51997XC0123(01)

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN om interne procedureregler for behandling af anmodninger om aktindsigt i sager angående EF-traktatens artikel 85 og 86, EKSF-traktatens artikel 65 og 66 samt Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 (97/C 23/03)

(EØS-relevant tekst)

INDLEDNING

Aktindsigt er et vigtigt procedureelement i alle konkurrencesager (forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler (med eller uden bødepålæg), forbud mod fusioner, afvisning af klager osv.). Med hensyn til aktindsigt drejer det sig for Kommissionen om at opfylde to modstridende krav, nemlig kravet om at tilgodese retten til kontradiktion og kravet om at beskytte virksomhedernes fortrolige oplysninger.

Formålet med denne meddelelse er at sikre, at løbende administrative praksis med hensyn til aktindsigt stemmer overens med den retspraksis, EF-Domstolen og Retten i Første Instans har opstillet, bl.a. i de såkaldte sodasager (1). De retningslinjer, der blev opstillet i disse domme, gælder i alle sager, som behandles efter de konkurrenceregler, der finder anvendelse på virksomhederne - dvs. EF-traktatens artikel 85 og 86, forordning (EØF) nr. 4064/89 (2) (fusionsforordningen) og EKSF-traktatens artikel 65 og 66.

Aktindsigt er en af de sagsbehandlingsgarantier, der skal sikre effektiv adgang til at udøve retten til kontradiktion (3) som omhandlet i artikel 19, stk. 1 og 2, i Rådets forordning nr. 17 (4) og artikel 2 i Kommissionens forordning nr. 99/63/EØF (5) samt alle de tilsvarende bestemmelser i de forordninger, der er vedtaget på grundlag af artikel 85 og 86 i transportsektoren, og retten til aktindsigt gælder i alle de sager, hvor der skal træffes beslutning om fastslåelse af overtrædelser, afvisning af klager eller iværksættelse af foreløbige forholdsregler samt beslutninger efter artikel 15, stk. 6, i forordning nr. 17.

Det bemærkes imidlertid, at de nedenfor skitserede retningslinjer hovedsagelig drejer sig om de rettigheder, der tilkommer virksomheder, som er direkte impliceret i en sag angående formodede overtrædelser, og ikke om tredjeparters, herunder klageres, rettigheder.

I fusionssager er de deltagende parters aktindsigt udtrykkelig reguleret i fusionsforordningens artikel 18, stk. 3, samt i artikel 13, stk. 3, litra a), i Kommissionens forordning (EF) nr. 3384/94 (6) (gennemførelsesforordningen).

I. AKTINDSIGTENS RÆKKEVIDDE

Da formålet med aktindsigt er at give de virksomheder, en klagepunktsmeddelelse er rettet til, mulighed for at fremsætte deres bemærkninger til de konklusioner, Kommissionen har draget, må de pågældende virksomheder have adgang til alle de dokumenter, som udgør sagsakterne i Kommissionens (GD IV's) behandling af sagen, med undtagelse af de dokumentkategorier, der blev defineret i Hercules-dommen (7) - nemlig andre virksomheders forretningshemmeligheder, interne kommissionsdokumenter (8) og andre fortrolige oplysninger.

Det er således ikke alle dokumenter, der indgår i behandlingen af en sag, der kan gives aktindsigt i, og det er vigtigt at sondre mellem dokumenter med og uden aktindsigt.

A. Dokumenter uden aktindsigt

1. Forretningshemmeligheder

Ved forretningshemmeligheder forstås oplysninger (dokumenter eller dele af dokumenter), som virksomhederne har krævet beskyttet som »forretningshemmeligheder«, og som af Kommissionen er blevet anerkendt som sådanne.

Formålet med at nægte aktindsigt i disse oplysninger er at tilgodese hensynet til en virksomheds berettigede interesse i, at udenforstående ikke får kendskab til visse strategiske oplysninger om dens væsentlige interesser og situationen eller udviklingen i dens forretninger (9).

Kriterierne for afgørelsen af, hvad der falder ind under begrebet forretningshemmeligheder, er endnu ikke blevet fastlagt udtømmende. Man kan imidlertid henholde sig til retspraksis, bl.a. Akzo- og BAT Reynolds-dommene (10), de kriterier, der lægges til grund i antidumpingsager (11), og de beslutninger, Kommissionens høringskonsulent har truffet på området. Begrebet forretningshemmelighed skal opfattes i vid forstand, og ifølge Domstolens dom i Akzo-sagen har Kommissionen i henhold til forordning 17 pligt til at tilgodese virksomhedernes berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke videregives til udenforstående.

Forretningshemmeligheder mister deres beskyttelsesværdige karakter i det øjeblik, hvor de bliver kendt uden for den virksomhed (eller den virksomhedskoncern eller -sammenslutning), de vedrører. Oplysninger, der har mistet deres kommercielle betydning - fordi de ikke længere er aktuelle eller af andre årsager - kan heller ikke længere betragtes som forretningshemmeligheder.

Hvis de oplysninger, der lægges til grund som bevis for, om en virksomhed har begået en overtrædelse, udgør forretningshemmeligheder, må Kommissionen foretage en afvejning mellem hensynet til beskyttelse af følsomme oplysninger, den offentlige interesse i, at overtrædelser af konkurrenceregler bringes til ophør, og retten til kontradiktion. Det indebærer en vurdering af:

i) hvor relevante oplysningerne er for afgørelsen af, om der foreligger en overtrædelse

ii) hvilken bevisværdi de har

iii) hvor nødvendige de er

iv) hvor følsomme de er (i hvilket omfang videregivelse af dem kan skade virksomhedens interesser)

v) hvor alvorlig en overtrædelse der er tale om.

Det drejer sig om for hvert enkelt dokument at afgøre, om nødvendigheden af at meddele oplysningerne er større end den skade, dette må antages at kunne forvolde.

2. Fortrolige dokumenter

Der må desuden værnes om oplysninger, for hvilke der er anmodet om fortrolig behandling.

Denne kategori omfatter bl.a. oplysninger, der afslører identiteten af informanter, som ønsker at forblive anonyme over for parterne, og visse typer oplysninger, Kommissionen har fået meddelt på betingelse af, at den respekterer deres fortrolige karakter. I sidstnævnte tilfælde kan der navnlig være tale om dokumenter fremskaffet under en kontrolundersøgelse, som indgår i den pågældende virksomheds aktiver, og som virksomheden ønsker behandlet fortroligt (f.eks. en markedsundersøgelse, som virksomheden har betalt for). Ligesom det er tilfældet med forretningshemmeligheder, må Kommissionen også her foretage en afvejning mellem hensynet til den pågældende virksomheds berettigede interesser, den offentlige interesse i, at overtrædelser af konkurrencereglerne bringes til ophør, og retten til kontradiktion. Også militære hemmeligheder hører i øvrigt til i kategorien fortrolige oplysninger.

I princippet er et dokuments fortrolige karakter ikke til hinder for, at der gives indsigt i det (12), når de deri indeholdte oplysninger er nødvendige for at kunne føre bevis for en påstået overtrædelse (belastende dokumenter), eller når der er tale om aktstykker, der afkræfter eller modbeviser den tese, Kommissionen har opstillet i sin klagepunktsmeddelelse (diskulperende dokumenter).

3. Interne kommissionsdokumenter

Interne dokumenter er pr. definition ikke bevismidler, som Kommissionen kan støtte sig til i sin vurdering af en sags omstændigheder. Der er i de fleste tilfælde tale om udkast, udtalelser eller notater fra berørte tjenestegrene om de sager, der er til behandling.

Kommissionens tjenestegrene må nødvendigvis kunne udtale sig helt frit om verserende sager på det interne plan. Hvis der blev givet aktindsigt i sådanne dokumenter, kunne det desuden gå ud over den hemmelige karakter af de overvejelser, der foregår i Kommissionen.

Det bemærkes i øvrigt, at den hemmelige karakter af de interne drøftelser i Kommissionen også beskyttes af den adfærdskodeks, der gælder for aktindsigt i Kommissionens og Rådets dokumenter, jf. Kommissionens beslutning 94/90/EKSF, EF, Euratom (13), ændret ved beslutning 96/567/EKSF, EF, Euratom (14), hvilket tillige er tilfældet med interne dokumenter om inspektions- og undersøgelsesvirksomhed samt dokumenter, hvis offentliggørelse ville stride mod hensyn til enkeltpersoner eller privatlivets fred, dokumenter indeholdende forretnings- og industrihemmeligheder og dokumenter, som en fysisk eller juridisk person har ønsket behandlet fortroligt.

Disse hensyn gør det berettiget ikke at give aktindsigt i sådanne dokumenter. De opbevares i en intern sagsmappe for den pågældende sag, som der principielt ikke er adgang til (jf. punkt II.A.2).

B. Dokumenter med aktindsigt

Sagens parter har adgang til alle aktstykker, der ikke i henhold til ovennævnte retningslinjer betragtes som dokumenter uden aktindsigt.

Aktindsigt er således ikke begrænset til kun at gælde dokumenter, som af Kommissionen anses for at være »nyttige« til brug for parternes udøvelse af retten til kontradiktion.

Kommissionen foretager ikke nogen udvælgelse af de tilgængelige dokumenter - den frasorterer altså ikke dokumenter, der kan være særlig relevante for en virksomheds udøvelse af sin ret til kontradiktion. Dette princip, som allerede var inde i billedet i Retten i Første Instans' dom i Hercules-sagen og i sagen Cimenteries CBR (15), er senere blevet stadfæstet og videreudviklet i sodasagen. Retten i Første Instans understregede således (dom i sag T-30/91, præmis 81), at »det ikke inden for rammerne af den kontradiktoriske procedure i medfør af forordning nr. 17 tilkommer Kommissionen alene at afgøre, hvilke dokumenter der kan bruges til forsvar [. . .] Kommissionen skal give den pågældende virksomheds advokater mulighed for at efterse de dokumenter, der kan være relevante, med henblik på at vurdere deres bevisværdi for forsvaret.«

Særligt med hensyn til konsulentrapporter

Det bemærkes, at der skal gives indsigt i konsulentrapporter bestilt inden for rammerne af en procedure eller en særlig sag, hvad enten de benyttes direkte eller indirekte i denne procedure, og uanset hvilken værdi de tillægges. Der skal således gives indsigt ikke alene i rapportens konklusioner (analyser, statistikker osv.), men også i Kommissionens korrespondance med kontrahenten samt i de betingelser, der er opstillet herfor, og dens metode (16). Derimed holdes korrespondance angående de finansielle aspekter omkring undersøgelsen og oplysninger angående kontrahenten fortrolige af hensyn til kontrahenten.

II. AKTINDSIGTENS TILRETTELÆGGELSE

A. Forberedende procedurer i artikel 85- og artikel 86-sager

1. Sagsakter

1.1. Tilbagelevering af visse dokumenter efter kontrolundersøgelser

Under kontrolundersøgelser gennemført i henhold til artikel 14, stk. 2 og 3, i forordning nr. 17 indsamler Kommissionen talrige dokumenter, hvoraf nogle efter nærmere gennemgang viser sig ikke at have betydning for den pågældende sag. Disse dokumenter tilbageleveres normalt snarest muligt til virksomheden.

1.2. Anmodning om en ikke-fortrolig udgave af et dokument

For at lette aktindsigten i senere procedurefaser vil Kommissionen under sagens behandling konsekvent anmode de pågældende virksomheder om at

- angive, hvilke oplysninger (dokumenter eller dokumentdele) de mener er forretningshemmeligheder eller fortrolige oplysninger, hvis videregivelse ville skade dem

- give en skriftlig begrundelse herfor

- give Kommissionen en ikke-fortrolig udgave af de dokumenter, som de ønsker holdt fortrolige (hvori de fortrolige passager er slettet).

For dokumenter indsamlet under en kontrolundersøgelse (artikel 14, stk. 2 og 3) fremsættes denne anmodning først efter, at det kontrollerende personale er vendt tilbage til deres kontorer.

Når en virksomhed som svar på Kommissionens anmodning påberåber sig de givne oplysningers fortrolige karakter, følges denne procedure:

a) I denne procedurefase godtages anmodninger om fortrolig behandling foreløbigt, når de umiddelbart forekommer begrundede. Kommissionen forbeholder sig dog ret til at tage spørgsmålet op til fornyet overvejelse i en senere procedurefase.

b) Når en anmodning om fortrolig behandling forekommer åbenlyst ugrundet, f.eks. fordi den drejer sig om et dokument, der allerede er offentliggjort eller udsendt i mange eksemplarer, eller når den forekommer urimelig, f.eks. fordi den uden plausibel grund fremsættes for alle eller næsten alle de indsamlede eller fremsendte dokumenter, meddeler Kommissionen den pågældende virksomhed, at den ikke kan acceptere en så omfattende fortrolighed. Spørgsmålet afgøres ved den endelige vurdering af, hvorvidt der kan gives aktindsigt i dokumenterne (se nedenfor).

1.3. Endelig vurdering af spørgsmålet om aktindsigt

Det kan være nødvendigt at give andre implicerede virksomheder aktindsigt i et dokument, selv om den virksomhed, dokumentet stammer fra, modsætter sig det, når der er tale om dokumenter, der danner grundlag for den beslutning, der træffes (17), eller om klart diskulperende dokumenter.

Har en virksomhed anmodet om fortrolig behandling af et sådant dokument, men ikke udleveret nogen ikke-fortrolig udgave af det, følges denne procedure:

- Der tages på ny kontakt med den pågældende virksomhed for at få udleveret en tilstrækkeligt omfattende, ikke-fortrolig udgave af det.

- Fastholder virksomheden sin modstand mod aktindsigt, forelægger den ansvarlige tjenestegren sagen for høringskonsulenten med henblik på eventuel iværksættelse af beslutningsproceduren efter artikel 5, stk. 4, i Kommissionens afgørelse 94/810/EKSF, EF af 12. december 1994 om høringskonsulentens kompetenceområde under Kommissionens behandling af konkurrencesager (18). Virksomheden underrettes skriftligt om, at sagen er forelagt høringskonsulenten.

1.4. Dokumentfortegnelse

Der opstilles en dokumentfortegnelse efter følgende principper:

a) Alle siderne i sagens akter nummereres fortløbende, og det angives (ved brug af en klassificeringskode), i hvilket omfang der kan gives aktindsigt i hvert dokument og til hvem.

b) Hvert dokument i fortegnelsen forsynes med en adgangskode, der angiver, om der er:

- aktindsigt

- delvis aktindsigt

- ingen aktindsigt.

c) Den kategori af dokumenter, hvori der ingen aktindsigt er, omfatter forretningshemmeligheder og andre fortrolige dokumenter. Under hensyn til retspraksis i sodasagen indeholder fortegnelsen for disse dokumenters vedkommende tillige en kort beskrivelse af deres indhold og emne, således at enhver virksomhed, der har anmodet om aktindsigt, kan se, om disse dokumenter kan være relevante for dens forsvar og vurdere, om den bør kræve aktindsigt uanset dokumentets klassifikation.

d) For dokumenter med fuld og delvis aktindsigt er det overflødigt med en sådan beskrivelse af dokumentets indhold, da virksomhederne kan få enten det komplette dokument eller en ikke fortrolig udgave af det udleveret. I sidstnævnte tilfælde er de følsomme passager maskeret på en sådan måde, at den virksomhed, der får indsigt i dem, kun kan se, hvad det er for en type oplysninger, der er udeladt (f.eks. omsætningstal).

2. Intern sagsmappe

Af hensyn til en lettere og mere effektiv administration samles interne dokumenter nu i en mappe (uden aktindsigt) indeholdende alle de interne dokumenter i kronologisk orden. Henlæggelse af dokumenter til denne mappe sker under opsyn af høringskonsulenten, som i fornødent omfang kan attestere, at akterne i denne mappe er interne dokumenter.

Kategorien »interne dokumenter« omfatter bl.a.:

a) tjenstlige ordrer og instrukser om behandling af sagen

b) høring af andre tjenestegrene i Kommissionen i sagen

c) korrespondance angående sagen med andre offentlige myndigheder (19)

d) udkast og andre arbejdsdokumenter

e) aftaler om teknisk bistand (sprogbistand, edb-bistand m.v.) med hensyn til bestemte aspekter i sagen.

B. Forberedende procedurer i fusionssager

1. Fællestræk med artikel 85- og artikel 86-sager

a) Tilbagelevering af visse dokumenter efter kontrolundersøgelser

Fusionsforordningens artikel 13 indeholder udtrykkelige bestemmelser om kontrolundersøgelser, og den procedure, der er beskrevet ovenfor under punkt II.A.1.1 for sager behandlet efter artikel 85 og 86, gælder også her.

b) Dokumentfortegnelse

Fortegnelsen over Kommissionens sagsakter med angivelse af adgangskoder opstilles som nævnt under punkt II.A.1.4.

c) Anmodning om en ikke-fortrolig udgave af et dokument

Med henblik på at tilrettelægge aktindsigten anmodes virksomheder, der er impliceret i en sag til behandling, om at

- angive, hvilke oplysninger (dokumenter eller dele deraf) de mener falder ind under begrebet forretningshemmeligheder, og hvilke oplysninger der er fortrolige, idet videregivelse af dem ville skade dem

- give en skriftlig begrundelse herfor

- give Kommissionen en tilstrækkeligt omfattende, ikke-fortrolig udgave af de dokumenter, som de ønsker behandlet fortroligt (med de fortrolige passager slettet).

Denne fremgangsmåde følges i fase II-sager (hvor Kommissionen indleder procedure over for anmeldende parter) samt i fase I-sager (hvor Kommissionen træffer afgørelse uden at indlede procedure).

2. Særlige regler for fusionssager

a) Den senere procedure i fase II-sager

I fase II-sager findes der følgende etaper:

Når en virksomhed anmoder om, at alle eller nogle af de dokumenter, den har udleveret, behandles som forretningshemmeligheder, følges følgende fremgangsmåde:

- Hvis anmodningen forekommer berettiget, betragtes de pågældende dokumenter eller dokumentdele som værende ikke tilgængelige for tredjemand.

- Hvis anmodningen ikke forekommer berettiget, opfordrer den ansvarlige tjenestegren senest ved meddelelsen af klagepunkter den pågældende virksomhed om at tage sin holdning op til fornyet overvejelse. Virksomheden skal skriftligt angive, hvilke dokumenter eller dokumentdele den ønsker behandlet fortroligt, eller fremsende en ikke-fortrolig udgave af disse dokumenter.

I tilfælde af vedvarende uenighed om fortrolighedens rækkevidde forelægger den ansvarlige tjenestegren sagen for høringskonsulenten med henblik på eventuel iværksættelse af beslutningsproceduren efter artikel 5, stk. 4, jf. Kommissionens afgørelse 94/810/EKSF, EF.

b) Særlige tilfælde

I henhold til fusionsforordningens artikel 9, stk. 1, »kan Kommissionen ved en beslutning, som den straks meddeler de deltagende virksomheder og de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater, henvise en anmeldt fusion til de kompetente myndigheder i den berørte medlemsstat«. De berørte parter har normalt aktindsigt i anmodningen om sagens henvisning til den nationale myndighed, med undtagelse af de forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger, den måtte indeholde.

I fusionsforordningens artikel 22, stk. 3, hedder det, at »hvis Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat fastslår, at en fusion uden fællesskabsdimension [. . .] skaber eller styrker en dominerende stilling [. . .] kan den [. . .] vedtage de i artikel 8, stk. 2, andet afsnit, samt stk. 3 og 4 omhandlede beslutninger«. En sådan anmodning indebærer, at Kommissionen kommer til at behandle en fusion, som normalt ikke ville være underlagt EU's fusionskontrol. De berørte parter bør derfor have aktindsigt i det brev fra medlemsstaten, hvori anmodningen blev fremsat, efter at eventuelle forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger er slettet.

C. Aktindsigt i praksis

1. Hovedreglen: aktindsigt ved gennemsyn af dokumenterne i Kommissionens lokaler

Virksomhederne opfordres til at gennemse de dokumenter, de har aktindsigt i, i Kommissionens lokaler.

Hvis en virksomhed på grundlag af den dokumentfortegnelse, den har fået udleveret, mener, at den til sit forsvar har brug for nogle af de dokumenter, hvori der ikke er aktindsigt, kan den anføre dette i en begrundet anmodning rettet til høringskonsulenten (20).

2. Ved ikke særlig omfangsrige sagsakter har virksomheden dog mulighed for at vælge, om den ønsker at få alle de dokumenter med aktindsigt, som ikke allerede er blevet fremsendt sammen med klagepunktsmeddelelsen eller afvisningen af klagen, tilsendt med post, eller om den vil gennemse dem i Kommissionens lokaler.

I artikel 85- og artikel 86-sager er man i modsætning til en tidligere ofte fulgt fremgangsmåde begyndt kun at vedlægge klagepunktsmeddelelser og klageafvisninger beviser og citerede dokumenter, hvorpå klagepunkterne eller afvisningen støttes.

Principielt kan anmodninger om aktindsigt indgivet efter klagepunktsmeddelelsens fremsendelse ikke efterkommes.

D. Særlige træk ved klager og sager angående misbrug af dominerende stilling (artikel 85 og 86)

1. Klager

Klagere vil normalt kunne inddrages i sagsbehandlingen, men de nyder ikke samme rettigheder og garantier som de virksomheder, der er under anklage. Klagernes aktindsigt hviler ikke på samme grundlag som den ret til kontradiktion, klagepunktsmeddelelsers adressater har, og man må derfor ikke blande klagernes rettigheder sammen med de anklagede virksomheders.

En klager, der er blevet informeret om Kommissionens hensigt om at afvise klagen, kan anmode om aktindsigt ide dokumenter, hvorpå Kommissionen har støttet sin afvisning. Klageren kan dog ikke få aktindsigt i nogen oplysning af fortrolig karakter eller forretningshemmelighed, som angår de virksomheder, klagen er rettet mod, eller andre virksomheder, og som Kommissionen har indsamlet under sine undersøgelser (artikel 11 og 14 i forordning nr. 17).

Det er klart, at det på dette område er så meget desto mere nødvendigt at værne om fortrolige oplysninger, som der ikke foreligger formodning om nogen overtrædelse. Som det blev fastslået i FEDETAB-dommen (21), giver artikel 19, stk. 2, i forordning nr. 17 kun ret til at blive hørt og ikke krav på at modtage fortrolige oplysninger.

2. Sager angående misbrug af dominerende stilling

Både Retten i Første Instans og Domstolen har udtalt sig om procedurerne i sager om misbrug af dominerende stilling i sagerne BPB Industries og British Gypsum mod Kommissionen (22).

Virksomheder, der indtager en dominerende stilling på et marked, er pr. definition i stand til at lægge et meget stærkt økonomisk eller kommercielt pres på deres konkurrenter og handelspartnere, dvs. kunder og leverandører.

Retten og Domstolen har anerkendt det berettigede i, at Kommissionen udviser en vis tilbageholdenhed med at give aktindsigt i breve, som Kommissionen har modtaget fra kunder til den berørte virksomhed, og som indgår i sagens akter.

Oplysninger i sådanne breve kan være til stor nytte for Kommissionen og give den et mere fuldstændigt billede af det pågældende marked, men de udgør på ingen måde bevismidler, og hvis de videregives til den berørte virksomhed, kan det resultere i repressalier mod dem, der sendte brevene.

(1) Retten i Første Instans' dom af 29. juni 1995 i sag T-30/91, Solvay mod Kommissionen, sag T-36/91, ICI mod Kommissionen, og sag T-37/91, ICI mod Kommissionen, Sml. 1995, s. II-1775, II-1847 og II-1901.

(2) EFT nr. L 395 af 30. 12. 1989, s. 1. Berigtiget i EFT nr. L 257 af 21. 9. 1990, s. 13.

(3) Retten i Første Instans' dom af 18. december 1992, forenede sager T-10, 11, 12 og 15/92, Cimenteries CBR m.fl. mod Kommissionen, præmis 38, Sml. 1992, s. II-2667.

(4) EFT nr. 13 af 21. 2. 1962, s. 204/62.

(5) EFT nr. 127 af 20. 8. 1963, s. 2268/63.

(6) EFT nr. L 377 af 31. 12. 1994, s. 1.

(7) Retten i Første Instans' dom af 17. december 1991, sag T-7/89, Hercules Chemicals mod Kommissionen, præmis 54, Sml. 1991, s. II-1711.

(8) Interne kommissionsdokumenter indgår ikke i sagens akter, men opbevares i den interne sagsmappe angående den sag, der er til behandling (jf. nedenfor, punkt I.A.3 og II.A.2).

(9) Der kan f.eks. være tale om oplysninger om produktions- og afsætningsomkostninger, fabrikationshemmeligheder og -metoder, forsyningskilder, produktionsmængde og omsætning, markedsandele, kunder og forhandlere, markedsføringsstrategi, kostprisstruktur og salgspolitik samt oplysninger om virksomhedens interne organisation.

(10) Dom af 24. juni 1986, sag 53/85, Akzo Chemie mod Kommissionen, Sml. 1986, s. 1965, præmis 24-28, s. 1991-1992, særlig præmis 28, og dom af 17. november 1987, sag 142 og 156/84, BAT og Reynolds mod Kommissionen, Sml. 1987, s. 4487, præmis 21.

(11) Domstolens kendelse af 30. marts 1982, sag 236/81, Celanese mod Rådet og Kommissionen, Sml. 1982, s. 1183.

(12) I så fald er det den procedure, der beskrives under punkt II.A.1.3, der skal følges.

(13) EFT nr. L 46 af 18. 2. 1994, s. 58.

(14) EFT nr. L 247 af 28. 9. 1996, s. 45.

(15) I præmis 54 i Hercules-dommen, som blev gentaget i præmis 41 i cementdommen, udtalte Retten, at Kommissionen er »forpligtet til at give virksomheden aktindsigt i alle de dokumenter, der er indsamlet ved undersøgelsen, uanset om de er til skalde eller til gunst for virksomhederne, dog ikke andre virksomheders forretningshemmeligheder, Kommissionens interne dokumenter og andre fortrolige oplysninger«.

(16) I overensstemmelse hermed skal der i undersøgelseskontrakten indføjes en særlig klausul om, at Kommissionen kan give tredjemand indsigt i rapporten og de dertil knyttede dokumenter (metodologi, korrespondance med Kommissionen).

(17) Det er f.eks. tilfældet med dokumenter, som tjener til at fastslå en overtrædelses omfang, varighed og art, hvem der har medvirket heri, hvilken skade konkurrencen herved er blevet påført, den økonomiske kontekst osv.

(18) EFT nr. L 330 af 21. 12. 1994, s. 67.

(19) Dokumenter, der stammer fra offentlige myndigheder, skal behandles fortroligt - det gælder ikke alene dokumenter fra konkurrencemyndigheder, men også fra andre offentlige myndigheder i en medlemsstat eller et tredjeland.

Enhver undtagelse fra princippet om, at der ikke er aktindsigt i disse dokumenter, skal være udtømmende begrundet i hensyn til retten til kontradiktion (f.eks. ved en klage fra en medlemsstat indgivet efter artikel 3 i forordning nr. 17). Der er normalt ikke aktindsigt i breve, hvori en offentlig myndighed i en medlemsstat eller et tredjeland blot tilkendegiver sin interesse i sagen.

Der må dog sondres mellem udtalelser og kommentarer fra offentlige myndigheder, som er underlagt absolut beskyttelse, og de konkrete dokumenter, de har kunnet fremlægge, som ikke altid falder ind under undtagelsen. I sidstnævnte tilfælde må man dog gå forsigtigt til værks, navnlig når der er tale om dokumenter fra tredjelande. Af hensyn til det internationale samarbejde på konkurrenceområdet er det meget vigtigt at værne om tillidsforholdet mellem Kommissionen og tredjelandene.

Man kan i den forbindelse tænke sig to typiske situationer:

a) Der findes allerede en aftale om, at de pågældende oplysninger er fortrolige.

I den sammenhæng henvises til artikel VIII, stk. 2, i aftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og regeringen for Amerikas Forenede Stater om anvendelsen af deres konkurrencelovgivning (EFT nr. L 95 af 27. 4. 1995, s. 45), hvori det fastsættes, at oplysninger udvekslet eller modtaget i henhold til aftalen skal sikres størst mulig (»to the fullest extent possible«) beskyttelse. Denne artikel præciserer et aspekt ved international ret, som må tilgodeses.

b) I mangel af en sådan aftale bør samme princip om bevarelse af tilliden i relationerne lægges til grund.

(20) Særlig procedure efter artikel 5 i Kommissionens afgørelse 94/810/EKSF, EF.

(21) Domstolens dom af 29. oktober 1980, forenede sager 209-215 og 218/78, FEDETAB, præmis 46, Sml. 1980, s. 3125.

(22) Retten i Første Instans' dom af 1. april 1993, sag T-65/89, BPB Industries og British Gypsum mod Kommissionen, Sml. 1993, s. II-389.

Domstolens dom af 6. april 1995, sag C-310/93 P, BPB Industries og British Gypsum mod Kommissionen, Sml. 1995, s. I-896.