51997PC0619

Forslag til Rådets forordning (EF) om indførelse af en interventionsmekanisme for Kommissionen med henblik på at bringe bestemte handelshindringer til ophør (98/C 10/13) (EØS-relevant tekst) KOM(97) 619 endelig udg. - 97/0330(CNS)

(Forelagt af Kommissionen den 26. november 1997)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 235,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) På sit møde i Amsterdam den 16. og 17. juni 1997 anmodede Det Europæiske Råd i sine konklusioner Kommissionen om at undersøge, hvordan der effektivt kan sikres fri bevægelighed for varer, herunder muligheden af at pålægge medlemsstaterne sanktioner; det anmodede endvidere Kommissionen om at fremsætte forslag herom;

(2) i henhold til traktatens artikel 7 A indebærer det indre marked et område uden indre grænser, inden for hvilket den fri bevægelighed for bl.a. varer, som er et af Fællesskabets grundlæggende principper, skal sikres i overensstemmelse med bestemmelserne i traktatens artikel 30-36;

(3) krænkelser af dette princip, f.eks. i form af tilbageholdelse eller destruktion af varer fra andre medlemsstater eller pludselige og uberettigede forbud mod import af varer fra andre medlemsstater, kan i betydelig grad forstyrre det indre markeds virkemåde og volde meget alvorlig skade for de krænkede personer, uden at procedurerne i traktatens artikel 169 og 186 gør det muligt at råde bod herpå i rette tid;

(4) sådanne krænkelser kan ikke blot være et resultat af en medlemsstats handlinger, men også af dens passivitet; sidstnævnte er navnlig tilfældet, når de pågældende hændelser skyldes privatpersoner, over for hvilke medlemsstaten undlader at træffe de efter krænkelsernes art fornødne foranstaltninger, som står til dens rådighed, og som gør det muligt at sikre varernes frie bevægelighed uden at krænke udøvelsen af de grundrettigheder, som er anerkendt i national ret;

(5) hvis der ikke gribes ind øjeblikkeligt, risikerer disse forstyrrelser og skadelige virkninger at vedvare og brede sig eller blive forværret; samhandelsstrømmene og de kontraktlige forhold, der danner grundlag for disse, kan dermed blive afbrudt;

(6) situationer af denne art kan i øvrigt så tvivl om det indre marked og dets troværdighed;

(7) fællesskabsretten indeholder ikke passende midler til effektivt og hurtigt at bringe sådanne hindringer til ophør, og de krænkede personer har ikke adgang til et egnet instrument til at håndhæve deres rettigheder;

(8) Kommissionen bør derfor have mulighed for, ved beslutning, at gribe ind over for den pågældende medlemsstat for at få denne til hurtigt og effektivt at råde bod på førnævnte krænkelser af princippet om frie varebevægelser og for at give de berørte personer mulighed for at gøre deres rettigheder gældende i det nationale retssystem;

(9) hvis den berørte medlemsstat ikke efterkommer Kommissionens beslutning, bør Kommissionen hurtigt kunne indbringe sagen for Domstolen i overensstemmelse med traktatens artikel 169; der bør derfor fastsættes strenge frister for Kommissionens indledende procedure;

(10) traktaten indeholder ikke anden hjemmel for udstedelsen af denne forordning end artikel 235 -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Denne forordning finder anvendelse på åbenbare, umiskendelige og ubegrundede hindringer for den fri bevægelighed for varer, jf. traktatens artikel 30-36, som skyldes en medlemsstats handling eller passivitet, og som:

- medfører en alvorlig forstyrrelse af de frie varebevægelser

- volder alvorlig skade for de krænkede personer, og

- kræver øjeblikkelig handling for at hindre, at forstyrrelsen eller skaden vedvarer, breder sig eller forværres.

2. I denne forordning anses passivitet for at foreligge, når en medlemsstat stillet over for privates handlinger undlader at træffe de efter krænkelsens art fornødne foranstaltninger, som står til dens rådighed, og som gør det muligt at sikre varernes frie bevægelighed uden at krænke udøvelsen af de grundrettigheder, som er anerkendt i national ret.

Artikel 2

Konstaterer Kommissionen, at der i en medlemsstat forekommer handelshindringer, som er omhandlet i artikel 1, retter den en beslutning til den pågældende medlemsstat, hvorved den pålægges at træffe de efter krænkelsens art fornødne foranstaltninger for at bringe handelshindringerne til ophør inden for en af Kommissionen fastsat frist.

Artikel 3

1. Kommissionen indleder procedure senest fem dage efter den dag, hvor den råder over samtlige faktuelle oplysninger vedrørende handelshindringerne.

2. Før den vedtager den i artikel 2 omhandlede beslutning, giver Kommissionen den berørte medlemsstat lejlighed til at gøre sit synspunkt gældende inden for en frist, som Kommissionen fastsætter i forhold til sagens hastende karakter, og som under alle omstændigheder andrager mellem tre og fem arbejdsdage regnet fra den dato, hvor Kommissionen henvender sig til medlemsstaten.

3. Kommissionen vedtager den i artikel 2 omhandlede beslutning hurtigst muligt og senest ti dage efter udløbet af den i stk. 2 omhandlede frist.

Artikel 4

1. Hvis den medlemsstat, som beslutningen er rettet til, ikke efterkommer beslutningen inden for den fastsatte frist, giver Kommissionen øjeblikkeligt medlemsstaten en frist på tre dage til at fremsætte sine bemærkninger.

2. Er handelshindringen ikke bragt til ophør ved udgangen af den i stk. 1 nævnte frist på tre dage, fremsætter Kommissionen øjeblikkeligt en begrundet udtalelse, som den pågældende medlemsstat påbydes at efterkomme inden for en frist på tre dage.

3. Har medlemsstaten ikke efterkommet den begrundede udtalelse ved udløbet af den i stk. 2 fastsatte frist, kan Kommissionen indbringe sagen for Domstolen.

Artikel 5

Kommissionen offentliggør den beslutning, som den vedtager i henhold til artikel 2 i denne forordning, i De Europæiske Fællesskabers Tidende, og meddeler den øjeblikkeligt til alle berørte parter, der fremsætter anmodning herom.

Artikel 6

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder, og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.