51997IR0245

Regionsudvalgets udtalelse om »Benchmarking af konkurrenceevnen - Iværksættelse af en foranstaltning, som stilles til rådighed for operatører og offentlige myndigheder« (98/C 64/01)

REGIONSUDVALGET har -

under henvisning til »Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Benchmarking af konkurrenceevnen - Iværksættelse af en foranstaltning, som stilles til rådighed for operatører og offentlige myndigheder« (KOM(97) 153 endelig udg.),

under henvisning til Kommissionens beslutning af 18. april 1997 om i henhold til artikel 198 C, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab at anmode om Regionsudvalgets udtalelse,

under henvisning til sin beslutning af 11. juni 1997 om at henvise det forberedende arbejde til Underudvalg 1 »Regionaludvikling, Økonomisk Udvikling, Finansielle Spørgsmål på Lokalt og Regionalt Plan«,

under henvisning til Underudvalg 1's forslag til Regionsudvalgets udtalelse (CdR 245/97 rev.), som blev vedtaget den 12. september 1997 med Valcárcel Siso som ordfører,

under henvisning til »Meddelelse fra Kommissionen - Kortlægning af den europæiske industris konkurrencedygtighed« (KOM(96) 463 endelig udg.),

under henvisning til Europa-Parlamentets betænkning om disse meddelelser og om Kommissionens arbejdsdokument om en EU-politik, der via kvalitetsfremme skal sigte på at styrke den europæiske konkurrenceevne (SEK(96) 2000) -

på den 20. plenarforsamling den 19.-20. november 1997 (mødet den 19. november) enstemmigt vedtaget følgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. Europæisk industris konkurrenceevne spiller en afgørende rolle for den sociale udvikling, som opnås gennem en stadig højnelse af produktiviteten og kvaliteten af varer og tjenesteydelser.

Forbedring af konkurrenceevnen er tillige væsentlig for konsolidering og jobskabelse i EU's virksomheder.

1.2. Virksomhedernes konkurrenceevne afhænger af et antal interne og eksterne faktorer, der kan gøres til genstand for analyse og sammenligning med henblik på at identificere den bedste praksis for hver af faktorerne og tilpasse denne til hver enkelt virksomheds realiteter. Denne teknik kaldes benchmarking.

1.3. Da der ikke findes nogen virksomhed, der er bedst på alle områder, og ej heller nogen region, hvis erhvervsbetingelser er optimale på alle niveauer, vil benchmarking altid indebære fordele for alle aktører, der sammenlignes - fordi de derigennem får kendskab til den bedste praksis på forskellige områder og dermed mulighed for at forbedre deres konkurrenceevne.

1.4. De forskellige sektorer i medlemsstaternes erhvervsliv har normalt en regional tilknytning. Forbedringer og forringelser af industriens konkurrenceevne har dermed direkte konsekvenser for regionens indbyggere. Uafhængigt af EU's eller medlemsstaternes industripolitik, er den indsats, der gøres af de regionale og lokale myndigheder af vital betydning. Disse myndigheder, som er nærmest borgerne, kender problemerne bedst og kan hurtigere reagere på dem.

2. Nytten og udbyttet af benchmarking

2.1. Formålet med benchmarking er at identificere den bedste praksis, og det er derfor vigtigt præcist at afgrænse de områder, der skal undersøges, og skaffe de nødvendige oplysninger for at lette overførslen af viden og erfaringer. Udbyttet af benchmarking er selvfølgelig størst, når der gennemføres en omhyggelig analyse af hver enkelt faktor.

2.2. Det er Regionsudvalgets opfattelse, at ikke kun de store virksomheder vil få gavn af benchmarkingarbejdet. Det vil i særlig grad komme små og mellemstore virksomheder til gode, eftersom disse råder over færre midler til ad andre veje at opnå den information, der er nødvendig i enhver benchmarkingproces.

2.3. Punktuelle forandringer er altid velkomne, men det er efter Regionsudvalgets mening af afgørende betydning, at virksomhederne koncentrerer sig om at opstille programmer for produktionsstigning på lang sigt og om at opnå fortsatte forbedringer af kvaliteten af deres varer og tjenesteydelser. En kontinuerlig og struktureret anvendelse af benchmarking kan være en støtte for dette forløb.

2.4. Sammenligning og måling af praksis i EU kan fokusere dels på virksomheder og sektorer, dels på rammevilkårene for virksomhedernes aktivitet. Benchmarkingundersøgelser vil gøre det muligt at kortlægge de rammevilkår, landene og regionerne arbejder under, og gribe ind over for de faktorer, der lægger sig hindrende i vejen for udviklingen af erhvervslivets konkurrenceevne.

3. Eksterne faktorer

3.1. Regionsudvalget finder det meget vigtigt, at der gennemføres benchmarkingundersøgelser af de rammevilkår, landene og regionerne arbejder under, så at det kan slås fast, hvilke faktorer der overvejende fremmer konkurrenceevnen, og hvilke mangler eller mangelfuldt udviklede betingelser der især gør det vanskeligt at udvikle erhvervslivet.

3.2. Regionsudvalget foreslår, at der ved evaluering af rammevilkårene anvendes følgende sammenligningskriterier:

a) F& U-infrastruktur,

b) uddannelse og arbejdsstyrke,

c) virksomhedsledelse,

d) arbejdsmarkedslovgivning,

e) arbejdskraftomkostninger,

f) virksomhedsbeskatning,

g) energiomkostninger,

h) omkostninger ved telekommunikationsinfrastruktur,

i) infrastruktur generelt (f.eks. tilslutning til jernbane- og vejnettet, let adgang til lufthavne),

j) procedurernes kompleksitet og varighed,

k) tilbud om monetær støtte.

3.3. Regionsudvalget understreger nødvendigheden af, at såvel medlemsstaterne som de regionale regeringer vedtager effektive foranstaltninger, der kan fjerne hindringerne for udvikling af hele det produktionspotentiale, der ligger i det pågældende områdes industrier. I denne forbindelse vil det være meget værdifuldt at gennemføre benchmarkingundersøgelser i forskellige regioner for derigennem at forbedre rammevilkårene.

3.4. Regionsudvalget mener, at sektormæssig benchmarking kan give samarbejdet mellem virksomhederne et ordentligt skub fremad. EU anser dette samarbejde for at være et af de vigtigste midler til at forbedre konkurrenceevnen.

3.5. Regionsudvalget understreger, at styrkelsen af konkurrenceevnen som følge af en sammenlignende vurdering ikke må føre til ensidig forringelse af arbejdstagernes beskyttelse. Tværtimod skal der - som Kommissionen selv anfører - være en tilstrækkelig grad af stabilitet og jobsikkerhed. Relationerne i et ansættelsesforhold og sondringen mellem lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse skal være entydige i arbejds- og socialretlig henseende, også selv om fleksibiliteten på arbejdsmarkedet øges. Beskyttelsesniveauet må under ingen omstændigheder forringes som følge af en sammenligning med markeder uden for EU.

4. Interne faktorer: kvalitet og konkurrenceevne

4.1. På grundlag af undersøgelser foretaget af en gruppe europæiske konsulentvirksomheder for at indkredse de afgørende faktorer for virksomhedernes kvalitetsniveau og konkurrenceevne opfordrer Regionsudvalget til, at benchmarking anvendes som middel til en løbende forbedring af forvaltningsprocesserne og -systemerne. Følgende faktorer skal evalueres:

a) kvalitet og tidsforbrug i forbindelse med udvikling af nye produkter,

b) leverandørernes kvalitet,

c) automatisering af processerne,

d) fleksibilitet i fabrikationen og tidsforbrug,

e) fabrikationsprocessens kvalitet,

f) vedligeholdelse,

g) distributionsstrategi,

h) kundeservicekvalitet,

i) den menneskelige faktor,

j) organisation og informationssystemer.

4.2. Regionsudvalget erkender, at det utvivlsomt er vanskeligt at sammenligne virksomheder, der opererer under forskellige administrative og kulturelle vilkår, men mener dog, at resultatet af en sådan sammenlignende evaluering vil få stor betydning for en højnelse af kvalitet og konkurrenceevne.

5. Anvendelse på den offentlige sektor

5.1. Regionsudvalget konstaterer, at den offentlige forvaltning i de enkelte medlemsstater på grund af sin andel i BNP spiller en vigtig rolle som leverandør af varer og tjenesteydelser, hvis effektivitet er afgørende for industriens udvikling.

5.2. Regionsudvalget finder det nødvendigt, at de offentlige forvaltninger anvender benchmarkingteknikken på deres aktiviteter med det hovedformål at forbedre de tjenesteydelser, de yder virksomhederne og borgerne.

5.3. Regionsudvalget mener, at det påhviler regeringerne at revidere de juridiske og finansielle vilkår på en sådan måde, at de fremmer virksomhedernes konkurrenceevne i forhold til de regioner i EU, som er relativt bedre stillet.

5.4. Regionsudvalget opfordrer regeringerne til at foretage sammenligninger af de forskellige regioners og landes politikker med hensyn til aspekter som f.eks. industriudvikling, jobskabelse og miljøbeskyttelse, og fremme udbredelsen af de fremgangsmåder, der skønnes at være de bedste på det pågældende område, og/eller som har vist sig mest effektive.

5.5. Regionsudvalget opfordrer desuden regeringerne til at være særlig opmærksomme på uddannelses- og sundhedsprogrammerne med henblik på at identificere og sprede kendskabet til de politikker og fremgangsmåder, hvis resultater bør indgå i overvejelserne, især hvad angår sammenhængen mellem uddannelse, virksomhederne og sundheden på arbejdspladsen.

5.6. Miljøaspektet er særlig relevant, da forbedring af industriens konkurrenceevne skal styrkes på en miljøvenlig måde og føre til en konstant forbedring af borgernes livskvalitet. Det er derfor vigtigt at indføre miljøbeskyttelsesforanstaltninger under hensyntagen til de regionale interesser på dette område, herunder interessen i at udnytte energiressourcerne maksimalt. Anvendelse af vedvarende energi og løbende udveksling af erfaringer på området mellem lokale og regionale myndigheder bør i denne forbindelse fremmes.

5.7. Regionsudvalget opfordrer regeringerne til at liberalisere deres økonomi og indføre konkurrencefremmende tiltag. De bør herunder udnytte resultaterne af de gode erfaringer på feltet, der er blevet gjort i forskellige lande.

5.8. For at gøre den vigtige benchmarking mere anvendelig i den offentlige forvaltning, bør den højtstående gruppe om benchmarking (High Level Group on Benchmarking) omfatte repræsentanter for lokale og regionale myndigheder.

6. Konklusion

6.1. Regionsudvalget finder det meget positivt, at Kommissionen har udarbejdet denne meddelelse om benchmarking som et indledende industripolitisk tiltag.

6.2. Regionsudvalget erkender, at det først og fremmest er virksomhederne, der er aktørerne, når det drejer sig om industriens konkurrenceevne, men fremhæver samtidig betydningen af, at der på EU-plan og på medlemsstats- og regionsplan tages initiativ til udvikling af en aktiv politik, der fremmer udveksling og sammenligning af de indhøstede erfaringer.

6.3. Regionsudvalget understreger den betydning, benchmarkingteknikkerne kan få for de små og mellemstore virksomheder - erhvervslivets basis - ved at øge konkurrenceevnen og dermed skabe grundlag for en styrkelse af beskæftigelsen.

6.4. Regionsudvalget støtter og bifalder initiativer som det europæiske benchmarkingnet, der for nyligt er blevet etableret af EFQM (European Foundation for Quality Management), samt dets eventuelle sammenkobling med det verdensomspændende benchmarkingnet. I tilfælde, hvor der foreligger oplysninger om internationale konkurrenter, og hvor disse er mere avancerede end EU-virksomhederne, bør verdensklassens standard specificeres.

6.5. Regionsudvalget opfordrer regeringerne til at anvende benchmarking som middel til at udjævne de regionale forskelle gennem en sammenligning af erhvervsmiljøet og de virksomheder, der er etableret i de forskellige områder, med henblik på at forbedre konkurrenceevnen og dermed opnå en hurtigere vækstrytme.

6.6. Regionsudvalget foreslår, at der gennemføres benchmarkingpilotprojekter under nogle af EU's støtteprogrammer og de forskellige programmer til fremme af samarbejde og udveksling af erfaringer mellem regioner med tilsvarende industristruktur.

6.7. Regionsudvalget hilser Kommissionens meddelelse og de deri lancerede pilotprojekter velkommen og forslår en udbygning af benchmarkingpilotprojekterne på områder som industriudvikling, jobskabelse, miljøbeskyttelse og offentlig forvaltning gennem de eksisterende EU-programmer og de forskellige programmer for samarbejde og erfaringsudveksling mellem regioner med tilsvarende industristruktur.

6.8. Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at afsætte midler, som gør det muligt for de regionale og lokale myndigheder at indlede benchmarkingprocesser med henblik på at finde frem til og anvende de bedste fremgangsmåder på hvert enkelt virkefelt.

6.9. Regionsudvalget opfordrer regionale og lokale myndigheder, udviklingsorganer samt arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer til at anvende benchmarking i forbindelse med undersøgelser af industriens konkurrenceevne på regionalt plan og sektorplan.

Bruxelles, den 19. november 1997.

Pasqual MARAGALL i MIRA

Formand for Regionsudvalget