51997AR0287

Regionsudvalgets udtalelse om »Meddelelse fra Kommissionen og Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om vedtagelse af et handlingsprogram 1999-2003 på fællesskabsplan om forureningsrelaterede sygdomme som led i indsatsen på folkesundhedsområdet« (98/C 64/16)

REGIONSUDVALGET har -

under henvisning til »Meddelelse fra Kommissionen og Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om vedtagelse af et handlingsprogram 1999-2003 på fællesskabsplan om forureningsrelaterede sygdomme som led i indsatsen på folkesundhedsområdet« (KOM(97) 266 endelig udg., COD 97/0153) (),

under henvisning til Rådets beslutning af 27. juni 1997 under henvisning til EF-traktatens artikel 129 og 198 C om at anmode om Regionsudvalgets udtalelse,

under henvisning til sin beslutning af 8. marts 1996 om at henvise det forberedende arbejde til Underudvalg 8 »Økonomisk og Social Samhørighed, Sociale og Arbejdsmarkedspolitiske Spørgsmål og Sundhedsvæsen«,

under henvisning til forslag til udtalelse (CdR 287/97 rev.), vedtaget af Underudvalg 8 den 24. september 1997 (ordfører: D. Bolger) -

på den 20. plenarforsamling den 19.-20. november 1997 (mødet den 20. november) enstemmigt vedtaget følgende udtalelse.

1. Indledning

Regionsudvalget glæder sig over at have fået mulighed for at fremsætte bemærkninger til Kommissionens forslag til handlingsprogram om forureningsrelaterede sygdomme som led i indsatsen på folkesundhedsområdet.

Det er på høje tid, at Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet sætter fokus på emnet miljøforurening, da der er en stigning i forureningsrelaterede sygdomme. Regionsudvalget anerkender Kommissionens, Europa-Parlamentets og Rådets målrettede bestræbelser på at løse problemerne i forbindelse med miljøforurening.

Miljøet diskuteres almindeligvis i sammenhæng med miljørisiciene for folkesundheden. Sundhedsrisiciene, især børns, har tilsyneladende fremkaldt en stærk reaktion hos de potentielle ofre. I betragtning af stigningen i udbredelsen af forureningsrelaterede sygdomme inden for EU er det kun passende, at man udarbejder og iværksætter en handlingsplan for at reducere borgernes og især børnenes risici til et minimum.

2. Forureningsrelaterede sygdomme

a) Definition af forureningsrelaterede sygdomme

I denne udtalelse skal begrebet »forureningsrelaterede sygdomme« forstås som sygdomme, der forårsages, fremkaldes eller forværres af miljøforurening. I forbindelse med folkesundhed kan »forurening« defineres som en miljømæssig ubalance eller forstyrrelse, der er menneskeskabt eller naturligt forekommende, og som kan have en negativ indvirkning på menneskets helbred. Disse forureningsfaktorer strækker sig fra vandforurening og kemiske emissioner i luften til jordbundsødelæggelse. Eftersom miljøforurening er et meget omfattende område, har Kommissionen med rette valgt en forholdsvis målrettet fremgangsmåde ved udarbejdelsen af »Handlingsprogram 1999-2003 på fællesskabsplan om forureningsrelaterede sygdomme«. Kommissionen har valgt at koncentrere ressourcerne på luftforureningsrelaterede sundhedsproblemer. Sådanne problemer kan føres tilbage til giftige forureningsstoffer, sur nedbør og storbyernes smog og røg.

b) Forureningsrelaterede sygdommes udbredelse

Den voksende urbanisering og industrialisering samt den hurtige befolkningstilvækst har i de seneste årtier ført til en stigning i såvel udbredelsen som i koncentrationen af forureningsstoffer. Historisk set er samfund opstået omkring arbejdspladser, og i nyere tid har arbejdspladsen ofte været kilde og årsag til luftforureningen. Skønt man i stor udstrækning har fået bugt med de sygdomme, der kan føres tilbage til vandforurening og dårlig hygiejne, har en skødesløs livsstil og eksponering for skadelige luftbårne forureningsstoffer erstattet disse med andre sygdomme.

Den nuværende situations alvor kan bedst illustreres ved kort at betragte omfanget af sygelighed og dødelighed, som skyldes forureningsstoffer der har angrebet luftvejssystemet. Man skønner, at en tredjedel af verdens sundhedsbelastning skyldes sygdomme, som kunne undgås, hvis man koncentrerede sig om den komplicerede sammenhæng mellem miljøfaktorer og andre faktorer og især lagde vægt på at bekæmpe forurenet luft.

Der er en direkte sammenhæng mellem luftforurening og udbredelsen af luftvejssygdomme. Ét eksempel på en luftvejssygdom er astma, der er en allergisygdom i menneskets luftvejssystem. Man ved, at en række miljøfaktorer forårsager betændelse i luftvejene. Allergener i kombination med menneskeskabte luftbårne forureningsstoffer er formodentlig den vigtigste faktor, og det er blevet påvist, at der er en tæt sammenhæng mellem eksponering for disse faktorer og udvikling af astma. Det er også blevet påvist, at miljøfaktorer såsom eksponering for tobak, virus og udendørs luftbårne forureningsstoffer forværrer astmatikernes lidelser.

Antallet af dødsfald i EU på grund af astma steg med ca. 27 % mellem 1974 og 1984. Tendenserne blandt børn var særligt foruroligende, eftersom antallet af børn med astma i samme periode fordobledes. I Irland, hvor der kun er begrænset forurening, lider 14 % af befolkningen af astma, og astma er årsag til mere end 100 dødsfald om året. I Irland såvel som i mange andre EU-lande stiger dette tal.

I de seneste tyve år er der sket en stærk stigning i dels kronisk obstruktive lungesygdomme, hvoraf de mest udbredte former er bronkitis og emfysem, dels i allergier hvilket navnlig i byområderne har medført et alvorligt sundhedsproblem. Siden 1970 er udbredelsen af høfeber blandt såvel voksne som børn fordoblet i en række af EU's medlemslande. Prævalenstallene skønnes at ligge mellem 2 % og 10 % i EU.

3. Risikofaktorer

a) Udendørs luftforurening

Den udendørs luftforurening har dramatisk ændret karakter. Hvor den tidligere skyldtes afbrænding af fossile brændstoffer, hænger den nu klart sammen med udendørs allergener og emissioner fra motorkøretøjer.

De allergener der forekommer i udendørsmiljøet, fx pollen og dyreskæl, er skyld i mange gener hos mange mennesker i løbet af sommerperioden. Især pollenallergi er udbredt og bidrager til symptomer såsom conjunctivitis (bindehindekatar) og høfeber. Mængden af pollen i atmosfæren er ikke steget i årenes løb. Man kan derfor med rimelighed antage, at den hastige stigning i allergier skyldes svækkelse af kroppens forsvarssystem.

Emissionerne fra motorkøretøjer indeholder store mængder nitrogenoxider, der under bestemte omstændigheder producerer ozon. Skønt offentligheden er velinformeret om den fortsatte nedbrydning af ozonlaget og de skadelige effekter i forbindelse med den globale opvarmning, er der stor uvidenhed om de umiddelbare årsager til allergi- og luftvejssygdomme.

Måske er der brug for en forenet global reaktion for at afbøde de hidtidige skader på ozonlaget. Den enkelte borger kan derimod temmelig let påvirke sin livsstil og den indendørs luftkvalitet.

b) Indendørs forurening

Den indendørs luftforurening tilskrives en afgørende rolle i forbindelse med udbredelsen af allergier. Den indendørs luftkvalitet påvirkes af mange forskellige elementer. Radonkoncentrationer, tobaksrøg, petroleumsovne uden udluftning og støvpartikler bidrager alle til den indendørs luftforurening. For øjeblikket frygter man, at de enkelte luftbårne forureningsstoffer, hvor skadelige de end er, er mere farlige i kombination. Menneskekroppen er måske i stand til at modstå de enkelte luftbårne forureningsstoffer, men er magtesløs over for et mix af forureningsstoffer.

En af de mest skadelige former for luftforurening er cigaretrygning, og selv om rygning er et personligt valg, bør den officielle politik dog være, at ingen må ryge for at forurene deres medborgeres luft i offentlige bygninger eller transportmidler.

Samfundet er begyndt at anlægge et mere modent syn på rygning. Alle EU's medlemslande har indført lovgivning, som forbyder rygning på mange offentlige steder. På det nationale og regionale plan er der gjort en større indsats for at oplyse offentligheden om rygningens skadevirkninger. Der må bygges videre på disse fremskridt med yderligere forskning omkring forholdet mellem rygning og kræft og andre luftvejssygdomme. Selv om emnet rygning falder ind under Kræftprogrammet, bør det være muligt at overføre relevant information, som er blevet indsamlet under det foreslåede handlingsprogram for forureningsrelaterede sygdomme.

4. Indeklimaet

Indeklimaet har ændret karakter i de seneste år. En stor del af Europas befolkning bor nu i tætforseglede bygninger med dobbeltvinduer og uden skorstene. Det er blevet almindeligt med centralopvarmning, der bevarer høje temperaturer og lav luftfugtighed. Nye »energivenlige« boliger konstrueres på en sådan måde, at de holder vejret ude og derfor indeslutter forureningsstofferne. Husstøvmiden, på græsk »dermatoghanid«, dvs. »hudspisende edderkop«, trives under sådanne betingelser og formerer sig i alarmerende fart. Væg-til-væg gulvtæpper, tyk møbelpolstring og sengetøj giver også ly for husstøvmiden.

I sådanne omgivelser er små børn tilbøjelige til at udvikle overfølsomhed. Barnets immunforsvar får ikke tid til at udvikle sig, da det fra sine tidligste dage udsættes for et væld af angreb i hjemmet. Desuden kan forældrenes omsorg overskride grænserne for, hvad der faktisk er godt for barnet. Når forældre forsøger at værne deres barn mod naturkræfterne, overbeskyttes barnet ofte i en sådan grad at dets immunforsvar bliver virkningsløst. Det handler om at afveje barnets eksponering for miljøet med dets beskyttelse mod naturkræfterne.

En større bevidsthed om de skjulte farer, fx ekskrementer fra husstøvmider, svampesporer og dyreskæl kan bidrage til, at mange skadelige allergier undgås. Som Kommissionen korrekt påpeger, bør der iværksættes oplysningskampagner for at oplyse offentligheden om skadevirkningerne i forbindelse med indendørs og udendørs luftforurening.

En af de almindeligste former for luftforurening på arbejdspladsen skyldes asbestmaterialer. Man har i nogen tid vidst, at asbest kan være skadeligt for menneskets helbred. Den, som eksponeres for store mængder asbestpartikler i atmosfæren, kan pådrage sig asbestose, lungekræft, mesoteliom og forskellige skader på lungehinden. Disse sygdomme er blevet observeret hos arbejdere, der har været eksponeret for asbest i forbindelse med deres arbejde.

Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet fortjener ros for at have indført lovgivning i 1983 om beskyttelse af arbejdstagere mod eksponering for asbest (83/447). Det er imidlertid nødvendigt, at de forordninger, som gælder for arbejdspladsen, kopieres i forbindelse med privatboliger. I mange af de boliger, som blev bygget i 1950'erne og 1960'erne, flyder vandet igennem asbestrør. Risikoen for forurening er alt for stor, og Regionsudvalget er fuldstændig enig med Kommissionen i, at enhver eksponering for asbest bør begrænses til et minimum ved at anvende den bedste teknologi, der er til rådighed, uden at påføre sig urimelige omkostninger.

Eftersom Kommissionens forslag til handlingsprogram ikke specifikt refererer til udryddelsen af asbestrelaterede sygdomme, anmoder Regionsudvalget Kommissionen om at foretage en grundig undersøgelse af dette emne ved en senere lejlighed.

5. Forebyggelse af forureningsrelaterede sygdomme

Beslutningen om, i hvilken udstrækning vi ønsker at bekæmpe luftforureningen hos os og hvorvidt vi er villige til at betale, hvad det koster, er af politisk art og hænger sammen med begrebet »acceptabel risiko«. Det arbejde med at identificere atmosfæriske forureningsstoffer, som er foregået inden for rammerne af det Fjerde handlingsprogram (forskning og teknologisk udvikling), må fortsættes og tilføres nye elementer. Kun gennem en fuldstændig indsigt i årsagerne til luftvejssygdomme kan man begynde at løse problemet.

Kommissionen har i sit forslag til bekæmpelse af forureningsrelaterede sygdomme udarbejdet en tregrenet strategi, der tager hensyn til den forskning som Fællesskabet og fælleskabslovgivningen har støttet på miljøområdet: For det første skal man mindske mængden af forureningsstoffer ved at træffe forholdsregler mod forureningskilderne. For det andet skal man iværksætte foranstaltninger der kan begrænse antallet af mennesker som eksponeres for disse. Og for det tredje skal man formindske skadevirkningerne på de personer, som eksponeres for forureningsstofferne.

Skønt det kan synes nødvendigt at begrænse den samlede mængde af forureningsstoffer, er dette hverken gennemførligt eller rentabelt. En mere realistisk fremgangsmåde for at reducere mængden af luftbårne forureningsstoffer er en oplysningskampagne, som henvender sig til den enkelte borger. Borgerne kan vise sig villige og i stand til at ændre deres personlige adfærd og således supplere den miljølovgivning, der allerede gælder for de industrielle aktører og bilfabrikanterne. Ændringer af transportformer, brug af brændstoffer og teknologi til kontrol af udstødning fra motorkøretøjer bør være specifikke mål og prioriteres højt for at fremskynde en generel forbedring af folkesundheden.

6. Indsamling af oplysninger

Som nævnt i Meddelelse fra Kommissionen vedrørende et handlingsprogram på fællesskabsplan om forureningsrelaterede sygdomme, er forudsætningen for at gennemføre en sådan forebyggende aktion, at man har indsamlet de relevante statistiske data om problemernes årsag og omfang. I mange medlemsstater foreligger der data om eksponeringen for forureningsstoffer. Det har imidlertid vist sig vanskeligt at afgøre den præcise sammenhæng mellem eksponeringen for forureningsstoffer og borgernes langsigtede sundhedstilstand.

For at skaffe sig præcise data er det nødvendigt at overvåge mindre børns eksponering for forureningsstoffer fra kort efter fødslen til det tidspunkt, hvor de kan betragtes som udviklede og modne. Denne analyse kan foretages ved hjælp af personligt overvågningsudstyr, som praktisk talt ikke vejer noget. En analyse af en persons eksponering for forureningsstoffer afhænger dels af koncentrationerne af luftbårne forureningsstoffer på de steder, hvor personen opholder sig, dels af det tidsrum personen opholder sig hvert sted. Dette kræver en konstant overvågning af eksponeringen. Uden en omfattende statistisk analyse kan man ikke skabe en model for menneskets eksponering for luftforurening.

Oprettelsen af Det Europæiske Miljøagentur har gjort det lettere at indsamle visse af førnævnte statiske data. Det er absolut nødvendigt, at dette agentur fortsætter sit tætte samarbejde med de nationale og regionale myndigheder om at indsamle oplysninger om luft- og vandforurening. Det er ofte på det nationale og regionale plan, at man kan lokalisere de vigtigste problemer i forbindelse med luftforurening. Det er altså meget vigtigt at tage højde for nærhedsprincippet, når man udarbejder en handlingsplan for bekæmpelse af forureningsrelaterede sygdomme i EU. Som Kommissionen fastslår, skal Fællesskabet alene gennemføre aktioner på dette område, såfremt og for så vidt de foreslåede aktioner på grund af deres omfang og virkning bedre kan gennemføres på fællesskabsplan end på nationalt plan. Endvidere må fællesskabsaktionerne stå i forhold til de forfulgte mål.

7. Fælleskabsaktioner vedrørende forureningsrelaterede sygdomme

Eftersom forebyggelse af luftvejssygdomme og allergier ikke er omfattet af andre fællesskabsprogrammer, og der er bevis for, at luftvejssygdomme og allergier udgør en sundhedsrisiko og resulterer i øget sygelighed og/eller dødelighed, har Kommissionen taget den fornuftige beslutning at koncentrere sine forholdsregler inden for rammerne af Kommissionens forslag om begrænsning af disse sygdomme.

Kommissionen har lavet et udkast til tre brede målsætninger, der har til hensigt at reducere den hastige udbredelse af forureningsrelaterede sygdomme. Den første af disse målsætninger vedrører forbedret indsamling af oplysninger om forureningsrelaterede sygdomme. Så snart man har opstillet en omfattende liste af statistiske data, vil det måske være muligt at belyse årsagssammenhængene mellem forureningsstoffer i miljøet og sygdomme.

De oplysninger, som man kan udlede fra dette statistiske materiale, vil give både eksperter og borgere et klarere billede af miljøforureningens risici og hjælpe dem til at løse problemerne.

For det andet anfører Kommissionen, at en øget bevidsthed om forureningsrelaterede sygdomme vil gøre både Fællesskabet og medlemsstaterne i stand til at iværksætte en sammenhængende strategi for risikostyring. Offentlighedens opfattelse af sundhedsrisiciene ved forurening bygger ofte på urigtige oplysninger, hvilket fører til unødig ængstelse i befolkningen. Mens befolkningen bekymrer sig over de mulige risici ved elektromagnetiske felter, salmonella eller BSE, kan der ligge potentielt mere livstruende forureningsstoffer gemt i hjemmet. En beskeden daglig eksponering for tusindvis af forurenende stoffer i doser, som er for små til at blive opdaget, kan anrette store skader på vort immunforsvar. Hertil kommer, at offentligheden fortsat undervurderer rygningens bidrag til luftvejs- og hjerte-karsygdommenes opståen.

Der er brug for oplysningskampagner til at informere borgerne om de skjulte farer i privatboligerne. Husstøvmider og bakterier trives, når der ikke udluftes. Vintertemperaturer nødvendiggør isolering og opvarmning. Og dog bør rummene udluftes grundigt når huset eller arbejdspladsen selv i korte perioder står tomt. Ligesom mennesker er nødt til at trække vejret, behøver vægge, gulve og lofter ny luft. Oplysningskampagnerne må tilskynde borgerne til at udlufte både hjemme og på arbejdet. Det er af afgørende betydning, at de lokale og regionale myndigheder sætter deres præg på oplysningskampagnerne, da disse myndigheder spiller en nøglerolle, når det drejer sig om at informere borgerne og ændre deres holdninger.

Den tredje målsætning i Kommissionens strategi til bekæmpelse af forureningsrelaterede sygdomme vedrører aktiviteter, som direkte vil reducere luftvejs- og allergisygdommenes udbredelse og/eller hyppighed. Man agter at udarbejde foranstaltninger til at styrke eller sammenkæde oplysningskampagnerne. Desuden bør der afsættes ressourcer til at fremme den bedste praksis. Ved udviklingen af en europæisk strategi bør Kommissionen tilskyndes til at se nærmere på den bedste praksis i de medlemsstater, hvor en sådan allerede eksisterer, fx Storbritanniens nationale strategi for luftkvalitet, der bygger på sundhedsrelaterede principper.

8. Budgettet

Skønt Regionsudvalget har forståelse for den nuværende budgetsituation, anmoder man Kommissionen om at øge den foreslåede fordeling af midler inden for rammerne af sit program vedrørende forureningsrelaterede sygdomme efter 1999. I overensstemmelse med den nuværende budgetsituation er Kommissionens foreslåede program vedrørende forureningsrelaterede sygdomme blevet tildelt 1,3 mio. ecu for året 1999. Kommissionen har anbefalet, at man venter med at fastlægge de nøjagtige budgetrammer for programmets sidste fire år (2000-2003), indtil de fremtidige budgetmæssige perspektiver foreligger. Regionsudvalget forventer en væsentlig forøgelse af programmets budget efter 1999. For at yde et meningsfyldt bidrag til kampen mod forureningsrelaterede sygdomme kræves der betydelige ressourcer. Information er en uvurderlig faktor og bør ikke nedprioriteres på grund af de aktuelle budgetmæssige indskrænkninger.

9. Konklusion

Regionsudvalget takker Kommissionen for dens innovative og opmuntrende indsats inden for miljøforurening. Denne proces er suppleret af Rådets og Europa-Parlamentets interesse og støtte.

Opgaven med at løse problemerne i forbindelse med miljøforurening stiller store, omend på ingen måde uovervindelige, udfordringer. Den klare prioritering i Kommissionens forslag til handlingsplan vedrørende forureningsrelaterede sygdomme har til hensigt at begrænse de lidelser, som miljøforureningen har påført borgerne og især børnene. Desuden er der tale om betydelige sociale og økonomiske fordele ved at begrænse de forureningsrelaterede sygdommes udbredelse. Mange arbejdsdage går hvert år tabt i hele EU som følge af de forureningsrelaterede sygdomme. Desuden indebærer de en betydelig belastning for de nationale sundhedsvæsener.

Regionsudvalget støtter Kommissionens forslag til handlingsprogram vedrørende forureningsrelaterede sygdomme. Det er imidlertid nødvendigt at afsætte tilstrækkelige ressourcer, så aktørerne i regionerne og medlemsstater samt på EU-plan kan spille en betydelig rolle i kampen mod forureningsrelaterede sygdomme.

Bruxelles, den 20. november 1997.

Pasqual MARAGALL i MIRA

Formand for Regionsudvalget

() EFT C 214 af 16.7.1997, s. 7.