51997AC1194

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Kommissionens forslag til Rådets direktiv om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter« () (98/C 19/25)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 8. april 1997 under henvisning til EF-traktatens artikel 99 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Økonomiske, Finansielle og Monetære Spørgsmål, som udpegede Klaus Schmitz til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 14. oktober 1997.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 349. plenarforsamling af 29. og 30. oktober 1997, mødet den 29. oktober 1997, med 83 stemmer for, 23 imod og 13 hverken for eller imod, følgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. ØSU har i forskellige udtalelser udtalt sig til fordel for økonomiske styringsmidler på miljøpolitikkens område. Det stillede sig, trods kritik af enkeltpunkter, principielt positivt til Kommissionens forslag om indførelse af en CO2/energiafgift ().

1.2. ØSU skal kraftigt slå fast, at miljøskatter ikke må føre til en forøgelse af skatte og bidragstrykket. For at sikre provenuneutralitet skal de øgede miljøskatter opvejes af en tilsvarende sænkning af skatte- og bidragsbelastningen af faktoren arbejde. Det er ikke nok at åbne mulighed herfor. Det er nødvendigt med bindende forpligtelser for de myndigheder i medlemsstaterne, der har beføjelserne på skatte- og afgiftsområdet.

1.3. I diverse udtalelser har ØSU påpeget, at indførelsen af miljøskatter ikke må føre til, at europæisk erhvervslivs konkurrenceevne trues, og at der tabes arbejdspladser, specielt inden for energitunge brancher. Endvidere skal det påses, at der ikke lægges yderligere byrder over på særligt udsatte lavindkomstgrupper.

1.4. Ikke mindst i sin egenskab af »observationscenter for det indre marked« har ØSU opfordret Kommission og Råd til at mindske de forvridninger på det indre marked, som skyldes, at den enkelte medlemsstat fører sin egen skattepolitik. Beskatningen af energiprodukter, herunder specielt af mineralolieprodukter, varierer betydeligt fra den ene medlemsstat til den anden. Specielt forskelle i motorbrændstofbeskatningen medfører uacceptable konkurrenceforvridninger i grænseregioner.

2. Generelle bemærkninger til direktivforslaget

2.1. Efter at forslagene til en CO2/energiafgift led skibbrud i Rådet, forsøger Kommissionen sig nu, ikke mindst efter opfordring fra Rådet, med en ny angrebsvinkel i form af et forslag om minimumsbeskatning af energiprodukter.

2.1.1. ØSU støtter dette udspil, men har en række kritiske bemærkninger at fremføre.

2.1.2. Det skal påpeges, at så snart ratificeringen af Amsterdam-traktaten er afsluttet, vil det være muligt for en gruppe af lande - i tilfælde af, at enstemmighedskravet i Rådet ikke kan honoreres - at gå ind i et tættere indbyrdes samarbejde med afsæt i Kommissionens forslag (). ØSU anser dog ikke en sådan udvikling for ønskværdig, eftersom den kunne føre til yderligere konkurrenceforvridninger på det indre marked.

2.2. Med nærværende forslag sætter Kommissionen sig betydeligt mere beskedne mål end tilfældet var med dens tidligere forslag til en CO2/energiafgift. Dette alt i alt pragmatiske forslag har imidlertid kun en yderst begrænset miljøeffekt. Andre metoder kan være mere effektive, fx de frivillige foranstaltninger, som Kommissionen foreslår i sin meddelelse »Samlet oversigt over energipolitik og energiforanstaltninger« ().

2.2.1. Med sit nye direktivforslag baserer Kommissionen sig på de allerede eksisterende direktiver om minimumsbeskatning af mineralolier (92/81/EØF og 92/82/EØF). Minimumsbeskatningsprincippet i disse direktiver foreslås udvidet til også at omfatte andre motorbrændstoffer, brændsler samt strøm.

2.2.2. I Kommissionens tidligere forslag til en CO2/energiafgift var det frem for alt CO2-indholdet og primærenergien, der blev beskattet (for strøm gjaldt særlige regler). I nærværende forslag beskattes kun energi-outputtet. Miljøeffekten er dermed ringere, eftersom beskatningen her ikke øver indflydelse på energikonverteringsprocessen, ligesom der ikke tages hensyn til den specifikke CO2-komponent.

2.2.3. Med sit forslag ønsker Kommissionen at fastsætte minimumssatser for punktafgifter på energiprodukter. Erhvervslivet skal i vidt omfang friholdes. Således holdes energiprodukter, der ikke tjener som motorbrændstof eller som brændsel til opvarmningsformål, uden for beskatning. Energiprodukter, der anvendes som råmaterialer, samt energiprodukter og strøm, der i al væsentlighed anvendes til kemisk reduktion og i metallurgiske og elektrolytiske processer, er ligeledes fritaget for beskatning. ØSU beklager, at Kommissionen i sit forslag, når det gælder strøm, ikke vil afgiftsfritage andre former for procesenergi. For motorbrændstoffer er der særordninger i forbindelse med visse former for industriel og kommerciel anvendelse; for så vidt angår brændsler, vil virksomheder, hvor energiomkostningerne udgør en særlig høj andel af de samlede omkostninger, blive beskattet lempeligere.

2.2.4. Da Kommissionens forslag vedrører punktafgifter på energiprodukter, vil miljøeffekten i det store og hele være begrænset til en regulering af forbrugsadfærden. Der bør imidlertid indføres et incitament til at købe produkter (motorkøretøjer, maskiner m.v.), som bruger mindre energi. En indirekte miljøeffekt bør tilvejebringes ved, at producenterne anspores til at bringe produkter på markedet, som kræver mindre energi. En videre miljøeffekt bør tilstræbes inden for rumopvarmning.

2.3. De foreslåede afgiftssatser, specielt for motorbrændstoffer, forekommer ret lave.

2.4. Kommissionen foreslår moderate forhøjelser af afgiftssatserne frem til 1. januar 2000. Fra 1. januar 2002 vil der blive formuleret vejledende afgiftssatser. De foreslåede forhøjelser af motorbrændstofafgifterne er sat alt for forsigtigt. I betragtning af den kraftige stigning i CO2-udledningerne på transportområdet forekommer dette uforståeligt. ØSU skal i den sammenhæng henvise til kommissionsforslagets artikel 16, hvorefter medlemsstaterne for motorbrændstoffer kan beslutte at anvende afgiftssatser, som ligger under direktivets minimumssats, forudsat at der indføres specifikke afgiftssystemer for vejtransportområdet.

2.4.1. Afgiftssatserne for LPG (flydende gas) og for naturgas (metan) som motorbrændstof bør fastsættes under hensyntagen til dette brændstofs relative miljøvenlighed. De forudsatte stigningsrater bør derfor reduceres i forhold til stigningsraterne for benzin og diesel.

2.4.2. Den højere skattebelastning af motorbrændstoffer kan give nogle regioner uacceptable økonomiske handicap. Medlemsstaterne bør derfor indrømmes ret til oveni de allerede eksisterende ordninger for bestemte afsidesbeliggende øer at anvende kompenserende foranstaltninger i mål nr. 1og mål nr. 6-områder (fx i form af benzinrabatkuponer), som letter de erhvervsmæssige rammevilkår.

2.5. ØSU henviser til, at den handlefrihed, som medlemsstaterne måtte blive indrømmet med hensyn til den nationale skattetekniske indretning af energiproduktbeskatningen, ikke må føre til konkurrenceforvridning i det indre marked.

2.5.1. ØSU mener, at det bør overvejes, om der i forbindelse med miljøpolitisk begrundede særordninger (f.eks. afgiftsfritagelse for vedvarende energiformer) ikke bør fastsættes mere bindende regler bl.a. af hensyn til forebyggelse af konkurrenceforvridninger.

2.5.2. ØSU beklager, at der ikke gives klare anvisninger på, hvordan man sikrer provenuneutralitet. Erfaringen viser desværre, at nye energiafgifter ikke udlignes af tilsvarende afgiftsnedsættelser andre steder i skatte- og afgiftssystemet. Det opfordrer derfor til, at Det Europæiske Råd sideløbende med Rådets vedtagelse af direktivet forpligter sig til at anvende et eventuelt merprovenu til at nedbringe skattebelastningen af faktoren arbejde. Da det især vil være husholdningerne, der rammes af en eventuel forhøjelse af minimumssatserne, bør der sættes ind med kompenserende socialpolitiske foranstaltninger til gunst for lavindkomstgrupper.

2.6. Det er ØSU's indtryk, at det ikke så meget er miljøpolitiske overvejelser, der ligger bag forslaget, men snarere hensynet til et mere velfungerende indre marked, der søges tilgodeset ved at nedbringe skattemæssigt betingede konkurrenceforvridninger. Man kan fuldt og helt bifalde denne specifikke målsætning, eftersom skattepolitiske spørgsmål med den forestående økonomiske og monetære union bliver stadig vigtigere i sammenhæng med det indre marked. Efter ØSU's mening er der specielt tale om konkurrenceforvridninger inden for motorbrændstoffer. I øvrigt forventer det, at dette forslag ikke bringer den tilstræbte liberalisering af EU's energimarked i fare.

2.7. De fremlagte forslag har et fortrin frem for den foreslåede CO2/energiafgift, nemlig på det skattetekniske område. De administrative udgifter til nærværende kommissionsforslag, hvor det er energioutputtet, der beskattes, vil være betydeligt lavere end for en primærenergiafgift.

3. Specifikke bemærkninger til direktivforslaget

3.1. Artikel 9

Der er en modsigelse mellem artikel 9 og artikel 13, stk. 1, litra b). I henhold til artikel 9 skal den varme, der genereres ved elfremstilling, belægges med en minimumstid, at medlemsstaterne ikke er forpligtet til at overholde direktivets minimumsafgiftssatser.

3.2. Artikel 13, stk. 1, litra b) [gælder også for artikel 14, stk. 1, litra e)]

ØSU foreslår, at fjernvarme fremstillet ved kraft/varmeproduktion skal være fritaget for afgift.

3.3. ØSU henstiller i forbindelse med elproduktion at afgiftsfritagelsen udvides til at omfatte andre end de nævnte former for procesenergi (anvendt til kemisk reduktion og i metallurgiske og elektrolytiske processer).

3.4. Artikel 13, stk. 1 litra c)

Det må efterprøves, om det er hensigtsmæssigt, at direktivforslaget afgiftsfritager energiprodukter, der anvendes til flybrændstof. På grund af de negative miljøeffekter (CO2-emissionen) bør Den Europæiske Union samtidig med vedtagelsen af direktivet forpligte sig til at arbejde for internationale aftaler om beskatning af flybenzin.

3.5. Artikel 14, stk. 1, litra c)

Medlemsstaterne bør være forpligtede til at fritage bestemte vedvarende energiformer (fx solenergi) for afgift.

3.6. Artikel 15, stk. 1

ØSU finder, at det ikke kun skal være erhvervslivet, der tilgodeses med den foreslåede refusion. Specielt inden for opvarmning bør privatpersoner (f.eks. husejere) kunne indrømmes tilsvarende lempelser.

3.7. Artikel 15, stk. 2, 2. afsnit

For så vidt som procesenergi friholdes for beskatning, forekommer den foreslåede ordning acceptabel. ØSU skal i øvrigt pege på, at det ikke er lagt klart fast i kommissionsforslaget, hvordan man beregner energiomkostningerne.

3.8. Artikel 18, stk. 3

Følgende bør føjes:

»Direktivet finder ikke anvendelse på virksomheder, der allerede via frivillige aftaler om nedbringelse af CO2-emissioner opfylder bestemte mål, for så vidt der for den enkelte virksomhed kan føres bevis herfor.«

Bruxelles, den 29. oktober 1997.

Tom JENKINS

Formand for Det Økonomiske og Sociale Udvalg

() EFT C 139 af 6. 5. 1997, s. 14.

() ØSU's udtalelse af 28. 3. 1996 om »Ændret forslag til Rådets direktiv om indførelse af en afgift af CO2-emissioner og af energi«, se punkt 2.4, EFT C 174 af 17. 6. 1996, s. 47.

() ØSU's udtalelse af 28. 3. 1996 om »Ændret forslag til Rådets direktiv om indførelse af en afgift af CO2-emissioner og af energi«, se punkt 3.1.4, EFT C 174 af 17. 6. 1996, s. 47.

() KOM(97) 367 endelig udg. af 23. 4. 1997.

BILAG til Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse

Følgende ændringsforslag blev forkastet under forhandlingerne, men opnåede mindst en fjerdedel af de afgivne stemmer:

Punkt 1.3

Efter første punktum tilføjes:

»Uden en samtidig reduktion i skattebelastningen på andre områder vil en forhøjelse af de nuværende minimumssatser for punktafgifter omfattende alle industriprodukter medføre en undertiden betydelig stigning i produktionsomkostningerne i industrien og transportsektoren.«

Begrundelse

Den berettigede advarsel i første punktum om, at europæisk erhvervslivs konkurrenceevne kan blive truet, specielt inden for de energiintensive sektorer, ønskes tydeligt understreget.

Afstemningsresultat

For: 38, imod: 68, hverken for eller imod: 6.

Punkt 2.4

3. og 4. punktum omformuleres som følger:

»Selv om problemet med voksende CO2-udledninger fra transportsektoren skal tages alvorligt, må eventuelle yderligere forhøjelser af motorbrændstofafgifterne kun ske efter en forudgående sænkning af skatterne på andre områder og efter en nøje analyse af disse dispositioners indvirkning på vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse.«

Begrundelse

Det er en modsigelse, når man på den ene side med rette beklager sig over det for høje skatte- og bidragstryk i Europa og på den anden side kræver en endnu kraftigere forhøjelse af afgifterne på energiprodukter. Temaet energiskatter kan ikke behandles løsrevet fra den makroøkonomiske debat i Europa (styrkelse af konkurrenceevnen og beskæftigelsesmulighederne gennem en nedsættelse af skattebelastningen).

Afstemningsresultat

For: 40, imod: 67, hverken for eller imod: 9.