51997AC1189

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Forslag til Rådets forordning (EF) om supplerende regler til den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter med hensyn til konsummælk« () (98/C 19/20)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 11. september 1997 under henvisning til EF-traktatens artikel 43 og 198 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede at overdrage det forberedende arbejde til Staffan Nilsson som hovedordfører.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 349. plenarforsamling af 29. og 30. oktober 1997, mødet den 29. oktober 1997, med 81 stemmer for, 2 imod og 5 hverken for eller imod, følgende udtalelse.

1. Kommissionens forslag

1.1. Kommissionen foreslår, at forordning (EØF) nr. 1411/71 erstattes med en ny forordning, hvilket skal tjene to formål: Dels samles tilføjelserne til den oprindelige forordning, og de gældende bestemmelsers retsgyldighed kontrolleres, dels tages klassificeringen op til revision i overensstemmelse med tiltrædelsesakten for Finland og Sverige.

1.2. Forslaget indebærer, at forordningen bliver en rent vertikal forordning indeholdende kriterierne for konsummælk. Siden den 1. januar 1994 har sundheds- og kvalitetsaspekterne ved konsummælk hørt under direktiv 92/46/EØF, som omfatter alle mejeriprodukter. Artikel 4 og 5 i forslaget tilpasses således hertil.

1.3. Forslaget indebærer kun få ændringer af reglerne for konsummælk. Helt konkret forlænger man Finlands og Sverige undtagelse for så vidt angår minimumsfedtindholdet i visse typer konsummælk med to år indtil den 31. december 1999.

1.4. Forbuddet mod at reducere konsummælkens proteinindhold (standardisering), og muligheden for at tilsætte proteiner til konsummælk foreslås opretholdt. Med forslaget indføres der dog fælles regler om en minimumssats.

2. Generelle bemærkninger til Kommissionens forslag

2.1. ØSU bifalder Kommissionens forslag, som indebærer, at der fokuseres på opstilling af produktkriterier, og at de sundheds- og hygiejnemæssige aspekter behandles i det overordnede direktiv, således at der opnås overensstemmelse.

2.2. Udgangspunktet for en bedømmelse af reglerne om mælkens sammensætning bør være at tilfredsstille forbrugernes efterspørgsel efter et bredt udbud af konsummælk af høj kvalitet, som opfylder alle relevante sundhedskrav.

2.3. I sin begrundelse for forslaget påviser Kommissionen konsummælkens betydning for mælkemarkedet. I EUR 15 forarbejdes 26 % af den mælk, der leveres til mejerierne, til konsummælk. Det skal bemærkes, at tallet i Finland og Sverige er henholdsvis 33 % og 32 %.

2.4. ØSU kan også tilslutte sig Kommissionens forslag om at opretholde kravet om en naturlig sammensætning af mælkens protein og om ikke at standardisere proteinindholdet. Endvidere støtter det forslaget om at åbne mulighed for tilsætning af proteiner, hvilket hidtil har været et nationalt anliggende.

2.5. ØSU mener ikke, at forslaget er tilstrækkeligt fleksibelt til at sikre et frit forbrugsvalg for så vidt angår konsummælk og det tilladte fedtindhold i mælken.

2.6. Kommissionen er ikke helt entydig, når den på den ene side som begrundelse for ikke at tillade de mindre afvigelser, man har i Finland og Sverige, nævner, at forbrugerne aldrig har udtrykt ønske om at få den bestående klassificering ændret, og på den anden side viser, at forbrugernes efterspørgsel efter letmælk er steget kraftigt (fra 28,6 % i 1986 til 44,3 % i 1995) på bekostning af efterspørgslen efter sødmælk (fra 65,4 % i 1986 til 47,8 % i 1995). Dette viser tydeligt, at forbrugerne er interesserede i produkter med et lavere fedtindhold, idet deres ønsker jo netop kommer til udtryk i forbrugsvalget. I denne forbindelse er det naturligvis vigtigt, at forbrugerne har korrekte og klare oplysninger om produkterne til rådighed.

2.7. ØSU noterer sig, at Kommissionens beskrivelse af forholdene på det finske og svenske marked for mælk er meget dækkende. En forlængelse af overgangsperioden er nødvendig i lyset af konsummælkens betydning på disse markeder og forbrugernes nuværende valg af produkter. Det skal bemærkes, at der på disse markeder næsten udelukkende sælges frisk, pasteuriseret mælk og ikke UHT-behandlet mælk, hvorfor udbuddet næppe har en negativ effekt på markeder uden for Finland og Sverige. Der er heller ikke noget i forslaget, der forhindrer andre medlemslande i at markedsføre konsummælk, der opfylder reglerne i den fælles lovgivning, i Finland og Sverige.

3. Særlige bemærkninger

3.1. Artikel 3.1 indeholder kriterierne for konsummælk, bl.a. det tilladte fedtindhold. Skummetmælk må højst have et fedtindhold på 0,3 %. Forbrugerne kunne få større valgfrihed uden nogen afgørende ændring af de nugældende regler, hvis man tillod et fedtindhold i skummetmælk på op til 0,5 %. På f.eks. det svenske marked udgør efterspørgslen efter konsummælk med en fedtprocent på mellem 0,3 og 0,5 hele 17 % af den samlede efterspørgsel. Kan man tilgodese denne efterspørgsel, vil det have en meget positiv effekt på mælkemarkedet.

3.2. Artikel 3.2 omhandler den toårige forlængelse af Finlands og Sveriges undtagelse fra artikel 3.1. I lyset af de overgangsregler, andre lande har haft, mener ØSU, at en overgangsperiode på 5 år ville stå bedre mål med den tilpasning, der er behov for i de to lande. Andre medlemsstater har til sammenligning haft en meget længere overgangsperiode til gennemførelse af deres tilpasning.

Bruxelles, den 29. oktober 1997.

Tom JENKINS

Formand for Det Økonomiske og Sociale Udvalg

() EFT C 267 af 3. 9. 1997, s. 93.