EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 51996PC0574

FORSLAG TIL RÅDETS DIREKTIV OM REGISTRERING AF DE OMBORDV ÆRENDE PÅ PASSAGERSKIBE

/* KOM/96/0574 endelig udg. - SYN 96/0281 */

EFT C 31 af 31.1.1997, p. 5–9 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

51996PC0574

FORSLAG TIL RÅDETS DIREKTIV OM REGISTRERING AF DE OMBORDV ÆRENDE PÅ PASSAGERSKIBE /* KOM/96/0574 ENDEL - SYN 96/0281 */

EF-Tidende nr. C 031 af 31/01/1997 s. 0005


Forslag til Rådets direktiv om registrering af de ombordværende på passagerskibe (97/C 31/05) (EØS-relevant tekst) KOM(96) 574 endelig udg. - 96/0281(SYN)

(Forelagt af Kommissionen den 26. november 1996)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 84, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg,

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 C, og i samarbejde med Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger

Fællesskabet bør søge at forbedre transportsikkerheden i søtransportsektoren; Fællesskabet har stor interesse i, at der indføres harmoniserede sikkerhedsstandarder for passagerskibe; dette direktiv er led i en række foranstaltninger for at forbedre sikkerheden til søs;

Fællesskabet er stærkt foruroliget over de skibskatastrofer, som i den seneste tid har ramt passagerskibe med store tab af menneskeliv til følge, ikke mindst Estonia-katastrofen; europæiske borgere og andre rejsende, som benytter passagerskibe og højhastighedspassagerskibe i Fællesskabet, har ret til at forvente, at et betryggende sikkerhedsniveau og et fyldestgørende informationssystem letter eventuelle eftersøgnings- og redningsaktioner; der må træffes alle nødvendige foranstaltninger for at opfylde disse forventninger og forhindre, at tanken om, at passagerskibe kan rammes af ulykkestilfælde i farvande, som medlemsstaterne ifølge den internationale konvention af 1979 om redning af menneskeliv til søs har ansvaret for, skal være en kilde til unødig bekymring for slægtninge og andre pårørende;

skibes sikkerhed er først og fremmest flagstaternes ansvar; medlemsstaterne kan sikre, at passagerskibe, som fører deres flag, og rederierne bag dem, overholder fyldestgørende sikkerhedsforskrifter; medlemsstaterne kan kun sikre sikkerheden om bord på alle passagerskibe, der uanset flag sejler eller ønsker at sejle fra deres havne, ved at kræve effektiv overholdelse af sikkerhedsforskrifterne som betingelse for sejlads fra deres havne;

af hensyn til eventuelt eftersøgnings- og redningsarbejde kan det ikke overlades til flagstaten alene at træffe bestemmelse om fritagelser til passagerskibe, der sejler til og fra en havn i en medlemsstat; kun havnestaten er i stand til at fastsætte de krav, der må stilles for at gøre eftersøgnings- og redningsarbejdet bedst muligt;

hverken medlemsstaterne eller tredjelande har andre grunde end dem, direktivet anfører, til at fravige de relevante SOLAS-bestemmelser for registrering af oplysninger om passagererne i forbindelse med sejlads til eller fra Fællesskabets havne;

det må sikres, at passagerantallet på et passagerskib ikke overskrider det, skibet og dets sikkerhedsudstyr er blevet godkendt til; oplysninger om passagererne må indsamles for at lette personidentificeringen efter ulykkestilfælde;

dette direktiv henviser til de foranstaltninger, medlemsstaterne kan træffe i henhold til international lovgivning; de relevante internationale koventioner overlader imidlertid vigtige fortolkningsspørgsmål til de enkelte medlemsstater; der findes ikke på nuværende tidspunkt nogen obligatorisk international standard for passagerregistrering, som alle passagerskibe skal overholde, selv passagerskibe i indenrigssejlads;

det obligatoriske krav om passagerregistrering på alle passagerskibe uanset flag tager også hensyn til SOLAS-konventionens reglement 27, der indeholder lignende bestemmelser; direktivet berører ikke medlemsstaternes ret til at stille strengere krav til de passagerskibe, som omfattes af det;

for at undgå konkurrenceforvridning må tæt trafikerede områder med forskellig afstand mellem havnene behandles ens; 20 sømilegrænsen bygger på hensyntagen til en række generelle principper og særlige forhold, som alle medlemsstaterne har godkendt; passagerskibe, der kun sejler i lukket farvand, og passagerskibe, som besejler meget korte ruter i lukket farvand, udgør en mere begrænset risiko og bør derfor have mulighed for fritagelse;

da passagerbefordringen til søs også berører det indre marked, er en foranstaltning på fællesskabsplan den eneste mulighed for at indføre et minimalt sikkerhedsniveau, som er fælles for alle skibe i hele Fællesskabet; hvis Fællesskabet forholder sig passivt, vil det ikke blot betyde utilstrækkelig beskyttelse af passagererne, men også medføre, at et overkompliceret og usikkert system fortsat anvendes i Fællesskabet til skade for industrien og med omkostninger for den;

kravet om et fælles minimalt sikkerhedsniveau må indføres ved hjælp af bindende fællesskabsforanstaltninger; et rådsdirektiv, der tager hensyn til proportionalitetsprincippet ved at overlade de enkelte medlemsstater retten til at afgøre, hvilke gennemførelsesinstrumenter der passer til deres interne system, er imidlertid tilstrækkeligt i dette tilfælde;

indsamling og behandling af oplysninger om navngivne enkeltpersoner er nødvendig for at identificere passagererne i ulykkestilfælde; indsamling og behandling af sådanne oplysninger skal ske i overensstemmelse med databeskyttelsesprincippet i direktiv 95/46/EF; navnlig bør de pågældende personer på indsamlingstidspunktet underrettes om, hvad oplysningerne skal bruges til, og oplysningerne bør kun opbevares i et meget kort tidsrum og tilintetgøres, så snart det pågældende skib er nået sikkert frem til sit bestemmelsessted;

der er behov for et udvalg bestående af medlemsstaternes repræsentanter, som kan bistå Kommissionen med direktivets praktiske anvendelse; det udvalg, der blev nedsat ved artikel 12 i Rådets direktiv 93/75/EØF af 13. september 1993 om mindstekrav til skibe, som er på vej til eller fra Fællesskabets søhavne med farligt eller forurenende gods (1) kan påtage sig denne opgave;

ved hjælp af dette udvalg kan nogle af direktivets bestemmelser ændres for at tilpasse dem til fremtidige ændringer af SOLAS-konventionen og for at indføre yderligere bestemmelser, der kan sikre en harmoniseret fritagelsesordning og gennemførelsen af IMO's resolutioner -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Formålet med dette direktiv er at øge sikkerheden og redningsmulighederne for passagerer og besætningsmedlemmer om bord på passagerskibe, der sejler til og fra Fællesskabets medlemsstaters havne, således at følgerne af eventuelle ulykker kan behandles mere effektivt.

Artikel 2

I dette direktiv forstås ved

- »ombordværende«: alle ombordværende, uanset om det er passagerer eller besætningsmedlemmer og uanset alder

- »passagerskib«: et søgående passagerskib eller et højhastighedspassagerskib, som befordrer mere end tolv passagerer

- »højhastighedspassagerskib«: et højhastighedsskib, således som det defineres i reglement 1 til kapitel X i SOLAS-konventionen af 1974 med de på direktivets vedtagelsestidspunkt fortagne ændringer

- »rederi«: passagerskibets ejer eller ethvert andet foretagende eller enhver anden person, som f.eks. den administrator eller totalbefragter, der på ejerens vegne har overtaget ansvaret for passagerskibets drift

- »udpeget person«: den person, rederiet har udpeget som ansvarlig for opfyldelse af forpligtelserne i henhold til ISM-kodeksen, eller enhver anden person, som rederiet har givet ansvaret for opbevaring af oplysningerne om de ombordværende på et af rederiets passagerskibe

- »udpeget myndighed«: de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for eftersøgnings- og redningstjenesterne, og som omtales i artikel 8

- »ISM-kodeks«: den internationale kodeks for sikker skibsdrift og forhindring af forurening, som IMO vedtog ved resolution A 741 (18) af 4. november 1993

- »en sømil«: 1852 meter

- »lukkede farvande«: områder, hvor den årlige sandsynlighed for bølgehøjder over 1,5 meter er under 10 %, og hvor passagerskibe på intet tidspunkt er mere end 6 sømil fra et sted, hvor skibbrudne kan lande i sikkerhed.

Artikel 3

1. Dette direktiv gælder for passagerskibe med følgende undtagelser:

- krigsskibe og troppetransportskibe

- lystbåde, medmindre de bemandes og med erhvervsformål befordrer over tolv passagerer.

2. Passagerskibe, som fører en medlemstats flag, men udelukkende foretager sejlads uden for Fællesskabet, omfattes ikke af dette direktiv.

Artikel 4

1. Når medlemsstaterne under henvisning til de relevante SOLAS-bestemmelser indrømmer skibe, der fører deres flag og ankommer til havne i Fællesskabet fra havne uden for Fællesskabet, fritagelser i forbindelse med registrering af oplysninger om passagererne, kan de kun gøre det på de undtagelsesbetingelser, som er fastsat i dette direktiv.

2. Medlemsstaterne pålægger rederier, hvis passagerskibe fører deres flag, at sikre, at oplysningerne i artikel 5, stk. 1, og artikel 6 bringes til veje, når skibene forlader en havn uden for Fællesskabet for at sejle til en havn i Fællesskabet.

3. Medlemsstaterne pålægger rederier, hvis passagerskibe fører tredjelandes flag, at sikre, at oplysninger, som er i overensstemmelse med dette direktivs artikel 5, stk. 1, og artikel 6, indsamles og opbevares, så de efter behov står til rådighed for den udpegede myndighed, når skibene forlader en havn uden for Fællesskabet for at sejle til en havn i Fællesskabet.

Artikel 5

1. Alle ombordværende på passagerskibe, der afsejler fra havne i medlemsstaterne, skal optælles inden passagerskibets afsejling.

2. Antallet af ombordværende meddeles inden afsejlingen til passagerskibets fører og til en af rederiet udpeget person eller et andet landbaseret system, som tilhører rederiet og tjener samme formål.

Artikel 6

Følgende oplysninger registreres på alle passagerskibe, der afsejler fra havne i medlemsstaterne og tilbagelægger en rejse på over 20 sømil fra afsejlingsstedet:

- efternavn på alle ombordværende

- fornavn eller initial

- køn

- angivelse af den alderskategori (voksen, barn eller spædbarn), den pågældende tilhører

- med passagerens tilladelse alle oplysninger, som kræves af hensyn til særlig behandling eller bistand i katastrofesituationer.

Disse oplysninger videregives senest 30 minutter efter passagerskibets afsejling til den af rederiet udpegede person.

Artikel 7

Skibsføreren skal sikre, at antallet af ombordværende på et passagerskib, der afsejler fra en havn i en medlemsstat, ikke overskrider det antal, passagerskibet er blevet godkendt til.

Artikel 8

Rederier, der driver sejlads med de i artikel 3 omtalte passagerskibe, skal:

- indføre et system for registrering af de oplysninger, der kræves i artikel 5 og 6. Systemet skal være i overensstemmelse med kriterierne i artikel 11

- udpege en person, som skal være ansvarlig for opbevaring og videregivelse af de oplysninger, som forlanges i dette direktiv.

Rederiet sikrer, at de oplysninger, som kræves i dette direktiv, øjeblikkelig overlades til den udpegede myndighed eller på ethvert tidspunkt uden vanskelighed kan stilles til dens rådighed. Oplysningerne opbevares ikke længere end nødvendigt for at opfylde dette direktivs formål og tilintetgøres normalt, så snart den pågældende rejse er sikkert afsluttet.

Rederiet sikrer, at særlige oplysninger om personer, som har opgivet behov for særlig behandling eller bistand i ulykkestilfælde, registreres forsvarligt og videregives til skibsføreren inden passagerskibets afsejling.

Artikel 9

1. En medlemsstat, hvori et passagerskib har afsejlingshavn, kan sænke den i artikel 6 omtalte 20 sømilegrænse.

2. En medlemsstat, hvori et skib har afsejlingshavn, kan fritage passagerskibe, der sejler i rutefart i lukket farvand og har under 30 minutters mellemrum mellem anløbene, fra forpligtelsen til at videregive oplysninger til den i artikel 5 omtalte, af rederiet udpegede person.

En medlemsstat, hvori et skib har afsejlingshavn, kan fritage passagerskibe, der udelukkende sejler i lukket farvand, fra forpligtelserne i artikel 6, forudsat at der findes fyldestgørende og tilstrækkelige eftersøgnings- og redningsfaciliteter i det område, skibene besejler.

En medlemsstat kan ikke på grundlag af dette direktivs bestemmelser fritage passagerskibe, som afsejler fra dens havne under et flag, der tilhører et tredjeland, som er kontraherende part i SOLAS, hvis dette ikke tilslutter sig fritagelsen efter de relevante SOLAS-bestemmelser.

3. I det i stk. 2 beskrevne tilfælde følges denne procedure:

a) Medlemsstaten underretter straks Kommissionen om fritagelsesbeslutningen og giver en udførlig begrundelse for den.

b) Hvis Kommissionen inden seks måneder efter anmeldelsen finder, at fritagelsen ikke er berettiget eller kan få skadelige virkninger på konkurrencen, kan den efter proceduren i artikel 13, stk. 2, pålægge medlemsstaten at ændre fritagelsen eller trække den tilbage.

Artikel 10

Registeringssystemer, der oprettes i henhold til artikel 8, skal godkendes af medlemsstaterne og opfylde deres krav.

Medlemsstaterne kontrollerer vilkårligt, at registreringssystemer, som er blevet oprettet på deres territorium i henhold til dette direktiv, fungerer tilfredsstillende.

Medlemsstaterne udpeger den myndighed, som de i artikel 8 omtalte rederier skal overlade de i dette direktiv forlangte oplysninger til.

Artikel 11

1. Registreringssystemerne skal opfylde følgende funktionskriterier:

i) Læselighed:

De ønskede data skal være i et let læseligt format.

ii) Tilgængelighed:

De ønskede data skal være let tilgængelige for de myndigheder, som oplysningerne i systemet er relevante for.

iii) Disponibilitet:

De ønskede data skal indsamles inden afsejlingen.

iv) Anvendelighed:

Systemet skal være således indrettet, at det ikke skaber unødige forsinkelser for passagererne i forbindelse med ombordstigning og/eller frabordestigning.

v) Sikkerhed:

Dataene skal beskyttes tilstrækkeligt mod tilfældig eller ulovlig tilintetgørelse eller bortkomst eller ubeføjet ændring, udlevering eller adgang.

vi) Alternative midler:

Et alternativt middel eller et tilsvarende registreringssystem skal være til rådighed i tilfælde af systemsvigt.

2. Forskellige systemer bør undgås på samme rute eller ruter, som svarer til hinanden.

Artikel 12

Efter proceduren i artikel 13, stk. 2, vedtages følgende foranstaltninger:

a) bestemmelser om

i) indførelse af en harmoniseret ordning for fritagelser, som indrømmes på grundlag af artikel 9, stk. 2

ii) iværksættelse af IMO-resolutioner og -cirkulærer, som berører registreringssystemerne

b) ændring af funktionskriterierne i artikel 11, stk. 1

c) ændring af direktivet for at sikre, at ændringer af SOLAS-konventionen, som drejer sig om registreringssystemer og træder i kraft efter direktivets vedtagelsestidspunkt, kan anvendes inden for dets rammer, dog uden at dette berører procedurerne for ændring af SOLAS-konventionen.

Artikel 13

1. Kommissionen bistås af det udvalg, som blev nedsat ved direktiv 93/75/EØF, artikel 12, stk. 1.

2. Når der henvises til dette stykke, benyttes følgende procedure:

a) Kommissionens repræsentant forelægger det i stk. 1 nævnte udvalg et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes.

b) Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster, eventuelt ved afstemning.

c) Udtalelsen optages i mødeprotokollen; derudover har hver medlemsstat ret til at anmode om, at dens holdning indføres i mødeprotokollen.

d) Kommissionen tager størst muligt hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvorledes den har taget hensyn til dets udtalelse.

Artikel 14

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. januar 1998 og underretter straks Kommissionen herom. Artikel 6 anvendes senest fra den 1. januar 1999.

2. Når medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, henvises der deri til dette direktiv, eller de ledsages ved offentliggørelsen af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

3. Medlemsstaterne indfører et sanktionssystem for brud på nationale bestemmelser, der vedtages på grundlag af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at dette sanktionssystem anvendes. De pågældende sanktioner skal være effektive, rimelige og præventive.

4. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om alle nationale retsforskrifter, de udsteder for det område, dette direktiv omfatter. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 15

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter sin offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 16

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

(1) EFT nr. L 247 af 5. 10. 1993, s. 19.

Top