51996PC0511

Forslag til Rådets direktiv om vurdering af bestemte planers og programmers virkning på miljøet (97/C 129/08) (EØS-relevant tekst) KOM(96) 511 endelig udg. - 96/0304(SYN)

(Forelagt af Kommissionen den 25. marts 1997)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 130 S, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 C, i samarbejde med Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

I henhold til traktatens artikel 130 R skal Fællesskabets miljøpolitik bidrage til bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, beskyttelse af menneskers sundhed og en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne, og den skal bygge på forsigtighedsprincippet; dette betyder blandt andet, at miljøhensyn skal integreres tilstrækkeligt i planer og programmer, som vedtages i medlemsstaterne som et led i beslutningsprocessen vedrørende fysisk planlægning med det formål at fastlægge en ramme for efterfølgende anlægstilladelser (navnlig dem, som omfattes af Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters virkninger (1);

nærværende direktiv sigter mod et højt miljøbeskyttelsesniveau ved at nå målsætningerne i artikel 130 R, stk. 1, og er af proceduremæssig art; det fastlægger en miljøvurderingsprocedure, som den ansvarlige myndighed skal følge, før der træffes endelige beslutning om planer og programmer, der måtte få virkninger for miljøet;

miljøvurdering er et vigtigt værktøj for integreringen af miljøhensyn i sådanne planer og programmer, fordi det herved sikres, at de relevante offentlige myndigheder tager hensyn til planernes og programmernes sandsynlige miljøvirkninger, før de godkendes;

Det Europæiske Fællesskabs program for politik og handling i forbindelse med miljøet og bæredygtig udvikling (2) bekræfter, at det er vigtigt at vurdere planers og programmers sandsynlige miljøvirkninger;

de forskellige miljøvurderingsordninger, der anvendes i medlemsstaterne, er utilstrækkelige, fordi de ikke dækker alle de overordnede planer og programmer, der fastlægger rammerne for efterfølgende beslutninger om anlægstilladelse, og fordi de ikke altid indeholder de minimale proceduremæssige krav, der er nødvendige for at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau;

de miljøvurderingsordninger for planer og programmer, der anvendes i Fællesskabet, sikrer ikke, at der foretages passende grænseoverskridende høringer, hvor gennemførelse af en plan eller et program, der udarbejdes i en medlemsstat, måtte få væsentlige virkninger for miljøet i en anden medlemsstat;

det er derfor nødvendigt på fællesskabsplan at fastlægge en generel miljøvurderingsramme, der skal rette op på disse mangler og derved bidrage til forfølgelse af de i traktaten fastlagte miljømålsætninger.

i overensstemmelse med nærhedsprincippet og for at sikre den nødvendige ensartethed og gennemsigtighed fastsætter dette direktiv de overordnede principper for miljøvurderingsordninger, idet det overlades til medlemsstaterne at fastlægge de proceduremæssige detaljer;

de planer og programmer, som vurderes under dette direktiv, er dem, der vedtages som et led i beslutningsprocessen vedrørende fysisk planlægning med henblik på at fastlægge rammerne for efterfølgende anlægstilladelser, herunder strategiske planer og programmer, som vedtages inden for energi-, affalds-, vand-, industri- (herunder råstofudvinding), telekommunikations- og turistsektorerne samt bestemte infrastrukturplaner og -programmer;

sådanne planer og programmer vedtages efter to typer procedurer, og direktivet skal anvendes på planer og programmer, der vedtages efter begge procedurer, nemlig på planer og programmer, der vedtages af ansvarlige myndigheder, i hvilket tilfælde vurderingen gennemføres, inden planen eller programmet vedtages af den pågældende ansvarlige myndighed, og på planer og programmer, der vedtages ved hjælp af en retsakt, i hvilket tilfælde vurderingen genemføres, inden planen eller programmet forelægges efter lovgivningsproceduren;

hvor der kræves en vurdering ifølge dette direktiv, bør den gennemføres på grundlag af en miljøredegørelse, der indeholder de nødvendige oplysninger, alt efter plan- eller programtrinet i beslutningsprocessen, til at vurdere de sandsynlige væsentlige miljøvirkninger ved at gennemføre planen eller programmet;

for at sikre gennemsigtighed i beslutningsprocessen, samt at de oplysninger, der er givet med henblik på vurderingen, er omfattende og pålidelige, er det nødvendigt at fastsætte, at myndigheder og/eller organer med relevant ansvar på miljøområdet og offentligheden skal høres under vurderingen af planer og programmer;

hvor gennemførelsen af en plan eller et program, som er udarbejdet i én medlemsstat, vil kunne påvirke miljøet væsentligt i andre medlemsstater, bør der finde konsultationer sted mellem de pågældende medlemsstater;

den ansvarlige myndighed skal tage hensyn til resultaterne af vurderingen, før den vedtager planen eller programmet eller forelægger den efter lovgivningsproceduren, idet vurderingsbeføjelsen og den endelige beslutning forbliver denne myndigheds enekompetence;

anvendelsen og virkningen af dette direktiv bør tages op til fornyet overvejelse syv år efter dets ikrafttrædelse -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Formålet med dette direktiv er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau ved sikring af, at der gennemføres en miljøvurdering af bestemte planer og programmer, samt at resultaterne heraf tages i betragtning under udarbejdelsen og vedtagelsen af sådanne planer og programmer.

Artikel 2

I dette direktiv forstås ved:

a) »planer« og »programmer«

i) udelukkende planer og programmer for fysisk planlægning

- der udarbejdes og vedtages af en ansvarlig myndighed, eller som udarbejdes af en ansvarlig myndighed med henblik på vedtagelse ved en lovgivningsakt, og

- som er led i beslutningsprocessen for fysisk planlægning med henblik på at fastlægge rammerne for efterfølgende anlægstilladelser, og

- som indeholder bestemmelser om projekters art, størrelse, beliggenhed eller driftsbetingelser

ii) ændringer af eksisterende planer og programmer, som beskrevet i nr. i)

denne definition omfatter planer for fysisk planlægning og programmer inden for sektorer såsom transport (herunder transportkorridorer, havneanlæg og lufthavne), energi, affaldsforvaltning, vandressourceforvaltning, industri (herunder udvinding af mineralske råstoffer), telekommunikation og turisme

b) »ansvarlig myndighed« den myndighed, som medlemsstaterne udpeger som ansvarlig for opfyldelse af forpligtelserne ifølge dette direktiv

c) »anlægstilladelse« den ansvarlige myndigheds beslutning, som giver bygherren ret til at iværksætte et projekt

d) »projekt«:

- gennemførelse af anlægsarbejder eller andre installationer eller arbejder

- andre indgreb i det naturlige miljø eller i landskaber, herunder sådanne, der tager sigte på udnyttelse af ressourcer i undergrunden

e) »miljøvurdering« udarbejdelse af en miljøredegørelse, gennemførelse af høringer og hensyntagen til miljøredegørelsen og resultaterne af høringerne i overensstemmelse med artikel 5-8.

Artikel 3

Kravene i dette direktiv skal integreres enten i medlemsstaternes gældende procedurer for vedtagelse af planer og programmer, eller for forelæggelse af sådanne efter lovgivningsproceduren, eller fastlægges i procedurer, som indføres med henblik på at efterkomme dette direktiv.

Artikel 4

1. Der skal i overensstemmelse med artikel 5-8 gennemføres en miljøvurdering af en plan eller et program før den ansvarlige myndigheds vedtagelse eller forelæggelse efter lovgivningproceduren.

2. Den i stk. 1 omhandlede forpligtelse gælder kun for planer og programmer, hvis første formelle forberedelsesakt finder sted efter den i artikel 12, stk. 1, anførte dato.

3. Mindre ændringer af eksisterende planer eller programmer kræver kun en miljøvurdering, når medlemsstaterne mener, at sådanne ændringer måtte få væsentlige negative miljøvirkninger.

4. Planer eller programmer, der foreskriver en særlig anvendelse af mindre arealer på lokalt plan, kræver kun en miljøvurdering, når medlemsstaterne mener, at sådanne ændringer måtte få væsentlige negative miljøvirkninger.

Artikel 5

1. Når der kræves en miljøvurdering efter artikel 4, udarbejder den ansvarlige myndighed en miljøredegørelse med de oplysninger, der er nævnt i bilaget.

2. Oplysningerne i den miljøredegørelse, der gives efter stk. 1, skal være så detaljerede, som det med rimelighed kan forlanges af hensyn til vurderingen af de væsentlige direkte og indirekte virkninger fra gennemførelsen af planen eller programmet for mennesker, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv under hensyntagen til, hvor detaljeret planen eller programmet er, på hvilket trin den/det befinder sig i beslutningsprocessen, og hvorvidt bestemte forhold bedre kan vurderes på ande trin i denne proces.

3. Den ansvarlige myndighed hører de berørte miljømyndigheder og/eller organer, som er omhandlet i artikel 6, stk. 3, når den tager stilling til, hvor omfattende og detaljerede de oplysninger skal være, der skal gives i miljøredegørelsen.

4. Miljøredegørelsen skal indeholde et ikke teknisk resumé af oplysningerne i redegørelsen.

Artikel 6

1. En kopi af udkastet til planen eller programmet og af den miljøredegørelse, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 5, stilles til rådighed for de berørte miljømyndigheder og/eller organer samt den berørte offentlighed.

2. De berørte miljømyndigheder og/eller organer samt den berørte offentlighed skal have lejlighed til at udtale sig om udkastet til planen eller programmet og den ledsagende miljøredegørelse, inden planen eller programmet vedtages eller forelægges efter lovgivningsproceduren.

3. Medlemsstaterne udpeger de myndigheder og/eller organer, der skal høres, og som på grund af deres specifikke miljøansvar måtte blive berørt af miljøvirkningerne ved planers eller programmers gennemførelse.

4. Medlemsstaterne udpeger den offentlighed, der skal høres under hensyntagen til det trin, hvorpå planen eller programmet befinder sig i beslutningsprocessen.

5. De detaljerede ordninger for underretning og høring af de berørte miljømyndigheder og/eller organer samt den berørte offentlighed fastlægges af medlemsstaterne.

Artikel 7

1. Såfremt en medlemsstat mener, at gennemførelsen af en plan eller et program, der er ved at blive udarbejdet vedrørende statens territorium, kan påvirke miljøet væsentligt i en anden medlemsstat, eller såfremt en medlemsstat, der vil kunne blive påvirket væsentligt, anmoder herom, skal den medlemsstat, på hvis område planen eller programmet er under udarbejdelse, inden planen eller programmet vedtages eller forelægges efter lovgivningsproceduren af en ansvarlig myndighed, fremsende en kopi af udkastet til planen eller programmet og den pågældende miljøredegørelse til den anden medlemsstat.

2. Har en medlemsstat fået tilsendt en kopi af udkastet til planen eller programmet og miljøredegørelsen ifølge stk. 1, oplyser den den anden medlemsstat om, hvorvidt den ønsker at blive hørt, inden planen eller programmet vedtages eller forelægges efter lovgivningsproceduren, og i bekræftende fald indleder de pågældende medlemsstater de fornødne høringer om mulige grænseoverskridende virkninger af planens eller programmets gennemførelse og de planlagte foranstaltninger med henblik på at reducere eller fjerne sådanne virkninger.

3. Når medlemsstater i henhold til denne artikel skal foretage høringer, skal de ved sådanne høringers begyndelse aftale en rimelig frist for høringernes varighed.

Artikel 8

Den myndighed, der er ansvarlig for vedtagelse eller forelæggelse efter lovgivningsproceduren af den pågældende plan eller det pågældende program, tager forud for vedtagelse eller forelæggelse hensyn til den miljøredegørelse, der er udarbejdet i medfør af artikel 5, eventuelle udtalelser, der er afgivet efter artikel 6, og resultaterne af høringer, der er foretaget efter artikel 7. Den ansvarlige myndighed kan navnlig foretage sådanne ændringer af planen eller programmet, som den anser for hensigtsmæssige på grundlag af miljøredegørelsen og de pågældende udtalelser og høringer.

Artikel 9

1. Når en plan eller et program vedtages af den ansvarlige myndighed, underretter den de berørte miljømyndigheder og/eller organer samt den berørte offentlighed og eventuelle medlemsstater, som er blevet hørt efter artikel 7, og stiller for de således underrettede følgende til rådighed:

a) en kopi af planen eller programmet som vedtaget, og

b) en erklæring om, hvorledes den miljøredegørelse, der er udarbejdet efter artikel 5, eventuelle udtalelser afgivet efter artikel 6 og resultaterne af høringer efter artikel 7, er blevet taget i betragtning i overensstemmelse med artikel 8.

2. De nærmere regler for de i stk. 1 omhandlede oplysninger fastlægges af medlemsstaterne.

Artikel 10

1. En miljøvurdering gennemført efter nærværende direktiv berører ikke eventuelle krav efter direktiv 85/337/EØF eller eventuelle andre krav efter fællesskabsretten.

2. Dette direktiv gælder ikke for forvaltningsplaner, der er specielt udarbejdet for særlige bevaringsområder og vedtaget i medfør af artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 92/43/EØF (3).

3. Ingen bestemmelser i dette direktiv kan begrunde krav om retslig prøvelse af en lovgivningsakt, hvorved en plan eller et program et blevet vedtaget.

Artikel 11

1. Medlemsstaterne og Kommissionen udveksler oplysninger om erfaringerne med hensyn til anvendelsen af dette direktiv.

2. Syv år efter dette direktivs ikrafttrædelse tilsender Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen og virkningen af direktivet.

3. På baggrund af den rapport, der er nævnt i stk. 2, forelægger Kommissionen om nødvendigt Rådet et forslag til ændring af dette direktiv.

Artikel 12

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 1999. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om de trufne foranstaltninger.

Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de typer af planer og programmer, de vil underkaste en miljøvurdering i henhold til dette direktiv.

Artikel 13

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 14

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

(1) EFT nr. L 175 af 5. 7. 1985, s. 40.

(2) EFT nr. C 138 af 17. 5. 1993, s. 5.

(3) EFT nr. L 206 af 22. 7. 1992, s. 7.

BILAG

Oplysninger omhandlet i artikel 5

Oplysning om følgende emner:

a) planens eller programmets indhold og hovedformål

b) miljøforholdene i områder, som vil kunne påvirkes væsentligt af planen eller programmet

c) eventuelle eksisterende miljøproblemer, som er relevante for planen eller programmet, herunder navnlig problemer, som vedrører områder af særlig miljøværdi, såsom områder udpeget i medfør af direktiv 79/409/EØF (1) og 92/43/EØF

d) de miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på internationalt plan, fællesskabsplan eller medlemsstatsplan (herunder mål fastlagt i andre planer og programmer inden for samme planhierarki), som er relevante for planen eller programmet, og hvorledes der under udarbejdelsen er taget hensyn til disse mål eller enhver anden miljømæssig overvejelse

e) de sandsynlige væsentlige miljøvirkninger ved gennemførelsen af planen eller programmet

f) eventuelle alternative måder til at opnå målene for planen eller programmet, som er blevet overvejet under udarbejdelsen (såsom alternative anlægstyper eller alternative placeringer af anlæg), og årsagen til at disse alternativer ikke er blevet valgt

g) påtænkte foranstaltninger for at undgå, begrænse og om muligt opveje eventuelle væsentlige negative virkninger for miljøet ved gennemførelsen af planen eller programmet

h) eventuelle vanskeligheder (såsom tekniske mangler eller mangel på knowhow) opstået under indsamlingen af de krævede oplysninger.

(1) EFT nr. L 103 af 25. 4. 1979, s. 1.