51996PC0460(02)

Forslag til Rådets forordning (EF) om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter (96/C 349/10) KOM(96) 460 endelig udg. - 96/0229(CNS)

(Forelagt af Kommissionen den 2. oktober 1996)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 43,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

For at forbedre forbrugerinformationen om forbrugerrelaterede aspekter ved oksekød og oksekødsprodukter bør der indføres en specifik mærkningsordning i oksekødssektoren; ved oksekød og oksekødsprodukter forstås bestemte produkter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 805/68 af 27. juni 1968 om den fælles markedsordning for oksekød (1); medlemsstaterne kan beslutte at udvide mærkningsordningen til også at omfatte andre forarbejdede produkter, der indeholder oksekød;

en sådan mærkningsordning bør være frivillig for erhvervsdrivende og organisationer, der markedsfører oksekød og oksekødsprodukter, idet erhvervsdrivende og organisationer, der ønsker at mærke deres oksekød eller oksekødsprodukter, dog skal foretage mærkning i overensstemmelse med denne forordning;

bestemmelserne i denne forordning bør ikke tilsidesætte den allerede eksisterende EF-lovgivning om mærkning og kontrol af levnedsmidler, beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser, foranstaltninger til forbrugsfremme og afsætning af kvalitetsoksekød og bestemmelserne om sundhedsmæssige problemer i forbindelse med handel med kød og kødprodukter inden for Fællesskabet;

for at mærkningsordningen kan fungere effektivt, skal det være muligt at spore oksekød og oksekødsprodukter, der er mærket, tilbage til det eller de dyr, det/de stammer fra; en erhvervsdrivendes eller organisations mærkning godkendes først, efter at den kompetente myndighed har modtaget og godkendt en specifikation;

for entydigt at kunne identificere den person, der er ansvarlig for de oplysninger, der er anført på mærket, har erhvervsdrivende og organisationer kun ret til at mærke oksekød og oksekødsprodukter, hvis mærket indeholder pågældendes navn eller logo; det skal specificeres, hvilke oplysninger mærket må indeholde;

erhvervsdrivende og organisationer, der importerer oksekød og oksekødsprodukter fra tredjelande til Fællesskabet, ønsker måske også at mærke deres produkter i overensstemmelse med denne forordning; det bør derfor fastsættes, at også importeret oksekød kan omfattes af mærkningsordningen; disse bestemmelser skal sikre, at mærkningen af oksekød og oksekødsprodukter, der importeres, er lige så pålidelig som mærkningen af EF-oksekød;

for at sikre mærkningens pålidelighed må medlemsstaterne forpligtes til at gennemføre relevante og effektive kontrolforanstaltninger; disse kontrolforanstaltninger tilsidesætter dog ikke anden kontrol, som Kommissionen kan foretage i analogi med artikel 9 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af Det Europæiske Fællesskabs finansielle interesser (2); medlemsstaternes kompetente myndigheder har bemyndigelse til at tilbagekalde godkendelser af specifikationer i tilfælde af uregelmæssigheder -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Hvis en erhvervsdrivende eller organisation som defineret i artikel 2 ønsker at foretage detaljeret mærkning af oksekød eller oksekødsprodukter på salgsstedet, skal det ske i overensstemmelse med denne forordning.

2. Uanset stk. 1 er bestemmelserne i nedenstående retsakter fortsat gældende:

- Rådets forordning nr. 26 af 4. april 1962 om anvendelse af visse konkurrenceregler inden for produktion og handel med landbrugsvarer (3)

- Rådets direktiv 64/433/EØF af 26. juni 1964 om sundhedsmæssige problemer vedrørende handelen med fersk kød inden for Fællesskabet (4)

- Rådets direktiv 77/99/EØF af 21. december 1976 om sundhedsmæssige problemer i forbindelse med handel med kødprodukter inden for Fællesskabet (5)

- Rådets direktiv 79/12/EØF af 18. december 1978 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler bestemt til den endelige forbruger samt om reklame for sådanne levnedsmidler (6)

- Rådets direktiv 93/99/EØF af 29. oktober 1993 om supplerende bestemmelser vedrørende offentlig kontrol med levnedsmidler (7)

- Rådets direktiv 94/65/EF af 14. december 1994 om krav til fremstilling og afsætning af hakket kød og tilberedt kød (8)

- Rådets forordning (EØF) nr. 1208/81 af 28. april 1981 om fastsættelse af Fællesskabets handelsklasseskema for slagtekroppe af voksent kvæg (9)

- Rådets forordning (EØF) nr. 1186/90 af 7. maj 1990 om udvidet anvendelse af Fællesskabets handelsklasseskema for slagtekroppe af voksent kvæg (10)

- Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler (11)

- Rådets forordning (EØF) nr. 2082/92 af 14. juli 1992 om specificitetsattestering af landbrugsprodukter og levnedsmidler (12)

- Rådets forordning (EØF) nr. 2067/92 af 30. juni 1992 om foranstaltninger til forbrugsfremme og afsætning af kvalitetsoksekød (13).

Artikel 2

I denne forordning forstås ved:

- »oksekød og oksekødsprodukter«: de produkter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 805/68, bortset fra produkter henhørende under KN-kode 0102 90 05 til 0102 90 79 og KN-kode 0102 10

- »mærke«: et mærke, der er anbragt på et eller flere kødstykker eller på deres emballage eller som forbrugerinformation på salgsstedet

- »organisation«: en gruppe erhvervsdrivende fra samme eller forskellige dele af oksekødshandelen.

Medlemsstaterne kan beslutte at udvide denne ordning til også at omfatte forarbejdede produkter, der indeholder produkter som omhandlet i stk. 1, første led, herunder kosmetiske og farmaceutiske produkter.

Artikel 3

1. Hver erhvervsdrivende eller organisation skal indsende en specifikation, der skal godkendes af myndighederne i hver medlemsstat, hvor det pågældende oksekød eller de pågældende oksekødsprodukter produceres eller sælges. I en sådan specifikation anføres det:

- hvilke oplysninger mærket skal indeholde

- hvilke foranstaltninger der skal træffes for at sikre nøjagtigheden af disse oplysninger

- hvilken kontrolordning der vil blive anvendt i alle produktions- og afsætningsled, herunder den kontrol, der skal udføres af et uvildigt organ, som udpeges af den erhvervsdrivende eller organisationen

- når det drejer sig om en organisation, hvilke foranstaltninger der vil blive truffet over for et medlem, som ikke har overholdt specifikationen.

2. For at en specifikation kan godkendes, skal den kompetente myndighed ved en grundig undersøgelse af de specifikationsoplysninger, der er omhandlet i stk. 1, have opnået sikkerhed for, at den påtænkte mærkningsordning, og navnlig kontrolordningen, er pålidelig og fungerer efter hensigten. Specifikationer, der ikke gør det muligt at fastslå en sammenhæng mellem identifikation af slagtekrop, fjerding, kødstykker og kødprodukter og det enkelte dyr eller, for så vidt angår kødstykker og kødprodukter, de pågældende dyr, godkendes ikke.

3. Hvis produktionen og/eller afsætningen af oksekød eller oksekødsprodukter finder sted i to eller flere medlemsstater, undersøger og godkender de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater de indsendte specifikationer, for så vidt de deri anførte oplysninger vedrører foranstaltninger, der foregår på deres respektive områder. I så fald anerkender hver medlemsstat de godkendelser, der er givet af andre medlemsstater.

4. Hvis myndighederne i alle relevante medlemsstater godkender den indsendte specifikation, har den erhvervsdrivende eller organisationen ret til at mærke oksekød og oksekødsprodukter, forudsat at mærkerne er forsynet med pågældendes navn eller logo.

En sådan ret indskrænker dog ikke anvendelsen af artikel 13 i forordning (EØF) nr. 2081/92 og artikel 13 i forordning (EØF) nr. 2082/92.

Artikel 4

1. Hvis produktionen af oksekød eller oksekødsprodukter helt eller delvis finder sted i et tredjeland, har erhvervsdrivende og organisationer kun ret til at mærke oksekød og oksekødsprodukter efter denne forordning, hvis de, ud over at opfylde kravene i artikel 3, har fået godkendt deres specifikationer af den kompetente myndighed, som hvert af de berørte tredjelande har udpeget med henblik herpå.

2. For at en godkendelse givet af et tredjeland har gyldighed i Fællesskabet, skal tredjelandet i forvejen have givet Kommissionen meddelelse om:

- hvilken kompetent myndighed tredjelandet har udpeget

- hvilke procedurer og kriterier den kompetente myndighed skal anvende, når den undersøger specifikationen

- hver erhvervsdrivende eller organisation, hvis specifikation den kompetente myndighed har godkendt.

Kommissionen fremsender disse meddelelser til medlemsstaterne.

Hvis Kommissionen på grundlag af ovennævnte meddelelser konkluderer, at de procedurer og/eller kriterier, der anvendes i et tredjeland, ikke kan ligestilles med de i denne forordning fastsatte normer, beslutter Kommissionen efter samråd med det pågældende tredjeland, at godkendelser givet af det pågældende tredjeland ikke skal være gyldige i Fællesskabet.

Artikel 5

1. Et mærke må ikke indeholde andre oplysninger om det dyr, som oksekødet eller oksekødsprodukterne stammer fra, end følgende:

- medlemsstat, område af en medlemsstat eller tredjeland, hvor dyret er født, og dyrets køn

- opfedningsmetode

- andre oplysninger med hensyn til fodring

- medlemsstater, områder af medlemsstater eller tredjelande, hvor hele eller mindst 80 % af opfedningen fandt sted

- oplysninger om slagtning såsom medlemsstat, område af en medlemsstat eller tredjeland, hvor slagtningen fandt sted, slagtealder og slagtedato eller den periode, hvor oksekødet har hængt

- oplysninger om udbenings- og opskæringsmetoder, f.eks. om det sker mekanisk, og om kødtype og kødindhold

- eventuelle andre oplysninger, som den erhvervsdrivende eller organisationen ønsker at anføre, og som er godkendt af den kompetente myndighed.

2. Hvis oksekød og oksekødsprodukter med indhold af kød fra forskellige dyr er blandet, må mærket kun indeholde de oplysninger som omhandlet i stk. 1, der er fælles for alt sådant kød.

Artikel 6

Medlemsstaterne træffer alle fornødne administrative foranstaltninger og kontrolforanstaltninger til at sikre, at bestemmelserne i denne forordning overholdes. Disse foranstaltninger foregriber ikke eventuel kontrol, som Kommissionen har ret til at foretage i analogi med artikel 9 i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95.

Artikel 7

Hvis det fastslås, at en erhvervsdrivende eller organisation ikke overholder den i artikel 3, stk. 1, omhandlede specifikation, kan medlemsstaten tilbagekalde godkendelsen efter artikel 3, stk. 3, eller opstille yderligere krav, der skal opfyldes, for at vedkommende kan beholde sin godkendelse.

Artikel 8

Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser til denne forordning efter proceduren i artikel 27 i forordning (EØF) nr. 805/68. Gennemførelsesbestemmelserne kan navnlig vedrøre de oplysninger, det er tilladt at anføre på de i artikel 5 omhandlede mærker.

Artikel 9

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 1997.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

(1) EFT nr. L 148 af 28. 6. 1968, s. 24. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1357/96 (EFT nr. L 175 af 13. 7. 1996, s. 9).

(2) EFT nr. L 312 af 23. 12. 1995, s. 1.

(3) EFT nr. 30 af 20. 4. 1962, s. 993/62. Forordningen er senest ændret ved forordning nr. 49 (EFT nr. 53 af 1. 7. 1962, s. 1571/62).

(4) EFT nr. 121 af 29. 7. 1964, s. 2012/64.

(5) EFT nr. L 26 af 31. 1. 1977, s. 85.

(6) EFT nr. L 33 af 8. 2. 1979, s. 1.

(7) EFT nr. L 290 af 24. 11. 1993, s. 14.

(8) EFT nr. L 368 af 31. 12. 1994, s. 10.

(9) EFT nr. L 123 af 7. 5. 1981, s. 3.

(10) EFT nr. L 119 af 11. 5. 1990, s. 32.

(11) EFT nr. L 208 af 24. 7. 1992, s. 1.

(12) EFT nr. L 208 af 24. 7. 1992, s. 9.

(13) EFT nr. L 215 af 30. 7. 1992, s. 57.