51996IP1106

B4-1106, 1127, 1136, 1150, 1161, 1169 og 1202/96

Beslutning om Afghanistan

Europa-Parlamentet,

- der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Afghanistan, isaer beslutningen af 18. januar 1996,

((EFT C 32 af 05.02.1996, s. 99. ))- der henviser til Kommissionens erklaering af 9. oktober 1996 om kvindernes situation i Afghanistan og navnlig til den appel til de internationale institutioner om at anvende alle i deres magt staaende lovmaessige midler til at faa de internationale menneskerettighedskonventioner overholdt i Afghanistan,

A. der henviser til eskaleringen af borgerkrigen i Afghanistan,

B. der henviser til, at da Taliban-militsen erobrede Kabul i slutningen af september 1996 og tvang regeringen til at forlade byen, blev der foejet et nyt kapitel til den afghanske befolknings vedvarende lidelser,

C. der henviser til, at talibanerne efter Kabuls erobring begyndte at begaa grusomheder i byen, idet de torterede og haengte modstandere paa offentlige steder og skaendede deres lig;

D. der henviser til, at talibanerne har angrebet humanitaerarbejdere som f.eks. Den Internationale Roede Kors Komités delegerede, der blev pryglet af talibanerne og kastet i faengsel,

E. der henviser til, at talibanerne indfoerte en ekstremistisk fortolkning af shariaen i de provinser, der kom under deres kontrol, med umenneskelige former for afstraffelse som f.eks. amputering af fingre og haender for tyveri, halshugning for mord, stening af kvinder for utroskab og med en domstolspraksis, hvor dommen afsiges efter kun faa minutter,

F. der henviser til, at udenlandske film og boeger er blevet braendt,

G. der henviser til, at Taliban-styrkerne har ivaerksat et totalt diskriminerende styre mod kvinder ved at udelukke dem fra arbejde og uddannelse, fra at tale offentligt samt ved at indskraenke deres bevaegelsesfrihed til et minimum ved at kraeve, at de skal tildaekke sig fuldstaendigt inklusive oejnene,

H. der henviser til, at et stort flertal af de kvinder i Kabul, som nu har forbud mod at arbejde, var afhaengige af deres indkomst for at kunne overleve,

I. der er chokeret over mordet paa den tidligere praesident Muhammed Najibullah og hans bror og over kraenkelsen af FN's kontor i Kabul, som i henhold til international ret er eksterritorialt omraade,

J. der henviser til, at de internationale donorer vil droefte den fremtidige hjaelp til Afghanistan i december 1996,

K. der med aengstelse har bemaerket sig beretninger om, at Taliban-militsen har taget over 1.000 fanger i Kabul efter husundersoegelser trods loeftet om amnesti for folk, der har stoettet regeringen,

L. der er bestyrtet over den nye boelge af afghanske flygtninge, der skaber yderligere ustabilitet i en region, der allerede er haardt proevet af krig og vold,

M. der paapeger den rolle, som fremmede magter, isaer Pakistan og USA, har spillet for stoetten til talibanernes offensiv,

N. der henviser til topmoedet i Alma-Ata om situationen i Afghanistan med deltagelse af Uzbekistan, Tadsjikistan, Kasakhstan, Kirgisistan og Rusland,

1. opfordrer alle parter i konflikten til at paabegynde fredsforhandlinger, til at respektere den humanitaere folkeret, til at aftale en vaabenhvile, til serioest at behandle forslaget om at aendre Kabul til en demilitariseret zone og til at soege en loesning paa konflikten;

2. fordoemmer kraftigt den systematiske diskrimination mod afghanske kvinder, de talrige kraenkelser af menneskerettighederne og den tvungne indoktrinering af det afghanske folk, som er fulgt efter talibanernes magtovertagelse, og erindrer om, at talibanerne i de seneste aar har begaaet en raekke af denne form for overgreb;

3. konstaterer, at undertrykkelsen af kvinderne er i modstrid med FN's internationale konvention af 1979 om afskaffelse af alle former for forskelsbehandling af kvinder, samt FN's konvention fra 1966 om oekonomiske og sociale rettigheder, som begge er ratificeret af Afghanistan;

4. giver udtryk for bestyrtelse over den brutale henrettelse af tidligere praesident Najibullah og fordoemmer kraenkelsen af FN's kontor;

5. opfordrer alle internationale donorer inklusive EU og dens medlemsstater til at afholde sig fra al ny bistand og ikke deltage i samarbejdsprogrammer, med undtagelse af noedhjaelp, indtil menneskerettighederne for maend og kvinder bliver overholdt af magthaverne;

6. anmoder USA og Pakistans regering samt andre lande i regionen om, at de indstiller enhver form for stoette til talibanerne og til andre krigsfoerende militser;

7. opfordrer alle FN's medlemslande til ikke at oprette diplomatiske forbindelser med de nuvaerende magthaverne i Kabul;

8. stoetter alle de politiske og diplomatiske initiativer, isaer fra de centralasiatiske lande og de oevrige lande i regionen, med henblik paa at finde en fredelig loesning paa de forskellige problemer i regionen, som indebaerer, at menneskerettighederne overholdes og fundamentalismen i Afghanistan bringes til ophoer;

9. gentager sit krav om en vaabenembargo, men mener, at i betragtning af de store maengder vaaben, der findes i landet, vil den eneste effektive foranstaltning til at standse krigen vaere ogsaa at indfoere en embargo paa alt hermed forbundet udstyr;

10. anser det for absolut noedvendigt, at Den Europaeiske Union enstemmigt indtager en fast og utvetydig holdning til fordel for respekten for og beskyttelsen af menneskerettighederne i Afghanistan;

11. gaar ind for og stoetter Kommissionens holdning til fordel for en fordoemmelse af saerlig den behandling, de afghanske kvinder udsaettes for;

12. opfordrer atter EU og dens medlemsstater til fortsat at yde og oege deres bistand baade til afghanske flygtninge i Pakistan og Iran og til fordrevne folk i Afghanistan og saerligt til den del af civilbefolkningen, der har soegt tilflugt i landets nordlige provinser, og som har saerlig akut behov for hjaelp, nu da vinteren naermer sig;

13. paalaegger sin formand at sende denne beslutning til Raadet, Kommissionen, FN's generalsekretaer og regeringerne i Pakistan, Uzbekistan, Iran, Indien, Tadsjikistan, Rusland, USA, til den afghanske repraesentant i FN og til talibanerne.