This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 51996IP0161(01)
Resolution on the Commission recommendation on payment periods in commercial transactions (C(95)1075 - C4-0198/95)
Beslutning om Kommissionens henstilling om betalingsfrister i handelsforhold (K(95)1075 - C4-0198/95)
Beslutning om Kommissionens henstilling om betalingsfrister i handelsforhold (K(95)1075 - C4-0198/95)
EFT C 211 af 22.7.1996, p. 42
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Beslutning om Kommissionens henstilling om betalingsfrister i handelsforhold (K(95)1075 - C4-0198/95)
EF-Tidende nr. C 211 af 22/07/1996 s. 0042
A4-0161/96 Beslutning om Kommissionens henstilling om betalingsfrister i handelsforhold (K(95)1075 - C4-0198/95) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens henstilling om betalingsfrister i handelsforhold (K(95)1075 - C4-0198/95) ((EFT L 127 af 10.06.1995, s. 19, og EFT C 144 af 10.06.1995, s. 3.)), - der henviser til sin beslutning af 24. oktober 1994 ((EFT C 323 af 21.11.1994, s. 19.)) om Kommissionens meddelelse om et integreret program til fordel for SMV og haandvaerksfagene, - der henviser til droeftelserne under den offentlige hoering om dette emne den 24. januar 1996, - der henviser til betaenkning fra Udvalget om OEkonomi, Valutaspoergsmaal og Industripolitik og udtalelse fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder (A4-0161/96), A. der henviser til, at der er sket en forringelse af den almindelige betalingspraksis i naesten alle Den Europaeiske Unions medlemsstater inden for de seneste aar, hvilket de eksperter, der var indbudt til den offentlige hoering om dette emne kunne bevidne, B. der henviser til, at forskellene mellem betalingsbestemmelser og - praksis i medlemsstaterne ikke blot afspejler den strukturelle udvikling i forholdet virksomhederne imellem, udviklingen i forretningskulturen og de forskellige retssystemer, men ogsaa visse virksomheders dominerende stilling, C. der henviser til, at forsinket betaling udgoer misligholdelse af kontrakten, som medfoerer ufrivillig laangivning fra kreditor til debitor, hvilket hindrer en god afvikling af samhandelen, D. der henviser til, at den relevante materielle ret og procesret er forskellig fra medlemsstat til medlemsstat, hvilket goer haandhaevelsen af de kontraktlige betalingsvilkaar i en graenseoverskridende sammenhaeng saerlig vanskelig, og dermed hindrer det indre marked i at fungere korrekt E. der henviser til, at der helt klart er tale om stoerre betalingsforsinkelser i graenseoverskridende end i indenlandske handelsforhold, F. der henviser til, at det indre marked kun kan fungere korrekt, hvis de bestemmelser, der gaelder for de kontraherende parter, er gennemskuelige, hvis medlemsstaternes bestemmelser og retspraksis harmoniseres, og hvis de administrative, finansielle og erstatningsberettigede udgifter, som i tilfaelde af misbrug kan foere til ulige handelsvilkaar, svarer til hinanden, G. der henviser til, at den almindelige handelspraksis foerst og fremmest er et produkt af forretningskulturen, som har udviklet sig paa grundlag af oekonomiske faktorer og den tradition, der holdes i haevd af offentlige myndigheder paa nationalt plan og EU-plan og af offentligretlige virksomheder, H. der henviser til, at ca. 50% af alle smaa og mellemstore virksomheders primaere laan anvendes til at yde handelskredit, og at de praecise betalere stoetter de daarlige betalere, naar der er tale om forsinkelse eller usikkerhed i forbindelse med betaling, da omkostningerne i forbindelse med handelskredit ikke er medregnet i den oprindelige pris, I. der henviser til, at der er paatraengende behov for vedtagelse af juridisk bindende bestemmelser med det formaal at fastsaette mere retfaerdige og jaevnbyrdige vilkaar i forholdet mellem de smaa og mellemstore virksomheder og de store virksomheder, J. der henviser til, at det med et EU-direktiv boer sikres, at der efter betalingsfristens udloeb erlaegges saavel renter for forsinket betaling som erstatning for de udgifter, kreditor har afholdt i forbindelse med inddrivelsen af den udestaaende gaeld, 1. tilslutter sig de maal, der naevnes i Kommissionens henstilling, herunder kravet om gennemsigtighed med henblik paa at stramme betalingsbetingelserne i handelsforhold, kreditorernes ret til passende erstatning, hvis den lovbestemte betalingsfrist er overskredet, og noedvendigheden af at forenkle retsprocedurerne i forbindelse med erstatning og bilaeggelse af tvister; 2. betvivler imidlertid, at det er hensigtsmaessigt at vaelge et i juridisk forstand ikke-bindende EU-instrument med henblik paa at sikre rimelige betalingsfrister, skabe loyal og aaben konkurrence og tillid til markedet og bidrage til det oekonomiske fremskridt ved at fremme den bedste handelspraksis og oeget handel; 3. giver udtryk for bekymring med hensyn til medlemsstaterne reaktion paa en henstilling fra Kommissionen, da saadanne henstillinger hidtil har vaeret virkningsloese, fordi de fleste medlemsstater tilsyneladende betragter dem som ikke-bindende; 4. foeler sig opmuntret af de seneste forskningsresultater, som viser en klar forbindelse mellem forenklet, men bindende lovgivning og god betalingspraksis; opfordrer Kommissionen til som led i bedre lovgivning og administrativ forenkling at overveje at aendre sin henstilling til et forslag til raadsdirektiv og forelaegge dette forslag snarest muligt; 5. erkender, at fastsaettelse af lovbestemte betalingsfrister er skadelig for den handelsmaessige kontraktfrihed, men mener, at hvis man vil oege tilliden til det indre marked ved at fastsaette klare normer, undgaa urimelig betalingspraksis ved at fastsaette de grundlaeggende bestemmelser og skabe et marked uden kredithindringer, samtidig med at man harmoniserer medlemsstaternes vidt forskellige lovgivninger, er det noedvendigt med en minimal lovgivningsramme for at skabe en bedre forretningskultur og sikre en god og fair praksis; 6. foreslaar derfor foelgende retningslinjer for et forslag til Raadets direktiv: a) en lovbestemt morarentesats, som automatisk skal finde anvendelse og vil vaere egnet i straffeoejemed og som afskraekkelse b) lovbestemt erstatning for udgifter afholdt i forbindelse med inddrivelse af gaeld i henhold til en sats, der fastsaettes af en passende offentlig myndighed c) en minimal harmonisering af lovbestemmelserne vedroerende i) simple og hensigtsmaessige udenretslige procedurer ii) simple og hensigtsmaessige retslige procedurer til inddrivelse af forfaldne betalinger og dermed forbundne omkostninger d) konkrete foranstaltninger med henblik paa at uddanne smaa og mellemstore virksomheder i kreditforvaltning e) udsaettelse af momsbetalingen, indtil fakturaen er betalt f) bestemmelser om hensigtsmaessige kreditoplysninger i forbindelse med konkrete sager om stadig forsinkelse eller ikke-betaling af gaeld, overtraedelser, misbrug af dominerende stilling, svig osv. g) bestemmelser om udstedelse af licenser til inkassatorer, der skal opfylde visse krav, og som stiller finansielle garantier og foelger harmoniserede normer vedroerende redelighed, solvens og hoeje uddannelsesnormer; h) deklaratoriske retsregler i forbindelse med en lovbestemt betalingsfrist; 7. anser det for yderst vigtigt, at offentlige myndigheder og offentligretlige virksomheder paatager sig ansvaret for at aendre forretningskulturen paa betalingsomraadet og saette en ny norm for offentlige kontrakter, og anmoder med henblik herpaa Kommissionen og Raadet om at overtage Parlamentets aendringsforslag fra dets udtalelse af 29. februar 1996 om forslag til Europa-Parlamentets og Raadets direktiv om aendring af direktiv 92/50/EOEF om samordning af fremgangsmaaderne ved indgaaelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler, direktiv 93/36/EOEF om samordning af fremgangsmaaderne ved offentlige indkoeb og direktiv 93/37/EOEF om samordning af fremgangsmaaderne med hensyn til indgaaelse af offentlige bygge- og anlaegskontrakter (KOM(95)0107 - C4-0161/95 - 95/0079(COD)) ((EFT C 78 af 18.03.1996, s. 18.)); 8. minder Kommissionen om bestemmelserne i EF-traktatens artikel 138 B, som omhandler Parlamentets ret til at anmode Kommissionen om at fremsaette passende forslag til retsakt; 9. paalaegger sin formand at sende denne beslutning til Raadet, Kommissionen og medlemsstaternes parlamenter.