51996AG0911(04)

FÆLLES HOLDNING (EF) Nr. 44/96 fastlagt af Rådet den 27. juni 1996 med henblik på vedtagelse af Rådets forordning (EF) Nr. . . ./96 af . . . om foranstaltninger på området bistand til hjemstedsfordrevne i udviklingslandene i Asien og Latinamerika (96/C 264/04)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 130 W,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

i henhold til fremgangsmåden i artikel 189 C (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Flygtninges retsstilling er fastlagt ved konventionen vedtaget den 28. juli 1951 af De Forenede Nationers konference om flygtninges og statsløses retsstilling samt New York-protokollen vedtaget den 31. januar 1967 og ved andre resolutioner, som De Forenede Nationer har vedtaget om flygtningepolitik;

(2) der må tages hensyn til verdenserklæringen om menneskerettigheder af 1948, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder af 1966, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder af 1979 og konventionen om barnets rettigheder af 1989;

(3) Europa-Parlamentet vedtog den 16. december 1983 en beslutning om bistand til flygtninge i udviklingslandene og har senere vedtaget andre beslutninger;

(4) både Europa-Parlamentet og Rådet har opfordret til en øget fællesskabsindsats på dette område;

(5) effektiviteten af bistandsprogrammer for hjemstedsfordrevne (flygtninge, fordrevne, hjemvendende og demobiliserede personer) afhænger af en koordinering af bistanden både på europæisk plan og med andre bidragydere, ikke-statslige organisationer (NGO'er) og FN-organisationer;

(6) det er nødvendigt at øge indsatsen til forebyggelse af konflikter og at fremme fredelige løsninger af de politiske konflikter eller krige, der fører til fordrivelse af befolkningsgrupper;

(7) særorganisationer og -organer og NGO'er har gennem iværksættelse af sådanne aktioner opnået betydelige erfaringer med hensyn til bistand til hjemstedsfordrevne;

(8) Fællesskabet ønsker, at indsatsen til fordel for hjemstedsfordrevne indgår i et forløb, der tager sigte på omstilling fra den såkaldte overlevelsesfase til en selvforsyningsfase eller en fase, hvor disse befolkningsgruppers afhængighed mindskes, og bistanden til bosætning eller genbosætning skal derfor bestå i foranstaltninger, der har til formål bl.a. at udvikle selvforsyningen i kraft af landbrugsproduktion, husdyravl, akvakultur, oprettelse af kreditsystemer, grunduddannelse og erhvervsuddannelse, samt på at sikre et forsvarligt sundheds- og hygiejneniveau;

(9) denne form for bistand udgør for de berørte lande en nødvendig forudsætning for udvikling og er således et vigtigt bidrag til virkeliggørelse af målene for Fællesskabets samarbejdspolitik som omhandlet i traktatens artikel 130 U;

(10) budgetmyndigheden har opført en post på budgettet til finansiering af aktioner med henblik på bistand til hjemstedsfordrevne (flygtninge, fordrevne, hjemvendende og demobiliserede personer) i udviklingslandene;

(11) et finansielt referencegrundlag i henhold til punkt 2 i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionens erklæring af 6. marts 1995 (3), indsættes i denne forordning for perioden 1996-1999, uden at dette berører budgetmyndighedens beføjelser i henhold til traktaten;

(12) der bør fastlægges nærmere bestemmelser og forvaltningsregler for samarbejdsaktionerne på området bistand til hjemstedsfordrevne (flygtninge, fordrevne, hjemvendende og demobiliserede personer) med henblik på fremme af selvforsyning -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Fællesskabet iværksætter et støtte- og bistandsprogram for hjemstedsfordrevne, jf. artikel 4, til dækning af presserende behov, som ikke er omfattet af den humanitære hjælp, og til gennemførelse på længere sigt af handlingsprojekter og -programmer, der som mål har at gøre disse personer selvforsynende og at integrere eller reintegrere dem.

Artikel 2

I denne forbindelse støtter Fællesskabet bæredygtige projekter, der tager sigte på overlevelse, selvforsyning og reintegration i det socialøkonomiske miljø for så vidt angår flygtninge, fordrevne, hjemvendende og demobiliserede personer. Med henblik herpå omfatter foranstaltningerne bl.a. minerydning, bekæmpelse af seksuelle overgreb, støtte til de lokale værtssamfund og de områder, de hjemstedsfordrevne vender tilbage til, for at gøre accepten af dem og deres integration lettere, samt støtte til deres tilbagevenden til og bosætning i deres hjemland eller i tredjelande, og foranstaltningerne omfatter eventuelt også støtte til forsoningsbestræbelser.

Artikel 3

De foranstaltninger, der udføres i henhold til denne forordning, supplerer dem, der er omhandlet i andre EF-instrumenter om udviklingssamarbejde.

Artikel 4

1. De endeligt begunstigede af de i artikel 2 nævnte foranstaltninger er hjemstedsfordrevne (flygtninge, fordrevne, hjemvendende og demobiliserede personer) i udviklingslandene i Asien og Latinamerika samt hjemstedsfordrevne fra et af disse lande, som midlertidigt har bosat sig i et andet udviklingsland og, i særlige, behørigt begrundede tilfælde, i et andet tredjeland:

a) flygtninge som defineret i den konvention om flygtninges retsstilling, der blev vedtaget den 28. juli 1951 af De Forenede Nationers konference om flygtninges og statsløses retsstilling

b) »fordrevne«: personer, der er blevet tvunget til at søge tilflugt uden for deres hjemegn på grund af konfliktsituationer, men som ikke nyder en retsstilling som flytninge som defineret i 1951-konventionen

c) »hjemvendende personer«: personer, der tidligere har været flygtninge eller fordrevne, og som er vendt tilbage til deres hjemland eller hjemegn.

2. Der ydes ligeledes bistand til:

a) lokale befolkninger i særligt berørte værtsområder, der med deres økonomiske og administrative ressourcer bidrager til modtagelses- og bistandsindsatsen for flygtninge og fordrevne, til gennemførelse på længere sigt af projekter med henblik på disses selvforsyning, integration eller reintegration

b) hjemsendte soldater fra demobiliserede regulære hære og væbnede modstandsbevægelser samt deres familier og i givet fald deres lokalsamfund.

Artikel 5

De samarbejdspartnere, der kan opnå finansiel støtte i henhold til denne forordning, er regionale og internationale organisationer, herunder De Forenede Nationers organer, NGO'er, nationale, regionale og lokale forvaltningsenheder og offentlige institutioner og organisationer af fællesskabskarakter, institutter og offentlige eller private aktører.

Artikel 6

1. Fællesskabets finansiering af de i artikel 1 omhandlede foranstaltninger dækker en periode på flire år (1996-1999).

Det finansielle referencegrundlag til gennemførelsen af dette program er på 240 mio. ECU for perioden 1996-1999.

De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for de finansielle overslag.

2. Budgetmyndigheden fastsætter de bevillinger, der er til rådighed for hvert regnskabsår under hensyn til de principper for forsvarlig økonomisk forvaltning, der er omhandlet i artikel 2 i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

Artikel 7

1. De midler, der kan anvendes i forbindelse med de i artikel 1 nævnte foranstaltninger, omfatter bl.a. undersøgelser, faglig bistand, uddannelse eller andre tjenesteydelser, leverancer og arbejder samt revisioner og evaluerings- og kontrolmissioner.

2. Fællesskabsfinansieringen kan dels dække investeringsudgifter, bortset fra køb af fast ejendom, dels, i behørigt begrundede tilfælde og under hensyn til, at det så vidt muligt skal tilstræbes, at projektet er levedygtigt på mellemlang sigt, tilbagevendende udgifter (som omfatter udgifter til administration, vedligeholdelse og drift), således at der sker en optimal anvendelse af de i stk. 1 nævnte investeringer, hvis udnyttelse midlertidigt udgør en byrde for bistandsmodtageren.

3. Der søges til hver samarbejdsaktion opnået et finansielt bidrag fra de partnere, der er omhandlet i artikel 5. Dette bidrag skal ligge inden for rammerne af de pågældende partneres muligheder og afhænge af den enkelte aktions art. I særlige tilfælde og når partneren er enten en NGO eller en organisation af fællesskabskarakter, kan bidraget ydes i naturalier.

4. Det kan tilstræbes at udnytte mulighederne for samfinansiering med andre bidragydere, især sammen med medlemsstaterne.

5. Der træffes de fornødne foranstaltninger til sikring af, at fællesskabskarakteren af den bistand, der ydes i henhold til denne forordning, kommer til udtryk.

6. For at opfylde traktatens mål om sammenhæng og komplementaritet og derved sikre, at disse foranstaltninger som helhed bliver så effektive som mulige, træffer Kommissionen alle nødvendige koordineringsforanstaltninger, herunder:

a) indførelse af en ordning for systematisk udveksling af information om de foranstaltninger, der finansieres eller påtænkes finansieret af Fællesskabet og medlemsstaterne

b) koordinering på stedet af gennemførelsen af foranstaltningerne ved hjælp af regelmæssige møder og udveksling af oplysninger mellem Kommissionens og medlemsstaternes repræsentanter i modtagerlandet.

7. Kommissionen kan sammen med medlemsstaterne tage ethvert nødvendigt initiativ for at sikre en hensigtsmæssig koordination med de andre bidragydere, navnlig inden for FN-systemet, herunder Flygtningehøjkommissariatet.

Artikel 8

Den finansielle bistand i medfør af denne forordning ydes i form af gavebistand.

Artikel 9

1. Kommissionen undersøger, træffer afgørelse om og forvalter de i denne forordning omhandlede foranstaltninger efter gældende budgetprocedurer og andre gældende procedurer, især procedurerne i finansforordningen vedrørende Fællesskabernes almindelige budget.

2. Der skal ved projekt- og programvurderingen tages hensyn til følgende faktorer:

- foranstaltningernes effektivitet og levedygtighed

- kulturelle og sociale aspekter samt aspekter vedrørende kønnenes ligestilling og miljøhensyn

- den institutionelle udvikling der er nødvendig for at nå projektmålene

- erfaringer der er indhøstet fra foranstaltninger af lignende art.

3. Afgørelser om foranstaltninger, hvis finansiering i henhold til denne forordning overstiger 2 mio. ECU pr. foranstaltning, træffes efter proceduren i artikel 10.

Kommissionen giver udvalget en kortfattet orientering om de finansieringsafgørelser, den har til hensigt at træffe vedrørende projekter og programmer til en værdi af under 2 mio. ECU. Denne underretning gives senest en uge, inden afgørelsen træffes.

4. Kommissionen er bemyndiget til uden forudgående høring af det i artikel 10 omhandlede udvalg at godkende nødvendige ekstrabevillinger til at dække forventede eller konstaterede overskridelser i forbindelse med foranstaltningerne, hvis overskridelsen eller det ekstra behov er på højest 20 % af den bevilling, der oprindelig blev fastsat i finansieringsafgørelsen.

Hvis den supplerende forpligtelse, der er omhandlet i forrige afsnit, er på under 4 mio. ECU, underrettes udvalget om Kommissionens afgørelse. Hvis den supplerende forpligtelse, der er omhandlet i forrige afsnit, er på over 4 mio. ECU, men på under 20 %, skal udvalget høres.

5. Enhver finansieringsaftale eller -kontrakt, der indgås i medfør af denne forordning, skal indeholde bestemmelse om, at Kommissionen og Revisionsretten kan foretage kontrol på stedet efter de sædvanlige bestemmelser, som Kommissionen fastsætter i henhold til gældende bestemmelser, navnlig bestemmelserne i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

6. For så vidt foranstaltningerne fører til finansieringsaftaler mellem Fællesskabet og værtslandet, fastsættes det i disse aftaler, at betalingen af skatter, afgifter og gebyrer ikke finansieres af Fællesskabet.

7. Deltagelsen i udbud og kontrakter er åben på lige vilkår for alle fysiske og juridiske personer i medlemsstaterne og værtslandet. Dette kan udvides til også at omfatte andre udviklingslande og i behørigt begrundede tilfælde andre tredjelande.

8. Leverancerne skal have oprindelse i medlemsstaterne eller værtslandet eller andre udviklingslande. I særlige, behørigt begrundede tilfælde kan leverancerne have oprindelse i andre lande.

Artikel 10

1. Kommissionen bistås af udvalget nedsat ved artikel 15 i Rådets forordning (EØF) nr. 443/92 af 25. februar 1992 om finansiel og faglig bistand til og økonomisk samarbejde med udviklingslandene i Asien og Latinamerika (4).

2. Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et utkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i udvalget tillægges de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, den vægt, som er fastlagt i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

Kommissionen vedtager de påtænkte foranstaltninger, når de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse.

Er de påtænkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller hvis der ikke er afgivet nogen udtalelse, forelægger Kommissionen straks Rådet et forslag til de foranstaltninger, der skal træffes. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Har Rådet ved udløbet af en frist på en måned regnet fra forelæggelsen for Rådet ikke truffet nogen afgørelse, vedtages de foreslåede foranstaltninger af Kommissionen.

Artikel 11

I det udvalg, der er nævnt i artikel 10, stk. 1, foretages én gang årligt en udveksling af synspunkter på grundlag af de af Kommissionen repræsentant fremlagte generelle retningslinjer for de foranstaltninger, der skal gennemføres det kommende år.

Artikel 12

Kommissionen forelægger efter hvert regnskabsår Europa-Parlamentet og Rådet en årsberetning omfattende et resumé af de foranstaltninger, der er finansieret i løbet af regnskabsåret, og en evaluering af gennemførelsen af denne forordning i løbet af regnskabsåret.

Resuméet indeholder bl.a. oplysninger om de aktører, med hvilke der er indgået gennemførelsesaftaler eller -kontrakter.

Beretningen skal også omfatte et resumé af de eksterne evalueringer, der måtte være foretaget af de særlige foranstaltninger.

Kommissionen underretter senest en måned efter sin afgørelse medlemsstaterne om de godkendte foranstaltninger og projekter med angivelse af deres bevillinger, art, modtagerland og partnere.

Artikel 13

Kommissionen foretager regelmæssige evalueringer af de foranstaltninger, Fællesskabet finansierer, for at fastslå, om de pågældende foranstaltninger har haft den ønskede virkning, og for at kunne udstikke retningslinjer, der kan forbedre effektiviteten af de fremtidige foranstaltninger. Kommissionen forelægger udvalget et resumé af de foretagne evalueringer, som eventuelt vil kunne gennemgås af udvalget. Evalueringsrapporterne stilles til rådighed for de medlemsstater, der anmoder herom.

Artikel 14

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes til den 31. december 1999.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den . . .

På Rådets vegne

Formand

(1) EFT nr. C 237 af 12. 9. 1995, s. 19.

(2) Europa-Parlamentet udtalelse af 6. februar 1996 (EFT nr. C 65 af 4. 3. 1996, s. 215), Rådets fælles holdning af 27. juni 1996 (endnu ikke offentliggjort i Tidende) og Europa-Parlamentets afgørelse af . . . (endnu ikke offentliggjort i Tidende).

(3) EFT nr. C 102 af 4. 4. 1996, s. 4.

(4) EFT nr. L 52 af 27. 2. 1992, s. 1.

RÅDETS BEGRUNDELSE

I. INDLEDNING

1. Kommissionen sendte ved skrivelse af 4. september 1995 Rådet et forslag til forordning om aktioner på området bistand til hjemstedsfordrevne (flygtninge, fordrevne og hjemvendende personer) i ALA-udviklingslandene (1); dette forslag var baseret på EF-traktatens artikel 130 W.

2. Europa-Parlamentet afgav førstebehandlingsudtalelse om forslaget den 16. februar 1996 (2).

3. Rådet fastlagde den 27. juni 1996 sin fælles holdning i overensstemmelse med traktatens artikel 189 C.

II. FORMÅLET MED KOMMISSIONENS FORSLAG

I forordningen fastlægges de nærmere bestemmelser og regler for forvaltningen af den bistand, der finansieres over fællesskabsbudgettet med henblik på iværksættelse af et støtte- og bistandssprogram for hjemstedsfordrevne.

III. ÆNDRINGER, SOM RÅDET HAR FORETAGET I KOMMISSIONENS FORSLAG

Rådet har i sin fælles holdning bevaret essensen i Kommissionens forslag for så vidt angår arten af de aktioner, der skal finansieres, men har dog samtidig foretaget visse ændringer og præciseringer af teknisk og redaktionel art, navnlig for at efterleve traktatens mål om kohærens og komplementaritet og sikre, at aktionerne bliver så effektive som muligt og fører til varige resultater.

For så vidt angår følgende punkter, har Rådet imidlertid ikke kunnet følge Kommissionen:

a) Det udvalg, der skal udtale sig om de foreslåede aktioner

Rådet har besluttet, at det skal være ALA-Udvalget nedsat ved artikel 15 i forordning nr. 443/92/EØF (vedtaget af Rådet den 25. februar 1992), som skal udtale sig om de foreslåede aktioner, idet udvalgsproceduren skal være den, der anvendes af ALA-Udvalget, dvs. af type III a) i Rådets afgørelse af 13. juli 1987 (3).

b) Forordningens gyldighedsperiode

For at sikre størst mulig kohærens i støtte- og bistandsaktionerne for hjemstedsfordrevne i ALA-udviklingslandene mener Rådet, at disse aktioner i fremtiden bør være en del af de geografisk afgrænsede samarbejdsprogrammer med ALA-udviklingslandene.

Derfor kan Rådet ikke følge Kommissionen, som havde foreslået en forordning uden tidsbegrænsning.

Det bør tillige bemærkes, at Rådet, således som det har gjort i andre lignende tilfælde, har besluttet at indsætte en ny artikel 13 om evaluering af de fællesskabsfinansierede aktioner for at kunne udstikke retningslinjer, der kan forbedre effektiviteten af fremtidige aktioner.

IV. EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG

Rådet har i sin fælles holdning indarbejdet en del af Europa-Parlamentets ændringsforslag. Det har dog i visse tilfælde, selv om det helt eller delvis kunne tilslutte sig substansen i det pågældende ændringsforslag, indsat den foreslåede tekst et andet sted eller omformuleret den.

Rådet har navnlig efterkommet ændringsforslag nr. 1 (første betragtning), nr. 2 (første betragtning, 1a), nr. 3 (tredje betragtning), nr. 4 (femte betragtning), nr. 12 (artikel 1), nr. 14 (artikel 2), nr. 15 (artikel 3), nr. 16 (artikel 3), nr. 17 (artikel 4) og nr. 21 (artikel 9).

Derimod har Rådet ikke fulgt ændringsforslag nr. 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 13, 18, 19, 20 og 22a.

(1) EFT nr. C 237 af 12. 9. 1995, s. 19.

(2) EFT nr. C 65 af 4. 3. 1996, s. 196.

(3) EFT nr. L 197 af 13. 7. 1987, s. 33.