51994PC0068(14)

Forslag til Raadets beslutning om et saerprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration inden for samarbejde med tredjelande og internationale organisationer (1994-1998) (94/C 228/14) Tekst af betydning for EOES) KOM(94) 68 endelig udg. - 94/0092(CNS)

(Forelagt af Kommissionen den 30. marts 1994)

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 130 I, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg, og ud fra foelgende betragtninger:

Raadet og Europa-Parlamentet har ved afgoerelse . . ./. . ./EF vedtaget et fjerde rammeprogram om Det Europaeiske Faellesskabs indsats inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (i det foelgende benaevnt FTU) for perioden 1994-1998, som bl.a. fastsaetter, hvilke foranstaltninger der skal gennemfoeres inden for samarbejde med tredjelande og internationale organisationer; naervaerende beslutning skal traeffes i lyset af den i praeamblen til ovennaevnte afgoerelse anfoerte begrundelse;

ifoelge traktatens artikel 130 I, stk. 3, skal rammeprogrammet ivaerksaettes ved hjaelp af saerprogrammer, der udarbejdes inden for hver enkelt af de aktioner, som det bestaar af; i hvert saerprogram angives de naermere bestemmelser for programmets gennemfoerelse, varigheden af dette og de midler, der skoennes noedvendige hertil;

naervaerende program gennemfoeres hovedsagelig ved hjaelp af indirekte foranstaltninger, samordnede foranstaltninger og ledsageforanstaltninger;

i henhold til traktatens artikel 130 I, stk. 3, skal der foretages et skoen over de finansielle midler, der er noedvendige til gennemfoerelsen af dette saerprogram; de endelige beloeb vedtages af budgetmyndigheden i overensstemmelse med den andel, der er fastsat i rammeprogrammet;

i henhold til afgoerelse . . ./. . ./EF (det fjerde rammeprogram) skal det samlede maksimale beloeb til det fjerde rammeprogram tages op til fornyet overvejelse senest den 30. juni 1996 med henblik paa en forhoejelse; det beloeb der skoennes noedvendigt til gennemfoerelsen af dette program vil kunne forhoejes som foelge af denne revision;

for at styrke det videnskabelige og tekniske grundlag i EU er der behov for et passende samarbejde med tredjelande og internationale organisationer, der bygger paa princippet om gensidig fordel; et saadant samarbejde kan bidrage til gennemfoerelsen af Faellesskabets politik over for tredjelande; samarbejde med tredjelande inden for forskning og teknologisk udvikling bidrager til at styrke den videnskabelige og teknologiske kapacitet i Faellesskabet; det er noedvendigt at forbedre samarbejdet med andre rammer for videnskabeligt og teknologisk samarbejde; det er vigtigt at bevare det videnskabelige potentiale i de central- og oesteuropaeiske lande og i de nye uafhaenige stater i det tidligere Sovjetunionen samt at bidrage til disse landes oekonomiske og sociale udvikling; samarbejdet med ikke-europaeiske industrilande boer fremmes, hvor det visser sig gavnligt; EU boer bidrage til udviklingen af det videnskabelige og tekniske potentiale i udviklingslandene; EU kan bidrage til at loese regionale og globale problemer i sammenhaenge, hvor der er behov for internationalt samarbejde; endvidere boer EU bidrage til at styrke dette tekniske og videnskabelige samarbejde mellem tredjelande, saerligt mellem lande inden for samme region;

der er behov for en bedre koordinering med andre faellesskabsforanstaltninger og med foranstaltninger i medlemsstaterne; aktiviteterne i forbindelse med det tekniske og videnskabelige samarbejde paa internationalt plan, herunder dem, der tidligere blev gennemfoert uden for rammeprogrammet, boer samles i et og samme program for at sikre en sammenhaengende strategi; dette program koncenteres om aktiviteter, der supplerer aktiviteter i medlemsstaterne;

indholdet i det fjerde rammeprogram om Faellesskabets FTU-indsats er fastlagt i overensstemmelse med naerhedsprincippet; i naervaerende saerprogram fastlaegges indholdet af de aktiviteter, der i overensstemmelse med dette princip skal gennemfoeres inden for samarbejde med tredjelande og internationale organisationer;

i henhod til afgoerelse . . ./. . ./EF (det fjerde rammeprogram) er Faellesskabets handling blandt andet begrundet, saafremt forskningen bidrager til oeget oekonomisk og social samhoerighed i Faellesskabet og fremmer en global harmonisk udvikling heraf under fuld hensyntagen til den teknisk-videnskabelige kvalitet; dette program anses for at bidrage til gennemfoerelsen af disse maal;

dette program og gennemfoerelsen heraf bidrager til at styrke samvirket mellem de FTU-aktiviteter, der gennemfoeres inden for samarbejde med tredjelande og internationale organisationer af forskningscentre, universiteter og virksomheder, der er etableret i medlemsstaterne, og mellem disse og tredjelandes og internationale organisationers tilsvarende FTU-aktiviteter;

de regler for virksomheders, universiteters og forskningscentres (herunder FFC's) deltagelse og de regler for formidling af forskningsresultaterne, der er fastsat i de bestemmelser, der er omhandlet artikel 130 J, finder anvendelse paa dette saerprogram;

ved gennemfoerelsen af dette program associeres de lande, der er omfattet af aftalen om Det Europaeiske OEkonomiske Samarbejdsomraade (EOES); internationalt samarbejde kan endvidere, i overensstemmelse med artikel 130 M, vise sig hensigtsmaessig med andre tredjelande og internationale organisationer;

det internationale samarbejde med tredjelande gennemfoeres dels paa centraliseret vis under dette program og dels som led i saerprogrammerne under den foerste foranstaltning, og de forskellige aktiviteter skal koordineres;

gennemfoerelsen af dette program omfatter ogsaa formidling og udnyttelse af FTU-resultater samt tilskyndelse til forskermobilitet og -uddannelse;

dette program omfatter ogsaa grundlaeggende forskning, saerlig med henblik paa bevarelse og udvikling af det videnskabelige potentiale i de central- og oesteuropaeiske lande og i de nye uafhaengige stater i det tidligere Sovjetunionen;

ved gennemfoerelsen af dette program et det noedvendigt at fastsaette foranstaltninger, som fremmer den europaeiske industris, herunder smaa og mellemstore virksomheders, deltagelse;

der boer foretages en vurdering af de oekonomiske og sociale virkninger fra de aktiviteter, der gennemfoeres under dette program;

der boer for det foerste foretages en loebende og systematisk undersoegelse af, hvor langt gennemfoerelsen af dette program er naaet, saa det om noedvendigt kan tilpasses til den videnskabelige og teknologiske udvikling og udviklingen i relationerne mellem EU og de paagaeldende tredjelande; der boer for det andet paa et passende tidspunkt foretages en uafhaengig evaluering af resultaterne fra programmet, saaledes at alle fornoedne data er til raadighed ved fastlaeggelsen af maalene for det femte rammeprogram for FTU; endelig boer der, naar programmet er afsluttet, foretages en sidste evaluering af de resultater, der er opnaaet, sammenholdt med de maal, der er fastsat i denne beslutning;

FFC kan deltage i indirekte foranstaltninger omfattet af dette program;

Udvalget for Videnskabelig og Teknisk Forskning (CREST) er blevet hoert -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Et saerprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration inden for samarbejde med tredjelande og internationale organisationer som beskrevet i bilag I vedtages for en periode, som begynder den . . . og slutter den 31. december 1998.

Artikel 2

1. De midler, der skoennes noedvendige til programmets gennemfoerelse, beloeber sig til 540 mio. ECU, herunder 10,1 % til udgifter til personale og drift.

2. En vejledende fordeling af midlerne er anfoert i bilag II.

3. Det ovennaevnte beloeb, der skoennes noedvendigt til programmets gennemfoerelse, vil kunne forhoejes som foelge af og i overensstemmelse med den afgoerelse, der er naevnt i artikel 1, stk. 3, i afgoerelse . . ./. . ./EF (det fjerde rammeprogram).

4. Budgetmyndigheden bestemmer, hvilke bevillinger der afsaettes til hvert regnskabsaar, under hensyntagen til den andel, der er fastsat i rammeprogrammet.

Artikel 3

De naermere bestemmelser for programmets gennemfoerelse, bortset fra dem, der er naevnt i artikel 5, er anfoert i bilag III.

Artikel 4

1. Kommissionen undersoeger loebende og systematisk, med passende bistand fra uafhaengige, eksterne eksperter, hvor langt gennemfoerelsen af dette program er naaet sammenholdt med de maal, der er anfoert i bilag I. Den vurderer navnlig, om maalene, prioriteringen og de finansielle midler stadig er afpasset efter situationens udvikling. Den forelaegger om noedvendigt forslag til tilpasning eller supplering af programmet paa grundlag af resultaterne af denne undersoegelse.

2. For at bidrage til den samlede evaluering af Faellesskabets indsats, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i afgoerelsen om det fjerde rammeprogram, lader Kommissionen paa et passende tidspunkt uafhaengige eksperter evaluere den indsats, der er gjort inden for dette program, og af forvaltningen heraf i de fem aar, der gaar forud for evalueringen.

3. Ved programmets udloeb lader Kommissionen uafhaengige eksperter foretage en sidste evaluering af de resultater, der er opnaaet sammenholdt med de maal, der er fastsat i bilag III til det fjerde rammeprogram og i bilag I til naervaerende beslutning. Den endelige evalueringsrapport forelaegges for Raadet, Europa-Parlamentet og Det OEkonomiske og Sociale Udvalg.

Artikel 5

1. Kommissionen udarbejder et arbejdsprogram, som er i overensstemmelse med maalene i bilag I, og som i givet fald ajourfoeres. I dette program fastlaegges maalene, etaperne for programmets gennemfoerelse og den finansiering, der paaregnes til de enkelte former for foranstaltninger til programmets gennemfoerelse.

2. Med hensyn til samarbejdet med de central- og oesteuropaeiske lande, de nye uafhaengige stater i det tidligere Sovjetunionen og udviklingslandene indkalder Kommissionen projektforslag paa grundlag af arbejdsprogrammet. Samarbejdet kan desuden gennemfoeres inden for andre rammer.

3. Hvad angaar de oevrige geografiske regioner, tager Kommissionen de initiativer, der er noedvendige for at naa programmets maal.

Artikel 6

1. Kommissionen er ansvarlig for gennemfoerelsen af programmet.

2. Kommissionen bistaas i de i artikel 7, stk. 1, naevnte tilfaelde af et raadgivende udvalg, der bestaar af repraesentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repraesentant som formand.

Kommissionens repraesentant forelaegger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes. Udvalget afgiver en udtalelse om det udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyn til, hvor meget det paagaeldende spoergsmaal haster, i givet fald ved afstemming.

Udtalelsen optages i moedeprotokollen; derudover her hver medlemsstat ret til at anmode om, at dens holdning indfoeres i moedeprotokollen.

Kommissionen tager stoerst muligt hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvorledes den har taget hensyn til dets udtalelse.

Artikel 7

1. Proceduren i artikel 6, stk. 2, anvendes i forbindelse med:

- undarbejdelse og ajourfoering af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1

- evaluering af FTU-projekter, der oenskes finansieret af Faellesskabet, og fastsaettelse af det beloeb, der skoennes noedvendigt til Faellesskabets bidrag til de enkelte projekter, saafremt dette beloeb er paa over 0,2 mio ECU.

- de foranstaltninger, der skal traeffes for at evaluere programmet

- enhver aendring af den vejledende fordeling af midlerne, der er vist i bilag II, og som ikke har vaeret omfattet af en budgetafgoerelse.

2. Kommissionen underretter paa hvert moede i udvalget dette om gennemfoerelsen af programmet i sin helhed.

Artikel 8

Kommissionen bemyndiges til i overensstemmelse med traktatens artikel 228, stk. 1, at indlede forhandlinger om internationale aftaler med europaeiske tredjelande, med henblik paa at knytte dem til hele eller en del af programmet.

Artikel 9

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

BILAG I

MAAL OG DET VIDENSKABELIGE OG TEKNOLOGISKE INDHOLD

Dette saerprogram afspejler fuldt ud retningslinjerne i det fjerde rammeprogram, foelger rammeprogrammets udvaelgelseskriterier og indeholder en naermere praecisering af de videnskabelige og teknologiske maal.

Den anden foranstaltning under rammeprogrammet gennemfoeres ved hjaelp af dette saerprogram.

BAGGRUND

Denne foranstaltning er et redskab for politikken for FTU-samarbejde med tredjelande og internationale organisationer. Den skal i kraft af et maalrettet FTU-samarbejde og i synergi med Faellesskabets andre foranstaltninger primaert tjene til at oege mervaerdien af Faellesskabets FTU-aktiviteter, forbedre dets videnskabelige og teknologiske grundlag og understoette dets oevrige politik. Den skal desuden bidrage til at styrke samordningen af medlemsstaternes videnskabelige og teknologiske samarbejde med tredjelandene for at undgaa overlapning og faa udstukket mere praecise rammer for Faellesskabets indsats paa grundlag af naerhedsprincippet.

Samarbejdet baseres paa princippet om gensidig fordel, hvilket ikke blot vil sige en direkte eller kortfristet gensidig fordel, saadan som den ses af deltagerne i et projekt, men ogsaa en langsigtet eller indirekte fordel for Faellesskabet baade hvad angaar dets industrielle konkurrenceevne og hvad angaar dets forbindelser udadtil.

I tilknytning til samarbejdsaktiviteterne vil der systematisk blive sat ind paa at foelge og analysere udviklingen i tredjelandenes F& U-politik og deres mekansimer til gennemfoerelse af den, saa Faellesskabets samarbejdspolitik kan afpasses derefter og blive til stoerst mulig gavn for Faellesskabet og dets partnere. Indsamling og analyse af data koordineres noeje med tilsvarende aktiviteter under programmet for maalrettet sociooekonomisk forskning. Af andre ledsageforanstaltninger kan naevnes gennemfoerelse af undersoegelser, formidling og udnyttelse af resultater, uddannelse og koordinering samt afholdelse af konferencer, seminarer mv.

Alle ikke-nukleare samarbejdsaktiviteter, inklusive dem under de foregaaende rammeprogrammer, og foelgeforanstaltningerne, vil blive integreret i dette program. Geografisk set daekker det hele Europa, herunder de nye uafhaengige stater i det tidligere Sovjetunionen, og de ikke-europaeiske industrilande og udviklingslandene. Der vil tillige blive skabt nye samarbejdsmuligheder i og med, at tredjelandene i hoejere grad faar mulighed for at deltage i saerprogrammerne for de oevrige foranstaltninger.

I spoergsmaal om intellektuel ejendomsret foelges de retningslinjer, der blev vedtaget i faellesskab af Raadet og Kommissionen i juni 1992 (1).

FTU-AKTIVITETER

A. Videnskabeligt og teknologisk samarbejde i Europa

Ifoelge aftalen om Det Europaeiske OEkonomiske Samarbejdsomraade (EOEF) vil seks ud af de syv EFTA-lande kunne deltage i alle ikke-nukleare saerprogrammer under det tredje rammeprogram. Der forudses en tilpasning af aftalen for at aabne mulighed for, at de fuldt ud deltager i det fjerde rammeprogram. Andre vesteuropaeiske lande vil kunne blive tilknyttet i kraft af bilaterale aftaler.

1. Samarbejde med andre europaeiske rammer for videnskabeligt og teknologisk samarbejde

Formaalet er at skabe stoerre sammenhaeng, bedre oekonomi og oeget effektivitet i den europaeiske forskningsindsats under fuld hensyntagen til de nationale programmer og bestraebelser i Det Europaeiske OEkonomiske Samarbejdsomraade som helhed. Det drejer sig om COST-rammen, EUREKA-initiativet og forbindelser med europaeiske internationale organisationer samt relevante organisationer paa verdensplan.

COST

COST-aktionerne, der supplerer faellesskabsprogrammernes projekter, er i fuld ekspansion og vil fortsat spille en pionerrolle for indkredsningen af nye videnskabelige samarbejdsfelter i Europa. Et af de seneste eksempler herpaa er den sociooekonomiske forskning. COST-samarbejdets bidrag til, at de central- og oesteuropaeiske landes videnskab integreres i en bredere europaeisk sammenhaeng, vil blive af voksende betydning. Evaluering af de igangvaerende COST-aktioner og udnyttelse af resultaterne vil staa som prioriteter i de kommende aar.

Kommissionen har til hensigt at stoette viderefoerelsen og den planlagte udvikling af COST-aktiviteterne i kraft af den noedvendige bistand til de forskellige udvalgs sekretariater og den internationale koordinering. Opbakningen fra COST-landene ses af, at de er villige til at stille nationale eksperter til raadighed til ledelse af nogle af sekretariaterne.

Eureka

Forbindelsen mellem EUREKA og Faellesskabets FTU-rammeprogram er lagt an paa, at de saerlige aspekter af de to programmer respekteres. Paa moedet i Edinburgh i december 1992 understregede Det Europaeiske Raad noedvendigheden af, at synergien mellem dem uddybes.

Den seneste udvikling inden for Faellesskabet og EUREKA aabner nye muligheder og konkretiserer en faelles hensigt om at udvide samordningen, der skal vaere pragmatisk og fastlaegges fra projekt til projekt. Paa den ene side vil de praekonkurrencemaessige dele af EUREKA-projekter kunne behandles inden for rammeprogrammet, og paa den anden side vil resultaterne af faellesskabsprojekter kunne tages i betragtning inden for EUREKA-projekter, der befinder sig paa et stadium naermere markedet.

Ved den konkrete ivaerksaettelse af denne faelles politik, vil foelgende maal blive respekteret:

- informationsudvekslingen og en smidig samordning mellem de to rammer vil blive sikret i kraft af det net, der tidligere er etableret mellem de ansvarlige for faellesskabsprogrammerne og koordinatorerne for EUREKA-projekterne

- en mere effektiv udnyttelse af de eksisterende raadgivnings- og informationsformidlingsnet, fra saavel Faellesskabets side (VALUE-, STRIDE- og energifremmecentre osv.) som EUREKA's og medlemsstaternes side, for at oege aabenheden over for industrien og forskningsverdenen og isaer over for de smaa og mellemstore virksomheder.

Praekonkurrencemaessigt arbejde inden for EUREKA-projekterne vil kunne udvaelges og finansieres som led i saerprogrammerne under den foerste foranstaltning i overensstemmelse med procedurerne for disse.

Internationale organisationer

Formaalet er at skabe oeget sammenhaeng i forskningen i Europa ved en taettere koordinering med de europaeiske og internationale videnskabelige organisationer og med de forskningsnet, de ofte har etableret. Forbindelserne med ESF, CERN, ESA, EMBL, ESO og andre vil blive udbygget, og medlemsstaterne ser gerne en bedre samordning af deres holdninger inden for internationale organisationer af politisk karakter (FN, FAO, WHO, OECD, ITU osv.)

Det forudses, at der skal forhandles samarbejdsaftaler med de mest relevante europaeiske videnskabelige organisationer med henblik paa gensidig deltagelse i projekter af faelles interesse. Dette vil ikke saa meget gaelde disse organisationers hovedaktivitetsfelt som en faelles udnyttelse af en ofte unik ekspertviden paa omraader afledt af deres hovedaktiviteter.

2. Samarbejde med de central- og oesteuropaeiske lande og de nye uafhaengige stater i det tidligere Sovjetunionen

Hovedformaalet er at bidrage til bevarelse af disse landes videnskabelige og teknologiske poteniale, omstilling af forskningen efter de samfundsmaessige behov (og dermed genopbygning af produktionssystemerne) og forbedring af livskvaliteten i disse samfund. Faellesskabet vil kunne drage fordel af et saadant samarbejde i og med, at det vil kunne faa adgang til untertiden meget avancerede resultater af forskningen i oestlandene.

Formaalene med disse foranstaltninger kan sammenfattes i tre punkter.

- Stabilisering af F& U-potentialet: Det er for det foerste hensigtsmaessigt at bidrage til bevarelse af det menneskelige potentiale og det eksisterende udstyr. Forskerloenningerne er i dag lave i disse lande, og med mangelen paa haard valuta tegner der sig en vanskelig fremtid, der kan medfoere isolation af oestforskerne, naar de har svaert ved at faa adgang til udstyr og knytte kontakter med deres udenlandske kolleger. En af de mest ioejnefaldende foelger er, at de forskere, der har mulighed for det, rejser til udlandet eller soeger over i et andet erhverv. Det haster derfor med at fremme et videnskabeligt og teknologisk samarbejde, der kan fungere som katalysator for en langsigtet indsats: oestlandenes forskere boer tilknyttes forskningsaktiviteter i forreste linje, f.eks. inden for de avancerede teknologier, der er paakraevet til etablering af landenes fremtidige infrastruktur. Der maa skabes kontakt mellem forskerne og industrien,bl.a. ved brug af datamatiserede kommunikationsnet, for saaledes at fremme disse landes integration i de europaeiske og internationale markeder.

- Bidrag til loesningen af specielle problemer i oestlandene i kraft af maalrettede F& U-foranstaltninger.

- Udbygning og uddybning af samarbejdet ved deltagelse i Faellesskabets saerprogrammer: identificering af de F& U-omraader, hvor disse lande placerer sig blandt de bedste paa verdensplan, og etablering af et afbalanceret samarbejde. Flere af disse lande har et meget hoejt videnskabeligt niveau, men dette potentiale er ikke altid blevet udnyttet til at stimulere den oekonomiske udvikling. Det er derfor vigtigt hurtigt at faa gennemfoert en reform af de videnskabelige og teknologiske strukturer med omstilling til stoerre decentralisering, smidighed og aabenhed, saa forskningen og udviklingen kan spille en effektiv rolle i landenes overgang til markedsoekonomi og deres tilnaermelse i Faellesskabet. For at oestlandene bedre kan faa indpas paa verdensmarkedet, skal der laegges saerlig vaegt paa at fremme deres deltagelse i det standardforberedende arbejde paa saadanne industrielle omraader som informationsteknologi og telekommunikation, avancerede materialer, energi (f.eks. ved brug af de »energifremmecentre«, der inden for rammerne af THERMIE-programmet er oprettet i disse lande), og deltagelsen i formidlings- og nyttiggoerelsesaktiviteterne under den trejde foranstaltning.

Samarbejdet med de central- og oesteuropaeiske lande og de nye uafhaengige stater i det tidligere Sovjetunionen skal gennemfoeres i kraft af:

- saerforanstaltninger til opfyldelse af specielle behov. Her boer naevnes foelgende eksempler:

1. Ressourceudnyttelses- og produktionsmoenstrene i oestlandene har medfoert en forringelse af miljoeet, der raekker ud over landenes og verdensdelens graenser. Det er vigtigt, at der hurtigt findes en faelles loesning paa saadanne omraader som rationel udnyttelse af energiressourcerne, klimaaendringer mv.

2. Det er vigtigt, at den informationsinfrastruktur, der etableres i oestlandene, bliver kompatibel med infrastrukturen i EU, og at forskningsaktiviteterne paa dette omraade supplerer og stoetter hianden.

3. Bekaempelse af miljoe- og sundhedsproblemer - bl.a. som foelge af stoerre ulykker - i de nye uafhaengige stater i det tidligere Sovjetunionen

- Den Internationale Sammenslutning for Fremme af Samarbejde med Forskere i de Nye Uafhaengige Stater i det Tidligere Sovjetunionen (INTAS), forudsat at der indgaas en ny aftale mellem medlemmerne heraf

- aabning af saerprogrammerne under det fjerde rammeprogram for deltagelse fra disse lande, herunder de associerede lande (2).

Denne indsats vil supplere medlemsstaternes indsats, og der vil blive soerget for en synergivirkning med PHARE- og TACIS-programmerne. Denne indsats vil ogsaa bidrage til koordinering af medlemsstaternes foranstaltninger paa omraadet.

B. Samarbejde med ikke-europaeiske industrilande

Formaalet er at fremme Faellesskabets interesser, bl.a. ved at soerge for, at retningslinjerne for Faellesskabets industriforskning kommer til at stemme overens med de potentielle internationale markeder for de fremtidige anvendelser, saaledes at den europaeiske industris konkurrenceevne forbedres, og dens indsats optimeres ved opsoegning af eller lettelse af adgangen til de videnskabelige og teknologiske kilder i de paagaeldende lande. Naar der tilstraebes en saadan adgang, haenger det sammen med, at disse hoejt industrialiserede lande har FTU-aktiviteter, der ligner eller supplerer Faellesskabets aktiviteter. Det kan paa en vis maade siges, at FTU-samarbejdet mellem Faellesskabet og disse lande har samme begrundelse som FTU-samarbejdet inden for Faellesskabet.

I andre tilfaelde er samarbejdet med disse lande en forudsaetning for realisering af store forskningsprojekter (»megavidenskab«), f.eks. paa omraaderne fusion, det menneskelige genom og de globale forandringer. Det er baggrunden for det multilaterale samarbejde og samordningen f.eks. inden for rammerne af OECD eller inden for rammerne af multilaterale projekter saasom »programmet vedroerende de menneskelige graenser« og »intelligente produktionssystemer«. Dertil kommer deltagelse i forskning til forberedelse af internationale standarder.

Dialogen om den videnskabelige politik med disse lande vil blive intensiveret, hvilket kunne foere til et samarbejde paa grundlag af en sektoraftale eller en aftale om et bredere videnskabeligt og teknologisk samarbejde. Da de paagaeldende lande er baade partnere og konkurrenter for Faellesskabet, er det imidlertid noedvendigt at vaere selektiv paa samarbejdsomraaderne og koncentrere sig om enkelte velvalgte sektorer ud fra Faellesskabets prioriteter.

Dette samarbejde bygger paa en vis smidighed med hensyn til samarbejdsformerne, der kan bestaa i samordning, informations- og ekspertudveksling, programmer for stipendier til forskning ved udenlandske laboratorier, faelles projekter eller undersoegelser og eventuelt en egentlig gensidig deltagelse i hele forskningsprojekter eller -programmer.

Der forudses en taettere forbindelse mellem de videnskabelige og teknologiske samarbejdsaktioner og foranstaltningerne paa uddannelsesomraadet.

Disse aktiviteter understoetter ogsaa Faellesskabets indsats paa det udenrigspolitiske omraade og sikrer alle medlemsstaterne den fordel, at de har lige adgang til de udenlandske videnskabelige og teknologiske kilder.

Der vil blive sat ind paa at fremme foranstaltninger, der letter adgangen til og formidlingen af en saadan information.

C. Videnskabeligt og teknologisk samarbejde med udviklingslandene

Hovedformaalet med dette samarbejde er at give udviklingslandene, der befinder sig paa vidt forskellige udviklingsstadier, mulighed for at vaere med til at tilvejebringe viden og ny teknologi til loesning af deres problemer med at opnaa en baeredygtig oekonomisk udvikling. Heraf foelger to ting. For det foerst maa der satses paa at bevare og styrke udviklingslandenes kapacitet inden for forskning og teknologisk udvikling, specielt for de menneskelige og institutionelle ressourcers vedkommende, i kraft af uddannelse og de forbindelser, der knyttes mellem forskerne og deres institutioner. For det andet maa forskerne i Europa have mulighed for at bevare og forbedre deres kompetence paa de videnskabelige omraader, der er af relevans for udviklingslandenes problemer. Til virkeliggoerelse af dette generelle maal kan der ivaerksaettes aktiviteter inden for formidling og nyttiggoerelse i tilknytning til den tredje foranstaltning. I oevrigt skal indsatsen koordineres noeje med andre faellesskabspolitikker hvad angaar udvikling og oekonomisk samarbejde.

Forskningsaktiviteterne vil blive rettet mod nedenstaaende tre omraader, der er indbyrdes forbundne og af stor betydning i hovedparten af udviklingslandene. Hvor det er relevant, laegges der vaegt paa de tvaergaaende aspekter:

- baeredygtig forvaltning og udnyttelse af vedvarende naturressourcer, f.eks. skovene, havet og andre vandmiljoeer, vandet, jorden og den biologiske mangfoldighed, med saerlig vaegt paa vekselvirkningerne mellem dem og forholdet mellem udnyttelse og bevarelse, herunder miljoebeskyttelse. Endvidere omfatter dette omraade problemer i forbindelse med naturressourcerne, politiske og demografiske faktorer og aspekter vedroerende befolkningstaetheden

- forbedring af landbrugsproduktionen under hensyntagen til en baeredygtig forvaltning af de vedvarende naturressourcer. Det drejer sig om forbedring af planterne og plantebeskyttelsen, saa de i hoejere grad tilpasses miljoebetingelserne og der foelgelig kan opnaas en bedre udnyttelse af de arealer, der er til raadighed; husdyrbrug, med saerlig vaegt paa en bedre beskyttelse af dyrene, forbedring af racerne og baeredygtig foderproduktion; akvakultur, med henblik paa at fremme udviklingen af denne sektor og dens integration i miljoeet; forbedring af oplagringen og forarbejdningen af produkterne, saa de nu betydelige tab undgaas; analyse af produktionssystemerne og betingelserne for intensivering af landbruget

- befolkning og sundhed, med vaegt paa begraensning af udbredelsen af de hyppigst forekommende sygdomme i udviklingslandene, forbedring af sundhedssystemerne og befolknings- og byudviklingens konsekvenser for miljoeet og sundheden. Det drejer sig om forskning i vacciner, sygdomsbiologi og -vektorer og udvikling af nye diagnosemetoder og medikamenter; og forskning vedroerende befolkningsforhold, sundhedssystemer og behandlingsmetoder under hensyntagen til de saerlige betingelser og den oekonomiske og sociale baggrund i udviklingslandene.

Prioriteterne paa hvert af disse omraader vil blive naermere afgraenset ved opstillingen af arbejdsprogrammet, der finder sted i taet samarbejde med de beroerte generaldirektorater, Arbejdsprogrammet fastlaegges efter regioner (grupper af udviklingslande, f.eks. Middelhavsomraadet) og med tilstraekkelig fleksibilitet til, at der kan tages hensyn til de saerlige oekologiske, demografiske, sundhedsmaessige og oekonomiske forhold i de enkelte regioner, saavel som EU's politik for udvikling og oekonomisk samarbejde.

For at styrke forskningskapaciteten i udviklingslandene, navnlig dem der er laengst fremme i videnskabelig og teknisk, henseende, er det noedvendigt, at der ogsaa samarbejdes inden for andre videnskaber og teknologier, f.eks. informations- og kommunikationsteknologi, industri- og materialeteknologi og bioteknologi. Der boer gennemfoeres samarbejdsforanstaltninger paa FTU-omraadet for at fremme en gradvis og harmonisk integration af udviklingslandene i verdensoekonomien, saa deres isolation efterhaanden brydes, forudsat at saadanne foranstaltninger ikke allerede gennemfoeres som led i andre aktiviteter under rammeprogrammet.

En forbedring af de videnskabelige og teknologiske betingelser forudsaetter i saerdeleshed, at der indfoeres avancerede informations- og kommunikationsnet og -systemer. Det er vigtigt for landenes udvikling, at der skabes adgang til de europaeiske net, og dette boer tages i betragtning i forbindelse med teknologiformidlingsaktiviteter under de forskellige EU-politikker.

Endnu et formaal med denne indsats er at lette udviklingslandenes deltagelse i de store EU-forskningsforanstaltninger vedroerende emner af global interesse. En raekke af disse emner er saerlig relevante for udviklingslandene (oerkendannelse, befolkningstilvaekst, ukontrolleret byvaekst, oekonomiske og sociale ubalancer), mens andre problemer, der ogsaa har betydning for Jordens fremtid, er faelles for udviklingslandene og industrilandene (drivhuseffekt, forurening, smitsomme sygdomme, pandemier). Det er saaledes vigtigt, at de videnskabelige kredse i udviklingslandene og Europa samarbejder om at loese disse problemer og udnytter de ressourcer, der er til raadihed i udviklingslandene og EU (menneskelige ressourcer, erfaring, teknologi, naturressourcer), bedst muligt.

De forskningsaktiviteter, der skal ivaerksaettes med henblik paa dette andet formaal, angaar i sagens natur hele jordkloden og maa derfor behandles globalt snarere end regionalt. De fastlaegges ofte af internationale fora, som EU deltager i. Det prioriterede emner omfatter bl.a. de globale forandringer, smitsomme sygdomme af pandemisk karakter og den sociale og sundhedsmaessige dimension, observation af jordkloden i samarbejde med andre instanser, herunder FFC, og vurdering og bevarelse af naturressourcerne.

Hvad angaar de udviklingslande, der er laengst fremme i teknisk henseende, kan det taenkes, at der identificeres forskningsemner af gensidig interesse for dem og Faellesskabet inden for saerprogrammer under den foerste foranstaltning, som de saa vil faa mulighed for at deltage i (3).

I betragtning af denne forskningsindsats' samarbejdsdimension og partnerskabets karakter vil den i hovedsagen blive ivaerksat ved faelles projekter med omkostningsdeling. I saerlige tilfaelde kan der blive tale om samordnede aktioner vedroerende emner af faelles interesse. De tilknyttede forskningsnet vil ogsaa spille en vigtig rolle, og det samme gaelder alt, hvad der vedroerer videnskabelig igangsaetning, moeder, seminarer eller konferencer. De faelles forskningskontrakter og disse foelgeforanstaltninger bliver de vigtigste redskaber til at realisere uddannelsesaktiviteterne som led i denne foranstaltning, idet nettene paa sin vis er et middel til videreuddannelse og kontrakterne en ramme, der sikrer, at uddannelsen nyttiggoeres.

(1) RECH 74 7613/92 af 26. 6. 1992.

(2) Der vil kunne ydes bidrag til finansieringen af denne deltagelse via andre faellesskabsinstrumenter.

(3) Der vil kunne ydes bidrag til finansieringen af denne deltagelse via andre faellesskabsinstrumenter.

BILAG II

>TABELPOSITION>

BILAG III

NAERMERE BESTEMMELSER OM PROGRAMMETS GENNEMFOERELSE

1. Betingelserne for Faellesskabets finansielle bidrag er fastsat i bilag IV til afgoerelsen om det fjerde rammeprogram.

Reglerne for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i programmet samt reglerne for formidling af forskningsresultaterne er fastsat i de bestemmelser, der er omhandlet i traktatens artikel 130 J.

Ved gennemfoerelsen af dette program gaelder dog foelgende saerlige/afvigende bestemmelser:

1.1. foelgende kan deltage i programmet med finansiel stoette fra Faellesskabet:

a) alle juridiske personer, der er etableret i, eller som regelmaessigt gennemfoerer FTU i:

- Faellesskabet

- et tredjeland, der er helt eller delvist knyttet til gennemfoerelsen af programmet i henhold til en aftale mellem Faellesskabet og det paagaeldende tredjeland

b) Det Faelles Forskningscenter

1.2. foelgende kan deltage i programmet uden finansiel stoette fra Faellesskabet, forudsat at deres deltagelse er af interesse for Faellesskabet:

a) juridiske personer, der er etableret i et land, som har indgaaet en aftale med Faellesskabet om videnskabeligt og teknisk samarbejde, der vedroerer aktiviteter under programmet, forudsat at deres deltagelse er i overensstemmelse med bestemmelserne i den paagaeldende aftale

b) juridiske personer, der er etableret i et europaeisk land

c) internationale forskningsorganisationer

1.3. i behoerigt begrundede tilfaelde kan deltagelse fra internationale organisationer beliggende i Europa finansieres paa samme grundlag som deltagelse fra Faellesskabets egne organisationer

1.4. med hensyn til samarbejdet med andre europaeiske rammer for videnskabeligt og teknologisk samarbejde er der tale om stimulerings- og koordineringsaktiviteter, bl.a. med EUREKA, som led i COST-programmet og med europaeiske organisationer

1.5. hvad angaar samarbejdet med ikke-europaeiske industrilande, forudses der informationsudveksling samt stimulerings- og koordineringsaktiviteter af faelles interesse. Programmets midler kan desuden anvendes til Faellesskabets deltagelse i forundersoegelsesfasen i faelles projekter, dog saaledes at finansieringen af en eventuel gennemfoerelsesfase i projektet overtages af det beroerte program

1.6. omkostningerne i forbindelse med deltagelse fra tredjelande, f.eks. associerede lande, der kan deltage i rammeprogrammets saerprogrammer, daekkes ikke af dette program

1.7. samarbejdet med de central- og oesteuropaeiske lande, de nye uafhaengige stater i det tidligere Sovjetunionen og udviklingslandene paa bestemte omraader, der ikke er omfattet af programmerne under den foerste, tredje eller fjerde foranstaltning, vil normalt tage form af aktiviteter med omkostningsdeling eller samordnede foranstaltninger. Det sikres, at der er ligevaegt mellem paa den ene side samarbejdet med de central- og oesteuropaeiske lande og de nye uafhaengige stater i det tidligere Sovjetunionen og paa den anden side samarbejdet med udviklingslandene. Det finansielle bidrag til partnerne fra de ovennaevnte lande kan overstige 50 %

1.8. pilotfasen for Den Internationale Sammenslutning for Fremme af Samarbejde med Forskere i de Nye Uafhaengige Stater i det Tidligere Sovjetunionen (INTAS) afsluttes ved udgangen af 1994. Med hensyn til denne sammenslutnings fremtid og hvilke geografiske omraader og temaomraader der skal daekkes, forelaegger Kommissionen paa et passende tidspunkt et forslag for Raadet

1.9. samarbejdet med de central- og oesteuropaeiske lande, de nye uafhaengige stater i det tidligere Sovjetunionen og udviklingslandene gennemfoeres i noeje koordinering med andre faellesskabsinitiativer, f.eks. PHARE og TACIS, eller andre samarbejdsrammer, f.eks. Lomé-konventionen, den nye Middelhavspolitik og forordningen om finansiel og faglig bistand til og oekonomisk samarbejde med udviklingslandene i Asien og Latinamerika. Derved sikres en nyttig vekselvirkning mellem paa den ene side indsatsen og resultaterne af disse foranstaltninger og paa den anden side samarbejdet som led i Faellesskabets FTU-politik.

2. Programmet gennemfoeres ved hjaelp af:

2.1. Faellesskabets finansielle bilag til FTU-aktiviteter, som gennemfoeres af tredjeparter eller af FFC's institutter i samarbejde med tredjeparter:

a) foranstaltninger med omkostningsdeling, som omfatter foelgende foranstaltninger:

- FTU-projekter, som gennemfoeres af virksomheder, forskningscentre og universiteter, herunder konsortier, som i forbindelser med integrerede foranstaltninger samler dem omkring et faelles emne

- Finansiel stoette til infrastrukturer eller anlaeg, som er absolut noedvendige for at kunne gennemfoere en samordnet foranstaltning (stoerre samordning)

b) samordnede foranstaltninger, der bestaar i samordning, navnlig via samordningsnet, af FTU-projekter, som allerede finansieres af offentlige myndigheder eller private organer. Samordnede foranstaltninger kan ogsaa anvendes til den fornoedne samordning af driften af tematiske net, som gennem FTU-projekter under foranstaltninger med omkostningsdeling (jf. punkt 2.1, litra a), foerste led, samler fabrikanter, brugere, universiteter og forskningscentre omkring samme teknologiske eller industrielle maal

c) saerforanstaltninger, saasom stoette til EU's politik over for tredjelande og foranstaltninger til indfoerelse af vaerktoejer til generelle anvendelsesformaal i forskningscentre, universiteter og virksomheder. Faellesskabets bidrag er paa indtil 100 % af omkostningerne ved foranstaltningen.

2.2. Forberedelses-, ledsage- og stoetteforanstaltninger, som omfatter foelgende foranstaltninger:

- undersoegelser til stoette for dette program og til forberedelse af eventuelle fremtidige foranstaltninger

- konferencer, seminarer, workshops og andre videnskabelige eller tekniske sammenkomster, herunder sektorbestemte eller tvaerfaglige koordineringsmoeder

- brug af ekstern ekspertviden, herunder adgang til videnskabelige databaser

- videnskabelige publikationer, herunder formidling, fremme og nyttiggoerelse af resultater (samordnet med de aktiviteter, der gennemfoeres under den tredje foranstaltning)

- undersoegelse og opfoelgning af den forsknings- og teknologipolitiske udvikling i tredjelandene samt det internationale samarbejdes sociooekonomiske vilkaar

- uddannelse i forbindelse med den forskning, der er omfattet af programmet

- brug af de energifremmecentre, der er oprettet i visse lande som led i THERMIE-programmet

- samordning og koordinering, for eksempel udveksling af oplysninger med henblik paa at fremme koordineringen med medlemsstaterne

- uafhaengig evaluering (inklusive undersoegelser) af forvaltningen af og resultaterne fra aktiviteterne under programmet.