51994IE0573

Udtalelse om unge landbrugere og generationsskiftet i landbruget (94/C 195/20)

Det OEkonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 27. januar 1994 under henvisning til forretningsordenens artikel 20, stk. 4, at udarbejde en udtalelse om unge landbrugere og generationsskiftet i landbruget.

Det forberedende arbejde henvistes til OESU's Sektion for Landbrug og Fiskeri, som udpegede Hervé Morize til ordfoerer. Sektionen vedtog sin udtalelse den 7. april 1994.

Det OEkonomiske og Sociale Udvalg vedtog paa sin 315. plenarforsamling af 27. og 28. april 1994, moedet den 27. april 1994, med et stort flertal af stemmer for, 18 imod og 8 hverken for eller imod, foelgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. Raadet har paa det graeske formandskabs initiativ besluttet at igangsaette brede overvejelser over generationsskiftet i landbruget.

1.2. Den hoeje gennemsnitsalder inden for landbruget, tendensen til faldende indkomster og de stadig ringere produktionsmuligheder som foelge af produktionsstyringen har svaekket landbrugsmiljoeet og vanskeliggoer de unges nyetablering.

1.3. Hertil kommer en raekke andre faktorer, hvis betydning man ikke boer underkende: det negative syn paa landbrugserhvervet i det oevrige samfund og befolkningsflugten fra visse landdistrikter, som goer levevilkaarene paa landet lidet tiltraekkende.

1.4. Der boer i EU ivaerksaettes en overordnet dynamisk politik, som formaar at indgyde unge landmaend ny tillid, og som sikrer dem reelle fremtidsmuligheder.

1.5. OESU er klar over, at der i en analyse af landbrugsforholdene i EF noedvendigvis maa tages hensyn til de dybt virkende strukturbetingede skaevheder, som eksisterer mellem EU's forskellige regioner.

1.6. EU boer i al sin politik saa vidt muligt soege at rydde disse skaevheder af vejen.

2. Generelle bemaerkninger

2.1. OESU udtrykker tilfredshed med, at Raadet (landbrugsministrene) omsider tager fat paa generationsskiftet i landbruget. Landbrugserhvervets vanskelige forhold noedvendiggoer overvejelser over, hvorledes det europaeiske landbrug atter kan bibringes fremtidsperspektiver.

2.1.1. OESU anser det for noedvendigt at medtage samtlige landbrugsarbejdere i disse overvejelser. Forbedring af vilkaarene for dem, der arbejder i landbruget, er en af Rom-Traktatens landbrugsmaalsaetninger.

2.1.2. OESU havde allerede i sin initiativudtalelse om »Den faelles landbrugspolitiks indvirkning paa de sociale vilkaar for loenmodtagere ansat i landbruget« fremhaevet mangelen paa regler inden for dette omraade. Det betonede isaer, at det virkelige maal med en reform af landbrugspolitikken var at skabe produktionsformer og -enheder, der er levedygtige paa langt sigt for at tilbyde sikkerhed i ansaettelsen og rimelige arbejdsbetingelser til landbrugsarbejdere og loenmodtagere i det foerste forarbejdningsled.

2.1.2.1. OESU fremsatte forslag om oprettelse af et informationssystem for at forbedre kendskabet til landbrugets arbejdsvilkaar og for saa vidt muligt at goere disse mere ensartede. Endvidere foreslog OESU at ivaerksaettes sociale ledsage- og udviklingsprogrammer paa EU-plan for ikke-saesonansatte.

2.1.2.2. Forslagene er stadig hoejaktuelle, og de boer indgaa i landbrugsministrenes overvejelser.

2.2. OESU fastholder i oevrigt, at landbruget og dets foelgeerhverv spiller en vigtig rolle i bestraebelserne paa at bevare og skabe arbejde i landomraaderne i et stadig mere bypraeget samfund med stigende arbejdsloeshed samt aendrede livsformer og fritidsaktiviteter.

2.3. I foerste raekke skal landbruget goeres konkurrencedygtigt og gives adgang til markederne. Reformen af den faelles landbrugspolitik har i bund og grund aendret produktionsbetingelserne og balancen mellem de forskellige sektorer; den har resulteret i administrative besvaerligheder og har gjort bedrifterne mere saarbare. De initiativer, der skal ivaerksaettes, boer tage hoejde for disse aspekter, og de boer soerge for at genskabe tilliden i hele landbrugssektoren.

2.4. Udskiftningen af den generation, som forlader landbruget i tidsrummet indtil aarhundredets udgang, er endnu ikke paa plads.

2.4.1. Paa EU-plan fremgaar foelgende af den seneste EUROSTAT-undersoegelse (1987) af landbrugsbedriftsstrukturerne:

- I EU findes der ca. 8,6 millioner bedrifter af meget uens gennemsnitsstoerrelse (fra 4 til 65 ha) med et samlet areal paa 115 millioner ha. Gennemsnitsindkomsterne er meget skaevt fordelt.

- Cirka 55 % af bedrifterne drives af landmaend paa 55 aar og derover (30,6 % i aldersgruppen 55 til 65 aar og 23,7 % paa over 65 aar). Mange af dem ved ikke, om de faar en efterfoelger. Situationen forvaerres yderligere af det betydelige fald i foedselstallet i landbrugsfamilierne.

- Hver tredje landmand er deltidslandmand.

2.4.1.1. Den aldrende landbrugsbefolkning og de meget uensartede strukturer vil i de kommende aar afstedkomme en lang raekke aendringer i de nuvaerende balanceforhold.

2.4.1.2. Der er i EU's forskellige regioner meget stor forskel paa, hvor stor en procentdel af unge, der overtager aeldres bedrifter. Den hoering, OESU's Sektion for Landbrug og Fiskeri har foretaget af unge fra alle medlemsstater, viser, at etableringsbetingelserne generelt er daarlige i alle lande. Disse problemer varierer staerkt og vedroerer bl.a. bedrifternes stoerrelse, arveafgifternes omfang, finansiering, hoej rente og problemer med at opnaa ret til tilskud og kvoter.

2.4.1.3. Disse forhold udelukker, at man kan indtage en laden-staa-til holdning, idet det ville foere til en oeget affolkning af visse ugunstigt stillede regioner. Det er i stedet noedvendigt at indfoere foranstaltninger og tilvejebringe forudsaetninger, som kan tilskynde unge landmaend til at etablere sig.

2.4.2. Etableringsstoette er hovedelementet, naar man skal fremme generationsskiftet i landbruget. Hovedsigtet med Faellesskabets struktur- og etableringspolitik har siden starten vaeret at goere bedrifterne oekonomisk levedygtige. Dette sigte er stadig topaktuelt.

2.4.3. Men de demografiske problemer maa loeses paa regionalt plan. I nogle omraader er det muligt at finde nye landmaend i den paagaeldende region, mens man i andre er noedt til at rekruttere landmaend uden for regionen. Man boer opfordre til geografisk og social fleksibilitet, dvs. forsoege at faa unge uden en baggrund i landbrugsmiljoeet til at gaa ind i sektoren.

2.4.4. OESU har konstateret, at der er store forskelle paa, hvordan medlemsstaterne forvalter en politik om etableringsstoette, idet en saadan er valgfri og derfor helt op til medlemsstaterne selv at ivaerksaette. OESU bemaerker, at der boer vaere mindre forskel paa etableringsordningerne.

2.4.5. Uanset hvilken region der er tale om, er det risikabelt at beslutte sig for at blive landmand, isaer paa grund af de oekonomiske forpligtelser, det indebaerer. Den oekonomiske risiko varierer i forhold til produktionsformen, de eksisterende markeder og den unge landmands evner. Den menneskelige risiko er heller ikke den samme overalt, idet den haenger sammen med miljoeet set i bred forstand (infrastruktur, befolkningstaethed, erhvervsgrundlag).

2.4.5.1. Derfor er det noedvendigt at udforme en politik, der tager hoejde for de forskellige lokale, regionale forhold, der eksisterer i hele EU.

2.4.6. I oevrigt understreger OESU, at EU's og medlemsstaternes regler somme tider er for strenge, og det er aarsagen til, at mange unge landmaend udelukkes fra at faa etableringsstoette.

2.5. OESU laegger helt afgoerende vaegt paa, at man erkender den saerlige situation, landmanden, aegtefaellen og deres familie befinder sig i, og at man tager hensyn til denne befolkningsgruppes saerlige vanskeligheder (familiemaessige baand, besvaer med at foelge et uddannelsesforloeb, alder ved start af bedrift, ringe muligheder for social sikring m.m.).

2.6. OESU laegger afgoerende vaegt paa at skabe den noedvendige infrastruktur som grundlag for et levende miljoe i landomraaderne, herunder transport, serviceydelser, skoler m.m.

2.7. Det faldende befolkningstal inden for erhvervet udgoer en trussel, men det kan ogsaa vaere en fordel. Den politik, der skal ivaerksaettes, maa udnytte fordelen, der ligger i befolkningsudviklingen, til at oege tempoet i omstruktureringen af landbrug med henblik paa at skabe sunde enheder og samtidig lette fremtidige nyetableringer i hele EU, saaledes at man paa den maade styrker den europaeiske landbrugssektor.

3. Omraader, der skal styrkes for at skabe en mere sammenhaengende politik

3.1. OESU mener, at Faellesskabet boer koncentrere sig om at tage initiativer paa fire hovedomraader og soerge for indbyrdes sammenhaeng imellem dem. Omraaderne er foelgende: Uddannelse, etablering, ejerskifte og omstrukturering.

3.1.1. Hvad angaar etableringsstoette, mener OESU, at den boer gives til unge landmaend i hele EU. Derfor boer der ivaerksaettes en evaluering af, hvordan der tildeles etableringsstoette i hvert enkelt medlemsland.

3.1.2. OESU mener, at der boer ydes stoette til saavel landmaend som landarbejdere, der etablerer sig/tager arbejde uden for deres hjemregion.

3.1.3. Herudover boer man justere den nuvaerende politik for etableringsstoette i forhold til de nye rammer for landbrugsomraadet. Det bliver uden tvivl noedvendigt at revidere og slaekke paa visse stoettebetingelser, dog ikke det grundlaeggende, at det skal dreje sig om levedygtige landbrug: aldersgraensen boer revideres, og man boer tage stoerre hensyn til folk, der har dobbeltarbejde.

3.2. OESU mener, at der boer vaere stoerre sammenhaeng mellem etablering og uddannelse.

3.2.1. Det kraever en god uddannelse og stor fleksibilitet at arbejde inden for et erhverv, der er under saa stor udvikling som landbruget. Uddannelsen boer prioritere reduktion af omkostningerne og oeget effektivitet hos landmanden frem for en stigning i produktionen. Man boer ogsaa opfordre de unge landmaend til at tage nye initiativer og til at opsoege nye omraader for indtjening (som for eksempel »groen turisme« og andre serviceydelser).

3.2.2. Man boer derfor fremme uddannelsen paa EU-plan for at sikre stoerre uddannelsesmaessig aekvivalens. Endvidere maa det goeres muligt for kommende landmaend - der endnu ikke modtaget landbrugsuddannelse - at deltage i kurser.

3.2.3. OESU understreger vigtigheden af, at den unge landmand faar en praktisk erfaring inden for det omraade, han har valgt. EU boer opmuntre til praktikordninger, som giver praktikanterne mulighed for at udforme projekter i overensstemmelse med de faktiske forhold, og opnaa erfaring uden for deres hjemland eller -region. Der boer ydes faellesskabstilskud hertil. Man boer ligeledes styrke uddannelsen af loenmodtagere inden for landbruget.

3.2.4. I hele EU boer der ivaerksaettes et erhvervsorienterings- og raadgivningsprogram for unge landmaend, saa disse informeres bedre om landbrugets erhvervsmaessige stilling, om finansieringsmuligheder og om udviklingsprojekter for landdistrikterne.

3.2.5. I oevrigt er der stadig et stort behov for at give landmaendene flere informationer. EU boer goere mere reklame for landdistriks- og landbrugserhvervene. Man kunne for eksempel lade EU samfinansiere en kampagne, der skal forbedre det image, de landlige erhverv har i offentligheden.

3.3. I direkte tilknytning til etableringspolitikken boer det goeres lettere at foretage ejerskifte.

OESU mener, at dette maal kan naas ved, i tilfaelde af arv, at goere det lettere for den unge at erhverve bedriften og ved at reducere arveafgifterne.

3.3.1. Paa grund af risikoen for at bedrifter forsvinder eller udstykkes, er ejerskifte en vigtig del af processen med at foere faget videre til den naeste generation.

3.3.2. Det er i dag for det meste umuligt for en ung landmand baade at koebe en bedrift og samtidigt have startkapitalen til at udnytte den. Derfor er det noedvendigt med meget pragmatiske ordninger, baade oekonomisk, juridisk og skattemaessigt for at loese problemet med startkapitalen. Isaer boer lovgivningen justeres for at nedbringe omkostningerne ved ejerskifte.

3.3.3. De unge landmaend boer ogsaa i de foerste aar efter etableringen enten vaere fritaget for skat eller modtage stoette til udvikling af bedriften for at undgaa, at ejerskifteafgiften bliver en for stor byrde for dem. Den »nye« landmand boer have ro til at befaeste sin position som ejer, da skatten ved ejerskifte alt for ofte er kolossal i forhold til den investerede kapital.

3.3.4. Endvidere boer det goeres lettere paa EU-plan at forpagte jorden, og man boer mildne de restriktioner, der findes paa dette omraade i de forskellige medlemsstater.

3.4. OESU opfordrer endvidere til en progressiv harmonisering af skatte- og socialpolitikken i medlemsstaterne.

3.4.1. Skattesystemet boer opmuntre til en tidlig overfoersel af landbrugsjorden til unge landmaend. Hvis ejeren for eksempel foretager en overfoersel som 60-aarig, boer der ikke paalaegges nogen skat, hvorimod der boer opereres med en gradvis forhoejelse af beskatningen ud over denne aldersgraense.

3.4.2. OESU bemaerker, at en trinvis gennemfoerelse kan lette ejerskiftet, isaer hvis man samtidig opretter et selskab. Med et selskab kan kapitalen overfoeres over adskillige aar, hvilket giver den nye ejer en reel, social og erhvervsmaessig status; selskaber er ogsaa fortrinlige til at anbringe familiekapital i.

3.4.3. OESU goer opmaerksom paa fordelen ved at gruppere bedrifter og oprette selskaber som et middel til at rationalisere investeringer og omkostninger samt sikre en bedre organisering af arbejdet. Oprettelsen af et selskab kan vaere et svar paa de voksende vanskeligheder, landmanden i dag staar over for.

3.4.4. De faerreste beslutninger paa faellesskabsplan i overensstemmelse med reformen af den faelles landbrugspolitik tager imidlertid hensyn til muligheden for at oprette selskaber og haemmer derved denne maade at administrere landbrug paa.

3.5. Omstrukturering er et noegleord i ejerskiftepolitikken. Omstrukturering skal forhindre, at landdistrikter laegges oede, uden at produktionen foroeges.

3.5.1. Men det tager fem til ti aar at ivaerksaette et omstruktureringsprojekt, og det er noedvendigt at tage hoejde for befolkningsudviklingen inden for landbrugsfaget, de oekonomiske forhold og forventningerne til den fremtidige samfundsmodel. Herudover kraever det planlaegning af en lang raekke aktioner for at tilpasse landbruget til de nye rammer.

3.5.2. Derfor maa omstruktureringsprojekter bakkes op af initiativer paa saavel EU-, nationalt og lokalt plan.

3.5.3. OESU anser omstrukturering for at vaere hovedmaalet med ordninger til foertidspensionering af landmaend. Derfor er det afgoerende at soerge for en sammenkobling mellem foertidspensionering og overdragelse af bedriften.

3.5.4. For at lette etableringen i omraader, hvor det er svaert at drive landbrug, kunne man for eksempel bevilge en foertidspensionering til landmaend, der stopper og overdrager bedriften til en ny landmand - der endnu ikke har etableret sig - uden at kraeve, at han skal foretage en udvidelse, bortset fra i tilfaelde hvor enheden ikke er stor nok til at kunne drives oekonomisk rentabelt.

3.5.5. Det er ogsaa noedvendigt at koordinere alle tiltag i forbindelse med ophoer generelt eller ophoer af enkeltproduktioner (rydningspraemier i vinsektoren, maelketilskud osv.) og kravene om retten til foertidspensionering, for at sikre, at man fremmer strukturaendringer i stedet for at forhindre dem.

3.6. OESU har set naermere paa problemet med tildeling af kvoter og praemier til de unge landmaend. Det mener, at en ung nystartet landmand ikke boer vaere truet paa sit broed, hverken paa grund af problemer med at faa adgang til et utilstraekkeligt marked eller paa grund af oekonomiske spekulationer i forbindelse hermed, idet det ville stille ham ringere end andre producenter. Det boer indgaa i Faellesskabets regler, at i hvert fald en del af de kvoter, som frigoeres paa markedet eller fra nationale reserver, tildeles de unge landmaend.

3.7. I den overordnede politik er det noedvendigt med effektive instrumenter for at loese generationsskiftet inden for landbruget. OESU understreger noedvendigheden af, at der er sammenhaeng mellem de ivaerksatte initiativer paa alle niveauer (unions-, nationalt og lokalt).

4. Forslag til tilpasning af faellesskabspolitikker, der indeholder fremtidsperspektiver for landmaendene

4.1. Der er enighed om, at landbruget har to hovedfunktioner:

- en oekonomisk, der bestaar i at forsyne med foedevarer og andre produkter, saavel som tjenesteydelser til resten af samfundet,

- en funktion, der bestaar i at beskytte miljoeet og sikre jorden.

4.1.1. De to funktioner opfattes forskelligt i EU, afhaengigt af region og produktionsform. Men der er enighed om, at de to funktioner skal supplere hinanden.

4.2. Landbrugspolitikken skal fokusere paa at forbedre de europaeiske landmaends konkurrenceevne.

Reformen af stoetteordningerne og produktionsstyringen goer adgangen til markedet til et noegleelement i landbrugets udvikling.

4.2.1. Derfor maa man i reglerne for tildeling af stoette undgaa risikoen for at flytte produktionen. Det skal vaere muligt for bestemte produkter at bevare forbindelsen til bestemte omraader; placeringen skal ikke kun foretages ud fra oekonomisk logik, alt efter hvilke produktions- og salgskaeder, der er konkurrencedygtige paa et givent tidspunkt.

4.2.2. Men produkters tilknytning til bestemte omraader boer ikke laase eller fastfryse produktionsmoenstrene paa de enkelte bedrifter.

4.2.3. Etableringsprojekter boer have tilstraekkelig adgang til markedet.

4.2.4. Sikring af jorden har faaet stigende betydning i takt med, at antallet af aktive landmaend falder, og hensynet til miljoeet stadig vejer tungere i samfundet. Den stigende urbanisering og arbejdsloeshed noedvendiggoer dels en bedre forvaltning af jorden, dels en revitalisering af landomraaderne.

4.2.5. Det landbrugsmiljoeprogram, der ledsager reformen af den faelles landbrugspolitik, goer det nok muligt at finansiere miljoeforvaltningsprogrammer og programmer vedroerende vedligeholdelse af landbrugsjord og skovomraader, men landbrugsmiljoeprogrammet boer udbygges via nye aktioner, og finansieringen boer styrkes.

4.2.6. OESU mener, at Faellesskabets indsats isaer kan styrkes ved:

- at hjaelpe og stoette kollektive faellesprojekter for miljoemaessig korrekt forvaltning af jorden,

- at give fortrinsstilling til lokale kontraktlige aftaler, hvilket er den eneste maade, hvorpaa man kan tage hensyn til situationen i lokalomraadet.

4.2.7. Erhvervsorganisationerne boer medvirke til at udbrede kendskabet til samt fremme og koordinere saadanne aktiviteter.

4.2.8. Endelig boer EU goere mere for at opmuntre til at udvikle serviceaktiviteter.

4.2.9. OESU har set naermere paa en raekke af disse nye tiltag inden for landbruget. Det er bevidst om vanskeligheden ved paa nuvaerende tidspunkt at overskue alle behov og muligheder. EU boer i sin politik laegge stoerre vaegt paa at udnytte naturressourcerne og landomraaderne bedre. Endvidere boer den opmuntre til diversificering, udvikling af »groen turisme« og miljoeerhverv.

4.3. OESU har ogsaa set paa problemet med deltidslandmaend. Der findes i EU et stigende antal personer, der har erhvervet som deltidsbeskaeftigelse, og som har et andet job ved siden af for at supplere deres indkomst. Denne udvikling vidner om kreativiteten inden for landbrugssektoren og om en stor evne til at tilpasse sig, men den tvinger udoeverne til jobmaessigt at sprede sig, og fjerner dem dermed laengere og laengere fra den funktion, en landmand normalt har.

4.3.1. Det er derfor noedvendigt som et foerste skridt at etablere de juridiske rammer for »diversificerede landbrugsforetagender«, hvori alle aktiviteter kan indgaa.

4.3.2. Skattelovs-, sociallovs- og andre lovhindringer for dobbeltjob boer ryddes af vejen. EU's og medlemsstaternes juridiske rammer passer daarligt til virkeligheden paa landet, hvor graenserne mellem de forskellige oekonomiske aktiviteter har en tendens til at udviskes.

5. Konklusion

5.1. OESU er overbevist om, at der er et akut behov for en altomfattende undersoegelse af landbrugets fremtid og isaer af generationsskiftet. De tiltag, der ivaerksaettes, maa frem for alt opmuntre til nyetableringer inden for landbruget.

5.1.1. Det er vigtigt at se det demografiske problem i oejnene nu, idet balancen i landomraaderne i mange af EU's regioner i dag er truet. En laden-staa-til holdning vil foere til en dramatisk koncentration inden for erhvervet og til den dramatisk underminering af landdistrikterne.

5.2. OESU mener, at Faellesskabets politik boer tage hensyn til de dybtgaaende forandringer, der foregaar inden for landbrugserhvervet: kommende landmaends nye profil, den stadige foroegelse af bedrifternes areal og den investerede kapital, udviklingen af nye landbrugsbaserede erhverv og nye maader at tackle dobbeltbeskaeftigelsen paa.

5.3. OESU er overbevist om, at landbruget har stor betydning for beskaeftigelsen i landomraaderne, hvad enten det gaelder gen- eller nyskabelse af jobs, hvilket igen har en afsmittende virkning i sektorerne foer og efter den egentlige landbrugsproduktion. Den lave befolkningstaethed i landomraaderne, udviklingen i livsformer samt landbefolkningens forventninger goer det noedvendigt at overveje en bedre organisering af servicefaciliteterne og at skabe den infrastruktur, der er noedvendig for at kunne bo paa landet.

Bryssel, den 27. april 1994.

Susanne TIEMANN

Formand for

Det oekonomiske og sociale Udvalg