51994AC0575

Udtalelse om Kommissionens forslag til Raadets forordning (EF) om generelle regler for Faellesskabets finansielle stoette inden for transeuropaeiske net (1) (94/C 195/22)

Raadet for Den Europaeiske Union besluttede den 28. marts 1994 under henvisning til EF-Traktatens artikel 129 D, stk. 3, at anmode om Det OEkonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennaevnte emne.

OESU besluttede at overdrage det forberedende arbejde til Vasco Cal som hovedordfoerer i henhold til forretningsordenens artikel 18 og 46.

Det OEkonomiske og Sociale Udvalg vedtog paa sin 315. plenarforsamling af 27.-28. april 1994, moedet den 28. april 1994, enstemmigt foelgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. I Traktatens afsnit XII fastlaegges Faellesskabets opgaver og instrumenter med hensyn til etableringen og udviklingen af transeuropaeiske net paa transport-, telekommunikations- og energiinfrastrukturomraadet.

I henhold til Traktatens artikel 129 C skal Faellesskabet saaledes opstille et saet retningslinjer (oversigtsplaner) og fastlaegge projekter af faelles interesse, sikre nettenes interoperabilitet samt stoette medlemsstaternes finansielle indsats via forundersoegelser, laanegarantier og rentegodtgoerelser.

1.2. Med den raadsforordning, som Kommissionen hermed stiller forslag om, suppleres de interventionsformer, der allerede er vedtaget, og hvis finansielle betydning for oprettelsen af nettene kan vaere meget stoerre, eftersom det drejer sig om interventioner via Regionalfonden og Samhoerighedsfonden.

Kommissionens forslag er dog isaer betydningsfuldt, fordi Kommissionen dermed kan yde et afgoerende bidrag til igangsaettelsen af projekter og til opstillingen af vilkaar for deres finansiering.

1.3. De budgetmidler, der er til raadighed for de transeuropaeiske net, indgaar i de finansielle overslag 1994-1999 og beloeber sig til ca. 400 millioner ECU om aaret (2 395 millioner ECU i 1993-priser i perioden 1994-1999).

2. Generelle bemaerkninger

2.1. I oktober 1991 (2) vedtog OESU en udtalelse, som stoettede den generelle holdning til de transeuropaeiske net. Ved denne lejlighed anfoerte OESU foelgende (punkt 2.5.2 i udtalelsen): »Som led i gennemgangen af de finansielle overslag for perioden efter 1992 boer EF soerge for, at det raader over finansielle midler nok til at kunne yde betydelige impulser til etableringen og udbygningen af transeuropaeiske net. Det er vigtigt at forudse passende finansielle midler paa EF-niveau samt at skabe en snaever tilknytning til Den Europaeiske Investeringsbank og private finansieringsinstitutter. Oprettelsen af en specifik fond for transeuropaeiske net antager saaledes afgoerende betydning for gennemfoerelsen af projekter, som er berettiget til EF-stoette«.

I samme udtalelse (punkt 2.5) erkendte OESU, at »De beloeb, som er noedvendige for den samlede finansiering af de transeuropaeiske net, er saa store, at EF's bidrag altid kun vil vaere et supplement; det vil imidlertid spille en vigtig rolle som katalysator, og EF's bidrag vil vaere relativt hoejere i medlemsstater med faa budgetmidler«.

2.2. Siden da er betydningen af de transeuropaeiske net til stadighed oeget: Der er tilfoejet et nyt afsnit i Traktaten; i de finansielle overslag er der medtaget en saerlig post til EU-aktioner paa omraadet; paa flere moeder i Det Europaeiske Raad har man stoettet en fremskyndet ivaerksaettelse af de transeuropaeiske net; med hvidbogen om vaekst, konkurrenceevne og beskaeftigelse er der givet ny impuls til ivaerksaettelsen af de transeuropaeiske net; Kommissionen har allerede forelagt alle oversigtsplaner for transport og energi og er i faerd med at forberede de manglende forslag for telekommunikation; og endelig har Raadet allerede godkendt en del af disse oversigtsplaner, og forskellige projekter er under gennemfoerelse.

I juni agter Det Europaeiske Raad paa Korfu at traeffe alle politiske beslutninger om de prioriterede omraader, herunder om bredbaandstelekommunikationsnettene (»datahovedvejene«), og dermed kan samtlige net realiseres.

2.3. Kommissionens forslag er horisontalt, idet det daekker samtlige tre sektorer, selv om der fastlaegges lidt forskellige kriterier for projektudvaelgelsen alt efter sektor. Dermed er der skabt ét enkelt retsinstrument, som goer det muligt at fremskynde arbejdet forud for nettenes ivaerksaettelse. Men der bestaar dog en risiko for problemer, naar den endelige fordeling af EF-stoetten skal finde sted.

Den finansieringsoversigt, der er vedfoejet som bilag til forslaget, indeholder oplysninger om de vejledende beloeb for hver enkelt sektor for perioden 1994-1999. Disse vejledende beloeb skal dog ajourfoeres paa grundlag af de nye finansielle oversigter. Under alle omstaendigheder skal den finansielle stoette, der ydes i henhold til dette forslag, supplere stoetten fra strukturfondene og maa ikke betragtes som en alternativ finansieringsmaade.

2.4. De forskellige stoetteformer (forundersoegelser, herunder forberedende undersoegelser og anden teknisk bistand, bidrag til laanegarantipraemier, rentegodtgoerelser og i undtagelsestilfaelde samfinansiering af investeringsprojekter) ydes paa forskellige stadier i projekternes udvikling og med variable beloeb, som dog under alle omstaendigheder er begraensede i forhold til de samlede behov (400 milliarder ECU).

Det ville vaere oenskeligt, om man i valget af stoetteform og -beloeb tillige tager hensyn til, hvilket saerligt bidrag de kan yde til den finansielle teknik, der er noedvendig, for at projektet kan gennemfoeres.

3. Saerlige bemaerkninger

3.1. OESU anser det for noedvendigt, at samtlige retningslinjer for tvaereuropaeiske datanet mellem administrationerne (IDA-programmet) (1), som der er fremsat et saerskilt forslag om, godkendes snarest muligt.

3.2. OESU kan godkende, at begrebet offentlige organer udvides til ogsaa at omfatte organer, der kan ligestilles med offentlige organer.

3.3. I tilfaelde, hvor oversigtsplanerne endnu ikke er godkendt af Raadet, boer projekter, som er i overensstemmelse med Traktatens maal, derimod ogsaa kunne finansieres, selv om de ikke falder inden for rammerne af Kommissionens forslag.

I hvert fald maa der fastlaegges procedurer, saaledes at prioriteringen kan ajourfoeres, alt efter hvorledes situationen udvikler sig, og alt efter nyopstaaede behov. OESU mener, at undersoegelser forud for ajourfoeringen af disse prioriteringer ogsaa boer kunne finansieres via dette forslag.

3.4. Begrebet »projekt« i artikel 2, stk. 4, boer praeciseres. Som »projekt« kan opfattes: 1) et sammenhaengende hele, som er bestemt til at udfylde en oekonomisk og teknisk funktion; 2) en del af dette hele, som er teknisk og finansielt adskilt.

Man kunne ogsaa mene, at begrebet »projekt« daekker en fase af gennemfoerelsen af de aktioner, der skal finansieres, men det synes ikke at falde ind under det foreliggende forslags anvendelsesomraade.

3.5. Normalt paahviler det medlemsstaten at udfoere forundersoegelser og forberedende undersoegelser. Skoenner Kommissionen, at det er noedvendigt, kan den dog beslutte at tage initiativet og finansiere dem 100 %. I saa fald ville det ogsaa vaere oenskeligt at samordne dette initiativ med de undersoegelser, som medlemsstaterne foretager.

Forundersoegelser er vaesentlige for at afgoere, om et projekt er praktisk gennemfoerligt, og de kan vaere vanskeligere at finansiere. De boer derfor have Kommissionens saerlige bevaagenhed.

3.6. Hvad angaar de faelles kriterier for udvaelgelse af projekter, ville det vaere oenskeligt med et bedre kendskab til den relative vaegtning af henholdsvis de faelles og de specifikke kriterier og inden for de faelles kriterier den relative vaegtning af henholdsvis de kriterier, der er knyttet til etableringen og udviklingen af nettene, dem, der er knyttet til realiseringen af EF's politik, og dem, der er knyttet til projektets oekonomiske og finansielle aspekter.

Som OESU understregede allerede i 1991 (2), skal kriteriernes relative vaegtning fastlaegges paa en saadan maade, at der »tages hensyn til et projekts bidrag til hele nettets sammenhaeng og fuldstaendighed, opfyldelse af miljoehensyn og brugersikkerheden, nettets langfristede udsigter samt dets bidrag til det indre markeds gennemfoerelse. Dette kraever, at der tages hoejde for nettets strukturelle virkninger inden for de beroerte sektorer samt for, hvorledes man sikrer en afbalanceret udvikling i EF's ringest stillede regioner«.

3.7. Angaaende de specifikke kriterier ville det vaere nyttigt klart at anfoere, at projekterne skal vaere i overensstemmelse med de retningslinjer, der er vedtaget i forbindelse med de enkelte oversigtsplaner, og ikke at fjerne stoetten til interne sammenkoblingsprojekter, der er noedvendige og hoejtprioriterede inden for hvert net.

3.8. OESU har altid gjort sig til talsmand for, at arbejdsmarkedets og erhvervslivets organisationer inddrages i samraadsproceduren mellem Kommissionen, den paagaeldende medlemsstat og de kompetente myndigheder eller organer (1). Det ville derfor vaere berettiget, at de offentlige og private oekonomiske aktoerer, der er beroert af gennemfoerelsen af de forelagte projekter, kan bidrage til vurderingen og identificeringen af ansoegningerne (art. 12). Det er derimod vanskeligt at se, hvilken rolle de kan spille i forbindelse med projekternes ivaerksaettelse.

3.9. Vedroerende tildelingen af den finansielle stoette maa der fastsaettes en frist for Kommissionens afgoerelse, ligesom det er tilfaeldet i forordningerne om strukturfondene og Samhoerighedsfonden.

3.10. Hvad betalingerne angaar, er OESU enig med Kommissionen i dens forslag om et foerste forskud og en endelig betaling. Hvad angaar »de foelgende betalinger«, skal de foretages i rette tid - der kunne fastsaettes en frist paa to maaneder ligesom for strukturfondene - under hensyntagen til projekternes gennemfoerelsesniveau, men tillige under hensyntagen til den oprindelige eller reviderede finansieringsplan for aktionen.

3.11. OESU oensker til slut endnu en gang at bekraefte sin stoette til realiseringen af de transeuropaeiske net, og det agter at yde sit bidrag, naar det modtager den rapport, det skal have forelagt i henhold til artikel 18 i forordningsforslaget.

Bryssel, den 28. april 1994.

Susanne TIEMANN

Formand for

Det oekonomiske og sociale Udvalg

(1) EFT nr. C 89 af 26. 3. 1994, s. 8.

(2) EFT nr. C 14 af 20. 1. 1992.

(3) EFT nr. C 249 af 13. 9. 1993.

(4) EFT nr. C 14 af 20. 1. 1992.

(5) EFT nr. C 201 af 26. 7. 1993, EFT nr. C 133 af 16. 5. 1994, s. 42.