6.12.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 323/1

---

Kun de originale FN/ECE-tekster har retlig virkning i henhold til folkeretten. Dette regulativs nuværende status og ikrafttrædelsesdato bør kontrolleres i den seneste version af FN/ECE's statusdokument TRANS/WP.29/343, der findes på adressen:

http://www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29fdocstts.html

Regulativ nr. 3 fra FN's Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af refleksanordninger til motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil

omfattende al gældende tekst frem til:

Supplement 12 til ændringsserie 02 — ikrafttrædelsesdato: 23. juni 2011

INDHOLD

REGULATIV

1.	Anvendelsesområde

2.	Definitioner

3.	Ansøgning om godkendelse

4.

Mærkning

5.	Godkendelse

6.	Almindelige forskrifter

7.	Særlige forskrifter (prøvninger)

8.	Produktionens overensstemmelse

9.	Sanktioner i tilfælde af produktionens manglende overensstemmelse

10.	Endeligt ophør af produktionen

11.	Navne og adresser på de tekniske tjenerester, som er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvningen, og på de administrative myndigheder

12.	Overgangsbestemmelser

BILAG

Bilag 1 —

Refleksanordninger, symboler, enheder

Bilag 2 —

Meddelelse vedrørende godkendelse (eller nægtelse af godkendelse, inddragelse af godkendelse eller endeligt ophør af produktionen) af en type refleksanordning i henhold til regulativ nr. 3

Bilag 3 —

Eksempler på godkendelsesmærker

Bilag 4 —

Prøvningsmetode — klasse IA og klasse IIIA

Bilag 5 —

Forskrifter med hensyn til form og dimensioner

Tillæg

Refleksanordninger for påhængskøretøjer — klasse IIIA og IIIB

Bilag 6 —

Kolorimetriske forskrifter

Bilag 7 —

Fotometriske forskrifter

Bilag 8 —

Modstandsdygtighed over for ydre påvirkninger

Bilag 9 —

Tidsmæssig stabilitet af refleksanordningernes optiske egenskaber

Bilag 10 —

Varmebestandighed

Bilag 11 —

Farvebestandighed

Bilag 12 —

Kronologisk rækkefølge af prøvningerne

Bilag 13 —

Stødmodstandsdygtighed — klasse IVA

Bilag 14 —

Prøvningsmetode — klasse

Bilag 15 —

Kronologisk rækkefølge af prøvninger for klasse IVA

Bilag 16 —

Prøvningsmetode for anordninger i klasse IB og IIIB

Bilag 17 —

Mindstekrav for metoder til kontrol af produktionens overensstemmelse

Bilag 18 —

Mindstekrav til prøveudtagning ved en inspektør

1.   ANVENDELSESOMRÅDE

Dette regulativ finder anvendelse på refleksanordninger (1) til køretøjer i klasse L, M, N, O, and T (2).

2.   DEFINITIONER (3)

I dette regulativ forstås ved:

2.1.	Definitionerne i regulativ nr. 48 og de ændringsserier dertil, som er i kraft på tidspunktet for typegodkendelsesansøgningen, finder anvendelse i dette regulativ.

2.2.	»Retrorefleksion«: en refleksion, som kendetegnes ved tilbagekastning af lyset i retninger nær den, det kommer fra. Denne egenskab bevares ved betydelige ændringer af indfaldsvinklen.

2.3.	»Refleksoptik«: en kombination af optiske komponenter, som gør det muligt at opnå retrorefleksion.

2.4.	»Refleksanordning«: (1) en brugsklar kombination med en eller flere refleksoptikker.

2.5.	»Observationsvinkel«: vinklen imellem de rette linjer fra referencecentret til henholdsvis modtagerens centrum og lyskildens centrum.

2.6.	»Indfaldsvinkel«: vinklen imellem referenceaksen og en ret linje fra referencecentret til lyskildens centrum.

2.7.	»Drejningsvinkel«: den vinkel refleksanordningen er drejet omkring referenceaksen ud fra en bestemt stilling.

2.8.	»Refleksanordningens åbningsvinkel«: den vinkel, hvorunder den største dimension af den synlige overflade af den reflekterende flade ses, hvad enten det er ud fra lyskilden eller modtagerens centrum.

2.9.	»Belysning af refleksanordningen«: sædvanligt udtryk for den lysstyrke, der måles i et plan, som er vinkelret på de indfaldende stråler og går gennem referencecentret.

2.10.

»Reflekskoefficient (CIL)«: forholdet mellem styrken af det tilbagekastede lys i den betragtede retning og belysningen af refleksanordningen ved givne indfalds-, observations- og drejningsvinkler.

2.11.

De symboler og enheder, der anvendes i dette regulativ, er anført i bilag 1.

2.12.

En type »refleksanordning« er bestemt ved de skemaer og beskrivende dokumenter, som forelægges ved ansøgningen om godkendelse. Refleksanordninger kan anses som værende af samme type, hvis de har en eller flere »refleksoptikker«, der er identiske med standardtypens, eller, hvis de ikke er identiske, er symmetriske og beregnet til montering på henholdsvis venstre og højre side af køretøjet, og hvis de øvrige dele, der indgår i dem, kun udviser sådanne afvigelser fra standardtypen, at de ikke har nogen indflydelse på de egenskaber, der omhandles i dette regulativ.

2.13.

Refleksanordninger opdeles efter deres fotometriske kendetegn i tre klasser: Klasse IA eller IB, klasse IIIA eller IIIB og klasse IVA.

2.14.

Refleksanordninger i klasse IB og IIIB er anordninger, der er kombineret med andre signallamper, som ikke er vandtætte i henhold til bilag 8, punkt 1.1, og som er integreret i køretøjets karrosseri.

2.15.

»Farven på anordningens reflekterede lys«: definitionerne på farven af det reflekterede lys findes i punkt 2.30 i regulativ nr. 48.

3.   ANSØGNING OM GODKENDELSE

3.1.

Ansøgning om godkendelse skal indgives af indehaveren af fabriks- eller firmamærket eller om nødvendigt af dennes bemyndigede repræsentant. Efter ansøgerens valg specificeres det i ansøgning, at anordningen kan monteres på et køretøj, hvor referenceaksen har forskellige hældninger med hensyn til køretøjets referenceplaner og jorden, eller, hvis der er tale om refleksanordninger i klasse IA, IB og IVA, roterer om dens egen referenceakse; disse forskellige monteringsbetingelser angives i meddelelsesformularen. Ansøgningen ledsages af: 3.1.1. tegninger i tre eksemplarer, der skal være tilstrækkelig detaljerede til, at typen kan identificeres, og indeholde angivelse af de(n) geometriske placering(er) på køretøjet, samt, hvis der tale om refleksanordninger i klasse IB eller IIIB, monteringsdetaljer. Tegningerne skal vise den påtænkte placering af godkendelsesnummer og klasseangivelse i forhold til cirklen i godkendelsesmærket 3.1.2. en kort beskrivelse med de tekniske specifikationer for de materialer, der er anvendt til refleksoptikken 3.1.3. prøveeksemplarer af refleksanordningen med den af fabrikantens påtænkte farve og, om nødvendigt af fastgørelsesmidlerne; antallet af prøveeksemplarer, der skal indleveres, er nærmere angivet i bilag 4 til dette regulativ 3.1.4. om nødvendigt prøveeksemplarer af anden (andre) farve(r), hvis godkendelsen samtidig eller efterfølgende ønskes udvidet til at omfatte refleksanordninger af anden (andre) farve(r) 3.1.5. hvis der er tale om anordninger i klasse IVA: prøveeksemplarer af refleksanordningen og, om nødvendigt, af fastgørelsesmidlerne; antallet af prøveeksemplarer, der skal indleveres, er nærmere angivet i bilag 14 til dette regulativ.

4.   MÆRKNING

4.1.

Enhver refleksanordning, der indleveres til godkendelse, skal være mærket med: 4.1.1. ansøgerens handels- eller varemærke 4.1.2. ordet »TOP« horisontalt på den højeste del af den reflekterende flade, hvis en sådan angivelse er nødvendig for utvetydigt at bestemme den eller de af fabrikanten foreskrevne drejningsvinkel/-vinkler.

4.2.	På hver anordning skal der være afsat et areal, der er stort nok til anbringelse af godkendelsesmærket. Dette areal skal være vist på de i punkt 3.1.1 ovenfor omhandlede tegninger.

4.3.	Mærkningerne skal være påført refleksanordningens reflekterende flade, eller en af dens reflekterende flader, og skal være synlig udefra, når refleksanordningen er monteret på køretøjet.

4.4.	Mærkningen skal være tydelig og må ikke kunne fjernes.

5.   GODKENDELSE

5.1.	Hvis alle de indleverede prøveeksemplarer opfylder forskrifterne i dette regulativ, meddeles godkendelse.

5.2.

Hvis en godkendelse meddelt for en refleksanordning udvides til andre anordninger, der kun adskiller sig med hensyn til farve, skal to prøveeksemplarer af enhver anden farve indleveret i henhold til punkt 3.1.4 i dette regulativ blot opfylde de kolorimetriske forskrifter, idet de andre prøvninger ikke længere er påkrævet. Punkt 5.2 finder ikke anvendelse på anordninger i klasse IVA.

5.3.

Hver godkendt type tildeles et godkendelsesnummer. De to første cifre i godkendelsesnummeret (i øjeblikket 02 svarende til ændringsserien 02, der trådte i kraft den 1. juli 1985) angiver den ændringsserie, der omfatter de seneste tekniske ændringer af regulativet på tidspunktet for meddelelsen af godkendelsen. Samme aftalepart kan ikke tildele samme nummer til en anden type af refleksanordning, som er omfattet af dette regulativ, med mindre der er tale om udvidelse af godkendelsen til en anordning, som afviger alene hvad angår farven.

5.4.	Meddelelse om godkendelse, udvidelse eller nægtelse af godkendelse af en type refleksanordning i henhold til dette regulativ sendes til de parter i overenskomsten, der anvender dette regulativ, ved hjælp af en meddelelse svarende til modellen i bilag 2 til dette regulativ.

5.5.

Alle refleksanordninger, der svarer til en type godkendt i henhold til dette regulativ, skal i det areal, der er omhandlet i punkt 4.2 ovenfor, og udover de mærkninger, der er beskrevet i punkt 4.1, være påført: 5.5.1. et internationalt godkendelsesmærke bestående af: 5.5.1.1. en cirkel, der omgiver bogstavet »E«, efterfulgt af kendingsnummeret for det land, der har meddelt godkendelsen (4) 5.5.1.2. et godkendelsesnummer 5.5.1.3. en gruppe symboler IA, IB, IIIA, IIIB eller IVA, der viser, hvilken klasse den godkendte refleksanordning tilhører.

5.6.

Hvis to eller flere sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter (herunder en refleksanordning) indgår i samme enhed, meddeles der kun godkendelse, hvis hver af disse lygter opfylder forskrifterne i dette regulativ eller et andet regulativ. Lygter, der ikke opfylder forskrifterne i et af disse regulativer, må ikke indgå i en sådan enhed af sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter. 5.6.1. Når sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter er fundet i overensstemmelse med forskrifterne i flere forskellige regulativer, kan der påføres ét enkelt internationalt godkendelsesmærke, bestående af en cirkel, som omslutter bogstavet »E«, efterfulgt af kendingsnummeret på den stat, som har meddelt typegodkendelsen, samt et godkendelsesnummer og om nødvendigt den foreskrevne pil. Dette godkendelsesmærke kan være placeret et vilkårligt sted på de sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter, forudsat at: 5.6.1.1. det er synligt, efter at lygterne er monteret 5.6.1.2. ingen lysoverførende del af de sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter kan fjernes, uden at godkendelsesmærket samtidig fjernes. 5.6.2. Identifikationssymbolet skal for hver lygte svarende til hvert regulativ, i henhold til hvilket der er meddelt godkendelse, sammen med den tilsvarende ændringsserie, som indeholder de seneste større tekniske ændringer af regulativet på tidspunktet for udstedelsen af godkendelsen, være anbragt: 5.6.2.1. enten på den pågældende lysende overflade 5.6.2.2. eller i en gruppe, på en sådan måde, at hver lygte i de sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter tydeligt kan identificeres (de mulige eksempler herpå er givet i bilag 3). 5.6.3. Komponenterne i et enkelt godkendelsesmærke må ikke være mindre end den mindstestørrelse, som foreskrives for det mindste af de enkelte mærker i det regulativ, i henhold til hvilket godkendelsen er meddelt. 5.6.4. Hver godkendt type tildeles et godkendelsesnummer. Samme aftalepart kan ikke tildele samme nummer til en anden type sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter, som er omfattet af dette regulativ.

5.7.	Godkendelsesmærket skal være letlæseligt og må ikke kunne fjernes.

5.8.	I bilag 3 til dette regulativ findes eksempler på sammensætning af godkendelsesmærker for en enkeltlygte (fig. 1) og for sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter (fig. 2) med alle ovennævnte tillægssymboler.

6.   ALMINDELIGE FORSKRIFTER

6.1.	Refleksanordninger skal være udført således, at de ved normal brug forbliver funktionssikre. Desuden må de ikke udvise nogen fejl i konstruktion eller udførelse, som kan skade deres funktion eller holdbarhed.

6.2.	De forskellige dele, af hvilke de består, må ikke kunne demonteres med simple hjælpemidler.

6.3.	Refleksoptikker må ikke være udskiftelige.

6.4.	Refleksanordningens udvendige overflade skal være let at rengøre. Den må følgelig ikke være ru; eventuelle fremspringende dele må ikke hindre en nem rengøring.

6.5.	Fastgøring af refleksanordninger af klasse IVA skal sikre en stabil og varig forbindelse mellem anordningen og køretøjet.

6.6.	Der må ikke være adgang til refleksanordningernes indvendige overflader under normal brug.

7.   SÆRLIGE FORSKRIFTER (PRØVNINGER)

7.1.

Refleksanordningerne skal yderlige opfylde kravene til dimensioner og form, samt til kolorimetriske, fotometriske, fysiske og mekaniske egenskaber, således som disse er beskrevet i bilag 5-11 og 13 til dette regulativ. Prøvningsprocedurerne er beskrevet i bilag 4 (klasse IA, IIIA), bilag 14 (klasse IVA) og bilag 16 (klasse IB, IIIB).

7.2.

Afhængigt af arten af de materialer, der er anvendt til refleksanordningerne, navnlig refleksoptikken, kan de kompetente myndigheder bemyndige laboratorierne til at undlade at udføre visse unødvendige prøvninger, med det udtrykkelige forbehold, at der gøres bemærkning herom i meddelelsen om godkendelse i rubrikken »Bemærkninger«.

8.   PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

Procedurerne til sikring af produktionens overensstemmelse skal opfylde bestemmelserne i overenskomstens tillæg 2 (E/ECE/324-E/ECE/TRANS/505/Rev.2), idet følgende forskrifter finder anvendelse:

8.1.	Refleksanordninger, som er godkendt efter dette regulativ, skal være produceret således, at de er i overensstemmelse med den godkendte type, idet de opfylder forskrifterne i punkt 6 og 7 ovenfor.

8.2.	De i bilag 17 til dette regulativ fastlagte mindstekrav til metoder til kontrol af produktionens overensstemmelse skal være overholdt.

8.3.	De mindstekrav til prøvetagning ved en inspektør, som er fastlagt i bilag 18 til dette regulativ, skal være overholdt.

8.4.	Den kompetente myndighed, som har meddelt godkendelse, kan til hver en tid efterprøve de metoder til overensstemmelsesprøvning, som anvendes på de enkelte produktionsanlæg. Der foretages normalt en inspektion hvert andet år.

9.   SANKTIONER I TILFÆLDE AF PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE

9.1.	En godkendelse for en type refleksanordning kan inddrages, hvis forskrifterne ikke opfyldes, eller hvis en refleksanordning med godkendelsesmærke ikke er i overensstemmelse med den godkendte type.

9.2.

Såfremt en af de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som han tidligere har meddelt, skal han straks underrette de øvrige kontraherende parter, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en meddelelse svarende til modellen i bilag 2 til dette regulativ.

10.   ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN

Hvis indehaveren af godkendelsen fuldstændig indstiller produktionen af en type refleksanordning, som er godkendt i henhold til dette regulativ, skal han underrette den myndighed, som har udstedt godkendelsen, herom. Efter modtagelse af den pågældende meddelelse underretter myndigheden de andre parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, ved hjælp af en meddelelse, der svarer til modellen i bilag 2 til dette regulativ.

11.   NAVNE OG ADRESSER PÅ TEKNISKE TJENESTER, SOM FORESTÅR GODKENDELSESPRØVNING, OG PÅ DE ADMINISTRATIVE MYNDIGHEDER

De kontraherende parter, som anvender dette regulativ, meddeler FN's sekretariat navn og adresse på de tekniske tjenester, som er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvningerne, og på de administrative myndigheder, som meddeler godkendelse, og til hvem formularer med attestering af godkendelse, udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelser, som er udstedt i andre stater, skal fremsendes.

12.   OVERGANGSBESTEMMELSER

De kontraherende parter, der anvender dette regulativ:

12.1.

Skal fortsat anerkende godkendelser udstedt for de tidligere klasser I, II og III med hensyn til montering af refleksanordninger til udskiftning i ibrugtagne køretøjer.

12.2.

Kan udstede godkendelser for klasse I og II på grundlag af det oprindelige regulativ (dokument E/ECE/324-E/ECE/TRANS/505/Add.2 af 23. september 1964), forudsat at anordningerne er beregnet til montering på ibrugtagne køretøjer, og det ikke er teknisk muligt for de pågældende anordninger at opfylde de fotometriske forskrifter for klasse IA.

12.3.

Kan forbyde montering af refleksanordninger, som ikke opfylder forskrifterne i dette regulativ: 12.3.1. på køretøjer for hvilke der blev udstedt typegodkendelse eller individuel godkendelse den 20. marts 1984 eller senere 12.3.2. På køretøjer, der første gang blev ibrugtaget den 20. marts 1985 eller senere.

---

(1)  Berører ikke den danske tekst.

(2)  S om fastlagt i bilag 7 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3) (dokument TRANS/WP.29/78/Rev.1/Amend. 2, som senest ændret ved Amend. 4).

(3)  Definitionerne af de tekniske udtryk (undtagen definitionerne i regulativ nr. 48) svarer til dem, Den Internationale Belysningskommission har vedtaget.

(4)  1 for Tyskland, 2 for Frankrig, 3 for Italien, 4 for Nederlandene, 5 for Sverige, 6 for Belgien, 7 for Ungarn, 8 for Den Tjekkiske Republik, 9 for Spanien, 10 for Serbien, 11 for Det Forenede Kongerige, 12 for Østrig, 13 for Luxembourg, 14 for Schweiz, 15 (ubenyttet), 16 for Norge, 17 for Finland, 18 for Danmark, 19 for Rumænien, 20 for Polen, 21 for Portugal, 22 for Den Russiske Føderation, 23 for Grækenland, 24 for Irland, 25 for Kroatien, 26 for Slovenien, 27 for Slovakiet, 28 for Belarus, 29 for Estland, 30 (ubenyttet), 31 for Bosnien-Hercegovina, 32 for Letland, 33 (ubenyttet), 34 for Bulgarien, 35 (ubenyttet), 36 for Litauen, 37 for Tyrkiet, 38 (ubenyttet), 39 for Aserbajdsjan, 40 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, 41 (ubenyttet), 42 for Det Europæiske Fællesskab (godkendelser meddeles af medlemsstaterne under anvendelse af deres respektive ECE-symboler), 43 for Japan, 44 (ubenyttet), 45 for Australien, 46 for Ukraine, 47 for Sydafrika, 48 for New Zealand, 49 for Cypern, 50 for Malta, 51 for Republikken Korea, 52 for Malaysia, 53 for Thailand, 54 og 55 (ubenyttet) og 56 for Montenegro. De efterfølgende numre tildeles andre stater i den kronologiske orden, i hvilken de ratificerer eller tiltræder overenskomsten om ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne forskrifter, hvorefter FN's generalsekretær giver de kontraherende parter i overenskomsten meddelelse herom.

---

BILAG 1

REFLEKSANORDNINGER

Symboler og enheder

A	=	Overflade af den reflekterende flade på refleksanordningen (i cm2)
C	=	Referencecentrum
NC	=	Referenceakse
Rr	=	Modtager, observatør eller måleinstrument
Cr	=	Modtagerens centrum
Ør	=	Diameter af modtageren Rr, hvis denne er cirkulær (i cm)
Se	=	Lyskilde
Cs	=	Lyskildens centrum
Øs	=	Lyskildens diameter (i cm)
De	=	Afstand fra centrum Cs til centrum C (i m)
D'e	=	Afstand fra centrum Cr til centrum C (i m)

Anmærkning:

I almindelighed afviger De meget lidt fra D'e, og under normale observationsforhold kan De sættes lig D'e.

D	=	Den observationsafstand til den reflekterende flade, i og fra hvilken denne ser kontinuerlig ud.
α	=	Observationsvinkel
β	=	Indfaldsvinkel. Denne vinkel angives med et tegn – (venstre), + (højre), + (op) eller - (ned) i forhold til linjen CsC, som altid forudsættes vandret, afhængig af kilden Se's position i forhold til aksen NC, som denne ses, når man kigger mod refleksanordningen. For enhver retning, der defineres af to vinkler, vertikal og horisontal, angives den vertikale vinkel altid først.
γ	=	Måleanordningens vinkeldiameter Rr set fra punkt C
δ	=	Lyskilden Se's vinkeldiameter set fra punkt C
ε	=	Drejningsvinkel. Denne vinkel er positiv, når drejningen er med uret, når man kigger mod den reflekterende flade. Hvis refleksanordningen er mærket »TOP«, tages den således angivne position som udgangspunkt.
E	=	Belysning af refleksanordningen (lux)
CIL	=	Reflekskoefficient (i millicandela/lux.) Vinkler udtrykkes i grader og minutter.

REFLEKSANORDNINGER

Symboler

---

BILAG 2

MEDDELELSE

(Største format: A4 (210 × 297 mm))

---

BILAG 3

EKSEMPLER PÅ GODKENDELSESMÆRKER

Figur 1

(Mærkning af enkeltlamper)

MODEL A

MODEL B

MODEL C

Anmærkning:

Ovennævnte godkendelsesnummer skal placeres i nærheden af den cirkel, som omslutter bogstavet »E«, men i en hvilken som helst position i forhold til dette. De tal, der udgør godkendelsesnummeret, skal vende samme vej som bogstavet »E«. Den gruppe af symboler, der angiver klassen, skal placeres diametralt modsat godkendelsesnummeret. De kompetente myndigheder skal undgå at bruge godkendelsesnumrene IA, IB, IIIA, IIIB og IVA, som kan forveksles med klasseangivelserne IA, IB, IIIA, IIIB and IVA. Tegningerne viser forskellige mulige placeringer, men er kun givet som eksempler. Det ovennævnte godkendelsesmærke, der er påført en refleksanordning, angiver, at den pågældende anordning er godkendt i Nederlandene (E4) med godkendelsesnummer 02216. Godkendelsesnummeret angiver, at godkendelsen er meddelt efter forskrifterne i regulativet som ændret ved ændringsserie 02.

Figur 2

(Forenklet mærkning af sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter)

MODEL D

MODEL E

MODEL F

Anmærkning:

De tre eksempler på godkendelsesmærker (model D, E og F) viser tre mulige varianter af mærkningen på en lygte, når der indgår to eller flere sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter i samme enhed. Det viste godkendelsesmærke angiver, at anordningen er godkendt i Nederlandene (E4) under godkendelsesnummer 3333 og omfatter:   En refleksanordning af klasse IA, godkendt i henhold til ændringsserie 02 til regulativ nr. 3   En bageste retningsviserblinklygte af kategori 2a, godkendt i henhold til regulativ nr. 6 i dets oprindelige form   En rød baglygte (R), godkendt i henhold til ændringsserie 01 til regulativ nr. 7   En tågebaglygte (F), godkendt i henhold til regulativ nr. 38 i dets oprindelige form   En baklygte (AR) godkendt i henhold til regulativ nr. 23 i dets oprindelige form   En stoplygte med to lysstyrker (S2), godkendt i henhold til ændringsserie 01 til regulativ nr. 7.

---

BILAG 4

PRØVNINGSMETODE — KLASSE IA OG KLASSE IIIA

1.	Ansøgeren skal til godkendelse indgive 10 prøveeksemplarer, som afprøves i den i bilag 12 angivne rækkefølge.

2.

Efter kontrol ifølge de almindelige forskrifter (regulativets punkt 6) og forskrifterne med hensyn til form og dimensioner (bilag 5) underkastes de 10 prøveeksemplarer varmebestandighedsprøvningen, der er beskrevet i bilag 10, og mindst en time derefter afprøves de kolorimetriske egenskaber og reflekskoefficient (CIL) (bilag 7) ved en observationsvinkel på 20’ og en indfaldsvinkel V = H = 0° eller, dersom det er nødvendigt, i den stilling, der er foreskrevet i bilag 7, punkt 4 og 4.1. De to refleksanordninger med henholdsvis den mindste og den største værdi afprøves derpå fuldstændigt efter forskrifterne i bilag 7. Disse 2 prøveeksemplarer opbevares af laboratorierne til eventuel senere kontrol, som måtte vise sig nødvendig. De 8 andre prøveeksemplarer fordeles i 4 grupper med hver 2 prøveeksemplarer: Gruppe 1 : De 2 prøveeksemplarer underkastes først prøvning for modstandsdygtighed over for vand (bilag 8, punkt 1.1); er resultatet heraf tilfredsstillende, udføres prøvning for modstandsdygtighed over for brændstoffer og smøreolier (bilag 8, punkt 3 og 4). Gruppe 2 : De 2 prøveeksemplarer underkastes, dersom det er nødvendigt, prøvning for korrosionsbestandighed (bilag 8, punkt 2), derefter prøves modstandsdygtigheden af refleksanordningens bagside (bilag 8, punkt 5). Gruppe 3 : De 2 prøveeksemplarer prøves for den tidsmæssige stabilitet af refleksanordningens optiske egenskaber (bilag 9). Gruppe 4 : De 2 prøveeksemplarer underkastes prøvning for farvebestandighed (bilag 11).

3.

Efter at være udsat for de i ovenstående punkt anførte prøvninger skal refleksanordningerne i hver gruppe: 3.1. have en farve, som opfylder kravene i bilag 6. Kontrol udføres ved en kvalitativ metode, men i tvivlstilfælde skal resultatet efterprøves med en kvantitativ metode. 3.2. have en reflekskoefficient (CIL), som opfylder kravene i bilag 7. Kontrol sker alene ved observationsvinkel på 20’ og indfaldsvinkel V = H = 0°, eller om nødvendigt i den i bilag 7, punkt 4 og 4.1 angivne position.

---

BILAG 5

FORSKRIFTER MED HENSYN TIL FORM OG DIMENSIONER

1.   FORM OG DIMENSIONER FOR REFLEKSANORDNINGER I KLASSE 1A ELLER 1B

1.1.	Formen af de reflekterende flader skal være enkel og må ikke i normal observationsafstand kunne forveksles med et bogstav, et tal eller en trekant.

1.2.	Uanset bestemmelsen i punkt 1.1 er en form, der ligner bogstaver og tal med simple former som O, I, U og 8 tilladt.

2.   FORM OG DIMENSIONER FOR REFLEKSANORDNINGER I KLASSE IIIA OG IIIB (jf. tillægget til dette bilag)

2.1.	De reflekterende flader på refleksanordninger i klasse IIIA og IIIB skal have form som en ligesidet trekant. Hvis det ene hjørne har påskriften »TOP«, skal spidsen af dette hjørne vende opefter.

2.2.	I midten af den reflekterende flade kan der være et trekantet, ikke reflekterende parti, hvis sider er parallelle med den ydre trekants sider.

2.3.	Den reflekterende flade kan enten være kontinuerlig eller ikke kontinuerlig. I alle tilfælde må den korteste afstand imellem to tilstødende refleksoptikker ikke overstige 15 mm.

2.4.	Den reflekterende flade på en refleksanordning anses for kontinuerlig, når kanterne af de reflekterende flader på optiske naboelementer er parallelle, og de optiske elementer er fordelt ensartet over hele den ikke udsparede del af trekanten.

2.5.	Hvis den reflekterende flade ikke er kontinuerlig, skal der være mindst fire uafhængige refleksoptikker for hver side af trekanten, hjørneelementer medregnet.

2.5.1.

De uafhængige refleksoptikker må ikke være udskiftelige, medmindre de består af godkendte refleksanordninger i klasse IA.

2.6.

For trekantede refleksanordninger i klasse IIIA og IIIB skal længden af de reflekterende fladers ydersider være mellem 150 og 200 mm. For anordninger af udsparet type skal bredden af kanterne, målt vinkelret på disse, være mindst 20 % af den effektive længde mellem yderpunkterne af de reflekterende flader.

3.   FORM OG DIMENSIONER FOR REFLEKSANORDNINGER I KLASSE IVA

3.1.	Formen af de lysemitterende flader skal være enkel og må ikke i normal observationsafstand kunne forveksles med et bogstav, et tal eller en trekant. En form, der ligner bogstaver og tal med simple former som O, I, U og 8, er dog tilladt.

3.2.	Refleksanordningens lysemitterende flade skal udgøre mindst 25 cm2.

4.   Kontrol af ovennævnte krav sker ved visuel kontrol.

---

BILAG 6

KOLORIMETRISKE FORSKRIFTER

1.

Disse forskrifter gælder kun for klare, røde eller gule refleksanordninger. 1.1. Refleksanordninger kan eventuelt bestå af en kombination af en refleksoptik og et filter og skal være således udført, at de ikke kan adskilles under normale brugsforhold. 1.2. Farvning af refleksoptikker og filtre med maling eller lak er ikke tilladt.

2.

Ved belysning af refleksanordninger med en CIE standardlyskilde A ved en observationsvinkel på 1/3 grad og en indfaldsvinkel V = H = 0 grader, eller, ved refleksion fra en ikke farvet indgangsflade, vinkel V = ± 5 grader, H = 0 grader, skal de trikromatiske koordinater af det reflekterede lys ligge inden for grænserne i punkt 2.30 i regulativ nr. 48.

3.	Klare refleksanordninger må ikke reflektere selektivt; herved forstås, at refleksionen højst må medføre en forskydning på 0,01 af de trikromatiske koordinater x og y for standardlystypen »A« anvendt til belysning af refleksanordningen.

---

BILAG 7

FOTOMETRISKE FORSKRIFTER

1.   Ved ansøgning om godkendelse skal ansøgeren nærmere angive en eller flere referenceakser eller et område for referenceaksen, som svarer til indfaldsvinklen V = H = 0° i tabellen over reflekskoefficienter (CIL).

Hvis der af fabrikanten er angivet mere end én referenceakse eller et område med forskellige referenceakser, gentages de fotometriske målinger, hver gang med reference til en anden referenceakse eller til den yderstliggende referenceakse i det område, der er angivet af fabrikanten.

2.   Ved fotometriske målinger betragtes kun den reflekterende flade, der afgrænses af de planer, som går gennem yderkanterne på refleksanordningens optiske system som angivet af fabrikanten, og som for klasse IA eller IB kan indskrives i en cirkel med diameter 200 mm, og der betragtes et areal på højst 100 cm2, uden at arealet af refleksoptikken nødvendigvis skal have denne størrelse. Fabrikanten angiver omkredsen af den flade, der skal anvendes. For klasse IIIA, klasse IIIB og klasse IVA tages samtlige reflekterende flader i betragtning uden nogen størrelsesbegrænsning.

3.   Reflekskoefficienter (CIL)

3.1.   Klasse IA, klasse IB, klasse IIIA og klasse IIIB

3.1.1.

For røde refleksanordninger skal reflekskoefficienten (CIL) mindst være lig værdierne i nedenstående tabel, der er angivet i millicandela pr. lux for de angivne observations- og indfaldsvinkler: (grader) Klasse Observationsvinkel α Indfaldsvinkler Vertikal V 0 ± 10 ± 5 Horisontal H 0 0° ± 20 IA, IB 20′   300 200 100 1°30′   5 2,8 2,5 IIIA, IIIB 20′   450 200 150 1°30′   12 8 8 Lavere reflekskoefficienter (CIL) end de i de to sidste kolonner i ovenstående skema anførte kan ikke accepteres inden for en rumvinkel, der har den reflekterende flades referencecentrum som spids og begrænses af de planer, som skærer hinanden i følgende linjer: (V = ± 10°, H = 0°) (V = ± 5°, H = ± 20°).

3.1.2.

For gule refleksanordninger af klasse IA eller IB skal reflekskoefficienten (CIL) mindst være lig 2,5 gange værdierne i tabellen i punkt 3.1.1 ovenfor.

3.1.3.

For farveløse refleksanordninger i klasse IA eller IB skal reflekskoefficienten (CIL) mindst være lig 4 gange værdierne i tabellen i punkt 3.1.1 ovenfor.

3.2.   For refleksanordninger i klasse IVA skal reflekskoefficienten (CIL) mindst være lig værdierne i nedenstående tabel, der er angivet i millicandela pr. lux for de angivne observations- og indfaldsvinkler:

(grader)
Farve	Observationsvinkel α	Indfaldsvinkler
		Vertikal V	0	± 10	0	0	0	0
		Horisontal H	0	0	± 20	± 30	± 40	± 50
Hvid	20′		1 800	1 200	610	540	470	400
	1°30′		34	24	15	15	15	15
Gul	20′		1 125	750	380	335	290	250
	1°30′		21	15	10	10	10	10
Rød	20′		450	300	150	135	115	100
	1°30′		9	6	4	4	4	4

4.   Når man måler refleksanordningens reflekskoefficient (CIL) ved en vinkel β lig med V = H = 0°, kontrolleres det, om der fremkommer en spejlingseffekt ved let drejning af anordningen. Gør der det, foretages målingen for β lig med V = ± 5°, H = 0°. Den valgte stilling skal være den, som svarer til den mindste reflekskoefficient (CIL) for en af de førnævnte stillinger.

4.1.   Refleksanordninger, der ikke er mærket »TOP«, skal ved en indfaldsvinkel β lig med V = H = 0° eller ved den vinkel, der er defineret i punkt 4, og ved en observationsvinkel på 20′ drejes om deres referenceakse, indtil laveste reflekskoefficient (CIL) opnås; denne skal mindst opfylde kravet i punkt 3. Ved måling af reflekskoefficienten (CIL) ved andre indfalds- og observationsvinkler skal refleksanordningen anbringes i den således bestemte drejningsvinkel ε. Hvis de krævede værdier ikke opnås i denne stilling, kan refleksanordningen drejes ± 5° omkring referenceaksen fra denne stilling.

4.2.   Refleksanordninger mærket »TOP« drejes ± 5° omkring referenceaksen ved indfaldsvinklen β lig med V = H = 0° eller ved den indfaldsvinkel, som er beskrevet i punkt 4, og ved en observationsvinkel på 20′. Under denne drejning må reflekskoefficienten (CIL) ikke i nogen position være under den foreskrevne værdi.

4.3.   Såfremt reflekskoefficienten (CIL) for retningen V = H = 0° og ved ε = 0° er mindst 50 % større end den specificerede værdi, foretages alle målinger ved alle indfalds- og observationsvinkler for ε = 0°.

---

BILAG 8

MODSTANDSDYGTIGHED OVER FOR YDRE PÅVIRKNINGER

1.   MODSTANDSDYGTIGHED OVER FOR VAND OG SNAVS

1.1.   Neddypningsprøvning i vand

1.1.1.   Uanset om der er tale om sammenbyggede eller i en lygte indbyggede refleksanordninger, nedsænkes disse efter afmontering af alle aftagelige dele i 10 minutter i vand med en temperatur på 50 + 5° C, således at det højeste punkt på øverste del af den reflekterende flade befinder sig 20 mm under vandoverfladen. Denne prøvning gentages, efter at refleksanordningen er drejet 180°, således at den reflekterende flade er underst, og således at bagsiden er dækket af ca. 20 mm vand. Disse refeleksoptikker nedsænkes derpå straks i vand ved 25 + 5 °C under samme omstændigheder.

1.1.2.   Efter denne prøvning må intet vand være trængt ind til refleksoptikken. Hvis besigtigelse utvetydigt afslører vand, har anordningen ikke bestået prøven.

1.1.3.   Såfremt besigtigelsen ikke har afsløret vand, eller der er tvivl, måles reflekskoefficienten (CIL) efter den i bilag 4, punkt 3.2, eller bilag 14, punkt 4.2, beskrevne metode efter forudgående let afrystning af overskydende vand fra refleksanordningens overflade.

1.2.   Alternativ prøvningsmetode for anordninger i klasse IB og IIIB

Som alternativ udføres følgende prøvning (fugt- og støvprøvning) på fabrikantens anmodning i stedet for den neddypningsprøve, der er fastlagt i punkt 1.1 ovenfor.

1.2.1.   Fugtprøvning

Med denne prøvning vurderes prøveeksemplarets modstandsdygtighed over for fugtindtrængning ved oversprøjtning med vand og dræningsegenskaberne bestemmes for anordninger med drænhuller eller andre eksponerede åbninger i anordningen.

1.2.1.1.   Udstyr til prøvning med vandoversprøjtning

Der anvendes et vandoversprøjtningsskab med følgende egenskaber:

1.2.1.1.1.   Skab

Skabet skal være forsynet med en eller flere dyser, der giver en kegleformet massiv vandstråle med en vinkel, der dækker prøveeksemplaret fuldstændigt. Dysen eller dysernes centerlinje skal være rettet nedad med en vinkel på 45 + 5° i forhold til en roterende prøvningsplatforms vertikale akse.

1.2.1.1.2.   Roterende prøvningsplatform

Den roterende prøvningsplatform skal have en diameter på mindst 140 mm og dreje om en vertikal akse i skabets midte.

1.2.1.1.3.   Nedfaldshastighed

Vandoversprøjtningens nedfaldshastighed ved anordningen skal være 2,5 (+ 1,6/– 0) mm/min målt med en vertikal cylindrisk opsamlingsenhed centreret i den roterende prøvningsplatforms vertikale akse. Vandopsamlingsenhedens højde skal være 100 mm, og den indvendige diameter skal mindst være 140 mm.

1.2.1.2.   Metode til prøvning med vandoversprøjtning

Et prøveeksemplar monteret på en prøveopspænding udsættes efter måling og registrering af reflekskoefficient (CIL) for vandoversprøjtning som følger:

1.2.1.2.1.   Åbninger i anordningen

Alle drænhuller og andre åbninger skal forblive åbne. Hvis der anvendes drænvæger prøves disse i anordningen.

1.2.1.2.2.   Rotationshastighed

Anordningen skal dreje om sin vertikale akse med en hastighed på 4,0 + 0,5 min– 1.

1.2.1.2.3.   Hvis refleksanordningen er gensidigt indbygget eller sammenbygget med signalgivnings- eller lysfunktioner, skal disse aktiveres ved konstruktionsspændingen med en cyklus på 5 min ON (evt. i blinkfunktion) og 55 min OFF.

1.2.1.2.4.   Prøvningens varighed

Vandoversprøjtningsprøvningen skal vare 12 timer (12 cyklusser af 5/55 min).

1.2.1.2.5.   Dræningsperiode

Rotationen og vandoversprøjtningen slukkes, og anordningen henstår i 1 time med skabets dør lukket, så vandet kan løbe af.

1.2.1.2.6.   Vurdering af prøveeksemplaret

Efter afslutning af dræningsperioden besigtiges anordningens indre med hensyn til fugtansamlinger. Der må ikke være dannet stillestående vandansamlinger, og sådanne må ikke kunne dannes ved bankning på eller hældning af anordningen. Reflekskoefficienten (CIL) måles efter metoden i bilag 4, punkt 3.2, efter af anordningens yderside er tørret af med en tør bomuldsklud.

1.2.2.   Støvprøvning

Denne prøvning vurderer prøveeksemplarets modstandsdygtighed over for indtrængen af støv, som vil kunne påvirke refleksanordningens fotometriske egenskaber betydeligt.

1.2.2.1.   Støvprøvningsudstyr

Følgende udstyr anvendes til støvprøvningen

1.2.2.1.1.   Støvkammer

Prøvningskammerets indre skal have en kubisk form i størrelsesorden 0,9 til 1,5 m pr. side. Bunden kan være »tragtformet« for at lette opsamlingen af støv. Det indre kammers volumen, uden medregning af den »tragtformede« bund, må højst være 2 m3, og det skal være ladet med 3 til 5 kg prøvningsstøv. Kammeret skal kunne sætte prøvningsstøvet i bevægelse med hjælp af trykluft eller vingeblæsere, således at støvet spredes i hele kammeret.

1.2.2.1.2.   Støv

Det anvendte støv skal være fint pulvercement i henhold til standarden ASTM C 150-84 (1).

1.2.2.2.   Metode til støvprøvning

Et prøveeksemplar monteret på en prøveopspænding udsættes efter måling og registrering af reflekskoefficient CIL) for støvpåvirkning som følger:

1.2.2.2.1.   Åbninger i anordningen

Alle drænhuller og andre åbninger skal forblive åbne. Hvis der anvendes drænvæger prøves disse i anordningen.

1.2.2.2.2.   Støveksponering

Den opspændte anordning anbringes i støvkammeret mindst 150 mm fra en væg. Anordninger med en længde på over 600 mm centreres horisontalt i prøvningskammeret. Prøvningsstøvet bringes i så fuldstændig bevægelse som muligt ved hjælp af trykluft eller blæser(e) med intervaller på 15 min i en periode på 2 til 15 s over en prøvningsperiode på 5 timer. Støvet skal have lov til at falde til ro mellem perioderne med bevægelse.

1.2.2.2.3.   Vurdering af det målte prøveeksemplar

Efter afslutning af støvprøvningen rengøres anordningen udvendigt og tørres med en tør bomuldsklud, og reflekskoefficienten (CIL) måles efter den i bilag 4, punkt 3.2, fastsatte metode.

2.   KORROSIONSBESTANDIGHED

2.1.   Refleksanordningerne skal være således udført, at de under de fugtigheds- og korrosionsforhold, som de normalt udsættes for, bevarer de krævede fotometriske og kolorimetriske kendetegn. Kontrollen skal gælde modstandsdygtigheden af forsiden mod at blive mat samt af bagsidens beskyttelseslag mod nedbrydning, især når vigtige metaldele er udsat for tæring.

2.2.   Efter afmontering af refleksanordningens aftagelige dele udsættes denne eller den lygte, som den er sammenbygget med eller indbygget i, for salttåge i en 50 timers periode bestående af to gange 24 timers eksponering, adskilt af et interval på 2 timer, hvor man lader prøven tørre.

2.3.   Salttågen frembringes ved forstøvning af en saltopløsning ved en temperatur på 35 ± 2°C; saltopløsningen fremstilles ved opløsning af 20 ± 2 vægtdele natriumklorid i 80 dele destilleret vand med et indhold af urenheder på højst 0,02 %.

2.4.   Umiddelbart efter afslutning af prøvningen må prøveeksemplaret ikke vise tegn på stærk korrosion, som vil kunne indvirke på refleksanordningens rette funktion.

3.   MODSTANDSDYGTIGHED OVER FOR BRÆNDSTOFFER

Refleksanordningens ydre overflade, navnlig den reflekterende flade, gnides let med en bomuldsklud, gennemvædet med en blanding af 70 % vol. n-heptan og 30 % vol. toluen. Efter cirka dem minutter kontrolleres overfladen visuelt. Den må ikke fremvise synlige forandringer, dog kan lette overfladiske ridser accepteres.

4.   MODSTANDSDYGTIGHED OVER FOR SMØREOLIER

Refleksanordningens ydre overflade, navnlig dens reflekterende flade, gnides let med en bomuldsklud, gennemvædet med en rensende smøreolie. Efter ca. 5 minutter aftørres overfladen. Derefter måles reflekskoefficienten (CIL) (punkt 3.2. i bilag 4 eller punkt 4.2. i bilag 14).

5.   MODSTANDSDYGTIGHED AF DEN TILGÆNGELIGE BAGSIDE AF REFLEKSANORDNINGER MED SPEJLBELÆGNING

5.1.   Efter afbørstning af refleksanordningens bagside med en hård nylonbørste dækkes denne flade i et minut med en klud gennemvædet med den i punkt 3 anførte blanding. Derefter fjernes kluden, og man lader refleksanordningen tørre.

5.2.   Når fordampningen er afsluttet, foretages en slibeprøve ved børstning af bagsiden med den allerede anvendte nylonbørste.

5.3.   Efter at hele den spejlbelagte bagside er dækket med sort tusch måles reflekskoefficienten (CIL) (punkt 3.2. i bilag 4 eller punkt 4.2. i bilag 14).

---

(1)  American Society for Testing and Materials.

---

BILAG 9

TIDSMÆSSIG STABILITET AF REFLEKSANORDNINGERNES  (1) OPTISKE EGENSKABER

1.	De myndigheder, som har meddelt godkendelse, kan kontrollere den tidsmæssige stabilitet af de optiske egenskaber af en refleksanordning i brug.

2.

De kompetente myndigheder i andre lande end det land, hvor godkendelsen blev meddelt, kan gennemføre tilsvarende kontroller på deres område. I tilfælde af systematisk uoverensstemmelse hos en type refleksanordning, der er i brug, kan disse myndigheder eventuelt sende dele, der er udtaget til undersøgelse, til den myndighed, der har meddelt godkendelsen, med anmodning om en udtalelse.

3.	I mangel af andre kriterier skal begrebet »systematisk uoverensstemmelse« hos en refleksanordning i brug opfattes i den i punkt 6.1 i dette regulativ anvendte forstand.

---

(1)  Trods betydningen af prøvningerne til kontrol af den tidsmæssige bestandighed af refleksanordningernes optiske egenskaber er det med den nuværende teknologi endnu ikke muligt at vurdere denne bestandighed ved laboratorieprøvninger af begrænset varighed.

---

BILAG 10

VARMEBESTANDIGHED

1.	Refleksanordningen anbringes i 48 timer uafbrudt i tør luft ved en temperatur på 65 ± 2 °C.

2.	Efter prøven må der ikke ved besigtigelse kunne konstateres nogen mærkbar deformation eller revne i refleksanordningen, navnlig ikke i de optiske dele.

---

BILAG 11

FARVEBESTANDIGHED  (1)

1.	Den myndighed, der har meddelt godkendelse, kan kontrollere refleksanordningstypens farvestabilitet under brug.

2.

De kompetente myndigheder i andre lande end det land, hvor godkendelsen blev meddelt, kan gennemføre tilsvarende kontroller på deres område. I tilfælde af systematisk uoverensstemmelse hos en type refleksanordning, der er i brug, kan disse myndigheder eventuelt sende dele, der er udtaget til undersøgelse, til den myndighed, der har meddelt godkendelsen, med anmodning om en udtalelse.

3.	I mangel af andre kriterier skal begrebet »systematisk uoverensstemmelse« hos en refleksanordning i brug opfattes i den i punkt 9.1 i dette regulativ anvendte forstand.

---

(1)  Skønt det er vigtigt at kontrollere refleksanordningernes farvebestandighed er det med den nuværende teknologi endnu ikke muligt at vurdere bestandigheden ved laboratorieprøver af begrænset varighed.

---

BILAG 12

KRONOLOGISK RÆKKEFØLGE AF PRØVNINGERNE

Bilag nr.

Punkt

Prøvninger

Prøveeksemplarer

a

b

c

d

e

f

g

h

i

j

—

6 (1)

Almindelige forskrifter: visuel kontrol

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

5

—

Former og dimensioner: visuel kontrol

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

10

—

Varme:

48 timer ved 65° + 2 °C

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

Visuel deformationskontrol

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

6

—

Kolorimetri: visuel kontrol

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

Trikromatiske koordinater i tvivlstilfælde

x

7

—

Fotometri: Begrænset til 20′ og V = H = 0°

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

7

3

Komplet fotometri

x

x

8

1

Vand:

10 min. i normal stilling

x

x

10 min. i omvendt stilling

x

x

visuel kontrol

x

x

4

3.1.

Kolorimetri: visuel kontrol

x

x

Trikromatiske koordinater i tvivlstilfælde

x

x

4

3.2.

Fotometri: Begrænset til 20′ og V = H = 0°

x

x

8

3

Motorbrændstoffer:

5 min

x

x

visuel kontrol

x

x

8

4

olie:

5 min

x

x

visuel kontrol

x

x

4

3.1

Kolorimetri: visuel kontrol

Trikromatiske koordinater i tvivlstilfælde

x

x

4

3.2

Fotometri: Begrænset til 20′ og V = H = 0°

x

x

8

2

Korrosion:

24 timer

x

x

2-timersinterval

x

x

24 timer

x

x

visuel kontrol

x

x

8

5

Bagside

1 min

x

x

visuel kontrol

x

x

4

3.1

Kolorimetri: visuel kontrol

x

x

Trikromatiske koordinater i tvivlstilfælde

x

x

4

3.2

Fotometri: Begrænset til 20′ og V = H = 0°

x

x

9

—

Tidsmæssig stabilitet

4

3.1

Kolorimetriske egenskaber:

Visuel kontrol eller trikromatiske koordinater

4

3.2

Fotometri: Begrænset til 20′ og V = H = 0°

11

—

Farvebestandighed

4

3.1

Kolorimetri:

Visuel kontrol eller trikromatiske koordinater

4

3.2

Fotometri: Begrænset til 20′ og V = H = 0°

4

2

Indlevering af prøveeksemplarer til myndigheden

x

x

---

(1)  I regulativet.

---

BILAG 13

STØDMODSTANDSDYGTIGHED — KLASSE IVA

1.	Refleksanordningen monteres på tilsvarende måde, som den er monteret på køretøjet, men med linsen anbragt vandret og opadrettet.

2.	Man lader en massiv, poleret stålkugle med diameter 13 mm falde én gang lodret fra en højde af 0,76 m på midten af linsen. Kuglen kan være styret, men skal falde frit.

3.	Udførelse af denne prøve ved stuetemperatur må ikke medføre revner i linsen.

---

BILAG 14

PRØVNINGSMETODE — KLASSE IVA

1.	Ansøgeren skal til godkendelse indgive 10 prøveeksemplarer, som afprøves i den i bilag 15 angivne rækkefølge.

2.

Efter kontrol af de i punkt 6.1. til 6.5. angivne specifikationer samt af specifikationerne for form og dimensioner (bilag 5), underkastes de ti prøveeksemplarer en prøvning for varmebestandighed (bilag 10), og, mindst en time efter afslutningen heraf, kontrol af kolorimetriske egenskaber og reflekskoefficient (CIL) (bilag 7) ved en observationsvinkel på 20' og en indfaldsvinkel V = H = 0°, eller om nødvendigt i de i bilag 7 angivne positioner. De to refleksanordninger med henholdsvis den mindste og den største værdi afprøves derpå fuldstændigt efter forskrifterne i bilag 7. Disse 2 prøveeksemplarer opbevares af laboratorierne til eventuel senere kontrol, som måtte vise sig nødvendig.

3.

På tilfældig måde udtages 4 af de 8 resterende prøveeksemplarer, og disse 4 opdeles i 2 grupper med 2 eksemplarer i hver. Gruppe 1 : De 2 prøveemner underkastes først en prøvning for modstandsdygtighed over for vand (bilag 8, punkt 1); er resultatet heraf tilfredsstillende, udføres prøvning for modstandsdygtighed over for brændstoffer og smøreolier (bilag 8, punkt 3 og 4). Gruppe 2 : De 2 prøveeksemplarer underkastes, dersom det er nødvendigt, afprøvning for korrosionsbestandighed (bilag 8, punkt 2), derefter afprøves modstandsdygtigheden af refleksanordningens bagside (bilag 8, punkt 5). Disse 2 prøveeksemplarer underkastes derefter prøvningen af stødmodstandsdygtighed (bilag 13).

4.

Efter at være udsat for de i ovenstående punkt anførte prøvninger skal refleksanordningerne i hver gruppe tilfredsstille følgende krav: 4.1. Have en farve, som tilfredsstiller kravene i bilag 6. Kontrol sker ved en kvalitativ metode, men i tvivlstilfælde skal resultatet efterprøves med en kvantitativ metode. 4.2. Have en reflekskoefficient (CIL), der opfylder kravene i bilag 7. Kontrol sker alene ved en observationsvinkel på 20' og en indfaldsvinkel V = H = 0°, eller om nødvendigt i de bilag 7 angivne positioner.

5.	De tilbageværende fire prøveeksemplarer kan eventuelt anvendes til andre formål.

---

BILAG 15

KRONOLOGISK RÆKKEFØLGE AF PRØVNINGER FOR KLASSE IVA

Bilag nr.

Punkt

Prøvninger

Prøveeksemplarer

a

b

c

d

e

f

g

h

i

j

—

6 (1)

Almindelige forskrifter: visuel kontrol

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

5

—

Former og dimensioner: visuel kontrol

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

10

—

Varme:

48 timer ved 65° ± 20 °C

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

Visuel deformationskontrol

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

6

—

Kolorimetri: visuel kontrol

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

Trikromatiske koordinater i tvivlstilfælde

x

7

—

Fotometri: begrænset til 20′ og V = H = 0°

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

7

—

Komplet fotometri

x

x

8

1

Vand:

10 min. i normal stilling

x

x

10 min. i omvendt stilling

x

x

visuel kontrol

x

x

8

3

Motorbrændstoffer:

5 min

x

x

visuel kontrol

x

x

8

4

Olie:

5 min

x

x

visuel kontrol

x

x

6

—

Kolorimetri: visuel kontrol

x

x

Trikromatiske koordinater i tvivlstilfælde

x

x

7

—

Fotometri: begrænset til 20′ og V = H = 0°

x

x

8

2

Korrosion:

24 timer

x

x

2-timersinterval

x

x

24 timer

x

x

visuel kontrol

x

x

8

5

Bagside

1 min

x

x

visuel kontrol

x

x

13

—

Stød

x

x

visuel inspektion

x

x

6

—

Kolorimetri: visuel kontrol

x

x

Trikromatiske koordinater i tvivlstilfælde

x

x

7

—

Fotometri: begrænset til 20′ og V = H = 0°

x

x

14

2

Indlevering af prøveeksemplarer til myndigheden

x

x

---

(1)  I regulataivet.

---

BILAG 16

PRØVNINGSMETODE FOR ANORDNINGER I KLASSE IB OG IIIB

Refleksanordninger i klasse IB og IIIB skal prøves efter prøvningsmetoderne i bilag 4 og med den kronologiske rækkefølge af prøvninger, der er angivet i bilag 12, dog med undtagelse af prøvningen i bilag 8, punkt 1, som for anordninger i klasse IB og IIIB kan erstattes af prøvningen i bilag 8, punkt 1.2.

---

BILAG 17

MINDSTEKRAV FOR METODER TIL KONTROL AF PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

1.   GENERELT

1.1.   Overensstemmelseskriterierne anses for at være opfyldt i både mekanisk og geometrisk henseende, hvis der ikke forekommer afvigelser ud over uundgåelige variationer, som ligger inden for rammerne af kravene i dette regulativ.

1.2.   Med hensyn til fotometri anses masseproducerede refleksanordninger for at være i overensstemmelse med dette regulativ, hvis ingen af de målte værdier udviser negative afvigelser på mere end 20 % fra de værdier, som er foreskrevet i dette regulativ ved prøvning af en tilfældigt udtaget refleksanordnings fotometriske egenskaber.

1.3.   Kravene til kromaticitetskoordinater skal være opfyldt.

2.   MINIMUMSKRAV TIL KONTROL AF PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE VED FABRIKANTEN

For hver type refleksanordning skal indehaveren af godkendelsesmærket gennemføre mindst nedenstående prøvninger med passende intervaller. Prøvningerne udføres i overensstemmelse med dette regulativs bestemmelser.

Konstateres der ved nogen prøvetagning manglende overensstemmelse hvad angår den pågældende type prøvning, udtages yderligere prøveeksemplarer, som afprøves. Fabrikanten træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at produktionen bringes i overensstemmelse.

2.1.   Prøvningernes art

Overensstemmelsesprøvningerne efter dette regulativ omfatter fotometriske og kolorimetriske egenskaber samt modstandsdygtighed over for vand.

2.2.   Prøvningsmetoder

2.2.1.

Prøvningerne udføres generelt i overensstemmelse med metoderne i dette regulativ.

2.2.2.

Ved alle overensstemmelsesprøvninger, som foretages af fabrikanten, kan der efter tilladelse fra den kompetente myndighed, der er ansvarlig for godkendelsesprøvningerne, benyttes ækvivalente metoder. Fabrikanten skal godtgøre, at de anvendte metoder giver de samme resultater som de metoder, der er foreskrevet i dette regulativ.

2.2.3.

Anvendelse af punkt 2.2.1 og 2.2.2 forudsætter jævnlig kalibrering af prøvningsapparaturet og dets overensstemmelse med målinger foretaget af en kompetent myndighed.

2.2.4.

I alle tilfælde anvendes de referencemetoder, som er foreskrevet i dette regulativ, navnlig ved administrativ kontrol og prøveudtagning.

2.3.   Prøvetagningens art

Der udtages på tilfældig måde prøver af refleksanordninger fra en ensartet produktionsbatch. Ved en ensartet batch forstås et sæt refleksanordninger af samme type, defineret i henhold til fabrikantens produktionsmetoder.

Bedømmelsen skal sædvanligvis dække serieproduktion fra de enkelte fabrikker. En fabrikant kan dog samle resultaterne for samme type hidrørende fra flere fabrikker, som drives med samme kvalitetssystem og samme kvalitetsstyring.

2.4.   Målte og registrerede fotometriske egenskaber

Den refleksanordning, der er udtaget med henblik på kontrol, underkastes fotometriske målinger for minimumsværdier i de punkter og kromaticitetskoordinater, som er foreskrevet i regulativet.

2.5.   Godkendelseskriterier

Fabrikanten er ansvarlig for, at der gennemføres en statistisk undersøgelse af prøvningsresultaterne, og for, at der efter aftale med den kompetente myndighed fastsættes kriterier for godkendelsen af de pågældende produkter, for at de kan være i overensstemmelse med de specifikationer, der er fastsat for overensstemmelseskontrol af produktionen i dette regulativs punkt 8.1.

Godkendelseskriterierne skal være fastlagt således, at der med en konfidensgrænse på 95 % er en sandsynlighed på mindst 0,95 for at bestå kontrollen i overensstemmelse med bilag 18 (første prøveudtagning).

---

BILAG 18

MINDSTEKRAV TIL PRØVEUDTAGNING VED EN INSPEKTØR

1.   GENERELT

1.1.   Overensstemmelseskriterierne anses for at være opfyldt i både mekanisk og geometrisk henseende, hvis der ikke forekommer afvigelser ud over uundgåelige variationer, som ligger inden for rammerne af kravene i dette regulativ.

1.2.   Hvad angår fotometriske præstationer anses masseproducerede refleksanordninger ikke for uoverensstemmende, såfremt, ved prøvning af de fotometriske præstationer af enhver på tilfældig måde udtaget refleksanordning:

1.2.1.

ingen målt værdi afviger i ugunstig retning med mere end 20 % fra de mindsteværdier, som foreskrives i dette regulativ.

1.2.2.

Der ses bort fra refleksanordninger med åbenbare fejl.

1.3.   Kravene til kromaticitetskoordinater skal være opfyldt.

2.   FØRSTE PRØVEUDTAGNING

Ved første prøveudtagning udtages fire refleksanordninger på tilfældig måde. Det første sæt på to prøveeksemplarer mærkes A og det andet sæt B.

2.1.   Overensstemmelseskriterierne anses for at være opfyldt

2.1.1.

Efter udtagning af prøver ved den i figuren i dette bilag viste procedure anses masseproducerede refleksanordninger ikke for uoverensstemmende, såfremt afvigelserne af de målte værdier for refleksanordningerne i ugunstige retning er: 2.1.1.1. prøve A A1: én refleksanordning 0 % én refleksanordning ikke over 20 % A2: begge refleksanordninger over 0 % men ikke over 20 % gå til prøve B   2.1.1.2. prøve B B1: begge refleksanordninger 0 %

2.2.   Manglende overensstemmelse

2.2.1.

Efter udtagning af prøver ved den i figuren i dette bilag viste procedure anses masseproducerede refleksanordninger for uoverensstemmende, og fabrikanten anmodes om at bringe sin produktion i overensstemmelse med forskrifterne (justering), såfremt afvigelserne af de målte værdier for refleksanordningerne er: 2.2.1.1. prøve A A3: én refleksanordning ikke over 20 % én refleksanordning over 20 % men ikke over 30 % 2.2.1.2. prøve B B2: i tilfælde af A2   én refleksanordning over 0 % men ikke over 20 % én refleksanordning ikke over 20 % B3: i tilfælde af A2   én refleksanordning 0 % én refleksanordning over 20 % men ikke over 30 %

2.3.   Inddragelse af godkendelse

Efter udtagning af prøver ved den i figuren i dette bilag viste procedure anses prøverne for uoverensstemmende, og punkt 9 vil blive bragt i anvendelse, såfremt afvigelserne af de målte værdier for refleksanordningerne er:

2.3.1.

prøve A A4: én refleksanordning ikke over 20 % én refleksanordning over 30 % A5: begge refleksanordninger over 20 %

2.3.2.

prøve B B4: i tilfælde af A2   én refleksanordning over 0 % men ikke over 20 % én refleksanordning over 20 % B5: i tilfælde af A2   begge refleksanordninger over 20 % B6: i tilfælde af A2   én refleksanordning 0 % én refleksanordning over 30 %

3.   GENTAGELSE AF PRØVEUDTAGNING

I tilfælde A3, B2 og B3 skal prøveudtagningen senest to måneder efter anmeldelsen gentages ved udtagning af en tredje prøve C bestående af to refleksanordninger og en fjerde prøve D bestående af to refleksanordninger, fra beholdningen af enheder, som er produceret efter justering.

3.1.   Overensstemmelseskriterierne anses for at være opfyldt

3.1.1.

Efter udtagning af prøver ved den i figuren i dette bilag viste procedure anses masseproducerede refleksanordninger ikke for uoverensstemmende, såfremt afvigelserne af de målte værdier for refleksanordningerne i er: 3.1.1.1. prøve C C1: én refleksanordning 0 % én refleksanordning ikke over 20 % C2: begge refleksanordninger over 0 % men ikke over 20 % gå til prøve D   3.1.1.2. prøve D D1: i tilfælde af C2   begge refleksanordninger 0 %

3.2.   Manglende overensstemmelse

3.2.1.

Efter udtagning af prøver ved den i figuren i dette bilag viste procedure anses masseproducerede refleksanordninger for uoverensstemmende, og fabrikanten anmodes om at bringe sin produktion i overensstemmelse med forskrifterne (justering), såfremt afvigelserne af de målte værdier for refleksanordningerne er: 3.2.1.1. prøve D D2: i tilfælde af C2   én refleksanordning over 0 % men ikke over 20 % én refleksanordning ikke over 20 %

3.3.   Inddragelse af godkendelse

Efter udtagning af prøver ved den i figuren i dette bilag viste procedure anses prøverne for uoverensstemmende, og punkt 9 vil blive bragt i anvendelse, såfremt afvigelserne af de målte værdier for refleksanordningerne er:

3.3.1.

prøve C C3: én refleksanordning ikke over 20 % én refleksanordning over 20 % C4: begge refleksanordninger over 20 %

3.3.2.

prøve D D3: i tilfælde af C2   én refleksanordning 0 % eller over 0 % én refleksanordning over 20 %

4.   MODSTANDSDYGTIGHED OVER FOR VAND

For så vidt angår kontrol af modstandsdygtighed over for indtrængende vand anvendes følgende metode:

En af refleksanordningerne fra prøve A, udtaget efter proceduren i figuren i dette bilag, prøves i henhold til den metode, der er beskrevet i punkt 1 i bilag 8, henholdsvis punkt 3 i bilag 3 for så vidt angår refleksanordninger i klasse IVA.

Refleksanordningerne anses for acceptable, hvis denne prøvning bestås.

Hvis prøvningen af prøve A ikke er opfyldt, skal begge refleksanordninger i prøve B undergå samme prøvningsprocedure, og begge skal bestå prøvningen.

Figur

---