41990X0116

RESOLUTION VEDTAGET AF RAADET OG MEDLEMSSTATERNES SUNDHEDSMINISTRE, FORSAMLET I RAADET den 22. december 1989 om bekaempelse af AIDS (90/C 10/02)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER OG MEDLEMSSTATERNES SUNDHEDSMINISTRE, FORSAMLET I RAADET, som henviser til Traktaterne om Oprettelse af De Europaeiske Faellesskaber, som tager hensyn til den faelles holdning til bekaempelse af AIDS, som blev fastlagt i 1986, og som siden er blevet udbygget (1); er fortsat bekymrede over den stigende udbredelse af AIDS-epidemien i Faellesskabets medlemsstater, og over de sociale, oekonomiske, juridiske og etiske foelger heraf; erindrer om konklusionerne af 16. maj 1989 (2), hvori det fastslaas, at smitte ved indsproejtning af narkotiske stoffer vaekker alvorlig bekymring hos de ansvarlige paa sundhedsomraadet; understreger, at alle medlemsstaterne har gjort en meget betydelig indsats inden for forskning, behandling og forebyggelse, og at der paa faellesskabsplan er udfoldet store bestraebelser for at koordinere forskningen; fastslaar, at der til trods for de opmuntrende fremskridt paa forskningsomraadet vil gaa flere aar, inden der i stoerre omfang vil vaere adgang til vacciner og effektive behandlinger; minder om betydningen af det internationale samarbejde, navnlig med Verdenssundhedsorganisationen og med Europaraadet; finder det hensigtsmaessigt over for alle Europas borgere paa ny at bekraefte og praecisere de principper, der skal danne grundlaget for forebyggelsen og bekaempelsen af AIDS; henviser desuden til deres konklusioner af 15. maj 1987 (3) om udarbejdelse af en handlings- og samordningsplan mellem medlemsstaterne og paa faellesskabsplan; vedtager med henblik herpaa at styrke samordningen mellem den nationale indsats og faellesskabsindsatsen og at fremme aktiviteter af faelles interesse. A. Faelles principper for bekaempelse af AIDS I. Forebyggelse1. I bekaempelsen af AIDS skal der ud over forskningen fortsat gives foersteprioritet til forebyggende oplysningsarbejde paa sundhedsomraadet. 2. Oplysningerne skal vaere klare og fuldstaendige, og det skal understreges, at HIV-smitte og AIDS ikke retfaerdiggoer nogen som helst form for frygtreaktion eller diskrimination. 3. I forbindelse med oplysningsforanstaltningerne paa sundhedsomraadet skal der gives tilpassede informationer: dels er det absolut noedvendigt, at den brede offentlighed og i saerdeleshed de unge generelt informeres om forebyggende foranstaltninger; dels boer saadanne informationer foelges op af lokale eller maalrettede foranstaltninger.Der skal laegges saerlig vaegt paa midler, der goer det muligt at komme i kontakt med narkomaner og de personer, der er mest marginaliserede. 4. I forebyggelsen skal indgaa bedre adgang til passende personlig raadgivning og til de tilgaengelige midler til beskyttelse mod virus, bl.a. praeservativer og risikofrit injektionsudstyr. 5. Disse foranstaltninger skal evalueres regelmaessigt og omhyggeligt. II. Anvendelse af diagnostiske undersoegelser1. Der skal vaere bred adgang til passende diagnostiske undersoegelser paa et frivilligt og fortroligt grundlag inden for rammerne af de offentlige sundhedssystemer.Hvis det viser sig noedvendigt, kan der indfoeres supplerende undersoegelser for at give enkeltpersoner mulighed for at lade sig undersoege anonymt og om muligt gratis. 2. Saadanne undersoegelser skal indgaa som led i en individuel forebyggelse og skal altid ledsages af oplysning og raadgivning fra kvalificerede personer. 3. Paa baggrund af den nuvaerende viden berettiger hensynet til den offentlige sundhed paa ingen maade, at der foretages systematiske og obligatoriske undersoegelser af enkeltpersoner, dvs. undersoegelser uden forudgaaende underretning af eller samtykke fra de undersoegte personer. Denne praksis er isaer ineffektiv set ud fra et forebyggelsessynspunkt. 4. Forbedring af de epidemiologiske data som led i langtidsundersoegelser eller prognoser og folkesundhedsundersoegelser kraever anvendelse af egnede strategier. 5. Der skal goeres en aktiv indsats for at udbygge de fremskridt, der er gjort med hensyn til den medicinske anvendelse af stoffer af human oprindelse (som f.eks. blod og blodprodukter, organer og vaev, sperm). Foelgende forhold er af stoerste betydning for sikkerheden i forbindelse med anvendelsen af saadanne stoffer og isaer for sikkerheden ved blodtransfusioner: de skal vaere afgivet frivilligt og gratis; der skal fortsat ved hver afgivning foretages passende undersoegelser (serologisk undersoegelse for AIDS-virus); der skal udformes en informationspolitik over for donorer med henblik paa at udelukke risikodonorer, og der skal foretages en streng, sammenlignelig, kvalitetskontrol inden for Faellesskabet. III. Bekaempelse af diskrimination1. Enhver diskrimination af personer med AIDS eller HIV-infektion er en overtraedelse af menneskerettighederne og foerer til udelukkelse og stigmatisering, hvorved den virker haemmende for en effektiv forebyggelsespolitik. 2. Den frie bevaegelighed for personer, varer og tjenesteydelser i Faellesskabet og den ligebehandling, der er fastsat i Traktaterne, er sikret og skal fortsat vaere det. 3. Der skal derfor udvises den stoerst mulige agtpaagivenhed i bekaempelsen af enhver form for diskrimination, navnlig ved ansaettelse, paa arbejdspladsen, i skolen samt med hensyn til bolig og sygesikring. 4. Med hensyn navnlig til bolig og private forsikringer boer der soeges efter loesninger, der forener de oekonomiske interesser med princippet om ikke-diskrimination. IV. Den medicinske og sociale behandling af seropositive og syge1. For at give de ramte personer mulighed for fuldt ud at drage nytte af den forbedring, der er sket med hensyn til behandling og diagnosticering, boer der sikres en saa bred og saa tidlig adgang til behandling som muligt. 2. Der i givet fald behov for specifikke foranstaltninger navnlig for saa vidt angaar personer, der ikke er omfattet af nogen social sikring, hvilket hyppigt er tilfaeldet med narkomaner eller tidligere narkomaner. 3. Udbredelse af oplysninger om de loesninger, der er blevet afproevet i visse lande med et positivt resultat, boer fremmes og stoettes, navnlig paa faellesskabsplan. 4. Ikke-statslige organisationer, hvad enten de bestaar af ramte personer eller af andre, der er beroert af epidemien, spiller en vaesentlig rolle i forbindelse med den psykosociale behandling af de ramte personer. Denne rolle boer udbygges og i hoejere grad anerkendes. B. Konkrete aktiviteter: handlingsplan I. Grundforskning og anvendt forskningFaellesskabets forskningspolitik centreres i oejeblikket isaer om vacciner, behandlingsformer og virologi, samt om, hvordan bekaempelsen af AIDS kan indpasses i sundhedsvaesenet, isaer i udviklingslandene. Denne politik boer fortsaettes og styrkes med alle fornoedne midler. II. Forskning i og evaluering af de sociale og oekonomiske foelgerEt bedre kendskab til AIDS-patogenesen boer ligeledes ledsages af en bedre forstaaelse af sygdommens psykosociale, oekonomiske og demografiske foelger for de europaeiske samfund og for verden som helhed. Kommissionen opfordres til at lade foelgende emner indgaa i de samordnede forskningsaktiviteter: en analyse og en evaluering af behovet for behandling, forskning i adfaerd og adfaerdsbestemmende faktorer navnlig for saa vidt angaar forebyggelse, udvikling af metodologier til evaluering af forebyggende foranstaltninger, analyse af de sociale og oekonomiske foelger samt udarbejdelse af relevante skoen og scenarier. III. Internationalt samarbejdeRaadet noterer sig de aktiviteter, der allerede er ivaerksat inden for rammerne af det program for bekaempelse af AIDS i udviklingslandene, som blev vedtaget den 21. maj 1987. Uden i oevrigt at foregribe en senere prioritering af Faellesskabets indsats finder Raadet det hensigtsmaessigt at fortsaette og styrke disse aktiviteter, som skal vaere i overensstemmelse med Raadets og sundhedsministrenes faelles strategi. Faellesskabet skal spille en selvstaendig rolle paa dette omraade, i snaevert samarbejde med medlemsstaterne, Verdenssundhedsorganisationen og andre kompetente internationale organisationer. IV. Overvaagning af den epidemiologiske situation i FaellesskabetI betragtning af det store arbejde, der allerede er gjort for at forbedre den almindelige ordning for indsamling af epidemiologiske data, og navnlig paa baggrund af konklusionerne vedtaget af Raadet og sundhedsministrene, forsamlet i Raadet, den 15. december 1988 og 16. maj 1989 (1), opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til hver paa deres omraade- at fortsaette forbedringen af den almindelige ordning for indsamling af epidemiologiske data, isaer de nationale overvaagningsordninger-regelmaessigt at tilsende Det Europaeiske Center for epidemiologisk overvaagning af AIDS (WHO's Collaborating Centre i Paris) de foreliggende epidemiologiske data og sikre hensigtsmaessig adgang til dette centers database-at udvikle samordnede epidemiologiske undersoegelser, der goer det muligt at vurdere den nuvaerende situation og epidemiens dynamik-at laegge disse oplysninger til grund for den senere udvikling af forebyggelses- og behandlingsstrategier-i samarbejde med eksperter, der er udpeget af medlemsstaterne og Det Europaeiske Center, at fastlaegge metodologiske fremgangsmaader for dermed at sikre en bedre sammenlignelighed af de epidemiologiske data. Kommissionen paaser, at der ydes passende faellesskabsstoette til udfoerelsen af samtlige disse opgaver. V. Udvikling af foranstaltninger til bekaempelse af AIDSI konklusionerne vedtaget af Raadet og sundhedsministrene, forsamlet i Raadet, den 16. maj 1989 (2),- opfordredes Kommissionen til inden udgangen af 1989 at udarbejde og forelaegge Raadet et program vedroerende forebyggelse af AIDS blandt stofmisbrugere, der indtager narkotika parenteralt-opfordredes Kommissionen til i forbindelse med det indre marked at undersoege harmoniseringsmulighederne vedroerende praeservativer og test-kits-fik ad hoc-gruppen vedroerende AIDS til opgave i snaevert samarbejde med Kommissionen og med Kommissionens deltagelse at udbygge udvekslingen af oplysninger om resultaterne af vurderingen af nationale forebyggende foranstaltninger, herunder oplysningskampagner, og om erfaringerne med hensyn til bevidstgoerelse af sundhedspersonalet samt endvidere at undersoege mulighederne for paa faellesskabsplan at forbedre de sikkerhedskrav, der stilles til organer, vaev, sperm og blod, for saa vidt angaar HIV: a) Kommissionen opfordres til ud fra de retningslinjer, som Raadet har udstukket i denne resolution, og i snaevert samarbejde med medlemsstaterne samt eventuelt med bistand fra eksperter, som hver medlemsstat udnaevner,- at udbygge udvekslingen af oplysninger og erfaringer paa de omraader, der er af stoerst betydning for bekaempelsen af AIDS, saerlig de i bilaget anfoerte, samt at udbygge de deraf foelgende samordningsbestraebelser-at udarbejde og saa hurtigt som muligt forelaegge Raadet forslag om fastsaettelse af de naermere retningslinjer for og indhold af en handlingsplan, der omfatter de relevante forebyggende og kontrolmaessige foranstaltninger vedroerende AIDS, herunder koordinering af de pilotprojekter, som medlemsstaterne gennemfoerer, samt bidrag til forberedelsen af faellesskabsaktioner inden for international forskning og samarbejde. b)Ad hoc-gruppen vedroerende AIDS faar i overensstemmelse med de tidligere konklusioner fra Raadet og sundhedsministrene til opgave at fortsaette sit arbejde, bl.a. med hensyn til udveksling af oplysninger og erfaringer, at behandle de meddelelser og forslag, som Kommissionen forelaegger, og at aflaegge rapport til Raadet om ivaerksaettelsen af denne resolution. BILAG PRIORITEREDE EMNER FOR UDVEKSLINGEN AF OPLYSNINGER OG ERFARINGER I. Emner, som indgaar i tidligere konklusioner- Evaluering af nationale forebyggende foranstaltninger, herunder oplysningskampagner og problemer, der kan vedroere kvinder eller visse bestemte kategorier af personer.-Forebyggende foranstaltninger for saa vidt angaar narkomaner.-De tekniske muligheder for at goere anvendelsen af stoffer af human oprindelse mere sikker. II.Nye emner-Behandlingen af ramte personer.-Sundhedsoplysning af unge.-Ivaerksaettelse af konklusionerne fra Raadet og sundhedsministrene, forsamlet i Raadet, om AIDS og arbejdspladsen. (1) EFT nr. C 184 af 23. 7. 1986, s. 21,EFT nr. C 178 af 7. 7. 1987, s. 1,EFT nr. C 197 af 27. 7. 1988, s. 8,EFT nr. C 28 af 3. 2. 1989, s. 1, ogEFT nr. C 185 af 22. 7. 1989, s. 3.

(2)EFT nr. C 185 af 22. 7. 1989, s. 3.

(3) EFT nr. C 178 af 7. 7. 1987, s. 1.

(1) EFT nr. C 28 af 3. 2. 1989, s. 1, ogEFT nr. C 185 af 22. 7. 1989, s. 7.

(2) EFT nr. C 185 af 22. 7. 1989, s. 3.