41989X0203(01)

KONKLUSIONER vedtaget af Raadet og medlemsstaternes sundhedsministre, forsamlet i Raadet, den 15. december 1988 om AIDS paa arbejdspladsen (89/C 28/02)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER OG MEDLEMSSTATERNES SUNDHEDSMINISTRE, FORSAMLET I RAADET,

drager foelgende konklusioner af udvekslingen af erfaringer med AIDS paa arbejdspladsen: I. Indledning

1. Der er paa arbejdspladserne ikke risiko for at blive smittet med human immunodeficiency virus (HIV) eller for at faa paafoert AIDS. Dette gaelder ogsaa for arbejdspladser inden for sundhedssektoren og sektoren for kropspleje, saafremt hygiejnekravene overholdes.

Virksomhederne kan dog blive konfronteret med AIDS-problemet, selv om det endnu er sjaeldent forekommende.

Virksomhederne boer derfor forberede sig paa at imoedegaa denne situation paa en rimelig og fornuftig maade for at undgaa problemer, som kan skabe aengstelse eller endog panik.

2. Med disse konklusioner, som bygger paa Verdenssundhedsorganisationens principper, oensker Raadet for De Europaeiske Faellesskaber og medlemsstaternes sundhedsministre, forsamlet i Raadet, blot at tilskynde virksomhederne til inden for virksomhedernes rammer at indfoere AIDS-oplysning og fremme en menneskeligadfaerd over for AIDS-smittede eller -syge arbejdstagere. I den forbindelse boer de store virksomheder gaa i spidsen, da de har flest ressourcer.

3. I disse bestraebelser boer virksomhederne raadfoere sig eller samarbejde med institutioner, der repraesenterer arbejdstagerne.

II. Oplysning

4. Da den sociale adfaerd ofte paavirkes negativt af manglende eller forkert oplysning, boer virksomhederne med bistand fra de personer, der normalt udfoerer forebyggende arbejde dér (bedriftslaeger, eksperter i arbejdsmedicin osv. alt efter landet) overveje at udforme en effektiv AIDS-oplysningspolitik, der er tilpasset den enkelte virksomheds saerlige arbejdsmiljoe, og dette boer ske endnu inden der opstaar konkrete tilfaelde.

5. Virksomhedsledere, overordnet personale og personalerepraesentanter udgoer maalgrupperne for en saadan politik, da de spiller en vigtig rolle i meningsdannelsen blandt de ansatte, som de leder eller repraesenterer, samt i disses optraeden.

Det er klart, at laegers tavshedspligt skal respekteres.

6. Det kan ogsaa blive noedvendigt at rette henvendelse til andre personalegrupper for at daempe uberettiget frygt.

Man kunne f.eks. vejlede ansatte, som kan give foerstehjaelp, med hensyn til betydningen af at iagttage de grundlaeggende hygiejneforholdsregler, og personale, der udsendes til lande, hvor blod til transfusion ikke er undersoegt for HIV-antistoffer.

III. AIDS-test

7. HIV-smittede eller AIDS-syge udgoer ikke nogen risiko for deres kolleger paa arbejdspladsen.

Det er saaledes ikke berettiget at underkaste nye medarbejdere en HIV-test foer ansaettelse.

AIDS-tests ved den regelmaessige laegeundersoegelse paa arbejdspladsen er heller ikke nogen egnet metode til AIDS-bekaempelse.

IV. HIV-smittede ansatte

8. En HIV-smittet uden AIDS-sygdomssymptomer boer betragtes og behandles som en normal, arbejdsdygtig arbejdstager.

9. Arbejdstagerne boer ikke vaere forpligtede til at underrette deres arbejdsgiver om, at de er HIV-smittede.

10. Hvis en arbejdstager i virksomheden vides at vaere HIV-smittet, boer de foresatte og lederne goere alt for at beskytte vedkommende mod enhver fordoemmelse eller forskelsbehandling.

Forstaaelse og moralsk stoette spiller en vaesentlig rolle, naar det drejer sig om at klare disse tilfaelde paa bedste maade.

V. Omgang med AIDS-syge arbejdstagere

11. Arbejdstagere med AIDS i udbrud boer behandles paa samme maade som arbejdstagere med andre alvorlige sygdomme, som indvirker paa udfoerelsen af deres arbejdsopgaver.

Saafremt disse arbejdstageres fysiske tilstand svaekkes, boer der ske en tilpasning af deres arbejde eller deres arbejdstid, saaledes at de kan fortsaette med at arbejde saa laenge som muligt.

12. De paagaeldende personer boer have adgang til oplysnings- og uddannelsesprogrammer.