(1)

Rådet vedtog den 26. juli 2010 afgørelse 2010/413/FUSP (1) om restriktive foranstaltninger over for Iran.

(2)

Med støtte fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«) indgik Kina, Frankrig, Tyskland, Den Russiske Føderation, Det Forenede Kongerige og De Forenede Stater den 14. juli 2015 en aftale med Iran om en langsigtet samlet løsning på det iranske atomspørgsmål. Den fulde gennemførelse af den fælles omfattende handlingsplan (JCPOA) skulle sikre, at det iranske atomprogram udelukkende har fredelig karakter, og medføre en samlet ophævelse af alle atomrelaterede sanktioner.

(3)

De Forenede Nationers Sikkerhedsråd (FN's Sikkerhedsråd) vedtog den 20. juli 2015 resolution 2231 (2015), som godkender JCPOA, opfordrer til fuldstændig gennemførelse heraf i overensstemmelse med tidsplanen i JCPOA og foreskriver handlinger, der skal udføres i overensstemmelse med JCPOA.

(4)

Rådet udtrykte tilfredshed med og tilsluttede sig den 20. juli 2015 JCPOA og forpligtede sig til at overholde dens betingelser og følge den vedtagne gennemførelsesplan. Rådet støttede også fuldt ud FN's Sikkerhedsråds resolution 2231 (2015).

(5)

Den 18. oktober 2015 vedtog Rådet erklæring 2015/C 345/01 (2), hvori Rådet noterer sig, at tilsagnet om at ophæve alle Unionens atomrelaterede sanktioner i overensstemmelse med JCPOA ikke berører den ordning til bilæggelse af tvister, der er fastsat i JCPOA, eller genindførelsen af Unionens sanktioner, såfremt Iran i væsentlig grad ikke overholder sine tilsagn i henhold til den fælles omfattende handlingsplan. Desuden gav Rådet tilsagn om straks at genindføre alle Unionens atomrelaterede sanktioner, der var blevet suspenderet eller ophævet, såfremt Iran i væsentlig grad ikke overholder sine tilsagn i henhold til JCPOA, efter en fælles henstilling til Rådet fra Unionens højtstående repræsentant, Frankrig, Tyskland og Det Forenede Kongerige.

(6)

Den højtstående repræsentant som koordinator for JCPOA's fælles kommission (»koordinatoren«) modtog den 14. januar 2020 en skrivelse fra udenrigsministrene fra Frankrig, Tyskland og Det Forenede Kongerige, hvori der henvises til en sag vedrørende gennemførelsen af Irans tilsagn i henhold til JCPOA, til den fælles kommission med henblik på bilæggelse gennem ordningen for bilæggelse af tvister, jf. punkt 36 i JCPOA. Samme dag udsendte koordinatoren en erklæring om, at han ville føre tilsyn med processen med ordningen for bilæggelse af tvister (»processen«).

(7)

Den 24. januar 2020 udsendte koordinatoren en erklæring om, at han i henhold til processen havde gennemført omfattende bilaterale og kollektive konsultationer, og at alle deltagere i JCPOA på ny havde bekræftet, at de var fast besluttede på at bevare JCPOA, hvilket var i alles interesse. Koordinatoren anførte, at uanset forskelligheder vedrørende midler var der enighed om, at der er brug for mere tid på grund af de involverede spørgsmåls kompleksitet. Fristen for processen blev derfor forlænget. Alle involverede parter blev enige om at føre drøftelser på ekspertniveau og adressere betænkeligheder vedrørende nuklear gennemførelse samt de bredere konsekvenser af De Forenede Staters udtræden af JCPOA og landets genindførelse af sanktioner over for Iran, i hvilken forbindelse alle deltagere i JCPOA har udtrykt beklagelse.

(8)

Den 21. december 2020 fremhævede deltagerne i JCPOA i en fælles ministererklæring om JCPOA på ny deres tilsagn om at bevare aftalen og understregede deres respektive bestræbelser i denne henseende. I erklæringen blev det understreget, at ministrene havde drøftet, at det fortsat er afgørende, at alle gennemfører JCPOA fuldt ud og effektivt samt behovet for at adressere igangværende gennemførelsesudfordringer, herunder om tilsagn om ikkespredning af kernevåben og ophævelse af sanktioner. Ministrene blev enige om at fortsætte deres dialog for at sikre, at alle parter gennemfører JCPOA fuldt ud. Ministrene anerkendte muligheden for USA's tilbagevenden til JCPOA og understregede, at de er rede til at håndtere denne tilbagevenden positivt i en fælles indsats.

(9)

Fra april 2021 til august 2022 førte koordinatoren diplomatiske drøftelser for at forhandle om De Forenede Staters tilbagevenden til JCPOA og for at sikre, at Iran gennemfører JCPOA fuldt ud og effektivt. På trods af disse bestræbelser, herunder flere møder med den fælles kommission i denne periode, var det ikke muligt at nå til enighed.

(10)

Den 14. september 2023 modtog koordinatoren en skrivelse fra udenrigsministrene fra Frankrig, Tyskland og Det Forenede Kongerige vedrørende gennemførelsen af JCPOA. Udenrigsministrene fremførte, at Iran havde misligholdt aftalen siden 2019, og at dette ikke var blevet løst gennem processen. De gav udtryk for, at de ikke agter at tage skridt til at ophæve yderligere sanktioner den 18. oktober 2023 på overgangsdagen for JCPOA. Samme dag udsendte koordinatoren en erklæring om, at han havde rundsendt ministerskrivelsen til de øvrige deltagere i JCPOA, og at han ville konsultere alle deltagere i JCPOA om vejen frem.

(11)

Den 6. oktober 2023 udsendte koordinatoren en erklæring om, at spørgsmålet om Irans gennemførelse af tilsagnene i henhold til JCPOA efter konsultationer med deltagerne i JCPOA fortsat var uafklaret på grund af de forskellige synspunkter, som blev fremført.

(12)

Rådet vedtog den 16. oktober 2023 afgørelse (FUSP) 2023/2195 (3), som ændrede afgørelse 2010/413/FUSP. Rådet fandt, at Unionen havde gyldige grunde til efter overgangsdagen for JCPOA at opretholde de restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder, som er opført på listen i bilag I og II til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP og bilag VIII og IX til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 (4). Navnene på disse personer og enheder blev derfor overført fra bilag I til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP til nævnte afgørelses bilag II og fra bilag VIII til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 til nævnte forordnings bilag IX.

(13)

Rådet fandt endvidere, at Unionen havde gyldige grunde til efter overgangsdagen for JCPOA at opretholde de restriktive foranstaltninger for tjenester til finansielle betalingsmeddelelser, de restriktive foranstaltninger i tilknytning til transportsektoren og til spredningsfølsomme nukleare aktiviteter og tilknyttede tjenester, og de restriktive foranstaltninger for metaller og tilknyttede tjenester, for software og tilknyttede tjenester og for våben og tilknyttede tjenester.

(14)

Rådet fandt også, at Unionen havde gyldige grunde til efter overgangsdagen for JCPOA ikke at ophæve de restriktive foranstaltninger, som blev suspenderet på gennemførelsesdagen for JCPOA ved Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1863 (5).

(15)

Den 28. august 2025 modtog koordinatoren og formanden for FN's Sikkerhedsråd en skrivelse fra udenrigsministrene fra Frankrig, Tyskland og Det Forenede Kongerige vedrørende gennemførelsen af JCPOA. Ved denne skrivelse underrettede udenrigsministrene FN's Sikkerhedsråd om, at de på grundlag af faktuelle beviser mente, at Iran i væsentlig grad ikke overholder sine tilsagn i henhold til JCPOA, hvorved proceduren for genindførelse af de FN-sanktioner, der blev ophævet i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 2231 (2015), indledes i overensstemmelse med punkt 11 i FN's Sikkerhedsråds resolution 2231 (2015).

(16)

I overensstemmelse med Rådets erklæring 2015/C 345/01 sendte den højtstående repræsentant, Frankrig og Tyskland den 29. august 2025 en fælles henstilling til Rådet, hvori de henstillede, at alle Unionens atomrelaterede sanktioner, som var blevet suspenderet eller ophævet eller begge dele, uden ophold genindføres, når FN-sanktionerne er blevet genindført, i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 2231 (2015).

(17)

Den 27. september 2025 havde FN's Sikkerhedsråd ikke vedtaget en ny resolution om at fortsætte ophævelsen af sanktioner senest 30 dage efter underretningen af 28. august 2025. Derfor skal bestemmelserne i FN's Sikkerhedsråds resolutioner 1696 (2006), 1737 (2006), 1747 (2007), 1803 (2008), 1835 (2008) og 1929 (2010) i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 37 i JCPOA genindføres.

(18)

Rådet finder, at Unionen har gyldige grunde til at genindføre alle Unionens atomrelaterede sanktioner over for Iran, som er blevet suspenderet eller ophævet i henhold til JCPOA.

(19)

I den forbindelse og i betragtning af Irans spredningsaktiviteter mener Rådet, at de strengeste restriktioner, navnlig med hensyn til produkter, materiel, udstyr, varer og teknologi opført på listerne fra Gruppen af Leverandører af Nukleart Materiale og missilteknologikontrolregimet, bør fastholdes.

(20)

I overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 37 i JCPOA skal genindførelsen af restriktive foranstaltninger ikke finde anvendelse med tilbagevirkende kraft på kontrakter, der er indgået inden den 30. september 2025, eller på tilknyttede kontrakter med henblik på opfyldelse af sådanne kontrakter, forudsat at de aktiviteter, der er omfattet heraf, og opfyldelsen af disse kontrakter, er i overensstemmelse med JCPOA og de genindførte bestemmelser.

(21)

Der er behov for yderligere handling fra Unionens side for at gennemføre visse foranstaltninger.

(22)

Afgørelse 2010/413/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 1, stk. 2, affattes således:

2)

Artikel 3c affattes således:

3)

Artikel 3d affattes således:

4)

Artikel 4b, stk. 1, 2, 3 og 4 affattes således:

5)

Artikel 4f affattes således:

6)

Artikel 4h affattes således:

7)

Artikel 4j affattes således:

8)

Artikel 7 affattes således:

9)

I artikel 15 foretages følgende ændringer:

10)

Artikel 18 affattes således:

11)

I artikel 19 foretages følgende ændringer:

12)

I artikel 20 foretages følgende ændringer:

13)

Artikel 22 affattes således:

14)

Artikel 23 affattes således:

15)

Artikel 24, stk. 1 og 2, affattes således:

16)

Artikel 25 affattes således:

17)

I artikel 26 foretages følgende ændringer:

18)

Artikel 26a, 26b, 26c, 26d, 26f og 26g udgår.

19)

Bilag III, IV, V og VI udgår.