(1)

Den 21. november 2023 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af erythritol med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»det pågældende land« eller »Kina«) på grundlag af artikel 5 i grundforordningen. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 9. oktober 2023 af Jungbunzlauer S.A.(»klageren«). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for erythritol, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Kommissionen gjorde importen af den pågældende vare til genstand for registrering ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1608 (3) (»forordningen om registrering«).

(4)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt klageren, de kendte eksporterende producenter og myndighederne i Folkerepublikken Kina, kendte importører, forhandlere og brugere om indledningen af undersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(5)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(6)

Efter indledningen af undersøgelsen fremsatte China Chamber of Commerce of Metals, Minerals and Chemical Importers and Exporters (»CCCMC«), en organisation, der er bemyndiget af fire eksporterende producenter (4) til at repræsentere dem i denne undersøgelse vedrørende undersøgelsens aspekter vedrørende skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser, bemærkninger vedrørende klagen og indledningen af undersøgelsen, og om væsentlig skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser.

(7)

CCCMC hævdede, at klageren ikke fremlagde oplysninger som krævet i grundforordningens artikel 5, stk. 2, og at Kommissionen ikke foretog en behørig fornyet undersøgelse af oplysningerne i klagen, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 3.

(8)

CCCMC hævdede navnlig, at klageren undlod at tage behørigt hensyn til produktivitet, lønninger til personale og reelle faktorer, der påvirkede priserne. Organisationen hævdede desuden, at klagen delvist manglede data om beskæftigelse (ingen opdeling af administrativt personale og direkte arbejdskraft i produktionen af erythritol), investeringsafkast, evne til at rejse kapital eller investeringer og den faktiske og potentielle indvirkning på likviditeten.

(9)

Kommissionen bemærkede indledningsvis, at den foretog sin undersøgelse af klagen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 5 og konkluderede, at betingelserne for at indlede en undersøgelse var opfyldt, dvs. at der var tilstrækkelige beviser til at indlede undersøgelsen.

(10)

I henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 2, skal en klage indeholde de oplysninger, som klageren med rimelighed kan forventes at være i besiddelse af. Den retlige standard for de beviser, der kræves for at indlede en undersøgelse (»tilstrækkelige« beviser), adskiller sig fra den, der er nødvendig med henblik på en foreløbig eller endelig konstatering af, om der foreligger dumping, skade eller årsagssammenhæng. Derfor kan beviser, som i mængde eller kvalitet ikke er tilstrækkelige til at begrunde en foreløbig eller endelig konstatering af dumping, skade eller årsagssammenhæng, ikke desto mindre være tilstrækkelige til at begrunde indledningen af en undersøgelse (5).

(11)

Kommissionen bemærkede, at det ikkefortrolige sammendrag af klagen rent faktisk indeholdt de relevante faktorer og forhold, der havde indflydelse på erhvervsgrenens situation, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 2. De økonomiske faktorer, der er anført i grundforordningens artikel 3, stk. 5, henvises der til i artikel 5, stk. 2, litra d), i nævnte forordning som eksempel (»såsom«). Det følger heraf, at artikel 5, stk. 2, ikke kræver, at alle disse økonomiske faktorer medtages på tidspunktet for klagen. Påstanden blev derfor afvist.

(12)

CCCMC hævdede også, at Kommissionen undlod at undersøge og overveje offentligt kendte udfordringer for EU-erhvervsgrenen med hensyn til at indkøbe de vigtigste råmaterialer og energi i mængder til produktion til konkurrencedygtige priser samt videnskabelige resultater, der sandsynligvis vil påvirke forbrugernes valg og ændre forbrugsmønstret i Unionen.

(13)

I den forbindelse bemærkede Kommissionen, at CCCMC's påstand går videre end kravene i grundforordningens artikel 5, stk. 3, da Kommissionens rolle i den indledende fase er at undersøge nøjagtigheden og tilstrækkeligheden af de beviser, der er fremlagt i klagen, for at fastslå, om der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af undersøgelsen. Da dette rent faktisk blev foretaget af Kommissionen, blev CCCMC's påstand afvist.

(14)

Med hensyn til væsentlige markedsfordrejninger i Kina hævdede CCCMC for det første, at klagen var baseret på arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene fra 2017, hvis relevans er tvivlsom, da det blev offentliggjort ca. fem år før indledningen af proceduren, og, eftersom rapporten er blevet udarbejdet med det specifikke formål at gøre det lettere for EU-erhvervsgrene at indgive en anmodning om handelsforanstaltninger, at den er partisk og ikke objektiv. For det andet hævdede CCCMC, at henvisningerne og analogierne fra andre undersøgelser ikke er juridisk holdbare, da de består i at erstatte de faktiske omstændigheder for den pågældende vare med konklusioner vedrørende andre varer såsom citronsyre, sulfanilsyre eller mononatriumglutamat.

(15)

Kommissionen bemærkede, som det fremgår af afsnit 3.2. nedenfor, at det forhold, at arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene blev offentliggjort i december 2017, ikke underminerer dets værdi med hensyn til at identificere de markedsfordrejende faktorer, der fortsat er relevante for den pågældende vare. Med hensyn til anvendelsen af resultaterne af andre undersøgelser kan resultaterne vedrørende nært forbundne markeder og industrier igen være relevante for produktion og salg af den pågældende vare i Kina, jf. afsnit 3.1. CCCMC's påstande blev derfor afvist.

(16)

CCCMC hævdede desuden, at organisationens ret til forsvar var blevet alvorligt tilsidesat, fordi:

(17)

Med hensyn til ovenstående påstande bemærkede Kommissionen, at da EU-erhvervsgrenen består af en enkelt producent, er det forståeligt, at skadesfaktorerne blev angivet i intervaller og i indekseret form i klagen. Undersøgelsen af CCCMC's påstande har vist, at disse indekser og intervaller gjorde det muligt at forstå tendenserne og niveauerne for de data om de forskellige skadesindekser, som ansøgeren havde fremlagt fortroligt. For så vidt angår udeladelsen af oplysninger om kilder, er dette problem også afhjulpet, da oplysningerne nu er anført i afsnit 4.3 nedenfor.

(18)

Andre specifikke bemærkninger om skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser, som ikke var direkte forbundet med indledningen, behandles i de relevante afsnit nedenfor (afsnit 3, 4 og 5).

(19)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(20)

I betragtning af det begrænsede antal EU-producenter af erythritol meddelte Kommissionen i indledningsmeddelelsen, at den ville stille spørgeskemaer til rådighed for den kendte EU-producent, nemlig Jungbunzlauer S.A. Denne EU-producent indsendte en spørgeskemabesvarelse, og ingen andre EU-producenter gav sig til kende efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen. Kommissionen behøvede således ikke at anvende stikprøveudtagning.

(21)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indberette de oplysninger, som der anmodedes om i indledningsmeddelelsen.

(22)

Ingen ikke forretningsmæssigt forbundne importører afgav de ønskede oplysninger.

(23)

For at afgøre om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(24)

Fire eksporterende producenter i det pågældende land afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven.

(25)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af tre eksporterende producenter på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed.

(26)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte, berørte eksporterende producenter og myndighederne i det pågældende land hørt om udtagningen af stikprøven. Der blev ikke modtaget bemærkninger til den udtagne stikprøve.

(27)

Én eksporterende producent i Kina anmodede om individuel undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 3. Denne eksporterende producent indsendte imidlertid ikke en spørgeskemabesvarelse til Kommissionen.

(28)

Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til EU-producenten, de stikprøveudtagne eksporterende producenter i Kina samt kendte importører og brugere. De samme spørgeskemaer blev også gjort tilgængelige online på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen.

(29)

Kommissionen fremsendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«).

(30)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra den eneste EU-producent, tre kinesiske eksporterende producenter og to brugere. Der blev ikke modtaget spørgeskemabesvarelser fra GOC.

(31)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

(32)

Kommissionen foretog en skrivebordsanalyse af de oplysninger, der blev indsendt af:

(33)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. oktober 2022 til den 30. september 2023 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2020 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(34)

Den undersøgte vare er erythritol, et sødestof i form af en sukkeralkohol (polyol) med fire kulstofatomer, fremstillet af sukker eller glucose, i ren form eller indeholdt i blandinger, der indeholder mindre end 10 vægtprocent af andre varer (»den undersøgte vare«).

(35)

Registreringsnummeret i Chemical Abstracts Service (CAS) for erythritol i ren form er 149-32-6.

(36)

Erythritol er et naturligt sødestof uden kalorier med et glykæmisk indeks på nul. Det anvendes hovedsagelig som sukkererstatning i føde- og drikkevarer, enten i ren form eller blandet med andre ingredienser, f.eks. stevia, et naturligt højintensivt sødestof. Det vigtigste segment er sødestoffer til bordbrug efterfulgt af drikkevarer, konfekturevarer, bagværk, sportsernæring og andre fødevarekategorier.

(37)

Den pågældende vare er den undersøgte vare med oprindelse i Kina, som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 2905 49 00 for erythritol i ren form og KN-kode ex 2106 90 92 og ex 2106 90 98 for blandede varer (Taric-kode 2905490015, 2106909265 og 2106909815) (»den pågældende vare«).

(38)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(39)

Kommissionen besluttede på dette tidspunkt, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(40)

Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen var tilstrækkelige beviser, som pegede på, at der forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), for så vidt angår Kina, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen af de eksporterende producenter fra dette land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(41)

For at indsamle de nødvendige oplysninger med henblik på en eventuel anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen i indledningsmeddelelsen derfor alle eksporterende producenter i Kina til at indsende oplysninger om de input, der anvendes til produktion af erythritol. Fire eksporterende producenter indsendte de relevante oplysninger.

(42)

Kommissionen fremsendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(43)

Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for den fastsatte frist. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der forekommer væsentlige fordrejninger i Kina.

(44)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation kunne blive nødt til at vælge et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi baseret på ikkefordrejede priser eller referenceværdier.

(45)

Den 21. december 2023 underrettede Kommissionen ved et notat de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi (»det første notat«)

(46)

I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle produktionsfaktorer, som f.eks. råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af erythritol. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, identificerede Kommissionen desuden mulige repræsentative lande, nemlig Brasilien, Colombia og Thailand.

(47)

På grundlag af de oplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med undersøgelsen, produceres erythritol i industrielle mængder — bortset fra i Unionen og Kina — kun i et land med et meget anderledes økonomisk udviklingsniveau end Kina, nemlig USA.

(48)

Kommissionen bestræbte sig derfor på, i et repræsentativt land med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas, at identificere en vare i samme generelle kategori og/eller sektor som den undersøgte vare med (for det meste) de samme produktionsfaktorer som erythritol.

(49)

Kommissionen analyserede først andre sødestoffer end erythritol. Kommissionen fandt imidlertid ingen sødestoffer, der fremstilles kommercielt ved hjælp af de samme eller lignende produktionsprocesser som for erythritol. Erythritol fremstilles kommercielt ved »naturlig« fermentering af kulhydrater. Kunstige sødestoffer såsom sucralose, saccharin, aspartam og acesulfamkalium fremstilles dog ved en kunstig kemisk syntese/proces.

(50)

Kommissionen analyserede derefter citronsyre, en vare i samme generelle kategori og/eller sektor som den undersøgte vare som foreslået af klageren. Ligesom erythritol er citronsyre et organisk kemisk produkt, der fremstilles ved fermentering af kulhydrater fra landbrugsprodukter.

(51)

Både citronsyre og erythritol fremstilles ved en gæringsproces med regulerede trin efterfulgt af en krystallisationsfase og tørring af krystallerne. Selv om de to produkters fermenteringsprocesser er forskellige med hensyn til mikroorganismer og gær, gøres der brug af de samme hjælpematerialer, f.eks. skumdæmper, majsstøbevand og perlit. Citronsyre og erythritol har således samme centrale inputråmaterialer og relevante hjælpematerialer til fælles og meget ens produktionsprocesser.

(52)

Kommissionen konkluderede, at citronsyre var en egnet vare i samme generelle kategori og/eller sektor som den undersøgte vare med henblik på at identificere en ikkefordrejet værdi i et repræsentativt land med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas for de produktionsfaktorer, der anvendes i produktionen af erythritol.

(53)

Kommissionen modtog bemærkninger til det første notat fra en af de stikprøveudtagne eksporterende producenter (Dongxiao Biotechnology Co., Ltd.) og fra klageren.

(54)

Den 11. april 2024 behandlede Kommissionen bemærkningerne fra de interesserede parter vedrørende det første notat ved endnu et notat og underrettede også de interesserede parter i dette notat om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi med Colombia som repræsentativt land. Den underrettede endvidere de interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) samt fortjeneste på grundlag af Sucroal S.A., en producent af citronsyre i det repræsentative land (»det andet notat«).

(55)

Kommissionen modtog bemærkninger til det andet notat fra EU-erhvervsgrenen og fra Dongxiao Biotechnology Co., Ltd. De er behandlet under de respektive overskrifter i afsnit 3.3.3 nedenfor.

(56)

Efter at have analyseret bemærkningerne og oplysningerne konkluderede Kommissionen, at Colombia var egnet som repræsentativt land, hvorfra man ville indhente ikkefordrejede priser og omkostninger til fastsættelse af den normale værdi. De bagvedliggende årsager til dette valg er nærmere beskrevet i afsnit 3.3 nedenfor.

(57)

I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »den normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«.

(58)

Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): »Såfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier«, og »[den] skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger« benævnes i det følgende »SA&G-omkostninger«).

(59)

Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af den foreliggende dokumentation var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(60)

I grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fastsættes det, at »betydelige fordrejninger er de fordrejninger, der finder sted, når indberettede priser eller omkostningerne, herunder omkostninger til råmaterialer og energi, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben. Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, skal der bl.a. tages hensyn til mulig påvirkning fra et eller flere af følgende forhold:

(61)

Da listen i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), ikke er kumulativ, er det dog ikke alle elementer, der skal oplyses for at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger. Desuden kan de samme faktiske omstændigheder anvendes til at påvise forekomsten af et eller flere forhold fra listen.

(62)

Enhver konklusion om væsentlige fordrejninger som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal dog træffes på grundlag af alle de foreliggende beviser. Den samlede vurdering af forekomsten af fordrejninger kan også tage hensyn til den generelle baggrund og situation i eksportlandet, navnlig hvis de grundlæggende forhold i eksportlandets økonomiske og administrative struktur giver regeringen betydelige beføjelser til at gribe ind i økonomien på en sådan måde, at priser og omkostninger ikke er et resultat af markedskræfternes frie udvikling.

(63)

Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), fastslår, at »[h]vis Kommissionen har velunderbyggede indicier for, at der evt. er væsentlige fordrejninger, som omhandlet i litra b), i et bestemt land eller en bestemt sektor i det pågældende land, og hvis det er relevant for den effektive anvendelse af denne forordning, udarbejder, offentliggør og ajourfører Kommissionen regelmæssigt en rapport, der beskriver de markedsvilkår, der er omhandlet i litra b), i det pågældende land eller den pågældende sektor«.

(64)

Kommissionen offentliggjorde i henhold til denne bestemmelse en landerapport om Kina (»rapporten« (6)), der indeholder dokumentation for, at der er tale om væsentlig statslig indgriben på mange niveauer i økonomien, herunder specifikke fordrejninger af mange vigtige produktionsfaktorer (f.eks. jord, energi, kapital, råmaterialer og arbejdskraft) og af udvalgte sektorer (f.eks. den kemiske sektor). Interesserede parter blev opfordret til at tilbagevise, fremsætte bemærkninger til eller supplere den dokumentation, der var indeholdt i sagsakterne på tidspunktet for indledningen af proceduren. Rapporten om Kina blev føjet til sagsakterne i den indledende fase. Klagen indeholdt også en del relevant dokumentation, der supplerede rapporten.

(65)

Klageren henholdt sig til beviserne i rapporten for at understrege relevansen af de nedenfor nævnte fordrejninger i forbindelse med EU's antidumpingprocedurer vedrørende fødevareingredienser. Klageren påpegede desuden, at de amerikanske handelsmyndigheder også har dokumenteret væsentlige fordrejninger af priser og omkostninger i Kina både generelt og i den kemiske sektor i særdeleshed med hensyn til biokemiske produkter såsom erythritol, citronsyre og natriumgluconat.

(66)

Klageren henviste også til Kommissionens konklusioner i flere nylige undersøgelser vedrørende den kemiske sektor i Kina, som bekræftede forekomsten af væsentlige fordrejninger med hensyn til priser og omkostninger i Kina, nemlig undersøgelserne vedrørende natriumgluconat (7), visse polyvinylalkoholer (8), sulfanilsyre (9), citronsyre (10) og mononatriumglutamat (11).

(67)

Da de producenter, der blev undersøgt i ovennævnte sager, er aktive i samme sektor som producenterne af erythritol, blev det i klagen derfor fremført, at konklusionerne vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i ovennævnte undersøgelser også gælder for erythritolproducenter i Kina.

(68)

Det fremgik af klagen, at hjemmemarkedspriser og -omkostninger for erythritol i Kina ikke kan accepteres, da de er i strid med begrebet frie markedskræfter, og snarere skyldes den komplekse og altomfattende statslige indgriben.

(69)

Væsentlige markedsfordrejninger i den kemiske sektor, navnlig sektoren for erythritol, bekræftes regelmæssigt af Kinas handlinger som dokumenteret ved formelle retsakter samt private og statsejede virksomheders efterfølgende handlinger.

(70)

For eksempel er flere erythritolproducenter beliggende i provinser, hvor der forekommer væsentlige fordrejninger, f.eks. Hebei, der har indført specifikke støtteordninger for den kemiske sektor, eller Shandong, der offentliggjorde en meddelelse om en plan til fremme af opbygningen af en stærk landbrugsprovins (2021-2025), som omfatter flere politisk styrede og markedsfordrejende bestemmelser for landbrugssektoren. På samme måde har Heilongjiang sin egen femårsplan for udvikling af majsforarbejdningsindustrien, mens femårsplanen for strategiske industrier og vækstindustrier i Jilin fremmer biokemisk industrialisering.

(71)

Klageren anførte desuden, at virksomheder, der fremstiller erythritol, ofte offentliggør erklæringer på deres websteder, hvori der henvises til faktorer, der underbygger fordrejningerne. For eksempel fremgik det af webstedet for Sanyuan Biotechnology Co. Ltd., som er Kinas største erythritolproducent, at deres produkter er identificeret som nye nationale nøgleprodukter. Denne virksomhed modtog sammen med mange andre erythritolproducenter — f.eks. den næststørste, Baolingbao Biology Co., Ltd — talrige priser og titler på nationalt plan og provinsplan, som har tilknytning til området (f.eks.: National Sugar Engineering Technology Research Center, National Quality Award, National Green Factory), som ifølge klageren er et tegn på en tæt forbindelse mellem staten og virksomheder, der er aktive i erythritolsektoren.

(72)

Desuden er de fleste erythritolproducenter medlemmer af China Food Additive and Ingredients Association (»CFAA«), og de eller deres leverandører er også medlemmer af China Starch Industry Association (»CSIA«).

(73)

Med henvisning til ovennævnte natriumgluconatundersøgelse påpegede klageren, at Kina i henhold til Kinas 14. femårsplan, som dækker perioden fra 2021 til 2025, er fast besluttet på at opretholde et »stramt tilsyn med den kemiske industri«. Klageren mindede ligeledes om, at undersøgelserne vedrørende visse polyvinylalkoholer, sulfanilsyre, citronsyre og mononatriumglutamat konkluderede, at Kina griber ind i forretningsmæssige beslutninger gennem celler fra det kinesiske kommunistparti (»CCP«), der findes i både statsejede og private virksomheder. Det rapporteres, at CCP lægger pres på ikke blot statsejede, men også private virksomheder for at få dem til at følge partidisciplinen. I 2017 fandtes der particeller i 70 % af omkring 1,86 millioner privatejede virksomheder, og CCP-organisationerne pressede i stigende grad på for at få det sidste ord i forretningsmæssige beslutninger i deres respektive virksomheder.

(74)

Klageren understregede, at Kommissionen i natriumgluconatundersøgelsen bemærkede, at ovennævnte fordrejninger også kunne konstateres med hensyn til andre kemikalier, og konkluderede, at hele den kemiske og petrokemiske sektor i Kina var påvirket af fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen fandt, at Kinas planøkonomi overordnet set resulterer i, at ressourcerne koncentreres i sektorer, der af GOC er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige, snarere end at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne.

(75)

Med henvisning til, at producenterne i Kommissionens ovennævnte undersøgelser er de samme som i erythritolsektoren, blev der i klagen desuden mindet om følgende elementer, der førte til væsentlige fordrejninger:

(76)

For det første dækkes den kemiske sektor, herunder delsektoren for erythritol, i vid udstrækning af virksomheder, der drives under ejerskab, kontrol, politisk tilsyn eller politisk vejledning fra eksportlandets myndigheders side:

(77)

For det andet giver den statslige tilstedeværelse i erythritolvirksomheder også de statslige myndigheder mulighed for at påvirke priser og/eller omkostninger:

(78)

For det tredje forfølger GOC politiske tiltag eller foranstaltninger, der særbehandler til fordel for leverandører på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker de frie markedskræfter:

(79)

For det fjerde er den kemiske sektor ligesom i enhver anden sektor i den kinesiske økonomi genstand for de fordrejninger, der skyldes diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelig håndhævelse af kinesiske konkurs-, virksomheds- og ejendomsregler:

(80)

For det femte er lønomkostningerne også fordrejede i den kemiske sektor:

(81)

For det sjette har erythritolproducenter adgang til finansiering fra institutioner, der gennemfører offentlige politiske målsætninger eller på anden måde ikke handler uafhængigt af staten:

(82)

Klageren fremførte, at ovennævnte fordrejninger er systemiske. Der findes statslige indgreb i hele landet og på tværs af alle økonomiske sektorer i forbindelse med bl.a. tildeling af kapital, jord, arbejdskraft, energi og råstoffer. Natriumgluconatundersøgelsen har vist, at når producenterne køber eller indgår aftale om input, er de priser, der betales og registreres som omkostninger, udsat for de systemiske fordrejninger, der er beskrevet ovenfor. Leverandører af input anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne, låner penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering, og de er underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.

(83)

Som konklusion hævdede klageren, at der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, forekommer væsentlige fordrejninger i erythritolsektoren.

(84)

Kommissionen undersøgte, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Dette gjorde Kommissionen på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne. Dokumentationen i sagsakterne omfattede den dokumentation, der er indeholdt i rapporten og i dens ajourførte udgave (»den ajourførte rapport«) (12), som bygger på offentligt tilgængelige kilder.

(85)

Denne analyse omfattede undersøgelsen af de væsentlige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den pågældende vare. Kommissionen supplerede endvidere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at kunne bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina.

(86)

Det kinesiske økonomiske system er baseret på begrebet en »socialistisk markedsøkonomi«. Dette koncept er nedfældet i den kinesiske forfatning og er afgørende for Kinas økonomiske styring. Det centrale princip er det »socialistiske offentlige ejerskab af produktionsmidlerne, dvs. at ejendomsretten tilhører hele befolkningen, og at arbejderne har et kollektivt ejerskab« (13).

(87)

Den statsejede økonomi er »den nationale økonomis førende kraft«, og staten har mandat til »at sikre dens konsolidering og vækst« (14). Den generelle struktur i den kinesiske økonomi giver derfor ikke blot mulighed for en væsentlig statslig indgriben i økonomien, men sådanne indgreb er udtrykkeligt bemyndiget. Princippet om, at offentligt ejerskab har forrang over det private, gennemsyrer hele retssystemet og fremhæves som et generelt princip i alle centrale retsakter.

(88)

Den kinesiske formueret er et godt eksempel: Den henviser til socialismens indledende fase og pålægger staten at opretholde det grundlæggende økonomiske system, hvor offentligt ejerskab spiller en dominerende rolle. Andre former for ejerskab tolereres, og loven tillader disse at udvikle sig side om side med statsligt ejerskab (15).

(89)

I henhold til kinesisk lovgivning udvikles den socialistiske markedsøkonomi desuden under ledelse af CCP. Strukturerne i den kinesiske stat og i CCP er indbyrdes forbundne på alle niveauer (juridiske, institutionelle og personlige) og danner en overbygning, hvor CCP's og statens roller ikke kan skelnes fra hinanden.

(90)

Efter en ændring af den kinesiske forfatning i marts 2018 fik CCP en endnu mere fremtrædende rolle, idet den blev genbekræftet i teksten til forfatningens artikel 1.

(91)

Efter det eksisterende første punktum i bestemmelsen: »[d]et socialistiske system er Folkerepublikken Kinas grundlæggende system«, blev der indsat et nyt andet punktum med følgende ordlyd: »[d]et, der kendetegner socialisme med kinesiske karakteristika, er Kinas Kommunistiske Partis lederskab.« (16) Dette illustrerer den ubestridte og stadigt mere omsiggribende kontrol, som CCP har med Kinas økonomiske system.

(92)

Dette lederskab og denne kontrol er uløseligt forbundet med det kinesiske system og rækker langt videre end det, der normalt gør sig gældende i andre lande, hvor regeringer udøver generel makroøkonomisk kontrol inden for grænserne af de frie markedskræfter.

(93)

Den kinesiske stat fører en interventionistisk økonomisk politik og forfølger mål, der er sammenfaldende med CCP's politiske dagsorden i stedet for at afspejle de fremherskende økonomiske forhold på et frit marked (17). De kinesiske myndigheder har mange forskellige interventionistiske økonomiske værktøjer, herunder systemet med industriplanlægning, det finansielle system og de lovgivningsmæssige rammer.

(94)

For det første styres den kinesiske økonomis retning af et komplekst system med industriplanlægning, for så vidt angår den overordnede administrative kontrol, hvilket påvirker alle økonomiske aktiviteter i landet. Disse planer omfatter tilsammen et vidtgående og komplekst netværk af sektorer og tværgående politikker og findes på alle forvaltningsniveauer.

(95)

Planer på provinsniveau er detaljerede, mens nationale planer normalt har noget bredere mål. I planerne præciseres også de midler, der skal støtte de relevante industrier/sektorer samt de tidsrammer, inden for hvilke målsætningerne skal nås. Visse planer indeholder stadig eksplicitte produktionsmål.

(96)

I henhold til planerne udpeges individuelle industrisektorer og/eller -projekter som (positive eller negative) prioriteter i overensstemmelse med regeringens prioriteter, og de tildeles specifikke udviklingsmål (industriel opgradering, international ekspansion osv.).

(97)

Erhvervsdrivende, både private og statsejede, skal foretage en virkningsfuld tilpasning af deres forretningsaktiviteter til de faktiske forhold, der følger af planlægningssystemet. Dette skyldes ikke kun planernes bindende karakter, men også, at de relevante kinesiske myndigheder på alle forvaltningsniveauer overholder planerne og anvender deres beføjelser i overensstemmelse hermed, hvilket tvinger de erhvervsdrivende til at overholde de prioriteter, der er nedfældet i planerne (18).

(98)

For det andet er Kinas finansielle system domineret af statsejede forretningsbanker og politisk styrede banker, hvad angår tildelingen af finansielle ressourcer. Når disse banker udformer og gennemfører deres udlånspolitik, skal de tilpasse sig regeringens industripolitiske målsætninger i stedet for primært at vurdere de økonomiske fordele ved et bestemt projekt (19).

(99)

Det samme gælder for de øvrige dele af det kinesiske finansielle system, som f.eks. aktiemarkeder, obligationsmarkeder, private egenkapitalmarkeder osv. Desuden er disse dele af den finansielle sektor institutionelt og operationelt udformet på en måde, der ikke er gearet til at sikre den mest effektive drift af finansmarkederne, men til at sikre kontrol og tillade, at staten og CCP griber ind (20).

(100)

For det tredje antager statens indgreb i økonomien forskellige former, for så vidt angår de lovgivningsmæssige rammer. For eksempel anvendes reglerne om offentlige udbud regelmæssigt til at forfølge andre politiske mål end økonomisk effektivitet, hvilket underminerer de markedsbaserede principper på området. Det fastsættes specifikt i den gældende lovgivning, at offentlige udbud skal gennemføres for at gøre det lettere at nå de mål, der er opstillet i henhold til statens politikker. Disse mål er imidlertid ikke defineret nærmere, hvilket giver de beslutningstagende organer en bred skønsmargen (21).

(101)

På investeringsområdet bevarer GOC ligeledes betydelig kontrol over og indflydelse på destinationen for og omfanget af både statslige og private investeringer. Screening af investeringer samt forskellige incitamenter, restriktioner og forbud i forbindelse med investeringer anvendes af myndighederne som et vigtigt redskab til at støtte industripolitiske mål, som f.eks. opretholdelse af den statslige kontrol med nøglesektorer eller styrkelse af indenlandsk industri (22).

(102)

Alt i alt er den kinesiske økonomiske model baseret på visse grundlæggende aksiomer, som giver mulighed for og tilskynder til mange statslige indgreb. Sådanne betydelige statslige indgreb er i strid med markedskræfternes frie spil og resulterer i, at den effektive tildeling af ressourcer i overensstemmelse med markedsprincipperne fordrejes (23).

(103)

I Kina udgør virksomheder, der opererer under statens ejerskab, kontrol og/eller politiske tilsyn eller politiske vejledning, en væsentlig del af økonomien.

(104)

Sektoren for den pågældende vare betjenes hovedsagelig af private virksomheder såsom: Sanyuan Biotechnology Co., Ltd. (24); Dongxiao Biotechnology Co., Ltd (25); Baolingbao Biology Co., Ltd. (26); Zhejiang Huakang Pharmaceutical Co., Ltd. (27)

(105)

CCP's indgreb i den operationelle beslutningstagning er imidlertid blevet normen ikke kun i statsejede virksomheder, men også i private virksomheder (28), hvor CCP påtager sig lederskab over næsten alle aspekter af landets økonomi. Statens indflydelse ved hjælp af CCP-strukturer i virksomhederne fører faktisk til, at de økonomiske aktører er under regeringens kontrol og politiske tilsyn, når man tager i betragtning, i hvor høj grad stats- og partistrukturerne er vokset sammen i Kina.

(106)

Desuden er sektoren for den pågældende vare underlagt flere regeringspolitikker, f.eks. de centrale politikker for 2022, som meddelt af finansministeriet og ministeriet for landbrug og landdistrikter: »[i]ntregreret udvikling af landbrugsindustrien. Koordinere udformningen og opførelsen af en række nationale moderne landbrugsindustriparker, fordelagtige og karakteristiske industriklynger og stærke landbrugsindustrikommuner. Med fokus på at sikre den nationale fødevaresikkerhed og en effektiv forsyning med vigtige landbrugsprodukter med fokus på ris, hvede og majs […] at opbygge et moderne industrisystem i landdistrikterne baseret på stærke industribyer, industriparker som motor og industriklynger som rygraden, udformet som provinser, amter og bydistrikter og koordineret fremme af steder, linjer og områder med henblik på at forbedre kvaliteten og effektiviteten af den industrielle udvikling som helhed« (29). I den 14. femårsplan om fremme af moderniseringen af landbrug og landdistrikter fastsættes der tilsvarende følgende målsætninger: »[o]pbygning af et industribælte for national fødevaresikkerhed. På grundlag af produktion og forsyning af ris, hvede, majs, sojabønner osv. at koordinere udformningen af kapacitetsopbygning inden for produktion, forarbejdning, oplagring og cirkulation og opbygge industribælter for fødevaresikkerhed […] (30)«.

(107)

Statslig kontrol og politisk tilsyn kan også konstateres hos de relevante industrisammenslutninger (31).

(108)

I henhold til artikel 3 i CFAA's vedtægter accepterer organisationen »faglig vejledning, tilsyn og ledelse fra de enheder, der er ansvarlige for registrering og forvaltning, fra enheder med ansvar for partiopbygning samt fra de relevante administrative afdelinger med ansvar for industristyring« (32). CFAA's partiafdeling (33) er endvidere indstillet på »løbende at styrke erhvervslivets forskningskapacitet, […] styrke industrisammenslutningernes partiopbygningsarbejde og fuldt ud gennemføre de generelle krav til partiopbygning i den nye tidsalder« (34).

(109)

Sanyuan Biotechnology Co., Ltd., Baolingbao Biology Co., Ltd. og Zhejiang Huakang Pharmaceutical Co., Ltd. er blandt CFAA's medlemmer (35). Baolingbao Biology Co., Ltd. og Zhejiang Huakang Pharmaceutical Co., Ltd. er desuden blandt medlemmerne af nogle af CFAA's faglige udvalg (36).

(110)

CSIA har i henhold til artikel 2 i sine vedtægter til formål at »udbrede kendskabet til og gennemføre nationale industripolitikker, tjene industrien helhjertet og fremme industriproduktion«. I henhold til artikel 3 i vedtægterne opretter CSIA desuden »en organisation under det kinesiske kommunistparti, udfører partiaktiviteter og tilvejebringer de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter«, og den accepterer — ligesom CFAA — »faglig vejledning, tilsyn og ledelse fra de enheder, der er ansvarlige for registrering og forvaltning, fra enheder med ansvar for partiopbygning samt fra de relevante administrative afdelinger med ansvar for industristyring« (37).

(111)

Dongxiao Biotechnology Co., Ltd., Biotlogy Co., Ltd. og Zhejiang Huakang Pharmaceutical Co., Ltd. er blandt medlemmerne af CSIA's eksekutivråd (38).

(112)

Lignende bestemmelser findes også i vedtægterne for China Biological Fermentation Industry Association (»CBFIA«) (39). Baolingbao Biology Co., Ltd. og Zhejiang Huakang Pharmaceutical Co., Ltd. er begge næstformand i CBFIA (40).

(113)

Som følge heraf er privatejede producenter i sektoren for den pågældende vare afskåret fra at operere på markedsvilkår. Både statsejede og privatejede virksomheder i sektoren er rent faktisk underlagt politisk tilsyn og vejledning.

(114)

GOC er i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomhederne. CCP-celler i både statsejede og private virksomheder udgør en vigtig kanal, hvorigennem staten kan gribe ind i virksomhedsbeslutninger.

(115)

Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en CCP-organisation i enhver virksomhed (med mindst tre CCP-medlemmer som specificeret i CCP's forfatning (41)), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter.

(116)

Dette krav synes ikke altid tidligere at være blevet fulgt eller håndhævet strengt. CCP har imidlertid, og i hvert fald siden 2016, styrket sine krav om at kontrollere forretningsmæssige beslutninger i virksomheder som et politisk princip (42), herunder ved at lægge pres på private virksomheder for at få dem til at sætte »patriotisme« i første række og til at følge partidisciplinen (43).

(117)

Allerede i 2017 blev det oplyst, at der fandtes particeller i 70 % af omkring 1,86 millioner privatejede virksomheder, og at CCP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forretningsmæssige beslutninger i deres respektive virksomheder (44). Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, i alle sektorer, herunder også på producenterne af den pågældende vare og leverandørerne af input hertil.

(118)

Den 15. september 2020 blev der endvidere offentliggjort et dokument med titlen »General Office of CCP Central Committee's Guidelines on stepping up the United Front work in the private sector for the new era« (»retningslinjerne«) (45), hvorved partikomitéers rolle i private virksomheder blev udvidet yderligere.

(119)

I retningslinjernes punkt II.4 hedder det: »[v]i må øge partiets overordnede kapacitet til at lede Den Forenede Fronts arbejde i den private sektor og effektivt optrappe arbejdet på dette område«, og i afsnit III.6 hedder det: »[v]i skal yderligere optrappe partiopbygningen i private virksomheder og gøre det muligt for particellerne effektivt at varetage deres opgave som fæstning og sætte partimedlemmer i stand til at varetage deres rolle som fortropper og pionerer«. Retningslinjerne lægger således vægt på den rolle, som CCP spiller i virksomheder og andre enheder i den private sektor, og på at styrke denne rolle (46).

(120)

Undersøgelsen bekræftede, at der også findes overlapninger mellem ledende stillinger og CCP-medlemskab/-partifunktioner i erythritolsektoren. Som eksempel kan nævnes, at den administrerende direktør for Dongxiao Biotechnology Co., Ltd. har CCP-poster og også er repræsentant for den nuværende 14. folkekongres i Shandong (valgt i januar 2023) (47). Virksomhedens formand for fagforeningen, som også er medlem af CCP, sagde, da han blev spurgt om forholdet mellem partiopbygning og virksomhedsudvikling: »Partiopbygning leder virksomheden, og partiet og virksomheden er integreret og stærk« (48).

(121)

Desuden er flere bestyrelsesmedlemmer i Sanyuan Biotechnology Co., Ltd., den største producent af den pågældende vare, medlem af CCP (49). Det samme gælder Baolingbao Biology Co., Ltd. (50) og Zhejiang Huakang Pharmaceutical Co., Ltd., hvis formand ikke alene er medlem af CCP og virksomhedens partisekretær, men også er repræsentant ved den 14. folkekongres i Zhejiang (51).

(122)

Statens tilstedeværelse og indgreb på de finansielle markeder og i forsyningen af råmaterialer og input forstærker yderligere den fordrejende virkning på markedet (52). Således gør statens tilstedeværelse i virksomheder, i erythritolsektoren og andre sektorer (som f.eks. finans- og inputsektorer) det muligt for GOC at påvirke priser og omkostninger.

(123)

Den kinesiske økonomis udvikling afhænger i høj grad af et omfattende planlægningssystem, der opstiller prioriteter og fastsætter de mål, som de centrale og lokale myndigheder samt provinsmyndighederne skal fokusere på. Der findes relevante planer på alle forvaltningsniveauer, som dækker stort set alle økonomiske sektorer. De mål, der er fastsat i planlægningsinstrumenterne, er bindende, og myndighederne på hvert administrativt niveau overvåger gennemførelsen af planerne på de tilsvarende lavere forvaltningsniveauer.

(124)

Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne kanaliseres til sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af regeringen, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne (53).

(125)

De kinesiske myndigheder har vedtaget en række politikker, der er vejledende for, hvordan sektoren for den pågældende vare fungerer.

(126)

De centrale politikker for 2022 fra finansministeriet og ministeriet for landbrug og landdistrikter, der er nævnt ovenfor (se betragtning 106), indeholder også følgende bestemmelser, der påvirker sektorens funktionsmåde: »[s]taten vil fortsætte med at gennemføre politikker såsom subsidier til majs- og sojabønneproducenter, subsidier til ris og incitamenter til amter med stor kornproduktion med henblik på at konsolidere effektiviteten af strukturreformerne på udbudssiden i landbruget og sikre den nationale fødevaresikkerhed« eller »[b]elønninger til store frøproducerende amter. Udvide anvendelsesområdet for støtte til amter med stor produktion af frø fra ris, hvede og majs […] og fremme omstillingen og opgraderingen af frøindustrien« (54).

(127)

Den 14. femårsplan om fremme af moderniseringen af landbrug og landdistrikter (55) har til formål at »[f]orbedre støttepolitikker til kornproduktionen. Stabilisere subsidier til kornproducerende landbrugere, forbedre minimumsindkøbsprispolitikken for ris og hvede samt subsidiepolitikken for majs- og sojabønneproducenter. Forbedre erstatningsmekanismen for store kornproducerende områders interesser og forbedre det politiske støttesystem for store kornproducerende amter« (56). Det fremgår af den 14. femårsplan om udvikling af plantningssektoren på nationalt plan (57), at »[i] løbet af den 14. femårsplan vil vi undersøge mulig ekspansion, øge produktionskapaciteten, optimere strukturen, støtte forskelligartet udvikling samt forbedre forsyningssikkerhedskapaciteten« (58).

(128)

CSIA's 14. femårsplan (59) viser endvidere de eksisterende statslige politikker i sektoren ved at forklare, at »[s]taten siden 2016 har tilpasset den midlertidige oplagringspolitik for majs i de tre nordøstlige provinser og Den Autonome Region Indre Mongoliet til en ny mekanisme for »markedsorienteret køb« plus »subsidier«, hvilket har forårsaget et kraftigt fald i majspriserne og kraftigt reduceret produktionsomkostningerne for majsstivelse. for at nedbringe lagerbeholdningerne af majs har Heilongjiang, Jilin, Liaoning, Indre Mongoliet og andre steder ydet forskellige grader af subsidier til virksomheder, der forarbejder majs, og som fortsat har øget produktionskapaciteten til majsforarbejdning og majsstivelse« (60).

(129)

Den 14. femårsplan om udvikling af bioøkonomien (61) omhandler direkte sektoren for den pågældende vare, idet den sigter mod at »[s]tyrke det vigtige område for virksomhedsinnovation. Give frit spil til den ledende og støttende rolle, som førende virksomheder på det biologiske område indtager, vejlede store virksomheder i at åbne og dele ressourcer, såsom teknologisk innovation, forsyningskædeydelser og finansielle tjenester, med forudgående og efterfølgende produktionsled i industrikæden samt fremme integration og innovation med små og mellemstore virksomheder. Fokusere på nøgleområder med stor og bred indflydelse såsom biomedicin, økologisk landbrug og bioproduktion samt opmuntre bioinnovative virksomheder til at fortsætte med at udvikle delsektorer, forfine deres udviklingsfordele og støtte dem i at blive individuelle fyrtårne med global konkurrencedygtighed« (62).

(130)

På provinsniveau vil de statslige myndigheder ligeledes i henhold til Hebeis 14. femårsplan for strategiske industrier og vækstindustrier (63) udforme sektorens industrielle struktur på følgende måde: »Ihærdigt udvikle industrien for biologisk gæring, biobaserede produkter og specifikke biologiske produkter samt fremme den integrerede anvendelse af bioteknologi på området for medicin, kemisk industri, materialer, dyb forarbejdning af fødevarer samt ny energi. Konsolidere og forbedre fordelene ved aminosyrer, stivelsessukker, enzympræparater, vitaminer og andre produkter samt udvikle nye biologiske materialer såsom biofibre og biobaserede kemikalier« (64).

(131)

Desuden vedtog Shandong i 2024 en vigtig politik til fremme, opgradering og udvikling af majsindustrien (65) og ydede vigtig skattemæssig støtte til forskning og udvikling. Denne skattemæssige støtte har f.eks. gavnet Sanyuan Biotechnology Co., Ltd., hvis retlige repræsentant udtalte: »For så vidt angår virksomhedens position på det internationale marked er den uadskillelig fra den stærke støtte fra skattevæsenet […] De opgraderede skatteincitamenter giver os fuld motivation til at gennemføre forskning og udvikling. Virksomhedens projekt om en produktionskapacitet på 50 000 ton erythritol er blevet igangsat, og markedsandelen forventes at stige yderligere« (66) .

(132)

Gennem disse og andre midler styrer og kontrollerer GOC derfor praktisk talt alle aspekter af sektorens udvikling og drift samt input i forudgående produktionsled.

(133)

Kort sagt har GOC indført foranstaltninger for at tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politiske målsætninger vedrørende sektoren. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(134)

Ifølge oplysningerne i sagsakterne kan det kinesiske konkurssystem ikke i tilstrækkelig grad opfylde sine egne hovedmål, som f.eks. retfærdig afvikling af fordringer og gæld og beskyttelse af kreditorers og debitorers lovlige rettigheder og interesser. Dette skyldes tilsyneladende, at mens den kinesiske konkurslov formelt hviler på principper, der ligner dem, som anvendes i tilsvarende lovgivning i andre lande end Kina, er det kinesiske system kendetegnet ved en systematisk manglende håndhævelse.

(135)

Antallet af konkurser er notorisk lavt i forhold til størrelsen af landets økonomi, ikke mindst fordi insolvensbehandlingen lider under en række mangler, der reelt fungerer som en hindring for indgivelse af konkursbegæringer. Staten spiller desuden fortsat en stærk og aktiv rolle i insolvensbehandlinger og har ofte direkte indflydelse på sagens udfald (67).

(136)

Desuden er manglerne ved systemet for ejendomsret særligt tydelige i forbindelse med ejendomsretten til jord og brugsrettighederne til jord i Kina (68). Al jord ejes af staten (kollektivt ejet landjord og statsejede byområder), og tildelingen heraf afhænger fortsat udelukkende af staten. Der findes lovbestemmelser, der har til formål at tildele brugsrettigheder til jord på en gennemsigtig måde og til markedspriser, f.eks. ved at indføre udbudsprocedurer. Disse bestemmelser overholdes imidlertid ofte ikke, idet visse købere får deres jordarealer gratis eller til priser under markedsværdien (69). Myndighederne forfølger desuden ofte specifikke politiske mål, herunder gennemførelsen af de økonomiske planer, når de tildeler jordarealer (70).

(137)

Producenter af den pågældende vare er som andre sektorer i den kinesiske økonomi omfattet af de almindelige regler i den kinesiske konkurs-, selskabs- og formueret. Dette medfører, at disse virksomheder også er underlagt fordrejninger ovenfra som følge af den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten. På grundlag af de foreliggende oplysninger synes disse betragtninger at gælde fuldt ud i den kemiske sektor, og derfor også erythritolsektoren. Den nuværende undersøgelse har ikke bragt noget for dagen, der kan rejse tvivl om disse konklusioner.

(138)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der var tale om diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs- og formuelove i sektoren for den pågældende vare.

(139)

Et system med markedsbaserede lønninger kan ikke fuldt ud udvikles i Kina, eftersom arbejdstagere og arbejdsgivere hindres i at udøve deres ret til kollektiv organisering. Kina har ikke ratificeret en række af Den Internationale Arbejdsorganisations væsentlige konventioner, navnlig konventionerne om foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger (71).

(140)

I henhold til national lovgivning er kun én enkelt fagforening aktiv. Denne fagforening er imidlertid ikke uafhængig af de statslige myndigheder, og dens engagement i kollektive overenskomstforhandlinger og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder er fortsat på et rudimentært niveau (72). Desuden er den kinesiske arbejdsstyrkes mobilitet begrænset af husstandsregistreringssystemet, som begrænser adgangen til hele spektret af social sikring og andre ydelser til lokale beboere i et givet administrativt område.

(141)

Dette resulterer typisk i, at arbejdstagere, som ikke er i besiddelse af den lokale bopælsregistrering, befinder sig i en sårbar beskæftigelsessituation og har en lavere indkomst end indehavere af bopælsregistreringen (73). Disse forhold fører til en fordrejning af lønomkostningerne i Kina.

(142)

Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at erythritolsektoren ikke ville være omfattet af det beskrevne kinesiske arbejdsretlige system. Sektoren påvirkes således af fordrejningerne af lønomkostningerne både direkte (ved fremstilling af den pågældende vare eller de vigtigste råmaterialer til fremstillingen) og indirekte (ved adgang til kapital eller inputmaterialer fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdsretlige system i Kina).

(143)

Adgangen til kapital for virksomhedsaktører i Kina er underlagt forskellige fordrejninger.

(144)

For det første er det kinesiske finansielle system kendetegnet ved den stærke position, som statsejede banker (74) har, når de ved tildeling af adgang til finansiering tager hensyn til andre kriterier end et projekts økonomiske levedygtighed. I lighed med de ikkefinansielle statsejede virksomheder er bankerne fortsat knyttet til staten, ikke kun gennem ejerskab, men også via personlige relationer (de øverste ledere i store statsejede finansielle institutioner udpeges i sidste instans af CCP) (75), og de gennemfører regelmæssigt offentlige politikker, der er udformet af GOC.

(145)

Herved overholder bankerne en udtrykkelig retlig forpligtelse til at drive deres virksomhed i overensstemmelse med den nationale økonomiske og sociale udviklings behov og efter vejledning fra statens industripolitikker (76). Selv om det anerkendes, at der kan være forskellige retlige bestemmelser, der henviser til behovet for at overholde almindelige regler for bankvirksomhed og tilsynsregler, f.eks. behovet for at undersøge låntagerens kreditværdighed, tyder den omfattende dokumentation, inklusive resultaterne af undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, på, at disse bestemmelser kun spiller en sekundær rolle i anvendelsen af de forskellige retlige instrumenter.

(146)

For eksempel har GOC præciseret, at selv beslutninger i private forretningsbanker skal overvåges af CCP og være i overensstemmelse med de nationale politikker. Et af statens tre overordnede mål i forbindelse med bankstyring er nu at styrke partiets lederskab i bank- og forsikringssektoren, herunder i forbindelse med driftsmæssige og ledelsesmæssige spørgsmål (77). Desuden skal kriterierne for evaluering af forretningsbankernes resultater nu især tage hensyn til, hvordan enhederne »bidrager til de nationale udviklingsmål og realøkonomien«, og navnlig hvordan de »bidrager til strategiske industrier og vækstindustrier« (78).

(147)

Endvidere er vurderinger af obligationer og kreditvurderinger ofte fordrejet af en række forskellige årsager, herunder det forhold, at risikovurderingen er påvirket af virksomhedens strategiske betydning for GOC og af styrken af enhver implicit garanti stillet af regeringen (79). Dette forværres af yderligere gældende regler, som dirigerer finansiering i retning af de sektorer, der er udpeget af regeringen som værende tilskyndede eller på anden måde vigtige (80). Dette resulterer i en forudindtagethed ved udlån til fordel for statsejede virksomheder, store private virksomheder med gode forbindelser og virksomheder i nøgleindustrisektorer, hvilket indebærer, at tilgængeligheden af og omkostningerne ved kapital ikke er ens for alle aktører på markedet.

(148)

For det andet er låneomkostningerne blevet holdt kunstigt lave for at stimulere væksten i investeringerne. Det har ført til den overdrevne brug af kapitalinvesteringer med stadig lavere investeringsafkast. Dette illustreres ved væksten i virksomhedernes gearing i den statslige sektor på trods af et kraftigt fald i rentabiliteten, hvilket tyder på, at mekanismerne i banksystemet ikke følger normale forretningsmæssige reaktioner.

(149)

For det tredje er prissignaler stadig ikke drevet af de frie markedskræfter, men påvirkes af statsligt indførte fordrejninger, selv om der blev opnået en nominel renteliberalisering i oktober 2015. Andelen af udlån til eller under referencerenten udgjorde stadig mindst en tredjedel af alle udlån ved udgangen af 2018 (81). Officielle medier i Kina har for nylig meddelt, at CCP opfordrede til »retningslinjer for at bringe renten på lånemarkedet ned« (82). De kunstigt lave rentesatser medfører underprissætning og dermed den overdrevne anvendelse af kapital.

(150)

Den generelle kreditvækst i Kina er tegn på en forværring af effektiviteten af kapitalallokeringen, uden at der er tegn på en kreditstramning, som man ville forvente på et marked uden fordrejninger. Som følge heraf er antallet af misligholdte lån steget kraftigt, og GOC har flere gange valgt enten at undgå misligholdelse, hvorved der opstår såkaldte »zombie-virksomheder«, eller at overdrage ejerskabet til gælden (f.eks. via fusioner eller konvertering af gæld til egenkapital) uden nødvendigvis at fjerne det samlede gældsproblem eller tage fat på de grundlæggende årsager hertil.

(151)

På trods af de skridt, der er taget for at liberalisere markedet, er erhvervskreditsystemet i Kina i bund og grund påvirket af væsentlige fordrejninger som følge af statens fortsat omfattende rolle på kapitalmarkederne. Derfor medfører de betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(152)

Derudover blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt dokumentation for, at sektoren for den pågældende vare ikke er berørt af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led. Derfor medfører de betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(153)

Kommissionen bemærkede, at de fordrejninger, der er beskrevet i den ajourførte rapport, er karakteristiske for den kinesiske økonomi. De foreliggende oplysninger viser, at de kendsgerninger og karakteristika ved det kinesiske system, som er beskrevet ovenfor samt i del I i den ajourførte rapport, finder anvendelse i hele landet og på tværs af økonomiens sektorer. Det samme gælder for beskrivelsen af produktionsfaktorerne, som anført ovenfor og i del II i den ajourførte rapport.

(154)

Endelig minder Kommissionen om, at der er brug for en række input for at producere den pågældende vare. Når producenter af den pågældende vare køber/indgår aftale om disse input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt ovenfor. Leverandører af input anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer. Disse fordrejninger er nærmere beskrevet, navnlig i betragtning 3.2.2 ovenfor. Kommissionen påpegede, at den lovgivningsmæssige struktur, der ligger til grund for disse fordrejninger, finder anvendelse generelt, idet erythritolproducenterne er underlagt disse regler som alle andre økonomiske aktører i Kina. Fordrejningerne har derfor en direkte indvirkning på omkostningsstrukturen for den pågældende vare.

(155)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for den pågældende vare, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del I og II i den ajourførte rapport.

(156)

De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at input, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for input til input osv.

(157)

Hverken GOC eller de eksporterende producenter har fremlagt dokumentation eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse.

(158)

CCCMC fremsatte bemærkninger, navnlig vedrørende anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a. CCCMC hævdede, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, af en række årsager er uforenelig med artikel 2.2 i WTO's antidumpingaftale.

(159)

Kommissionen gentog sit synspunkt om, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er i fuld overensstemmelse med EU's forpligtelser i henhold til WTO-lovgivningen, navnlig bestemmelserne i antidumpingaftalen. Kommissionen bemærkede, at forekomsten af væsentlige fordrejninger, der giver anledning til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er fastslået på landsdækkende plan, og at omkostninger og priser i eksportlandet, hvis de fastslås, er uegnede til beregning af den normale værdi. Under disse omstændigheder indeholder grundforordningens artikel 2, stk. 6a, regler for beregningen af produktions- og salgsomkostninger på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, herunder priser eller referenceværdier i et egnet repræsentativt land med udviklingsniveau svarende til eksportlandets.

(160)

Analysen i dette afsnit, som omfatter en undersøgelse af alle tilgængelige beviser vedrørende Kinas indgriben i landets økonomi i al almindelighed samt i sektoren for den pågældende vare, viste, at priserne og omkostningerne, for så vidt angår den pågældende vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold heri.

(161)

På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde.

(162)

Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som beskrevet i det følgende afsnit.

(163)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:

(164)

Som forklaret i betragtning 40-56 har Kommissionen udstedt to notater til sagsakterne om kilderne til fastsættelse af den normale værdi. I disse notater beskrives de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og gennemgås de bemærkninger, som parterne havde indsendt om disse elementer og om de relevante kilder.

(165)

I det andet notat om produktionsfaktorer underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den havde til hensigt at anvende Colombia som egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det bekræftes, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(166)

I det første notat om produktionsfaktorer identificerede Kommissionen Colombia, Brasilien, Thailand, Argentina, Ecuador, Mexico, Peru, Sydafrika og Tyrkiet som lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken, dvs. de er alle klassificeret af Verdensbanken som »højere middelindkomstlande« ud fra bruttonationalindkomsten.

(167)

Som forklaret i betragtning 40-52 ovenfor synes den undersøgte vare imidlertid kun at være fremstillet i lande, hvoraf ingen er et land med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas i overensstemmelse med kriterierne i betragtning 163 ovenfor.

(168)

I det første notat konkluderede Kommissionen, at citronsyre var en egnet erstatningsvare i samme generelle kategori og/eller sektor som den undersøgte vare med henblik på at identificere en ikkefordrejet værdi i et repræsentativt land med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas for de samme produktionsfaktorer, der anvendes i produktionen af erythritol. Ingen af de interesserede parter anfægtede denne konklusion.

(169)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), blev det konkluderet, at finansielle data for citronsyreproducenter også kunne anses for at være repræsentative for eksporterende producenter af den pågældende vare.

(170)

I det første notat undersøgte Kommissionen, hvilke finansielle data der er umiddelbart tilgængelige for de lande, der er omhandlet i betragtning 166. Kommissionen fandt sådanne data i Orbis for en virksomhed i Ecuador, en virksomhed i Colombia, en virksomhed i Mexico, en virksomhed i Peru, en virksomhed i Sydafrika, en virksomhed i Argentina, otte virksomheder i Tyrkiet, fire virksomheder i Brasilien og seks virksomheder i Thailand. De regnskaber, som Kommissionen råder over, vedrørende alle virksomheder i Argentina, Ecuador, Mexico, Peru, Sydafrika og Tyrkiet og nogle få virksomheder i Brasilien og Thailand, var ikke egnede, fordi de enten var ufuldstændige og/eller for gamle, eller fordi de viste, at den pågældende virksomhed var tabsgivende.

(171)

Kommissionen analyserede derefter følgende tre mulige repræsentative lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas, hvor der produceres citronsyre, og for hvilke der forelå regnskaber, der viste fortjeneste: Brasilien, Colombia og Thailand. Kommissionen bemærkede, at der på daværende tidspunkt forelå umiddelbart tilgængelige finansielle data fra Orbis for 2022 for en citronsyreproducent i Brasilien (Cargill Agricola S.A.), en citronsyreproducent i Colombia (Sucroal S.A.) og tre citronsyreproducenter i Thailand (Sunshine Biotech International Co. Ltd., COFCO Biochemical (Thailand) Co. Ltd., Thai Industrial Citric Co. Ltd.) samt for 2020 en citronsyreproducent i Brasilien (Primary Products Ingredients Brasil S.A.).

(172)

I bemærkningerne til det første notat foreslog ingen af parterne mulige repræsentative lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas, hvor der fremstilles citronsyre, ud over disse tre.

(173)

I sine bemærkninger til det første notat krævede Dongxiao Biotechnology Co., Ltd. anvendelse af Brasilien og foreslog at anvende Thailand for at nå frem til en ikkefordrejet værdi for glucose alene. Virksomheden hævdede, at dette var i overensstemmelse med Kommissionens praksis i R728 — Udløbsundersøgelse af kornorienterede fladvalsede produkter af silicium-elektrisk stål, hvor Kommissionen anvendte Brasilien som repræsentativt land, men fandt den ikkefordrejede værdi for brint ved at anvende data fra det største eksportland for brint på verdensplan (Canada).

(174)

Kommissionen bemærkede først og fremmest, at dens tidligere administrative praksis ikke er bindende med henblik på at vurdere overholdelsen af grundforordningens bestemmelser (84). Desuden stammer importen af glucose til Thailand næsten udelukkende fra Kina, hvilket udelukker anvendelsen af disse data.

(175)

I sine bemærkninger til det første notat opfordrede Dongxiao Biotechnology Co. Ltd. til at anvende Brasilien som repræsentativt land med den begrundelse, at Brasilien fremstillede varer svarende til den undersøgte vare, dvs. citronsyre at den brasilianske virksomhed Cargill Agricola S.A. var rentabel i 2022, hvilket omfatter en del af undersøgelsesperioden (fra den 1. oktober 2022 til den 30. september 2023) at brasilianske importdata (til surrogatformål) for næsten alle kendte produktionsfaktorer kunne findes i bilaget til det første notat, og at Kommissionens første notat ikke viste nogen handelsfordrejninger i Brasilien, der påvirkede input til produktionen af den undersøgte vare.

(176)

Klageren satte spørgsmålstegn ved hensigtsmæssigheden af finansielle data fra de to brasilianske virksomheder i det første notat (dvs. Cargill Agricola S.A. og Primary Products Ingredients Brasil S.A.) med den begrundelse, at begge tilhører grupper, og at gruppens indflydelse på de finansielle data var vanskelig at vurdere. Klageren bemærkede også, at der var tale om både fremstilling og/eller salg af en lang række varer. Med hensyn til Cargill Agricola S.A. tilføjede klageren, at Cargill Agricola S.A.'s omsætning var ca. 150 gange så stor som omsætningen i den colombianske virksomhed Sucroal S.A. (for en tilsvarende produktionskapacitet), og at Cargill Agricola S.A havde en finansiel profil som en handelsvirksomhed. For så vidt angår Primary Products Ingredients Brasil S.A. bemærkede klageren en ændring i ejerskabet og manglen på offentliggjorte finansielle data for 2022.

(177)

Klageren satte også spørgsmålstegn ved hensigtsmæssigheden af finansielle data fra de tre thailandske virksomheder i det første notat (dvs. Sunshine Biotech International Co. Ltd., COFCO Biochemical (Thailand) Co. Ltd. og Thai Industrial Citric Co. Ltd.). For klagerens vedkommende var dataene fra de to første kinesisk-ejede virksomheder i Thailand, uden mere detaljerede og uafhængigt reviderede data, næppe pålidelige med hensyn til fastsættelsen af ikkefordrejede værdier. Desuden mente klageren, at indflydelsen fra de grupper, som Sunshine Biotech International Co. Ltd. og COFCO Biochemical (Thailand) Co. Ltd. tilhører, vil have en indvirkning på virksomhedens data og resultater, som er usikre uden detaljerede uafhængige revisionsrapporter om virksomhederne og koncernerne. Klageren anførte derudover, at de to virksomheder ville være eksportorienterede med det hovedformål at levere citronsyre til USA, i det omfang forsendelser af citronsyre med oprindelse i Kina er underlagt høje toldsatser, når de importeres til USA. Klageren tilføjede, at produktionsmængderne i Thailand var små sammenlignet med produktionen i Kina, og forbruget af citronsyre i Thailand blev anslået til 30 000-40 000 ton om året.

(178)

På baggrund af ovenstående opfordrede klageren til at anvende Colombia i stedet for Brasilien og Thailand.

(179)

Kommissionen var enig med klageren i, at de finansielle data fra den brasilianske virksomhed Primary Products Ingredients Brasil S.A. ikke var de mest hensigtsmæssige, for så vidt som de er forældede. De pågældende oplysninger omfattede regnskabsåret 2020, mens undersøgelsesperioden dækker perioden fra den 1. oktober 2022 til den 30. september 2023.

(180)

I det andet notat undersøgte Kommissionen yderligere, hvilke finansielle data der er tilgængelige for de lande, der er identificeret i notatet af 21. december 2023, nemlig Brasilien, Colombia og Thailand. De oplysninger, som Kommissionen havde til rådighed på daværende tidspunkt, var de samme som dem, der er beskrevet i det første notat (se betragtning 171), bortset fra at Kommissionen indhentede mere detaljerede og offentligt tilgængelige oplysninger for 2022 for den colombianske producent af citronsyre Sucroal S.A (fra Supersociedades, jf. betragtning 222). En sådan detaljeringsgrad var ikke tilgængelig for de øvrige virksomheder i de andre potentielt repræsentative lande.

(181)

På baggrund af ovenstående fandt Kommissionen, at de finansielle oplysninger, der var tilgængelige for den colombianske virksomhed Sucroal S.A., var de mest hensigtsmæssige at anvende. Desuden ligger Sucroal S.A.'s omsætning mellem omsætningen hos de største og mindste kinesiske producenter af erythritol i stikprøven. Ingen af parterne anfægtede disse tre forhold eller fremlagde finansielle oplysninger fra alternative virksomheder.

(182)

I sine bemærkninger til det andet notat satte Dongxiao Biotechnology Co. Ltd. spørgsmålstegn ved anvendelsen af SA&G-omkostninger og fortjeneste fra Sucroal S.A. Disse bemærkninger behandles i afsnit 3.4.9 nedenfor og ændrer ikke konklusionen i ovenstående betragtning.

(183)

Da det blev fastslået, at Colombia var det eneste tilgængelige egnede repræsentative land på grundlag af alle ovenstående elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

(184)

På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Colombia de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land.

(185)

I det første notat anførte Kommissionen de produktionsfaktorer såsom materialer, energi og arbejdskraft, der blev anvendt i forbindelse med de eksporterende producenters produktion af den undersøgte vare, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå offentligt tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet.

(186)

I det andet notat anførte Kommissionen efterfølgende, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende Global Trade Atlas (85) (»GTA«) til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for råmaterialer. Kommissionen anførte også, at den ville anvende offentligt tilgængelige elpriser fra Colombia (86) til at fastsætte priser på elektricitet samt for gas og damp (ved hjælp af konverteringstabeller mellem m2/ton og kWh) og ILO's statistikker (87) til fastsættelse af arbejdskraftomkostninger.

(187)

I det andet notat informerede Kommissionen også de interesserede parter om, at på grund af det store antal produktionsfaktorer hos de stikprøveudtagne eksporterende producenter, som gav fuldstændige oplysninger, og nogle af råmaterialernes ubetydelige vægt i de samlede produktionsomkostninger, blev disse ubetydelige poster opført under »hjælpematerialer«. Kommissionen meddelte desuden, at den ville beregne hjælpematerialernes andel som en procentsats af de samlede omkostninger ved råmaterialer og anvende denne procentsats på de genberegnede omkostninger ved råmaterialer ved anvendelsen af de fastsatte ikkefordrejede referenceværdier i det egnede repræsentative land.

(188)

I lyset af alle de oplysninger, der er indgivet af de interesserede parter og indsamlet under kontrolbesøgene, er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a):

Tabel 1

(189)

Efter udstedelsen af det andet notat blev listen over produktionsfaktorer gjort kortere på grund af manglende importpriser til Colombia fra GTA. Værdien af importpriserne blev derfor lagt til værdien af hjælpematerialer:

(190)

Kommissionen har inkluderet en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer. For at fastsætte dette beløb anvendte Kommissionen de stikprøveudtagne eksporterende producenters indberettede produktionsomkostninger, som ikke var medtaget i den individuelle produktionsfaktor ovenfor, såsom afskrivninger og omkostninger til vedligeholdelse.

(191)

Ud over de indberettede indirekte produktionsomkostninger medtog Kommissionen desuden også omkostninger i forbindelse med forskning og udvikling, i det omfang de ikke var medtaget i produktionsomkostningerne.

(192)

Beløbene blev taget fra de eksporterende producenters spørgeskemabesvarelser. Det nye beløb til indirekte produktionsomkostninger blev udtrykt i procent og er blevet anvendt på de genberegnede produktionsomkostninger.

(193)

Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til Colombia som angivet i GTA, der omfatter de gældende importafgifter for de respektive HS-koder.

(194)

Kommissionen angav de samarbejdsvillige eksporterende producenters transportomkostninger ved levering af råmaterialer som en procentdel af de faktiske omkostninger ved sådanne råmaterialer og anvendte derefter den samme procentsats på de ikkefordrejede omkostninger ved de samme råmaterialer for at opnå de ikkefordrejede transportomkostninger. Kommissionen konstaterede i forbindelse med denne undersøgelse, at forholdet mellem den eksporterende producents råmaterialer og de indberettede transportomkostninger med rimelighed kan anvendes som indikator med henblik på at anslå de ikkefordrejede transportomkostninger ved råmaterialer, når de leveres til virksomhedens fabrik.

(195)

Importprisen i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag 1 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (95). De resterende mængder blev anset for at være repræsentative.

(196)

Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i betragtning 60-157 ovenfor konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af forekomsten af væsentlige fordrejninger i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne.

(197)

For et antal produktionsfaktorer udgjorde de faktiske omkostninger for de samarbejdsvillige eksporterende producenter en ubetydelig andel af de samlede omkostninger ved råmaterialer i undersøgelsesperioden. Da den værdi, der blev anvendt hertil, ikke havde nogen mærkbar indvirkning på beregningerne af dumpingmargenen, uanset den anvendte kilde, besluttede Kommissionen at medtage dem i omkostningerne til hjælpematerialer, jf. betragtning 187.

(198)

Bilag I til det første notat indeholdt en liste over de forskellige råmaterialer, som de samarbejdsvillige eksporterende producenter havde indberettet, på et sekscifret HS-kodeniveau eller mere detaljeret niveau, hvis et sådant findes.

(199)

I sine bemærkninger til det første notat fremførte Dongxiao Biotechnology Co. Ltd., at importpriserne i et tredjeland hverken afspejler de faktiske hjemmemarkedspriser i det pågældende land eller købspriserne i det pågældende land, og at Kommissionen derfor også bør være åben over for at acceptere andre offentligt tilgængelige datakilder såsom salgsprisen på hjemmemarkedet i et tredjeland eller andre internationale priser. Dongxiao Biotechnology Co., Ltd. tilføjede, at prisen på et indenlandsk indkøbt input skulle erstattes af en importpris på fob-basis.

(200)

Kommissionen bemærkede, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), foreskriver anvendelse af tilsvarende oplysninger i et passende repræsentativt land, »forudsat at de relevante oplysninger er umiddelbart tilgængelige.«

(201)

Kommissionen rådede ikke over data vedrørende hjemmemarkedspriser i mulige repræsentative lande. Derimod er data om importpriser i de potentielle passende repræsentative lande let tilgængelige, og Kommissionen har derfor anvendt GTA som kilde til disse data. Desuden mener Kommissionen, at importpriserne til de potentielle repræsentative lande gennem konkurrencepres var en nøjagtig afspejling af de relevante hjemmemarkedspriser.

(202)

Desuden har Kommissionen også udelukket data om importen til det repræsentative land fra Kina med henblik på at fastsætte de relevante referencepriser. Så længe importmængderne af produktionsfaktorerne er tilstrækkeligt repræsentative, og der ikke foreligger andre særlige omstændigheder, der gør dem uegnede, er der ingen objektiv grund til at udelukke dem.

(203)

I mangel af beviser på det modsatte afviste Kommissionen derfor partens påstande, idet den bemærkede, at det er Kommissionens praksis at justere importpriserne for importafgifter for at afspejle markedsprisen for den pågældende produktionsfaktor i det repræsentative land.

(204)

Under kontrollen på stedet af de eksporterende producenters spørgeskemabesvarelser præciserede Kommissionen korrespondancen mellem de kinesiske og colombianske nomenklaturer. Resultatet af den tilpassede korrespondance blev fremlagt i det andet notat.

(205)

I sit svar på det andet notat hævdede Dongxiao Biotechnology Co. Ltd., at prisen på produktionsfaktoren glucose repræsenterer glucose i fast form, og at prisen skal afspejle procentdelen af fast glucose i den anvendte glucosesirup. Kommissionen var enig og har foretaget en korrektion af referenceprisen for virksomheden.

(206)

For så vidt angår importafgifter på import af produktionsfaktorerne er de medtaget i den anvendte referencepris.

(207)

Kommissionen analyserede de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenters regnskabspraksis for biprodukter og affald. Som følge heraf har Kommissionen anvendt mængderne af solgte affaldsprodukter og reduceret produktionsomkostningerne ved at anvende de colombianske priser under HS-koden, hvis de foreligger.

(208)

For de affaldsprodukter, for hvilke der kun forelå en pris for primærproduktet, har Kommissionen i mangel af andre tilgængelige data foreløbigt anvendt forholdet mellem prisen på affaldsproduktet i Kina og prisen på primærproduktet i Kina, som de eksporterende producenter har indberettet. Forholdet mellem disse er derefter blevet anvendt på prisen for primærproduktet i Colombia. jf. GTA.

(209)

Kommissionen anvendte de seneste offentligt tilgængelige data fra ILO's statistikker (96) til at bestemme lønningerne i industrisektoren i Colombia. Den gennemsnitlige månedlige værdi i undersøgelsesperioden er blevet behørigt justeret for andre bidrag ved at medregne den sociale sikring, som arbejdsgiveren har betalt, herunder pensions- og erhvervsrisikoskat: 12 % som arbejdsgiverbidrag til pensionskassen, 8,5 % til sygeforsikring, 1-2 % til solidaritetspensionsfonden og 4-9 % til lønskat (97) (98). De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. time pr. fuldtidsækvivalent udgør 18 CNY/mandetime.

(210)

Antallet af timer, der er angivet i spørgeskemabesvarelsen, er blevet justeret, hvor det har været berettiget, da antallet af arbejdstimer på en dag på fabrikken var 12 timer snarere end 8 timer.

(211)

Kommissionen anvendte relevante elpristakster for industrielle brugere som offentliggjort af den store elleverandører i Colombia, Enel (99), på virksomhedens websted. Kommissionen anvendte de industrielle elpriser i undersøgelsesperioden og tilføjede derefter 10 % (100) for at tage højde for andre faktureringselementer såsom distributionsafgifter.

(212)

Prisen pr. kWh fra denne kilde beløb sig til 0,18/kWh USD eller 1,24 CNY + 10 % for distributionsafgifter.

(213)

I sit svar på det andet notat satte Dongxiao Biotechnology Co., Ltd. spørgsmålstegn ved anvendelsen af elpriserne fra Colombia, da de angiveligt var oppustede, til dels på grund af anvendelsen af vedvarende energikilder snarere end kul. Efter virksomhedens opfattelse er elektricitetskilden i Colombia heller ikke sammenlignelig med og ikke repræsentativ for den type elektricitet, som Dongxiao Biotechnology Co., Ltd. faktisk anvender.

(214)

Kommissionen afviste denne argumentation som ubegrundet. Ingen offentligt tilgængelig kilde gjorde det muligt for Kommissionen at fastslå, i hvilket omfang Colombias elpriser var oppustede, og der fandtes heller ingen pålidelig referenceværdi til at sammenligne dem. Desuden er det forhold, at kilderne til elproduktion i Colombia og Kina ikke afspejler hinanden, ikke en grund til at afvise elpriserne i Colombia.

(215)

Kommissionen anvendte gasprisen for virksomheder i Colombia som offentliggjort af GlobalPetroPrices (101) på virksomhedens websted. Kommissionen anvendte gennemsnittet af de data, der var tilgængelige i klagen (dvs. gennemsnittet for en stor gasforbruger i perioden anden halvdel af 2022 og første halvdel af 2023, hvor prisen udgjorde 44,29 EUR pr. MWh) og prisen på naturgas for virksomheder i Colombia i juni 2023 (dvs. 0,053 EUR pr. kWh). Disse priser omfatter alle skatter, afgifter og øvrige komponenter i elregningen. Det bemærkes, at 1 m3 naturgas ≈ 10,55 kWh, og prisen for 1 kWh blev anslået til CNY 1,24 + ovennævnte distributionstakster.

(216)

Prisen på damp er beregnet på grundlag af omkostningerne ved naturgas og den mængde gas, der kræves for at producere damp. Under hensyntagen til almindeligt anerkendte energiomregningssatser og omregningssatser fra varme til damp beregnede Kommissionen, at det kræver 68,29 m3 naturgas at producere 1 ton damp.

(217)

Prisen på vand blev fastsat på grundlag af prisen på vand fra en colombiansk vandleverandør (102) under hensyntagen til variable omkostninger pr. m3 og faste omkostninger fordelt på vandforbruget.

(218)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal den beregnede normale værdi indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) samt fortjeneste. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer.

(219)

Kommissionen anvendte den colombianske virksomhed Sucroal S.A. som grundlag for fastsættelsen af SA&G-omkostninger samt fortjeneste til at beregne den normale værdi. Kommissionen fandt, at de således fastsatte satser ville føre til rimelige beløb for SA&G-omkostninger samt fortjeneste, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, på ab fabrik-niveau.

(220)

De indirekte produktionsomkostninger blev ikke identificeret særskilt i de foreliggende tal fra resultatopgørelsen og blev anset for at være medtaget i omkostningerne ved solgte varer. Værdien af de indirekte produktionsomkostninger blev baseret på de virksomhedsspecifikke data som forklaret i betragtning 190 og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger med tilføjelse af omkostninger til forskning og udvikling som allokeret til virksomheden i dens resultatopgørelse.

(221)

I sit svar på det andet notat satte Dongxiao Biotechnology Co. Ltd. spørgsmålstegn ved anvendelsen af SA&G-omkostninger samt fortjeneste hos Sucroal S.A. og hævdede, at virksomhedens tal ikke var pålidelige, at offentligt tilgængelige kilder (103) viste en unormal vækst med hensyn til Sucroal S.A.'s driftsoverskud (EBIT) og nettofortjeneste, og anmodede om en bekræftelse af, om denne virksomheds SG&A-omkostninger var berørt af donationer fra OAL, Sucroal S.A's hovedaktionær, til politiske partier.

(222)

Kommissionen havde baseret sine konklusioner på umiddelbart tilgængelige oplysninger. Da den fuldstændige finansielle rapport for Sucroal S.A. ikke er offentligt eller umiddelbart tilgængelig, kunne Kommissionen kun offentliggøre de data om fortjeneste og tab, som Supersociedades havde fremlagt (104). Desuden præsenterede Dongxiao Biotechnology Co. Ltd. ikke nogen alternativ kilde til detaljerede umiddelbart tilgængelige finansielle data for Sucroal S.A. Pressemeddelelsen fra Dongxiao Biotechnology Co. Ltd. viser, at OAL's virksomheder donerer til politiske partier (105). Denne liste omfattede ikke Sucroal S.A. Argumenterne mod anvendelsen af umiddelbart tilgængelige finansielle data fra Sucroal S.A., jf. det andet notat, blev derfor afvist.

(223)

På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(224)

Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Kommissionen anvendte de ikkefordrejede enhedsomkostninger på den samarbejdsvillige eksporterende producents faktiske forbrug af de enkelte produktionsfaktorer. Disse forbrugstal, der blev oplyst af klageren, blev efterprøvet i forbindelse med kontrollen. Kommissionen multiplicerede anvendelsesfaktorerne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der blev observeret i Colombia, som anført i betragtning 188.

(225)

Efter at have fastsat de ikkefordrejede produktionsomkostninger anvendte Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostninger samt fortjeneste som angivet i betragtning 218-220. De blev fastlagt på grundlag af Sucroal S.A.'s regnskaber.

(226)

Derefter tilføjede Kommissionen indirekte produktionsomkostninger og afskrivninger til de ikkefordrejede produktionsomkostninger for at nå frem til de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(227)

På de produktionsomkostninger, der blev fastsat som beskrevet i foregående betragtning, anvendte Kommissionen SA&G-omkostninger samt fortjeneste for Sucroal S.A. SA&G-omkostninger udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 15,4 %. Fortjenesten udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 18,3 %.

(228)

De stikprøveudtagne eksporterende producenter eksporterede den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Unionen. Eksportprisen var derfor den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(229)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter ab fabrik.

(230)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. Der blev foretaget justeringer for transport-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger, bankomkostninger og kreditomkostninger.

(231)

For de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12. For de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, beregnede Kommissionen den vejede gennemsnitlige dumpingmargen i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 6.

(232)

For alle andre eksporterende producenter i Kina blev de eksporterende producenters grad af samarbejdsvilje fastsat som det første. Graden af samarbejdsvilje beregnes som de samarbejdsvillige eksporterende producenters eksportmængde til Unionen udtrykt som en andel af den samlede import fra det pågældende land til Unionen i undersøgelsesperioden.

(233)

Eksportmængderne blev fastsat på grundlag af data i stikprøveskemaet som indberettet af de ikkestikprøveudtagne eksporterende producenter og verificerede data i spørgeskemabesvarelserne fra de eksporterende producenter i stikprøven.

(234)

I dette tilfælde blev graden af samarbejdsvilje ikke betragtet som høj, da den samlede eksport fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter, stikprøveudtagne og ikkestikprøveudtagne, tegnede sig for næsten 74,9 % af den samlede import i undersøgelsesperioden.

(235)

På dette grundlag fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at fastsætte dumpingmargenen for alle ikkesamarbejdsvillige eksporterende producenter på grundlag af de repræsentative salgstransaktioner for den stikprøveudtagne eksporterende producent, som havde den højeste dumpingmargin. De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(236)

Den samme vare blev fremstillet af én EU-producent i undersøgelsesperioden. Den udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(237)

Da oplysningerne vedrørende skadesvurderingen stammede fra kun én EU-producent, er tallene for skadesanalysen af fortrolighedshensyn angivet i intervaller. Indekserne er imidlertid baseret på faktiske data og ikke på intervallerne.

(238)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til 1 940-2 340 ton. Kommissionen fastsatte det faktiske tal på grundlag af en kontrol af de reviderede rapporter fra den eneste kendte EU-producent, nemlig Jungbunzlauer S.A. Som anført i betragtning 20, behøvede Kommissionen i betragtning af, at der kun var én kendt EU-producent, ikke at anvende stikprøver.

(239)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af: i) den eneste kendte EU-producents efterprøvede salg og ii) importen fra det pågældende land og fra alle andre tredjelande, navnlig USA.

(240)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 2

EU-forbrug (ton)

(241)

På dette grundlag steg EU-forbruget med 10 % i den betragtede periode efter kraftig vækst i 2021 og et efterfølgende fald, som kan være forårsaget af lageropbygning som følge af frygten for forsyningsknaphed i forbindelse med covid-19 eller uventet forbrugeradfærd.

(242)

Da erythritol i øjeblikket henhører under den overordnede KN-kode 2905 49 00 for erythritol i ren form og KN-kode 2106 90 92 og 2106 90 98 for blandede produkter, var det ikke muligt at vurdere importstatistikker fra Eurostat. Importstatistikkerne var i stedet baseret på data fra en specialiseret leverandør af markedsoplysninger om kinesiske og amerikanske handelsstatistikker, som klageren abonnerer på.

(243)

Kilden til oplysningerne om den kinesiske import kunne ikke videregives efter anmodning fra dataleverandøren. Kommissionen krydstjekkede imidlertid klagerens data med andre tilgængelige statistiske kilder (Eurostat og Surveillance) og med stikprøve- og spørgeskemabesvarelserne fra de samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter.

(244)

CCCMC hævdede, at den eneste acceptable tilgang til Kommissionens analyse af importdata (mængde, værdi) fra Kina ville være den, der er baseret på officielle Eurostat-statistikker med en Taric-opdeling for handelen med erythritol.

(245)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at Taric-koderne for erythritol først blev oprettet på datoen for indledningen af proceduren. Derfor kunne importdata for den betragtede periode ikke udledes direkte fra Eurostat, jf. betragtning 242. Påstanden blev afvist.

(246)

Markedsandelen for importen fra Kina blev fastsat ved at sammenligne importmængderne med forbruget på EU-markedet (som angivet i tabel 2 ovenfor).

(247)

Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig som følger:

Tabel 3

Importmængde (ton) og markedsandel

(248)

Tabel 3 viser, at importen fra Kina i den betragtede periode steg i absolutte tal med 3 508 ton eller 36 %. Dette resulterede i en stigning på 17 procentpoint i den samlede markedsandel for importen fra Kina til Unionen i samme periode.

(249)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af de specialiserede markedsoplysninger, der er nævnt i betragtning 242. Prisunderbuddet for importen blev fastsat på grundlag af efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter i Kina.

(250)

De gennemsnitlige importpriser ved salg til Unionen fra det pågældende land udviklede sig som følger:

Tabel 4

Importpriser (EUR/ton)

(251)

Gennemsnitsprisen på importen fra Kina steg først i 2021 og nåede 2 453 EUR pr. ton (fra 1 856 EUR pr. ton i 2020) og faldt derefter til 1 938 EUR pr. ton i 2022 og yderligere til 1 572 EUR pr. ton i undersøgelsesperioden. I den betragtede periode faldt den gennemsnitlige enhedspris på den kinesiske import med 15 %. De kinesiske importpriser lå konstant under EU-erhvervsgrenens salgspriser, jf. tabel 8.

(252)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne:

(253)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled — med passende justeringer, hvor det var nødvendigt — og fratrukket rabatter og nedslag. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af den kendte EU-producents teoretiske omsætning i undersøgelsesperioden. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på mellem [40,0 % og 60,0 %] for importen fra det pågældende land på EU-markedet. Der blev konstateret underbud for 100 % af de stikprøveudtagne virksomheders importerede mængder.

(254)

Kommissionen overvejede endvidere andre prisvirkninger, navnlig forekomsten af et betydeligt pristryk. Som nævnt i betragtning 277 oplevede EU-erhvervsgrenen fra 2022 og fremefter en markant stigning i sine produktionsomkostninger pr. enhed drevet af både indirekte omkostninger pr. enhed og priserne på energi og råmaterialer. Da prisen på importen fra Kina faldt betydeligt i samme periode, var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at øge sin salgspris for at dække sine produktionsomkostninger. Dette pristryk bekræfter yderligere, at dumpingimporten fra Kina resulterede i tab af rentabilitet for EU-erhvervsgrenen.

(255)

CCCMC hævdede i sine bemærkninger vedrørende væsentlig skade, at EU-markedet er opdelt i to særskilte dele, nemlig erythritol-markedet til anvendelse i fødevareproduktion og erythritol-markedet til anvendelse i kosmetik- og lægemiddelproduktion. Organisationen hævdede endvidere, at EU-erhvervsgrenen og den amerikanske industri har eksklusiv adgang til de mest lukrative kosmetik- og lægemiddelsegmenter, og at de bør adskilles og analyseres særskilt, og at EU-erhvervsgrenens salg til kosmetik- og lægemiddelindustrien skal trækkes fra den samlede skadesanalyse.

(256)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen ikke havde nogen eneret til at levere til kosmetik- og lægemiddelkunder. Enhver virksomhed, der ønsker at bringe et stof i omsætning på EU-markedet, kan indgive en registrering af det pågældende stof til Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA).

(257)

Undersøgelsen viste også, at erythritol for det kosmetiske/farmaceutiske segment er det samme produkt som for fødevaresegmentet, idet førstnævnte kun skal bestå visse yderligere test sammenlignet med sidstnævnte. Hvis disse yderligere test udføres på erythritol af fødevarekvalitet, bliver stoffet fuldt udskifteligt med kosmetisk/farmaceutisk erythritol. Det skal også bemærkes, at betydningen af segmentet for kosmetiske/farmaceutiske produkter er marginal og tegner sig for mindre end 4 % af EU-erhvervsgrenens salg og mindre end 1 % af EU-forbruget. Denne påstand blev derfor afvist.

(258)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(259)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske og mikroøkonomiske indikatorer på grundlag af klagen og spørgeskemabesvarelserne fra den kendte EU-producent. Da Kommissionen ikke kender til andre EU-producenter, blev begge datasæt anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(260)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(261)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(262)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(263)

Til trods for en lille stigning i EU-forbruget, jf. tabel 2, faldt EU-erhvervsgrenens produktionsmængde drastisk i den betragtede periode. Selv om EU-produktionen steg i 2021 og også i 2022 forblev over niveauet i 2020, faldt den derefter til kun 20 % af 2020-niveauet i undersøgelsesperioden. EU-erhvervsgrenen var ikke i stand til at konkurrere mod dumpingimporten fra Kina, som fra 2022 blev indført til priser, der lå betydeligt under EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger. EU-erhvervsgrenen måtte derfor tilpasse produktionen til en meget lav salgsmængde, hvilket resulterede i en næsten fuldstændig indstilling af produktionen.

(264)

De indberettede produktionskapacitetstal vedrører den installerede kapacitet, som steg med 60 % i den betragtede periode. Denne stigning afspejlede en forventning fra EU-erhvervsgrenens side om fortsat vækst i EU-forbruget og en produktion på fuld kapacitet i 2021.

(265)

I den betragtede periode steg kapacitetsudnyttelsen først i 2021 og nåede op på 100 % i betragtning af den kraftige vækst i EU-forbruget, men faldt derefter kraftigt til kun 10 % i undersøgelsesperioden. Dette skyldtes en næsten fuldstændig indstilling af produktionen i undersøgelsesperioden.

(266)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel

(267)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet steg først i 2021 og vendte derefter tilbage til et niveau svarende til 2020 i 2022. I undersøgelsesperioden faldt salgsmængden betydeligt og udgjorde et samlet fald på 42 % i den betragtede periode.

(268)

I den betragtede periode var EU-erhvervsgrenens markedsandel med hensyn til EU-forbruget konstant faldende — en tendens, som accelererede i undersøgelsesperioden — og faldt med 45 % i den betragtede periode.

(269)

EU-forbruget steg lidt i den betragtede periode, mens EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet faldt betragteligt. EU-erhvervsgrenen oplevede således et betydeligt tab af markedsandel på 13-16 procentpoint. Samtidig steg markedsandelen for importen fra det pågældende land med 15-17 procentpoint i samme periode.

(270)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

(271)

I den betragtede periode faldt beskæftigelsen i Unionen med 12 %. Det bemærkes dog, at selv om den kendte EU-producent næsten indstillede produktionen fuldstændig i undersøgelsesperioden som følge af den meget lave salgsmængde forårsaget af dumpingimporten, besluttede producenten midlertidigt at holde de ansatte på standby i stedet for at afskedige dem. Hvis EU-erhvervsgrenen havde reduceret antallet af beskæftigede for at afspejle faldet i produktionen, ville faldet i antallet af beskæftigede have været meget større.

(272)

Produktiviteten i den betragtede periode følger nøje den tendens, der er observeret for produktionen: Efter en stigning i 2021 skete der et fald i 2022 efterfulgt af et sammenbrud i undersøgelsesperioden. Den kendte EU-producents beslutning om ikke at afskedige ansatte på trods af en næsten fuldstændig indstilling af produktionen påvirker den indikator, der blev konstateret i undersøgelsesperioden.

(273)

Dumpingmargenerne lå alle væsentligt over minimalniveauet. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var betydelig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra det pågældende land.

(274)

Dette er den første antidumpingundersøgelse vedrørende den pågældende vare. Der forelå derfor ingen data, der kunne bruges til at vurdere virkningerne af mulig tidligere dumping.

(275)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos EU-producenterne ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 8

Salgspriser i Unionen

(276)

Salgspriserne var forholdsvis stabile mellem 2020 og 2021, steg ca. 20 % i 2022 og forblev derefter forholdsvis stabile i undersøgelsesperioden i forhold til 2022. Med undtagelse af undersøgelsesperioden forblev salgspriserne højere end enhedsproduktionsomkostningerne i den betragtede periode.

(277)

Enhedsproduktionsomkostningerne forblev også ret stabile mellem 2020 og 2021, men i 2022 var der en langt større stigning (53 %) end i salgspriserne. Der blev konstateret en yderligere meget høj stigning i undersøgelsesperioden, hvilket afspejlede en stor stigning i de indirekte omkostninger (indirekte produktionsomkostninger) pr. enhed efter den kendte EU-producents beslutning om midlertidigt at holde de ansatte på standby i stedet for at afskedige dem, da producenten næsten fuldstændig indstillede produktionen, jf. betragtning 271. Andre grundlæggende årsager til stigningen i enhedsproduktionsomkostningerne i de to sidste perioder af den betragtede periode var en stigning i priserne på energi og råmaterialer såsom glucose og kemikalier.

(278)

De stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 9

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(279)

I den betragtede periode steg den gennemsnitlige løn pr. ansat med 6 %. Stigningen havde været noget mere markant indtil 2022, men i undersøgelsesperioden faldt lønningerne en smule, hvilket formodentlig afspejlede lavere lønninger i forbindelse med næsten fuldstændig indstilling af produktionen.

(280)

EU-producenternes lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

(281)

Lagerbeholdningerne var betydeligt højere i 2021 (34 %) og 2022 (75 %) end i 2020. Som nævnt i betragtning 263 indstillede den kendte EU-producent næsten fuldstændig produktionen i undersøgelsesperioden og leverede den meget lave salgsmængde ved at reducere lagerbeholdningerne, som blev halveret i forhold til 2022 og nåede et niveau, der var 12 % lavere end i 2020.

(282)

Den kendte EU-producents rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(283)

Kommissionen beregnede den kendte EU-producents rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Rentabiliteten var på et meget sundt niveau i de første to år af den betragtede periode, men faldt betydeligt fra 2022 og blev til meget store tab i undersøgelsesperioden i betragtning af den fortsatte stigning i dumpingimporten og lavere priser, hvilket førte til tab af salg og en næsten fuldstændig indstilling af produktionen.

(284)

Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Tendensen i nettolikviditeten fulgte samme mønster som rentabiliteten i hele den betragtede periode, navnlig et kraftigt fald i 2022 og en betydelig negativ værdi i undersøgelsesperioden.

(285)

Mens investeringerne faldt i 2021 i forhold til det foregående år, steg EU-forbruget med 39 % (jf. tabel 2). Denne kraftige vækst i efterspørgslen fik EU-erhvervsgrenen til at træffe en beslutning om at investere i at udvide produktionskapaciteten, hvilket resulterede i et meget højt investeringsniveau i 2022. På det tidspunkt, hvor den udvidede produktionskapacitet blev tilgængelig, var dumpingimporten imidlertid allerede begyndt at påvirke EU-erhvervsgrenens salg og produktion negativt, hvilket betød, at disse investeringer aldrig fuldt ud blev taget i brug. I undersøgelsesperioden faldt investeringerne igen betydeligt.

(286)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. I overensstemmelse med rentabiliteten var det på et sundt niveau og i vækst i 2020 og 2021, men faldt kraftigt i 2022 og nåede et betydeligt negativt niveau i undersøgelsesperioden.

(287)

Den kendte EU-producents evne til at rejse kapital blev alvorligt hæmmet, da virksomhedens likviditet og rentabilitet nåede et betydeligt negativt niveau i undersøgelsesperioden efter en næsten fuldstændig indstilling af produktionen.

(288)

EU-erhvervsgrenen klarede sig godt i begyndelsen af den betragtede periode med skadesindikatorer generelt på sunde niveauer og med en opadgående tendens i 2020 og 2021. Virksomheden havde en høj rentabilitet i en situation med stigende efterspørgsel, som den reagerede på med betydelige investeringer for at udvide produktionskapaciteten.

(289)

I 2022 skete der imidlertid en kraftig forværring af situationen på markedet for EU-erhvervsgrenen med en markant ændring af den tidligere positive tendens for så vidt angår næsten alle skadesindikatorer. Dette vendte yderligere i undersøgelsesperioden, hvor flere skadesindikatorer (navnlig rentabilitet, likviditet og investeringsafkast) nåede et betydeligt negativt niveau.

(290)

EU-erhvervsgrenen stod over for stigende produktionsomkostninger, som den ikke var i stand til at sende videre i form af prisstigninger som følge af underbud fra importen fra Kina. Den begyndte at miste salgsmængder hen imod slutningen af 2022, hvilket også afspejledes i et tab af markedsandele på 45 % i den betragtede periode. Som reaktion herpå måtte den reducere og i sidste ende næsten fuldstændig indstille produktionen.

(291)

Importmængden fra Kina steg med 36 % i den betragtede periode, og Kinas markedsandel blev forøget med 17 procentpoint. Priserne på importen fra Kina steg oprindeligt med 32 % i 2021, formodentlig som følge af flaskehalse på forsynings- og transportområdet under og kort tid efter covid-19-pandemien. I 2022 vendte priserne på importen fra Kina imidlertid tilbage til et niveau tæt på niveauet i 2020 og faldt yderligere i undersøgelsesperioden til et niveau, der var 15 % lavere end i 2020. I betragtning af de lave priser på den kinesiske import kunne EU-erhvervsgrenen ikke sælge til priser, der lå over produktionsomkostningerne (som steg på grund af højere råvare- og energipriser), hvilket førte til tab og en næsten fuldstændig indstilling af produktionen i undersøgelsesperioden.

(292)

De eneste skadesindikatorer, der ikke oplevede en betydelig forværring i den betragtede periode, er produktionskapacitet, EU-erhvervsgrenens salgspriser og arbejdskraftomkostninger. Dette afspejler imidlertid underliggende faktorer, der faktisk yderligere understreger det dramatiske skadesbillede, navnlig færdiggørelsen af den tidligere påbegyndte kapacitetsudvidelse på et tidspunkt, hvor produktionen næsten var fuldstændig indstillet, en betydelig stigning i produktionsomkostningerne og en beslutning om at holde de ansatte midlertidigt på standby i stedet for at afskedige dem.

(293)

Kort sagt var der en stigning på 36 % i importen fra Kina til priser, der faldt med 15 % i den betragtede periode og underbød EU-salgspriserne betragteligt, hvilket faldt sammen med, at EU-erhvervsgrenen oplevede en dramatisk ændring af dens resultater på tværs af skadesindikatorerne, hvilket kulminerede i betydelige tab og en næsten fuldstændig indstilling af produktionen i undersøgelsesperioden.

(294)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(295)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede sig, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra det pågældende land ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Der er tale om følgende faktorer: import fra andre tredjelande, EU-erhvervsgrenens eksportresultater og omkostningsstigninger i råmaterialer og energipriser.

(296)

Som anført i betragtning 248 steg importmængden af den pågældende vare fra Kina med 36 %, hvilket svarer til en stigning på 17 procentpoint i markedsandelen for importen fra Kina til Unionen i den betragtede periode. I samme periode, jf. betragtning 267 og 268, faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængde med 42 % og dens markedsandel med 45 %. Dette skete i en situation, hvor EU-forbruget svingede og samlet steg med 10 % i den betragtede periode.

(297)

Som vist i betragtning 253 underbød den kinesiske import EU-erhvervsgrenens priser betydeligt, og underbuddet steg i hele den betragtede periode, hvilket førte til en stigende forværring af EU-erhvervsgrenens situation. Importen fra Kina førte også til pristryk i undersøgelsesperioden, hvor EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at sælge til priser, der lå over dens omkostninger i betragtning af presset fra dumpingimporten.

(298)

Kommissionen konkluderede derfor, at en betydelig stigning i dumpingimporten fra Kina til priser, der i stigende grad underbød EU-priserne, forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(299)

Kommissionen undersøgte også, om andre kendte faktorer enkeltvis eller samlet er i stand til at svække den foreløbigt konstaterede årsagssammenhæng mellem dumpingimporten og væsentlig skade, således at en sådan sammenhæng ikke længere ville være reel og betydelig.

(300)

Det eneste andet tredjeland, hvorfra den pågældende vare importeres, er USA. Importmængderne fra USA udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

Import fra tredjelande

(301)

Som anført i betragtning 248 steg importmængden fra Kina med 36 % i den betragtede periode. Derimod faldt importmængden fra USA med 55 %, og markedsandelen nåede kun op på 1-2 % i undersøgelsesperioden.

(302)

Desuden var priserne på importen fra USA betydeligt højere end priserne på importen fra Kina og også noget højere end EU-erhvervsgrenens pris.

(303)

Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at ud over det forhold, at denne import ikke fandt sted til priser, der lå under EU-erhvervsgrenens priser, var importmængderne så lave, at de ikke bidrog til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen led.

(304)

EU-producenternes eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 13

De stikprøveudtagne EU-producenters eksportresultater

(305)

EU-erhvervsgrenens eksportmængde var højere end dens hjemmemarkedssalg og fulgte samme tendens som dens salg i Unionen, men med et endnu kraftigere fald i undersøgelsesperioden. USA har været langt det vigtigste eksportmarked for EU-erhvervsgrenen, og hovedårsagen til faldet i eksporten var en stigning i importen fra Kina til USA. Undersøgelsen viste, at den kinesiske eksport til markeder i tredjelande, herunder USA, også sælges under den normale værdi. EU-erhvervsgrenen kunne således ikke konkurrere mod et sådant salg på det amerikanske marked. Den gennemsnitlige salgspris for eksport fulgte også samme tendens som hjemmemarkedssalget og steg som følge af højere produktionsomkostninger.

(306)

Tabet af eksportsalgsmængde havde en negativ indvirkning på EU-producentens produktionsmængde og kapacitetsudnyttelse og bidrog dermed yderligere til en betydelig stigning i de faste omkostninger pr. produceret enhed. Som forklaret i betragtning 324 blev dette taget i betragtning ved fastsættelsen af målprisen og dermed skadesmargenen.

(307)

Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at EU-erhvervsgrenens eksportresultater ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra det pågældende land og den konstaterede væsentlige skade.

(308)

CCCMC hævdede, at unormalt høje energipriser i EU og forstyrrelser af forsyningen af majs til konkurrencedygtige priser fra Ukraine var to faktorer, der påvirkede EU-erhvervsgrenens resultater.

(309)

Som anført i betragtning 277 steg EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger som følge af prisstigninger på energi og råmaterialer såsom glucose og kemikalier. Indtil 2022 kunne EU-erhvervsgrenen til en vis grad øge sine priser som reaktion på stigningen i produktionsomkostningerne. I betragtning af de faldende priser på importen fra Kina, jf. betragtning 248, var dette imidlertid ikke længere muligt i undersøgelsesperioden. I den forbindelse ville EU-erhvervsgrenen for at opretholde salget have været nødt til at sænke sine salgspriser til under produktionsomkostningerne. Omkostningsstigningen svækkede derfor ikke årsagssammenhængen.

(310)

CCCMC hævdede, at den bredere konkurrence på EU-markedet for sødestoffer og en negativ videnskabelig publikation (106) burde være to faktorer, der skulle evalueres i analysen af årsagssammenhængen i sagen.

(311)

De faktorer, som CCCMC havde nævnt, ville have været relevante, hvis de førte til en nedgang i efterspørgslen efter den undersøgte vare. Som det fremgår af tabel 2, steg efterspørgslen imidlertid i den betragtede periode, og der var ingen andre tegn på, at disse to faktorer havde nogen negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation.

(312)

Som anført i betragtning 289 og 290 oplevede EU-erhvervsgrenen fra 2022 og fremefter en dramatisk ændring af sine tidligere meget gode resultater, hvilket fremgår af praktisk taget alle skadesindikatorer, og hvilket blev yderligere forstærket i undersøgelsesperioden, hvor flere skadesindikatorer (navnlig rentabilitet, likviditet og investeringsafkast) nåede et betydeligt negativt niveau.

(313)

Dette faldt sammen med en betydelig stigning i importen fra Kina til priser, der faldt med 20 % i den betragtede periode og underbød EU's salgspriser betragteligt. Importen fra Kina trykkede også EU-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden.

(314)

Kommissionen skelnede mellem og adskilte virkningerne af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation fra den skadevoldende virkning af dumpingimporten. Virkningen af disse faktorer på EU-erhvervsgrenens negative udvikling var imidlertid kun begrænset, hvis der var nogen overhovedet.

(315)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade. Skaden består navnlig i faldende salg, fortjeneste, produktion, markedsandel, produktivitet, investeringsafkast og kapacitetsudnyttelse.

(316)

I det foreliggende tilfælde hævdede klageren, at der forelå fordrejninger af råmaterialepriserne, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2a.

(317)

Med henblik på at foretage en vurdering af det passende omfang af foranstaltninger fastsatte Kommissionen således først det toldbeløb, der var nødvendigt for at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen blev forvoldt, idet der ikke forekommer fordrejninger i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a.

(318)

Derefter undersøgte den, om dumpingmargenen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter ville være højere end deres skadesmargen.

(319)

Skaden ville blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne opnå en målfortjeneste ved at sælge til en målpris som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2c og 2d.

(320)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, har Kommissionen taget hensyn til følgende faktorer ved fastsættelsen af målfortjenesten: rentabilitetsniveauet inden stigningen i importen fra Kina, det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, udgifter til forskning og udvikling (FoU) og innovation samt det rentabilitetsniveau, som kan forventes under normale konkurrencevilkår. Denne fortjenstmargen bør ikke være lavere end 6 %.

(321)

Som et første skridt fastsatte Kommissionen en basisfortjeneste, der omfattede alle omkostninger under normale konkurrencevilkår. Kommissionen fandt, at kombinationen af fortjenesten for årene 2020 og 2021 ville være den passende målfortjeneste i betragtning af, at importen fra det pågældende land endnu ikke havde nogen indvirkning på EU-erhvervsgrenens rentabilitet. Denne fortjenstmargen blev fastsat til 15,5 %.

(322)

EU-erhvervsgrenen fremlagde dokumentation for, at dens investeringsniveau, forskning og udvikling (FoU) og innovation i den betragtede periode ville have været højere under normale konkurrencevilkår. Kommissionen efterprøvede disse oplysninger ved at sammenligne dem med de offentliggjorte regnskaber for en virksomhed i samme segment, dvs. produktion af mælkesyre på basis af fermenteret sukker. EU-erhvervsgrenens påstande blev faktisk anset for at være berettigede. For at afspejle dette i målfortjenesten beregnede Kommissionen forskellen mellem investeringsudgifter, FoU-udgifter og innovationsudgifter (»IFI-udgifterne«) under normale konkurrencevilkår som fremlagt af EU-erhvervsgrenen og kontrolleret af Kommissionen med faktiske IFI-udgifter i den betragtede periode. Forskellen, udtrykt i procent af omsætningen, var på 0,53 %.

(323)

Denne procentsats på 0,53 % blev lagt til den i betragtning 321 nævnte basisfortjeneste på 15,5 %, hvilket førte til en målfortjeneste på 16,03 %.

(324)

EU-producenten producerede ikke betydelige mængder af den pågældende vare i undersøgelsesperioden. Virksomhedens produktionsomkostninger blev derfor ikke anset for passende med henblik på at fastsætte målprisen. Disse omkostninger blev påvirket af en betydelig stigning i de faste omkostninger pr. enhed som følge af tab af salgsmængder (både på hjemmemarkedet og på eksportmarkedet), som også gav sig udslag i tab af produktionsmængder. Da denne producent hovedsagelig solgte fra sine lagerbeholdninger produceret i 2022, ansås produktionsomkostningerne for det pågældende år (justeret til inflationsindekset for september 2023 for så vidt angår Frankrig) (107) for hensigtsmæssige i forbindelse med denne undersøgelse.

(325)

På denne baggrund ligger den ikkeskadevoldende vejede gennemsnitspris i intervallet fra 3 200 til 3 700 EUR pr. ton, hvilket er resultatet af anvendelsen af ovennævnte fortjenstmargen på 16,03 % på den eneste EU-producents produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden.

(326)

Endelig vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2d, de fremtidige omkostninger, der følger af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, samt af ILO-konventioner opført i bilag Ia til grundforordningen, og som EU-erhvervsgrenen vil pådrage sig i løbet af den periode, hvor foranstaltningen anvendes, i henhold til artikel 11, stk. 2.

(327)

På grundlag af den foreliggende dokumentation fastsatte Kommissionen en yderligere fremtidig omkostning på mellem 30 og 35 EUR pr. ton. Den blev lagt til den ikkeskadevoldende pris som nævnt i betragtning 325.

(328)

På dette grundlag beregnede Kommissionen en ikkeskadevoldende vejet gennemsnitspris for samme vare i intervallet fra 3 230 til 3 735 EUR pr. ton for EU-erhvervsgrenen ved at anvende ovennævnte målfortjenstmargen (jf. betragtning 323) på den eneste EU-producents produktionsomkostninger, som beskrevet i betragtning 324, og derefter lægge justeringerne til i henhold til artikel 7, stk. 2d.

(329)

Kommissionen fastsatte derefter skadestærsklen på grundlag af en sammenligning af de stikprøveudtagne samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenters vejede gennemsnitlige importpris, som fastsat ved beregningen af prisunderbud, med det vejede gennemsnit af den ikkeskadevoldende beregnede pris for samme vare, som EU-producenterne solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vægtede gennemsnitlige cif-importværdi.

(330)

Skadestærsklen for »andre samarbejdsvillige virksomheder« og for »alle andre virksomheder« er defineret på samme måde som dumpingmargenen for disse virksomheder (se afsnit 3.3 ovenfor).

(331)

På baggrund af ovenstående vurdering bør den midlertidige antidumpingtold fastsættes som følger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2:

(332)

Da Kommissionen på dette tidspunkt havde besluttet at anvende grundforordningens artikel 7, stk. 2, blev det undersøgt, om den klart kunne konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping, jf. grundforordningens artikel 21.

(333)

Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(334)

Den eneste producent af erythritol i Unionen indgav klagen (se betragtning 2), samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen og udtrykte interesse for indførelsen af foranstaltninger.

(335)

Undersøgelsen har vist, at EU-producenten lider væsentlig skade som følge af dumpingimporten fra det pågældende land. Denne import underbød under alle omstændigheder EU-producentens priser betydeligt, førte til et alvorligt pristryk som vist ved de målprisunderbudsmargener, der blev konstateret, og forårsagede et betydeligt tab af markedsandele og fortjeneste hen imod slutningen af den betragtede periode og i undersøgelsesperioden, jf. betragtning 258-315.

(336)

Indførelsen af foranstaltninger vil sandsynligvis forhindre en yderligere stigning i importen fra Kina til meget lave priser. Uden foranstaltninger vil de kinesiske producenter fortsætte med at dumpe den pågældende vare på EU-markedet, hvilket forhindrer EU-erhvervsgrenen i at vende tilbage til fuld produktion, i at sælge til en passende pris og i at skabe en tilstrækkelig fortjeneste, og dermed forvolde EU-erhvervsgrenen yderligere væsentlig skade.

(337)

Det blev derfor konkluderet, at det ville være i EU-erhvervsgrenens interesse at indføre foranstaltninger over for Kina.

(338)

Kommissionen modtog ikke svar fra EU-importører med det særlige spørgeskema.

(339)

Kommissionen konkluderede dermed, at det er usandsynligt, at indførelsen af antidumpingtold på erythritol med oprindelse i Kina vil have en permanent indvirkning på importørernes rentabilitet.

(340)

To brugere gav sig til kende i forbindelse med undersøgelsen og indsendte en spørgeskemabesvarelse.

(341)

Med hensyn til deres holdning til indførelsen af antidumpingforanstaltninger og til, hvorvidt en eventuel stigning i prisen på erythritol ikke kunne sendes videre til deres kunder, fremsatte brugerne imidlertid kun bemærkninger i den fortrolige udgave af deres svar. Kommissionen er derfor ikke i stand til at fremsætte sin detaljerede vurdering af disse holdninger.

(342)

For de pågældende brugere udgør importen af erythritol fra Kina i værdi 3-11 % i forhold til deres samlede omkostninger til solgte varer. For andre typer brugere vil procentsatsen være lavere. Det skal også bemærkes, at 2021 var et rekordår i Unionen for både forbrug og import af erythritol fra Kina i absolutte tal, selv om importpriserne fra Kina var 56 % højere end i undersøgelsesperioden (jf. tabel 4). Højere priser afskrækkede derfor ikke brugerne eller de endelige forbrugere fra at forbruge erythritol.

(343)

Foranstaltninger, der genskaber lige konkurrencevilkår på EU-markedet, forventes således ikke at have en væsentlig negativ indvirkning på brugere eller forbrugere. Det er underforstået, at de pågældende brugere ikke vil modsætte sig sådanne foranstaltninger, der har til formål at genoprette en sund konkurrence mellem EU-producenter og producenter i tredjelande.

(344)

I betragtning af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger sandsynligvis ikke vil påvirke brugernes situation alvorligt.

(345)

På baggrund af ovenstående fastslog Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af erythritol med oprindelse i Kina på dette tidspunkt af undersøgelsen.

(346)

På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten.

(347)

Der bør indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger over for importen af erythritol med oprindelse i Folkerepublikken Kina i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 7, stk. 2. Kommissionen konkluderede, at det egnede niveau for at afhjælpe skaden bør være dumpingmargenen.

(348)

På grundlag af ovenstående bør de midlertidige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

(349)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land, fremstillet af de nævnte retlige enheder.

(350)

Importen af den pågældende vare, produceret af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del eller i bilaget, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(351)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af denne forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Virksomheder med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på »Al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina«.

(352)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(353)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en omgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og følgelig pålægge en landsdækkende told.

(354)

Som nævnt i betragtning 3 gjorde Kommissionen importen af den pågældende vare til genstand for registrering. Registreringen fandt sted med henblik på eventuel efterfølgende opkrævning af told med tilbagevirkende kraft i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4.

(355)

I betragtning af konklusionerne i den foreløbige fase bør registreringen af import ophøre.

(356)

Der er ikke truffet afgørelse om en eventuel anvendelse af antidumpingforanstaltninger med tilbagevirkende kraft på dette tidspunkt i sagen.

(357)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a underrettede Kommissionen de interesserede parter om den påtænkte indførelse af midlertidig told. Disse oplysninger blev også offentliggjort på GD TRADE's websted. Interesserede parter fik tre arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af de beregninger, der var blevet fremlagt specifikt for dem.

(358)

Der blev modtaget bemærkninger fra klageren og én eksporterende producent. Klagerens bemærkninger vedrørte ikke nøjagtigheden af beregningerne. Den eksporterende producent hævdede, at der var lavet en skrivefejl, da den normale værdi blev justeret for forskelle i indirekte beskatning. På grundlag af denne bemærkning rettede Kommissionen skrivefejl i beregningerne af dumpingmargenerne for alle tre stikprøveudtagne eksporterende producenter.

(359)

I overensstemmelse med god forvaltningspraksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om en høring med Kommissionen i handelsprocedurer inden for en fastsat tidsfrist.

(360)

Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase —