(1)

Den 13. november 2023 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af titandioxid (»TiO2«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»det pågældende land« eller »Kina«) på grundlag af artikel 5 i grundforordningen. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 29. september 2023 af European Titanium Dioxide Ad Hoc Coalition (»klageren«). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen (Unionen) for TiO2, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Kommissionen gjorde importen af den pågældende vare til genstand for registrering ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1617 (3) (»forordningen om registrering«).

(4)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen alle interesserede parter til at deltage i undersøgelsen. Desuden underrettede Kommissionen specifikt klageren, EU-producenterne, de kendte eksporterende producenter og deres repræsentative sammenslutninger, myndighederne i Folkerepublikken Kina, kendte importører, forhandlere og brugere om indledningen af undersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(5)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(6)

En række parter fremsatte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen. Disse vedrørte varedækningen, den påståede skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, målfortjeneste anvendt i skadesberegninger, årsagssammenhæng og Unionens interesser. Alle disse bemærkninger behandles i de relevante afsnit af denne forordning.

(7)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(8)

Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af produktions- og salgsmængder under hensyntagen til virksomhedernes geografiske beliggenhed. Denne stikprøve bestod af tre EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for 50 % af den samlede produktion i Unionen og 65 % af salgsmængden til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget bemærkninger til stikprøven af EU-producenter. Stikprøven er repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(9)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(10)

Én ikke forretningsmæssigt forbundet importør afgav de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Da Kommissionen kun modtog få svar, besluttede den, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig.

(11)

For at afgøre, hvorvidt det var nødvendigt med stikprøveudtagning og i bekræftende fald at udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at afgive de i indledningsmeddelelsen anførte oplysninger. Kommissionen bad endvidere Kinas faste repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(12)

29 eksporterende producenter i Kina afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af syv virksomheder, som tilhører to selvstændige virksomhedskoncerner, på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed.

(13)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle berørte kendte eksporterende producenter og myndighederne i Kina hørt om udtagningen af stikprøven. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til den udtagne stikprøve.

(14)

To eksporterende producenter i Kina tilkendegav deres ønske om en individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3. De anmodende producenter udfyldte imidlertid ikke det særlige spørgeskema for de eksporterende producenter inden for den frist, der var angivet i indledningsmeddelelsen. Der blev derfor i sidste ende ikke modtaget nogen anmodninger om individuel undersøgelse.

(15)

Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til de stikprøveudtagne EU-producenter, de stikprøveudtagne eksporterende producenter i Kina samt kendte importører og brugere. De samme spørgeskemaer blev også gjort tilgængelige online (4) på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen.

(16)

Kommissionen fremsendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«).

(17)

I klagen fremlagde klageren desuden tilstrækkelige umiddelbare beviser for fordrejninger af råmaterialepriserne i Kina for så vidt angår den pågældende vare. Som anført i indledningsmeddelelsen omfattede denne undersøgelse derfor disse fordrejninger af råmaterialerne for at afgøre, om bestemmelserne i grundforordningens artikel 7, stk. 2a og 2b, skal finde anvendelse med hensyn til Kina. Kommissionen sendte derfor supplerende spørgeskemaer herom til den kinesiske regering.

(18)

Kommissionen modtog spørgeskemabesvarelser fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter, de to stikprøveudtagne grupper af kinesiske eksporterende producenter og seks brugere. Kommissionen modtog ingen spørgeskemabesvarelse fra den kinesiske regering.

(19)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

Eksporterende producenter i Kina:

(20)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. oktober 2022 til den 30. september 2023 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2020 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(21)

Den vare, der er genstand for denne undersøgelse, er titandioxid med den kemiske formel TiO2 i alle former, som titanoxider eller i pigmenter og præparater på basis af titandioxid, der indeholder mindst 80 % vægtprocent titandioxid, beregnet på grundlag af tørstofindholdet, og med alle typer partikelstørrelser, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 2823 00 00 og 3206 11 00 (Taric-kode 2823000010 og 2823000030) (»den undersøgte vare«).

(22)

TiO2 er klassificeret under Chemical Abstracts Service Registry Number (CAS RN) 12065-65-5 og 13463-67-7 (»den undersøgte vare«).

(23)

Titandioxid er et kemisk produkt i form af fint hvidt pulver. Det anvendes i en række industri- og forbrugerprodukter såsom maling, coating, papir, plast, gummi, tekstiler, lægemidler osv. Titandioxid har enestående lysspredningsegenskaber og anvendes derfor, hvor der er brug for hvid opacitet og glans.

(24)

Den pågældende vare er den undersøgte vare med oprindelse i Kina.

(25)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(26)

Kommissionen besluttede på dette tidspunkt, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(27)

En række parter fremsatte påstande vedrørende varedækningen inden for fristen for indgivelse af påstande om varedækning.

(28)

For det første anmodede en bruger, Schulman Plastics SAS (»Schulman Plastics«), om, at varedækningen blev udvidet til at omfatte det produkt, der er kendt som »Masterbatch White«.

(29)

For det andet gjorde en bruger, Akzo Nobel Sourcing B.V. (herefter »AkzoNobel«), gældende, at varekontrolnummerstrukturen burde ændres.

(30)

For det tredje hævdede en bruger, Munksjö Paper AB (»Munksjö«), at varedefinitionen er uklar, og anmodede Kommissionen om at præcisere, at såkaldt TiO2 af laminatkvalitet, en særlig type TiO2, der anvendes til fremstilling af laminatpapir (»TiO2 af laminatkvalitet«), ikke er omfattet af varedækningen. Munksjö supplerede efterfølgende denne anmodning og anmodede Kommissionen om at udelukke TiO2 af laminatkvalitet fra varedækningen i undersøgelsen eller alternativt fritage virksomheden for antidumpingtold under proceduren for særligt anvendelsesformål, jf. artikel 254 i EU-toldkodeksen (5). Munksjö indgav sidstnævnte anmodning sammen med en anden bruger, Felix Schoeller GmbH & Co. KG (»Felix«).

(31)

For det fjerde anmodede én bruger, Treibacher Industrie AG (»Treibacher«), om, at TiO2 af en renhed på 99,9 % eller derover udelukkes fra varedækningen.

(32)

Endelig anmodede to brugere, Flint Group GmbH (»Flint«) og Sun Chemical Ltd. (»Sun Chemical«), særskilt om, at en særlig type TiO2, der kun anvendes som pigment i produktionen af trykfarve til den grafiske industri (»grafisk TiO2«), udelukkes fra varedækningen. Flint anmodede desuden om alternativt at fritage grafisk TiO2 for antidumpingtold under proceduren for særligt anvendelsesformål, jf. artikel 254 i EU-toldkodeksen.

(33)

Endvidere tog Kommissionen ikke hensyn til anmodningerne fra flere parter vedrørende udelukkelse af varer, da disse anmodninger blev fremsat efter udløbet af fristen for indgivelse af påstande om varedækning. Disse anmodninger vedrørte ikke-overtrukket TiO2 for ikke-hvide pigmenter og TiO2 af fødevarekvalitet. Sammenslutningen af europæiske papirindustrier (»CEPI«) anmodede også om at udelukke TiO2 af laminatkvalitet fra varedækningen, når fristen for indgivelse af krav var udløbet. Desuden indgav AkzoNobel en anmodning om udelukkelse af TiO2 fremstillet via chloridprocessen i sin spørgeskemabesvarelse efter fristen for fremsættelse af krav vedrørende varedækning.

(34)

Schulman Plastics hævdede, at varedækningen burde udvides til at omfatte »Masterbatch White« (»MW«) (i øjeblikket klassificeret under Taric-kode 3206190090). MW er en koncentreret blanding af grundstoffer såsom pigmenter, farvestoffer, bærestoffer, dispergeringsmidler og tilsætningsstoffer. Disse indkapsles i en termohærdende harpiks, hvorefter de afkøles og skæres i granulater, som anvendes til farvning eller forbedring af plasts egenskaber. TiO2 er et vigtigt hvidt pigment i MW, og er det stof, der gør det muligt for MW at farve plast hvid. Schulman Plastics hævdede derfor, at stigningen i omkostningerne ved import af TiO2 til Unionen som følge af antidumpingtolden vil føre til, at kinesisk TiO2 omdirigeres til fremstilling af MW i Kina. Dette vil desuden yderligere øge mængden af billigere MW fra Kina, der importeres/dumpes til Unionen, hvilket vil gøre det umuligt for EU-MW-producenterne at konkurrere effektivt.

(35)

Ifølge de beviser, der blev indsamlet i forbindelse med undersøgelsen, og Schulman Plastic's egen beskrivelse af MW bemærkede Kommissionen, at den undersøgte vare, som defineret i indledningsmeddelelsen og gentaget i betragtning 21, anvendes som råmateriale i produktionen af MW, der gør MW til en vare i efterfølgende produktionsled af den undersøgte vare. Dette bekræftes yderligere af det forhold, at Schulman Plastic indgav brugerspørgeskemaet til Kommissionen, som desuden gjorde det klart, at den undersøgte vare er et af de vigtigste råmaterialer, som de anvender i deres produktion af MW.

(36)

Derfor kunne klagen heller ikke indeholde beviser, der ville gøre det muligt for Kommissionen at vurdere, om der er tegn på dumping og deraf følgende skade forårsaget af importen af MW med oprindelse i Kina, da beregningen af den normale værdi for MW ville kræve referenceværdier for andre råmaterialer end dem, der anvendes til den undersøgte vare, som den er defineret i øjeblikket. Omfanget af denne undersøgelse kunne således ikke udvides til at omfatte MW, og enhver påstået dumpingpraksis og den deraf følgende skade, der påføres MW-producenterne i Unionen, ville skulle fastlægges i en særskilt antidumpingundersøgelse.

(37)

Kommissionen afviste derfor anmodningen om at udvide anvendelsesområdet for denne undersøgelse til også at omfatte MW.

(38)

AkzoNobel hævdede, at den varekontrolnummerstruktur, som Kommissionen fastsatte i forbindelse med denne undersøgelse, burde udvides med et ekstra felt for at tage højde for overfladebehandling af forskellige typer af TiO2, da: i) de fleste typer af kommercielt tilgængelig TiO2 indeholder en eller anden form for overfladebehandling, ii) en sådan overfladebehandling påvirker TiO2's ydeevne i forskellige anvendelser, og iii) overfladebehandling er opført på producenternes datablade for de typer af TiO2, de producerer og sælger. Desuden hævdede AkzoNobel, at varekontrolnummerfeltet for »TiO2-indhold pr. vægt« ikke er tilstrækkeligt detaljeret til at afspejle markedsforholdene. AkzoNobel foreslog specifikt, at det varekontrolnummerafsnit, der dækker intervallet for TiO2-indhold pr. vægt på mellem 80 % og op til, men ikke inklusive, 98,5 %, opdeles i tre yderligere afsnit: 80 % op til, men ikke inklusive, 90 %, 90 % op til, men ikke inklusive, 95 %, og 95 % og op til, men ikke inklusive, 98,5 %.

(39)

Klageren modsatte sig disse påstande med den begrundelse, at overfladebehandling er en minimal del af produktionsomkostningerne og derfor ikke nødvendigvis skal afspejles i varekontrolnummerstrukturen. Klageren bemærkede endvidere, at den nuværende kategorisering af »TiO2-indhold efter vægt« er tilstrækkelig detaljeret til at afspejle markedsrealiteterne og sikre »lignende« sammenligning, mens tilføjelse af to yderligere afsnit til dette felt kun ville gøre undersøgelsen unødvendig kompleks.

(40)

AkzoNobel besvarede klagerens bemærkninger ovenfor. AkzoNobel hævdede, at varekontrolnummerstrukturen ikke kun handler om at foretage rimelige sammenligninger mellem produktionsomkostningerne for forskellige typer af TiO2, men også om at foretage rimelige sammenligninger mellem salgspriserne, hvilket indebærer, at forskellige typer overfladebelægning vil have en indvirkning på salgsprisen, da det har en indvirkning på, hvilke anvendelser visse typer af TiO2 bør anvendes til. Ved en undersøgelse af databladene for TiO2-typer fra EU-producenten Kronos' portefølje viste AkzoNobel desuden, hvordan tilføjelse af yderligere to varekontrolnumre til feltet »TiO2-indhold pr. vægt« ville sprede de TiO2-typer, som Kronos producerer, mere jævnt til forskellige varekontrolnumre, idet de hævdede, at mere detaljerede varekontrolnumre ville give et bedre billede.

(41)

I løbet af undersøgelsen konstaterede Kommissionen, at de fleste TiO2-typer, der markedsføres af både EU-producenterne og de eksporterende producenter, indeholder overfladebehandling. En sådan overfladebehandling består af forskellige kombinationer af et eller flere kemikalier, som er relevante for produktets ydeevne i forskellige anvendelser og optræder således i producenternes datablade og/eller salgsbrochurer.

(42)

Kommissionen minder i denne forbindelse om, at formålet med varekontrolnummeret er at sikre en rimelig prissammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Kommissionen er imidlertid ikke blevet forelagt dokumentation for, at der var en sammenhæng mellem de specifikke kemikalier, der blev fundet i belægningen, og de eksporterende producenters priser.

(43)

Desuden gjorde ingen af de eksporterende producenter, der deltog i denne undersøgelse, indsigelse mod den foreslåede varekontrolnummerstruktur med den begrundelse, at den ville føre til en urimelig prissammenligning.

(44)

Kommissionen fandt derfor ingen grund til at ændre varekontrolnummerstrukturen for at afspejle disse faktorer og afviste AkzoNobels anmodning.

(45)

Som forklaret ovenfor i betragtning 27-33 fremsatte flere parter anmodninger vedrørende udelukkelse af varer. For at vurdere anmodningerne om udelukkelse af varer undersøgte Kommissionen i) disse produkttypers grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber, ii) deres endelige anvendelse og indbyrdes udskiftelighed, iii) opfattelsen hos slutkunderne, iv) toldens indvirkning på brugeren, v) alternative forsyningskilder og vi) virkningen af fritagelse for told.

(46)

Felix og Munksjö anmodede i fællesskab om, at TiO2 af laminatkvalitet udelukkes fra varedækningen (eller alternativt afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål i henhold til artikel 254 i EU-toldkodeksen), idet de hævdede, at dette er en særlig type TiO2, der kun anvendes til fremstilling af laminatpapir. I sit indlæg af 21. januar 2024 anmodede CEPI også uafhængigt om, at TiO2 af laminatkvalitet udelukkes fra varedækningen. CEPI's anmodning blev fremsat efter fristen for indgivelse af påstande om varedækning den 23. november 2023 som forklaret i betragtning 33. Analysen i dette afsnit er således udelukkende baseret på oplysningerne fra Felix og Munksjö.

(47)

Klageren fremsendte den 2. maj 2024 en række supplerende bemærkninger til denne anmodning, som Felix og Munksjö besvarede i et indlæg fra den 22. maj 2024. Da klagerens bemærkninger blev fremsat efter fristen for fremsættelse af bemærkninger til oplysninger fra andre interesserede parter af 29. januar 2024, blev ingen af disse yderligere bemærkninger taget i betragtning. Felix og Munksjö fremlagde også nye faktuelle oplysninger i et andet indlæg den 30. maj 2024. På grund af den sene fase, som undersøgelsen allerede befandt sig i, kunne disse oplysninger ikke tages i betragtning i forbindelse med de foreløbige konklusioner.

(48)

Laminatpapir (også kendt som dekorationspapir) er et specialpapir, der anvendes som overflade på forskellige typer møbler og en lang række andre dekorative formål. De to brugere hævdede, at TiO2, der anvendes til at farve dette papir, er en særlig type TiO2, som ikke er egnet til andre formål, da det skal være dækket af en tyk belægning indeholdende phosphor. Denne særlige belægning gør det muligt at absorbere TiO2 korrekt i papirfibrene og giver den en fremragende lysstabilitet, som forhindrer gråning af TiO2-molekylerne (og dermed det færdige produkt), hvilket ellers forekommer, da molekylerne isoleres fra luften i melaminharpiksen.

(49)

De to brugere henviste til Kommissionens beslutning af 4. juli 2018 i fusionssagen Tronox/Cristal (6), hvor Kommissionen konkluderede, at der var begrænset substituerbarhed på efterspørgselssiden mellem titandioxidpigment til anvendelse i papirlaminat og titandioxidpigment til andre slutanvendelser.

(50)

Klageren bemærkede, at anvendelsen af den type overfladebelægning, der er konstrueret til TiO2 af laminatkvalitet, ikke påvirker vægten af TiO2-partikler eller deres overfladestørrelse sammenlignet med andre TiO2-typer, såsom plast eller overfladebehandlinger, og at belægningen generelt heller ikke er en væsentlig del af produktionsomkostningerne. Klageren hævdede endvidere, at de tre typer kemikalier, der anvendes til overfladebehandling, i vid udstrækning anvendes af alle TiO2-producenter i deres formuleringer til en række TiO2-varetyper (også til maling, belægninger, plast og andre anvendelser), hvilket viser, at ingen af disse kemikalier er forbeholdt varetyper af laminatkvalitet.

(51)

Ved vurderingen af kriterierne i betragtning 45 konkluderede Kommissionen, at TiO2 af laminatkvalitet har de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber som andre TiO2-typer. Både TiO2 af laminatkvalitet og visse andre TiO2-typer indeholder fosfor i belægningen, selv om forekomsten af fosfor er større i TiO2 af laminatkvalitet. Kommissionen konkluderede endvidere, at den særlige karakter af TiO2-belægning af laminatkvalitet gør det egnet til fremstilling af laminatpapir, da denne særlige belægning forhindrer laminatpapiret i at blive gråt, når det udsættes for sollys. Kommissionen fandt imidlertid, at flere eksporterende producenter også reklamerer for denne TiO2-type til anvendelse i PVC og holdbart plast, hvilket tyder på, at det også kan anvendes til andre formål og andre slutanvendelser.

(52)

TiO2 tegner sig for ca. [25-35] % af disse brugeres samlede produktionsomkostninger, og de køber mellem [10-40] % af deres TiO2 i Kina. De to brugere har påstået, og en af brugerne fremlagde dokumentation for, at EU-producenterne af TiO2 kun ville være i stand til at tilbyde dem begrænsede mængder af TiO2, som ikke var tilstrækkelige til at dække deres samlede efterspørgsel.

(53)

Efter at have analyseret beviserne og bemærkningerne fra de to brugere og klageren fastslog Kommissionen først, at der ikke er nogen grund til at udelukke TiO2 af laminatkvalitet fra varedækningen, da det har de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber som andre TiO2-typer og i princippet kunne anvendes til andre formål. Kommissionen fandt endvidere, at der heller ikke er nogen grund til at indrømme afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål, da der, selv i tilfælde af fuldstændigt fravær af TiO2-import fra Kina, på grundlag af alle de oplysninger, som Kommissionen havde til rådighed på nuværende tidspunkt, er tilstrækkelige alternative forsyningskilder til rådighed for producenterne af laminatpapir, både i Unionen og fra andre tredjelandsmarkeder, såsom Mexico.

(54)

Én bruger, Treibacher, anmodede om, at TiO2 af renhed på 99,9 % udelukkes fra varedækningen, fordi denne TiO2 kun er tilgængelig i Kina og anvendes til særlige nicheapplikationer. Denne bruger indsendte imidlertid aldrig en spørgeskemabesvarelse eller fremlagde dokumentation for, at kriterierne i betragtning 45 er opfyldt. Kommissionen kunne derfor ikke vurdere kriterierne for at indrømme vareudelukkelse og afviste derfor denne anmodning.

(55)

To brugere anmodede om, at grafisk TiO2 udelukkes fra varedækningen: Sun Chemical og Flint. Sun Chemical indgav deres bemærkninger efter fristen for påstandene om varedækning og indsendte ikke en spørgeskemabesvarelse, mens Flint indgav deres bemærkninger inden for fristen og indsendte en spørgeskemabesvarelse, som Kommissionen var i stand til at kontrollere. Nedenstående analyse er således udelukkende baseret på oplysningerne fra Flint.

(56)

Flint hævdede, at den TiO2-type, som de anvender, er en meget avanceret nichevare, der kun anvendes i trykfarver til den grafiske industri, og hvis produktion indebærer en særlig produktionsproces og specifik knowhow.

(57)

Kommissionen fandt, at grafisk TiO2 har de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber som andre TiO2-typer, da det er et rutilt standardprodukt med belægning, der indeholdende kemikalier, der findes i mange andre TiO2-typer. Selv om den grafiske TiO2's kemi måske ikke er særskilt, fandt Kommissionen imidlertid, at der brug for specifik knowhow til at fremstille TiO2, som kun et begrænset antal producenter i Unionen og Kina er i besiddelse af. Flint købte også i begrænset omfang andre TiO2-typer til andre formål end grafiske trykfarver.

(58)

Mens andre TiO2-typer i princippet kan anvendes til fremstilling af trykfarver, vil dette give meget dårligere resultater. Flint har testet forskellige TiO2-typer fra forskellige producenter i sine trykfarveformler, og de har fremlagt dokumentation for, at de generelt ikke når tilfredsstillende kvalitetsniveauer. Kommissionen konkluderede derfor, at producenterne af grafisk trykfarve faktisk har begrænsede muligheder for at skifte til andre leverandører, hvilket også blev bekræftet i fusionssagen Hutsman/Rockwoods (7), og at grafisk TiO2's ydeevne i de endelige varer ville påvirke kundernes opfattelse. Det blev imidlertid ikke påvist, at EU-erhvervsgrenen ikke ville være i stand til at levere i tilstrækkelige mængder til den grafiske industri.

(59)

Selv om grafisk trykfarve TiO2 ikke fuldt ud kan substitueres med andre TiO2-typer, har den stadig de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber som dem. Kommissionen konkluderede derfor, at der ikke er nogen grund til at udelukke varer.

(60)

Da det ikke blev påvist, at grafisk TiO2 har særlige fysiske, kemiske og tekniske egenskaber sammenlignet med andre TiO2-typer eller et veldefineret særligt anvendelsesformål på grund af et stort antal opskrifter, som Flint har på deres varer, konkluderede Kommissionen desuden på nuværende tidspunkt, at det ikke ville være muligt for toldmyndighederne at kontrollere, at det rent faktisk er grafisk TiO2, der anvendes til fremstilling af trykfarve, navnlig da Flint også køber andre TiO2-typer til andre formål. Endelig kunne brugeren ikke klart påvise, at dens rentabilitet ville blive væsentligt negativt påvirket af tolden. Kommissionen afviste derfor anmodningen om afgiftsfritagelse under proceduren for særligt anvendelsesformål.

(61)

I sit indlæg af 18. december 2023 anmodede Sun Chemical Kommissionen om også at udelukke TiO2 i ikke-overtrukket form (dvs. TiO2 uden overfladebehandling) fra varedækningen ud over den undtagelse af grafisk TiO2, der er nævnt i betragtning 55. Sun Chemical hævdede, at dette er et nichemarked, og at varer fremstillet af sådan ikke-overtrukket TiO2 konkurrerer på markeder uden for Unionen, og enhver form for antidumpingtold ville således gøre deres eksport ukonkurrencedygtig. Kommissionens tjenestegrene afholdt også en høring med Sun Chemical, hvor virksomheden uddybede sin anmodning.

(62)

Denne anmodning blev modtaget efter fristen for indgivelse af påstande om varedækning den 23. november 2023. Kommissionen anførte, at bemærkninger til varedækningen burde have været fremsat i de tidlige faser af undersøgelsen for at give tilstrækkelig tid til at vurdere deres berettigelse og give andre interesserede parter mulighed for at reagere på dem. Sun Chemical indgav heller ikke en spørgeskemabesvarelse til Kommissionen. Selv om anmodningen var blevet fremsat rettidigt, var Kommissionen således ikke i stand til at kontrollere, om kriterierne i betragtning 45 er opfyldt. Kommissionen overvejede derfor ikke denne anmodning.

(63)

I sit indlæg af 21. januar 2024 anmodede CEPI ud over anmodningen om at udelukke TiO2 af laminatkvalitet fra varedækningen, jf. betragtning 46, Kommissionen om også at udelukke TiO2 af fødevarekvalitet. CEPI hævdede, at denne TiO2-type er særlig, da den opfylder kravene til E-171-tilsætningsstoffer og har et defineret sæt ekstremt lave tærskler for tungmetaller, hvilket gør det meget dyrt at fremstille.

(64)

Da denne anmodning imidlertid blev fremsat længe efter fristen for indgivelse af påstande om varedækning den 23. november 2023, tog Kommissionen derfor ikke denne anmodning i betragtning. Som angivet i betragtning 62 skal bemærkninger til varedækningen fremsættes i de tidlige faser af undersøgelsen, inden for de fastsatte frister for disse bemærkninger, for at give tilstrækkelig tid til at vurdere deres berettigelse og give andre interesserede parter mulighed for at reagere på dem.

(65)

AkzoNobel indgav en anmodning om, at TiO2 fremstillet ved hjælp af chloridprocessen udelukkes fra undersøgelsen, fordi TiO2 fremstillet ved chloridprocessen og TiO2 fremstillet ved sulfatprocessen ikke er substituerbare i maling og overfladebehandling. AkzoNobel hævdede endvidere, at størstedelen af TiO2-produktionen i Kina sker ved sulfatprocessen, mens EU-markedet for det meste anvender TiO2 fremstillet via chloridprocessen. AkzoNobel anmodede af samme grund om, at Kommissionen, hvis den ikke accepterer denne anmodning om udelukkelse, i det mindste bør foretage en særskilt analyse af skaden og årsagssammenhængen mellem TiO2 fremstillet ved chloridprocessen og TiO2 fremstillet ved sulfatprocessen.

(66)

Kommissionen bemærkede, at AkzoNobels anmodning om udelukkelse blev indgivet i virksomhedens spørgeskemabesvarelse, som blev indgivet den 20. december 2023, hvilket er efter fristen den 23. november 2023 for fremsættelse af påstande om varedækning. Anmodningen blev derfor ikke taget i betragtning. Som angivet i betragtning 62 skal bemærkninger til varedækningen fremsættes i de tidlige faser af undersøgelsen, inden for de fastsatte frister for disse bemærkninger, for at give tilstrækkelig tid til at vurdere deres berettigelse og give andre interesserede parter mulighed for at reagere på dem.

(67)

Med hensyn til anmodningen om at foretage en særskilt analyse af skade og årsagssammenhæng baseret på produktionsprocessen bemærkede Kommissionen for det første, at undersøgelsen har vist, at mange brugere, herunder producenter af maling og overfladebehandlingsmidler, køber TiO2, der er fremstillet ved begge metoder.

(68)

For det andet har Kommissionen konstateret, at en tredjedel af de stikprøveudtagne eksporterende producenters samlede EU-salg er af TiO2 fremstillet ved chloridprocessen.

(69)

Alene fordi de kinesiske producenter i øjeblikket producerer mere TiO2 ved sulfatprocessen, betyder det desuden ikke, at dette også vil være tilfældet i fremtiden. Undersøgelsen har faktisk vist, at den kinesiske industri er fast besluttet på at fremskynde omstillingen fra sulfatprocessen til chloridprocessen ved fremstilling af TiO2.

(70)

For det tredje kunne Kommissionen ikke godtgøre, at der var sådanne forskelle med hensyn til fysiske, kemiske eller tekniske egenskaber mellem de varer, der hidrører fra de to produktionsprocesser, som kunne begrunde udelukkelsen af den ene. I sidste ende kan begge produktionsprocesser give anatas TiO2, som, næsten enstemmigt ifølge andre interesserede parter, adskiller sig fra rutil TiO2 på grund af deres forskellige krystalstruktur, hvilket udgør den vigtigste forskel mellem de forskellige TiO2-typer.

(71)

På baggrund af ovenstående afviste Kommissionen AkzoNobels anmodning.

(72)

Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen var tilstrækkelige beviser, som pegede på, at der forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), for så vidt angår Kina, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen af de eksporterende producenter fra dette land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(73)

For at indsamle de nødvendige data med henblik på en eventuel anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen i indledningsmeddelelsen derfor alle eksporterende producenter i Kina til at indsende oplysninger om de inputmaterialer, der anvendes til fremstilling af TiO2. 25 kinesiske eksporterende producenter afgav de relevante oplysninger.

(74)

Kommissionen fremsendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. Der blev ikke modtaget svar fra GOC. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der forekommer væsentlige fordrejninger i Kina. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(75)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation kunne blive nødt til at vælge et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi baseret på ikkefordrejede priser eller referenceværdier.

(76)

Den 26. marts 2024 underrettede Kommissionen ved et notat (»det første notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle produktionsfaktorer, som f.eks. råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af TiO2. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, identificerede Kommissionen desuden mulige repræsentative lande (Brasilien, Malaysia, Mexico og Den Russiske Føderation). Kommissionen modtog bemærkninger til det første notat fra den eksporterende producent LB Group, klageren og én bruger, AkzoNobel.

(77)

Den 16. april 2024 behandlede Kommissionen bemærkningerne fra de interesserede parter vedrørende det første notat ved endnu et notat (»det andet notat«) og underrettede de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi med Malaysia som repræsentativt land. Den underrettede også interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) samt fortjeneste på grundlag af de oplysninger, der var til rådighed vedrørende virksomheden Tronox Pigmentos do Brasil S.A. (»Tronox Brazil«),), som er en TiO2-producent i det repræsentative land:

(78)

Kommissionen modtog bemærkninger til det andet notat fra AkzoNobel og klageren. Disse bemærkninger er behandlet under de respektive overskrifter i afsnit 3.4 nedenfor.

(79)

Efter at have analyseret bemærkningerne og oplysningerne konkluderede Kommissionen, at Brasilien var egnet som repræsentativt land, hvorfra man ville indhente ikkefordrejede priser og omkostninger til fastsættelse af den normale værdi. De bagvedliggende årsager til dette valg er nærmere beskrevet i afsnit 3.3 nedenfor.

(80)

I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »den normale værdi normalt fastsættes på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«.

(81)

Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a),: »Såfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier«, og »skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger« benævnes i det følgende »SA&G-omkostninger«).

(82)

Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af den foreliggende dokumentation og i lyset af GOC's og de eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(83)

I grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fastsættes det, at »betydelige fordrejninger er de fordrejninger, der finder sted, når indberettede priser eller omkostningerne, herunder omkostninger til råmaterialer og energi, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben. Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, skal der bl.a. tages hensyn til mulig påvirkning fra et eller flere af følgende forhold:

(84)

Da listen i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), ikke er kumulativ, er det dog ikke alle elementer, der skal oplyses for at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger. Desuden kan de samme faktiske omstændigheder anvendes til at påvise forekomsten af et eller flere forhold fra listen.

(85)

Enhver konklusion om væsentlige fordrejninger som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal dog træffes på grundlag af alle de foreliggende beviser. Den samlede vurdering af forekomsten af fordrejninger kan også tage hensyn til den generelle baggrund og situation i eksportlandet, navnlig hvis de grundlæggende forhold i eksportlandets økonomiske og administrative struktur giver regeringen betydelige beføjelser til at gribe ind i økonomien på en sådan måde, at priser og omkostninger ikke er et resultat af markedskræfternes frie udvikling.

(86)

Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), fastslår, at »[h]vis Kommissionen har velunderbyggede indicier for, at der evt. er væsentlige fordrejninger, som omhandlet i litra b), i et bestemt land eller en bestemt sektor i det pågældende land, og hvis det er relevant for den effektive anvendelse af denne forordning, udarbejder, offentliggør og ajourfører Kommissionen regelmæssigt en rapport, der beskriver de markedsvilkår, der er omhandlet i litra b), i det pågældende land eller den pågældende sektor«.

(87)

Kommissionen offentliggjorde i henhold til denne bestemmelse en landerapport om Kina (»rapporten«) (8), der indeholder dokumentation for, at der er tale om væsentlig statslig indgriben på mange niveauer i økonomien, herunder specifikke fordrejninger af mange vigtige produktionsfaktorer (f.eks. jord, energi, kapital, råmaterialer og arbejdskraft) og af specifikke sektorer (herunder den kemiske sektor). Interesserede parter blev opfordret til at tilbagevise, fremsætte bemærkninger til eller supplere den dokumentation, der var indeholdt i sagsakterne på tidspunktet for indledningen af proceduren. Rapporten blev føjet til sagsakterne i den indledende fase. Klagen indeholdt også en del relevant dokumentation, der supplerede rapporten.

(88)

Mere specifikt baserede klageren sig på beviserne i rapporten for at understrege forekomsten af systemiske væsentlige fordrejninger i Kinas økonomi, en »socialistisk markedsøkonomi«, hvor det kinesiske kommunistparti (»CCP«) styrer både den offentlige og den private sektor

(89)

Klageren mindede om, at der i rapporten blev konstateret elementer, der tydede på væsentlige fordrejninger i titansektoren i Kina. Da mange TiO2-producenter også er aktive i titanmetalindustrien, hævdede klageren, at TiO2-sektoren i Kina er påvirket af væsentlige fordrejninger på samme måde som titansektoren.

(90)

Klageren påpegede endvidere, at Kinas 14. femårsplan for national økonomisk og social udvikling (»14. femårsplan«) opretholdt og styrkede ovennævnte væsentlige fordrejninger ved at integrere den 13. femårsplan og fastsætte følgende prioriteter som forklaret på webstedet for 2024 Shanghai International Titanium Dioxide Exhibition:

(91)

Desuden pegede klagen på følgende elementer, der tyder på væsentlige fordrejninger.

(92)

For det første dækkes markedet for den pågældende vare i vid udstrækning af virksomheder, der drives under ejerskab, kontrol, politisk tilsyn eller politisk vejledning fra eksportlandets myndigheders side I Kina udgør statsejede virksomheder, som det fremgår af rapporten, størstedelen af råmaterialeindustrien.

(93)

Klageren fremførte, at der fortsat er en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side i de største fabrikanter, producenter og sælgere af den pågældende vare, herunder følgende virksomheder og koncernvirksomheder:

(94)

Klageren bemærkede derfor, at GOC kontrollerer og koordinerer forretningsstrategien for de virksomheder, der er involveret i TiO2-produktionen.

(95)

For det andet giver den statslige tilstedeværelse i TiO2-virksomheder også de statslige myndigheder mulighed for at påvirke priser og/eller omkostninger.

(96)

Klageren bemærkede f.eks., at statslig tilstedeværelse i virksomheder ikke kun vedrører statsejede virksomheder, men også private virksomheder. I rapporten og i adskillige tidligere undersøgelser fandt Kommissionen, at CCP lægger pres på private virksomheder »for at sætte patriotismen i centrum og følge partidisciplinen« i alle sektorer i den kinesiske økonomi. I henhold til artikel 19 i Kinas selskabsret skal der være en particelle i hver virksomhed.

(97)

Sektoren for den pågældende vare er regelmæssigt underlagt overlapninger mellem ledende stillinger og CCP-medlemskab. F.eks. er sekretæren for bestyrelsen for LB Group medlem af CCP, mens bestyrelsesformændene for henholdsvis GPRO Group (som er moderselskab for Nanjing Titanium White Chemical Co., Ltd, en kinesisk TiO2-producent), Bluestar og Lubei Group alle varetager stillingen som sekretær for deres egne partiudvalg, idet formanden for sidstnævnte også er repræsentant for den kinesiske nationalkongres.

(98)

Ikke blot erklærede formanden for GPRO, at »Kinas kommunistiske parti er et fantastisk, glimrende og korrekt marxistisk parti. At tilslutte sig partiets lederskab og styrke partiopbygningen er den grundlæggende garanti for, at virksomhedens udvikling altid går i den rigtige retning og opnår store resultater«, mens formanden for Lubei Group ledede et møde for at »formidle og studere ånden i generalsekretær Xi Jinpings vigtige tale og hovedindholdet i regeringens arbejdsrapport, idet han understregede, at tanker og tiltag hurtigt skal forenes i overensstemmelse med denne tale«.

(99)

For det tredje forfølger GOC politiske tiltag eller foranstaltninger, der særbehandler til fordel for leverandører på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker de frie markedskræfter.

(100)

Klageren mindede om, at beviser fra Kommissionens tidligere antidumpingundersøgelser viser, at »planlægningssystemet i Kina resulterer i, at ressourcerne allokeres til sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af regeringen, i stedet for at blive fordelt i overensstemmelse med markedskræfterne«.

(101)

Klageren hævdede endvidere, at GOC i både den 13. og den 14. femårsplan anser TiO2-industrien for at være en strategisk industri (jf. betragtning 90).

(102)

Klageren understregede desuden, at Kina de facto anvender eksportbegrænsninger på titanrelaterede produkter. Kina har indført et katalog over varer, der er omfattet af eksportlicenser, som ajourføres regelmæssigt ved meddelelser fra handelsministeriet og toldmyndigheden. For varer, der er opført i dette katalog, skal eksportørerne indhente en eksportlicens fra handelsministeriet eller den godkendte lokale afdeling (10).

(103)

I den forbindelse kan handelsministeriet begrænse eller forbyde eksport af varer, hvis det er nødvendigt for at opretholde statens sikkerhed, sociale offentlige goder eller den offentlige sædelighed, hvis der er mangel på de pågældende varer, eller hvis de er omfattet af effektiv beskyttelse, hvis bestemmelseslandet eller -regionen har begrænset markedskapacitet, eller under alle andre omstændigheder i henhold til en international traktat, som Kina har indgået.

(104)

Klageren bemærkede derfor, at denne eksportlicensordning kan skabe eksportbegrænsninger for at sikre, at den indenlandske kinesiske industri kan drage fordel af en gunstig og billig adgang til titanrelaterede produkter. Den kinesiske regering fortsætter derfor med at gennemføre de politikker, som operatørerne skal følge, hvilket hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(105)

For det fjerde er sektoren for den pågældende vare genstand for fordrejninger som følge af diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelig håndhævelse af kinesiske konkurs-, selskabs- og ejendomsregler.

(106)

Ifølge klageren gælder sådanne fordrejninger for alle sektorer: GOC spiller en vigtig rolle i insolvensbehandling og har ofte direkte indflydelse på resultatet på forskellige måder. Den kinesiske regering skal f.eks. give forudgående godkendelse, så domstolene kan træffe afgørelse om, hvorvidt børsnoterede virksomheders ansøgninger skal accepteres eller afvises i praksis.

(107)

Mange insolvente virksomheder ender med omstruktureringsplaner og fjernes sjældent fra listen. Dette betyder, at statsejede virksomheder nyder godt af de konkrete statsgarantier. På grund af manglen på normale markedsmekanismer, såsom effektive og gennemsigtige konkursprocedurer, er det kinesiske finansielle system fortsat stærkt fordrejet.

(108)

I en tidligere undersøgelse af hjul af stål (11) fandt Kommissionen, at »det kinesiske konkurssystem ikke i tilstrækkelig grad opfylder sine egne hovedmål, såsom retfærdig afvikling af fordringer og gæld og beskyttelse af kreditorers og debitorers lovlige rettigheder og interesser«.

(109)

Ovennævnte undersøgelse viste også fordrejninger med hensyn til den kinesiske ejendomslovgivning, da reglerne om levering og erhvervelse af jord i Kina ofte er uklare og uigennemsigtige, og da priserne ofte fastsættes af myndighederne på baggrund af ikkemarkedsmæssige overvejelser.

(110)

Eftersom konkurs-, selskabs- eller formueretten i Kina finder anvendelse på alle sektorer, foreligger der ingen dokumentation for, at disse love ikke finder anvendelse i den kinesiske TiO2-sektor.

(111)

Som konklusion hævdede klageren, at der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, forekommer væsentlige fordrejninger i TiO2-sektoren. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, og den normale værdi beregnes udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikkefordrejede priser eller referenceværdier.

(112)

Kommissionen undersøgte, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne. Dokumentationen i sagsakterne omfattede den dokumentation, der er indeholdt i rapporten og i dens ajourførte udgave (»ajourført rapport«) (12), som bygger på offentligt tilgængelige kilder.

(113)

Den pågældende analyse omfattede undersøgelsen af de væsentlige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den pågældende vare. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at kunne bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina.

(114)

Det kinesiske økonomiske system er baseret på begrebet en »socialistisk markedsøkonomi«. Dette koncept er nedfældet i den kinesiske forfatning og er afgørende for Kinas økonomiske styring. Det centrale princip er det »socialistiske offentlige ejerskab af produktionsmidlerne, dvs. at ejendomsretten tilhører hele befolkningen, og at arbejderne har et kollektivt ejerskab« (13).

(115)

Den statsejede økonomi er »den nationale økonomis førende kraft«, og staten har mandat til at sikre dens »konsolidering og vækst« (14). Den generelle struktur i den kinesiske økonomi giver derfor ikke blot mulighed for en væsentlig statslig indgriben i økonomien, men sådanne indgreb er udtrykkeligt bemyndiget. Princippet om, at offentligt ejerskab har forrang over det private, gennemsyrer hele retssystemet og fremhæves som et generelt princip i alle centrale retsakter.

(116)

Den kinesiske formueret er et godt eksempel: Den henviser til socialismens indledende fase og pålægger staten at opretholde det grundlæggende økonomiske system, hvor offentligt ejerskab spiller en dominerende rolle. Andre former for ejerskab tolereres, og loven tillader disse at udvikle sig side om side med statsligt ejerskab (15).

(117)

I henhold til kinesisk lovgivning udvikles den socialistiske markedsøkonomi desuden under ledelse af CCP. Strukturerne i den kinesiske stat og i CCP er indbyrdes forbundne på alle niveauer (juridiske, institutionelle og personlige) og danner en overbygning, hvor CCP's og statens roller ikke kan skelnes fra hinanden.

(118)

Efter en ændring af den kinesiske forfatning i marts 2018 fik CCP en endnu mere fremtrædende rolle, idet den blev genbekræftet i teksten til forfatningens artikel 1.

(119)

Efter det eksisterende første punktum i bestemmelsen: »[d]et socialistiske system er Folkerepublikken Kinas grundlæggende system«, blev der indsat et nyt andet punktum med følgende ordlyd: »[d]et, der kendetegner socialisme med kinesiske karakteristika, er Kinas Kommunistiske Partis lederskab.« (16) Dette illustrerer den ubestridte og stadigt omsiggribende kontrol, som CCP har med Kinas økonomiske system.

(120)

Dette lederskab og denne kontrol er uløseligt forbundet med det kinesiske system og rækker langt videre end det, der normalt gør sig gældende i andre lande, hvor regeringer udøver generel makroøkonomisk kontrol inden for grænserne af de frie markedskræfter.

(121)

Den kinesiske stat fører en interventionistisk økonomisk politik og forfølger mål, der er sammenfaldende med CCP's politiske dagsorden i stedet for at afspejle de fremherskende økonomiske forhold på et frit marked (17). De kinesiske myndigheder har mange forskellige interventionistiske økonomiske værktøjer, herunder systemet med industriplanlægning, det finansielle system og de lovgivningsmæssige rammer.

(122)

For det første styres den kinesiske økonomis retning af et komplekst system med industriplanlægning, for så vidt angår den overordnede administrative kontrol, hvilket påvirker alle økonomiske aktiviteter i landet. Disse planer omfatter tilsammen et vidtgående og komplekst netværk af sektorer og tværgående politikker og findes på alle forvaltningsniveauer.

(123)

Planer på provinsniveau er detaljerede, mens nationale planer normalt har noget bredere mål. I planerne præciseres også de midler, der skal støtte de relevante industrier/sektorer samt de tidsrammer, inden for hvilke målsætningerne skal nås. Visse planer indeholder stadig eksplicitte produktionsmål.

(124)

I henhold til planerne udpeges individuelle industrisektorer og/eller -projekter som (positive eller negative) prioriteter i overensstemmelse med regeringens prioriteter, og de tildeles specifikke udviklingsmål (industriel opgradering, international ekspansion osv.).

(125)

Erhvervsdrivende, både private og statsejede, skal foretage en virkningsfuld tilpasning af deres forretningsaktiviteter til de faktiske forhold, der følger af planlægningssystemet. Dette skyldes ikke kun planernes bindende karakter, men også, at de relevante kinesiske myndigheder på alle forvaltningsniveauer overholder planerne og anvender deres beføjelser i overensstemmelse hermed, hvilket tvinger de erhvervsdrivende til at overholde de prioriteter, der er nedfældet i planerne (18).

(126)

For det andet er Kinas finansielle system domineret af statsejede forretningsbanker og politisk styrede banker, hvad angår tildelingen af finansielle ressourcer. Når disse banker udformer og gennemfører deres udlånspolitik, skal de tilpasse sig regeringens industripolitiske målsætninger i stedet for primært at vurdere de økonomiske fordele ved et bestemt projekt (19).

(127)

Det samme gælder for de øvrige dele af det kinesiske finansielle system, som f.eks. aktiemarkeder, obligationsmarkeder, private egenkapitalmarkeder osv. Desuden er disse dele af den finansielle sektor institutionelt og operationelt udformet på en måde, der ikke er gearet til at sikre den mest effektive drift af finansmarkederne, men til at sikre kontrol og tillade, at staten og CCP griber ind (20).

(128)

For det tredje antager statens indgreb i økonomien forskellige former, for så vidt angår de lovgivningsmæssige rammer. For eksempel anvendes reglerne om offentlige udbud regelmæssigt til at forfølge andre politiske mål end økonomisk effektivitet, hvilket underminerer de markedsbaserede principper på området. Det fastsættes specifikt i den gældende lovgivning, at offentlige udbud skal gennemføres for at gøre det lettere at nå de mål, der er opstillet i henhold til statens politikker. Disse mål er imidlertid ikke defineret nærmere, hvilket giver de beslutningstagende organer en bred skønsmargen (21).

(129)

På investeringsområdet bevarer GOC ligeledes betydelig kontrol over og indflydelse på destinationen for og omfanget af både statslige og private investeringer. Screening af investeringer samt forskellige incitamenter, restriktioner og forbud i forbindelse med investeringer anvendes af myndighederne som et vigtigt redskab til at støtte industripolitiske mål, som f.eks. opretholdelse af den statslige kontrol med nøglesektorer eller styrkelse af indenlandsk industri (22).

(130)

Alt i alt er den kinesiske økonomiske model baseret på visse grundlæggende aksiomer, som giver mulighed for og tilskynder til mange statslige indgreb. Sådanne betydelige statslige indgreb er i strid med markedskræfternes frie spil og resulterer i, at den effektive tildeling af ressourcer i overensstemmelse med markedsprincipperne fordrejes (23).

(131)

I Kina udgør virksomheder, der opererer under statens ejerskab, kontrol og/eller politiske tilsyn eller politiske vejledning, en væsentlig del af økonomien.

(132)

Sektoren for den pågældende vare betjenes af både statsejede virksomheder og private virksomheder.

(133)

F.eks. har Pangang Group Vanadium and Titanium Resources, Ltd. (24) (»Pangang«), som er en del af Pangang Group, et datterselskab af den statsejede koncern Anshan Iron and Steel Group (»Ansteel«) (25), en betydelig grad af statsligt ejerskab (mere end 54 %) (26). På den anden side så er LB Group, tidligere Lomon Billions Group Co., Ltd. (»LB Group«) (27) en privat virksomhed (28), mens CNNC Huan Yuan Titanium Dioxide Co., Ltd (29) (»CHTI CNNC«) er en privat virksomhed, hvor staten ejer lidt mere end 7 % af aktierne (30).

(134)

Myndighederne tilskynder desuden til oprettelse af klynger i den petrokemiske og kemiske sektor, ikke mindst for at drage fordel af den indbyrdes afhængighed mellem forskellige kemiske fremstillingsprocesser. Den 14. femårsplan om udvikling af råmaterialeindustrien kræver, at der »[t]ræffes foranstaltninger for at gøre førende virksomheder større og stærkere. Drevet af markedet og med støtte fra regeringen vil vi […] hjælpe sådanne virksomheder med at fremskynde tværregionale fusioner og omstruktureringer og på tværs af ejerskab med henblik på at gøre industrien mere koncentreret og lette internationale operationer. I sektorer, herunder petrokemikalier og kemikalier […], skal vi fremme en række pionervirksomheder, der kan føre an i industrikædens økosystem med central konkurrenceevne […]« (31).

(135)

De statslige retningslinjer afspejles i virksomhedernes handlinger, som det fremgår af Pangangs websted: »I forhold til fremtiden vil Pangang Vanadium and Titanium Co., Ltd. fortsat fokusere på nationale strategier og markedsefterspørgsel, løbende styrke sin uafhængige innovationskapacitet og fremskynde opbygningen af en specialiseret ny virksomhed i verdensklasse med »fremragende professionalisme, innovationsdrevet, effektiv ledelse og særlige karakteristika«, der skal danne grundlag for Kinas vanadium- og titanindustri og yde et større bidrag til udvikling af høj kvalitet« (32).

(136)

CCP's indgreb i den operationelle beslutningstagning er imidlertid blevet normen ikke kun i statsejede virksomheder, men også i private virksomheder (33), hvor CCP påtager sig lederskab over næsten alle aspekter af landets økonomi. Statens indflydelse ved hjælp af CCP-strukturer i virksomhederne fører til, at de økonomiske aktører er under regeringens kontrol og politiske tilsyn, i betragtning af hvor meget stats- og partistrukturerne er vokset sammen i Kina.

(137)

Der findes en nøjagtig repræsentation af statslig kontrol og tilsyn med virksomheder på provinsniveau. I Yunnan handler den 14. femårsplan Chuxiong om nye materialer og udvikling af avanceret fremstilling (»Chuxiong 14.«) og påvirker sektoren for den pågældende vare ved at fastsætte følgende mål: »fuldt ud at udnytte fordelene ved Chuxiongs titanressourcer og titanindustri, navnlig fordelene ved vandkraftressourcer, og fortsætte med at udvide titanindustriens omfang med udvidelsen af industrikæden og forbedringen af produktmerværdien som hovedlinje. Med udgangspunkt i ressourcer, teknologi og markedsfordele for store virksomheder som Longbai og Kunming Iron and Steel vil vi fremskynde opførelsen af Longbai Group's nye titanindustri og projekter relateret til Yunnan's titaniumindustri, styrke investeringsfremme, indføre virksomheder i de efterfølgende led i titanindustrikæden for at udvikle og fokusere på at opbygge titanindustrien […]« (34).

(138)

Chuxiongs 14. femårsplan går endnu mere i detaljer, som følger: »Ved at udnytte statens mulighed for at tilskynde til udvikling af kloridbaseret titandioxid vil vi fokusere på at støtte Longbai Lufeng Titanium Industry med henblik på at genopbygge og udvide den chloridbaserede titandioxidproduktionslinje og i sidste ende danne en chloridbaseret titandioxidproduktionsbase på 300 000-400 000 ton om året. Samtidig vil Longbai Group fuldt ud udnytte sine teknologiske fordele ved svovl-chlorkoblingsteknologi, fremskynde strukturtilpasningen og integrationen af den sulfatbaserede titandioxidindustri, styrke samarbejdet mellem sulfatbaserede virksomheder inden for titandioxidproduktion og Longbai Group, forbedre ressourceudnyttelsen, eksportere ferrosulfat til Sydøstasien, indtage det sydøstasiatiske marked, og vi fremmer og støtter også udviklingen af indenlandske og udenlandske virksomheder inden for stærke titandioxidbelægninger og plast i Yunnan. Den er blevet det vigtigste produktionsgrundlag for chloridtitandioxid i landet og står i spidsen for udviklingen af Kinas titandioxidindustri. Fremskynde udviklingen af titansvamp, fokusere på fremme af Longbai Group's opførelse af projekter om titansvamp af rotorkvalitet af høj kvalitet, fremskynde udviklingen af fuldautomatisk teknologi til fremstilling af titansvamp og omdanne og udvide den eksisterende produktionslinje for titansvamp på grundlag heraf og i sidste ende skabe en årlig produktionskapacitet på 100 000-300 000 ton, der bliver verdens største produktionsgrundlag for titansvamp. Aktivt at fremme udviklingen af avancerede fine titanmaterialer« (35).

(139)

Offentlig kontrol og politisk tilsyn kan også konstateres hos de relevante brancheorganisationer (36).

(140)

For eksempel fastslår Kinas belægningsindustrisammenslutnings industrisektor for titandioxid (»TiO2-industrien«) i artikel 3 i sine vedtægter, at organisationen »[o]pretter en organisation under Kinas kommunistparti, udfører partiaktiviteter og fastsætter de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter. […] accepterer den faglige vejledning, tilsynet og ledelsen fra de enheder, der er ansvarlige for registrering og forvaltning, fra enheder med ansvar for partiopbygning samt fra de relevante administrative afdelinger med ansvar for industristyring« (37). I artikel 36 hedder det endvidere, at de personer, der er ansvarlige for sammenslutningen, skal opfylde betingelser som f.eks. »tilslutte sig ledelsen af Kinas Kommunistiske Partis ledelse, støtte socialisme med kinesiske karakteristika, beslutsomt gennemføre partiets linje, principper og politikker og have god politisk kvalitet« (38)

(141)

TiO2-industrien tæller blandt sine medlemmer både LB Group og CHTI CNNC, henholdsvis den største og den næststørste producent i Kina (39).

(142)

Som følge heraf er selv privatejede producenter i sektoren for den pågældende vare afskåret fra at operere på markedsvilkår. Både statsejede og privatejede virksomheder i sektoren er rent faktisk underlagt politisk tilsyn og vejledning.

(143)

Ud over at udøve kontrol med økonomien gennem ejerskab af statsejede virksomheder og andre værktøjer er GOC i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder. Selv om de relevante statslige myndigheders ret til at udpege og fjerne nøglepersoner i ledelsen hos statsejede virksomheder i henhold til den kinesiske lovgivning kan anses for at afspejle de dermed forbundne ejendomsrettigheder (40), er CCP-cellerne i virksomheder, hvad enten det er statsejede eller private, en vigtig måde, hvorpå staten kan gribe ind i forretningsmæssige beslutninger.

(144)

Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en CCP-organisation i enhver virksomhed (med mindst tre CCP-medlemmer som specificeret i CCP's forfatning (41)), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter.

(145)

Dette krav syntes ikke altid tidligere at være blevet fulgt eller håndhævet strengt. CCP har imidlertid, og i hvert fald siden 2016, styrket sine krav om at kontrollere forretningsmæssige beslutninger i virksomheder som et politisk princip (42), herunder ved at lægge pres på private virksomheder for at få dem til at sætte »patriotisme« i første række og til at følge partidisciplinen (43).

(146)

Allerede i 2017 blev det oplyst, at der fandtes particeller i 70 % af omkring 1,86 millioner privatejede virksomheder, og at CCP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forretningsmæssige beslutninger i deres respektive virksomheder (44). Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, i alle sektorer, herunder også på producenterne af den pågældende vare og leverandørerne af input hertil.

(147)

Den 15. september 2020 blev der endvidere offentliggjort et dokument med titlen »General Office of CCP Central Committee's Guidelines on stepping up the United Front work in the private sector for the new era« (»retningslinjerne«) (45), hvorved partikomitéers rolle i private virksomheder blev udvidet yderligere.

(148)

I retningslinjernes punkt II.4 hedder det: »[v]i må øge partiets overordnede kapacitet til at lede Den Forenede Fronts arbejde i den private sektor og effektivt optrappe arbejdet på dette område«, og i afsnit III.6 hedder det: »[v]i skal yderligere optrappe partiopbygningen i private virksomheder og gøre det muligt for particellerne effektivt at varetage deres opgave som fæstning og sætte partimedlemmer i stand til at varetage deres rolle som fortropper og pionerer«. Retningslinjerne lægger således vægt på den rolle, som CCP spiller i virksomheder og andre enheder i den private sektor, og på at styrke denne rolle (46).

(149)

Undersøgelsen bekræftede, at overlapninger mellem ledende stillinger og CCP-medlemskab/-partifunktioner også findes i TiO2-sektoren. Flere medlemmer af LB Group's bestyrelse og tilsynsråd, den største producent af den pågældende vare, er CCP-medlemmer og har stillinger i partikomitéens sekretariat (47). Det samme gælder CHTI CNNC (48) og Pangang (49).

(150)

CCP's indblanding i forretningsbeslutningerne fremgår tydeligt af LB Group's websted, som beskriver partiets rolle i koncernen som følger: »[P]artiopbygning viser vejen, og virksomhederne sætter sejl. I de seneste år har partikomitéen i Lomon Billions Group Co., Ltd. fortsat innoveret modellen for partiopbygningsarbejde, løbende forbedret den partiopbyggende kulturelle position og aktivt undersøgt den dybtgående integration af partiopbygningsarbejde med virksomhedens centrale arbejde, stimulere vitalitet og sætte skub i virksomhedens udvikling af høj kvalitet. XU Gang, sekretær for partikomitéen og formand for Lomon Billions, konkluderede: »Lomon Billions overholder altid partiets arbejdsinstitutioners uændrede model for tilsyn med organisationen, PR og disciplinen i virksomheden. Partiorganisationen garanterer tilsynet med partiet og landets politikker og store udsendelser. Betydningen af virksomhedsimplementering forbliver uændret, princippet om, at partiet forvalter ledere, og at partiet forvalter talenter, forbliver uændret, og praksis om at »opbygge erhvervsgrene, uanset hvor der er partimedlemmer«, forbliver uændret, således at virksomhedernes partiopbygning altid bevarer stærk kampeffektivitet.« […] Lomon Billions' partikomité har udforsket god praksis vedrørende dybdegående integration af ikke-offentlig partiopbygning i virksomhedernes centrale arbejde: insistere på fuld dækning af partiorganisationer og partiarbejde, vertikal dybtgående og horisontal udvidelse[…]« (50).

(151)

Navnlig LB Group er dybt påvirket af de statslige myndigheder, som det fremgår af de foregående betragtninger (jf. betragtning 137).

(152)

Statens tilstedeværelse og indgreb på de finansielle markeder og i forsyningen af råmaterialer og input forstærker yderligere den fordrejende virkning på markedet (51). Således gør statens tilstedeværelse i virksomheder, i TiO2-sektoren og i andre sektorer (som f.eks. finans- og inputsektorer) det muligt for GOC at påvirke priser og omkostninger.

(153)

Den kinesiske økonomis udvikling afhænger i høj grad af et omfattende planlægningssystem, der opstiller prioriteter og fastsætter de mål, som de centrale og lokale myndigheder samt provinsmyndighederne skal fokusere på. Der findes relevante planer på alle forvaltningsniveauer, som dækker stort set alle økonomiske sektorer. De mål, der er fastsat i planlægningsinstrumenterne, er bindende, og myndighederne på hvert administrativt niveau overvåger gennemførelsen af planerne på de tilsvarende lavere forvaltningsniveauer.

(154)

Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne kanaliseres til sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af regeringen, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne (52).

(155)

De kinesiske myndigheder har vedtaget en række politikker, der er vejledende for, hvordan sektoren for den pågældende vare fungerer.

(156)

Den 14. femårsplan (jf. betragtning 90) har til formål at »omdanne og opgradere traditionelle industrier, fremme designoptimering og strukturel tilpasning af råstofindustrier såsom petrokemikalier, stål, ikke-jernholdige metaller og byggematerialer, udvide udbuddet af produkter af høj kvalitet såsom let industri og tekstiler, fremskynde omstillingen og opgraderingen af virksomheder i nøgleindustrier såsom den kemiske industri […] Dybdegående gennemførelse af særlige projekter til forbedring af fremstillingsindustriens centrale konkurrenceevne og teknologiske omstilling, tilskynde virksomheder til at anvende avancerede og anvendelige teknologier, styrke ajourføringer af udstyr og storstilet anvendelse af nye produkter« (53).

(157)

Tilsvarende understreges det i den vejledende udtalelse om fremme af udviklingen af høj kvalitet i den petrokemiske og kemiske industri i løbet af perioden for den 14. femårsplan (»den vejledende udtalelse«), at det er nødvendigt at »[…] fremskynde omstillingen og opgraderingen af traditionelle industrier og aktivt udvikle nye kemiske materialer og fine kemikalier. Fremskynde industriens digitale omstilling […] og fremme Kinas udvikling fra et stort petrokemisk og kemisk land til et stærkt petrokemisk og kemisk land« (54). De vigtigste mål er fastsat som følger: »[s]enest i 2025 skal den petrokemiske industri i det store hele følge et udviklingsmønster af høj kvalitet med en stærk uafhængig innovationskapacitet, rimelig struktur og layout, grøn, sikker og kulstoffattig, med betydelige forbedringer i evnen til at garantere produkter af høj kvalitet, en betydelig forøgelse af kernekonkurrenceevnen og et solidt skridt i retning af selvforsyning på højt niveau og selvforbedring« (55).

(158)

Ovennævnte mål er nærmere beskrevet i de efterfølgende afsnit i den vejledende udtalelse. De udstedende myndigheder har f.eks. til hensigt at »tilskynde virksomheder til at gå i spidsen for oprettelsen af samarbejdsbaserede innovationsorganisationer såsom alliancer for industriel teknologisk innovation og samarbejdsmekanismer i forudgående og efterfølgende led og støtte de lokale myndigheders rationelle indretning med henblik på at opbygge regionale innovationscentre og pilotbaser«, »erobre kerneteknologier og øge dynamikken i innovation og udvikling, […] fremskynde gennembrud inden for centrale teknologier […]« (56).

(159)

Desuden omhandler 2024-udgaven af det vejledende katalog for industriel strukturtilpasning (»vejledningskataloget«) direkte produktsektoren ved at opføre TiO2-svovlsyreprocessen som en begrænset industri, mens 2019-udgaven nævner TiO2-chloridprocessen som en tilskyndet proces (57).

(160)

På provinsniveau bliver de politiske mål og de tilhørende støtteværktøjer mere specifikke og målrettede.

(161)

F.eks. fastsættes der i Jiangsus 14. femårsplan om avanceret udvikling af den kemiske industri (58) (»Jiangsu Chemical Plan') vigtige mål for sektoren for den pågældende vare: »[]inden udløbet af den »14. femårsplan« skal den industrielle struktur af pigmenter og deres mellemprodukter optimeres betydeligt«, og igen »[]skal vi øge den samlede produktionsværdi for trykfarveindustrien til 8 mia. RMB, den største produktionskapacitet skal medtages i udviklingen og integrationen af kemiske parker (koncentrationsområder)«.

(162)

Med hensyn til den uorganiske kemiske industri fastsætter Jiangsu's kemikalieplan målene for: »total kvantitetskontrol, forbedring af kvalitet og effektivitet, optimering af konfigurationen […] Vedtage avancerede energibesparelses- og emissionsreduktionsteknologier for at omdanne og opgradere industrier og virksomheder […] Fremme aftagerindustrierne for chlor og brint for at udvikle sig i en avanceret, funktionel og raffineret retning. Udvide og udvide den regionale klorindustrikæde […]« (59).

(163)

I den kemiske plan for Jiangsu præciseres målene for hver kystindustrizone yderligere. I Lianyungang er målene f.eks. at: »[f]remme integreringen af raffinering og kemikalier. […] udvikle polyolefiner af høj kvalitet. […] fremme dybdegående forarbejdning af råvarer« (60). I Yancheng er industrien nødt til at udvikle nye kemiske materialer, herunder svovlsyre.

(164)

I Henan fastsætter meddelelsen fra den almindelige regering i Henan-provinsen om udstedelse af Henan-provinsens handlingsplan (2022-2025) for at fremskynde omstruktureringen og lederskabet inden for materialeindustrien følgende mål for titanbaserede nye materialer: »fremme lokaliseringen af råmaterialerne af kloridtitandioxid af høj kvalitet og forskning i og udvikling af ny højtydende grøn titandioxid og etablering af titan-, zirconium-, vanadium- og scandiumressourcer. Det nye omfattende grønne udvindingssystem fremmer udviklingen af titanindustriklynger i Jiaozuo, Luoyang og andre steder« (61).

(165)

I Sichuan afgørelsen fra det kinesiske kommunistpartis provinsudvalg i Sichuan om fremme af udviklingen af grønne og kulstoffattige industrier af høj kvalitet med det formål at opnå højeste værdier for kulstof og kulstofneutralitet fastsættes også en lang række mål: »Uddybe den omfattende udvikling og udnyttelse af vanadium- og titanressourcerne. […] styrke titanindustrien, skabe et vanadium- og titanindustrigrundlag i verdensklasse og opbygge Panzhihua som »Kinas vanadium- og titanhovedstad«. […] Gennemføre projektet med henblik på at styrke og udvide kæden i vanadium- og titanindustrien og fremskynde udviklingen af avancerede vanadium- og titanprodukter, funktionelle materialer og særlige dele […]«. (62)

(166)

Samtidig opfordres der i Sichuan-provinsens vejledning om udvikling af høj kvalitet af vanadium-, titanium- og stålindustrier samt industrier for sjældne jordarter til »gennembrud i centrale teknologier. Gennembrud i den omfattende teknologi til udnyttelse af vanadium-titanmagnetit, realisere industrialiseringsteknologien for udvinding af titan af høj værdi fra højovnsslagger af titan af høj værdi, fremskynde chloridtitandioxid af høj kvalitet, luftfartsprodukter af titan og titanlegeringer« (63).

(167)

Chuxiong 14. femårsplan omhandler og påvirker nøjagtigt sektoren for den pågældende vare, som det allerede fremgår (se betragtning 137). Planen indeholder også følgende målsætninger: »den kemiske industrikæde og den titan metallurgiske industrikæde vil skabe en hel industrikæde, forbedre titanindustriens kapacitet til bæredygtig udvikling, titanindustriens kernekonkurrenceevne og markedsandel og blive en vigtig national base for fremstilling af chloridtitandioxid og grundlag for verdens største produktion af titansvamp. Danne en 100-milliardindustri for titanium. Standardisere industrien for udvinding og behandling af titanmalm, bygge en model for grøn mine, integrere, omdanne og opgradere teknologi og udstyr til produktion af titandioxid med højt indhold af titan og svovlsyre og optimere det regionale layout. Aktivt udvikle avanceret chloridtitandioxid og titansvamp af rotorkvalitet og tilskynde forskellige virksomheder til aktivt at udvikle produkter, der kan markedsføres, såsom titanlegeringer og titanprodukter samt avancerede titanmaterialer inden for luftfart, luft- og rumfart, navigation og andre områder« (64). Den fortsætter ved at fastsætte mål om at: »[s]kabe en hel industrikæde. Fremskynde anlæggelsen af den titan-metallurgiske industrikæde af »ilmenit — titankoncentrat — højt titanslagger — titansvamp (titandioxid) — titanprofiler (titanlegering eller belægning)« og »højtitanslagger — titandioxid — coating — plast«, industrikæde for kemisk industri for titanium, fremskynde udviklingen af chloridtitandioxid af høj kvalitet og udvide produktionskapaciteten for titandioxid og de tekniske fordele […]« (65).

(168)

Desuden er den pågældende vare underlagt flere eksportrestriktioner.

(169)

For det første er titandioxid og andre titanrelaterede produkter underlagt ikke-automatiske eksportlicenser (66), der tvinger eksporterende virksomheder til at modtage forudgående godkendelse fra regeringen i form af licenser eller tilladelser til eksport af produktet. Sådanne procedurer giver ikke blot staten kontrol over eksportørerne og mængden af eksporterede varer, men kan også øge transaktionsomkostningerne eller forhindre eksportørerne i at reagere hurtigt på salgsmuligheder i udlandet på grund af lange forarbejdningstider (67).

(170)

For det andet er den pågældende vare ikke berettiget til momsrefusion (68).

(171)

Derfor styrer og kontrollerer GOC gennem disse og andre midler praktisk talt alle aspekter af sektorens udvikling og drift samt input i forudgående produktionsled.

(172)

Kort sagt har GOC indført foranstaltninger for at tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politiske målsætninger vedrørende sektoren. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(173)

Ifølge oplysningerne i sagsakterne kan det kinesiske konkurssystem ikke i tilstrækkelig grad opfylde sine egne hovedmål, som f.eks. retfærdig afvikling af fordringer og gæld og beskyttelse af kreditorers og debitorers lovlige rettigheder og interesser. Dette skyldes tilsyneladende, at mens den kinesiske konkurslov formelt hviler på principper, der ligner dem, som anvendes i tilsvarende lovgivning i andre lande end Kina, er det kinesiske system kendetegnet ved en systematisk manglende håndhævelse.

(174)

Antallet af konkurser er notorisk lavt i forhold til størrelsen af landets økonomi, ikke mindst fordi insolvensbehandlingen lider under en række mangler, der reelt fungerer som en hindring for indgivelse af konkursbegæringer. Staten spiller desuden fortsat en stærk og aktiv rolle i insolvensbehandlinger og har ofte direkte indflydelse på sagens udfald (69).

(175)

Desuden er manglerne ved systemet for ejendomsret særligt tydelige i forbindelse med ejendomsretten til jord og brugsrettighederne til jord i Kina (70). Al jord ejes af staten (kollektivt ejet landjord og statsejede byområder), og tildelingen heraf afhænger fortsat udelukkende af staten. Der findes lovbestemmelser, der har til formål at tildele brugsrettigheder til jord på en gennemsigtig måde og til markedspriser, f.eks. ved at indføre udbudsprocedurer. Disse bestemmelser overholdes imidlertid ofte ikke, idet visse købere får deres jordarealer gratis eller til priser under markedsværdien (71). Myndighederne forfølger desuden ofte specifikke politiske mål, herunder gennemførelsen af de økonomiske planer, når de tildeler jordarealer (72).

(176)

Producenter af den pågældende vare er som andre sektorer i den kinesiske økonomi omfattet af de almindelige regler i den kinesiske konkurs-, selskabs- og formueret. Dette medfører, at disse virksomheder også er underlagt fordrejninger ovenfra som følge af den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten. På grundlag af de foreliggende oplysninger synes disse betragtninger at gælde fuldt ud også i sektoren for den pågældende vare. Den nuværende undersøgelse har ikke bragt noget for dagen, der kan rejse tvivl om disse konklusioner.

(177)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der var tale om diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs- og formuelove i sektoren for den pågældende vare.

(178)

Et system med markedsbaserede lønninger kan ikke fuldt ud udvikles i Kina, eftersom arbejdstagere og arbejdsgivere hindres i at udøve deres ret til kollektiv organisering. Kina har ikke ratificeret en række af Den Internationale Arbejdsorganisations væsentlige konventioner, navnlig konventionerne om foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger (73).

(179)

I henhold til national lovgivning er kun én enkelt fagforening aktiv. Denne fagforening er imidlertid ikke uafhængig af de statslige myndigheder, og dens engagement i kollektive overenskomstforhandlinger og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder er fortsat på et rudimentært niveau (74). Desuden er den kinesiske arbejdsstyrkes mobilitet begrænset af husstandsregistreringssystemet, som begrænser adgangen til hele spektret af social sikring og andre ydelser til lokale beboere i et givet administrativt område.

(180)

Dette resulterer typisk i, at arbejdstagere, som ikke er i besiddelse af den lokale bopælsregistrering, befinder sig i en sårbar beskæftigelsessituation og har en lavere indkomst end indehavere af bopælsregistreringen (75). Disse resultater fører til en skævvridning af lønomkostningerne i Kina.

(181)

Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at TiO2-sektoren ikke ville være omfattet af det beskrevne kinesiske arbejdsretlige system. Sektoren påvirkes således af fordrejningerne af lønomkostningerne både direkte (ved fremstilling af den pågældende vare eller de vigtigste råmaterialer til fremstilling heraf) og indirekte (ved adgang til kapital eller input fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdsretlige system i Kina).

(182)

Adgangen til kapital for virksomhedsaktører i Kina er underlagt forskellige fordrejninger.

(183)

For det første er det kinesiske finansielle system kendetegnet ved den stærke position, som statsejede banker (76) har, når de ved tildeling af adgang til finansiering tager hensyn til andre kriterier end et projekts økonomiske levedygtighed. I lighed med de ikkefinansielle statsejede virksomheder er bankerne fortsat knyttet til staten, ikke kun gennem ejerskab, men også via personlige relationer (de øverste ledere i store statsejede finansielle institutioner udpeges i sidste instans af CCP) (77), og de gennemfører regelmæssigt offentlige politikker, der er udformet af GOC.

(184)

I sektoren for den pågældende vare har den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien f.eks. det centrale mål at forbedre den kemiske industris konkurrenceevne. I denne henseende »opfordres finansielle institutioner til at[…] levere omfattende finansielle tjenesteydelser for råmaterialevirksomheder, der har gennemført fusioner og omstruktureringer samt omstillinger og opgraderinger« (78).

(185)

Den vejledende udtalelse afslører også den vifte af støtteværktøjer og -politikker, der anvendes til at forfølge de industripolitiske mål: »[f]forbedre støttepolitikker. Styrke koordineringen mellem skatte-, finans-, regional-, investerings-, import- og eksportpolitikker, energi-, miljø- og prispolitikker samt andre politikker og industripolitikker. Inddrage nationale platforme for samarbejde mellem industri og finansiering og fremme forbindelser mellem banker og virksomheder og samarbejde mellem industri og finansiering. […]« (79)

(186)

Bankerne overholder en udtrykkelig retlig forpligtelse til at drive deres virksomhed i overensstemmelse med den nationale økonomiske og sociale udviklings behov og efter vejledning fra statens industripolitikker (80). Selv om det anerkendes, at der kan være forskellige retlige bestemmelser, der henviser til behovet for at overholde almindelige regler for bankvirksomhed og tilsynsregler, f.eks. behovet for at undersøge låntagerens kreditværdighed, tyder den omfattende dokumentation, inklusive resultaterne af undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, på, at disse bestemmelser kun spiller en sekundær rolle i anvendelsen af de forskellige retlige instrumenter.

(187)

For eksempel har GOC præciseret, at selv beslutninger i private forretningsbanker skal overvåges af CCP og være i overensstemmelse med de nationale politikker. Et af statens tre overordnede mål i forbindelse med bankstyring er nu at styrke partiets lederskab i bank- og forsikringssektoren, herunder i forbindelse med driftsmæssige og ledelsesmæssige spørgsmål (81). Desuden skal kriterierne for evaluering af forretningsbankernes resultater nu især tage hensyn til, hvordan enhederne »bidrager til de nationale udviklingsmål og realøkonomien«, og navnlig hvordan de »bidrager til strategiske industrier og vækstindustrier« (82).

(188)

Endvidere er vurderinger af obligationer og kreditvurderinger ofte fordrejet af en række forskellige årsager, herunder det forhold, at risikovurderingen er påvirket af virksomhedens strategiske betydning for GOC og af styrken af enhver implicit garanti stillet af regeringen (83). Dette forværres af yderligere gældende regler, som dirigerer finansiering i retning af de sektorer, der er udpeget af regeringen som værende tilskyndede eller på anden måde vigtige (84). Dette resulterer i en forudindtagethed ved udlån til fordel for statsejede virksomheder, store private virksomheder med gode forbindelser og virksomheder i nøgleindustrisektorer, hvilket indebærer, at tilgængeligheden af og omkostningerne ved kapital ikke er ens for alle aktører på markedet.

(189)

For det andet er låneomkostningerne blevet holdt kunstigt lave for at stimulere væksten i investeringerne. Det har ført til den overdrevne brug af kapitalinvesteringer med stadig lavere investeringsafkast. Dette illustreres ved væksten i virksomhedernes gearing i den statslige sektor på trods af et kraftigt fald i rentabiliteten, hvilket tyder på, at mekanismerne i banksystemet ikke følger normale forretningsmæssige reaktioner.

(190)

For det tredje, er prissignaler stadig ikke drevet af de frie markedskræfter, men påvirkes af statsligt indførte fordrejninger, selv om der blev opnået en nominel renteliberalisering i oktober 2015. Andelen af udlån til eller under referencerenten udgjorde stadig mindst en tredjedel af al långivning ved udgangen af 2018 (85), og i 2020 meddelte officielle medier i Kina, at CCP opfordrede til at »bringe renten på lånemarkedet ned« (86). De kunstigt lave rentesatser medfører underprissætning og dermed den overdrevne anvendelse af kapital.

(191)

Den generelle kreditvækst i Kina er tegn på en forværring af effektiviteten af kapitalallokeringen, uden at der er tegn på en kreditstramning, som man ville forvente på et marked uden fordrejninger. Som følge heraf er antallet af misligholdte lån steget kraftigt, og GOC har flere gange valgt enten at undgå misligholdelse, hvorved der opstår såkaldte »zombie-virksomheder«, eller at overdrage ejerskabet til gælden (f.eks. via fusioner eller konvertering af gæld til egenkapital) uden nødvendigvis at fjerne det samlede gældsproblem eller tage fat på de grundlæggende årsager hertil.

(192)

På trods af de seneste skridt, der er taget for at liberalisere markedet, er erhvervskreditsystemet i Kina i bund og grund påvirket af betydelige fordrejninger som følge af statens fortsat omfattende rolle på kapitalmarkederne. Derfor medfører de betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(193)

Derudover blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt dokumentation for, at sektoren for den pågældende vare ikke er berørt af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led. Derfor medfører de betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(194)

Kommissionen bemærkede, at de fordrejninger, der er beskrevet i den ajourførte rapport, er karakteristiske for den kinesiske økonomi. De foreliggende oplysninger viser, at de kendsgerninger og karakteristika ved det kinesiske system, som er beskrevet ovenfor samt i del I i den ajourførte rapport, finder anvendelse i hele landet og på tværs af økonomiens sektorer. Det samme gælder for beskrivelsen af de produktionsfaktorer, som anført ovenfor og i del II i den ajourførte rapport.

(195)

Endelig minder Kommissionen om, at der er brug for en række input for at producere den pågældende vare. Når producenter af den pågældende vare køber/indgår aftale om disse input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt ovenfor. Leverandører af input anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer. Disse fordrejninger er beskrevet i detaljer i afsnit 3.2.2-3.2.8 ovenfor. Kommissionen påpegede, at den lovgivningsmæssige struktur, der ligger til grund for disse fordrejninger, finder anvendelse generelt, idet TiO2-producenterne er underlagt disse regler som alle andre økonomiske aktører i Kina. Fordrejningerne har derfor en direkte indvirkning på omkostningsstrukturen for den pågældende vare.

(196)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for den pågældende vare, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved inputmaterialer (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del I og II i den ajourførte rapport.

(197)

De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder faktisk sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et input, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for input til input osv.

(198)

Hverken GOC eller de eksporterende producenter har fremlagt dokumentation eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse.

(199)

Analysen i dette afsnit, som omfatter en undersøgelse af alle tilgængelige beviser vedrørende Kinas indgriben i landets økonomi i al almindelighed samt i sektoren for den pågældende vare, viste, at priserne og omkostningerne, for så vidt angår den pågældende vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold heri.

(200)

På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde.

(201)

Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som beskrevet i det følgende afsnit.

(202)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:

(203)

Som forklaret i betragtning 76-77 har Kommissionen offentliggjort to notater til sagsakterne om kilderne til fastsættelse af den normale værdi: I disse notater beskrives de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og gennemgås de bemærkninger, som parterne havde indsendt om disse elementer og om de relevante kilder. I det andet notat underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den havde til hensigt at betragte Brasilien som egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det blev bekræftet, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(204)

I det første notat identificerede Kommissionen Brasilien, Malaysia, Mexico og Den Russiske Føderation som TiO2-producerende lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken (dvs. »mellemindkomstlande i den øverste halvdel« på grundlag af bruttonationalindkomsten). Den Russiske Føderation kunne imidlertid ikke anvendes som repræsentativt land, da Kommissionen ikke har adgang til pålidelige importstatistikker. Der blev ikke fremsat nogen bemærkninger vedrørende de udpegede lande i det første notat.

(205)

For de analyserede og ovennævnte lande efterprøvede Kommissionen yderligere de tilgængelige data, herunder data om importen af produktionsfaktorer samt finansielle data fra producenterne af den undersøgte vare i disse potentielle repræsentative lande.

(206)

Analysen af importen af de vigtigste produktionsfaktorer (nemlig titanmalm og koncentrater med varierende koncentrationer af TiO2 og titanslagger) viste, at der uanset det potentielle repræsentative land enten ikke foreligger pålidelige statistikker eller statistikker, der gør det muligt at differentiere på grundlag af TiO2-koncentrationen i malme.

(207)

Kommissionen gjorde derfor brug af et internationalt prisbenchmark fra en bredt anerkendt markedsplatform for malm (TZMI (88)) i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), for titanmalm og -koncentrater, nemlig ilmenit, rutil, udledning fra kalcinering, syntetisk rutil og titanslagger.

(208)

Desuden viste Kommissionens analyse, at der kun for Brasilien forelå data om repræsentative ikkefordrejede mængder af andre vigtige input til fremstilling af TiO2 (hovedsagelig svovlsyre) samt repræsentative virksomhedsdata, der viste et rimeligt beløb for rentabilitet og for SA&G-omkostninger for undersøgelsesperioden (eller en del heraf), i modsætning til Mexico og Malaysia. Importen fra Brasilien var ikke væsentligt påvirket af importen fra Kina eller nogen af de lande, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (89). Desuden er TiO2-produktionen og -produktionskapaciteten betydelig i Brasilien, og der vides ikke at eksistere særlige handelsforvridninger for TiO2 i landet. Mens Brasilien gør eksport af ilmenit, som er en af de råmaterialer, der anvendes i produktionen af TiO2, betinget af licenskrav, er en sådan potentiel handelsfordrejning irrelevant i betragtning af anvendelsen af TZMI-referenceværdien i stedet for de brasilianske importdata for ilmenit i dette tilfælde. Det skal endvidere bemærkes, at ingen af de interesserede parter gjorde indsigelse mod anvendelsen af Brasilien som repræsentativt land.

(209)

Med hensyn til producenterne i Brasilien og tilgængeligheden af deres data identificerede Kommissionen en TiO2-producent, Tronox Brazil, for hvilken der foreligger finansielle resultater, der viser et rimeligt beløb for rentabilitet og for SA&G-omkostninger, specifikt i TiO2-segmentet for 2022, for hvilken der foreligger en periode, der overlapper undersøgelsesperioden med et kvartal.

(210)

Kommissionen anvendte rentabilitets- og SA&G-data for 2022 på trods af tilgængeligheden af finansielle data også for hele undersøgelsesperioden (4. kvartal af 2022 til 3. kvartal af 2023). Dette skyldes, at Tronox Brazil's markeds- og forretningsresultater i 2023 ifølge virksomhedens regnskaber blev påvirket af et fald i efterspørgslen på markedet kombineret med importen fra Kina af TiO2, hvilket resulterede i et fald i rentabiliteten, nettoindtægterne, salgsmængden og den gennemsnitlige salgspris for Tronox Brazil på TiO2-markedet. Dette betød, at de relevante beløb for fortjeneste og SA&G-omkostninger ikke var rimelige, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(211)

LB Group gjorde indsigelse mod Kommissionens beslutning om at anvende finansielle data fra Tronox Brazil for 2022 og hævdede, at Kommissionen havde mulighed for at anvende data, der helt overlapper undersøgelsesperioden.

(212)

Det skal bemærkes, at selv om der foreligger finansielle data for Tronox Brazil, der viser en rimelig rentabilitet for hele undersøgelsesperioden, vedrører sådanne data hele virksomhedens forretningsaktiviteter, herunder aktiviteter, der ikke udelukkende er forbundet med TiO2-segmentet. Tværtimod er de finansielle data for 2023, når der udelukkende udtrækkes data for TiO2-segmentet, ikke rimelige af de årsager, der er anført i betragtning 210. Som følge heraf ville data for undersøgelsesperioden for Tronox Brazil's TiO2-segment vise driftsresultater tæt på break-even-punktet, som ikke kunne anses for rimelige, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). I stedet er 2022-data for TiO2-segmentet den bedste tilgængelige kilde til rimelige beløb til fortjeneste og SA&G-omkostninger, da dataene udelukkende vedrører TiO2-segmentet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(213)

På baggrund af ovenstående anså Kommissionen de finansielle oplysninger for 2022, der var tilgængelige for Tronox Brazil for TiO2-segmentet, for at være mest hensigtsmæssige i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(214)

Da det blev fastslået, at Brasilien var det eneste tilgængelige egnede repræsentative land på grundlag af alle de ovenstående elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

(215)

På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Brasilien de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land.

(216)

I det første notat anførte Kommissionen de produktionsfaktorer såsom råmaterialer, energi og arbejdskraft, der blev anvendt i forbindelse med de eksporterende producenters produktion af den undersøgte vare, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå offentligt tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet.

(217)

I det andet notat anførte Kommissionen efterfølgende, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende Global Trade Atlas (»GTA«) og TZMI-data til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, herunder især råmaterialer. Kommissionen anførte desuden, at den ville anvende henholdsvis Instituto Brasileiro de Geografia e Estatística (»IGBE«) og Brasiliens ministerium for miner og energi til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger til arbejdskraft (90) og energi (91).

(218)

I det andet notat informerede Kommissionen også de interesserede parter om, at på grund af det store antal produktionsfaktorer hos de stikprøveudtagne eksporterende producenter, som gav fuldstændige oplysninger, og nogle af råmaterialernes ubetydelige vægt i de samlede produktionsomkostninger, blev disse ubetydelige poster opført under »hjælpematerialer«. Kommissionen beregnede hjælpematerialernes andel som en procentsats af de samlede råmaterialeomkostninger og anvendte denne procentsats på de genberegnede omkostninger ved råmaterialer ved anvendelsen af de fastsatte ikkefordrejede referenceværdier i Brasilien.

(219)

AkzoNobel hævdede efter første og andet notat, at GTA-prisen på svovlsyre ikke kan være repræsentativ, og insisterede på, at der i stedet blev anvendt en omregningsfaktor på 1,05 til beregning af cif-priser ud fra fob-priserne i de brasilianske eller internationale handelscentres statistikker (»ITC«). Brugeren forsøgte endvidere at undergrave GTA-dataenes pålidelighed ved at henvise til de uforholdsmæssigt høje GTA-priser for en række lande (Polen, Finland og Tyskland). AkzoNobel hævdede endvidere med henvisning til de gennemsnitlige fragtomkostninger for TiO2 til Brasilien, at fragtomkostningerne for syren ligger på 5-7 % af prisen på syre.

(220)

Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), foreskriver anvendelse af tilsvarende data i et egnet repræsentativt land »forudsat at de relevante data er umiddelbart tilgængelige«. Kommissionen råder ikke over data vedrørende hjemmemarkedspriser på svovlsyre i Brasilien og disse data er ikke umiddelbart tilgængelige. Data om importpriserne på svovlsyre er derimod umiddelbart tilgængelige i Global Trade Atlas (GTA). Da denne import konkurrerer på det brasilianske hjemmemarked, anses den for at afspejle de relevante hjemmemarkedspriser.

(221)

I forlængelse af argumentet om, at GTA-importværdierne for visse lande ikke var repræsentative, blev det bemærket, at importen fra de omstridte lande, navnlig Finland og Tyskland, kun tegner sig for ca. 5 % af den samlede import til Brasilien i forhold til den samlede import af svovlsyre. Generelt kontrollerede Kommissionen også, at der var tilstrækkeligt med repræsentative ikke-fordrejede mængder af import af svovlsyre, således at den anvendte gennemsnitspris reducerer virkningen af eventuelt unormale priser i den nedre og øvre ende af prisintervallet. Så længe importmængderne var tilstrækkeligt repræsentative, hvilket var tilfældet for svovlsyre, og der ikke var andre specifikke omstændigheder, der gør dem ikke-repræsentative eller uegnede, er der ingen objektiv grund til at udelukke disse data fra analysen.

(222)

Desuden kan den foreslåede anvendelse af fragtens procentvise andel af prisen på TiO2 som referencepunkt for fastsættelsen af transportomkostningerne for svovlsyre ikke opretholdes. AkzoNobel syntes at se bort fra, at svovlsyre er et meget billigere materiale end TiO2. I stedet ville det være mere hensigtsmæssigt at betragte de absolutte enhedsomkostninger ved fragt som et referencepunkt i betragtning af kontrasten i priserne på TiO2 og svovlsyre.

(223)

Da der ikke forelå plausible beviser for, at de anvendte GTA-data for svovlsyre ikke ville være repræsentative, afviste Kommissionen derfor denne påstand.

(224)

I lyset af alle de oplysninger, der er indgivet af de interesserede parter og indsamlet under kontrolbesøgene, er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a):

Tabel 1

Produktionsfaktorer for TiO2

(225)

Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land, på andre råmaterialer end titanmalme og koncentrater deraf, anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land som angivet i GTA på det nationale prisniveau, hvortil der blev lagt importafgifter og transportomkostninger.

(226)

En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne på import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag 1 til forordning (EU) 2015/755 (99).

(227)

Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i afsnit 3.2.10 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af forekomsten af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. De resterende mængder blev anset for at være repræsentative.

(228)

For så vidt angår de ikkefordrejede priser på titanmalm og koncentrater anvendte Kommissionen som grundlag de af TZMI indberettede priser, hvortil der blev lagt transportomkostninger. Enhedsomkostningerne ved transport blev fastsat som en forskel mellem cif-prisen på ilmenit som angivet i Metal Bulletin/Fast Markets (100) og fob-prisen for den samme type titanmalm som oplyst af TZMI.

(229)

Kommissionen angav de samarbejdsvillige eksporterende producenters transportomkostninger til levering af råmaterialer som en procentdel af de faktiske omkostninger til sådanne råmaterialer og anvendte derefter den samme procentsats på de ikkefordrejede omkostninger til de samme råmaterialer for at opnå de ikkefordrejede transportudgifter. Kommissionen konstaterede i forbindelse med denne undersøgelse, at forholdet mellem den eksporterende producents råmaterialer og de indberettede transportomkostninger med rimelighed kan anvendes som indikator med henblik på at anslå de ikkefordrejede transportomkostninger ved råmaterialer, når de leveres til virksomhedens fabrik.

(230)

LB hævdede, at omkostningerne ved titanmalm, der indkøbes på hjemmemarkedet fra forretningsmæssigt forbundne miner, faktisk er afholdt og ikke fordrejede, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Kommissionen minder om, at der er behov for en række input til fremstilling af TiO2, herunder malme. Når producenter af TiO2 køber disse input på hjemmemarkedet, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, jf. betragtning 195. Mere specifikt er et input, der i sig selv blev produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer og inputomkostninger (f.eks. råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.), også udsat for væsentlige fordrejninger. Hverken GOC eller de eksporterende producenter har fremlagt dokumentation eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse, og LB's påstand blev derfor afvist.

(231)

Kommissionen anvendte de statistikker, som IBGE (101) offentliggjorde, til at bestemme lønningerne i Brasilien ved hjælp af de detaljerede oplysninger om lønninger i produktionssektoren for 2021 for den økonomiske aktivitet 20.1 »Fremstilling af uorganiske kemiske produkter« i henhold til NACE rev. 2-nomenklaturen.

(232)

IBGE-statistikkerne indeholder oplysninger om de samlede årlige lønninger og dermed forbundne udgifter og om antallet af ansatte i den kemiske sektor. Kun oplysninger om personale i forbindelse med produktion blev taget i betragtning. Værdierne blev indekseret til undersøgelsesperioden ved hjælp af det nationale forbrugerprisindeks (102).

(233)

Kommissionen anvendte de statistikker over industrielle elpriser, der blev offentliggjort af Brasiliens ministerium for miner og energi (103) i undersøgelsesperioden. De satser, der blev offentliggjort i månedsbulletinen, omfattede »Imposto sobre Circulação de Mercadorias e Serviços« (herefter »ICMS«), en afgift, der opkræves af de brasilianske delstater på varecirkulation og levering af transport- og kommunikationstjenester mellem delstater og mellem kommuner. Denne afgift kunne kræves tilbagebetalt af de industrielle brugere og blev derfor ikke betalt i praksis. Da ICMS blev opkrævet af de fleste delstater med en sats på 17 % til 18 % i undersøgelsesperioden, genberegnede Kommissionen referenceværdien for elektricitet ved at trække et gennemsnit på 17,5 % fra de offentliggjorte satser.

(234)

Kommissionen anvendte prisen på naturgas til industrielle brugere i Brasilien som offentliggjort af Brasiliens ministerium for minedrift og energi (104) i undersøgelsesperioden. De satser, der blev offentliggjort i månedsbulletinen, omfattede ICMS-afgiften, og Kommissionen anvendte den metode, der blev anvendt til at fastsætte elpriserne, jf. betragtning 233.

(235)

Kommissionen beregnede prisen på damp i Brasilien ved hjælp af den metode, som det amerikanske energiministerium havde foreslået (105). Denne metode giver en pris for damp baseret på det varmeinput, der er nødvendigt for at producere den. Med henblik herpå anvendte Kommissionen naturgas som varmeinput og anvendte prisen på gas til industrielle brugere i Brasilien som offentliggjort af Brasiliens ministerium for minedrift og energi i undersøgelsesperioden.

(236)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer.

(237)

De samarbejdsvillige eksporterende producenters indirekte produktionsomkostninger blev udtrykt som en andel af de eksporterende producenters faktiske omkostninger ved produktion. Denne procentsats blev anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(238)

Med henblik på at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste ab fabrik baserede Kommissionen sig på de finansielle data for 2022 for Tronox Brazil, som er udtrukket fra virksomhedens websted (106).

(239)

På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(240)

Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Kommissionen anvendte de ikkefordrejede enhedsomkostninger på de samarbejdsvillige eksporterende producenters faktiske forbrug af de enkelte produktionsfaktorer. Disse forbrugstal blev verificeret i forbindelse med kontrolbesøgene. Kommissionen multiplicerede anvendelsesfaktorerne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der blev observeret i det repræsentative land, jf. afsnit 3.4.1.

(241)

Efter at have fastsat de ikkefordrejede produktionsomkostninger anvendte Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostningerne og fortjenesten som angivet i afsnit 3.4.7. SA&G-omkostninger og fortjeneste blev fastsat på grundlag af Tronox Brazil's årsregnskab, jf. afsnit 3.3.3. SA&G-omkostninger udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 5,9 %. Fortjenesten udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 5,0 %.

(242)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(243)

De stikprøveudtagne eksporterende producenter eksporterede til Unionen enten direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder.

(244)

For de eksporterende producenter, som eksporterede den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Unionen, blev eksportprisen fastsat på grundlag af den pris, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare ved eksportsalg til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(245)

For de eksporterende producenter, som eksporterede den pågældende vare til Unionen gennem en forretningsmæssigt forbunden virksomhed, der fungerede som importører, blev eksportprisen fastsat på grundlag af den importerede vares pris ved første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. I dette tilfælde blev prisen justeret for alle omkostninger, der påløb mellem import og videresalg, herunder den forretningsmæssigt forbundne importørs SA&G-omkostninger samt en rimelig fortjeneste.

(246)

Da de ikke forretningsmæssigt forbundne importører ikke samarbejdede i den foreliggende sag, blev der i denne undersøgelse anvendt en rimelig fortjeneste, der blev fastsat til 6,89 % i den nylige undersøgelse af polyvinylalkohol (»PVA«) (107) for en anden kemisk vare, til at fastsætte en pålidelig eksportpris ved Unionens grænse.

(247)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled og tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. I den foreliggende sag valgte Kommissionen at sammenligne den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i handelsleddet ab fabrik. Som nærmere forklaret nedenfor blev den normale værdi og eksportprisen, hvor det var relevant, justeret for at: i) justere dem til ab fabrik-niveauet og ii) foretage justeringer for forskelle i faktorer, der blev påstået og påvist at påvirke priserne og prissammenligneligheden.

(248)

Som forklaret i betragtning 239 blev den normale værdi fastsat ab fabrik ved at anvende produktionsomkostningerne sammen med SA&G-omkostninger og fortjeneste, som blev anset for at være rimelige for dette handelsled. Det var derfor ikke nødvendigt at foretage justeringer for at justere den normale værdi tilbage til niveauet ab fabrik.

(249)

Kommissionen fandt ingen grunde til at foretage justeringer af den normale værdi (bortset fra justeringen for moms, som skulle betales for eksportsalget uden refusion), og ingen af de stikprøveudtagne eksporterende producenter krævede sådanne justeringer.

(250)

For at justere eksportprisen tilbage til niveauet i handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for transport-, oplags-, told-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger.

(251)

Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: provision, kreditomkostninger og bankgebyrer.

(252)

Med hensyn til justeringen for provision eksporterede LB i undersøgelsesperioden TiO2 til Unionen gennem forretningsmæssigt forbundne forhandlere uden for Unionen, nemlig Hongkong og Det Forenede Kongerige. Forhandlerne påtog sig ansvaret for salgsprocessen og de dermed forbundne kommercielle risici og modtog et tillæg for salget. Kommissionen konstaterede derfor, at de funktioner, der varetages af disse forhandlere, minder meget om funktionerne for en agent, der arbejder på provisionsbasis. Der blev følgelig også foretaget en justering i henhold til artikel 2, stk. 10, litra i), for salg gennem de forretningsmæssigt forbundne forhandlere. Justeringen bestod i fradrag af handelsvirksomhedernes SA&G-omkostninger og en fortjeneste på 6,89 % som fastsat i betragtning 246.

(253)

For de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(254)

På dette grundlag fastsættes de midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargener i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger:

(255)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, beregnede Kommissionen den vejede gennemsnitlige dumpingmargen i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 6. Denne margen blev derfor fastsat på grundlag af de margener, der var opstillet for de stikprøveudtagne eksporterende producenter.

(256)

På dette grundlag udgør den midlertidige dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, 35,0 %.

(257)

For alle andre eksporterende producenter i Kina beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Med henblik herpå fastsatte Kommissionen de eksporterende producenters grad af samarbejdsvilje.

(258)

Graden af samarbejdsvilje er de samarbejdsvillige eksporterende producenters eksportmængde til Unionen udtrykt som en andel af den samlede import fra det pågældende land til Unionen i undersøgelsesperioden, som blev fastsat på grundlag af Eurostats statistikker.

(259)

I dette tilfælde er graden af samarbejdsvilje høj, da eksporten fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter tegnede sig for over 96 % af den samlede import til Unionen i UP. Ud fra ovenstående besluttede Kommissionen at fastsætte dumpingmargenen for ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter på niveauet for den samarbejdsvillige stikprøveudtagne virksomhed, som havde den højeste dumpingmargin.

(260)

De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(261)

Den samme vare blev fremstillet af mere end 11 EU-producenter i undersøgelsesperioden. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(262)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 560 000 ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen, f.eks. det makroøkonomiske spørgeskema, som klageren har indsendt. Som anført i betragtning 8 tegnede tre stikprøveudtagne EU-producenter sig for 50 % af den samlede EU-produktion af samme vare.

(263)

For at afgøre, om EU-erhvervsgrenen led skade, og for at fastlægge forbruget og de forskellige økonomiske indikatorer for EU-erhvervsgrenens situation, undersøgte Kommissionen, hvorvidt og i hvilket omfang der i analysen skulle tages hensyn til den efterfølgende anvendelse af EU-erhvervsgrenens produktion af samme vare.

(264)

Kommissionen konstaterede, at en lille del af EU-producenternes samlede produktion var bestemt til det bundne marked. Kun én af alle 11 EU-producenter rapporterede, at de havde solgt eller anvendt varen på det bundne marked, og på grund af disse datas fortrolige forretningsmæssige karakter kan de nøjagtige mængder ikke oplyses i denne forordning. De to producenter var ikke blandt de stikprøveudtagne producenter. Det bundne marked var stabilt og udgjorde under 1 % af det samlede EU-forbrug i den betragtede periode.

(265)

Kommissionen undersøgte visse makroøkonomiske indikatorer vedrørende EU-erhvervsgrenen udelukkende på grundlag af data for salg på det frie marked. Der er tale om følgende indikatorer: Salgsmængde på EU-markedet og markedsandele.

(266)

Andre makroøkonomiske indikatorer kunne imidlertid kun med rimelighed undersøges ved at tage aktiviteten som helhed i betragtning, herunder EU-erhvervsgrenens bundne anvendelse og bundne salg. Det drejer sig om: produktionsmængde, kapacitet, kapacitetsudnyttelse, beskæftigelse, produktivitet og eksportsalg. De vedrører hele aktiviteten, uanset om produktionen er bestemt til bunden anvendelse eller sælges på det frie marked.

(267)

I betragtning af at kun to producenter, der ikke indgik i stikprøven, indberettede meget begrænsede mængder af bundet salg, afspejles dette salg ikke i analysen af mikroøkonomiske indikatorer, som er baseret på data fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(268)

Da kun en lille del af EU-producenternes produktion var bestemt til det bundne marked, blev der i forbindelse med undersøgelsen ikke fundet nogen relevant forskel mellem de økonomiske indikatorer, uanset om de blev undersøgt for hele aktiviteten eller på grundlag af data for det frie marked.

(269)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af EU-erhvervsgrenens salgsmængde til EU-markedet, indhentet fra de efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter og makrospørgeskemaet fra klageren, og importen til Unionen af den pågældende vare fra tredjelande baseret på Eurostats statistikker.

(270)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 2

EU-forbrug (ton)

(271)

EU-forbruget steg med 4 procentpoint fra 2020 til 2021 og var højere end normalt i begge år. Dette skyldtes hovedsagelig covid-19-nedlukningerne, som fik folk til at renovere deres hjem, hvilket resulterede i en stor efterspørgsel efter indendørs malinger og belægninger og dermed efter TiO2 som deres vigtigste råmateriale. Da covid-19-pandemien var til stede i hele 2021 (i modsætning til, at den først blev erklæret medio marts 2020), følger det logisk heraf, at de deraf følgende positive virkninger på efterspørgslen på EU-markedet var mere udtalte i 2021.

(272)

Efter en sådan spidsbelastningsefterspørgsel faldt EU-forbruget i 2022 med 12 procentpoint og i undersøgelsesperioden med yderligere 14 procentpoint.

(273)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af statistikker fra Eurostat. Markedsandelen for importen blev fastsat på baggrund af importmængderne og det samlede EU-forbrug, som angivet i tabel 2.

(274)

Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig som følger:

Tabel 3

Importmængde (ton) og markedsandel

(275)

Der var kinesisk import på EU-markedet fra begyndelsen af den pågældende periode. Importen viser en stigende tendens, hvilket resulterede i en samlet stigning på 17 % fra 2020 til undersøgelsesperioden. På det vigende marked, der blev konstateret i 2022 og undersøgelsesperioden (jf. tabel 2 ovenfor), resulterede dette i en betydelig stigning på 50 % i den kinesiske markedsandel fra 2020 til undersøgelsesperioden.

(276)

I 2021 blev denne fortsatte stigning i den kinesiske importmængde og markedsandel midlertidigt vendt som følge af ekstraordinære omstændigheder i forbindelse med skibsfartskrisen, som var fremherskende i 2021. Importmængden fra Kina og dens markedsandel faldt samme år med henholdsvis 5 % og 9 %.

(277)

Så snart skibsfartskrisen begyndte at aftage i 2022, begyndte importen fra Kina imidlertid at stige igen og steg med 10 procentpoint udtrykt i mængde i 2022 og yderligere 12 procentpoint i undersøgelsesperioden.

(278)

Kommissionen fastsatte de gennemsnitlige importpriser på grundlag af statistikker fra Eurostat ved at dividere den samlede værdi af importen fra Kina med den samlede mængde af denne import. Prisunderbuddet for importen blev fastsat på grundlag af efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter i Kina.

(279)

De vejede gennemsnitlige importpriser til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 4

Importpriser (EUR/ton)

(280)

Importpriserne fra Kina steg i 2021 og 2022. Klageren hævdede, at en sådan stigning faldt sammen med en stigning i de globale priser på ilmenitmalm og med øgede forsendelsesomkostninger i 2021 og 2022. Da forsendelsesomkostningerne faldt tættere på det historiske niveau ved udgangen af 2022 (dvs. i begyndelsen af undersøgelsesperioden), faldt de kinesiske priser samtidig, selv om omkostningerne til de vigtigste råmaterialer fortsat var høje.

(281)

På trods af dette forblev de kinesiske hjemtagelsespriser under EU-erhvervsgrenens priser i hele den betragtede periode, med undtagelse af 2021, hvor containerpriserne fra Kina til Unionen nåede deres højeste niveau.

(282)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne:

(283)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled, med passende justeringer, hvor det var nødvendigt, og fratrukket rabatter og nedslag. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af de stikprøveudtagne EU-producenters teoretiske omsætning i undersøgelsesperioden. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på mellem 14 % og 15,3 % for importen fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter på EU-markedet. Den importmængde, der blev anset for at underbyde denne måde, udgør ca. 70 % af den samlede import fra Kina i undersøgelsesperioden.

(284)

Kommissionen fastslog endvidere, at der forekom pristryk i hele den betragtede periode og pristryk i undersøgelsesperioden.

(285)

Selv om de kinesiske importpriser steg i 2021 og 2022, lå de konsekvent under EU-erhvervsgrenens priser, undtagen i 2021, hvor forsendelsesomkostningerne var rekordhøje. Som det fremgår af tabel 8 nedenfor, indsnævredes forskellen mellem EU-erhvervsgrenens salgspriser og dens produktionsomkostninger hvert år i den betragtede periode, hvilket var udtryk for pristryk.

(286)

Desuden faldt de kinesiske importpriser i undersøgelsesperioden med mere end en fjerdedel i forhold til 2022, samtidig med at mængden og markedsandelen på EU-markedet steg. Dette forårsagede et betydeligt pristryk på EU-erhvervsgrenen i undersøgelsesperioden, da EU-erhvervsgrenen var nødt til at sænke sine priser til under produktionsomkostningerne og absorbere tab for at bevare en vis markedsandel, til trods for at produktionsomkostningerne fortsatte med at stige.

(287)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(288)

Der blev anvendt stikprøveudtagning med henblik på at konstatere, hvilken skade der eventuelt var blevet forvoldt EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 19.

(289)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af oplysningerne i besvarelsen af makrospørgeskemaet fra klageren og Eurostats data om importen af den undersøgte vare. Disse oplysninger vedrørte samtlige EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i de kontrollerede spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Disse oplysninger vedrørte de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(290)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(291)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(292)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(293)

EU-erhvervsgrenens produktionsmængde faldt med 31 % mellem 2020 og undersøgelsesperioden og fulgte nøje tendenserne for salgsmængden i tabel 6 nedenfor. Dette fald i produktionsmængden var større end faldet på 22 % i EU-forbruget i den betragtede periode. Den midlertidige stigning i produktionsmængderne, der blev konstateret i 2021, kan tilskrives stigningen i efterspørgslen, som, jf. betragtning 271, forårsagedes af »stay-at-home«-økonomien under covid-19-nedlukningerne, som EU-erhvervsgrenen formåede at drage særlig fordel af på grund af faldet i importen fra Kina det år.

(294)

Den samlede EU-kapacitet svingede med 2-3 % i hele den betragtede periode. Det fald i kapaciteten, der blev konstateret i 2021, skyldes en måneds produktionsstandsning med henblik på vedligeholdelse, som en af producenterne var nødt til at foretage det pågældende år, og lukningen af Kronos Leverkusens sulfatproduktionslinje. I 2022 og i undersøgelsesperioden steg kapaciteten en smule, hovedsagelig som følge af færdiggørelse af projekter, som resulterede i fjernelse af flaskehalse på nogle af anlæggene i Unionen.

(295)

Desuden lukkede en EU-producent, der ikke indgik i stikprøven, Venator, to af sine anlæg i Unionen: Venator Duisburg og Venator Scarlino. Beslutningerne om lukning af disse anlæg blev truffet i juni 2023 og i februar 2024, og derfor var disse lukningers virkning på produktionsmængden og produktionskapaciteten endnu ikke synlig eller kun synlig i begrænset omfang i undersøgelsesperioden.

(296)

Den stigning i kapacitetsudnyttelsen, der blev konstateret i 2021, skyldes ganske vist en stigning i nettoproduktionsmængderne som følge af øget efterspørgsel under covid-19-pandemien, men er således større på grund af faldet i den samlede kapacitet. Produktionsmængderne og kapacitetsudnyttelsen faldt derefter i 2022 og navnlig i undersøgelsesperioden, hvilket delvis fulgte tendensen med det samlede fald i efterspørgslen, men også som følge af tabet af markedsandele for importen fra Kina, som forklaret nedenfor.

(297)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel

(298)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde steg i 2021 med 13 procentpoint i forhold til 2020, hovedsagelig på grund af ovennævnte stigning i efterspørgslen som følge af »stay-at-home«-økonomien under covid-19-nedlukningerne og faldet i presset fra dumpingimporten fra Kina i det pågældende år. Som allerede forklaret ovenfor begyndte efterspørgslen efter TiO2 at falde i 2022 efter den høje efterspørgsel i 2021. Da skibsfartskrisen samtidig aftog, begyndte den kinesiske import at stige, både i absolutte tal og i markedsandele, hvilket resulterede i det bratte fald i EU-salgsmængderne.

(299)

Markedsandelene afspejler også markedsrealiteterne. Uden dumpingimport fra Kina under den kraftige stigning i efterspørgslen i 2021 steg EU-erhvervsgrenens markedsandel med 4 procentpoint. På det vigende marked i 2022 og undersøgelsesperioden med stadig stigende mængder af dumpingimport fra Kina mistede EU-erhvervsgrenen først 4 procentpoint i markedsandel i 2022 og yderligere 2 procentpoint i undersøgelsesperioden.

(300)

Som forklaret ovenfor var EU-erhvervsgrenen på grund af særlige omstændigheder forårsaget af covid-19-pandemien (»stay-at-home«-økonomien som følge af nedlukningerne i dele af 2020 og 2021 samt skibsfartskrisen i 2021) i stand til at drage fordel af spidsbelastningsefterspørgslen i 2021, og importen fra Kina faldt samme år. Dette bremsede midlertidigt nedgangen i EU-erhvervsgrenen, som, om end på det vigende marked i 2022 og undersøgelsesperioden, mistede betydelige markedsandele til fordel for importen fra Kina.

(301)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

(302)

EU-erhvervsgrenen reducerede støt sin arbejdsstyrke i hele den betragtede periode, da dens produktion og salgsmængder faldt.

(303)

Produktiviteten udviklede sig i overensstemmelse med ændringerne i produktionen og beskæftigelsen. Den faldt med 26 % i den betragtede periode med en midlertidig stigning i 2021 takket være stigningen i EU-erhvervsgrenens produktion og salg som følge af ovennævnte usædvanligt gunstige vilkår i det pågældende år.

(304)

Dumpingmargenerne lå alle over minimalniveauet. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var betydelig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra det pågældende land.

(305)

Dette er den første antidumpingundersøgelse vedrørende den pågældende vare. Der forelå derfor ingen data, der kunne bruges til at vurdere virkningerne af mulig tidligere dumping.

(306)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de to EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 8

Salgspriser i Unionen

(307)

Tabel 8 ovenfor viser, at perioden fra 2021 og fremefter var en periode med vedvarende omkostningsstigninger, hovedsagelig som følge af stigende omkostninger til de vigtigste råmaterialer og energi. Dette var særlig udtalt i 2022 og i undersøgelsesperioden, hvor det globale inflationspres steg betydeligt. Klageren hævdede, at selv om den russiske invasion af Ukraine i februar 2022 forårsagede en stor stigning i energiomkostningerne i Unionen, er den vigtigste faktor, der påvirkede stigningen i produktionsomkostningerne, stigningen i omkostningerne til det vigtigste råmateriale, nemlig titanmalme.

(308)

Denne konstaterede stigning i produktionsomkostningerne blev således ledsaget af en prisstigning i 2021 og 2022, hvor EU-erhvervsgrenen stadig var i stand til at holde sine salgspriser over produktionsomkostningerne. Som det fremgår af tabel 8 ovenfor, indsnævredes forskellen mellem produktionsomkostningerne og salgsprisen dog mere og mere hvert år. Endelig kunne EU-producenterne i undersøgelsesperioden på trods af en yderligere betydelig omkostningsstigning i forhold til 2022 ikke kun ikke længere holde deres salgspriser over produktionsomkostningerne, men de måtte endda sænke deres priser i forhold til 2022 for at bevare en vis markedsandel.

(309)

Selv om efterspørgslen efter TiO2 var den laveste i undersøgelsesperioden, lykkedes det importen fra flere kilder (f.eks. Det Forenede Kongerige og Mexico, jf. tabel 12 nedenfor) at øge priserne i forhold til 2022, mens priserne på import fra andre kilder kun faldt en smule. Det mest markante prisfald og samtidig den mest markante stigning i markedsandele kom fra importen fra Kina, som således klart udøvede et betydeligt pres på EU-erhvervsgrenen for at sænke egne priser.

(310)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 9

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(311)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg med 6 % i den betragtede periode.

(312)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

(313)

Lagerbeholdningerne i absolutte tal og i procent af produktionen faldt med henholdsvis 33 % og 36 % i 2021 på grund af gunstige vilkår, hvor EU-erhvervsgrenen var i stand til at øge sin salgsmængde og markedsandel. Da markedet begyndte at falde i 2022, steg lagerbeholdningerne igen, og ikke hele den planlagte produktion blev solgt. I undersøgelsesperioden faldt lagerbeholdningerne igen, da produktionsmængderne også blev reduceret. Da salgsmængderne faldt med det vigende marked i både 2022 og i undersøgelsesperioden, begyndte lagerbeholdningerne i procent af produktionen at stige igen og nåede i undersøgelsesperioden næsten det samme niveau som i 2020.

(314)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de [stikprøveudtagne] EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(315)

Kommissionen beregnede rentabiliteten hos de tre EU-producenter i stikprøven som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen af dette salg.

(316)

Som vist i tabel 8 ovenfor indsnævredes forskellen mellem EU-erhvervsgrenens salgspriser og dens produktionsomkostninger hvert år i den betragtede periode, mens EU-erhvervsgrenen i undersøgelsesperioden endda måtte sænke sine salgspriser til under de stigende produktionsomkostninger. Dette viser, at selv om der var pristryk i den betragtede periode, blev det til et prisfald i undersøgelsesperioden.

(317)

Ubalancen mellem de stigende omkostninger og pristrykket gav sig udslag i en udhuling af rentabiliteten i den betragtede periode, idet år 2021 igen var undtagelsen, som forklaret nedenfor.

(318)

Stigningen i rentabiliteten i 2021 kan endvidere forklares ved, at selv om nettofortjenesten ved et enhedssalg i 2021 (229 EUR, forskellen mellem enhedssalgsprisen og enhedsproduktionsomkostningerne) var lavere end nettofortjenesten ved et enhedssalg i 2020 (268 EUR), steg likviditeten stadig på grund af en stigning i salgsmængden.

(319)

Da EU-erhvervsgrenens salg faldt i 2022 og i undersøgelsesperioden, og dens priser fortsat blev trykket i 2022 og i undersøgelsesperioden, faldt dens rentabilitet med 4,8 procentpoint i 2022 og med yderligere 16,8 procentpoint i undersøgelsesperioden, hvilket var stærkt negativt.

(320)

Investeringerne faldt med -4 % i 2021, før de tilsyneladende steg med +8 % i 2022 og yderligere +10 % i undersøgelsesperioden. Denne tendens i stigningen er imidlertid vildledende, og Kommissionen kunne bekræfte, at denne åbenlyse stigning i 2022 og undersøgelsesperioden helt klart kan tilskrives en investering på ca. 10 mio. EUR til kapacitetsudvidelse fordelt over 2022 og undersøgelsesperioden, som én EU-producent tidligere havde forpligtet sig til at foretage og ikke med rimelighed kunne annullere. Som producenten har påvist, blev planlægning, jordarbejde og bestilling af udstyr alle foretaget før den pågældende periode. Når udstyret først var blevet leveret, skulle det installeres, fordi det ville have været dyrere at lade det være ubrugt og eksponeret for elementerne. Uden denne investering ville de samlede investeringstal for EU-producenterne i stikprøven udvise en faldende tendens svarende til andre vigtigste skadesindikatorer.

(321)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. I lyset af den udvikling, der er beskrevet ovenfor, faldt det konstant i hele den betragtede periode og faldt fra sunde +53 % i 2020 til et alvorligt niveau på -67 % i undersøgelsesperioden.

(322)

EU-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital var blevet hårdt ramt af den udhuling af rentabiliteten og likviditeten, som fandt sted i den betragtede periode.

(323)

Alle de vigtigste skadesindikatorer udviste en negativ tendens i den betragtede periode, og selv om EU-erhvervsgrenens situation midlertidigt forbedredes i 2021, faldt skadesindikatorerne i 2022 og faldt derefter kraftigt i undersøgelsesperioden.

(324)

EU-erhvervsgrenens produktionsmængde faldt med 31 %, og dens salgsmængde faldt med 25 % mellem 2020 og undersøgelsesperioden. Dette fald var mere markant end faldet i EU-forbruget, som faldt med 22 % i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt derfor fra 49 % i 2020 til 47 % i undersøgelsesperioden med en midlertidig stigning i 2021 og begyndelsen af 2022.

(325)

Samtidig steg importen fra Kina mængdemæssigt med 17 % i den betragtede periode, og den kinesiske markedsandel steg fra 15 % i 2020 til 22 % i undersøgelsesperioden. Importen fra Kina faldt midlertidigt mængdemæssigt med 5 % som følge af skibsfartskrisen mellem 2020 og 2021. Da EU-erhvervsgrenen midlertidigt var beskyttet mod billig import fra Kina og med stigende efterspørgsel under covid-19-pandemien, kunne den øge sine salgsmængder og salgspriser og opnå uventet høj fortjeneste i 2021. Denne positive tendens skyldtes imidlertid ekstraordinære omstændigheder, og den blev vendt i undersøgelsesperioden, hvor EU-erhvervsgrenens salgsmængder faldt betydeligt (med 38 procentpoint mellem 2021 og undersøgelsesperioden), og dens rentabilitet styrtdykkede (fra 10 % i 2021 til -12 % i undersøgelsesperioden).

(326)

Desuden stod EU-erhvervsgrenen over for en betydelig stigning i produktionsomkostningerne, som steg med 71 % i den betragtede periode. Stigningen i omkostningerne skyldtes hovedsagelig højere omkostninger for de vigtigste råmaterialer og energi. EU-erhvervsgrenen kunne imidlertid ikke øge sine salgspriser tilstrækkeligt til at opveje denne store omkostningsstigning. Deres salgspriser steg kun med 31 % i den betragtede periode. Priserne toppede i 2022, men faldt markant i undersøgelsesperioden, selv om produktionsomkostningerne fortsatte med at stige. Som følge heraf blev EU-erhvervsgrenen tabsgivende i undersøgelsesperioden. Tilsvarende negative virkninger ses i likviditeten og investeringsafkastet.

(327)

Som allerede forklaret i betragtning 316 konkluderede Kommissionen, at dumpingimporten fra Kina udøvede pristryk på EU-erhvervsgrenen i hele den betragtede periode og førte til prisfald i undersøgelsesperioden.

(328)

Det kan konkluderes, at selv om de ekstraordinære omstændigheder i 2021 gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen at klare sig godt, var den kinesiske import på det vigende marked i 2022 og i undersøgelsesperioden stigende og vandt markedsandele, hvilket trykkede EU-erhvervsgrenens priser, samtidig med at dens produktionsomkostninger steg. Dette er især tydeligt i undersøgelsesperioden, hvor priserne på importen fra Kina faldt med en fjerdedel i forhold til 2022.

(329)

Flere parter anfægtede, at der forelå skade for EU-erhvervsgrenen.

(330)

China National Coatings Industry Association (»CNCIA«), en sammenslutning, der repræsenterer eksporterende producenter, hævdede, at EU-erhvervsgrenen ikke havde lidt skade, idet den henviste til visse segmenter af årsrapporterne fra flere EU-producenter, navnlig Cinkarna, en af de EU-producenter, der ikke indgik i stikprøven. CNCIA hævdede således, at: i) Cinkarna fastholdt det maksimale produktionsniveau ifølge sin årsberetning for 2022, ii) Kronos og Cinkarna øgede deres samlede salgsværdi i 2021 og 2022, iii) Cinkarna, Tronox og Venator indberettede stigninger i priser og/eller indtægter i 2022 i forhold til tidligere år, iv) Cinkarna rapporterede om stigende fortjeneste og EBITDA i 2022 i forhold til 2021, og v) Cinkarna planlagde at fordoble sit investeringsniveau i 2023.

(331)

Kommissionen bemærkede indledningsvis, at selv om forskellige producenter klarer sig bedre eller dårligere i varierende grad, er én producents resultater (Cinkarna), der er fremhævet i nr. i), iv) og v) ovenfor, ikke nødvendigvis tegn på hele EU-erhvervsgrenens resultater. Dette er netop grunden til, at Kommissionen udvælger en repræsentativ stikprøve af EU-producenterne for at drage konklusioner om de mikroøkonomiske indikatorer på grundlag af denne stikprøve. Desuden fokuserer Kommissionens analyse udelukkende på de økonomiske indikatorer vedrørende den undersøgte vare, hvilket kræver en mere detaljeret analyse end blot at se på de generelle tal i EU-producentens årsrapport. Hvis en interesseret part er af den opfattelse, at den foreslåede stikprøve ikke ville have været repræsentativ for EU-erhvervsgrenen som helhed, fordi én af virksomhederne i stikprøven klarer sig meget dårligere end resten på grund af særlige omstændigheder, eller omvendt, bør den pågældende part give udtryk for sin modstand mod den foreslåede stikprøve af EU-producenter ved indledningen af undersøgelsen, hvilket CNCIA ikke gjorde.

(332)

Kommissionen bemærkede ligeledes, at vurderingen i nr. ii) og iii) ovenfor er ufuldstændig, idet der kun tages hensyn til nogle af skadesindikatorerne uden at tage dem i betragtning i forbindelse med EU-erhvervsgrenens og EU-markedets samlede situation, som Kommissionen gør det, når den når frem til sine konklusioner i antidumpingundersøgelser. Som det fremgår af tabel 8 ovenfor, steg EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspriser både i 2021 og 2022. Denne prisstigning skyldtes imidlertid behovet for at opretholde rentabiliteten i lyset af de sideløbende stigende produktionsomkostninger. Desuden konstaterede Kommissionen, at den samlede værdi af EU-erhvervsgrenens salg steg i 2022 i forhold til 2021. Dette svarer imidlertid ikke til forbedrede resultater på markedet, som CNCIA foreslog, da de samlede salgsmængder var faldende. En isoleret undersøgelse af den samlede værdi af afsætningen i et givet år er således ikke informativ.

(333)

Kommissionen konkluderede derfor, at de elementer, som CNCIA fremhævede i betragtning 330, selv om de er faktuelt korrekte, ikke svækker Kommissionens konklusioner om EU-erhvervsgrenens situation som helhed.

(334)

CNCIA påpegede endvidere, at Kommissionen i sin afgørelse om at afslutte antidumpingundersøgelsen vedrørende importen af vinsyre med oprindelse i Kina (108) ikke konstaterede nogen skade, selv om EU-erhvervsgrenens markedsandel i det tilfælde faldt med 21 % sammenlignet med et fald på kun 2 procentpoint i dette tilfælde. Som anført i betragtning 332 ovenfor betragter Kommissionen alle skadesindikatorerne holistisk set i lyset af EU-erhvervsgrenens og EU-markedets generelle situation, som naturligt er forskellige i hver undersøgelse, så der drages endelige konklusioner fra sag til sag. Kommissionen bemærkede i den forbindelse, at CNCIA kun fokuserer på ét element i ovennævnte undersøgelse, mens beslutningen om at afslutte aftalen faktisk var baseret på flere faktorer, navnlig EU-producenternes rentabilitet. (109) Under alle omstændigheder har de særlige omstændigheder i denne sag ingen betydning for omstændighederne i den foreliggende undersøgelse.

(335)

CNCIA hævdede desuden, at faldet i produktionen efter 2021 kan tilskrives lukningen af anlæg som beskrevet i betragtning 294 og 295 ovenfor. Som det fremgår af det makrospørgeskema, som klageren indsendte, faldt næsten alle EU-producenternes produktionsmængder imidlertid både i 2021 og 2022 fra år til år og ikke kun i disse tre anlæg. Kommissionen afviste derfor denne påstand som ubegrundet.

(336)

En bruger, PPG Industries Europe Sarl (»PPG«), hævdede endvidere, at der ikke er noget pristryk, fordi Venator besluttede at hæve priserne globalt, herunder i Unionen, i begyndelsen af 2024 på grund af behovet for at »indlede processen med at genoprette margenerne til bæredygtige niveauer«, og henviste til Venators pressemeddelelse fra februar 2024 (110). Dette er imidlertid ikke relevant i forbindelse med ovenstående analyse, da Venators påstande blev fremsat efter undersøgelsesperioden, mens alle ovenstående analyser og vurderinger er bagudskuende i undersøgelsesperioden og de tre foregående år. Desuden kan der ikke drages nogen konklusion om pristryk alene ud fra det blotte forhold, at én EU-producent annoncerede prisstigninger. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(337)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(338)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede sig, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra det pågældende land ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Der er tale om følgende faktorer: importen fra andre tredjelande, EU-producenternes eksportresultater og andre faktorer såsom det globale fald i forbruget efter covid-19-pandemien, forventede forbedringer af markedsforholdene, stigende produktionsomkostninger og forbud mod anvendelse af TiO2 af fødevarekvalitet i Unionen.

(339)

Som forklaret i betragtning 271 steg EU-forbruget under covid-19-pandemien, hvorved nedlukningerne i Unionen fik folk til at renovere deres hjem, hvilket resulterede i øget efterspørgsel efter TiO2 i 2020 og navnlig i 2021. En sådan udtalt øget efterspørgsel blev efterfulgt af et lige så udtalt fald i efterspørgslen i 2022 og i undersøgelsesperioden. Selv om dette fald hovedsagelig skyldtes nedbringelsen af lagerbeholdningerne efter den stigende efterspørgsel i 2020 og 2021, blev det yderligere forværret af det generelle inflationspres, der begyndte i 2022, og sandsynligvis frygten for ustabilitet på markedet som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

(340)

Som det fremgår af tabel 3, fastholdt importen fra Kina en stærk tilstedeværelse i Unionen på et sådant marked og steg mængdemæssigt med 17 % fra 2020 til undersøgelsesperioden. Selv på det vigende marked, der blev konstateret i 2022 og i undersøgelsesperioden, resulterede dette i en betydelig stigning på 50 % i den kinesiske markedsandel fra 2020 til undersøgelsesperioden. Denne tendens blev kun midlertidigt vendt i 2021: importmængden fra Kina og dens markedsandel faldt det år med henholdsvis 5 % og 9 %, hvilket kan tilskrives skibsfartskrisen, hvilket reducerede mængden af varer fra Kina. Sammen med den kraftige efterspørgsel i 2021 gav dette en kort aflastning for EU-erhvervsgrenen, der gav den mulighed for at øge sine salgsmængder betydeligt og midlertidigt genvinde markedsandele (jf. tabel 6 ovenfor).

(341)

Så snart skibsfartskrisen begyndte at aftage i 2022, begyndte importen fra Kina dog igen at stige, idet den steg med 10 % udtrykt i mængde i 2022 og yderligere 12 % i undersøgelsesperioden til skade for EU-producenterne og importen fra andre tredjelande (jf. Tabel 12 nedenfor). Dette afspejles tydeligt i markedsandele, hvor den stigende markedsandel for importen fra Kina falder perfekt sammen med EU-producenternes markedsandel og med importen fra tredjelande, som begge faldt både i 2022 og i undersøgelsesperioden.

(342)

Importpriserne fra Kina afspejler også ovennævnte markedsforhold. De kinesiske hjemtagelsespriser lå fortsat under EU-erhvervsgrenens priser i hele den betragtede periode, undtagen i 2021, hvor skibsfartskrisen og omkostningerne ved skibsfart fra Kina til Europa toppede. Desuden lå de kinesiske hjemtagelsespriser endda under EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige produktionsomkostninger både i 2020 og i undersøgelsesperioden, mens de i 2022 stort set lå på samme niveau. Hvis forsendelsesomkostningerne ikke var eksploderet i 2021 og 2022, kunne de kinesiske hjemtagelsespriser let have ligget under EU-erhvervsgrenens enhedsproduktionsomkostninger i hele den betragtede periode.

(343)

Selv som det var tilfældet, forårsagede de kinesiske priser klart pristryk på EU-erhvervsgrenens priser i hele den betragtede periode (jf. betragtning 284) og prisfald i undersøgelsesperioden (jf. betragtning 286).

(344)

Som allerede nævnt i betragtning 282 og 283 fastsatte Kommissionen desuden en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på mellem 14 % og 15,3 % for importen fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter på EU-markedet i undersøgelsesperioden, hvilket faldt tidsmæssigt sammen med EU-erhvervsgrenens stadig forværrede situation.

(345)

Analysen af skadesindikatorerne i betragtning 269-337 viser, at EU-erhvervsgrenens økonomiske situation forværredes navnlig mod slutningen af den betragtede periode, og dette faldt sammen med en betydelig stigning i dumpingimporten fra det pågældende land, og det konstateredes, at denne import underbød EU-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden. Denne import forårsagede under alle omstændigheder et betydeligt pristryk i hele den betragtede periode og prisfald i undersøgelsesperioden, da EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at øge sine priser i takt med stigningen i produktionsomkostningerne og endda måtte sænke priserne til under produktionsomkostningerne i undersøgelsesperioden.

(346)

På baggrund af ovenstående betragtninger fastslog Kommissionen foreløbigt, at der er en årsagssammenhæng mellem den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, og dumpingimporten fra Kina, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6. Denne skade havde både mængde- og prismæssige virkninger.

(347)

En række interesserede parter hævdede, at en eventuel skade for EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode ikke skyldtes den kinesiske eksport, men andre faktorer. Disse omfatter et globalt fald i forbruget efter covid-19-pandemien, stigende produktionsomkostninger og forbud mod anvendelse af TiO2 af fødevarekvalitet i Unionen.

(348)

Kommissionen har analyseret, om og i hvilket omfang disse faktorer har bidraget til skaden.

(349)

En række parter hævdede, at faldet i efterspørgslen i 2022 og undersøgelsesperioden kun skyldtes den sædvanlige nedgang på det konjunkturfølsomme TiO2-marked.

(350)

For det første fremlagde en bruger TZMI-markedsdata (111) for Kommissionen fra november 2021 med både historiske tendenser og prognoser for fremtiden.

(351)

Kommissionen bemærkede i den forbindelse, at de markedsdata, der er nævnt i betragtning 350, vedrører tendenser i det samlede globale forbrug, så de afspejler måske ikke præcist efterspørgselssituationen på EU-markedet. Denne konklusion underbygges af, at efterspørgslen i Unionen, som det allerede fremgår af klagen, viste en stabil vækst i 2020 og 2021 med en stigning på 4 % fra år til år i hvert af årene. Som det fremgår af tabel 2 ovenfor, havde efterspørgslen i Unionen desuden et mere udtalt fald på yderligere 14 % i undersøgelsesperioden, selv om den faldt med 12 % i 2022. Ingen af disse udviklinger er i fuld overensstemmelse med TZMI's globale prognoser, jf. betragtning 350.

(352)

For det andet hævdede to brugere, Munksjö og Felix, ligeledes i deres spørgeskemabesvarelser, at TiO2-markedet er meget konjunkturfølsomt, og at den påståede skade for EU-erhvervsgrenen blot er et resultat af det vigende marked i undersøgelsesperioden. Munksjö indsendte et datablad fra tre forskellige kilder til markedsinformation (ICIS, EUWID og TZMI), der viser udviklingen i TiO2-priserne på EU-markedet i de seneste 15 år, og hævdede, at dette viser, at Unionens TiO2-marked har gennemgået tre hypoteser siden 2008 og indtil fjerde kvartal af 2023.

(353)

Kommissionen bemærkede, at disse data faktisk viser, at TiO2-priserne på EU-markedet har toppet tre gange i de seneste 15 år, nemlig i første kvartal af 2012, andet kvartal af 2018 og andet kvartal af 2022. Hver af disse perioder med højere priser var af lidt forskellig længde og blev naturligt efterfulgt af et prisfald. Der er dog generelt tendens til prisstigninger.

(354)

På baggrund af ovenstående og efter at have analyseret alle de oplysninger, den havde til rådighed, drog Kommissionen følgende konklusioner om situationen på Unionens TiO2-marked.

(355)

Selv om der faktisk kan være global konjunkturfølsomhed i TiO2-efterspørgslen, er der for det første intet, der tyder på, at den er enestående for TiO2-markedet og fortjener særlig opmærksomhed, da alle markeder regelmæssigt gennemgår faser med afmatning og ekspansion.

(356)

Selv om TZMI's prognoser for den globale efterspørgsel generelt har været nøjagtige, har disse for det andet vist sig ikke at være i fuld overensstemmelse med den faktiske udvikling på EU-markedet, i det mindste i den betragtede periode.

(357)

For det tredje kan man ud fra alle de data, som Kommissionen har til rådighed, ikke tegne et mønster, der med sikkerhed viser, hvornår et opsving eller en afmatning vil finde sted på EU-markedet, og derfor ikke følgelig konkludere, at der ville ske en nedgang i 2023.

(358)

Kommissionen konkluderede således, at selv om de globale markedstendenser stort set nøjagtigt forudså en stigning i efterspørgslen i Unionen i 2020 og 2021 og et senere fald, blev TiO2-markedet i Unionen påvirket af specifikke og ekstraordinære omstændigheder i den betragtede periode, hvilket dikterede udviklingen i efterspørgslen. Som allerede nævnt i betragtning 271 konkluderede Kommissionen, at »stay-at-home«-økonomien som følge af covid-19-nedlukningerne førte til en stigning i efterspørgslen efter TiO2 i 2020 og navnlig i 2021. Selv om der ville være en stigning i efterspørgslen i Unionen i 2020, forstærkede covid-19-pandemien den og medførte også en stigning i efterspørgslen i 2021. Efter en så stor stigning i efterspørgslen vil et efterfølgende fald i forbruget naturligvis også være udtalt, mens dette fald (i 2022 og undersøgelsesperioden) blev yderligere forværret af a) det generelle inflationspres, der begyndte i 2022 og var til stede i hele undersøgelsesperioden, og sandsynligvis af b) frygten for ustabilitet på markedet som følge af Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022.

(359)

Visse parter hævdede på den anden side, at EU-erhvervsgrenens forværrede situation netop skyldtes en betydeligt faldende efterspørgsel i kølvandet på covid-19-pandemien og inflationspresset i 2022 som beskrevet ovenfor.

(360)

Kommissionen bemærkede i den forbindelse, at EU-markedet oplevede et markant fald i efterspørgslen som følge af både nedbringelsen af lagerbeholdningerne efter den høje efterspørgselsperiode under covid-19-pandemien og det generelle inflationspres (jf. betragtning 358). Et sådant vigende marked ville sikkert have resulteret i et fald i EU-erhvervsgrenens salgsmængder, uanset forekomsten af dumpingimport fra Kina.

(361)

Under normale konkurrencevilkår ville alle markedsdeltagernes salg i et sådant vigende markedet imidlertid være faldet mere eller mindre ligeligt. I det foreliggende tilfælde er importen fra alle andre tredjelande (undtagen Kina) og EU-erhvervsgrenens salg (som det fremgår af tabel 6 og 12 ovenfor) næsten alle faldende både i 2022 og i undersøgelsesperioden, mens det kun er den kinesiske import, der er stigende i disse år (jf. tabel 3 ovenfor), hvilket igen peger på den konklusion, at de kinesiske producenter, netop som priserne på søtransport begyndte at falde i 2022, var i stand til fortsat at sælge deres vare på EU-markedet til dumpingpriser og vinde markedsandele til skade for andre aktører.

(362)

Med hensyn til faldet i forbruget påpegede CNCIA, at Kommissionen i Kommissionens afgørelse af 27. juni 2012 vedrørende importen af visse produkter med koncentreret sojaprotein med oprindelse i Kina (112) fandt et fald på 8 % i forbruget tilstrækkeligt til at bryde årsagssammenhængen. De fremførte, at Kommissionen i betragtning af faldet i forbruget på 14 procentpoint i undersøgelsesperioden i forhold til 2022 nu burde nå frem til samme konklusion.

(363)

Kommissionen påpegede i denne forbindelse, at den pågældende sag ikke blev afsluttet, fordi et fald i efterspørgslen svækkede årsagssammenhængen mellem den konstaterede dumping og den væsentlige skade, men snarere fordi der ikke blev konstateret nogen væsentlig skade. Påstanden blev derfor anset for ugyldig og dermed afvist. (113)

(364)

CNCIA hævdede endvidere, at faldet i salget i 2022 også kan forklares ved Unionens beslutning om i det pågældende år at forbyde anvendelsen af TiO2 i fødevarer til konsum (tilsætningsstof E171) (114), og pegede på Tronox' årsrapport for 2022, der angiver dette som en af årsagerne til faldet i salget.

(365)

Ifølge de oplysninger, som Kommissionen råder over, udgør de specialiserede anvendelser af TiO2 ca. 4 % af det samlede marked, og anvendelser i fødevarer til konsum udgør en endnu mindre del af denne andel. Kommissionen konkluderede derfor, at eventuelle virkninger, som dette forbud kunne have haft på EU-producenternes salg, var ubetydelige.

(366)

Importmængden fra andre tredjelande udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 12

Import fra tredjelande

(367)

Kommissionen bemærkede indledningsvist, at selv om importen fra Det Forenede Kongerige udgjorde den største andel af importen til Unionen fra et andet tredjeland (efter Kina), er de eneste producenter i Det Forenede Kongerige ifølge de oplysninger, som Kommissionen råder over, to anlæg, der ejes af EU-erhvervsgrenen. Denne import konkurrerer derfor ikke med EU-erhvervsgrenen på EU-markedet, og dens pris er også højere end de kinesiske importpriser. Denne import bidrager derfor ikke til EU-erhvervsgrenens skade.

(368)

Importmængden fra alle andre tredjelande har været faldende i hele den betragtede periode i stigende grad: Et fald på 5 % i 2021, 8 % i 2022 og 9 % i undersøgelsesperioden.

(369)

Importmængderne fra navnlig USA og Mexico følger de samme tendenser som beskrevet for EU-erhvervsgrenens salg — en stigning i importen i usædvanligt høj efterspørgsel i 2021 og derefter faldende i 2022 og undersøgelsesperioden. Samtidig begyndte både USA's og Mexicos markedsandele efter en midlertidig stigning i 2021 at falde i 2022 og i undersøgelsesperioden. Importen fra alle andre tredjelande mistede også markedsandele i undersøgelsesperioden sammenlignet med 2022.

(370)

Interesserede parter hævdede, at årsagen til den skade, der blev forvoldt EU-erhvervsgrenen, var lavprisimport fra Mexico snarere end import fra Kina. Kommissionen fastsatte ovenfor en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på mellem 14 % og 15,3 % for importen fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Kommissionen bemærkede, at importprisen fra Mexico var lav. Den steg imidlertid betydeligt i undersøgelsesperioden i forhold til tidligere år og var højere end importpriserne fra Kina.

(371)

Kommissionen fastslog derimod, at hjemtagelsespriserne på den samlede import fra Kina faldt betydeligt, dvs. med 25 % mellem 2022 og undersøgelsesperioden, og underbød EU-erhvervsgrenens priser med 18,2 % i undersøgelsesperioden.

(372)

Kommissionen undersøgte derefter betydningen af importen fra Kina og Mexico på det samlede EU-marked. Som det fremgår af tabel 3 og 12 ovenfor, er den samlede importmængde fra Kina i undersøgelsesperioden tre gange større end importen fra Mexico. Desuden mistede den mexicanske import markedsandele i undersøgelsesperioden sammenlignet med 2022, og det samme gjorde den samlede import fra alle andre tredjelande (undtagen Kina). Derimod var importen fra Kina den eneste, der vandt markedsandele i undersøgelsesperioden.

(373)

Kommissionen konkluderede derfor, at importen fra Mexico og fra andre tredjelande ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(374)

De stikprøveudtagne EU-producenters eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 13

De stikprøveudtagne EU-producenters eksportresultater

(375)

I lighed med produktionsmængderne og hjemmemarkedssalget steg EU-erhvervsgrenens eksportmængder i 2021, selv om denne stigning var mindre udtalt end for hjemmemarkedssalget, inden den faldt betydeligt i 2022 og undersøgelsesperioden. Eksportpriserne fulgte også samme tendens som priserne på EU-markedet og steg i 2021 og 2022, inden de faldt i undersøgelsesperioden, men forblev betydeligt over 2021-niveauet.

(376)

EU-erhvervsgrenen opnåede højere priser på eksportmarkederne end på EU-markedet i hele den betragtede periode. Selv til trods herfor var EU-erhvervsgrenen imidlertid ikke i stand til at holde eksportprisen på deres vare over produktionsomkostningerne i undersøgelsesperioden og måtte også sænke eksportpriserne i det pågældende år.

(377)

Klageren har hævdet, at de kinesiske eksporterende producenters urimelige handelspraksis på alle markeder gør det vanskeligt også at konkurrere på eksportmarkederne, og at de er årsagen til de ikke tilfredsstillende eksportresultater. Andre interesserede parter hævdede, at der ikke er noget bevis for denne påstand.

(378)

Klagen indeholdt beviser for en meddelelse om lukning af anlægget Chemours i Taiwan i 2023, og klageren fremlagde yderligere beviser i løbet af undersøgelsen, hvoraf det fremgik, at to TiO2-producenter i Japan, Sakai Chemicals og Ishihara Sangyo, bebudede lukninger af anlæg i henholdsvis 2026 og 2027. Alle disse faciliteter ligger geografisk tæt på Kina, hvilket gør det sandsynligt, at den kinesiske eksport har haft utilbørlig indflydelse på deres resultater på deres hjemmemarkeder eller regionale markeder. Desuden har de relevante myndigheder i Brasilien indledt deres egen antidumpingundersøgelse over for kinesisk TiO2. Kommissionen fandt således, at det ikke kan udelukkes, at den kinesiske eksport hæmmer EU-erhvervsgrenens konkurrencemæssige stilling på andre markeder, som den gør på EU-markedet.

(379)

Kommissionen har desuden konstateret, at rentabiliteten ved eksportsalget fulgte udviklingen i rentabiliteten for EU-salget næsten til samme procentpoint i hele den betragtede periode, mens eksportsalget tegner sig for ca. 25 % af de stikprøveudtagne EU-producenters samlede salg.

(380)

Kommissionen konkluderede derfor, at eksportresultaterne ikke var årsagen til EU-erhvervsgrenens skade.

(381)

Flere parter har hævdet, at stigende produktionsomkostninger er årsagen til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(382)

Mens EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger steg i 2021, og navnlig i 2022 og i undersøgelsesperioden, var EU-erhvervsgrenen i stand til at hæve sine priser i 2021 og 2022 for at opretholde rentabiliteten. Den blev kun tvunget til at sænke priserne til under sine produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden, hvor den kinesiske import på det vigende marked faldt betydeligt, samtidig med at den steg mængdemæssigt, hvorved den vandt markedsandele i Unionen.

(383)

Interesserede parter pegede igen på sagen Soy Protein fra Kina, hvor stigningen i det vigtigste råmateriale brød årsagssammenhængen. Kommissionen påpegede imidlertid, at stigningen i produktionsomkostningerne i den foreliggende sag var på grund af det globale inflationspres og påvirkede alle markedsaktørerne i samme omfang, som det fremgår af det forhold, at priserne på importen fra alle andre tredjelande (undtagen Kina) steg betydeligt i 2022 og endda yderligere i undersøgelsesperioden. Navnlig priserne på det vigtigste råmateriale ilmenitmalm, som tegner sig for ca. en tredjedel af de samlede produktionsomkostninger, steg globalt med ca. 80 % i 2022 i forhold til 2020-niveauet og faldt kun en smule i undersøgelsesperioden.

(384)

Kommissionen konkluderede derfor, at de stigende produktionsomkostninger ikke bidrog til den skade, som EU-erhvervsgrenen led i undersøgelsesperioden.

(385)

Den 3. april 2024 fremsatte AkzoNobel yderligere påstande om manglende årsagssammenhæng på grundlag af rapporten om den globale situation på TiO2-markedet, der blev offentliggjort i februar 2024 af en markedsefterretningstjeneste, TZMI. Det fremgår af rapporten, at TiO2-markedet er ved at komme sig og der forudsiges prisstigninger på EU-markedet og stigninger i EU-producenternes rentabilitet.

(386)

Kommissionen bemærkede i den forbindelse, at selv om rapporten peger på en forbedring af markedsforholdene i Europa, betegner rapporten dem stadig som svage på tværs af flere parametre, som den analyserer. Hvad angår priserne i Europa og forudsigelserne om EU-producenternes forbedrede rentabilitet på deres hjemmemarked, anerkendes det desuden i selve rapporten, at dens prognoser for prisniveauer, som EU-erhvervsgrenen vil være i stand til at opnå, i det mindste delvist, er baseret på en antagelse om det positive resultat af denne undersøgelse.

(387)

Selv om denne rapport forudser EU-erhvervsgrenens fremtidige resultater med fuld nøjagtighed, foretager den således i det væsentlige denne forudsigelse i en situation med genoprettede lige konkurrencevilkår på EU-markedet og kan således ikke anvendes som et modargument for, at Kommissionen ikke træffer en afgørelse, som denne forudsigelse selv i det mindste delvist er baseret på.

(388)

Som parterne med rette har anført, gjorde flere faktorer EU-erhvervsgrenens situation udfordrende. For det første var 2022 og undersøgelsesperioden præget af et ekstraordinært fald i efterspørgslen efter TiO2 på EU-markedet. For det andet var der i begge disse år en betydelig stigning i energiomkostningerne på EU-markedet, og omkostningerne til ilmenit steg globalt. For det tredje var importpriserne fra Mexico lavere end priserne fra Kina i de første tre år af den betragtede periode.

(389)

Intet af dette ændrer imidlertid på, at i) importen fra Kina i modsætning til andre tredjelande steg mængdemæssigt i hele den betragtede periode (med en midlertidig afmatning på grund af ekstraordinære omstændigheder i 2021, at ii) importen fra Kina kom til Europa til dumpingpriser, at iii) kinesisk eksport på det vigende marked i 2022 og i undersøgelsesperioden vandt markedsandele på bekostning af EU-erhvervsgrenens og andre tredjelandes import, og at iv) prisen på import fra Kina i undersøgelsesperioden, hvor priserne på importen fra alle andre lande stort set forblev de samme som i 2022, faldt drastisk med en fjerdedel af, hvad den var i 2022, og udøvede et betydeligt pristryk på EU-erhvervsgrenen.

(390)

I den forbindelse tog Kommissionen hensyn til parternes argumenter om lukninger af anlæg i Unionen. I klagen hævdede klageren, at de tre TiO2-anlæg blev lukket i Unionen på grund af presset fra importen fra Kina, og at der uden de usædvanligt gunstige betingelser under covid-19-pandemien kunne forventes flere lukninger. Flere interesserede parter modsatte sig dette og hævdede, at der ikke var bevis til støtte for denne konklusion, og at lukningerne skyldtes andre omstændigheder og ikke kunne tilskrives påstået dumpingimport fra Kina. Parterne pegede på de offentlige erklæringer fra virksomhederne, som tilskriver indskrænkningen af produktions- eller anlægsslukninger ugunstige vilkår på markedet, såsom reduceret efterspørgsel, stigende produktionsomkostninger og generelt dårlige økonomiske forhold, mens Venator (en af de EU-producenter, der ikke indgik i stikprøven) Scarlino specifikt stod over for problemer med at opnå lovgivningsmæssige godkendelser.

(391)

På samme måde fremhævede de interesserede parter yderligere erklæringer fra EU-producenternes virksomhedsrapporter (Kronos, Police, Venator, Cinkarna), som anerkendte faldet i efterspørgslen og stigningen i produktionsomkostningerne som årsager til den udfordrende situation, som EU-erhvervsgrenen befinder sig i. Parterne hævdede, at dette beviser, at importen fra Kina samlet set ikke kan holdes ansvarlig for den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(392)

Kommissionen har i denne forbindelse bemærket, at selv om Venator Scarlino blev forhindret i at køre med fuld kapacitet på grund af afventede lovgivningsmæssige godkendelser, fremgår det af de citerede erklæringer fra både Kronos og Venator, at beslutningerne om produktionsniveauet og den fortsatte produktion træffes under hensyntagen til generelt udfordrende markedsvilkår. Som det fremgår af hele ovenstående analyse, omfatter disse klart dumpingimporten fra Kina, der udøver pres på markedet, mens en række af de nævnte rapporter selv nævner tilstedeværelsen af billig import fra Kina som en af udfordringerne. (115)

(393)

Kommissionen skelnede mellem og adskilte virkningerne af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation fra den skadevoldende virkning af dumpingimporten. Virkningen af faldende efterspørgsel, stigende produktionsomkostninger og import fra andre tredjelande, navnlig Mexico, på EU-erhvervsgrenens negative udvikling med hensyn til salgsmængder, priser og rentabilitet var kun delvis.

(394)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen i denne fase, at dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade. Skaden består hovedsagelig i tab af markedsandele, prisunderbud og pristryk og faldende rentabilitet, investeringsafkast og likviditet.

(395)

Klageren hævdede i klagen, at der forelå fordrejninger af råmaterialepriserne, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2a.

(396)

Med henblik på at foretage en vurdering af det passende omfang af foranstaltninger fastsatte Kommissionen således først det toldbeløb, der var nødvendigt for at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen blev forvoldt, idet der ikke forekommer fordrejninger i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a.

(397)

Derefter undersøgte den, om dumpingmargenen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter ville være højere end deres skadesmargen.

(398)

Skaden ville blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne opnå en målfortjeneste ved at sælge til en målpris som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2c og 2d.

(399)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, har Kommissionen taget hensyn til følgende faktorer ved fastsættelsen af målfortjenesten: rentabilitetsniveauet inden stigningen i importen fra det pågældende land, det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, udgifter til forskning og udvikling (FoU) og innovation samt det rentabilitetsniveau, som kan forventes under normale konkurrencevilkår. Denne fortjenstmargen bør ikke være lavere end 6 %.

(400)

Som et første skridt fastsatte Kommissionen en basisfortjeneste, der omfattede alle omkostninger under normale konkurrencevilkår.

(401)

PPG og CNCIA var begge imod den i klagen foreslåede målfortjeneste (10,2 %), som de mente var for høj. PPG hævdede, at ingen af årene i undersøgelsesperioden var tilstrækkelige til at fastsætte en basisfortjeneste på grund af den ekstraordinære økonomiske situation hvert år, og mindede om Kommissionens egne konklusioner i antidumpingundersøgelsen vedrørende importen af visse typer polyethylenterephthalat med oprindelse i Kina. (116) De hævdede endvidere, at da EU-erhvervsgrenen var i stand til at sælge til priser, der lå over deres produktionsomkostningerne i hele den betragtede periode, burde basisfortjenesten fastsættes som en gennemsnitlig fortjeneste for alle fire år. CNCIA hævdede endvidere, at Kommissionen burde anvende den samme basisfortjeneste, som den anvendte i antidumpingundersøgelsen vedrørende importen af elektrolytiske mangandioxider med oprindelse i Kina, (117) da EMD er en uorganisk forbindelse ligesom TiO2.

(402)

Kommissionen bemærkede, at påstanden om EU-producenternes salgspriser kan have været nøjagtig i den betragtede periode, der blev anvendt i klagen, men den var ikke længere relevant i den undersøgelsesperiode, som Kommissionen anvendte. Som påvist ovenfor lå EU-erhvervsgrenens salgspriser et godt stykke under produktionsomkostningerne i undersøgelsesperioden. En eventuel rentabilitet, som ville blive fastsat under hensyntagen til EU-erhvervsgrenens resultater i det pågældende år, ville således ikke afspejle den rentabilitet, der er nødvendig for at dække de fulde omkostninger.

(403)

Hvad angår CNCIA's påstand, betyder den omstændighed, at EMD og TiO2 begge er uorganiske kemikalier, ikke, at deres producenter operer på lignende markeder, eller at deres resultater ville være sammenlignelige, og Kommissionen fik ikke forelagt dokumentation for, at de ville være sammenlignelige.

(404)

Kommissionen bemærkede, at markedsandelen for importen fra Kina i den betragtede periode var den laveste i 2021, og at rentabiliteten og likviditeten var den mest positive i det pågældende år. Det fald i importen fra Kina, der blev konstateret i det pågældende år, skyldtes som forklaret ovenfor imidlertid ekstraordinære omstændigheder i forbindelse med skibsfartskrisen. Kombineret med den stærkt stigende efterspørgsel som følge af covid-19-nedlukningerne var EU-erhvervsgrenens resultater usædvanligt positive i det pågældende år. Kommissionen konkluderede derfor, at 2021 ikke ville blive betragtet som et repræsentativt år for fastsættelse af en basisfortjeneste, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2c.

(405)

Ligesom i 2021 blev også 2020 påvirket af de gunstige omstændigheder med øget forbrug som følge af »stay-at-home«-økonomien under covid-19-nedlukningerne, selv om det var i mindre omfang. På baggrund af de oplysninger, der foreligger på nuværende tidspunkt, konkluderede Kommissionen, at 2020 heller ikke ville blive betragtet som et repræsentativt år for fastsættelse af en basisfortjeneste, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2c.

(406)

Endelig ville stigningen i importen fra Kina og den kraftige nedgang i EU-erhvervsgrenen, som begyndte i 2022 og fortsatte i undersøgelsesperioden, heller ikke kunne betragtes som repræsentativ for at give en basisfortjeneste, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2c.

(407)

I forbindelse med søgningen efter en periode med normale konkurrencevilkår havde Kommissionen til hensigt at undersøge den rentabilitet, der var opnået i løbet af de seneste ti år. De stikprøveudtagne EU-producenter fremlagde oplysninger om rentabiliteten i tre år forud for den betragtede periode. Kommissionen modtog imidlertid ikke data om rentabilitet, der kun vedrørte salg af TiO2 til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen fra alle tre stikprøveudtagne EU-producenter i disse år. Det var derfor ikke muligt at fastsætte en rentabilitet, der ville vedrøre salget af den undersøgte vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen, på grundlag af de oplysninger, som Kommissionen i øjeblikket råder over.

(408)

Da der ikke er dokumentation for, at der kunne opnås en rentabilitet på over 6 % under normale konkurrencevilkår, fastsatte Kommissionen basisfortjenesten til 6 %, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2c.

(409)

To EU-producenter fremlagde bevis for, at erhvervsgrenens investeringsniveau, forskning og udvikling (FoU) og innovation i den betragtede periode ville have været højere under normale konkurrencevilkår. Kommissionen kontrollerede disse oplysninger på grundlag af investeringsplaner og afviste og udsatte projekter, hvilket viste, at disse investeringer reelt var planlagt. Begge EU-producenters påstande blev faktisk anset for at være berettigede. For at afspejle dette i målfortjenesten beregnede Kommissionen forskellen mellem investeringsudgifter, FoU-udgifter og innovationsudgifter (»IFI-udgifterne«) under normale konkurrencevilkår som fremlagt af EU-erhvervsgrenen og kontrolleret af Kommissionen med faktiske IFI-udgifter i den betragtede periode. Denne forskel, udtrykt i procent af omsætningen, var på 0,09 %.

(410)

Denne forskel i IFI på 0,09 % blev lagt til den i betragtning 398 nævnte basisfortjeneste på 6 %, hvilket førte til en målfortjeneste på 6,09 %.

(411)

Endelig vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2d, de fremtidige omkostninger, der følger af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, samt af ILO-konventioner opført i bilag Ia, og som EU-erhvervsgrenen vil pådrage sig i løbet af den periode, hvor foranstaltningen anvendes, i henhold til artikel 11, stk. 2. På grundlag af de foreliggende oplysninger fastsatte Kommissionen en ekstraomkostning på 60,68 EUR/ton.

(412)

På dette grundlag beregnede Kommissionen en ikke-skadevoldende pris for samme vare på [3 400–3 800] EUR/ton og [3 600–4 000] EUR/t for EU-erhvervsgrenen ved at anvende ovennævnte målfortjenstmargen (jf. betragtning 410) på de tre EU-producenters produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden og derefter lægge justeringerne til i henhold til artikel 7, stk. 2d, for hver enkelt varetype.

(413)

Kommissionen fastsatte derefter skadesmargenen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris hos de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter i det pågældende land, som fastlagt ved beregningen af prisunderbud, og den vejede gennemsnitlige ikkeskadevoldende pris for samme vare, som de tre EU-producenter solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vægtede gennemsnitlige cif-importværdi.

(414)

Skadestærsklen for »andre samarbejdsvillige virksomheder« og for »alle andre virksomheder« er defineret på samme måde som dumpingmargenen for disse virksomheder, jf. betragtning 255-259.

(415)

I det foreliggende tilfælde hævdede klagerne, at der forelå fordrejninger af råmaterialepriserne, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2a. Med henblik på at foretage en vurdering af det passende omfang af foranstaltninger fastsatte Kommissionen således først det toldbeløb, der var nødvendigt for at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen blev forvoldt, idet der ikke forekommer fordrejninger i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a. Dernæst undersøgte den, om dumpingmargenen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter ville være højere end deres skadesmargen (jf. betragtning 417-418).

(416)

Som forklaret i indledningsmeddelelsen gav klageren Kommissionen tilstrækkelig dokumentation for, at der forekommer fordrejninger af råmaterialepriserne i det pågældende land for så vidt angår den undersøgte vare. Ifølge beviserne i klagen er ilmenit, som tegner sig for 25 % af produktionsomkostningerne for den undersøgte vare, genstand for bunden minedrift i Kina. Desuden er der ingen momsrefusion ved eksport af ilmenit i Kina. Begge disse foranstaltninger er anført i grundforordningens artikel 7, stk. 2a, andet afsnit, som fordrejninger af råvarepriserne. I henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a, blev der i forbindelse med denne undersøgelse derfor set nærmere på de påståede fordrejninger for at vurdere, om en eventuel told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe skaden.

(417)

Da de margener, der er tilstrækkelige til at afhjælpe skaden, er højere end dumpingmargenerne, fandt Kommissionen imidlertid, at det på nuværende tidspunkt ikke var nødvendigt at behandle dette aspekt.

(418)

Efter ovennævnte vurdering konkluderede Kommissionen, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte den midlertidige told i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2.

(419)

På baggrund af ovenstående vurdering bør den midlertidige antidumpingtold fastsættes som følger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2:

(420)

Da Kommissionen havde besluttet at anvende grundforordningens artikel 7, stk. 2, blev det undersøgt, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping, jf. grundforordningens artikel 21.

(421)

Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, de ikke forretningsmæssigt forbundne importørers, forhandlernes og brugernes interesser.

(422)

Det skal erindres, at EU-erhvervsgrenen består af 11 EMD-producenter, hvis salg og rentabilitet blev betydeligt forværret i den anden halvdel af den betragtede periode med negative følgevirkninger for markedsandel, lagerbeholdninger, investeringer, investeringsafkast og likviditet. Kommissionen konkluderede på nuværende tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade som følge af dumpingimporten fra det pågældende land (jf. betragtning 337).

(423)

Træffes der ikke midlertidige foranstaltninger, er det sandsynligt, at den svage rentabilitet og andre finansielle indikatorer som følge af pristrykket fra dumpingimporten vil tvinge EU-erhvervsgrenen til at indstille produktionen af TiO2. Efter indførelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger forventes det imidlertid, at EU-erhvervsgrenens salgsmængde og priser på EU-markedet vil stige, hvilket vil forbedre rentabiliteten og andre finansielle indikatorer for denne erhvervsgren og forhindre lukning.

(424)

Det er derfor klart, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger.

(425)

Den ikke forretningsmæssigt forbundne importør, der er nævnt i betragtning 10, indsendte i sidste ende ikke en spørgeskemabesvarelse. Kommissionen modtog ingen spørgeskemabesvarelser fra importører og forhandlere.

(426)

På dette grundlag har Kommissionen foreløbigt konkluderet, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger sandsynligvis ikke vil få negative følger for importører og forhandlere i Unionen.

(427)

I denne undersøgelse deltog i alt 23 brugere og brugersammenslutninger, som var imod indførelsen af told. Ud af disse indsendte seks brugere spørgeskemabesvarelser. Resten fremsatte bemærkninger.