1.   Dette afsnit omfatter:

I dette afsnit forstås ved landbrugsprodukter, landbrugsprodukter, herunder fødevarer og fiskevarer og akvakulturprodukter, der er opført under kapitel 1-23 i den kombinerede nomenklatur i del II i bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87, og de landbrugsprodukter under de positioner i den kombinerede nomenklatur, der er anført i bilag I til denne forordning, med undtagelse af vin og spiritus.

2.   Registreringen og beskyttelsen af geografiske betegnelser berører ikke producenternes forpligtelse til at overholde andre EU-regler, navnlig dem, der vedrører omsætning af produkter, sundheds- og plantesundhedsbestemmelser, den fælles markedsordning, konkurrencereglerne og fødevareinformation til forbrugerne.

3.   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (27) finder ikke anvendelse på den ordning for geografiske betegnelser, der fastlægges i denne forordning.

1.   Produkter, der er tildelt geografiske betegnelser, klassificeres i overensstemmelse med den kombinerede nomenklatur på to-, fire-, seks-, eller, hvis en medlemsstat beslutter det, ottecifret niveau. Hvis en geografisk betegnelse omfatter produkter i mere end én kategori, angives hver underposition. Produktklassificering må kun anvendes til registrering, statistisk registrering og føring af fortegnelser, navnlig for toldmyndighederne. Denne klassificering må ikke anvendes til at fastslå, hvorvidt produkter er sammenlignelige, med henblik på beskyttelse mod direkte og indirekte kommerciel anvendelse som omhandlet i artikel 26, stk. 1, litra a).

2.   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge den tekniske udformning af og onlineadgang til den klassificering, der er omhandlet i denne artikels stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.

1.   En producentsammenslutning eller en anerkendt producentsammenslutning, hvis der findes en sådan sammenslutning, kan aftale bæredygtig praksis, der skal overholdes i produktionen af det produkt, der er omfattet af en geografisk betegnelse, eller ved udførelsen af andre aktiviteter, der er omfattet af en eller flere af de forpligtelser, der er fastsat i produktspecifikationen. Sådanne praksis har til formål at anvende bæredygtighedsstandarder, der er højere end dem, som er fastsat i EU-retten eller national ret, for så vidt angår miljømæssig, social eller økonomisk bæredygtighed eller dyrevelfærd.

2.   Med henblik på stk. 1 forstås ved »bæredygtig praksis« en praksis, der bidrager til et eller flere sociale, miljømæssige eller økonomiske mål, såsom:

3.   Hvis producentsammenslutningen eller den anerkendte producentsammenslutning, hvis der findes en sådan sammenslutning, beslutter, at den bæredygtige praksis, der er omhandlet i stk. 1, er obligatorisk for alle producenter af det berørte produkt, medtages denne praksis i produktspecifikationen i overensstemmelse med registrerings- eller ændringsproceduren.

1.   En producentsammenslutning eller en anerkendt producentsammenslutning, hvis der findes en sådan sammenslutning, kan udarbejde en bæredygtighedsrapport, der er baseret på verificerbare oplysninger, og som indeholder en beskrivelse af eksisterende bæredygtig praksis, der er gennemført i produktionen af produktet, en beskrivelse af, hvordan metoden til frembringelse af produktet påvirker bæredygtigheden, for så vidt angår miljømæssige, sociale, økonomiske eller dyrevelfærdsmæssige forpligtelser, og de oplysninger, der er nødvendige for at forstå, hvordan bæredygtighed påvirker produktets udvikling, resultater og position.

2.   Kommissionen offentliggør disse bæredygtighedsrapporter.

1.   Ansøgninger om registrering af geografiske betegnelser må kun indgives af en ansøgende producentsammenslutning. En ansøgende producentsammenslutning skal være en forening, uanset dens retlige form, der består af producenter af samme produkt, hvis betegnelse foreslås registreret. Offentlige organer og andre interesserede parter kan bistå ved udarbejdelsen af ansøgningen og i forbindelse med den dermed forbundne procedure.

2.   Med henblik på dette afsnit kan en myndighed udpeget af en medlemsstat anses for at være en ansøgende producentsammenslutning, hvad angår geografiske betegnelser for en spiritus, hvis det ikke kan lade sig gøre for de pågældende producenter at danne en sammenslutning på grund af deres antal, geografiske placering eller organisatoriske karakteristika. I så fald skal den ansøgning, der er nævnt i artikel 10, stk. 2, indeholde disse grunde.

3.   Med henblik på dette afsnit kan en enkelt producent anses for at være en ansøgende producentsammenslutning med henblik på dette afsnit, hvis det påvises, at alle følgende betingelser er opfyldt:

4.   Hvis der er tale om en geografisk betegnelse, der udpeger et geografisk område på tværs af en grænse, kan flere ansøgende producentsammenslutninger fra forskellige medlemsstater eller tredjelande indgive en fælles ansøgning om registrering af en geografisk betegnelse. En sådan fælles ansøgning stiles til alle de berørte medlemsstater.

1.   En ansøgning om registrering af en geografisk betegnelse for et produkt med oprindelse i Unionen indgives til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor produktet har sin oprindelse.

2.   Ansøgningen i stk. 1 skal omfatte følgende:

3.   Medlemsstaten undersøger ansøgningen om registrering med henblik på at kontrollere, at den opfylder de betingelser for registrering, der er fastsat i de respektive bestemmelser for vin, spiritus eller landbrugsprodukter, alt efter hvad der er relevant.

4.   Som led i den undersøgelse, der er nævnt i denne artikels stk. 3, gennemfører den berørte medlemsstat en national indsigelsesprocedure. Den nationale indsigelsesprocedure sikrer offentliggørelse af ansøgningen om registrering med undtagelse af de dokumenter, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1, litra b) og c), og fastsætter en periode på mindst en måned fra datoen for offentliggørelsen, inden for hvilken enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse og som er etableret eller har bopæl i den medlemsstat, hvorfra det pågældende produkt hidrører, kan indgive en indsigelse mod ansøgningen om registrering til den pågældende medlemsstat.

5.   Den berørte medlemsstat fastsætter de nærmere bestemmelser for indsigelsesproceduren. Disse bestemmelser kan omfatte kriterier for en indsigelses antagelighed, en periode med konsultationer mellem den ansøgende producentsammenslutning og hver indsigende part og fremlæggelse af en rapport fra den ansøgende producentsammenslutning om resultatet af konsultationerne, herunder eventuelle ændringer, som den ansøgende producentsammenslutning har foretaget i ansøgningen om registrering.

6.   Hvis den berørte medlemsstat efter undersøgelsen af ansøgningen om registrering og vurderingen af resultaterne af eventuelle indsigelser, der er modtaget, og eventuelle ændringer i ansøgningen, som er aftalt med den ansøgende producentsammenslutning, finder, at kravene i denne forordning er opfyldt, kan den træffe en positiv afgørelse og indgive en ansøgning om registrering på EU-plan som omhandlet i artikel 13.

7.   Den berørte medlemsstat sikrer, at enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse har mulighed for at appellere afgørelsen. Den berørte medlemsstat sørger også for, at en positiv afgørelse og den tilhørende produktspecifikation offentliggøres, og giver elektronisk adgang til produktspecifikationen.

8.   I tilfælde af en fælles ansøgning som omhandlet i artikel 9, stk. 4, stiles ansøgningen til alle berørte medlemsstater, og de dertil knyttede nationale procedurer, herunder indsigelsesfasen, gennemføres i alle disse medlemsstater.

1.   En medlemsstat kan midlertidigt tildele en betegnelse midlertidig beskyttelse på nationalt plan med virkning fra den dato, hvor en ansøgning om registrering på EU-plan indgives til Kommissionen.

2.   En sådan midlertidig national beskyttelse ophører på den dato, hvor enten den gennemførelsesretsakt, hvormed der træffes afgørelse om ansøgningen om registrering, vedtaget i overensstemmelse med artikel 21, træder i kraft, eller ansøgningen om registrering trækkes tilbage.

3.   Hvis en betegnelse ikke registreres i medfør af denne forordning, har den pågældende medlemsstat eneansvaret for følgerne af den midlertidige nationale beskyttelse.

4.   De foranstaltninger, som en medlemsstat træffer i overensstemmelse med denne artikel, har kun virkning på nationalt plan, og de har ingen indvirkning på det indre marked eller på den internationale handel.

1.   Den dokumentation, der ledsager ansøgningen om registrering, skal omfatte følgende:

2.   Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter formatet og onlineudformningen af den ledsagende dokumentation, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a), b) og c), i ansøgningen om registrering på EU-plan som omhandlet i artikel 13, og fastsætter bestemmelser om udelukkelse eller anonymisering af personoplysninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.

1.   For geografiske betegnelser for produkter med oprindelse i Unionen skal ansøgningen om registrering omfatte følgende:

2.   For geografiske betegnelser for produkter med oprindelse uden for Unionen skal ansøgningen om registrering på EU-plan omfatte følgende:

3.   Den fælles ansøgning om registrering som omhandlet i artikel 9, stk. 4, skal ud over enhedsdokumentet, alt efter hvad der er relevant, indeholde de dokumenter, der er nævnt i denne artikels stk. 1, litra b)-e), eller stk. 2, litra c), d) og e), fra alle berørte medlemsstater eller tredjelande.

4.   De dokumenter, der er omhandlet i denne artikel, affattes på et af Unionens officielle sprog.

5.   Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter nærmere regler for procedurer, formen og udformningen af ansøgninger om registrering på EU-plan, herunder ansøgninger, der vedrører mere end ét nationalt område. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.

1.   En ansøgning om registrering af en geografisk betegnelse på EU-plan indgives til Kommissionen elektronisk, via et digitalt system.

Efter at have modtaget en anmodning fra en eller flere medlemsstater tilpasser Kommissionen det digitale system for at gøre det egnet til at blive anvendt i den nationale del af proceduren for registrering af en geografisk betegnelse i enhver medlemsstat, der måtte ønske det.

2.   Hvis ansøgningen om registrering vedrører et geografisk område uden for Unionen, indgives ansøgningen til Kommissionen, enten direkte af en ansøger, nemlig en producentsammenslutning eller en enkelt producent eller via det pågældende tredjelands myndigheder.

En enkelt producent i et tredjeland skal opfylde betingelserne i artikel 9, stk. 3. En producentsammenslutning i et tredjeland skal være en producentsammenslutning, der arbejder med et produkt, hvis betegnelse foreslås registreret.

3.   En fælles ansøgning om registrering som omhandlet i artikel 9, stk. 4, indgives af enten:

4.   Betegnelserne, som der er indgivet ansøgning om registrering for på EU-plan, offentliggøres af Kommissionen via det digitale system, der er omhandlet i stk. 1.

1.   Kommissionen undersøger de ansøgninger om registrering, der er indgivet i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, 2 og 3. Den kontrollerer, at ansøgningerne indeholder de oplysninger, der kræves, og at de ikke indeholder åbenlyse fejl under hensyntagen til udfaldet af den nationale undersøgelses- og indsigelsesprocedure, som den berørte medlemsstat har gennemført.

2.   Undersøgelsen må ikke vare længere end seks måneder fra datoen for modtagelsen af ansøgningen. Kommissionen kan anmode ansøgeren om alle nødvendige supplerende oplysninger eller ændringer af ansøgningen. Hvis Kommissionen retter sådanne anmodninger til ansøgeren, må undersøgelsesperioden ikke overstige fem måneder fra den dag, hvor Kommissionen modtager ansøgerens svar.

3.   I tilfælde af, at Kommissionen ikke afslutter den i stk. 2 omhandlede undersøgelse inden for de fastsatte frister, underretter den skriftligt ansøgeren om årsagerne til forsinkelsen med angivelse af den forventede tid, der er nødvendig for at afslutte undersøgelsen, og som ikke må overstige en måned.

4.   Hvis Kommissionen finder, at betingelserne i artikel 9, 10, 12, 13, 28, 29, 30, 31, 46 og 47, artikel 48, stk. 1 og 2, og artikel 50 i nærværende forordning, i artikel 93 og 95 og artikel 100, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013 og i artikel 3, stk. 4, samt artikel 23 og artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) 2019/787, alt efter hvad der er relevant, er opfyldt, offentliggør den enhedsdokumentet og henvisningen til offentliggørelsen af produktspecifikationen i Den Europæiske Unions Tidende.

1.   Medlemsstaterne oplyser Kommissionen om eventuelle nationale administrative eller retslige procedurer, som kan påvirke registreringen af en geografisk betegnelse.

2.   Kommissionen fritages for forpligtelsen til at overholde fristen for at foretage den i artikel 15, stk. 2, omhandlede undersøgelse og til at underrette medlemsstaten om årsagerne til forsinkelsen, hvis den modtager en meddelelse fra den pågældende medlemsstat vedrørende en ansøgning om registrering i henhold til artikel 10, stk. 6, som:

3.   Fritagelsen i stk. 2 har virkning, indtil Kommissionen af den berørte medlemsstat underrettes af om, at den oprindelige ansøgning er blevet retableret, eller at medlemsstaten trækker sin anmodning om suspension tilbage.

4.   Hvis en medlemsstats positive afgørelse som omhandlet i artikel 10, stk. 6, helt eller delvis er blevet erklæret ugyldig ved en endelig afgørelse truffet af en national domstol, skal den pågældende medlemsstat om nødvendigt overveje passende foranstaltninger såsom tilbagetrækning eller ændring af ansøgningen om registrering på EU-plan.

1.   Inden for en frist på tre måneder fra datoen for offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende af enhedsdokumentet og henvisningen til offentliggørelsen af produktspecifikationen i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, kan myndighederne i en medlemsstat eller i et tredjeland, eller en fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, og som er etableret eller har bopæl i et tredjeland, indgive en indsigelse til Kommissionen.

2.   Enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, og som er etableret eller har bopæl i en anden medlemsstat end den, hvorfra ansøgningen om registrering på EU-plan er indgivet, kan indgive en indsigelse til den medlemsstat, hvor vedkommende er etableret eller har bopæl, inden for en frist, der gør det muligt for denne medlemsstat at undersøge den pågældende indsigelse og træffe afgørelse om, hvorvidt den skal indgives til Kommissionen i overensstemmelse med stk. 1. Medlemsstaterne kan fastsætte denne frist i deres nationale ret.

3.   En indsigelse skal erklære, at den gør indsigelse mod registreringen af en geografisk betegnelse. En indsigelse, der ikke indeholder denne erklæring, er ugyldig.

4.   Kommissionen undersøger, om indsigelsen kan antages. Hvis Kommissionen finder, at indsigelsen kan antages, opfordrer den senest fem måneder efter datoen for offentliggørelsen, der er omhandlet i artikel 15, stk. 4, den indsigende part og ansøgeren til at indlede passende konsultationer i et rimeligt tidsrum, dog højst tre måneder. Kommissionen fremsender indsigelsen og alle de dokumenter, som den indsigende part har fremlagt, til ansøgeren. Kommission kan når som helst i løbet af denne periode efter anmodning fra ansøgeren forlænge fristen for konsultationerne én gang med op til tre måneder.

5.   Den indsigende part og ansøgeren indleder uden unødig forsinkelse konsultationerne. De stiller relevante oplysninger til rådighed for hinanden, der gør det muligt at vurdere, hvorvidt ansøgningen om registrering overholder betingelserne i denne forordning, forordning (EU) nr. 1308/2013 eller (EU) 2019/787, alt efter hvad der er relevant.

6.   Senest én måned efter afslutningen af de konsultationer, der er omhandlet i stk. 4, giver ansøgeren Kommissionen meddelelse om resultatet af konsultationerne, herunder alle de udvekslede oplysninger, om der er opnået enighed med en af eller alle de indsigende parter, og om eventuelle deraf følgende ændringer i ansøgningen om registrering. Den indsigende part kan også meddele Kommissionen sin holdning ved afslutningen af konsultationerne.

7.   Hvis de data, der er offentliggjort i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, er blevet ændret efter afslutningen af de konsultationer, der er omhandlet i denne artikels stk. 4, gentager Kommissionen sin undersøgelse af ansøgningen om registrering som ændret. Hvis ansøgningen om registrering er blevet væsentlig ændret, og Kommissionen finder, at den ændrede ansøgning opfylder betingelserne for registrering, offentliggør den igen enhedsdokumentet og henvisningen til offentliggørelsen af produktspecifikationen i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4.

8.   De dokumenter, der er omhandlet i denne artikel, affattes på et af Unionens officielle sprog.

9.   Kommissionen afslutter sin vurdering af ansøgningen om registrering på EU-plan under hensyntagen til eventuelle anmodninger om overgangsperioder, resultatet af indsigelsesproceduren og alle andre forhold, der opstår efterfølgende i forbindelse med dens undersøgelse, og som kan indebære en ændring af enhedsdokumentet.

10.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 87 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte detaljerede procedurer og frister for indsigelsesproceduren.

11.   Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter formatet og udformningen af indsigelser og fastsætter bestemmelser om udelukkelse eller anonymisering af personoplysninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.

1.   Inden for en frist på tre måneder fra datoen for offentliggørelse af enhedsdokumentet og henvisningen til offentliggørelsen af produktspecifikationen i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, kan myndighederne i en medlemsstat eller i et tredjeland, eller enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret eller har bopæl i et tredjeland, indgive en meddelelse om bemærkninger til Kommissionen.

2.   En meddelelse om bemærkninger skal fremhæve enhver fejl eller indeholde yderligere oplysninger om ansøgningen om registrering, herunder en eventuel overtrædelse af EU-ret. En meddelelse om bemærkninger giver ikke de myndigheder eller personer, der er omhandlet i stk. 1, rettigheder eller udløser en indsigelsesprocedure.

3.   Hvis de oplysninger, der er offentliggjort i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, efter indgivelsen af en meddelelse om bemærkninger er blevet ændret væsentligt, offentliggør Kommissionen igen enhedsdokumentet og henvisningen til offentliggørelsen af produktspecifikationen i overensstemmelse med nævnte stykke.

4.   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge formatet og udformningen af meddelelser om bemærkninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.

1.   En indsigelse, der er indgivet i overensstemmelse med artikel 17, kan kun antages, hvis den indsigende part påviser at:

2.   Kommissionen vurderer i relation til Unionens område, om en indsigelse kan antages.

1.   For produkter med oprindelse i en medlemsstat eller et tredjeland, hvis betegnelse består af eller indeholder en betegnelse, der er i strid med artikel 26, stk. 1, kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte en overgangsperiode på op til fem år, så de fortsat kan anvende den pågældende betegnelse, under hvilken de er blevet markedsført, forudsat at det af en indsigelse, der er antaget i henhold til artikel 10, stk. 4, eller artikel 17, mod ansøgningen om registrering af den geografiske betegnelse, hvis beskyttelse overtrædes, fremgår, at:

2.   De gennemførelsesretsakter, der er nævnt i denne artikels stk. 1, vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2, medmindre der indgives en antagelig indsigelse i overensstemmelse med artikel 10, stk. 4, som vedtages uden anvendelse af nævnte undersøgelsesprocedure.

3.   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter forlænge den overgangsperiode, der er tildelt i medfør af stk. 1, i op til en samlet periode på 15 år eller direkte tildele en overgangsperiode på til 15 år, forudsat det tillige kan påvises, at:

4.   De gennemførelsesretsakter, der er nævnt i denne artikels stk. 3, vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2, medmindre der indgives en antagelig indsigelse i henhold til artikel 10, stk. 4, som vedtages uden anvendelse af nævnte undersøgelsesprocedure.

5.   Ved anvendelsen af en betegnelse i henhold til stk. 1 og 3, skal oprindelseslandet være klart og tydeligt anført på mærkningen, og, hvis det er relevant, på produktbeskrivelsen, når produktet markedsføres online.

6.   For så vidt angår ansøgninger om registrering af geografiske betegnelser og EU-ændringer med henblik på at overvinde midlertidige vanskeligheder med at opfylde det langsigtede mål at sikre, at alle erhvervsdrivende, der fremstiller et produkt, der er tildelt en geografisk betegnelse i det berørte område, overholder den dertil tilhørende produktspecifikation, kan en medlemsstat tildele en overgangsperiode med henblik på overholdelse på op til ti år, der har virkning fra den dato, hvor ansøgningen er indgivet til Kommissionen, forudsat de berørte erhvervsdrivende lovligt har markedsført det pågældende produkt uafbrudt i mindst fem år forud for indgivelsen af ansøgningen til myndighederne i nævnte medlemsstat, og har henvist hertil i forbindelse med den nationale indsigelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 10, stk. 4.

7.   Hvis tidsrummet mellem ansøgningen om registrering på EU-plan og registreringen af den berørte betegnelse overstiger fem år, kan medlemsstaten forlænge overgangsperioden med op til fem år. Afgørelsen om at forlænge overgangsperioden meddeles straks Kommissionen, som offentliggør den i Den Europæiske Unions Tidende.

8.   Stk. 6 finder tilsvarende anvendelse på en geografisk betegnelse, der henviser til et geografisk område beliggende i et tredjeland med undtagelse af indsigelsesproceduren.

1.   Hvis Kommissionen på grundlag af de oplysninger, den har til rådighed efter den undersøgelse, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 15, finder, at en eller flere af betingelserne i nævnte artikel ikke er opfyldt, afviser den ved hjælp af gennemførelsesretsakter ansøgningen om registrering. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.

2.   Hvis der ikke foreligger en antagelig indsigelse, registrerer Kommissionen, ved hjælp af gennemførelsesretsakter og uden at anvende proceduren i artikel 88, stk. 2, den geografiske betegnelse. Kommissionen kan tage hensyn til de meddelelser om bemærkninger, der er modtaget i henhold til artikel 18.

3.   Hvis Kommissionen modtager en antagelig indsigelse, skal den, på grundlag af den procedure, der er omhandlet i artikel 17, og idet den tager hensyn til resultaterne heraf:

4.   Gennemførelsesretsakterne om registrering af en geografisk betegnelse skal indeholde bestemmelser om alle betingelser, der gælder for registreringen, og om den fornyede offentliggørelse af oplysninger om enhedsdokumentet, der er offentliggjort i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, og ændret efter indsigelsesproceduren i tilfælde af andre ændringer end dem, der er omhandlet i artikel 17, stk. 7, og artikel 18, stk. 3.

5.   Kommissionens gennemførelsesforordninger om registrering og Kommissionens gennemførelsesafgørelser om afvisning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, L-udgaven.

1.   Kommissionen opretter og fører ved hjælp af gennemførelsesretsakter og uden at anvende proceduren i artikel 88, stk. 2, et offentligt tilgængeligt EU-register over geografiske betegnelser. Dette register består af tre dele svarende til geografiske betegnelser for henholdsvis vin, spiritus og landbrugsprodukter. Filer, der indføres i dette register efter den 13. maj 2024, skal være i et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 (28).

2.   EUIPO fører og ajourfører EU-registret med hensyn til registreringer, ændringer og annulleringer af geografiske betegnelser.

3.   Hver geografisk betegnelse for vin og for landbrugsprodukter opføres i EU-registret over geografiske betegnelser som en »beskyttet oprindelsesbetegnelse« eller en »beskyttet geografisk betegnelse«, alt efter hvad der er tale om, og hver geografisk betegnelse for spiritus opføres som en »geografisk betegnelse«.

4.   Geografiske betegnelser vedrørende produkter fra tredjelande, der er beskyttet i Unionen i henhold til en international aftale, i hvilken Unionen er kontraherende part, kan opføres i EU-registret over geografiske betegnelser. I sådanne tilfælde registrerer Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter disse geografiske betegnelser. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.

For så vidt angår vin og landbrugsprodukter, opføres betegnelserne for disse produkter i EU-registret over geografiske betegnelser som beskyttede geografiske betegnelser, medmindre de udtrykkeligt er angivet i de i første afsnit omhandlede aftaler som beskyttede oprindelsesbetegnelser.

5.   Hver geografisk betegnelse indføres i EU-registret over geografiske betegnelser med den originale skrifttype, der oprindeligt er anvendt. Hvis den originale skrifttype ikke er skrevet med latinske bogstaver, skal den geografiske betegnelse transskriberes eller translittereres med latinske bogstaver, og begge versioner af den geografiske betegnelse indføres i EU-registret over geografiske betegnelser og har samme status.

6.   Kommissionen offentliggør og ajourfører regelmæssigt den liste over internationale aftaler, der er omhandlet i stk. 4, og listen over geografiske betegnelser, der er beskyttet i henhold til disse aftaler.

7.   Kommissionen opbevarer i digital form eller papirform dokumentation vedrørende registreringen af en geografisk betegnelse. I tilfælde af annullering af registreringen opbevarer Kommissionen dokumentationen i ti år derefter.

8.   Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter indholdet og udformningen af EU-registret over geografiske betegnelser. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.

1.   Enhver person skal let og gratis kunne downloade et officielt udskrift af EU-registret over geografiske betegnelser, som dokumenterer registreringen af den geografiske betegnelse, og andre relevante data, herunder datoen for ansøgning om registreringen af den geografiske betegnelse eller en anden prioritetsdato. Den officielle udskrift af registreringen, der indføres i dette register efter den 13. maj 2024, skal være i et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13), i direktiv (EU) 2019/1024. Denne officielle udskrift kan anvendes som ægthedscertifikat i retlige, retslige, administrative eller lignende procedurer.

2.   Hvis en producentsammenslutning er anerkendt af de nationale myndigheder i henhold til artikel 33, anføres denne producentsammenslutning som repræsentant for producenterne af et produkt med en geografisk betegnelse i EU-registret over geografiske betegnelser og i den officielle udskrift, der er nævnt i denne artikels stk. 1.

3.   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte formatet og onlineudformningen af udskrifter fra EU-registret over geografiske betegnelser og fastsætte bestemmelser om udelukkelse eller anonymisering af personoplysninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.

1.   En producentsammenslutning for et produkt, hvis betegnelse er en registreret geografisk betegnelse, kan ansøge om at få godkendt ændringer af produktspecifikationen. Hvis der findes en anerkendt producentsammenslutning, er denne sammenslutning den eneste, der har ret til at ansøge.

2.   Ændringer af en produktspecifikation inddeles i to kategorier:

3.   En ændring betragtes som en EU-ændring, hvis den medfører en ændring af enhedsdokumentet eller et tilsvarende dokument og:

Kriterierne i litra a), b) og c) kontrolleres af medlemsstaterne.

4.   Enhver anden ændring af en produktspecifikation for en registreret betegnelse, der ikke er en EU-ændring i henhold til stk. 3, betragtes som en standardændring.

5.   En standardændring betragtes som en midlertidig ændring, når den vedrører en midlertidig ændring af produktspecifikationen som følge af, at de offentlige myndigheder har indført obligatoriske sundheds- eller plantesundhedsforanstaltninger, eller en midlertidig ændring, der er nødvendig på grund af en naturkatastrofe eller ugunstige vejrforhold eller betydelige markedsforstyrrelser på grund af ekstraordinære omstændigheder, herunder geopolitiske begivenheder, der påvirker leveringen af råvarer, forudsat at naturkatastrofen eller ugunstige vejrforhold eller betydelige markedsforstyrrelser formelt anerkendes af de kompetente myndigheder.

6.   EU-ændringer godkendes af Kommissionen. Godkendelsesproceduren følger på tilsvarende måde den procedure, der er fastlagt i artikel 9 og 10 og artikel 12-21.

7.   Ansøgninger om EU-ændringer med oprindelse uden for Unionen skal indeholde dokumentation for, at den ændring, der anmodes om, er i overensstemmelse med den lovgivning om beskyttelse af geografiske betegnelser, der er gældende i det pågældende tredjeland.

8.   Hvis en ansøgning om en EU-ændring af produktspecifikationen for en registreret geografisk betegnelse også omfatter standardændringer eller midlertidige ændringer, undersøger Kommissionen kun EU-ændringen. Eventuelle standardændringer eller midlertidige ændringer anses for ikke at være indgivet. Ved undersøgelsen af sådanne ansøgninger fokuseres der på de foreslåede EU-ændringer. Hvis det er relevant, kan Kommissionen eller den berørte medlemsstat opfordre ansøgeren til at ændre andre dele af produktspecifikationen.

9.   Standardændringer vurderes og godkendes af de medlemsstater eller tredjelande, på hvis område det geografiske område for det pågældende produkt er beliggende, og meddeles til Kommissionen. Kommissionen offentliggør disse ændringer.

10.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 87 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte bestemmelser om EU-ændringer af produktspecifikationer for geografiske betegnelser, for hvilke der ikke er offentliggjort et enhedsdokument, om antageligheden af ansøgninger om EU-ændringer, om forholdet mellem EU-ændringer og standardændringer og om standardændringer, herunder offentliggørelse heraf.

11.   Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter nærmere regler for procedurer, formen og udformningen af en ansøgning om en EU-ændring og for procedurer, formen og meddelelsen af standardændringer til Kommissionen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.

1.   Kommissionen kan på eget initiativ eller på grundlag af en behørigt begrundet anmodning fra en medlemsstat, et tredjeland eller enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, som er etableret eller har bopæl i et tredjeland, ved hjælp af gennemførelsesretsakter annullere registreringen af en geografisk betegnelse i følgende tilfælde:

2.   Kommissionen kan også vedtage gennemførelsesretsakter, der annullerer registreringen, efter anmodning fra producenterne af det produkt, der markedsføres under den registrerede betegnelse. Hvis der findes en anerkendt producentsammenslutning, er denne producentsammenslutning den eneste, der har ret til at indgive en sådan anmodning.

3.   Registrering af betegnelsen som en anden intellektuel ejendomsrettighed end en geografisk betegnelse, navnlig som et varemærke, er forbudt i ét år efter annullering af registreringen af en geografisk betegnelse, medmindre en sådan intellektuel ejendomsrettighed eksisterede, eller et sådant varemærke var blevet registreret, inden den geografiske betegnelse blev registreret.

4.   Artikel 10, 13-17 og 21 finder tilsvarende anvendelse på annulleringsproceduren.

Indsigelser kan kun antages, hvis de viser, at den registrerede betegnelse fortsat har erhvervsmæssig betydning for en fysisk eller juridisk person med en legitim interesse.

5.   Kommissionen hører, inden vedtagelse af gennemførelsesretsakterne, der er omhandlet i stk. 1 og 2, medlemsstatens myndigheder, tredjelandets myndigheder eller, hvis det er muligt, den tredjelandsproducent, der oprindeligt har ansøgt om registrering af den pågældende geografiske betegnelse, medmindre disse oprindelige ansøgere direkte har anmodet om annulleringen. Høringsperioden skal vare mindst én måned.

6.   Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter nærmere regler for procedurer samt for formen og udformningen af anmodningerne om annullering af en registrering.

7.   Gennemførelsesretsakterne i denne artikels stk. 1, 2 og 6 vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.

1.   Geografiske betegnelser, der er opført i EU-registret over geografiske betegnelser, beskyttes mod følgende:

2.   Stk. 1 finder anvendelse på alle domænenavne, der er tilgængelige i Unionen.

3.   Nationale regler for betegnelser, der anvendes for landbrugsprodukter, vin og spiritus, må ikke give anledning til forveksling med registrerede geografiske betegnelser.

4.   Beskyttelsen i stk. 1 finder også anvendelse på:

5.   De enheder, der er opført i artikel 3, stk. 1, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 (29), har ret til at indgive en ansøgning til toldmyndighederne for at forhindre enhver tredjemand i som led i handel at bringe varer ind i Unionen, uden at disse overgår til fri omsætning dér, når sådanne varer, herunder emballage, kommer fra tredjelande og er i strid med denne artikels stk. 1.

6.   Geografiske betegnelser, der er registreret i henhold til denne forordning, kan ikke blive artsbetegnelser i Unionen.

7.   Hvis der ved en geografisk betegnelse er tale om en sammensat betegnelse, der indeholder et udtryk, der anses for at være en artsbetegnelse, udgør anvendelsen af det pågældende udtryk som hovedregel ikke en handlemåde som omhandlet i stk. 1, litra a) og b).

1.   Med forbehold af artikel 26 og artikel 37, stk. 7, i nærværende forordning og artikel 7 og 17 i forordning (EU) nr. 1169/2011 kan den geografiske betegnelse for et produkt, der anvendes som ingrediens i et forarbejdet produkt, anvendes i betegnelsen på det pågældende forarbejdede produkt eller i dets mærkning eller i dets reklamemateriale, hvis:

2.   Desuden skal producenter af en færdigpakket fødevare som defineret i artikel 2, stk. 2, litra e), i forordning (EU) nr. 1169/2011, der som ingrediens indeholder et produkt, der er omfattet af en geografisk betegnelse, som ønsker at anvende den pågældende geografiske betegnelse i betegnelsen for den pågældende færdigpakkede fødevare, herunder i reklamemateriale, give en forudgående skriftlig meddelelse til den anerkendte producentsammenslutning, hvis der findes en sådan sammenslutning for den pågældende geografiske betegnelse. Disse producenter skal i denne meddelelse medtage oplysninger, der viser, at de i denne artikels stk. 1 opførte betingelser overholdes, og at der handles i overensstemmelse hermed. Den anerkendte producentsammenslutning bekræfter skriftligt modtagelsen af denne meddelelse inden for en frist på fire måneder. Producenten af færdigpakkede fødevarer kan begynde at anvende den geografiske betegnelse i den færdigpakkede fødevares betegnelse efter modtagelsen af nævnte bekræftelse eller efter udløbet af fristen, alt efter hvad der indtræffer først. Den anerkendte producentsammenslutning kan vedlægge bekræftelsen ikkebindende oplysninger om anvendelsen af den pågældende geografiske betegnelse.

Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med traktaterne fastsætte yderligere procedureregler for producenter af færdigpakkede fødevarer, der er etableret på deres område.

3.   Med forbehold af stk. 1 kan den anerkendte producentsammenslutning og producenten af færdigpakkede fødevarer indgå en kontraktlig aftale om de specifikke tekniske og visuelle aspekter af, hvordan den geografiske betegnelse for ingrediensen præsenteres i betegnelsen for den færdigpakkede fødevare andre steder i mærkningen end i ingredienslisten eller i reklamemateriale.

4.   Denne artikel finder ikke anvendelse på spiritus.

5.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 87 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte supplerende regler om anvendelsen af sammenlignelige produkter som ingredienser og kriterierne for, hvornår forarbejdede produkter har fået væsentlige kendetegn, som omhandlet i denne artikels stk. 1.

1.   Artsbetegnelser beskyttes ikke som geografiske betegnelser.

2.   For at fastslå, hvorvidt en betegnelse er blevet en artsbetegnelse, tages der hensyn til alle relevante faktorer, især:

1.   En geografisk betegnelse, der ansøges om, efter at en helt eller delvis enslydende geografisk betegnelse er blevet ansøgt om eller beskyttet i Unionen, registres ikke, medmindre der i praksis er tilstrækkelig skelnen mellem betingelserne for lokal og veletableret brug og præsentationen af produkterne med de to helt eller delvis enslydende betegnelser, idet der tages hensyn til behovet for at sikre en retfærdig behandling af de pågældende producenter, og at forbrugerne ikke vildledes med hensyn til produkternes virkelige identitet eller geografiske oprindelse.

2.   En helt eller delvis enslydende geografisk betegnelse, der forleder forbrugeren til at tro, at produkterne stammer fra et andet område, registreres ikke, selv om betegnelsen er korrekt med hensyn til det område, den region eller det sted, hvor de pågældende produkter har deres oprindelse.

3.   I denne artikel forstås ved en helt eller delvis enslydende geografisk betegnelse, som der er ansøgt om, eller som er beskyttet i Unionen:

4.   Kommissionen fjerner ved hjælp af en gennemførelsesretsakt enhver geografisk betegnelse, der er registreret i strid med stk. 1 eller 2, fra EU-registret. Nævnte gennemførelsesretsakt vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren, jf. artikel 88, stk. 2.

1.   En ansøgning om registrering af et varemærke, hvis anvendelse vil være i strid med artikel 26, afvises, hvis ansøgningen om registrering af varemærket indgives efter den dato, hvor ansøgningen om registrering af den geografiske betegnelse er indgivet til Kommissionen.

2.   EU-varemærker, der er registreret i strid med stk. 1, erklæres ugyldige af EUIPO, og nationale varemærker, der er registreret i strid med stk. 1, erklæres ugyldige af de kompetente nationale myndigheder.

3.   Et varemærke, hvis anvendelse er i strid med artikel 26, men som der er ansøgt om, som er registreret eller som er etableret i god tro på Unionens område, for så vidt denne mulighed er hjemlet i den relevante lovgivning, inden datoen for indgivelse af ansøgningen om registrering af den geografiske betegnelse til Kommissionen, kan fortsat anvendes og fornyes uanset registreringen af en geografisk betegnelse, forudsat at der i henhold til direktiv (EU) 2015/2436 eller forordning (EU) 2017/1001 ikke foreligger nogen ugyldigheds- eller fortabelsesgrunde for varemærket. I sådanne tilfælde er anvendelsen af den geografiske betegnelse, når den er blevet registreret, og af det relevante varemærke tilladt.

4.   Hvis geografiske betegnelser er blevet registreret i Unionen uden indgivelse af en ansøgning om registrering på EU-plan, er datoen for indgivelse af ansøgningen til Kommissionen om registrering af den geografiske betegnelse, jf. stk. 1 og 3, datoen for den første dag for beskyttelse.

5.   Uden at det berører forordning (EU) nr. 1169/2011 kan garanti- eller certificeringsmærker som omhandlet i artikel 28, stk. 4, i direktiv (EU) 2015/2436 og kollektivmærker som omhandlet i artikel 29, stk. 3, i nævnte direktiv samt kollektivmærker som omhandlet i kapitel VIII i forordning (EU) 2017/1001 anvendes på etiketter sammen med den geografiske betegnelse.

1.   En producentsammenslutning er en forening af producenter af samme produkt eller produkter, uanset dennes retlige form. Den skal opfylde følgende kriterier:

Ansøgende producentsammenslutninger skal opfylde disse kriterier senest på datoen for registreringen af den pågældende geografiske betegnelse.

En producent af et produkt, der er omfattet af en geografisk betegnelse, har ret til at tilslutte sig en producentsammenslutning. Medlemsstaterne kan begrænse medlemskabet til visse kategorier af producenter under hensyntagen til arten af det produkt, der er omfattet af den berørte producentsammenslutning.

2.   Medlemsstaterne kan beslutte, at erhvervsdrivende og repræsentanter for økonomiske aktiviteter, der er knyttet til et led i forsyningskæden for produkter, der er omfattet af en geografisk betegnelse, og interessenter der er omhandlet i artikel 157 i forordning (EU) nr. 1308/2013, kan være medlemmer af en producentsammenslutning, hvis de har en særlig interesse i de produkter, der er omfattet af producentsammenslutningen. Disse medlemmer kontrollerer ikke producentsammenslutningen.

3.   Medlemsstaterne kan fastsætte supplerende regler, navnlig for så vidt angår organisation, vedtægter, funktion og arten af medlemskab af og finansielle bidrag til producentsammenslutninger.

4.   En producentsammenslutning kan navnlig udføre følgende opgaver:

5.   Medlemsstaterne kan på deres område bistå producenterne med oprettelsen og funktionen af producentsammenslutninger.

6.   Hvis der ikke findes en producentsammenslutning for et produkt, der er omfattet af en geografisk betegnelse, kan medlemsstaterne udføre de opgaver, der er omhandlet i stk. 4, litra b), e) og f). Medlemsstaterne samarbejder med producenterne og bistår dem med henblik på at oprette en producentsammenslutning.

7.   Medlemsstaterne kan oprette et offentligt register over producentsammenslutninger, der er beliggende på deres område, herunder myndighederne som omhandlet i artikel 9, stk. 2, og producenterne som omhandlet i artikel 9, stk. 3. Dette register skal mindst indeholde navn, retlig form og adresse på hver producentsammenslutning og alle geografiske betegnelser, der er omfattet af den pågældende producentsammenslutning.

1.   Ud over artikel 32 kan medlemsstaterne anvende et system for anerkendelse af producentsammenslutninger. Anerkendelsessystemet kan anvendes på alle producentsammenslutninger, hvis medlemmer producerer et produkt, der er omfattet af en geografisk betegnelse, eller på producentsammenslutninger, der producerer bestemte kategorier af produkter, der er omfattet af geografiske betegnelser. En producentsammenslutning anerkendes kun efter anmodning. Inden for rammerne af anerkendelsessystemet anses myndighederne som omhandlet i artikel 9, stk. 2, og producenterne som omhandlet i artikel 9, stk. 3, for at være anerkendte producentsammenslutninger.

2.   Medlemsstater, der anvender det i stk. 1 omhandlede system, fastsætter følgende kriterier for anerkendelse af en producentsammenslutning:

Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere kriterier såsom:

Hvis en producentsammenslutning ikke længere opfylder anerkendelseskriterierne, suspenderes eller tilbagekaldes anerkendelsen.

3.   Hvis en producentsammenslutning er anerkendt i henhold til det system, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, er den anerkendte producentsammenslutning den eneste, der har ret til:

4.   Medlemsstaterne kan også fastsætte, at den anerkendte producentsammenslutning er den eneste producentsammenslutning, der har ret til at udføre opgaverne:

5.   En producentsammenslutning, der er etableret i en medlemsstat, som ikke anvender et system som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, skal kunne udføre de opgaver, der er omhandlet i artikel 32, stk. 4, litra b), e), f) og g), i en medlemsstat, der anvender et sådant system.

6.   Hvis en geografisk betegnelse udpeger et geografisk område på tværs af en grænse, samarbejder myndighederne i de berørte medlemsstater eller, hvor det er relevant, i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland om at udpege en enkelt anerkendt producentsammenslutning. Hvis de berørte medlemsstater eller, hvis det er relevant, Det Forene Kongerige for så vidt angår Nordirland, ikke når til enighed, eller hvis en af de berørte medlemsstater ikke anvender det i stk. 1 omhandlede system, anerkendes ingen producentsammenslutning for den pågældende geografiske betegnelse.

7.   Medlemsstater kan beslutte, at producentsammenslutninger, der er anerkendt i henhold til national ret før den 13. maj 2024, anerkendes i henhold til stk. 1.

Hvis en sådan anerkendt producentsammenslutning ikke opfylder kriterierne i stk. 2, tilpasser den sig de relevante regler senest den 14. maj 2026. Hvis kriterierne ikke er opfyldt inden denne dato, forlænger den berørte medlemsstat enten denne frist én gang med højst et år eller tilbagekalder anerkendelsen.

8.   Hvis en medlemsstat anvender systemet med anerkendte producentsammenslutninger, der er omhandlet i stk. 1, meddeler den via et digitalt system Kommissionen om den anerkendte producentsammenslutnings navn og adresse for hver registreret geografisk betegnelse og ajourfører disse oplysninger, når der sker en ændring. Kommissionen gør disse oplysninger offentligt tilgængelige og ajourfører EU-registret over geografiske betegnelser i overensstemmelse hermed.

1.   Der kan oprettes en forening af producentsammenslutninger på initiativ af interesserede producentsammenslutninger.

2.   En forening af producentsammenslutninger kan navnlig udføre følgende opgaver:

1.   Landekode-topdomænenavneadministratorer oprettet i Unionen sikrer, at alternative tvistbilæggelsesprocedurer for domænenavne anerkender registrerede geografiske betegnelser som en rettighed, der kan påberåbes i disse procedurer.

2.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 87 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte bestemmelser, der giver EUIPO beføjelse til at oprette og forvalte et informations- og varslingssystem for domænenavne, som efter indgivelse af en ansøgning om en geografisk betegnelse vil give ansøgeren oplysninger om tilgængeligheden af den geografiske betegnelse som domænenavn og, på frivillig basis, om der er registreret et domænenavn, som er identisk med vedkommendes geografiske betegnelse. Landekode-topdomænenavneadministratorer, som er oprettet i Unionen, kan give EUIPO de relevante oplysninger og data på frivillig basis.

3.   Senest den 14. november 2025 foretager Kommissionen en evaluering af nødvendigheden og gennemførligheden af et informations- og varslingssystem som omhandlet i stk. 2 under hensyntagen til, hvordan den frivillige levering af oplysninger og data som omhandlet i nævnte stykke fungerer, og forelægger en rapport med sine vigtigste resultater for Europa-Parlamentet og Rådet. Denne rapport ledsages af et lovgivningsforslag, hvis det er relevant.

1.   Angivelser, forkortelser og symboler, der henviser til geografiske betegnelser, anvendes kun i forbindelse med produkter, der er produceret i overensstemmelse med den relevante produktspecifikation. De kan også anvendes til oplysnings- og uddannelsesmæssige formål, forudsat at en sådan anvendelse ikke vil kunne vildlede forbrugeren.

2.   Følgende EU-symboler, der har til formål at angive og udbrede kendskabet til geografiske betegnelser, fastlægges:

3.   Er der tale om landbrugsprodukter og spiritus med oprindelse i Unionen, som markedsføres under en geografisk betegnelse, anføres det dertil knyttede EU-symbol på mærkningen og i reklamemateriale. For så vidt angår mærkningen, anføres den geografiske betegnelse i samme synsfelt som EU-symbolet.

Mærkningsbestemmelserne i artikel 13, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1169/2011 vedrørende udformningen af obligatoriske oplysninger gælder for den geografiske betegnelse.

4.   Uanset stk. 3, første afsnit, kan EU-symboler for spiritus udelades.

5.   Hvis landbrugsprodukter tildeles en geografisk betegnelse, anføres på mærkningen en angivelse af producentens eller den erhvervsdrivendes navn i samme synsfelt som den geografiske betegnelse. I så fald forstås navnet på den erhvervsdrivende som navnet på den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for det produktionsled, hvor det produkt, der skal være omfattet af den geografiske betegnelse, kommer fra, eller som er ansvarlig for at foretage en væsentlig forarbejdning af det pågældende produkt.

Hvis der er tale om spiritus, som tildeles en geografisk betegnelse, anføres på mærkningen en angivelse af producentens navn.

Hvis den største yderflade på emballage eller beholdere svarer til den, der er beskrevet i artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1169/2011, er angivelsen af producentens eller den erhvervsdrivendes navn frivillig.

Landbrugsprodukter og spiritus, der markedsføres under en geografisk betegnelse, og som blev mærket før den 14. maj 2026, kan fortsat bringes i omsætning uden at opfylde forpligtelsen til at angive producentens eller den erhvervsdrivendes navn i samme synsfelt som den geografiske betegnelse, indtil de eksisterende lagre er opbrugt.

6.   Hvis landbrugsprodukter eller spiritus tildeles en geografisk betegnelse, kan betegnelserne »beskyttet oprindelsesbetegnelse« eller »beskyttet geografisk betegnelse« anføres på mærkningen af og i reklamematerialet for landbrugsprodukter, og betegnelsen »geografisk betegnelse« kan anføres på mærkningen af og i reklamematerialet for spiritus.

Forkortelserne »BOB« eller »BGB«, der svarer til betegnelserne »beskyttet oprindelsesbetegnelse« eller »beskyttet geografisk betegnelse«, kan anføres på mærkningen af og i reklamematerialet for landbrugsprodukter, der er omfattet af en geografisk betegnelse.

7.   Angivelser og forkortelser kan anvendes i mærkningen af og reklamematerialet for forarbejdede produkter, når den geografiske betegnelse henviser til en ingrediens heri. I så fald skal angivelsen eller forkortelsen anbringes ved siden af navnet på den ingrediens, der klart er identificeret som en ingrediens. EU-symbolet må ikke anbringes sammen med varebetegnelsen for fødevaren, jf. artikel 17 i forordning (EU) nr. 1169/2011.

8.   EU-symboler for den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller den beskyttede geografiske betegnelse og angivelserne »beskyttet oprindelsesbetegnelse«, »beskyttet geografisk betegnelse« og »geografisk betegnelse« og forkortelserne »BOB« eller »BGB«, alt efter hvad der er relevant, må først anføres på mærkningen, efter at retsakten om registrering af den pågældende geografiske betegnelse er offentliggjort.

9.   Følgende kan også anføres på mærkningen:

10.   EU-symboler, der er knyttet til geografiske betegnelser, der er opført i EU-registret over geografiske betegnelser, som er tildelt produkter med oprindelse i tredjelande, kan anføres på produktets mærkning og reklamemateriale, og i dette tilfælde skal symbolerne anvendes i overensstemmelse med stk. 3.

11.   Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter de tekniske specifikationer for EU-symboler for geografiske betegnelser samt de tekniske regler for deres anvendelse og anvendelsen af betegnelserne og forkortelserne for produkter, der markedsføres under en registreret geografisk betegnelse, herunder sprogudgaver. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.

1.   Dette kapitel finder anvendelse på vin, spiritus og landbrugsprodukter.

Dog finder stk. 2, første afsnit, litra a), stk. 3, og, for så vidt angår kontrollen af overholdelsen af produktspecifikationen, nærværende artikels stk. 4, samt artikel 39, 40, 41 og 44 kun anvendelse på spiritus og landbrugsprodukter.

2.   I dette kapitel forstås ved kontrol:

Med henblik på dette kapitel omfatter håndhævelse enhver foranstaltning, der har til formål at sikre overholdelse af denne forordnings afsnit II, kapitel 3.

3.   Kompetente myndigheder, organer med delegerede opgaver og fysiske personer, der har fået delegeret bestemte offentlige kontrolopgaver, skal opfylde kravene i forordning (EU) 2017/625.

4.   Uanset artikel 116, stk. 1, i forordning (EU) 2017/625 gennemfører Kommissionen den kontrol, herunder audit, af geografiske betegnelser, der er fastsat i afsnit VI, kapitel I, i forordning (EU) 2017/625, på grundlag af en risikoanalyse baseret på den relative mængde af geografiske betegnelser i medlemsstaten, antallet af udførte kontroller eller uregelmæssigheder i forbindelse med verifikationen af overholdelsen eller anvendelsen af de geografiske betegnelser som fastsat i medlemsstatens årsrapport udarbejdet i overensstemmelse med artikel 113 i forordning (EU) 2017/625. Artikel 116, stk. 2, og artikel 118 og 120-124 i forordning (EU) 2017/625 finder ikke anvendelse på kontrol, herunder audit, af geografiske betegnelser.

1.   Med henblik på dette kapitel underretter enhver erhvervsdrivende, der ønsker at deltage i en aktivitet, der er omfattet af produktspecifikationen for et produkt, der er omfattet af en geografisk betegnelse, de kompetente myndigheder, organer med delegerede opgaver eller fysiske personer, der er omhandlet i stk. 3, litra a) og b). Medlemsstaterne udarbejder og ajourfører en liste over erhvervsdrivende, der udfører aktiviteter, der er omfattet af en eller flere forpligtelser, der er fastsat i produktspecifikationen for et produkt, der omfattet af en geografisk betegnelse, der er opført i EU-registret over geografiske betegnelser med oprindelse på deres område.

2.   Producenterne er ansvarlige for at gennemføre den egenkontrol, der sikrer, at produktspecifikationen for produkter med geografiske betegnelser overholdes, inden produktet bringes i omsætning.

3.   Ud over den egenkontrol, der er omhandlet i stk. 2, skal kontrol af overholdelsen af produktspecifikationen, inden et produkt, der er omfattet af en geografisk betegnelse, og som har oprindelse i Unionen, bringes i omsætning, foretages af:

4.   Hvad angår geografiske betegnelser, der betegner produkter med oprindelse i et tredjeland, foretages kontrollen af overholdelsen af produktspecifikationen, inden det pågældende produkt bringes i omsætning, af:

5.   Hvis en aktivitet, der er omfattet af produktspecifikationen, udføres af en eller flere erhvervsdrivende i et andet land end oprindelseslandet for den geografiske betegnelse, fastsættes der i produktspecifikationen bestemmelser om kontrol af disse erhvervsdrivendes overholdelse. Hvis den pågældende operation finder sted i Unionen, meddeler de erhvervsdrivende dette til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor operationen finder sted, og de skal kontrolleres.

6.   Hvis en medlemsstat anvender artikel 9, stk. 2, skal en kontrol af overholdelsen af produktspecifikationen sikres af en anden myndighed end den, der anses for at være en producentsammenslutning i henhold til nævnte stykke.

7.   Omkostningerne ved kontrol af overholdelsen af produktspecifikationerne kan afholdes af de erhvervsdrivende, der er underlagt denne kontrol. Medlemsstater kan opkræve gebyrer eller afgifter for helt eller delvist at dække omkostningerne ved offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter.

8.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter vedrørende:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.

1.   Medlemsstaten offentliggør navn og adresse på de kompetente myndigheder, organer med delegerede opgaver og fysiske personer, der er omhandlet i artikel 39, stk. 3, for hvert produkt, der er omfattet af en geografisk betegnelse, og ajourfører disse oplysninger.

2.   Kommissionen offentliggør navn og adresse på de kompetente myndigheder og produktcertificeringsorganer, der er omhandlet i artikel 39, stk. 4, og ajourfører regelmæssigt disse oplysninger.

3.   Kommissionen kan oprette en digital portal, hvor navn og adresse på de kompetente myndigheder, organer med delegerede opgaver, produktcertificeringsorganer og fysiske personer, der er omhandlet i stk. 1 og 2, offentliggøres.

1.   De organer med delegerede opgaver, der er omhandlet i artikel 39, stk. 3, litra b), og de produktcertificeringsorganer, der er omhandlet i artikel 39, stk. 4, litra b), skal overholde og være akkrediteret i overensstemmelse med en af følgende standarder, alt efter hvad der er relevant for de delegerede opgaver:

2.   Akkreditering som omhandlet i stk. 1 foretages af et nationalt akkrediteringsorgan, der er anerkendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 765/2008, og som har undertegnet en multilateral aftale inden for rammerne af Den Europæiske Organisation for Akkreditering, der omfatter de i stk. 1 omhandlede standarder, eller af et akkrediteringsorgan uden for Unionen, som har undertegnet en multilateral anerkendelsesordning inden for rammerne af det internationale akkrediteringsforum eller en ordning om gensidig anerkendelse under International Laboratory Accreditation Cooperation, der omfatter de i stk. 1 omhandlede standarder.

1.   Medlemsstaterne udpeger en eller flere kompetente myndigheder, som er ansvarlige for kontrol og håndhævelse af anvendelsen af geografiske betegnelser, efter at det produkt, der er omfattet af en geografisk betegnelse, er blevet bragt i omsætning, hvilket omfatter operationer såsom oplagring, transit, distribution eller udbud til salg, herunder inden for elektronisk handel. Disse myndigheder kan være de samme som de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 39, stk. 3, litra a), i nærværende forordning, og artikel 116a, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013.

2.   De myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, handler regelmæssigt og med passende hyppighed på grundlag af risikoanalyse og modtagne meddelelser, herunder fra producentsammenslutninger, for at sikre overensstemmelse med produktspecifikationen eller enhedsdokumentet eller et dokument, der svarer til enhedsdokumentet, for den pågældende geografiske betegnelse, herunder i præsentationer og -mærkning online.

3.   Medlemsstaterne træffer passende administrative og retlige foranstaltninger for at forhindre eller standse anvendelsen af betegnelser for produkter eller tjenesteydelser, herunder gennem onlinegrænseflader, der produceres, stilles til rådighed eller markedsføres på deres område, eller som er bestemt til eksport til tredjelande, og som er i strid med artikel 26 og 27.

4.   Medlemsstaterne træffer passende administrative og retlige foranstaltninger for at fjerne adgangen eller deaktivere en sådan adgang til domænenavne, der er i strid med artikel 26, stk. 2, fra deres område.

5.   Den eller de myndigheder, der er udpeget i henhold til stk. 1, letter informationsudvekslingen mellem de relevante afdelinger, agenturer og organer, såsom politi, agenturer til bekæmpelse af forfalskning, toldvæsen, kontorer for intellektuelle ejendomsrettigheder, fødevaremyndigheder og inspektører i detailhandelen, for at sikre en effektiv håndhævelse.

1.   Eventuelle oplysninger vedrørende reklame for, salgsfremstød for og salg af produkter, der er tilgængelige for personer etableret i Unionen, og som er i strid med beskyttelsen af geografiske betegnelser, jf. denne forordnings artikel 26 og 27, betragtes som ulovligt indhold som defineret i artikel 3, litra h), i forordning (EU) 2022/2065.

2.   Medlemsstaternes relevante nationale retslige eller administrative myndigheder kan i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EU) 2022/2065 udstede et påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold, jf. nærværende artikels stk. 1.

3.   I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) 2022/2065 kan enhver enkeltperson eller enhed underrette udbydere af hostingtjenester om tilstedeværelsen af et specifikt indhold, der er i strid med denne forordnings artikel 26 og 27.

1.   Medlemsstaterne bistår hinanden med at gennemføre den kontrol og håndhævelse, der er omhandlet i dette kapitel, i overensstemmelse med afsnit IV i forordning (EU) 2017/625.

2.   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte nærmere regler for arten og typen af de oplysninger, der skal udveksles mellem medlemsstaterne, og metoderne til udveksling af de pågældende oplysninger med henblik på kontrol og håndhævelse i medfør at dette kapitel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.

1.   En erhvervsdrivende, hvis produkt efter den kontrol, der er omhandlet i artikel 39 i nærværende forordning og artikel 116a i forordning (EU) nr. 1308/2013, konstateres at være i overensstemmelse med produktspecifikationen for en geografisk betegnelse, der er beskyttet i henhold til nærværende forordning, har efter anmodning og afhængigt af det system, der anvendes i den pågældende medlemsstat, ret til enten:

2.   Den i stk. 1, henholdsvis litra a) og b), omhandlede attestering af overholdelsen og listen stilles efter anmodning til rådighed for håndhævelsesmyndighederne, toldmyndighederne eller andre myndigheder i Unionen, der arbejder med at kontrollere anvendelsen af geografiske betegnelser på varer, der er angivet til fri omsætning eller bragt i omsætning på EU-markedet. Den erhvervsdrivende kan stille attesteringen eller listen til rådighed for offentligheden eller for enhver person, der kan anmode om dette bevis for overholdelse som led i erhvervsmæssige aktiviteter. Denne attestering og listen ajourføres regelmæssigt på grundlag af en risikovurdering.

3.   En erhvervsdrivende, der ikke længere har en attestering af overholdelsen, eller som er blevet fjernet fra listen, må ikke fortsætte med at fremvise eller anvende attesteringen af overholdelsen eller listen.

4.   Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter nærmere regler for udformningen og indholdet af attesteringen af overholdelsen og listen, i hvilke formularer de skal stilles til rådighed af de erhvervsdrivende eller handlende med henblik på kontrol eller som led i erhvervsmæssige aktiviteter, samt under hvilke omstændigheder og i hvilke formularer der kræves en tilsvarende attestering i tilfælde af produkter med oprindelse i tredjelande. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.

1.   En »oprindelsesbetegnelse« for et landbrugsprodukt, er en betegnelse, der identificerer et produkt:

2.   En »geografisk betegnelse« for et landbrugsprodukt er en betegnelse, der identificerer et produkt:

3.   Uanset stk. 1 kan visse betegnelser registreres som oprindelsesbetegnelser, selv om de råvarer, der anvendes til fremstilling af de pågældende produkter, hidrører fra et større eller et andet geografisk område end det afgrænsede område, forudsat at:

Med henblik på dette stykke anses kun levende dyr, kød og mælk for at være råvarer.

1.   Når der er tale om et produkt af animalsk oprindelse, hvis betegnelse er registreret som oprindelsesbetegnelse, skal foderstoffer udelukkende stamme fra det afgrænsede geografiske område.

2.   I det omfang det er praktisk umuligt at skaffe foderstoffer udelukkende fra det afgrænsede geografiske område, kan foderstoffer, der stammer fra områder uden for det pågældende område, tilsættes, forudsat at produktets kvalitet eller kendetegn, der hovedsagelig kan tilskrives det geografiske miljø, ikke berøres. Mængden af foderstoffer, der ikke stammer fra det afgrænsede geografiske område, må ikke udgøre mere end 50 % af tørstoffet pr. år.

3.   En midlertidig ændring som omhandlet i artikel 24, stk. 5, kan fravige nærværende artikels stk. 2, indtil muligheden for at skaffe foderstoffer fra det afgrænsede geografiske område kan genetableres, forudsat at den sammenhæng, der er omhandlet i artikel 49, stk. 1, litra f), nr. i), ikke er helt ophævet.

4.   Eventuelle begrænsninger med hensyn til råvarernes oprindelse, der fastsættes i produktspecifikationen for et produkt, hvis betegnelse er registreret som en geografisk betegnelse, skal begrundes med hensyn til den sammenhæng, der er omhandlet i artikel 49, stk. 1, litra f), nr. ii).

5.   Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 87 beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, som supplerer denne forordning ved at fastsætte undtagelser og betingelser for så vidt angår slagtning af levende dyr og råvarernes oprindelse. Disse undtagelser og betingelser baseres på objektive kriterier og tager hensyn til dyrevelfærd, kvaliteten eller anvendelsen af råvarer og anerkendt ekspertise eller naturlige faktorer, herunder begrænsninger, der berører landbrugsproduktionen i visse områder.

1.   En betegnelse må ikke registreres som en geografisk betegnelse, hvis den kolliderer med en plantesortsbetegnelse eller en dyreracebetegnelse og derfor vil kunne vildlede forbrugeren med hensyn til den virkelige identitet eller oprindelsen af det produkt, der er omfattet af den geografiske betegnelse, eller føre til forveksling mellem produkter, der er omfattet af den geografiske betegnelse, og den pågældende plantesort eller dyrerace.

2.   Betingelserne i stk. 1 vurderes i forhold til den faktiske anvendelse af de kolliderende betegnelser, herunder anvendelsen af plantesortsbetegnelsen eller dyreracebetegnelsen uden for oprindelsesområdet og anvendelsen af en plantesortsbetegnelse.

3.   Denne forordning er ikke til hinder for markedsføring af et produkt, der ikke er i overensstemmelse med produktspecifikationen for en registreret geografisk betegnelse, hvis mærkning indeholder betegnelsen eller en del af betegnelsen for den pågældende geografiske betegnelse, og som indeholder eller omfatter plantesortsbetegnelsen eller dyreracebetegnelsen, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

4.   Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 87 beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, som supplerer denne forordning ved at fastsætte regler for anvendelsen af plantesortsbetegnelser og dyreracebetegnelser.

1.   En produktspecifikation skal som minimum omfatte:

2.   Produktspecifikationen kan også omfatte:

3.   Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 87 beføjelser til at vedtage delegerede retsakter som supplerer denne forordning ved at fastsætte bestemmelser om begrænsning af oplysningerne i den produktspecifikation, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, hvis en sådan begrænsning er nødvendig for at undgå alt for omfattende ansøgninger om registrering.

4.   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte regler for produktspecifikationens udformning. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.

1.   Enhedsdokumentet skal omfatte følgende:

2.   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge formatet og onlineudformningen af det enhedsdokument, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, og fastsætte bestemmelser om udelukkelse eller anonymisering af personoplysninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.

1.   Der oprettes en ordning for garanterede traditionelle specialiteter (GTS'er) for at bevare traditionelle produktionsmetoder og opskrifter ved at hjælpe:

2.   Registreringen og beskyttelsen af garanterede traditionelle specialiteter berører ikke producenternes forpligtelse til at overholde andre EU-bestemmelser, navnlig vedrørende omsætning af produkter, den fælles markedsordning og mærkning af fødevarer.

3.   Direktiv (EU) 2015/1535 finder ikke anvendelse på den ordning for garanterede traditionelle specialiteter, der er fastsat i denne forordning.

1.   En betegnelse er berettiget til registrering som en garanteret traditionel specialitet, hvis den beskriver et produkt, der:

2.   En betegnelse skal for at blive registreret som garanteret traditionel specialitet:

3.   Hvis det i forbindelse med indsigelsesproceduren i henhold til artikel 61 påvises, at betegnelsen også anvendes i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, kan det for at skelne mellem sammenlignelige produkter eller produkter, der har en identisk eller lignende betegnelse, fastsættes i den afgørelse om registrering, der træffes i henhold til artikel 64, stk. 3, litra b), at betegnelsen for den garanterede traditionelle specialitet skal ledsages af anprisningen »fremstillet efter traditionen i« umiddelbart efterfulgt af navnet på et land eller en region i et land.

4.   En betegnelse registreres ikke, hvis den blot henviser til anprisninger af generel karakter, der anvendes for en gruppe produkter, eller til anprisninger, der er omfattet af en specifik EU-retsakt.

5.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 87 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte supplerende regler, der præciserer de kriterier for at være berettiget, der er fastsat i denne artikel.

1.   En produktspecifikation skal som minimum omfatte:

Produktspecifikationen kan også omfatte mærkningskrav.

2.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 87 som supplerer denne forordning ved at fastsætte bestemmelser om begrænsning af oplysningerne i produktspecifikationen, hvis en sådan begrænsning er nødvendig for at undgå alt for omfattende ansøgninger om registrering.

3.   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte regler for produktspecifikationens udformning. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.

1.   En producentsammenslutning skal være en forening, uanset dens retlige form, der består af producenter af samme produkt eller produkter. Den oprettes på initiativ af producenterne afhængigt af det eller de pågældende produkters art. En producentsammenslutning skal operere på en gennemsigtig og ikkediskriminerende måde. Den skal også være organiseret demokratisk af sine medlemmer, som kontrollerer og undersøger den nærmere.

2.   Medlemsstaterne kan beslutte, at erhvervsdrivende, repræsentanter for økonomiske aktiviteter, der er knyttet til et led i forsyningskæden for produkter, der er mærket som en garanteret traditionel specialitet, og interessenter, jf. artikel 157 i forordning (EU) nr. 1308/2013, kan være medlemmer af en producentsammenslutning, hvis de har en særlig interesse i de produkter, der er omfattet af producentsammenslutningen. Disse medlemmer kontrollerer ikke producentsammenslutningen.

3.   En producentsammenslutning kan navnlig udføre følgende opgaver:

1.   Ansøgninger om registrering af en garanteret traditionel specialitet må kun indgives af en ansøgende producentsammenslutning. En ansøgende producentsammenslutning er en sammenslutning, uanset dens juridiske form, hvis medlemmer er producenter af det samme produkt, hvis betegnelse foreslås registreret, eller en enkelt producent, hvis den pågældende person er den eneste producent, der er rede til at indgive en ansøgning. Flere ansøgende producentsammenslutninger fra forskellige medlemsstater eller tredjelande kan indgive en fælles ansøgning om registrering. Offentlige organer og andre interesserede parter kan bistå ved udarbejdelsen af ansøgningen og i forbindelse med den dermed forbundne procedure.

2.   En ansøgning om registrering af en betegnelse som en garanteret traditionel specialitet skal omfatte følgende:

3.   Hvis ansøgningen udarbejdes af en producentsammenslutning, der er etableret i en medlemsstat, indgives ansøgningen til myndighederne i nævnte medlemsstat. Medlemsstaten undersøger ansøgningen for at kontrollere, at den opfylder betingelserne i kriterierne for at være berettiget, jf. artikel 53. Medlemsstaten gennemfører som led i undersøgelsen en national indsigelsesprocedure. Hvis medlemsstaten finder, at kravene i dette kapitel er opfyldt, kan den træffe en positiv afgørelse og indgive en ansøgning om registrering på EU-plan som omhandlet i artikel 58.

4.   Medlemsstaten sikrer, at enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse har mulighed for at anfægte dens afgørelse. Medlemsstaten sørger også for, at en positiv afgørelse og den tilhørende produktspecifikation offentliggøres, og giver elektronisk adgang til produktspecifikationen.

1.   En ansøgning om registrering på EU-plan af en garanteret traditionel specialitet skal omfatte den produktspecifikation, der er omhandlet i artikel 54, og:

2.   De dokumenter, der er omhandlet i stk. 1, affattes på et af Unionens officielle sprog.

3.   En fælles ansøgning skal indeholde produktspecifikationen, jf. artikel 54, og, hvis det er relevant, den erklæring, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra b), fra alle berørte medlemsstater eller tredjelande. De dermed forbundne nationale procedurer, herunder indsigelsesfasen, gennemføres i alle de berørte medlemsstater.

4.   Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter nærmere regler for procedurer, formen og udformningen af ansøgninger om registrering, herunder ansøgninger om registrering af en garanteret traditionel specialitet, der vedrører mere end ét nationalt område. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.

1.   En ansøgning om registrering af en garanteret traditionel specialitet på EU-plan indgives elektronisk til Kommissionen via et digitalt system. Efter at have modtaget en anmodning fra mindst én medlemsstat tilpasser Kommissionen det digitale system for at gøre det egnet til at blive anvendt i den nationale del af proceduren for registrering af en garanteret traditionel specialitet i enhver medlemsstat, der måtte ønske det.

2.   Hvis ansøgningen om registrering er udarbejdet af en ansøger, der er etableret i et tredjeland, indgives ansøgningen til Kommissionen, enten direkte af en ansøger, nemlig en producentsammenslutning eller en enkelt producent, eller via det berørte tredjelands myndigheder.

3.   En fælles ansøgning om registrering som omhandlet i artikel 56, stk. 1, indgives af:

4.   Betegnelser, som der er indgivet ansøgning om registrering for på EU-plan, offentliggøres af Kommissionen via det digitale system, der er omhandlet i stk. 1.

1.   Kommissionen undersøger alle ansøgninger, som den modtager i overensstemmelse med artikel 58, stk. 1, 2 og 3, for at kontrollere, at den indeholder de oplysninger, der kræves, og at den ikke indeholder åbenlyse fejl, under hensyntagen til resultaterne af den undersøgelses- og indsigelsesprocedure, som den berørte medlemsstat har gennemført. En sådan undersøgelse tager hensyn til resultatet af den nationale fase af proceduren, som den berørte medlemsstat har gennemført.

2.   Undersøgelsen må ikke vare længere end seks måneder fra datoen for modtagelsen af ansøgningen. Kommissionen kan anmode ansøgeren om alle nødvendige supplerende oplysninger eller ændringer. Hvis Kommissionen retter sådanne anmodninger til ansøgeren, må undersøgelsesperioden ikke overstige fem måneder fra den dag, hvor Kommissionen har modtaget ansøgerens svar.

3.   Hvis Kommissionen ikke afslutter den i stk. 2 omhandlede undersøgelse inden for de fastsatte frister, underretter den skriftligt ansøgeren om årsagerne til forsinkelsen med angivelse af den forventede tid, der er nødvendig for at afslutte den, og som ikke må overstige en måned.

4.   Hvis Kommissionen på grundlag af den undersøgelse, der er foretaget i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, finder, at betingelserne i artikel 53, 54, 56 og 57 er opfyldt, offentliggør den produktspecifikationen i Den Europæiske Unions Tidende.

1.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen om eventuelle nationale administrative eller retslige procedurer, der kan påvirke registreringen af en garanteret traditionel specialitet.

2.   Kommissionen fritages for forpligtelsen til at overholde fristerne for at foretage den i artikel 59, stk. 2, omhandlede undersøgelse og at underrette medlemsstaten om årsagerne til forsinkelsen, hvis den modtager en meddelelse fra en medlemsstat vedrørende en ansøgning om registrering i henhold til artikel 56, som:

3.   Fritagelsen har virkning, indtil Kommissionen af medlemsstaten underrettes om, at den oprindelige ansøgning er blevet retableret, eller at medlemsstaten trækker sin anmodning om suspension tilbage.

4.   Hvis en medlemsstats positive afgørelse som omhandlet i artikel 56, stk. 3, helt eller delvis er blevet erklæret ugyldig ved en endelig afgørelse truffet af en national domstol, skal medlemsstaten om nødvendigt overveje passende foranstaltninger såsom tilbagetrækning eller ændring af ansøgningen om registrering på EU-plan.

1.   Inden for en frist på tre måneder fra datoen for offentliggørelsen af produktspecifikationen i Den Europæiske Unions Tidende i overensstemmelse med artikel 59, stk. 4, kan myndighederne i en medlemsstat eller i et tredjeland eller enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, som er etableret eller har bopæl i et tredjeland, indgive en indsigelse til Kommissionen.

2.   Enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse og som er etableret eller har bopæl i en anden medlemsstat end den, hvorfra ansøgningen om registrering på EU-plan er indgivet, kan indgive en indsigelse til den medlemsstat, hvor vedkommende er etableret eller har bopæl, inden for en frist, der gør det muligt for denne medlemsstat at undersøge den pågældende indsigelse og træffe afgørelse om, hvorvidt den skal indgives til Kommissionen i overensstemmelse med stk. 1. Medlemsstaterne kan fastsætte denne frist i deres nationale lovgivning.

3.   En indsigelse skal erklære, at den gør indsigelse mod registreringen af en garanteret traditionel specialitet. En indsigelse, der ikke indeholder denne erklæring, er ugyldig.

4.   Kommissionen efterprøver, om indsigelsen kan antages. Hvis Kommissionen finder, at indsigelsen kan antages, opfordrer den senest fem måneder efter datoen for offentliggørelsen, der er omhandlet i artikel 59, stk. 4, af produktspecifikationen i Den Europæiske Unions Tidende den indsigende part og ansøgeren til at indlede passende konsultationer i et rimeligt tidsrum, dog højst tre måneder. Kommissionen fremsender indsigelsen og alle de dokumenter, som den indsigende part har fremlagt, til ansøgeren. Kommission kan når som helst i løbet af denne periode efter anmodning fra ansøgeren forlænge fristen for konsultationerne én gang med op til tre måneder.

5.   Den indsigende part og ansøgeren indleder uden unødig forsinkelse konsultationerne. De stiller relevante oplysninger til rådighed for hinanden, der gør det muligt at vurdere, hvorvidt ansøgningen om registrering overholder betingelserne i dette kapitel.

6.   Senest én måned efter afslutningen af de konsultationer, der er omhandlet i stk. 4, giver ansøgeren Kommissionen meddelelse om resultatet af konsultationerne, herunder alle de udvekslede oplysninger, om der er opnået enighed med en af eller alle de indsigende parter, og om eventuelle deraf følgende ændringer i ansøgningen. Den indsigende part kan også meddele Kommissionen sin holdning ved afslutningen af konsultationerne.

7.   Hvis den produktspecifikation, der er offentliggjort i overensstemmelse med artikel 59, stk. 4, er blevet ændret efter afslutningen af konsultationerne, gentager Kommissionen sin undersøgelse af ansøgningen om registrering som ændret. Hvis ansøgningen er blevet væsentlig ændret, og Kommissionen finder, at den ændrede ansøgning opfylder betingelserne for registrering, offentliggør den igen produktspecifikationen i overensstemmelse med nævnte stykke.

8.   De dokumenter, der er omhandlet i denne artikel, affattes på et af Unionens officielle sprog.

9.   Kommissionen afslutter sin vurdering af ansøgningen om registrering på EU-plan under hensyntagen til eventuelle anmodninger om overgangsperioder, resultatet af indsigelsesproceduren og alle andre forhold, der måtte opstå efter undersøgelsen, og som kan indebære en ændring af produktspecifikationen.

10.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 87 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte detaljerede procedurer og frister for indsigelsesproceduren.

11.   Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter formatet og udformningen af indsigelser og fastsætter bestemmelser om udelukkelse eller anonymisering af personoplysninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.

1.   En indsigelse, der er indgivet i overensstemmelse med artikel 61, kan kun antages, hvis den indsigende part påviser:

2.   Det vurderes i relation til Unionens område, om en indsigelse kan antages.

1.   For produkter, hvis betegnelse består af eller indeholder en betegnelse, der er i strid med artikel 68, kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte en overgangsperiode på op til fem år, så de fortsat kan anvende den pågældende betegnelse, under hvilken disse produkter er blevet markedsført, forudsat at det af en indsigelse, der er antaget i henhold til artikel 56, stk. 3, eller artikel 61, mod ansøgningen om registrering af den garanterede traditionelle specialitet, hvis beskyttelse overtrædes, fremgår, at en sådan betegnelse er blevet lovligt anvendt på det indre marked i mindst fem år forud for datoen for offentliggørelsen af den i artikel 59, stk. 4, omhandlede produktspecifikation.

2.   De gennemførelsesretsakter, der er nævnt i denne artikels stk. 1, vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2, medmindre der indgives en antagelig indsigelse i overensstemmelse med artikel 56, stk. 3, som vedtages uden anvendelse af nævnte undersøgelsesprocedure.

1.   Hvis Kommissionen på grundlag af de oplysninger, den har til rådighed efter den undersøgelse, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 59, finder, at en eller flere af betingelserne i nævnte artikel ikke er opfyldt, afviser den ved hjælp af gennemførelsesretsakter ansøgningen om registrering. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.

2.   Hvis der ikke foreligger en antagelig indsigelse, registrerer Kommissionen, uden at anvende proceduren i artikel 88, stk. 2, ved hjælp af gennemførelsesretsakter den garanterede traditionelle specialitet.

3.   Hvis Kommissionen modtager en antagelig indsigelse, skal den, på grundlag af den procedure, der er omhandlet i artikel 61, og idet den tager hensyn til resultaterne heraf:

4.   Gennemførelsesretsakter om registrering af en garanteret traditionel specialitet skal indeholde bestemmelser om alle betingelser, der gælder for registreringen, og om den fornyede offentliggørelse af oplysninger om produktspecifikationen, der er offentliggjort i overensstemmelse med artikel 59, stk. 4, og ændret efter indsigelsesproceduren i tilfælde af andre ændringer end dem, der er omhandlet i artikel 61, stk. 7.

5.   Kommissionens gennemførelsesforordninger om registrering og Kommissionens gennemførelsesafgørelser om afvisning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, L-udgaven.

1.   Kommissionen opretter og fører ved hjælp af gennemførelsesretsakter og uden at anvende proceduren i artikel 88, stk. 2, et offentligt tilgængeligt EU-register over garanterede traditionelle specialiteter. Filer, der indføres i dette register efter den 13. maj 2024, skal være i et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13), i direktiv (EU) 2019/1024.

2.   Kommissionen opbevarer i digital form eller papirform dokumentation vedrørende registreringen af en garanteret traditionel specialitet. I tilfælde af annullering af registreringen opbevarer Kommissionen dokumentationen i ti år derefter.

3.   Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter nærmere regler for indholdet og udformningen af EU-registret over garanterede traditionelle specialiteter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.

1.   En producentsammenslutning for et produkt, hvis betegnelse er en registreret garanteret traditionel specialitet, kan ansøge om at få godkendt ændringer af produktspecifikationen. Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af og begrundelse for de ønskede ændringer.

2.   Proceduren for ændring af en produktspecifikation følger, med de fornødne ændringer, proceduren i artikel 56-64.

3.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 87 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler vedrørende proceduren for ændring af en produktspecifikation.

4.   Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter nærmere regler for procedurer, formen og udformningen af en ansøgning om ændring af en produktspecifikation. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.

1.   Kommissionen kan på eget initiativ eller på grundlag af en behørigt begrundet anmodning fra en medlemsstat, et tredjeland eller enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, som er etableret eller har bopæl i et tredjeland, ved hjælp af gennemførelsesretsakter annullere registreringen af en garanteret traditionel specialitet i følgende tilfælde:

2.   Kommissionen kan også ved hjælp af gennemførelsesretsakter annullere en registrering efter anmodning fra producenterne af det produkt, der markedsføres under den registrerede betegnelse.

3.   Artikel 56-62 og artikel 64 finder tilsvarende anvendelse på annulleringsproceduren.

Indsigelser kan kun antages, hvis de viser, at den registrerede betegnelse fortsat har erhvervsmæssig betydning for en fysisk eller juridisk person med en legitim interesse.

4.   Inden Kommissionen vedtager de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 1 og 2, hører den myndighederne i den berørte medlemsstat, myndighederne i det berørte tredjeland, eller, hvis det er muligt, den tredjelandsproducent, der oprindeligt havde ansøgt om registreringen den garanterede traditionelle specialitet, medmindre disse oprindelige ansøgere direkte har anmodet om annulleringen. Høringsperioden skal vare mindst én måned.

5.   Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter nærmere regler for procedurer, formen og udformningen af anmodninger om annullering af en registrering af en garanteret traditionel specialitet.

6.   Gennemførelsesretsakterne i denne artikels stk. 1, 2 og 5 vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.

1.   Registrerede garanterede traditionelle specialiteter beskyttes mod enhver uretmæssig anvendelse, efterligning eller antydning, selv om den beskyttede betegnelse er oversat, herunder for så vidt angår produkter, der anvendes som ingrediens, og mod enhver anden praksis, der vil kunne vildlede forbrugerne.

2.   Betegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer på nationalt plan må ikke give anledning til forveksling med garanterede traditionelle specialiteter.

3.   Beskyttelsen i stk. 1 finder også anvendelse på produkter, der sælges ved fjernsalg såsom elektronisk handel.

4.   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte proceduremæssige krav for beskyttelse af garanterede traditionelle specialiteter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.

5.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 87 til supplering af denne forordning ved at fastsætte supplerende regler om anvendelsen af garanterede traditionelle specialiteter i betegnelsen på forarbejdede produkter med henvisning til anvendelsen af sammenlignelige ingredienser og kriterierne for angivelse af de forarbejdede produkters væsentlige kendetegn.

1.   Der indføres et EU-symbol til produkter, der betegnes som garanteret traditionel specialitet. Angivelsen »garanteret traditionel specialitet«, forkortelsen »GTS« og EU-symbolet for den garanterede traditionelle specialitet må kun anvendes i forbindelse med produkter, der er produceret i overensstemmelse med den relevante produktspecifikation. De kan også anvendes til oplysnings- og uddannelsesmæssige formål, forudsat at en sådan anvendelse ikke vil kunne vildlede forbrugerne. Udtrykket »garanteret traditionel specialitet« eller forkortelsen »GTS« kan anføres på mærkningen.

2.   Er der tale om produkter med oprindelse i Unionen, der markedsføres som en garanteret traditionel specialitet, der er registreret i henhold til denne forordning, skal EU-symbolet i stk. 2 anføres på mærkningen og i reklamematerialet sammen med den registrerede betegnelse i samme synsfelt. Mærkningskravene i artikel 13, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1169/2011 vedrørende udformningen af obligatoriske oplysninger finder anvendelse på den registrerede garanterede traditionelle specialitet.

3.   EU-symbolet kan anvendes på mærkningen af garanterede traditionelle specialiteter, der produceres uden for Unionen.

4.   Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter tekniske specifikationer for EU-symbolet samt de tekniske regler for dets anvendelse og anvendelsen af betegnelsen og forkortelsen på produkter, der markedsføres som garanterede traditionelle specialiteter, herunder sprogudgaver. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.

1.   En betegnelse, der er registreret som garanteret traditionel specialitet, kan anvendes af enhver fysisk eller juridisk person, der markedsfører et produkt, der er i overensstemmelse med den dertil svarende produktspecifikation.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at erhvervsdrivende er omfattet af kontrollen af overholdelsen af den produktspecifikation, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 72.

1.   Ved kontrol af garanterede traditionelle specialiteter forstås:

2.   Med henblik på dette kapitel omfatter håndhævelse enhver foranstaltning, der har til formål at sikre overholdelse af denne forordnings artikel 68, 69 og 70.

3.   Kompetente myndigheder, organer med delegerede opgaver og fysiske personer, der har fået delegeret bestemte offentlige kontrolopgaver, skal opfylde de respektive krav i forordning (EU) 2017/625.

4.   Enhver erhvervsdrivende, der ønsker at deltage i en aktivitet, der er omfattet af en eller flere af de forpligtelser, der er fastsat i produktspecifikationen for et produkt, der er mærket som en garanteret traditionel specialitet, underretter de kompetente myndigheder, organer med delegerede opgaver eller fysiske personer, der er omhandlet i stk. 6, litra a) og b).

Medlemsstaterne opstiller og ajourfører en liste over de erhvervsdrivende, der udfører aktiviteter, der er omfattet af en eller flere forpligtelser, der er fastsat i produktspecifikationen for et produkt, der er omfattet af garanterede traditionelle specialiteter, der er opført i EU-registret over garanterede traditionelle specialiteter på deres område.

5.   Producenterne er ansvarlige for at gennemføre den egenkontrol, der sikrer, at produktspecifikationen for produkter, der er mærket som garanterede traditionelle specialiteter, overholdes, inden produktet bringes i omsætning.

6.   Ud over den egenkontrol, der er omhandlet i stk. 5, skal kontrol af overholdelsen af produktspecifikationen, inden et produkt, der er mærket som en garanteret traditionel specialitet, og som har oprindelse i Unionen, bringes i omsætning, foretages af:

7.   Hvad angår garanterede traditionelle specialiteter, som betegner produkter med oprindelse i et tredjeland, foretages kontrollen af overholdelsen af produktspecifikationen, inden produktet bringes i omsætning, af:

Omkostningerne ved kontrol af overholdelsen af produktspecifikationen kan afholdes af de erhvervsdrivende, der er underlagt denne kontrol. Medlemsstaterne kan opkræve et gebyr for at få dækket deres omkostninger til kontrollen af, at kravene i produktspecifikationen overholdes.

8.   Medlemsstater offentliggør navn og adresse på de kompetente myndigheder, organer med delegerede opgaver og fysiske personer, der er omhandlet i stk. 6, for hvert produkt, der er mærket som en garanteret traditionel specialitet, og ajourfører disse oplysninger.

9.   Kommissionen offentliggør navn og adresse på de kompetente myndigheder og produktcertificeringsorganer, der er omhandlet i stk. 7, og ajourfører disse oplysninger regelmæssigt.

10.   Kommissionen kan oprette en digital portal, hvor navn og adresse på de kompetente myndigheder, organer med delegerede opgaver, produktcertificeringsorganer og fysiske personer, der er omhandlet i stk. 6 og 7, offentliggøres.

11.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter vedrørende den meddelelse, som tredjelandene skal give Kommissionen, herunder om navn og adresser på de kompetente myndigheder og produktcertificeringsorganer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.

12.   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter og uden at anvende proceduren i artikel 88, stk. 2, fastlægge, hvordan navn og adresse på de kompetente myndigheder og organer med delegerede opgaver, der er omhandlet i denne artikel, skal offentliggøres.

1.   De organer med delegerede opgaver, der er omhandlet i artikel 72, stk. 6, litra b), og de produktcertificeringsorganer, der er omhandlet i artikel 72, stk. 7, litra b), skal overholde og være akkrediteret i overensstemmelse med en af følgende standarder, alt efter hvad der er relevant for de delegerede opgaver:

2.   Akkreditering som omhandlet i stk. 1 foretages af et nationalt akkrediteringsorgan, der er anerkendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 765/2008, og som har undertegnet en multilateral aftale inden for rammerne af Den Europæiske Organisation for Akkreditering, der omfatter de i stk. 1 omhandlede standarder, eller af et akkrediteringsorgan uden for Unionen, som har undertegnet en multilateral anerkendelsesordning inden for rammerne af det internationale akkrediteringsforum eller en ordning om gensidig anerkendelse under International Laboratory Accreditation Cooperation, der omfatter de i stk. 1 omhandlede standarder.

1.   Medlemsstaterne udpeger en eller flere kompetente myndigheder, som er ansvarlige for kontrol og håndhævelse af anvendelsen af garanteret traditionel specialitet, efter at det produkt, der er mærket som en garanteret traditionel specialitet, er blevet bragt i omsætning, hvilket omfatter operationer såsom oplagring, transit, distribution eller udbud til salg, herunder inden for elektronisk handel. Disse myndigheder kan være de samme som de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 72, stk. 6, litra a). Kontrollen af anvendelsen af garanterede traditionelle specialiteter foretages på grundlag af en risikoanalyse.

2.   De i stk. 1 omhandlede myndigheder sikrer, at produktspecifikationen for den pågældende garanterede traditionelle specialitet overholdes.

3.   Medlemsstaterne træffer passende administrative og retlige foranstaltninger for at forhindre eller standse anvendelsen af betegnelser for produkter eller tjenesteydelser, der produceres, ydes eller markedsføres på deres område, eller som er bestemt til eksport til tredjelande, og som er i strid med beskyttelsen af garanterede traditionelle specialiteter, jf. artikel 68.

4.   Den eller de myndigheder, der er udpeget i henhold til stk. 1, letter informationsudvekslingen mellem de relevante afdelinger, agenturer og organer, såsom politi, agenturer til bekæmpelse af forfalskning, toldvæsen, kontorer for intellektuelle ejendomsrettigheder, fødevaremyndigheder og inspektører i detailhandelen, for at sikre en effektiv håndhævelse.

1.   Eventuelle oplysninger vedrørende reklame for, salgsfremstød for og salg af produkter, der er tilgængelige for personer etableret i Unionen, og som er i strid med beskyttelsen af garanteret traditionel specialitet fastsat i denne forordnings artikel 68, betragtes som ulovligt indhold som defineret i artikel 3, litra h), i forordning (EU) 2022/2065.

2.   Medlemsstaternes relevante nationale retslige eller administrative myndigheder kan i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EU) 2022/2065 udstede et påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold, jf. nærværende artikels stk. 1.

1.   Medlemsstaterne bistår hinanden med at gennemføre den kontrol og håndhævelse, der er omhandlet i dette kapitel, i overensstemmelse med afsnit IV i forordning (EU) 2017/625.

2.   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte nærmere regler for arten og typen af de oplysninger, der skal udveksles mellem medlemsstaterne, og metoderne til udveksling af de pågældende oplysninger med henblik på kontrol og håndhævelse i medfør at dette kapitel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.

1.   En erhvervsdrivende, hvis produkt efter den i artikel 72 omhandlede kontrol konstateres at være i overensstemmelse med produktspecifikationen for en garanteret traditionel specialitet, der er beskyttet i henhold til denne forordning, har efter anmodning og afhængigt af det system, der anvendes i den pågældende medlemsstat, ret til enten:

2.   Attesteringen af overholdelsen og listen i stk. 1, henholdsvis litra a) og b), ajourføres regelmæssigt på grundlag af en risikovurdering.

3.   En erhvervsdrivende, der ikke længere har en attestering af overholdelsen, eller som er blevet fjernet fra listen, må ikkefortsætte med at fremvise eller anvende attesteringen af overholdelsen eller listen.

4.   Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter nærmere regler for udformningen og indholdet af attesteringen af overholdelsen og opførelsen på listen samt for under hvilke omstændigheder og i hvilke formularer de skal stilles til rådighed af de erhvervsdrivende eller handlerne med henblik på kontrol eller som led i erhvervsmæssige aktiviteter, herunder i tilfælde af en tilsvarende attestering vedrørende produkter med oprindelse i tredjelande. Disse gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.

1.   Medlemsstaterne kan opretholde nationale bestemmelser om fakultative kvalitetsudtryk og ordninger, som ikke er omfattet af denne forordning, forudsat at sådanne bestemmelser er i overensstemmelse med EU-retten.

2.   Kommissionen kan oprette og yde støtte til et digitalt system, hvor der opføres de vilkår og ordninger, der er omhandlet i stk. 1, med henblik på at fremme kendskabet til produkterne og ordningerne i hele Unionen. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte de tekniske detaljer, der er nødvendige for meddelelsen af de fakultative kvalitetsudtryk. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.

1.   Fakultative kvalitetsudtryk skal opfylde følgende kriterier:

2.   Fakultative kvalitetsudtryk, der beskriver de tekniske kvaliteter ved produktet med henblik på at bringe de obligatoriske handelsnormer i anvendelse, og som ikke har til formål at informere forbrugerne om disse produktkvaliteter, falder uden for dette kapitels anvendelsesområde.

3.   Fakultative kvalitetsudtryk omfatter ikke fakultative forbeholdte udtryk, som støtter og supplerer specifikke handelsnormer, der er fastsat på sektor- eller produktkategoribasis.

4.   For at tage hensyn til de særlige forhold, der gælder for visse sektorer, og forbrugernes forventninger tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 87 beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte nærmere regler om de kriterier, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1.

5.   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte regler for formularer, procedurer eller andre tekniske enkeltheder, der er nødvendige for anvendelsen af dette kapitel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.

6.   Når Kommissionen vedtager delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med stk. 4 og 5, tager den hensyn til alle relevante internationale standarder.

1.   Udtrykket »bjergprodukt« fastsættes som et fakultativt kvalitetsudtryk. Det forbeholdes som et sammensat udtryk. Det kan kun anvendes til at beskrive produkter bestemt til konsum, som er opført i bilag I til TEUF, og hvorom det gælder:

2.   I henhold til denne artikel forstås ved bjergområder inden for Unionen områder afgrænset i henhold til artikel 32, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (30).

Hvad angår tredjelandes produkter, omfatter bjergområder områder, der officielt er udpeget som bjergområder af det pågældende tredjeland, eller som opfylder kriterier, der svarer til dem, der er fastsat i artikel 32, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1305/2013.

3.   I behørigt begrundede tilfælde og for at tage højde for naturlige restriktioner, der påvirker landbrugsproduktionen i bjergområder, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 87 som supplerer denne forordning ved at fastsætte undtagelser fra de betingelser, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, navnlig betingelserne for, hvornår råvarer eller foderstoffer må komme fra områder uden for bjergområderne, betingelserne for, hvornår forarbejdning af produkter må foregå uden for bjergområderne i et nærmere fastsat geografisk område, samt om definitionen af det pågældende geografiske område.

4.   For at tage højde for naturlige restriktioner, der påvirker landbrugsproduktionen i bjergområder, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 87 som supplerer denne forordning vedrørende fastsættelsen af produktionsmetoder og andre kriterier, der er relevante for anvendelsen af det i denne artikels stk. 1 omhandlede fakultative kvalitetsudtryk.

1.   Det er kun tilladt at bruge fakultative kvalitetsudtryk til at beskrive produkter, der opfylder de dertil svarende anvendelsesbetingelser.

2.   Bestemmelserne i dette kapitel gælder, uden at dette berører anvendelsen af Unionens regler eller nationale regler vedrørende intellektuel ejendom, og navnlig de regler, som vedrører oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og varemærker, og rettigheder, der er tildelt i henhold til disse regler.

3.   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte regler for anvendelsen af fakultative kvalitetsudtryk. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.

4.   Medlemsstaterne foretager på grundlag af en risikoanalyse kontrol for at sikre, at kravene i dette kapitel overholdes, og pålægger i tilfælde af overtrædelse passende administrative sanktioner.