1.   Med henblik på standardmetoden og den forenklede standardmetode, der er omhandlet i artikel 84, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU, vurderer institutterne for hver af de enkelte valutaer, hvori instituttet har en væsentlig position som omhandlet i artikel 3, alle positioner uden for handelsbeholdningen. Nævnte positioner uden for handelsbeholdningen omfatter følgende:

a)	finansielle aktiver uden for handelsbeholdningen

b)	forpligtelser uden for handelsbeholdningen

c)	ikkebalanceførte positioner uden for handelsbeholdningen.

2.   De i stk. 1 omhandlede positioner uden for handelsbeholdningen omfatter alle følgende:

a)	rentederivater

b)	ikkerentederivater, for hvilke pengestrømmene opgøres helt eller delvist ved henvisning til en rentesats

c)	pensionsforpligtelser og aktiver i pensionsordninger, medmindre deres renterisiko er omfattet af en anden risikomåling

d)	rentefølsomme aktiver, med undtagelse af dem, der er omhandlet i litra a), b) og c), og som ikke fratrækkes den egentlig kernekapital

e)	rentefølsomme forpligtelser, med undtagelse af dem, der er omhandlet i litra a), b) og c), som hverken er egentlige kernekapitalinstrumenter, jf. artikel 28 i forordning (EU) nr. 575/2013, eller andre permanente instrumenter uden indløsningsdato

f)	rentefølsomme ikkebalanceførte poster, med undtagelse af dem, der er omhandlet i litra a), b) og c)

g)	små positioner i handelsbeholdningen, jf. artikel 94 i forordning (EU) nr. 575/2013, medmindre deres renterisiko er omfattet af et andet risikomål.

Med henblik på litra e) omfatter rentefølsomme forpligtelser ikkeforrentede indskud.

1.   Når institutterne anvender standardmetoden til vurdering af de risici, der opstår som følge af potentielle ændringer af rentesatserne, som påvirker den økonomiske værdi af kapitalgrundlaget for deres positioner uden for handelsbeholdningen, kategoriserer de nominelle pengestrømme inkl. rentetilpasning, som indgår i deres positioner uden for handelsbeholdningen, i de relevante løbetidsklasser for rentetilpasning, der er omhandlet i bilagets punkt 1, på følgende måde:

a)	for fastforrentede instrumenter i overensstemmelse med artikel 6

b)	for instrumenter med variabel rente i overensstemmelse med artikel 7

c)	for indskud med ubestemt løbetid i overensstemmelse med artikel 8

d)	for fastforrentede lån med risiko for førtidig indfrielse i overensstemmelse med artikel 9

e)	for fastforrentede tidsindskud med risiko for førtidig indløsning i overensstemmelse med artikel 10

f)	for derivatinstrumenter uden optionalitet i overensstemmelse med artikel 11

g)	for andre instrumenter end dem, der er omhandlet i litra a)-f), i overensstemmelse med artikel 12.

2.   Institutterne behandler handelsmargener og andre spændkomponenter i rentebetalinger, for så vidt angår deres udelukkelse fra eller medtagelse i de nominelle pengestrømme inkl. rentetilpasning, i overensstemmelse med deres interne risikostyring og målingsmetode for renterisiko uden for handelsbeholdningen.

Institutter, der udelukker handelsmargener og andre spændkomponenter fra de nominelle pengestrømme inkl. rentetilpasning, skal påse alle følgende:

a)	at der anvendes en gennemsigtig metode til at identificere den risikofrie rente ved oprettelsen af hvert instrument og anvende denne metode konsekvent på tværs af forretningsenheder

b)	at det sikres, at udelukkelsen af handelsmargener og andre spændkomponenter fra nominelle pengestrømme inkl. rentetilpasning er konsekvent i forhold til den måde, hvorpå instituttet forvalter og afdækker renterisiko uden for handelsbeholdningen

c)	at den kompetente myndighed underrettes om udelukkelsen af handelsmargener og andre spændkomponenter.

3.   Når institutterne kategoriserer nominelle pengestrømme inkl. rentetilpasning, som indgår i deres positioner uden for handelsbeholdningen, jf. stk. 1, skal de:

a)	ikke tage hensyn til indvirkningen af den eventuelle indbyggede optionalitet i en automatisk renteoption på nominelle pengestrømme inkl. rentetilpasning

b)	tage hensyn til indvirkningen af den eventuelle indbyggede optionalitet i en adfærdsmæssig renteoption på nominelle pengestrømme inkl. rentetilpasning.

1.   Institutterne kategoriserer de nominelle pengestrømme inkl. rentetilpasning, som hidrører fra rentebetalinger i fastforrentede instrumenter af positioner uden for handelsbeholdningen, i de relevante løbetidsklasser for rentetilpasning, der er omhandlet i bilagets punkt 1, senest på rentetilpasningsdatoen, hvorved der tages hensyn til de udelukkelser, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, andet afsnit.

2.   Institutterne kategoriserer pengestrømme, der hidrører fra mellemliggende og endelige tilbagebetalinger i fastforrentede instrumenter af hovedstolen af positioner uden for handelsbeholdningen, i de relevante løbetidsklasser for rentetilpasning, der er omhandlet i bilagets punkt 1, senest på rentetilpasningsdatoen.

1.   Institutterne skal inddele indskud med ubestemt løbetid, afhængigt af typen af modpart, i følgende kategorier:

a)	detailindskud med ubestemt løbetid, yderligere inddelt i følgende kategorier: i) detailindskud på en transaktionskonto ii) detailindskud på en ikketransaktionskonto,

b)	engrosindskud med ubestemt løbetid, yderligere inddelt i følgende kategorier: i) finansielle kunders engrosindskud ii) ikkefinansielle engrosindskud.

2.   Institutterne sondrer mellem:

a)

den stabile og den ustabile del af de indskud, der er omhandlet i stk. 1, litra a), nr. i), litra a), nr. ii), og litra b), nr. ii), ved hjælp af konstaterede ændringer i indskuddenes størrelse, som skyldes opadgående og nedadgående bevægelser i den risikofrie rente i en periode, der mindst omfatter de foregående 10 år

b)	kernekomponenten og ikkekernekomponenten i den stabile del af de indskud med ubestemt løbetid, der er omhandlet i stk. 1.

For at bestemme værdien af ikkekernekomponenten i den stabile del af de indskud med ubestemt løbetid, der er omhandlet i litra b), ganger institutterne værdien af alle stabile indskud med ubestemt løbetid med pass through-rate.

3.   Ved vurderingen af pass through-rate, der er omhandlet i stk. 2, andet afsnit, tager institutterne hensyn til følgende elementer, idet de også tager hensyn til positioner uden for handelsbeholdningen med lignende karakteristika:

a)	det nuværende renteniveau

b)	spændet mellem instituttets salgskurs og markedsrenten

c)	konkurrence fra andre virksomheder

d)	instituttets geografiske beliggenhed

e)	demografiske karakteristika og andre relevante karakteristika ved instituttets kundegrundlag

f)	den usandsynlige rentetilpasning af kernekomponenten i den stabile del af indskuddene med ubestemt løbetid, selv hvis der sker betydelige ændringer i renteniveauet.

4.   I stødscenarier, der kræver en stigning i de korte renter som omhandlet i artikel 4, litra a), nr. i), litra b), nr. i), og litra c), nr. i), ganger institutterne kernekomponenten i den stabile del af indskuddene med ubestemt løbetid med 0,8, således beregnet i overensstemmelse med stk. 2 og 3, og øger ikkekernekomponenten tilsvarende.

5.   I stødscenarier, der kræver et fald i de korte renter som omhandlet i artikel 4, litra a), nr. ii), litra b), nr. ii), og litra c), nr. ii), ganger institutterne kernekomponenten i den stabile del af indskuddene med ubestemt løbetid med 1,2 således beregnet i overensstemmelse med stk. 2 og 3, og mindsker ikkekernekomponenten tilsvarende.

6.   Ved anvendelse af stk. 2-5 anvender institutterne følgende lofter for kernekomponentens andel i den stabile del af indskuddene med ubestemt løbetid, således beregnet i overensstemmelse med stk. 2 og 3:

a)	90 % for detailindskud på en ikketransaktionskonto som omhandlet i stk. 1, litra a), nr. i)

b)	70 % for detailindskud på en ikketransaktionskonto som omhandlet i stk. 1, litra a), nr. ii)

c)	50 % for ikkefinansielle engrosindskud som omhandlet i stk. 1, litra b), nr. ii).

7.   Institutterne behandler alle finansielle kunders engrosindskud, jf. stk. 1, litra b), nr. i), som indskud med ubestemt løbetid uden en kernekomponent.

8.   Institutterne kategoriserer ikkekernekomponenten i indskuddene med ubestemt løbetid i den løbetidsklasse for rentetilpasning, der er omhandlet i bilagets punkt 1, litra a).

9.   Institutterne kategoriserer kernekomponenterne i indskuddene med ubestemt løbetid konsekvent over tid i de relevante løbetidsklasser for rentetilpasning, der er omhandlet i bilagets punkt 1, på grundlag af observerede interne data og med forbehold af følgende løbetidsrestriktioner, som er beregnet på grundlag af et vægtet gennemsnit:

a)	5 år for indskud med ubestemt løbetid som omhandlet i stk. 1, litra a), nr. i)

b)	4,5 år for indskud med ubestemt løbetid som omhandlet i stk. 1, litra a), nr. ii)

c)	4 år for indskud med ubestemt løbetid som omhandlet i stk. 1, litra b), nr. ii).

10.   Institutterne skal identificere indskud med ubestemt løbetid som indskud med ubestemt løbetid uden kernekomponent, hvis det samlede beløb, som udgøres af indskud uden for handelsbeholdningen, er mindre end 2 % af de positioner uden for handelsbeholdningen, der bogføres som passiver i overensstemmelse med de gældende regnskabsregler.

1.   Institutterne betragter fastforrentede lån til detailkunder som lån med risiko for førtidig indfrielse, hvis låntageren er i stand til at indfri en del af eller hele den udestående hovedstol inden den kontraktligt aftalte indfrielsesdato eller den kontraktligt aftalte udløbsdato for hovedstolen enten:

a)	uden at bære de økonomiske omkostninger ved en sådan indfrielse eller

b)	ved kun at afholde de økonomiske omkostninger, som ligger over tærsklen for førtidig indfrielse.

2.   For de positioner uden for handelsbeholdningen, der er omhandlet i stk. 1 og 7, foretager institutterne skøn over den årlige basisrente for førtidig indfrielse pr. valuta på en måde, der er konsekvent over tid og passende for en gennemsnitlig sats for førtidig indfrielse. Institutterne foretager skøn over denne gennemsnitlige sats for førtidig indfrielse særskilt for hver portefølje af homogene positioner uden for handelsbeholdningen og efter den gældende rentekurve på grundlag af alle tilgængelige interne observationer.

Med henblik på første afsnit kan institutterne fastsætte satsen for førtidig indfrielse til 0, hvis summen af både de fastforrentede lån, der er omhandlet i stk. 1, og de fastforrentede aktiver, der er omhandlet i stk. 7, udgør mindre end 5 % af de positioner uden for handelsbeholdningen, der bogføres som aktiver i overensstemmelse med de gældende regnskabsregler.

3.   Institutterne justerer den betingede sats for førtidig indfrielse, for hvilken der er udarbejdet skøn i overensstemmelse med stk. 2, som følger:

a)	i stødscenarier, som kræver en stigning i rentesatserne som omhandlet i artikel 4, litra a), nr. i), litra b), nr. ii), og litra c), nr. i), ganger institutterne den betingede sats for førtidig indfrielse med 0,8

b)	i stødscenarier, som kræver et fald i rentesatserne som omhandlet i artikel 4, litra a), nr. ii), litra b), nr. i), og litra c), nr. ii), ganger institutterne den betingede sats for førtidig indfrielse med 1,2.

4.   For hver løbetidsklasse for rentetilpasning, jf. bilagets punkt 1, foretager institutterne skøn over det forventede beløb, som udgøres af lån med førtidig indfrielse pr. løbetidsklasse for rentetilpasning, som produktet af:

a)	det udestående beløb, som udgøres af de i stk. 1 omhandlede fastforrentede lån, for en bestemt homogen produkttype, der er denomineret i en bestemt valuta

b)	den betingede sats for førtidig indfrielse, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 2, ganget med varigheden af den gældende løbetidsklasse for rentetilpasning, jf. bilagets punkt 2, og justeret i overensstemmelse med stk. 3.

Med henblik på litra a) betragter institutterne ikke beløb, der er forfaldet eller indfriet før tid på et tidspunkt, som ligger tidligere end den nedre grænse for løbetidsklassen for rentetilpasning, som udestående beløb.

5.   Institutterne kategoriserer det forud indfriede beløb for de fastforrentede lån, der er omhandlet i stk. 1 — herunder strafgebyrer på forud indfriede beløb, som detailkunder betaler i det pågældende stødscenario — i de relevante løbetidsklasser for rentetilpasning, der er omhandlet i bilagets punkt 1. Institutterne kategoriserer alle dele af de nominelle pengestrømme inkl. rentetilpasning, der indgår i disse fastforrentede lån, som ikke forventes at blive indfriet før tid, i de relevante løbetidsklasser for rentetilpasning, jf. bilagets punkt 1, på grundlag af den kontraktlige indfrielsesplan indtil den kontraktligt aftalte udløbsdato for disse lån.

6.   Institutterne behandler fastforrentede lån til engroskunder, hvis låntageren er i stand til at indfri en del af eller hele den udestående hovedstol inden den kontraktligt aftalte indfrielsesdato eller den kontraktligt aftalte udløbsdato for hovedstolen, i overensstemmelse med artikel 6 og 13.

7.   Hvis instituttet eksponeres for aktiver, som er værdipapirer med underliggende instrumenter i form af fastforrentede lån som omhandlet i stk. 1 (»fastforrentede aktiver«), og udstederen af disse fastforrentede aktiver ikke er forpligtet til at erstatte de fastforrentede lån i tilfælde af førtidig indfrielse, anvender instituttet en transparensmetode og vurderer de positioner uden for handelsbeholdningen, som indgår i disse aktiver, i overensstemmelse med stk. 1, uanset om instituttets modpart er en engros- eller detailkunde.

1.   Institutterne betragter fastforrentede tidsindskud som fastforrentede tidsindskud med risiko for førtidig opsigelse, hvis begge følgende forhold gør sig gældende:

a)	disse fastforrentede tidsindskud er detailindskud

b)	indskyderen har mulighed for at indløse eventuelle udestående beløb fra de fastforrentede tidsindskud før indskuddets kontraktligt aftalte udløbsdato.

2.   Uanset stk. 1 kan institutterne behandle fastforrentede tidsindskud i overensstemmelse med artikel 6, hvis førtidig opsigelse af disse indskud vil medføre en sanktion for indskyderen, som kompenserer både for rentetabet mellem datoen for indskuddets opsigelse og den kontraktligt aftalte udløbsdato og for de økonomiske omkostninger ved opsigelse af indskuddet.

3.   Institutterne behandler fastforrentede tidsindskud, der er engrosindskud, i overensstemmelse med artikel 6.

Hvis engrosindskyderen har mulighed for at indløse et eventuelt udestående beløb fra indskuddet inden den kontraktligt aftalte udløbsdato, og betingelserne i stk. 2 ikke er opfyldt, behandler institutterne denne option som en indbygget automatisk option i overensstemmelse med artikel 13.

4.   Institutterne foretager skøn over den kumulative basissats for opsigelse af tidsindskud for de fastforrentede tidsindskud, der er omhandlet i stk. 1, på en måde, der er konsekvent over tid, og som egner sig til en gennemsnitlig sats for førtidig opsigelse. Institutterne foretager skøn over nævnte kumulative basissats for opsigelse af tidsindskud særskilt for hver portefølje af homogene produkter, der er denomineret i en given valuta, og efter den gældende rentekurve på grundlag af alle tilgængelige interne observationer.

Med henblik på første afsnit kan institutterne fastsætte den kumulative basissats for opsigelse af tidsindskud til 0, hvis summen af de fastforrentede tidsindskud, der er omhandlet i stk. 1, udgør mindre end 5 % af de positioner uden for handelsbeholdningen, der bogføres som forpligtelser i overensstemmelse med de gældende regnskabsregler.

5.   Institutterne justerer den kumulative basissats for opsigelse af tidsindskud, for hvilken der er foretaget skøn i overensstemmelse med stk. 4, i forhold til de pågældende stødscenarier som følger:

a)	i stødscenarier, som kræver et fald i det korte renter som omhandlet i artikel 4, litra a), nr. ii), litra b), nr. ii), og litra c), nr. ii), ganger institutterne opsigelsessatsen med 0,8

b)	i stødscenarier, som kræver en stigning i det korte renter som omhandlet i artikel 4, litra a), nr. i), litra b), nr. i), og litra c), nr. i), ganger institutterne opsigelsessatsen med 1,2.

6.   For hver løbetidsklasse for rentetilpasning, jf. bilagets punkt 1, beregner institutterne det forventede beløb for fastforrentede tidsindskud med førtidig opsigelse ved at gange de fastforrentede tidsindskud, der er omhandlet i stk. 1, for en bestemt homogen produkttype denomineret i en bestemt valuta med den gældende kumulative basissats for opsigelse for de fastforrentede tidsindskud, der er justeret i overensstemmelse med stk. 5.

7.   Institutterne beregner for alle løbetidsklasser for rentetilpasning og sæt af homogene produkttyper det samlede beløb for fastforrentede tidsindskud med førtidig opsigelse ved sammenlægning af de beløb for førtidig opsigelse, der er omhandlet i stk. 6. Institutterne kategoriserer de sammenlagte beløb for førtidig opsigelse i den relevante løbetidsklasse for rentetilpasning, der er omhandlet i bilagets punkt 1, litra a). Institutterne kategoriserer de dele af de nominelle pengestrømme inkl. rentetilpasning, som er forbundet med de i stk. 1 omhandlede fastforrentede tidsindskud, og som ikke forventes at blive opsagt før tid, i de relevante løbetidsklasser for rentetilpasning, der er omhandlet i bilagets punkt 1, i henhold til deres kontraktligt aftalte udløbsdato.

1.   Institutterne adskiller derivatinstrumenter uden optionalitet i et betalingselement og modtagelseselement.

2.   Institutterne behandler modtagelseselementet i et derivatinstrument uden optionalitet som en indgående pengestrøm og betalingselementet som en udgående pengestrøm.

Institutterne kategoriserer de nominelle pengestrømme inkl. rentetilpasning i de relevante løbetidsklasser for rentetilpasning, der er omhandlet i bilagets punkt 1.

3.   Institutterne behandler cross-currency renteswap, der indebærer swapping af hovedstolen eller renter i forskellige valutaer, adskilt for henholdsvis betalingselementet og modtagelseselementet i hver valuta.

4.   Institutterne skal behandle renteindtægter fra og -udgifter forbundet ned derivatinstrumenter, der anvendes til risikoafdækning, adskilt fra de indtægter og udgifter, der hidrører fra den afdækkede position.

1.   Institutter med en andel af misligholdte eksponeringer på 2 % eller derover kategoriserer de nominelle pengestrømme inkl. rentetilpasning, som hidrører fra deres misligholdte eksponeringer, i de relevante løbetidsklasser for rentetilpasning, der er omhandlet i bilagets punkt 1. De kategoriserer disse forventede pengestrømme efter fradrag af hensættelser, idet der tages hensyn til tidspunktet herfor og på en måde, der anvendes konsekvent over tid.

Med henblik på første afsnit beregner institutterne andelen af misligholdte eksponeringer ved at dividere det beløb, der udgøres af misligholdte gældsinstrumenter, lån og forskud, jf. artikel 47a, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, med det samlede bruttobeløb for gældsinstrumenter, lån og forskud.

2.   Hvis summen af de fiktive værdier af fastforrentede lånetilsagn til detailmodparter overstiger 2 % af de positioner uden for handelsbeholdningen, der bogføres som aktiver i overensstemmelse med de gældende regnskabsregler, foretager institutterne skøn over det trukne beløb i både referencescenariet og de pågældende stødscenarier, jf. artikel 4, på grundlag af:

a)	historiske interne observationer af træk på fastforrentede lånetilsagn pr. type af modpart på lignende betingelser

b)	kontraktens værdi for modparten i henhold til referencescenariet

c)	kontraktens værdi for modparten i henhold til stødscenariet.

Institutterne kategoriserer de anslåede trukne beløb i de relevante løbetidsklasser for rentetilpasning, der er omhandlet i bilagets punkt 1, i overensstemmelse med det forventede tidspunkt for trækningen.

1.   Institutterne beregner den økonomiske værdi af tillæg til kapitalgrundlaget for automatiske renteoptioner, som indgår i deres positioner uden for handelsbeholdningen, jf. artikel 5, stk. 3, litra a).

2.   Hvis der er tale om en købt automatisk renteoption, beregner institutterne ændringen i værdien af denne option som forskellen mellem dens værdi i det pågældende stødscenarie, idet der tages hensyn til en relativ stigning i den implicitte rentevolatilitet på 25 %, og dens værdi i henhold til referencescenariet.

3.   Hvis der er tale om en solgt automatisk renteoption, beregner institutterne ændringen i værdien af denne option som forskellen mellem dens værdi i det pågældende stødscenarie og dens værdi i henhold til referencescenariet.

Med henblik på første afsnit udgør ændringen i værdien forskellen mellem følgende litra a) og b):

a)	et skøn over optionens værdi for indehaveren af optionen, idet der tages hensyn til: i) en risikofri rentekurve i den relevante valuta i henhold til det pågældende stødscenarie ii) en relativ stigning i den implicitte rentevolatilitet på 25 %

b)	renteoptionens værdi for optionsindehaveren beregnet ved hjælp af den rentekurve, som ikke er påvirket af stød, og den implicitte rentevolatilitet i den relevante valuta på værdiansættelsesdatoen.

4.   Institutterne beregner den økonomiske værdi af tillæg til kapitalgrundlaget for automatiske renteoptioner som forskellen mellem værdierne af alle købte optioner, som er beregnet i overensstemmelse med stk. 2, og værdierne af alle solgte optioner, som er beregnet i overensstemmelse med stk. 3 efter anvendelse af stødscenariet, i en given valuta.

5.   Med henblik på den beregning, der er omhandlet i stk. 2 og 3, anvender institutterne deres gældende interne værdiansættelsesmetoder.

1.   Når institutterne anvender standardmetoden til vurdering af de risici, der opstår som følge af potentielle ændringer af rentesatserne, som påvirker nettorenteindtægterne for deres aktiviteter uden for handelsbeholdningen, kategoriserer de nominelle pengestrømme inkl. rentetilpasning, som indgår i deres positioner uden for handelsbeholdningen, i de relevante løbetidsklasser for rentetilpasning, der er omhandlet i bilagets punkt 1.

2.   Artikel 5-12 finder anvendelse på kategoriseringen af de i stk. 1 omhandlede nominelle pengestrømme inkl. rentetilpasning, jf. dog undtagelserne i stk. 3-6.

3.   Uanset artikel 5, stk. 2, første afsnit, indregner institutterne handelsmargenerne og andre spændkomponenter, som indgår i rentebetalinger i de nominelle pengestrømme inkl. rentetilpasning.

4.   Foruden kategoriseringen af de nominelle pengestrømme inkl. rentetilpasning, jf. artikel 6, artikel 9, stk. 5, artikel 10, stk. 7, og artikel 12, i de løbetidsklasser for rentetilpasning, der er omhandlet i bilagets punkt 1, kategoriserer institutterne disse nominelle pengestrømme inkl. rentetilpasning inden for de løbetidsklasser for referenceperioder, der er omhandlet i bilagets punkt 3. De nominelle pengestrømme inkl. rentetilpasning, der er rentebetalinger, overtager den samme referenceperiode, som det instrument, der genererede dem.

5.   Foruden kategoriseringen af de nominelle pengestrømme inkl. rentetilpasning, jf. artikel 7 og 8, i de løbetidsklasser for rentetilpasning, der er omhandlet i bilagets punkt 1, kategoriserer institutterne disse nominelle pengestrømme inkl. rentetilpasning inden for den løbetidsklasse for referenceperioden, der er omhandlet i bilagets punkt 3, litra a).

6.   Institutterne behandler de fastforrentede elementer af de derivatinstrumenter, der er omhandlet i artikel 11, i overensstemmelse med stk. 4.

Institutterne behandler de variabelt forrentede elementer af de derivatinstrumenter, der er omhandlet i artikel 11, i overensstemmelse med stk. 5.

1.   Institutterne beregner tillæggene til nettorenteindtægter for automatiske renteoptioner i deres positioner uden for handelsbeholdningen, jf. artikel 5, stk. 3, litra a), frem til tidshorisonten for nettorenteindtægter.

2.   Med henblik på stk. 1 finder artikel 13 tilsvarende anvendelse, jf. dog undtagelserne i stk. 3-6.

3.   Institutterne udelukker automatiske renteoptioner, som kun kan udnyttes efter tidshorisonten for nettorenteindtægter, fra beregningen af de i stk. 1 omhandlede tillæg til nettorenteindtægter.

4.   Når institutterne beregner de i stk. 1 omhandlede tillæg til nettorenteindtægter, ser de bort fra den relative stigning i den implicitte volatilitet.

5.   Institutterne beregner den værdi, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2 og 3, på grundlag af forventede udbetalinger i referencescenariet og de pågældende stødscenarier.

6.   Institutterne antager, at de instrumenter, hvis optionalitet eller ikkelineære karakter aktiveres automatisk, forlænges med sammenlignelige karakteristika frem til udgangen af tidshorisonten for nettorenteindtægter.

1.   Institutterne beregner den økonomiske værdi af kapitalgrundlag for referencescenariet og de pågældende stødscenarier i hver valuta i overensstemmelse med stk. 2, 3 og 4. Institutterne beregner ændringerne i den økonomiske værdi af kapitalgrundlag i overensstemmelse med stk. 5 og 6.

2.   Institutterne kategoriserer de nominelle pengestrømme inkl. rentetilpasning, der er omhandlet i artikel 6, 7 og 8, artikel 9, stk. 5, artikel 10, stk. 7, artikel 11, stk. 2, og artikel 12, efter de løbetidsklasser for rentetilpasning, der er omhandlet i nævnte artikler, på følgende måde:

a)	alle positive og negative nominelle pengestrømme inkl. rentetilpasning, som falder inden for en løbetidsklasse for rentetilpasning skal modregnes og udgøre en lang eller kort nettoposition for hver enkelt løbetidsklasse for rentetilpasning

b)	indgående pengestrømme skal have et positivt fortegn, og udgående pengestrømme skal have et negativt fortegn.

3.   Institutterne diskonterer nominelle nettopengestrømme inkl. rentetilpasning for at opnå en nutidsværdi ved anvendelse af en diskonteringsfaktor. Institutterne beregner denne diskonteringsfaktor

ud fra spotrenten på tidspunktet nul

ved løbetidsklassens midtpunkt for det pågældende scenario i og den respektive valuta c ganget med løbetidsklassens midtpunkt t k som følger:

4.   Institutterne sammenlægger de diskonterede nettopengestrømme inkl. rentetilpasning på tværs af alle løbetidsklasser for rentetilpasning for at beregne den økonomiske værdi af kapitalgrundlaget for referencescenariet og de pågældende stødscenarier for hver enkelt valuta.

5.   Institutterne beregner ændringen i den økonomiske værdi af kapitalgrundlag ved at trække den økonomiske værdi af kapitalgrundlaget i referencescenariet fra den økonomiske værdi af kapitalgrundlaget i det pågældende stødscenarie og ved at tilføje ændringen i værdien af den automatiske renteoption, som er beregnet i overensstemmelse med artikel 13.

6.   Når institutterne beregner den samlede ændring for hvert stødscenarie, lægger de eventuelle negative og positive ændringer i hver enkelt valuta sammen. I denne beregning omregner institutterne andre valutaer end indberetningsvalutaen til indberetningsvalutaen med ECBs valutaspothandelskurs på referencedatoen. Positive ændringer vægtes med en faktor på 50 % eller med en faktor på 80 % for valutakursmekanisme II-valutaer (»ERM II-valutaer«) med en formelt aftalt udsvingsmargen, der er smallere end standardmargenen på ± 15 %.

Institutterne indregner vægtede gevinster op til den største af følgende værdier:

a)	den absolutte værdi af negative ændringer i valutaer i EUR eller ERM II-valutaer

b)	resultatet af at anvende en faktor på 50 % på de positive ændringer i ERM II-valutaer eller EUR.

1.   Med henblik på at beregne bidraget fra det fremskrevne risikofrie afkast på geninvestering eller refinansiering af nominelle pengestrømme inkl. rentetilpasning til nettorenteindtægterne, jf. stk. 4, beregner institutterne for hver valuta og hvert scenario terminsrenter, der afspejler den risikofrie komponent i rentesatser, der forventes anvendt på risikofrie lån, som starter ved rentetilpasningens midtpunkter i de løbetidsklasser for rentetilpasning, der er omhandlet i bilagets punkt 4, og med løbetider, der svarer til de mellempunkter i den løbetidsklasse for referenceperioden, der er omhandlet i bilagets punkt 3.

2.   Institutterne beregner de i stk. 1 omhandlede terminssatser efter følgende formel:

hvor:

t k er midtpunktet i løbetidsklassen for rentetilpasning k

REF j er midtpunktet i løbetidsklassen for referenceperioden j

er terminskursen for det respektive scenario i og for valutaen c for et risikofrit lån, der starter ved midtpunktet i løbetidsklassen for rentetilpasning k og udløber midt i løbetidsklassen for referenceperioden j

er diskonteringsfaktoren for det pågældende scenario i og for valuta c og tid t k som omhandlet i artikel 17, stk. 3.

3.   Institutterne beregner den gældende risikofrie rentesats for hver kombination af et midtpunkt i en løbetidsklasse for rentetilpasning og et midtpunkt i en løbetidsklasse for referenceperioden ved at gange de terminsrenter, der er omhandlet i stk. 1, med den resterende tidshorisont, jf. artikel 18, stk. 2.

4.   Institutterne beregner bidraget fra den fremskrevne risikofrie rentesats på geninvestering eller refinansiering af nominelle pengestrømme inkl. rentetilpasning til nettorenteindtægterne som produktet af følgende litra a) og b):

a)	de nominelle pengestrømme inkl. rentetilpasning, der er omhandlet i artikel 6, 7 og 8, artikel 9, stk. 5, artikel 10, stk. 7, artikel 11, stk. 2, andet afsnit, og artikel 12, kategoriseres i overensstemmelse med artikel 14, stk. 4, og 5

b)	bidraget fra den tilsvarende gældende risikofrie rentesats, som er beregnet i overensstemmelse med stk. 3.

1.   Institutterne beregner bidraget fra den fremskrevne handelsmargen for geninvestering eller refinansiering af nominelle pengestrømme inkl. rentetilpasning til nettorenteindtægterne ved at gange de nominelle pengestrømme inkl. rentetilpasning, som er beregnet i overensstemmelse med stk. 2, med det relevante afkast fra handelsmargenen, jf. stk. 4.

2.   Med henblik på den beregning, der er omhandlet i stk. 1, skal institutterne:

a)	ved justering af handelsmargenerne kategorisere nominelle pengestrømme inkl. rentetilpasning af de instrumenter, der er omhandlet i artikel 6-12, til de løbetidsklasser for rentetilpasning, der er omhandlet i bilagets punkt 4

b)	foretage skøn over: i) den gældende sats for handelsmargenen i overensstemmelse med stk. 3 ii) den resterende tid, der er omhandlet i artikel 18, stk. 2.

Med henblik på litra a) finder artikel 6-12 tilsvarende anvendelse. Hvis der er tale om instrumenter med variabel rente, kategoriserer institutterne dog den del af de nominelle pengestrømme inkl. rentetilpasning, der udgør en hovedstol. i overensstemmelse med den endelige kontraktligt aftalte udløbsdato for disse instrumenter med variabel rente.

3.   Med henblik på stk. 1 henfører institutterne positionerne uden for handelsbeholdningen til produkttyperne af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser divideret med geografisk beliggenhed og valuta.

De i første afsnit omhandlede produkttyper af finansielle aktiver er følgende:

a)	gældsinstrumenter

b)	lån og forskud — ikkefinansielle virksomheder

c)	lån og forskud — husholdninger — realkreditlån

d)	lån og forskud — husholdninger — kredit (ikke realkreditlån)

e)	lån og forskud — andre modparter

f)	andre produkter uden for handelsbeholdningen.

De i første afsnit omhandlede produkttyper af finansielle forpligtelser er følgende:

a)	indskud — ikkefinansielle virksomheder

b)	indskud — husholdninger

c)	indskud — andre modparter

d)	gældsinstrumenter

e)	andre forpligtelser uden for handelsbeholdningen.

4.   I tilfælde af instrumenter, der handles på dybe og aktive likvide markeder, hvor værdien af disse instrumenter kan bestemmes på grundlag af bredt formidlede og let tilgængelige markedspriser, foretager institutterne skøn over den gældende sats for handelsmargenen, der er omhandlet i stk. 2, litra b), på grundlag af markedsprisen, rentebetalingerne for disse instrumenter og den fraregnede risikofrie rentesats.

For så vidt angår andre instrumenter end dem, der er omhandlet i første afsnit, foretager institutterne skøn over den gældende handelsmargen, jf. stk. 2, litra b), på grundlag af det vægtede gennemsnit af de handelsmargener, der er modtaget eller betalt i forbindelse med transaktioner i løbet af de foregående 360 dage, idet der tages hensyn til produkttype, geografisk beliggenhed og valuta som omhandlet i stk. 2. Hvis der ikke foreligger sådanne transaktioner, foretager institutterne skøn over den gældende sats for handelsmargenen på grundlag af antagelser, der beror på marginer, der er modtaget eller betalt i sammenlignelige porteføljer.

5.   Den gældende sats for handelsmargenen i referencescenariet, for hvilken der er foretaget skøn i overensstemmelse med stk. 3, finder også anvendelse i det pågældende stødscenarie.

6.   For at tage hensyn til den resterende tid, der er omhandlet i artikel 18, andet afsnit, beregner institutterne procentdelen af afkastet fra handelsmargenen ved at gange den gældende sats for handelsmargenen, for hvilken der er foretaget skøn i overensstemmelse med stk. 3, med den resterende tid.

1.   Institutterne beregner bidraget fra rentebetalinger, der finder sted frem til rentetilpasningsdatoen, herunder på denne dato, til nettorenteindtægterne ved at kategorisere rentebetalingerne for de instrumenter, der er omhandlet i artikel 19 og 20, i de løbetidsklasser, der er omhandlet i bilagets punkt 4, foruden den kategorisering, der er omhandlet i artikel 6-12, forudsat at disse rentebetalinger opfylder følgende betingelser:

a)	størrelsen af rentebetalingen er kendt og fast, og der er ikke mulighed for at ændre betalingen som følge af bevægelser i rentesatserne

b)	rentebetalingen forventes at blive betalt inden for den tidshorisont for nettorenteindtægter, der er omhandlet i artikel 18, første afsnit.

2.   For instrumenter med variabel rente, hvor rentebetalingen finder sted efter rentetilpasningsdatoen, anvender institutterne kun stk. 1 på den del af rentebetalingen, der udgør handelsmargenen.

1.   Institutterne beregner ændringer i markedsværdien, som ikke berører tidshorisonten for nettorenteindtægter, for instrumenter, der ansættes til dagsværdi, ved med de fornødne ændringer at anvende artikel 17, stk. 3, 4 og 5, på den kategorisering, der foretages i overensstemmelse med stk. 2.

2.   Med henblik på den i stk. 1 omhandlede kategorisering anvender institutterne med de fornødne ændringer artikel 17, stk. 2, og medtager handelsmargener og andre spændkomponenter, som indgår i rentebetalinger i nominelle pengestrømme inkl. rentetilpasning med følgende undtagelser:

a)	institutterne udelukker nominelle pengestrømme inkl. rentetilpasning i forbindelse med instrumenter, der ikke ansættes til dagsværdi

b)	institutterne udelukker de nominelle pengestrømme inkl. rentetilpasning, som berører tidshorisonten for nettorenteindtægter, ved at fastsætte disse pengestrømme til nul i de løbetidsklasser for rentetilpasning, der er omhandlet i bilagets punkt 4.

1.   Foruden den i artikel 7 omhandlede kategorisering, kategoriserer institutterne nominelle pengestrømme inkl. rentetilpasning for instrumenter med variabel rente, for hver valuta, senest på deres rentetilpasningsdato i de løbetidsklasser for rentetilpasning, der er omhandlet i bilagets punkt 4, hvis summen af disse instrumenter med variabel rente, bortset fra dem, der er omfattet af referenceperioden »dag-til-dag«, jf. stk. 2, litra a), overstiger 5 % af de positioner uden for handelsbeholdningen, der er bogført som aktiver i overensstemmelse med de gældende regnskabsregler.

Med henblik på første afsnit udelukker institutterne indbyggede renteoptioner og behandler disse optioner i overensstemmelse med stk. 8.

2.   Ved kategorisering af de i stk. 1 omhandlede nominelle pengestrømme inkl. rentetilpasning henfører institutterne disse pengestrømme til følgende referenceperioder, som instrumentet med variabel rente henviser til:

a)	dag-til-dag

b)

1 måned

c)

3 måneder

d)

6 måneder

e)	12 måneder.

3.   Hvis der ikke findes en tilsvarende referenceperiode, henfører institutterne de nominelle pengestrømme inkl. rentetilpasning til en af følgende kategorier:

a)	»pengepolitisk rente«, hvor instrumentet med variabel rente henviser til en centralbanks pengepolitiske rente

b)	»andre«, hvor instrumentet med variabel rente henviser til eventuelle andre benchmarks.

Institutterne tildeler indgående nominelle pengestrømme inkl. rentetilpasning et positivt fortegn og udgående nominelle pengestrømme inkl. rentetilpasning et negativt fortegn.

4.   Institutterne foretager for en given valuta — på grundlag af historiske observationer af bevægelser i rentesatserne for instrumenterne og for hver af de i stk. 2 omhandlede referenceperioder og for den i stk. 3 omhandlede kategori — skøn over stød, der indebærer en stramning, og stød, der indebærer en udvidelse, der anvendes konsekvent over tid.

5.   Institutterne foretager skøn over de stød, der indebærer en stramning, og de stød, der indebærer en udvidelse, jf. stk. 4, ved at sammenligne rentesatserne i referenceperioden »dag-til-dag«, jf. stk. 2, litra a), med de andre referenceperioder, der er omhandlet i stk. 2, litra b)-e), og de kategorier, der er omhandlet i stk. 3.

6.   Institutterne anvender for hver valuta de i stk. 4 omhandlede stød, der indebærer en stramning, og stød, der indebærer en udvidelse, ganget med den resterende tid, der er omhandlet i artikel 18, andet afsnit, på de nominelle pengestrømme inkl. rentetilpasning.

7.   Institutterne sammenlægger resultaterne af de beregninger, der er omhandlet i stk. 6, dog separat for stød, der indebærer en stramning, og stød, der indebærer en udvidelse, jf. stk. 4.

8.   Institutterne beregner — både for de stød, der indebærer en stramning, og de stød, der indebærer en udvidelse, jf. stk. 4 — udbetalingerne fra automatiske renteoptioner i instrumenter med variabel rente og sammenligner disse udbetalinger med de udbetalinger, der er beregnet for referencescenariet.

Institutterne tilføjer forskellen i de udbetalinger, der fremkommer ved den i første afsnit omhandlede sammenligning, til det sammenlagte resultat, der er omhandlet i stk. 7, dog separat for den type stød, der indebærer en stramning, og de stød, der indebærer en udvidelse. De tildeler indgående udbetalinger et positivt fortegn og udgående udbetalinger et negativt fortegn. Institutterne må ikke diskontere udbetalinger og må ikke fremsætte antagelser om ændringer i volatiliteten.

9.   Tillægget til nettorenteindtægter for basisrisiko skal være det laveste resultat beregnet i overensstemmelse med stk. 1-8 for stød, der indebærer en stramning, og stød, der indebærer en udvidelse.

1.   Institutterne beregner nettorenteindtægterne ved at tilføje alle følgende, med undtagelse af automatiske renteoptioner, frem til tidshorisonten for nettorenteindtægter:

a)	de fremskrevne risikofrie afkast fra geninvestering eller refinansiering af nominelle pengestrømme inkl. rentetilpasning beregnet i overensstemmelse med artikel 19

b)	den fremskrevne handelsmargen for geninvestering eller refinansiering af nominelle pengestrømme inkl. rentetilpasning for de instrumenter, der er omhandlet i stk. 6-12, beregnet i overensstemmelse med artikel 20

c)	summen af rentebetalinger frem til rentetilpasningsdatoen, herunder på denne dato, beregnet i overensstemmelse med artikel 21, fratrukket eventuelle væsentlige renter påløbet til t = 0.

2.   Med henblik på den i stk. 1 omhandlede beregning tildeler institutterne indgående pengestrømme et positivt fortegn og udgående pengestrømme et negativt fortegn.

3.   Institutterne beregner indvirkningen af et stødscenarie på nettorenteindtægter ved at tilføje alle følgende:

a)	forskellen mellem: i) den i stk. 1 omhandlede beregning vedrørende det pågældende scenarie ii) den i stk. 1 omhandlede beregning vedrørende referencescenariet

b)	tillægget til nettorenteindtægter for automatiske optioner inden for tidshorisonten for nettorenteindtægter beregnet i overensstemmelse med artikel 15.

c)	tillægget til nettorenteindtægter for basisrisiko, jf. artikel 23.

Med henblik på første afsnit, litra a) og b), anvender institutterne de samme stødscenarier.

Med henblik på første afsnit, litra c), beregner institutterne tillægget til nettorenteindtægter for basisrisiko for de stød, der indebærer en stramning, og de stød, der indebærer en udvidelse, jf. artikel 23, stk. 9, som har den største negative indvirkning på nettorenteindtægterne.

4.   Når institutterne beregner den samlede ændring for hvert stødscenarie, lægger de eventuelle negative og positive ændringer i hver enkelt valuta sammen. I denne beregning omregner institutterne andre valutaer end indberetningsvalutaen til indberetningsvalutaen med ECBs valutaspothandelskurs på referencedatoen. Positive ændringer vægtes med en faktor på 50 % eller med en faktor på 80 % for ERM II-valutaer med en formelt aftalt udsvingsmargen, der er smallere end standardmargenen på ± 15 %.

Institutterne indregner vægtede gevinster op til den største af følgende værdier:

a)	den absolutte værdi af negative ændringer i valutaer i EUR eller ERM II-valutaer

b)	resultatet af at anvende en faktor på 50 % på de positive ændringer i ERM II-valutaer eller EUR.

1.   Ved beregningen af den økonomiske værdi af kapitalgrundlag og ændringerne i den økonomiske værdi af kapitalgrundlag efter den forenklede standardmetode anvender institutterne artikel 5-13, jf. dog undtagelserne i nærværende artikels stk. 2-5.

2.   I referencescenariet gælder følgende:

a)

uanset artikel 8, stk. 2-6, fastsætter institutterne beløbet for kernekomponenten i indskud med ubestemt løbetid, idet der tages hensyn til følgende forhold: i) 69,23 % for indskud på en transaktionskonto med ubestemt løbetid, jf. artikel 8, stk. 1, litra a), nr. i) ii) 53,85 % for indskud på en ikketransaktionskonto med ubestemt løbetid, jf. artikel 8, stk. 1, litra a), nr. ii) iii) 38,46 % for ikkefinansielle engrosindskud med ubestemt løbetid, jf. artikel 8, stk. 1, litra b), nr. ii)

b)	uanset artikel 8, stk. 9, fordeler institutterne kernekomponenten i indskud med ubestemt løbetid jævnt over tid, jf. bilagets punkt 5, litra a).

3.   I stødscenarier, som kræver et fald i de korte renter som omhandlet i artikel 4, litra a), nr. ii), litra b), nr. ii), og litra c), nr. ii), gælder følgende:

a)

uanset artikel 8, stk. 2-6, fastsætter institutterne beløbet for kernekomponenten i indskud med ubestemt løbetid, idet der tages hensyn til følgende forhold: i) 90 % for indskud på en transaktionskonto med ubestemt løbetid, jf. artikel 8, stk. 1, litra a), nr. i) ii) 70 % for indskud på en ikketransaktionskonto med ubestemt løbetid, jf. artikel 8, stk. 1, litra a), nr. ii) iii) 50 % for ikkefinansielle engrosindskud med ubestemt løbetid, jf. artikel 8, stk. 1, litra b), nr. ii)

b)	uanset artikel 8, stk. 9, fordeler institutterne kernekomponenten i indskud med ubestemt løbetid jævnt over tid, jf. bilagets punkt 5, litra b).

4.   I stødscenarier, som kræver en stigning i de korte renter som omhandlet i artikel 4, litra a), nr. i), litra b), nr. i), og litra c), nr. i), gælder følgende:

a)

uanset artikel 8, stk. 2-6, fastsætter institutterne beløbet for kernekomponenten i indskud med ubestemt løbetid, idet der tages hensyn til følgende forhold: i) 48,46 % for indskud på en transaktionskonto med ubestemt løbetid, jf. artikel 8, stk. 1, litra a), nr. i) ii) 37,69 % for indskud på en ikketransaktionskonto med ubestemt løbetid, jf. artikel 8, stk. 1, litra a), nr. ii) iii) 26,92 % for ikkefinansielle engrosindskud med ubestemt løbetid, jf. artikel 8, stk. 1, litra b), nr. ii)

b)	uanset artikel 8, stk. 9, fordeler institutterne kernekomponenten i indskud med ubestemt løbetid jævnt over tid, jf. bilagets punkt 5, litra c).

5.   Institutterne beregner den værdiændring, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2 og 3, som forskellen mellem summen af udbetalingerne i referencescenariet og summen af udbetalinger i det pågældende stødscenarie fratrukket de gældende risikofrie rentesatser. Institutterne ser bort fra enhver indvirkning fra øget volatilitet og ganger udbetalinger af automatiske optioner under det pågældende stødscenarie med 1,10.

1.   Ved beregningen af nettorenteindtægterne og ændringerne i nettorenteindtægterne efter den forenklede standardmetode anvender institutterne artikel 14-16, jf. dog undtagelserne i nærværende artikels stk. 2-7.

2.   Artikel 25 finder ligeledes anvendelse på beregningen i stk. 1.

3.   Artikel 14, stk. 4, finder ikke anvendelse på beregningen i stk. 1. For hver produkttype, der er omhandlet i artikel 20, stk. 3, beregner institutterne følgende:

a)	en gennemsnitlig referenceperiode for alle fastforrentede følsomme ikkehandelsmæssige aktiviteter

b)	en gennemsnitlig referenceperiode for alle fastforrentede følsomme forpligtelser uden for handelsbeholdningen.

4.   Uanset artikel 19 anvender institutterne de beregnede gennemsnitlige referenceperioder i stedet for midtpunkterne i de løbetidsklasser for referenceperioder, der er fastsat i bilagets punkt 3.

5.   Når de anvender artikel 20, stk. 3, tredje afsnit, og uanset artikel 20, stk. 2, adskiller institutterne de positioner uden for handelsbeholdningen, der er omhandlet i artikel 20, stk. 2, udelukkende efter produkttype og ikke efter geografisk beliggenhed.

6.   Uanset artikel 21 beregner institutterne rentebetalinger eller dele af rentebetalinger, der finder sted frem til rentetilpasningsdatoen, herunder på denne dato, ved at gange følgende:

a)	hovedstolsbeløbet af alle udestående instrumenter

b)	institutternes skøn over gennemsnitlige rentesatser på instrumenter på aktiv- eller passivsiden, alt efter hvad der er relevant

c)	tidshorisonten for nettorenteindtægter eller, hvis et instrument tilpasses før tidshorisonten for nettorenteindtægter, midtpunktet i de relevante løbetidsklasser for rentetilpasning, der er fastsat i bilagets punkt 1, og som finder anvendelse på det udestående instrument.

7.   Institutterne beregner den værdiændring, der er omhandlet i artikel 15, som forskellen mellem summen af udbetalingerne i referencescenariet og summen af udbetalinger i det pågældende stødscenarie fratrukket de gældende risikofrie rentesatser. Institutterne ser bort fra enhver indvirkning fra øget volatilitet og ganger udbetalinger under det pågældende stødscenarie med 1,10.