(1)

Unionens havpolitik er rettet mod et højt sikkerhedsniveau og miljøbeskyttelse. Dette kan opnås ved at overholde internationale konventioner, kodekser og resolutioner, samtidig med at friheden til sejlads bevares, jf. De Forenede Nationers havretskonvention.

(2)

Den Internationale Søfartsorganisations (IMO) internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe (»MARPOL 73/78«) indeholder generelle forbud mod udtømning fra skibe til søs, men regulerer også betingelserne, på hvilke visse stoffer kan udtømmes i havmiljøet. MARPOL 73/78 indeholder undtagelser for udtømning af forurenende stoffer, der er omfattet af dens bilag, og som ikke skal betragtes som en overtrædelse, hvis fastsatte betingelser er opfyldt. Disse bilag fritager ikke tilfælde, hvor de ansvarlige for skaden har forårsaget skaden enten forsætligt eller ved grov fejl eller forsømmelse og med viden om, at der var fare for skade.

(3)

Siden vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/35/EF (3) har MARPOL 73/78 og bilagene hertil været genstand for væsentlige ændringer, hvormed der er indført strengere normer og forbud mod udtømning af stoffer fra skibe i havet. Disse ændringer og de erfaringer, der er gjort i forbindelse med gennemførelsen af direktiv 2005/35/EF, bør tages i betragtning.

(4)

Selv om det overordnede mål med dette direktiv er at gennemføre vigtige ændringer af MARPOL 73/78 i EU-retten, er den ajourførte og fulde tekst af MARPOL 73/78 og bilagene hertil ikke offentligt tilgængelige. Dette gør det besværligt for sektoren, borgerne og forvaltningerne at få ordentlig adgang til ordlyden af MARPOL 73/78 og andre lignende IMO-konventioner.

(5)

Medlemsstaterne bør arbejde inden for IMO på at gøre den fuldstændige og ajourførte udgave af IMO-konventionerne, herunder MARPOL 73/78 og bilagene hertil, gratis tilgængelige for offentligheden.

(6)

Med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/883 (4) sikres det, at affald afleveres i EU-havne, hvor det indsamles i passende havnemodtagefaciliteter. Håndhævelsen af direktiv (EU) 2019/883 er sammen med direktiv 2005/35/EF et væsentligt instrument til at forebygge forurening fra skibe. For at sikre et effektivt, integreret og sammenhængende system til håndhævelse af bestemmelserne i direktiv (EU) 2019/883 om modtagefaciliteter i havne til aflevering af affald fra skib bør direktiv 2005/35/EF ændres for at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte bilag IV-VI til MARPOL 73/78 med henblik på, at skibe afholder sig fra ulovlig udtømning af forurenende stoffer i havet og i stedet afleverer dem i modtagefaciliteter i havne i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv (EU) 2019/883.

(7)

Anvendelsesområdet for direktiv (EU) 2019/883 omfatter ikke bilag III til MARPOL 73/78, da emballerede varer ikke kategoriseres som affald og derfor sædvanligvis ikke afleveres i modtagefaciliteter i havne. Det kan dog ikke udelukkes, at ulovlig udtømning i havet af skadelige stoffer i emballeret form kan finde sted. Derfor bør anvendelsesområdet for direktiv 2005/35/EF udvides til at omfatte bilag III til MARPOL 73/78. I overensstemmelse hermed bør udtømning af skadelige stoffer forbydes i henhold til direktiv 2005/35/EF, medmindre de kompetente myndigheder finder, at udtømningen var nødvendig for at sikre skibets sikkerhed eller redde menneskeliv til søs. I denne forbindelse omfatter de i nærværende direktiv omhandlede udtømninger ikke dumpning i henhold til Londonkonventionen af 1972 om forhindring af havforurening ved dumpning af affald og andre stoffer og protokollen hertil fra 1996.

(8)

Definitionerne i artikel 2 i MARPOL 73/78 omfatter emissioner fra skibe. Bilag VI til MARPOL 73/78 omhandler forebyggelse af luftforurening fra skibe. Bilag VI og de tilsvarende IMO-retningslinjer om rensningssystemer til udstødningsgasser (resolution MEPC.340(77)) giver mulighed for, at skibe kan benytte rensningssystemer til udstødningsgasser som en alternativ overholdelsesmetode til at reducere svovloxidemissioner (SOx). Ved bilag VI til MARPOL 73/78 reguleres restprodukter fra rensningssystemer til udstødningsgasser ved at forbyde udtømning heraf til søs og kræve, at det leveres til passende modtagefaciliteter. Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/802 (5) gennemføres internationale standarder for svovldioxid i EU-retten, mens direktiv (EU) 2019/883 sikrer, at restprodukter fra rensningssystemer til udstødningsgasser afleveres i modtagefaciliteter i havne. Da restprodukter fra rensningssystemer til udstødningsgasser kan forårsage forurening af havmiljøet, bør sanktionerne i henhold til direktiv 2005/35/EF finde anvendelse i tilfælde af ulovlige udtømninger.

(9)

»Røggasrensningsvand« som defineret i både cirkulære MEPC.1/Circ.899 og resolution MEPC.340(77) kan udtømmes direkte over bord, hvis det opfylder de vandkvalitetskriterier for udtømning, der er fastsat i IMO-retningslinjerne om rensningssystemer for udstødningsgas. Røggasrensningsvand fra rensningssystemer for udstødningsgas kan dog påvirke økosystemet, selv om det er i overensstemmelse med MARPOL 73/78. I så fald kan medlemsstaten indføre restriktioner eller pålægge begrænsninger, som kan baseres på den evaluering, der foretages ved hjælp af den metode til gennemførelse af risiko- og konsekvensanalyser, der er indeholdt i de retningslinjer, som IMO har udarbejdet, og som er anbefalet af Komitéen til Beskyttelse af Havmiljøet (MEPC). I så fald forårsager »røggasrensningsvand« forurening af havmiljøet, og de administrative sanktioner i henhold til direktiv 2005/35/EF bør finde anvendelse i tilfælde af ulovlige udtømninger under behørig hensyntagen til MEPC.1/Circ.883/Rev.1.

(10)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1203 (6) sikres fælles definitioner for miljøkriminalitet og tilgængeligheden af sanktioner for alvorlige miljøovertrædelser, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning. Direktiv 2005/35/EF blev ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/123/EF (7), hvorved der blev indført strafferetlige sanktioner for visse overtrædelser af direktiv 2005/35/EF, som nu er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv (EU) 2024/1203. I overensstemmelse hermed bør de bestemmelser i direktiv 2005/35/EF, som blev tilføjet eller erstattet ved direktiv 2009/123/EF, udgå.

(11)

Administrative sanktioner indført ved gennemførelsen af direktiv 2005/35/EF bør ikke berøre direktiv (EU) 2024/1203. Medlemsstaterne bør definere anvendelsesområdet for den administrative og den strafferetlige retshåndhævelse med hensyn til ulovlig forurening fra skibe i henhold til deres nationale lovgivning. Nærværende direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne anvender strengere bestemmelser i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten ved at fastsætte administrative eller strafferetlige sanktioner i overensstemmelse med deres nationale ret. Ved anvendelsen af national lovgivning til gennemførelse af direktiv 2005/35/EF bør medlemsstaterne sikre, at pålæggelse af strafferetlige og administrative sanktioner overholder principperne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder princippet om ne bis in idem, og under behørig hensyntagen til »princippet om, at forureneren betaler«, når og hvis det er relevant.

(12)

De sanktioner, der er fastsat ved direktiv 2005/35/EF, bør styrkes ved at sikre ensartet anvendelse af administrative sanktioner i hele Unionen. For at øge den afskrækkende effekt af sanktioner, der pålægges for ulovlig forurening fra skibe, bør disse administrative sanktioner som minimum have form af bøder til skibets rederi, der er gjort ansvarlig. I denne forbindelse er et skibs rederi ejeren eller enhver anden organisation eller person, f.eks. forvalteren eller bareboatbefragteren, som har påtaget sig ansvaret for driften af skibet for skibsejeren, i overensstemmelse med den internationale kode for sikker drift af skibe og forebyggelse af forurening (»ISM-koden«) (8), som er gennemført i EU-retten ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 336/2006 (9). I direktiv 2005/35/EF bør det anerkendes, at forvaltningen af skibet kan delegeres af den registrerede ejer til en anden enhed, som derefter som den første bør drages til ansvar for ikke at opfylde sine forpligtelser i henhold til ISM-koden til at sikre, at skade på miljøet undgås, eller sikre, at kvalificeret personale udpeges til varetagelsen af funktioner om bord. Uden at det berører gældende EU-lovgivning bør afgørelser om, hvilken sanktion der skal anvendes, træffes inden for rammerne af de nationale administrative og strafferetlige håndhævelsessystemer. Med hensyn til strafferetlige sanktioner er medlemsstaternes forpligtelser fastsat i direktiv (EU) 2024/1203. Nærværende direktiv vedrører derfor kun administrative sanktioner og vedrører ikke strafferetlig forfølgning af fysiske eller juridiske personer i overensstemmelse med national ret.

(13)

I erkendelse af at visse medlemsstaters overholdelse af kravet om administrative sanktioner ikke er mulig på grund af national forfatningsret, kan medlemsstaterne anvende dette direktivs bestemmelser om administrative sanktioner på en måde, hvor sanktionerne iværksættes af den kompetente myndighed og pålægges af kompetente nationale domstole, samtidig med at de sikrer overholdelse af kravet om sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning. Når der i dette direktiv henvises til administrative sanktioner, anvender disse medlemsstater sanktioner i henhold til deres nationale retssystem.

(14)

Uregelmæssigheder og oplysninger kan komme frem i lyset i forbindelse med en havnestatskontrol, der foretages i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF (10), når den er obligatorisk, eller når den er planlagt. Der kan også konstateres uregelmæssigheder med hensyn til aflevering af driftsaffald fra skibe eller anmeldelse heraf som krævet i henhold til direktiv (EU) 2019/883 eller med hensyn til manglende overholdelse af kriterierne for anvendelse af rensningssystemer for udstødningsgas, der fungerer som emissionsreduktionsmetoder, jf. bilag II til direktiv (EU) 2016/802, samt oplysninger i forbindelse med en potentiel ulovlig udtømning af skibet, som er indhentet efter procedurerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF (11), herunder ethvert bevis for udtømning af olie eller andre overtrædelser af MARPOL 73/78, der er meddelt medlemsstaten, eller hændelser eller ulykker, som skibsføreren har indberettet, og alle andre oplysninger fra personer, der er involveret i skibets drift, herunder lodser.

(15)

Uregelmæssigheder eller oplysninger, der giver anledning til mistanke om, at en ulovlig udtømning har fundet sted, kan opdages under en havnestatskontrol. I så fald er en ny kontrol måske ikke nødvendig eller tilstrækkelig effektiv. Medlemsstaten kan snarere træffe andre passende foranstaltninger såsom at tilbageholde skibet, anlægge sag eller træffe afhjælpende foranstaltninger.

(16)

Nationale administrative og retslige myndigheder bør tage højde for alle relevante omstændigheder, herunder gentagne tilfælde af ulovlig forurening fra skibe, når de fastsætter det niveau af sanktioner, forureneren skal pålægges. Under hensyntagen til den forskelligartede karakter af de forurenende stoffer, der er omfattet af direktiv 2005/35/EF, og betydningen af en ensartet anvendelse af sanktioner i hele Unionen i betragtning af den regulerede adfærds grænseoverskridende karakter, kan yderligere tilnærmelse og effektivitet af sanktionsniveauerne fremmes ved at udveksle kriterier for fastsættelsen og anvendelsen af sanktioner for udtømning af forskellige forurenende stoffer. For at sikre en effektiv anvendelse af sanktioner og nå målene i nærværende direktiv er det afgørende at lette udvekslingen af erfaringer og bedste praksis mellem medlemsstaternes nationale kompetente myndigheder. På grundlag af den viden, der er opnået ved sådanne udvekslinger, kunne Kommissionen desuden foreslå mere specifikke retningslinjer, herunder for specifikke typer forurenende stoffer og følsomme områder, der giver anledning til bekymring.

(17)

Når en medlemsstat har mistanke om, at et skib, der frivilligt befinder sig i en havn eller ved en offshore-terminal, har foretaget eller ulovlig udtømning, bør en passende inspektion finde sted for at fastslå omstændighederne. Med henblik på at bistå medlemsstaterne med at opfylde deres forpligtelser i henhold til direktiv 2005/35/EF til at inspicere sådanne skibe er der i bilag I til direktiv 2005/35/EF fastsat en vejledende liste over uregelmæssigheder eller oplysninger, som de kompetente myndigheder skal tage høje for, når de fra sag til sag afgør, om et skib bør anses for at være mistænkt.

(18)

Ledsageforanstaltningerne vedrørende medlemsstaternes samarbejde og rapporteringsforpligtelser har hidtil ikke været tilstrækkelige til at muliggøre en fuldstændig analyse af, hvorvidt forurenerne bliver mødt med sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, og muliggøre, at tilstrækkelige data stilles til rådighed for Kommissionen med henblik på overvågning af gennemførelsen af direktiv 2005/35/EF. For at sikre, at direktiv 2005/35/EF håndhæves effektivt og ensartet, bør udveksling af oplysninger, erfaringer og bedste praksis lettes ved hjælp af forbedret samarbejde, samtidig med at det sikres, at tilstrækkelige data stilles til rådighed for Kommissionen, så den har mulighed for på passende vis at overvåge gennemførelsen af direktiv 2005/35/EF.

(19)

For at forbedre de oplysninger, der er nødvendige for en effektiv gennemførelse af dette direktiv, råder medlemsstaterne over relevante rapporteringsmekanismer såsom rapportering inden for rammerne af regionale havkonventioner og andre regionale samarbejdsordninger såsom Bonnoverenskomsten, Nordsønetværket af efterforskere og anklagere og netværket af anklagere vedrørende miljøkriminalitet i Østersøområdet.

(20)

Den eksisterende satellitbaserede »CleanSeaNet«-tjeneste, som underretter medlemsstaternes myndigheder om potentielle ulovlige udtømninger, bør forbedres, så den omfatter oplysninger om yderligere forurenende stoffer, som hører under anvendelsesområdet for direktiv 2005/35/EF. Oplysninger vedrørende potentielle eller faktiske udtømninger, som rapporteres af medlemsstaterne i overensstemmelse med direktiv 2005/35/EF og Unionens andre maritime sikkerhedsdatabaser, f.eks. Unionens maritime informationsudvekslingssystem (»SafeSeaNet«), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF, og inspektionsdatabasen (»THETIS«), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF, bør integreres og formidles i et brugervenligt elektronisk format til de nationale myndigheder, som er involveret i håndhævelseskæden, for at gøre det lettere for dem at reagere rettidigt på sådanne potentielle ulovlige udtømninger. Når sådanne oplysninger vedrører en faktisk eller potentiel udtømning af restprodukter fra rensningssystemer for udstødningsgasser fra et skib, bør de desuden formidles automatisk, f.eks. gennem det særlige modul i THETIS, der blev oprettet ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/253 (12) (»THETIS-EU«), for at bistå medlemsstaterne med håndhævelsesforanstaltninger, der træffes i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv (EU) 2016/802.

(21)

Med henblik på at sikre effektiv overvågning af direktivets gennemførelse i alle medlemsstater bør hver medlemsstat sikre en digital analyse af alle varslinger med høj pålidelighed inden for 66 måneder fra datoen for dette ændringsdirektivs ikrafttræden. Inden for denne tidsramme bør alle medlemsstater også angive, om de hvert år verificerer disse varslinger med høj pålidelighed, som CleanSeaNet sender, og bestræbe sig på at verificere mindst 25 % af disse varslinger med høj pålidelighed. I denne forbindelse forstås ved verifikation de kompetente myndigheders opfølgende foranstaltninger i forbindelse med en varsling fra CleanSeaNet for at fastslå, om den pågældende varsling svarer til en ulovlig udtømning. Hvis en medlemsstat ikke verificerer en varsling, bør den angive årsagerne til, at den ikke gør det.

(22)

»Varslinger med høj pålidelighed« bør forstås som en henvisning til »klasse A« CleanSeaNet-varslinger vedrørende detektion af potentielle udtømninger af forurenende stoffer i henhold til bilag I og II til MARPOL 73/78. Med hensyn til forurenende stoffer i henhold til andre bilag til MARPOL 73/78, som i øjeblikket ikke overvåges af CleanSeaNet, kan der på nuværende tidspunkt ikke etableres en tilgang med pålidelighedsniveauer. Kommissionen vil med bistand fra Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (»EMSA«) udvikle halvautomatisk kontrol af satellitbilleder af forurenende stoffer i henhold til andre bilag til MARPOL 73/78 for at gøre det muligt at fastslå deres pålidelighedsniveau. Verifikationsaktiviteterne kan omfatte mange foranstaltninger fra flere kompetente myndigheders side, f.eks. verifikation på stedet, sammenligning af satellitdetektion med de nationalt tilgængelige hjælpedata og havnestatskontroller.

(23)

Kompetente myndigheder bør give adgang til disse oplysninger til myndigheder fra andre medlemsstater, som har en interesse i dem i deres egenskab af havnestater for næste anløbshavn, kyststater, der kan blive påvirket af en potentiel udtømning, eller skibets flagstat, med henblik på at lette effektivt og rettidigt grænseoverskridende samarbejde, at minimere den administrative byrde ved håndhævelsesaktiviteter og i sidste ende effektivt at straffe lovovertrædere for overtrædelser af direktiv 2005/35/EF. Anvendelsen af nye teknologier såsom droner og teknikker til beslutningsstøtte såsom kunstig intelligens bør også fremmes.

(24)

Som led i evalueringen og revisionen af dette direktiv bør Kommissionen vurdere medlemsstaternes verifikationsprocenter og, hvis det er relevant, overveje at foreslå verifikationsprocenter, der er højere end fastsat i dette direktiv, på grundlag af den teknologiske udvikling og medlemsstaternes særlige omstændigheder og kapacitet.

(25)

Det bør anerkendes, at kystmedlemsstaternes forhold varierer betydeligt med hensyn til deres geografiske beliggenhed, størrelsen af de farvande, som de har jurisdiktion over, og tætheden af skibstrafikken samt deres ressourcer og omkostningseffektive adgang til tilgængelig teknologi og midler til at opdage, verificere og indsamle beviser for ulovlig udtømning.

(26)

Undergruppen om affald fra skibe, der blev oprettet under det europæiske forum for bæredygtig skibsfart, og som samlede en bred vifte af eksperter inden for forurening fra skibe og håndtering af affald fra skibe, blev opløst i december 2017 i lyset af påbegyndelsen af interinstitutionelle forhandlinger om direktiv (EU) 2019/883. Siden da har en midlertidig undergruppe leveret værdifuld vejledning og ekspertise til Kommissionen, og en tilsvarende ekspertgruppe bør oprettes med mandat til at udveksle erfaringer om anvendelsen af dette direktiv med henblik på at bistå medlemsstaterne med at opbygge deres kapacitet til at opdage og verificere forureningshændelser og sikre effektiv håndhævelse af direktiv 2005/35/EF.

(27)

Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed bør yde den nødvendige støtte til Kommissionen for at sikre gennemførelsen af dette direktiv.

(28)

Medlemsstaterne bør rapportere de oplysninger, der er nødvendige for at sikre passende overvågning af gennemførelsen af direktiv 2005/35/EF, til Kommissionen. For at begrænse den administrative byrde og bistå Kommissionen med at analysere de data, medlemsstaterne leverer, bør medlemsstaterne rapportere disse oplysninger ved hjælp af et særligt elektronisk rapporteringsværktøj, der er udviklet af Kommissionen. For så vidt som oplysningerne vedrører sanktioner, der er blevet pålagt eller involverer fysiske personer, skal sådanne oplysninger anonymiseres. Med henblik på at sikre, at de oplysninger, der rapporteres i overensstemmelse med direktiv 2005/35/EF, er sammenlignelige medlemsstaterne imellem, for så vidt angår type, og indsamles på grundlag af et harmoniseret elektronisk format og en harmoniseret procedure for rapportering, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (13).

(29)

For at bistå medlemsstaterne med udviklingen af deres kapacitet til effektiv håndhævelse af direktiv 2005/35/EF ved hjælp af de nationale administrative og retslige myndigheder bør Kommissionen med hjælp fra EMSA give medlemsstaterne vejledning og efteruddannelse vedrørende bl.a. bedste metoder og praksis for opdagelse, verifikation og indsamling af bevismateriale såvel som vejledning om den relevante reguleringsmæssige udvikling inden for rammerne af MARPOL 73/78 og om den tilgængelige teknologiske udvikling, herunder nye digitale værktøjer, med henblik på at lette effektive, omkostningseffektive og målrettede håndhævelsesaktiviteter.

(30)

For at øge offentlighedens bevidsthed om forurening, der stammer fra udtømning fra skibe, og for at forbedre miljøbeskyttelsen bør oplysninger fra medlemsstaterne om anvendelse af direktiv 2005/35/EF gøres offentligt tilgængelige ved hjælp af en oversigt, som skal dække hele Unionen og omfatte de oplysninger, der er anført i bilag II til direktiv 2005/35/EF. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF (14) har til formål at garantere retten til adgang til miljøoplysninger i medlemsstaterne i overensstemmelse med konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (15) (Århuskonventionen), som Unionen er part i. Kommissionen bør beskytte fortroligheden af de oplysninger, den modtager fra medlemsstaterne, uden at det berører direktiv 2003/4/EF.

(31)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 (16) fastsættes minimumsstandarder for indberetning af overtrædelser af EU-retten, herunder overtrædelser af direktiv 2005/35/EF, og for beskyttelse af personer, der indberetter sådanne overtrædelser. Medlemsstaterne bør navnlig sikre, at besætningsmedlemmer, som er omfattet af direktiv (EU) 2019/1937, og som indberetter faktiske eller potentielle ulovlige udtømninger, beskyttes, og får passende støtte og bistand, som fastsat i nævnte direktiv. Udover de eksisterende indberetningskanaler, der findes på nationalt plan, som reguleret i henhold til direktiv (EU) 2019/1937, bør Kommissionen stille en centraliseret ekstern, onlineindberetningskanal til rådighed til indberetning af faktiske eller potentielle udtømninger og fremsende sådanne indberetninger til den eller de berørte medlemsstater, som efterfølgende bør behandle disse indberetninger i overensstemmelse med direktiv (EU) 2019/1937, herunder når det drejer sig om bekræftelse af modtagelsen, passende feedback og opfølgning. EU-retten om beskyttelse af personoplysninger, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (17) og (EU) 2018/1725 (18), finder anvendelse, når personoplysninger behandles i forbindelse med nærværende direktiv. Kommissionen bør sikre, at fortroligheden af de indberettende personers identitet er beskyttet, herunder i givet fald ved at begrænse udøvelsen af visse databeskyttelsesrettigheder for de berørte personer, f.eks. enkeltpersoner, der er omfattet af indberetningen som deltagere i den potentielle ulovlige udtømning, jf. artikel 25, stk. 1, litra c) og h), og artikel 25, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1725, i det omfang og så længe, det er nødvendigt for at forebygge og afværge forsøg på at hindre indberetning, på at forhindre, vanskeliggøre eller forsinke opfølgningen på indberetninger, navnlig undersøgelser, eller på at finde frem til de indberettende personers identitet. Sådanne begrænsninger bør respektere kernen i de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og være nødvendige og forholdsmæssige foranstaltninger i et demokratisk samfund for at sikre vigtige mål af almen interesse i Unionen eller i en medlemsstat, herunder beskyttelse af den registrerede eller andres rettigheder og frihedsrettigheder.

(32)

I IMO finder der i øjeblikket drøftelser sted om nye miljøspørgsmål i forbindelse med international skibsfart, som medfører havforurening. Disse drøftelser kan resultere i nye bestemmelser i MARPOL 73/78, der lader andre typer forurenende stoffer være omfattet af konventionens anvendelsesområde, såsom plastaffald i havet og tab af plastgranulat. Ved en fremtidig revision bør det vurderes, hvilke muligheder der er for, hvis det er hensigtsmæssigt, at ændre anvendelsesområdet for direktiv 2005/35/EF med henblik på at sikre en ensartet og effektiv håndhævelsesordning såvel som pålæggelsen af afskrækkende sanktioner. I denne revision bør det også vurderes, hvordan satellitovervågningen af tabte containere, der potentielt indeholder skadelige stoffer, kan forbedres. Kommissionen bør også overveje samspillet mellem dette direktiv og anden relevant EU-lovgivning om havforurening, såsom Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF (19), direktiv (EU) 2016/802 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2881 (20), herunder om indberetning af overdreven undervandsstøj og om luftforurening såsom sodpartikler, partikler (PM), nitrogenoxid (NOx) og svovloxid (SOx), der skader biodiversiteten og de levende ressourcer i marine økosystemer, samt skaber farer for menneskers sundhed og forringer kvaliteten af brugen af havvand og bæredygtig anvendelse af havets goder og tjenester, hvilket hæmmer andre marine aktiviteter såsom fiskeri, turisme og fritidsaktiviteter i kystområder.

(33)

Medlemsstater uden direkte adgang til havet eller uden søhavne kan af disse geografiske årsager ikke anvende visse af dettes direktivs bestemmelser. For at undgå at pålægge disse medlemsstater en uforholdsmæssig stor administrativ byrde bør de ikke være forpligtet til at gennemføre og implementere nogle af bestemmelserne i dette direktiv.

(34)

Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad nås af medlemsstaterne på grund af den grænseoverskridende skade, som kan forårsages af de ulovlige udtømninger, der er omfattet af dette direktiv, og på grund af tilgængeligheden af sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, i hele Unionen for sådanne udtømninger, men kan på grund af omfanget og virkningen af de foreslåede foranstaltninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger, i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(35)

Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der er anerkendt i navnlig Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder beskyttelsen af personoplysninger, adgang til effektive retsmidler og til en retfærdig rettergang, uskyldsformodningen og retten til et forsvar, legalitetsprincippet og princippet om proportionalitet mellem lovovertrædelse og straf og samt retten til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange for samme lovovertrædelse. Dette direktiv søger at sikre fuld overholdelse af disse rettigheder og principper og bør gennemføres i overensstemmelse hermed.

(36)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav en udtalelse den 25. juli 2023.

(37)

Direktiv 2005/35/EF bør ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Titlen affattes således:

»Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/35/EF af 7. september 2005 om håndhævelse af internationale standarder for forurening fra skibe og om indførelse af administrative sanktioner for ulovlig forurening«.

2)

Artikel 1 affattes således:

3)

Artikel 2 affattes således:

4)

Artikel 4 affattes således:

5)

Artikel 5, 5a og 5b udgår.

6)

Artikel 6 affattes således:

7)

Artikel 8 affattes således:

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1203 af 11. april 2024 om strafferetlig beskyttelse af miljøet og om erstatning af direktiv 2008/99/EF og 2009/123/EF (EUT L, 2024/1203, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1203/oj).« "

8)

Artikel 8a, 8b og 8c udgår.

9)

Følgende artikel indsættes:

10)

Artikel 10 affattes således:

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF af 27. juni 2002 om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet og om ophævelse af Rådets direktiv 93/75/EØF (EFT L 208 af 5.8.2002, s. 10).« "

11)

Følgende artikler indsættes:

(*3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26)."

(*4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17)."

(*5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).« "

12)

Artikel 11 og 12 udgår.

13)

Følgende artikel indsættes:

14)

Artikel 13 affattes således:

(*6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2099/2002 af 5. november 2002 om oprettelse af et udvalg for sikkerhed til søs og forebyggelse af forurening fra skibe (USS) og om ændring af forordningerne om sikkerhed til søs og om forebyggelse af forurening fra skibe (EFT L 324 af 29.11.2002, s. 1)."

(*7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).« "

15)

Artikel 14 og 15 udgår.

16)

Artikel 16 affattes således:

17)

Bilaget erstattes af teksten i bilaget til nærværende direktiv.