BILAG

1.   INDLEDNING

Disse retningslinjer giver medlemsstaterne vejledning i, hvordan artikel 8, 9 og 10 i direktiv (EU) 2023/1791 skal fortolkes, når de gennemfører direktivet i deres nationale lovgivning. Retningslinjerne fokuserer på de nye elementer i direktiv (EU) 2023/1791 og supplerer dermed bilaget til henstilling (EU) 2019/1658, som fortsat finder anvendelse.

Ikke desto mindre henhører bindende fortolkning af EU-retten under Den Europæiske Unions Domstols enekompetence.

2.   LOVGIVNINGSMÆSSIG OG POLITISK KONTEKST

Artikel 8, 9 og 10 i direktiv (EU) 2023/1791 er tæt forbundne, eftersom medlemsstaterne skal sikre, at den krævede mængde kumulative energibesparelser i slutanvendelserne som fastsat i artikel 8 opnås enten ved at indføre ordninger for energispareforpligtelser i henhold til artikel 9 eller ved at gennemføre alternative politiktiltag i henhold til artikel 10 eller begge dele.

Derudover hænger artikel 8, 9 og 10 i direktiv (EU) 2023/1791 også sammen med følgende artikler i direktiv (EU) 2023/1791:

—	Artikel 2: Definition af vigtige begreber, f.eks. »energifattigdom«

—	Artikel 4: Gennemførelsen af energispareforpligtelsen vil bidrage til, at medlemsstaterne opfylder deres nationale bidrag til de overordnede energieffektivitetsmål for 2030

—

Artikel 24: En forpligtelse for medlemsstaterne til at gennemføre foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten og dertil knyttede forbruger- eller informationsforanstaltninger som en prioritet blandt personer, der er berørt af energifattigdom, sårbare kunder, personer i lavindkomsthusstande og, hvor det er relevant, personer, der bor i socialt boligbyggeri, for at afhjælpe energifattigdom

—	Artikel 30, stk. 14: Medlemsstaterne har mulighed for at fastsætte, at forpligtede parter kan opfylde deres forpligtelser i artikel 8, stk. 1 og 4, ved at yde et bidrag hvert år til den nationale energisparefond, der svarer til de investeringer, der er nødvendige for at opfylde disse forpligtelser

—	Bilag V: Fælles metoder til og principper for beregning af virkningen af ordninger for energispareforpligtelser eller andre politiktiltag i henhold til artikel 8, 9 og 10 og artikel 30, stk. 14.

3.   DEFINITIONER I DIREKTIV (EU) 2023/1791

Definitionerne af følgende begreber i artikel 2 i direktiv (EU) 2023/1791 er de mest relevante for fortolkningen af artikel 8, 9 og 10 i og bilag V til direktiv (EU) 2023/1791:

a)	»slutforbrug af energi« (artikel 2, nr. 6))

b)	»energibesparelser« (artikel 2, nr. 9))

c)	»forpligtet part« (artikel 2, nr. 19))

d)	»deltagende part« (artikel 2, nr. 21))

e)	»politiktiltag« (artikel 2, nr. 23))

f)	»individuel foranstaltning« (artikel 2, nr. 24)).

Det er vigtigt at understrege, at definitionen af »slutforbrug af energi« inden for rammerne af direktiv (EU) 2023/1791 er blevet revideret, hvilket kan have betydning for gennemførelsen af bestemmelserne i artikel 8, 9 og 10 og bilag V. Yderligere oplysninger findes i afsnit 4.2 i nærværende bilag.

4.   ÆNDREDE FORPLIGTELSER I HENHOLD TIL ARTIKEL 8 I DIREKTIV (EU) 2023/1791

4.1.   Ændringer af niveauet og beregningen af den krævede mængde kumulative energibesparelser i slutanvendelserne (artikel 8, stk. 1, litra b)), i direktiv (EU) 2023/1791)

Dette afsnit supplerer afsnit 2.1 i bilaget til henstilling (EU) 2019/1658.

Niveauet af kumulative energibesparelser i slutanvendelserne er øget, men beregningsprocessen er fortsat den samme:

—	Det første trin er at beregne energiforbruget i grundscenariet som det gennemsnitlige årlige slutforbrug af energi for årene 2016, 2017 og 2018 (se afsnit 4.2 i nærværende bilag om konsekvenserne af ændringen af definitionen af slutforbrug af energi i direktiv (EU) 2023/1791).

—	I andet trin anvendes satser for nye årlige besparelser på energiforbruget i grundscenariet, og besparelserne kumuleres i forpligtelsesperioden. Med direktiv (EU) 2023/1791 ændres disse satser fra 2024, som beskrevet i afsnit 4.1.1, 4.1.2 og 4.1.3 i nærværende bilag.

Fra perioden 2031-2040 og fremefter kan der være behov for et tredje trin i tilfælde af under- eller overopfyldelse af de krævede energibesparelser i den foregående periode (se afsnit 4.1.4).

4.1.1.   Minimumssatser for nye årlige energibesparelser

Direktiv (EU) 2023/1791 forhøjer satserne for de nye årlige energibesparelser, der kræves fra 2024 og fremefter, når den mængde kumulative besparelser, der er fastsat for 2021 til 2030 i artikel 8, stk. 1, litra b), i direktiv (EU) 2023/1791, beregnes. Disse satser fremgår af tabel 1 i nærværende bilag.

Medlemsstaterne kan benytte en anden beregningsmæssig tilgang, jf. artikel 8, stk. 1, fjerde afsnit, forudsat at den beregnede mængde kumulative besparelser for hele forpligtelsesperioden fra 2021 til 2030 som minimum svarer til den, der er beregnet ved hjælp af nedenstående formel. Hvis medlemsstaterne beslutter at benytte en anden beregningsmæssig tilgang, skal de meddele Kommissionen dette i ajourføringerne af deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, i deres efterfølgende integrerede nationale energi- og klimaplaner eller gennem bilateral kommunikation.

Tabel 1

Minimumssatser for nye årlige energibesparelser, der kræves i henhold til energispareforpligtelsen.

2021	2022	2023	2024	2025	2026	2027	2028	2029	2030
0,8 %	0,8 %	0,8 %	1,3 %	1,3 %	1,5 %	1,5 %	1,9 %	1,9 %	1,9 %
Bemærk: — Nye satser, der finder anvendelse fra 2024, er angivet med fed skrift. — Der gælder særlige satser for Cypern og Malta (se afsnit 4.1.2).

Tabel 2

Satser til beregning af den krævede mængde kumulative energibesparelser i slutanvendelserne for 2021-2030

Årlig besparelsesprocent opnået i: Andel af nye årlige besparelser som følge af foranstaltninger gennemført i:	2021	2022	2023	2024	2025	2026	2027	2028	2029	2030
2021	0,8 %	0,8 %	0,8 %	0,8 %	0,8 %	0,8 %	0,8 %	0,8 %	0,8 %	0,8 %
2022		0,8 %	0,8 %	0,8 %	0,8 %	0,8 %	0,8 %	0,8 %	0,8 %	0,8 %
2023			0,8 %	0,8 %	0,8 %	0,8 %	0,8 %	0,8 %	0,8 %	0,8 %
2024				1,3 %	1,3 %	1,3 %	1,3 %	1,3 %	1,3 %	1,3 %
2025					1,3 %	1,3 %	1,3 %	1,3 %	1,3 %	1,3 %
2026						1,5 %	1,5 %	1,5 %	1,5 %	1,5 %
2027							1,5 %	1,5 %	1,5 %	1,5 %
2028								1,9 %	1,9 %	1,9 %
2029									1,9 %	1,9 %
2030										1,9 %
Tilsvarende satser for de samlede årlige besparelser i hvert år	0,8 %	1,6 %	2,4 %	3,7 %	5,0 %	6,5 %	8,0 %	9,9 %	11,8 %	13,7 %
Bemærk: — Reviderede satser er angivet med fed skrift (og disse reviderede satser gælder for et ajourført grundscenario, se afsnit 4.2 om konsekvenserne af ændringen af definitionen af slutforbrug af energi). — Der gælder særlige satser for Cypern og Malta (se afsnit 4.1.2). — Hver række svarer til minimumssatsen for nye årlige energibesparelser som følge af foranstaltninger, der er gennemført i et givet år, idet det antages, at disse energibesparelser har en levetid, der som minimum løber frem til udgangen af perioden. — Hver kolonne svarer til den minimumssats for årlige energibesparelser, der skal opnås i et givet år. — Den sidste linje angiver de tilsvarende satser for de samlede årlige besparelser i hvert år, når de satser, der er anvendt til at beregne den krævede mængde kumulative besparelser i perioden 2021-2030, lægges sammen. Der er tale om en forenkling, der ikke tager højde for ændringen i grundscenariet fra 2024 (se afsnit 4.2).

4.1.2.   Undtagelse for Cypern og Malta

Som en undtagelse skal Malta og Cypern opnå en minimumssats på 0,45 % nye årlige besparelser fra 2024 til 2030. Direktiv 2012/27/EU omfattede allerede en undtagelse for disse to medlemsstater med en minimumssats for nye årlige besparelser på 0,24 %. Satsen på 0,24 % opretholdes kun for delperioden 2021-2023. Kommissionen henstiller, at Malta og Cypern anvender følgende formel til at ajourføre deres kumulative energibesparelseskrav.

Kumulative energibesparelser (2021-2030) (Malta og Cypern)	=	0,24 % x »det gamle« grundscenario x 27	+	0,45 % x »det nye« grundscenario x 28
Bemærk: Se afsnit 4.2 i nærværende bilag, hvori ændringen af grundscenariet fra 2024 forklares.

Cypern og Malta kan benytte en anden beregningsmæssig tilgang, forudsat at den beregnede mængde kumulative besparelser for hele forpligtelsesperioden fra 2021 til 2030 som minimum svarer til den, der er beregnet ved hjælp af ovenstående formel.

4.1.3.   Sats efter 2030 for nye årlige energibesparelser

I artikel 8, stk. 1, femte afsnit, i direktiv (EU) 2023/1791 præciseres det, at medlemsstaterne skal fortsætte med at opnå nye årlige besparelser i overensstemmelse med den besparelsesprocent, der er angivet i artikel 8, stk. 1, litra b), nr. iv), dvs. 1,9 %, for tiårsperioder efter 2030. Kommissionen bemærker, at de kumulative energibesparelser, der kræves for perioden 2031-2040, vil være de samme for alle medlemsstater:

Kumulative energibesparelser (2031-2040) = 1,9 % x grundscenariet x 55 = grundscenariet x 1,045

4.1.4.   Overførsel af eventuel under- eller overopfyldelse fra den foregående periode

For at tage højde for energibesparelserne i en given forpligtelsesperiode skal der iværksættes en individuel foranstaltning i perioden, som kun kan medføre energibesparelser indtil udgangen af samme forpligtelsesperiode.

I artikel 8, stk. 13, første afsnit, fastsættes det imidlertid, at hvis en medlemsstat ikke har opnået de krævede kumulative energibesparelser i slutanvendelserne ved udgangen af en forpligtelsesperiode, skal den opnå de udestående energibesparelser senest ved udgangen af den efterfølgende forpligtelsesperiode.

Uanset eventuelle retlige konsekvenser som følge af manglende opfyldelse af forpligtelsen skal de udestående energibesparelser lægges til den mængde energibesparelser, der kræves i den efterfølgende forpligtelsesperiode. I tilfælde af underopfyldelse i en given periode [n-1] beregnes den mængde kumulative energibesparelser, der kræves for den efterfølgende periode [n], som følger:

Tilpassede kumulative energibesparelser (perioden [n])

= kumulative energibesparelser (perioden [n]) + udestående energibesparelser (perioden [n-1])

I henhold til artikel 8, stk. 13, andet afsnit, har en medlemsstat, der har opnået kumulative energibesparelser i slutanvendelserne, som overstiger det krævede niveau ved udgangen af en forpligtelsesperiode, ret til at overføre op til 10 % af et sådant overskud til den efterfølgende forpligtelsesperiode, uden at forpligtelsen vedrørende mål hæves. Efter Kommissionens opfattelse kan dette i praksis gøres ved at trække den mængde, der skal overføres, fra den krævede mængde kumulative energibesparelser i den næste periode. Den mængde kumulative energibesparelser, der kræves for den efterfølgende periode [n], kan beregnes som følger:

Tilpassede kumulative energibesparelser (perioden [n])

= kumulative energibesparelser (perioden [n]) - overskydende energibesparelser, der kan tages i betragtning (perioden [n-1])

4.2.   Konsekvenser af ændringen af definitionen af slutforbrug af energi

Definitionen af slutforbrug af energi i artikel 2, nr. 6), i direktiv (EU) 2023/1791 er ændret (se også Kommissionens henstilling (EU) 2023/xxx af xxx 2023 om gennemførelse af artikel 4 i det omarbejdede direktiv om energieffektivitet). Med ændringen præciseres det, at:

—	energi leveret til transport omfatter energiforbruget i den internationale luftfart

—	anvendelsesområdet for slutforbrug af energi udtrykkeligt omfatter energi leveret til skovbrug og fiskeri (tidligere implicit omfattet af andre slutbrugersektorer)

—	dette anvendelsesområde ikke omfatter energiforbrug i forbindelse med international maritim bunkring og omgivelsesenergi (foruden udelukkelsen af leverancer til energiomdannelsessektoren og energisektoren som allerede nævnt i definitionen i artikel 2, nr. 3), i direktiv 2012/27/EU).

Energiforbruget i grundscenariet, dvs. det gennemsnitlige årlige slutforbrug af energi for 2016, 2017 og 2018, påvirkes af denne ændring af definitionen. Medlemsstaterne skal anvende denne nye definition, når de beregner de kumulative energibesparelser, der kræves for delperioden 2024-2030.

Dette betyder, at der bør anvendes forskellige grundscenarier til beregningen af de kumulative energibesparelser for 2021-2023 og 2024-2030, som illustreret i nedenstående formel:

Kumulative energibesparelser (2021-2030)

=

0,8 % x grundscenariet baseret på den gamle definition af FEC x 27

+

1,3% x grundscenariet baseret på den nye definition af FEC x 13 + 1,5% x grundscenariet baseret på den nye definition af FEC x 9 + 1,9% x grundscenariet baseret på den nye definition af FEC x 6

4.3.   Krav om at tage hensyn til og fremme VE-fællesskabers og borgerenergifællesskabers rolle (artikel 8, stk. 3, i direktiv (EU) 2023/1791)

Medlemsstaterne kan finde nyttige ressourcer vedrørende energifællesskaber i Kommissionens energifællesskabsregister (1) og i Kommissionens nye initiativ om »borgerledet renovering«  (2).

4.4.   Bekæmpelse af energifattigdom (artikel 8, stk. 3, i direktiv (EU) 2023/1791)

Artikel 8, stk. 3, i direktiv (EU) 2023/1791 pålægger medlemsstaterne at fastsætte og opnå en andel af den krævede mængde kumulative energibesparelser i slutanvendelserne blandt specifikke målgrupper, dvs. personer, der er berørt af energifattigdom, sårbare kunder, personer i lavindkomsthusstande og, hvor det er relevant, personer, der bor i socialt boligbyggeri. Tillæg V til bilaget til henstilling (EU) 2019/1658 indeholder eksempler på politiktiltag, som medlemsstaterne tidligere har gennemført med det formål at afhjælpe energifattigdom. Yderligere eksempler kan findes på webstedet for den samordnede indsats inden for rammerne af direktivet om energieffektivitet (3), hos rådgivningscenteret for energifattigdom (4) og i de ressourcer, der er udviklet af de forskellige europæiske projekter (5) med fokus på bekæmpelse af energifattigdom.

4.4.1.   Fastsættelse af andelen af energibesparelser i slutanvendelserne blandt målgrupperne

Andelen skal som minimum svare til den andel, der er fastsat ved hjælp af standardvalgmuligheden, som er beskrevet i punkt 4.4.1.1 i nærværende bilag. Hvis en medlemsstat ikke har opfyldt kravene for at anvende standardvalgmuligheden, skal andelen som minimum svare til den andel, der er fastsat ved hjælp af reservevalgmuligheden, som er beskrevet i punkt 4.4.1.2 i nærværende bilag. Denne andel anvendes på den krævede mængde kumulative energibesparelser i slutanvendelserne, jf. artikel 8, stk. 1, i direktiv (EU) 2023/1791 (se afsnit 4.1 i nærværende bilag).

4.4.1.1.   Standardvalgmulighed – anvendelse af andelen af husstande, der er berørt af energifattigdom, i den nationale energi- og klimaplan

Andelen af energibesparelser i slutanvendelserne blandt målgrupperne skal som minimum svare til andelen af husstande, der er berørt af energifattigdom, som vurderet i medlemsstaternes nationale energi- og klimaplaner eller ajourførte nationale energi- og klimaplaner, under hensyntagen til de fire indikatorer i reservevalgmuligheden nedenfor.

4.4.1.2.   Reservevalgmulighed – anvendelse af det aritmetiske gennemsnit af fire statistiske indikatorer

Andelen af energibesparelser i slutanvendelserne blandt målgrupperne skal som minimum svare til det aritmetiske gennemsnit af de fire indikatorer som beskrevet i 3 for år 2019 (se dataene i 4).

Tabel 3

Indikatorer i artikel 8, stk. 3, i direktiv (EU) 2023/1791 til fastsættelse af andelen for energifattigdom.

Betegnelse	Eurostats reference	Eurostats definition
Indikator a: manglende evne til at opvarme boligen tilstrækkeligt	SILC [ilc_mdes01] (6)	% af den samlede befolkning, der er i den tvungne situation ikke at kunne opvarme boligen tilstrækkeligt (7)
Indikator b: restancer med betaling af forsyningsregninger	SILC, [ilc_mdes07] (8)	% af den samlede befolkning, der er i restance med betalingen af forsyningsregninger, og som giver udtryk for en tvungen mangel på evne til at betale deres forsyningsregninger til tiden på grund af finansielle vanskeligheder (9)
Indikator c: det totale antal borgere, der bor i en bolig med utæt tag, fugtige vægge, gulve eller fundament eller råd i vinduesrammer eller gulve	SILC [ilc_mdho01] (9)	% af den samlede befolkning, der bor i en bolig med utæt tag, fugtige vægge/gulve eller fugtigt fundament eller råd i vinduesrammer eller gulve (10)
Indikator d: andel af borgere i fattigdomsrisiko	SILC and ECHP surveys [ilc_li02] (11)	andelen af befolkningen, hvis ækvivalerede disponible indkomst (efter sociale overførsler) ligger under fattigdomsrisikotærsklen, som er fastsat til 60 % af den nationale medianækvivalerede indkomst efter sociale overførsler (12)

Der foreligger data for alle indikatorer for alle medlemsstater for 2019. Tabel 4 viser dataene og det aritmetiske gennemsnit for hver medlemsstat.

Tabel 4

Minimumsandel af den krævede mængde kumulative energibesparelser i slutanvendelserne, der skal opnås blandt prioriterede grupper, på grundlag af indikatorerne i artikel 8, stk. 3, i direktiv (EU) 2023/1791.

Land	Indikator a	Indikator b	Indikator c	Indikator d	Gennemsnit
Østrig	1,80 %	2,40 %	9,40 %	13,30 %	6,73 %
Belgien	3,90 %	4,10 %	16,70 %	14,80 %	9,88 %
Bulgarien	30,10 %	27,60 %	11,60 %	22,60 %	22,98 %
Kroatien	6,60 %	14,80 %	10,20 %	18,30 %	12,48 %
Cypern	21,00 %	10,40 %	31,10 %	14,70 %	19,30 %
Tjekkiet	2,80 %	1,80 %	7,30 %	10,10 %	5,50 %
Danmark	2,80 %	3,60 %	14,90 %	12,50 %	8,45 %
Estland	2,50 %	7,20 %	13,80 %	21,70 %	11,30 %
Finland	1,80 %	7,80 %	4,10 %	11,60 %	6,33 %
Frankrig	6,20 %	5,60 %	11,50 %	13,60 %	9,23 %
Tyskland	2,50 %	2,20 %	12,00 %	14,80 %	7,88 %
Grækenland	17,90 %	32,50 %	12,50 %	17,90 %	20,20 %
Ungarn	5,40 %	10,20 %	22,30 %	12,30 %	12,55 %
Irland	4,90 %	8,90 %	12,50 %	13,10 %	9,85 %
Italien	11,10 %	4,50 %	14,00 %	20,10 %	12,43 %
Letland	8,00 %	8,70 %	19,30 %	22,90 %	14,73 %
Litauen	26,70 %	7,50 %	14,00 %	20,60 %	17,20 %
Luxembourg	2,40 %	2,40 %	15,40 %	17,50 %	9,43 %
Malta	7,80 %	6,50 %	7,60 %	17,10 %	9,75 %
Nederlandene	3,00 %	1,50 %	14,70 %	13,20 %	8,10 %
Polen	4,20 %	5,80 %	10,80 %	15,40 %	9,05 %
Portugal	18,90 %	4,30 %	24,40 %	17,20 %	16,20 %
Rumænien	9,30 %	13,70 %	9,40 %	23,80 %	14,05 %
Slovakiet	7,80 %	8,40 %	5,70 %	11,90 %	8,45 %
Slovenien	2,30 %	11,20 %	20,60 %	12,00 %	11,53 %
Spanien	7,50 %	6,50 %	14,70 %	20,70 %	12,35 %
Sverige	1,90 %	2,30 %	7,00 %	17,10 %	7,08 %
Kilde: Data fra Eurostat (se links for hver indikator i tabel 3).

4.4.2.   Definition af målgruppe(r)

Begrebet »personer, der er berørt af energifattigdom« er knyttet til definitionen af energifattigdom i artikel 2, nr. 52), i direktiv (EU) 2023/1791, som henviser til den relevante nationale kontekst. Efter Kommissionens opfattelse giver dette hver enkelt medlemsstat mulighed for at vedtage sin egen juridiske definition af energifattige husstande.

Begrebet »sårbare kunder« er behandlet i artikel 28, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 (13).

Begrebet sårbare kunder kan omfatte indkomstniveau, andelen af energiudgifter i disponibel indkomst, boligers energieffektivitet, kritisk afhængighed af elektrisk udstyr af sundhedsmæssige årsager, alder eller andre kriterier.

Samme artikel pålægger medlemsstaterne at definere begrebet sårbare kunder. Denne definition bør finde anvendelse i forbindelse med bestemmelserne i artikel 8, stk. 3, i direktiv (EU) 2023/1791.

Begrebet »personer i lavindkomsthusstande« er ikke defineret i EU-retten. Kommissionen bemærker imidlertid, at der i indikatoren for andelen af borgere i fattigdomsrisiko i artikel 8, stk. 3, i direktiv (EU) 2023/1791 henvises til tærsklen på 60 % af den nationale medianækvivalerede indkomst efter sociale overførsler. Denne tærskel bør derfor anvendes til at definere gruppen af »personer i lavindkomsthusstande« i forbindelse med artikel 8, stk. 3, i direktiv (EU) 2023/1791, medmindre anvendelsen af en anden national definition kan begrundes (f.eks. med udgangspunkt i kriterierne for berettigelse til bestemte sociale ydelser).

Begrebet »socialt boligbyggeri« er ikke defineret i EU-retten, men er defineret i OECD's politiske notat fra 2020 som lejeboliger, der udbydes til under markedsprisen, og som er målrettede og tildeles efter specifikke regler såsom et konstateret behov eller ventelister. Ikke desto mindre kan der konstateres forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til definition, størrelse, anvendelsesområde, finansiering, målgruppe og udbydertype (f.eks. offentlige, private eller almennyttige enheder, enheder med et begrænset gevinstformål, andelsselskaber eller en kombination af disse). Definitionen af socialt boligbyggeri i medlemsstaterne har udviklet sig over tid sammen med ændringer i de politiske tilgange til skiftende markedsforhold. I nogle medlemsstater bruges en anden terminologi for socialt boligbyggeri, f.eks. »boliger til beskeden husleje« i Frankrig, »almene boliger« eller »sociale boliger« i Danmark, »boligfremme« i Tyskland, »boligbyggeri med begrænset gevinstformål« eller »folkeboliger« i Østrig, »beskyttede boliger« i Spanien, »almennyttigt boligbyggeri« i Sverige osv. Afhængigt af medlemsstaten kan terminologien henvise til udlejerens retlige status, huslejeordningen, finansieringsmetoden eller målgruppen (14). De medlemsstater, der er villige til at lade anvendelsesområdet for artikel 8, stk. 3, i direktiv (EU) 2023/1791 omfatte personer, der bor i socialt boligbyggeri, bør fastlægge en national definition af socialt boligbyggeri.

Medlemsstaterne skal sikre, at der blandt de i artikel 8, stk. 3, i direktiv (EU) 2023/1791 nævnte målgrupper som minimum opnås de kumulative energibesparelser, der er fastsat efter punkt 4.4.1.1 eller 4.4.1.2 i nærværende bilag. Besparelserne skal opnås kollektivt blandt målgrupperne og ikke i hver enkelt gruppe.

I denne forbindelse bør medlemsstaterne tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for hver gruppe eller undergruppe, og skræddersy politiktiltagene herefter. F.eks. står husstande i den øvre del af lavindkomstgruppen og de mest sårbare husholdninger måske ikke over for de samme vanskeligheder.

Hvis de energibesparelser, der indberettes med henblik på artikel 8, stk. 3, i direktiv (EU) 2023/1791, følger af politiktiltag, som ikke udelukkende er rettet mod en målgruppe eller målgrupper, der er udvalgt blandt målgrupperne i artikel 8, stk. 3, skal medlemsstaterne redegøre for, hvordan andelen af energibesparelser, der er opnået blandt disse målgrupper, er beregnet, og hvordan den overvåges i de samlede indberettede energibesparelser, der følger af disse politiktiltag. Redegørelsen skal indgå i meddelelsen af politiktiltaget i overensstemmelse med punkt 5, litra g), i bilag V til direktiv (EU) 2023/1791. Efter Kommissionens opfattelse kan der anvendes specifikke kriterier (f.eks. indkomsttærskel, berettigelse til sociale ydelser eller boligens energiklasse før indgreb) til at vurdere, om bestemmelser, der fokuserer på afhjælpning af energifattigdom (f.eks. højere tilskudssatser eller supplerende nulrentelån) kan tages i betragtning. Overvågningen af gennemførelsen af disse bestemmelser gør det muligt at indkredse de indgreb og deraf følgende energibesparelser, der kan medregnes i bekæmpelsen af energifattigdom. En anden tilgang kan være, at organisationer, der er i direkte kontakt med de prioriterede grupper (f.eks. sociale organer, lokale myndigheder, NGO'er eller velgørenhedsorganisationer), får mandat til at hjælpe husstandene med at søge om økonomiske hjælp eller anden støtte. Disse organisationer kan derefter overvåge de indgreb, der kan medregnes i bekæmpelsen af energifattigdom.

4.5.   Undgåelse og afbødning af ugunstige virkninger (artikel 8, stk. 3, i direktiv (EU) 2023/1791)

Kommissionen mener, at der bør skelnes mellem mindst tre typer ugunstige virkninger som omhandlet i artikel 8, stk. 3, i direktiv (EU) 2023/1791.

Den første type ugunstige virkning er, når et politiktiltag fører til en stigning i energipriserne (f.eks. ordninger for energispareforpligtelser eller energiafgifter, se også afsnit 7.9.2 om fordelingsmæssige virkninger), som ikke opvejes af forbedringer af energieffektiviteten, der reducerer energiomkostningerne. Dette kan øge risikoen for, at husstande rammes af energifattigdom. En sådan ugunstig virkning kan undgås eller afbødes ved at sikre, at de grupper, for hvilke de højere energipriser kan udgøre en stor risiko, vil drage fordel af politiktiltaget (eller af supplerende afbødende foranstaltninger), der som minimum opvejer virkningen af højere energipriser. I den forbindelse skal medlemsstaterne i henhold til artikel 8, stk. 3, i direktiv (EU) 2023/1791 gøre bedst mulig brug af offentlig finansiering, herunder finansieringsfaciliteter etableret på EU-plan, og indtægter fra kvoter i emissionshandelssystemet (ETS).

Den anden type ugunstige virkninger består af ikkeøkonomiske bivirkninger, der kan have indvirkning på husstandenes levevilkår og sundhed. F.eks. tages der i renoveringsprogrammer måske ikke tilstrækkelig højde for ventilation, hvilket kan føre til luftvejssygdomme. Dette kan undgås, ved at der i udformningen af politiktiltaget tages hensyn til indeluftens kvalitet og miljøvirkninger.

Den tredje type ugunstige virkninger vedrører andre økonomiske bivirkninger, f.eks. en stigning i prisen på energieffektive løsninger. Dette kan gøre det vanskeligere for slutkunder med færre finansielle midler at have råd til sådanne løsninger. Disse ugunstige virkninger kan undgås eller afbødes gennem indførelse af specifikke bestemmelser eller supplerende foranstaltninger (f.eks. frivillige aftaler med detailhandlere eller installatører eller mere fordelagtige betingelser for de prioriterede målgrupper).

Analyser af og redegørelser for, hvordan ugunstige virkninger er blevet vurderet, og hvordan de undgås eller afbødes, skal medtages i meddelelsen af politiktiltagene, jf. punkt 5, litra i), i bilag V til direktiv (EU) 2023/1791.

4.6.   Bidrag fra artikel 8 til artikel 4 (artikel 8, stk. 14, litra b), i direktiv (EU) 2023/1791)

Formålet med artikel 8, stk. 1, i direktiv (EU) 2023/1791 er at give yderligere energibesparelser end dem, der følger af anden obligatorisk EU-lovgivning, jf. bilag V, punkt 2. Medlemsstaterne skal derfor redegøre for, hvordan politiktiltag i henhold til artikel 8 i direktiv (EU) 2023/1791 skal give energibesparelser, der ellers ikke ville blive udnyttet, og dermed bidrage til, at medlemsstaterne når deres nationale bidrag i henhold til nævnte direktivs artikel 4. I denne vurdering bør følgende punkter tages i betragtning:

—

Ændringer i slutforbruget af energi kan skyldes flere faktorer, herunder forbedringer af energieffektiviteten. Metoder såsom dekompositionsanalyse kan anvendes til at adskille forbedringer af energieffektiviteten fra variationer som følge af andre faktorer (f.eks. vejrforhold eller økonomisk aktivitet).

—	Forbedringer af energieffektiviteten kan være forbundet med energibesparelser efter artikel 8, stk. 1, men kan også skyldes andre politikker (f.eks. andre retligt bindende EU-retsakter) og ikkepolitiske virkninger.

—

Forbedringer af energieffektiviteten efter artikel 8, stk. 1, kan medføre indirekte reboundeffekter (stigninger i forbruget af energitjenester som følge af økonomisk vækst, der stimuleres af en mere effektiv ressourceanvendelse, eller af uventede begivenheder såsom covid-19-krisen eller prischok), som der ikke vil blive taget hensyn til i energibesparelsesberegningerne i henhold til artikel 8, stk. 1.

—

Forbedringer af energieffektiviteten efter artikel 8, stk. 1, i direktiv (EU) 2023/1791 blandt målgrupperne i nævnte direktivs artikel 8, stk. 3, (se afsnit 4.4 i nærværende bilag), vil sandsynligvis føre til direkte reboundeffekter (dvs. at en del af forbedringen af energieffektiviteten benyttes til at forbedre den termiske komfort til et rimeligt niveau i stedet for at reducere energiforbruget). Energibesparelser, der indberettes med henblik på artikel 8, stk. 3, i direktiv (EU) 2023/1791, vil således ikke (fuldt ud) give tilsvarende reduktioner af energiforbruget i forbindelse med nævnte direktivs artikel 4 (se afsnit 7.1 i nærværende bilag).

Denne vurdering giver input, som er en hjælp for Kommissionen i overvågningen af, om medlemsstaterne er på rette kurs med hensyn til at opnå deres nationale bidrag i henhold til artikel 4 i direktiv (EU) 2023/1791, og, hvis dette ikke er tilfældet, vurderingen af, i hvilket omfang forskellen kan skyldes underopfyldelse eller overvurdering af energibesparelserne efter nævnte direktivs artikel 8, stk. 1.

Det første vurderingsniveau er at overvåge tendenserne i slutforbruget af energi (artikel 4 i direktiv (EU) 2023/1791) og de indberettede energibesparelser (artikel 8 i nævnte direktiv) for at se, om de er konsekvente og på rette kurs i forhold til de aktuelle mål. På andet vurderingsniveau kan der derefter ses på forklaringerne på de observerede ændringer eller mangler, f.eks. ved hjælp af følgende tilgange:

—

Vurderingen af medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at nå deres energieffektivitetsbidrag, jf. artikel 4, stk. 6, i direktiv (EU) 2023/1791, kan anvendes som en analysemæssig kilde til vurdering af politikker og foranstaltninger, der falder ind under anvendelsesområdet for nævnte direktivs artikel 8.

—	Der kan benyttes en dekompositionsanalyse, en økonometrisk analyse eller andre top-down-metoder til at forklare ændringerne i slutforbruget af energi eller energiintensiteten og forskellene i forhold til den forventede tendens (artikel 4 i direktiv (EU) 2023/1791 om overvågning).

—

Der kan foretages en sammenligning af de opnåede og de forventede resultater for at fastslå, om politiktiltagenes resultater er for høje eller for lave (f.eks. deltagelse eller antal foranstaltninger), og dette vil gøre det muligt at overvåge de politiktiltag, der er indberettet i henhold til artikel 8 i direktiv (EU) 2023/1791.

—	Der kan foretages en gennemgang af resultaterne af overvågningen og kontrollen for at afdække mulige kilder til over- eller undervurdering af energibesparelserne.

I denne vurdering bør det prioriteres at forbedre nøjagtigheden af skøn over besparelser i henhold til artikel 8, stk. 1, i direktiv (EU) 2023/1791 gennem evalueringsundersøgelser.

Jo flere uoverensstemmelser, der er konstateret mellem de tendenser, der overvåges i forbindelse med artikel 4 og 8 i direktiv (EU) 2023/1791, og/eller jo større forskellene mellem de overvågede tendenser og forløbskurverne frem mod målene for den aktuelle forpligtelsesperiode er, desto mere dybdegående bør ovennævnte vurderinger være.

4.7.   Politiktiltags kvalificering (artikel 8, stk. 14, litra c))

Punkt 5 i bilag V til direktiv (EU) 2023/1791 og bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (15) indeholder en fortegnelse over de oplysninger, som medlemsstaterne skal give, når de meddeler politiktiltag i henhold til artikel 8 i direktiv (EU) 2023/1791. Den krævede korte beskrivelse af politiktiltaget kan henvise til lovteksten eller andre officielle oplysninger, der er offentligt tilgængelige, og som beskriver målene for politiktiltaget. Når opnåelse af energibesparelser i slutanvendelserne ikke udtrykkeligt nævnes i politiktiltagets officielle mål, bør der gives yderligere begrundelser, f.eks. ved at redegøre for, hvordan politiktiltaget fremmer energieffektivitetsforanstaltninger, der er omfattet af artikel 8, stk. 1, i direktiv (EU) 2023/1791, eller hvordan de endelige energibesparelser påvises. Begrundelsen kan også bestå af en beskrivelse af politiktiltagets indgrebslogik, hvilket kan være med til at påvise dets væsentlighed (se også tillæg IX til bilaget til henstilling (EU) 2019/1658).

5.   FORPLIGTELSER I FORBINDELSE MED REVISIONEN AF ARTIKEL 9 OM ORDNINGER FOR ENERGISPAREFORPLIGTELSER

Der findes vejledning om udformning, gennemførelse og dokumentation af ordninger for energispareforpligtelser i afsnit 4.1 i og tillæg II til bilaget til henstilling (EU) 2019/1658, da disse bestemmelser ikke er ændret i forhold til direktiv 2012/27/EU.

De mest relevante tilføjelser eller ændringer i artikel 9 i direktiv (EU) 2023/1791 (i forhold til artikel 7a i direktiv 2012/27/EU) er opført her:

—	Ny artikel 9, stk. 2: Medlemsstaterne har ret til at udpege en offentlig gennemførelsesmyndighed til at administrere ordninger for energispareforpligtelser

—	Tilføjelse i artikel 9, stk. 3: Forpligtede parter kan omfatte transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører (bemærk: energidistributører var allerede omfattet som mulige forpligtede parter)

—	Ny artikel 9, stk. 5, 6 og 7: Medlemsstaterne har ret til at kræve, at ordninger for energispareforpligtelser opnår energibesparelser blandt prioriterede målgrupper som krævet i henhold til artikel 8, stk. 3

—	Ajourføring i artikel 9, stk. 8: Henvisningen for nedre brændværdier er nu bilag VI til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 (16), og henvisningen for primærenergifaktorer er artikel 31 i direktiv (EU) 2023/1791. Hvis der anvendes andre konverteringsfaktorer, skal dette begrundes

—

Ny artikel 9, stk. 10: Krav om at give oplysninger i de nationale energi- og klimastatusrapporter om de måle-, kontrol- og verifikationssystemer, der er indført, herunder de anvendte metoder, de afdækkede problemer, og hvordan de er håndteret. Hvis ordningerne for energispareforpligtelser indberettes som en del af en politikpakke, se da afsnit 6.1 i nærværende bilag om vejledning i indberetning af energibesparelser fra en politikpakke

—	Artikel 9, stk. 9, omhandler samspillet mellem ordninger for energispareforpligtelser og EU's emissionshandelssystem, jf. afsnit 7.6.1 i nærværende bilag.

6.   FORPLIGTELSER I FORBINDELSE MED REVISIONEN AF ARTIKEL 10 OM ALTERNATIVE POLITIKTILTAG

Der findes vejledning om udformning, gennemførelse og dokumentation af alternative politiktiltag i afsnit 4.2 i og tillæg III til bilaget til henstilling (EU) 2019/1658.

Direktiv (EU) 2023/1791 indeholder to tilføjelser i forhold til artikel 7b i direktiv 2012/27/EU.

Den første er artikel 10, stk. 3, som svarer til artikel 9, stk. 10, for ordninger for energispareforpligtelser, og som pålægger medlemsstaterne at give oplysninger i de nationale energi- og klimastatusrapporter om de måle-, kontrol- og verifikationssystemer, der er indført, herunder, men ikke kun, oplysninger om de anvendte metoder, de afdækkede problemer, og hvordan de er håndteret. Dette supplerer den eksisterende bestemmelse i bilag V, punkt 3, litra e), om gennemsigtighed, som oplægger medlemsstaterne at offentliggøre oplysninger om energibesparelser i årlige rapporter.

Den anden er artikel 10, stk. 4, om nødvendigheden af at påvise beskatningsforanstaltningers effektivitet og er behandlet i afsnittet nedenfor.

6.1.   Måling, kontrol og verifikation i forbindelse med indberetning af en politikpakke

Indberetningen i henhold til artikel 8 i direktiv (EU) 2023/1791 handler primært om rapportering af de opnåede resultater for hvert politiktiltag. Dette gør det lettere at dokumentere væsentlighed (se også tillæg IX til bilaget til henstilling (EU) 2019/1658 om væsentlighed). Medlemsstaterne kan anvende en pakke af politiktiltag rettet mod samme sektor og typer af individuelle foranstaltninger (f.eks. et program for energirådgivning eller en finansieringsordning).

Den første mulighed med hensyn til at indberette energibesparelser som følge af en politikpakke er at indberette pakken, som var der tale om et enkelt politiktiltag:

—

enten ved at udvælge det vigtigste politiktiltag fra politikpakken og kun indberette besparelser fra dette politiktiltag. Derved undgås risikoen for, at overlappende politiktiltag medregnes to gange, og kun det indberettede politiktiltag bør meddeles og dokumenteres i overensstemmelse med kravene i bilag V

—

eller ved at indberette politikpakken som et politiktiltag. I så tilfælde bør det i meddelelsen og dokumentationen vedrørende politikpakken navnlig præciseres, hvordan der er sikret væsentlighed, hvordan gennemførelsen af de individuelle foranstaltninger, der følger af politikpakken, overvåges, og hvordan dobbelttælling af den enkelte individuelle foranstaltning undgås eller korrigeres.

En anden mulighed er at indberette de politiktiltag, der indgår i pakken, særskilt. Hvert politiktiltag meddeles og dokumenteres derefter, og der bør redegøres for proceduren for at undgå eller korrigere dobbelttælling. Proceduren kan f.eks. være:

—

Anvendelse af en central database over identifikatorer for de enkelte foranstaltninger (f.eks. adresser eller ID-numre for elmålerne) for at kontrollere for dobbelttælling. I disse tilfælde bør de energibesparelser, der indberettes for hvert politiktiltag i henhold til artikel 8 i direktiv (EU) 2023/1791, korrigeres for at fjerne energibesparelser, der ville blive medregnet flere gange.

—	Fastsættelse af regler for fordelingen af energibesparelser blandt de indberettede politiktiltag (f.eks. efter andelen af ydet finansiering).

Kravene i bilag V til direktiv (EU) 2023/1791 gælder for politikpakker som for enkeltstående politiktiltag.

6.2.   Beskatningsforanstaltninger (påvisning af effektivitet) (artikel 10, stk. 4, i direktiv (EU) 2023/1791)

Dette afsnit supplerer afsnit 4.2.8 om energi- eller CO2-afgifter i bilaget til henstilling (EU) 2019/1658.

De nye krav, der er indført ved artikel 10, stk. 4, i direktiv (EU) 2023/1791 om påvisning af beskatningsforanstaltningers effektivitet, svarer til væsentlighedskravet i punkt 3, litra h), i bilag V til nævnte direktiv for ordninger for energispareforpligtelser og alternative politiktiltag, således at alle politiktiltag behandles ens.

Når medlemsstaterne meddeler en beskatningsforanstaltning med henblik på artikel 8 i direktiv (EU) 2023/1791, skal de redegøre for, hvordan der i udformningen og gennemførelsen af beskatningsforanstaltningen sikres en passende virkningsmekanisme.

Dette kan f.eks. gøres ved at redegøre for, hvordan skatteprocenten er blevet fastsat, og hvorfor der er foretaget ændringer over tid (hvis det er relevant), med angivelse af om begrundelsen for en given ændring rent faktisk er at fremkalde en adfærdsændring eller mindske byrden for forbrugerne på grund af prisstigninger eller lignende eksterne forhold med henblik på at opnå energibesparelser. Det bør også beskrives, hvordan det sikres, at alle forbrugere har mulighed for at ændre deres adfærd, herunder lavindkomsthusstande eller forbrugere i en situation med skæve incitamentsfordelinger. Dette kan f.eks. gøres ved at redegøre for, hvordan ledsageforanstaltninger supplerer den indførte beskatningsforanstaltning.

For yderligere forklaringer se da også afsnit 7.9 i nærværende bilag om bestemmelse af energibesparelser som følge af beskatningsforanstaltninger.

7.   FORPLIGTELSER I FORBINDELSE MED REVISIONEN AF BILAG V

7.1.   Beregning af energibesparelser med henblik på artikel 8, stk. 3, i direktiv (EU) 2023/1791 (andel for energifattigdom)

I punkt 1, litra d), i bilag V til direktiv (EU) 2023/1791 præciseres det, at medlemsstaterne ved beregningen af energibesparelser med henblik på artikel 8, stk. 3, kan foretage et skøn over disse energibesparelser på grundlag af tekniske vurderinger »ved hjælp af standardiserede betingelser eller parametre for beboelses- og varmekomfort såsom parametre defineret i nationale bygningsforskrifter.«

Forbedringer af energieffektiviteten i boliger, der bebos af målgrupperne i artikel 8, stk. 3, i direktiv (EU) 2023/1791, fører muligvis ikke til de samme reduktioner af slutforbruget af energi, som hvis de samme foranstaltninger blev gennemført blandt ikkeenergifattige husstande. Det vil sandsynligvis være tilfældet i situationer med materielle afsavn (f.eks. manglende evne til at opvarme boligen tilstrækkeligt) før energieffektivitetsforanstaltningerne, idet energiforbruget før energieffektivitetsforanstaltningerne kan være lavere, end hvad der estimeres med standardantagelser, f.eks. i energiattester. F.eks. kan indendørstemperaturen være lavere end antaget i bygningsreglementet, nogle rum er måske ikke opvarmede eller er kun opvarmede nogle få timer om dagen osv. Et sådant lavere energiforbrug i forhold til standardantagelserne kaldes en preboundeffekt I disse situationer kan forbedringer af energieffektiviteten anvendes til at opnå en rimelig termisk komfort (f.eks. ved at sætte termostaten til en højere temperatur end før, opvarme bestemte rum i flere timer om dagen osv.).

Dette fænomen med højere energitjenester (i dette tilfælde større komfort) i stedet for et reduceret energiforbrug kaldes generelt en direkte reboundeffekt. Normalt bør der tages hensyn til begge effekter (prebound og rebound) ved beregningen af energibesparelser, der indberettes i henhold til artikel 8, stk. 1. Det betyder, at de beregnede energibesparelser som følge af foranstaltninger, der er gennemført blandt de prioriterede grupper i artikel 8, stk. 3, i direktiv (EU) 2023/1791, kan være små, hvilket giver et paradoks i forhold til formålet med bestemmelsen.

I punkt 1, litra d), i bilag V til direktiv (EU) 2023/1791 anerkendes det, at reboundeffekten i disse særlige situationer kan være en positiv virkning af politiktiltagene, når den bidrager til at afhjælpe energifattigdom, idet husstandene sættes i stand til at opnå en rimelig termisk komfort i overensstemmelse med definitionen af energifattigdom i nævnte direktivs artikel 2, nr. 52), hvor der henvises til »grundlæggende niveauer og ordentlige leve- og sundhedsstandarder«.

Det er grunden til, at det i denne bestemmelse også kræves, at medlemsstaterne redegør for »den måde, som komfort betragtes på i forbindelse med tiltag i bygninger,« i meddelelsen af de beregningsmetoder, der er anvendt for de politiktiltag, der er indberettet i henhold til artikel 8. Når en del af eller alle forbedringerne af energieffektiviteten anvendes til at opnå et komfortniveau, der betragtes som »rimeligt«, kan de medregnes som energibesparelser i henhold til artikel 8. Den del af forbedringerne af energieffektiviteten, der vil blive anvendt til at opnå en komfort ud over en rimelig standard, skal betragtes som en reboundeffekt og korrigeres i energibesparelsesberegningerne.

En rimelig standard for termisk komfort kan f.eks. fastlægges ud fra de antagelser om beboernes adfærd, der anvendes i bygningsreglementet, eller de beregningsmetoder, der er fastsat for energiattester, der udarbejdes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU (17).

7.2.   Dokumentation for målet om opnåelse af energibesparelser i slutanvendelserne og dokumentation for, at energibesparelser følger af politiktiltag (punkt 2, litra a), i bilag V til direktiv (EU) 2023/1791)

I henhold til punkt 2, litra a), i bilag V til direktiv (EU) 2023/1791 skal medlemsstaterne:

1)	dokumentere, at et af målene med de politiktiltag, der indberettes i henhold til artikel 8, stk. 1, er at opnå energibesparelser i slutanvendelserne, og

2)	dokumentere, at de indberettede energibesparelser følger af et politiktiltag.

Dette supplerer bestemmelserne om væsentlighed og additionalitet i direktiv 2012/27/EU og i artikel 8, stk. 14, litra c), i direktiv (EU) 2023/1791 om politiktagenes kvalificering (se afsnit 4.7 i nærværende bilag). Der findes vejledning om væsentlighed og additionalitet i tillæg IX og XI til bilaget til henstilling (EU) 2019/1658.

Kravet om dokumentation kan også give den yderligere begrundelse, der er nødvendig, hvis politikmålene ikke udtrykkeligt omfatter opnåelse af energibesparelser i slutanvendelserne. Eksempler på behørig begrundelse omfatter redegørelser for:

—

hvordan et incitament er udformet med henblik på at sikre dets udløsende virkning, og hvordan anvendelsen af incitamentet overvåges (f.eks. ved at vurdere viljen til at betale for at fastsætte passende tilskudssatser eller ved at anvende en onlineplatform til at registrere de foranstaltninger, der er omfattet af et incitament)

—

hvordan en frivillig aftale er udformet med henblik på at sikre, at engagementet fører til handling (f.eks. ved hjælp af incitamenter og sanktioner, der er tilstrækkelig slagkraftige, eller præstationskrav om at gå videre end »business as usual«), og hvordan virkningerne af den frivillige aftale overvåges (f.eks. gennem årlige rapporter fra de deltagende parter og kontrol foretaget af den offentlige gennemførelsesmyndighed eller en tredjepart)

—

hvordan en adfærdsregulerende foranstaltning er udformet med henblik på at sikre, at oplysning fører til adfærdsændringer (f.eks. gennem skræddersyet information og regelmæssig feedback eller ved hjælp af pilotforsøg til at finde frem til de mest effektive tilgange), og hvordan virkningerne af den adfærdsregulerende foranstaltning påvises (f.eks. med randomiserede kontrolforsøg)

—	hvordan en beskatningsforanstaltning er udformet med henblik på at sikre dens energibesparende virkning (se også afsnit 6.2 om påvisning af beskatningsforanstaltningers effektivitet).

7.3.   Undtagelser (punkt 2, litra c), i bilag V til direktiv (EU) 2023/1791)

7.3.1.   Artikel 9 i direktiv 2010/31/EU

I henhold til punkt 2, litra c), i bilag V til direktiv (EU) 2023/1791 omfatter undtagelsen for besparelser i forbindelse med renovering af eksisterende bygninger (18) besparelser, som følger af gennemførelsen af minimumsstandarder for energimæssig ydeevne i bygninger i overensstemmelse med direktiv 2010/31/EU, forudsat at væsentlighedskriteriet i punkt 3, litra h), i bilag V til direktiv (EU) 2023/1791 er opfyldt. Dette er en undtagelse fra additionalitetsprincippet, dvs. at besparelser som følge af gennemførelsen af obligatorisk EU-lovgivning ikke skal medregnes som energibesparelser med henblik på artikel 8, stk. 1, i direktiv (EU) 2023/1791.

Der bør lægges særlig vægt på at undgå dobbelttælling af energibesparelser, som følger af gennemførelsen af minimumsstandarder for energimæssig ydeevne i bygninger og andre politiktiltag til støtte for bygningsrenovering, som f.eks. tilskudsprogrammer og ordninger for energispareforpligtelser. Bygningsrenoveringer, der foretages for at leve op til nationale minimumsstandarder for energimæssig ydeevne, kan give energibesparelser, der kan medregnes i opfyldelsen af medlemsstatens energispareforpligtelse. Bygningsrenoveringer, der foretages for at leve op til nationale minimumsstandarder for energimæssig ydeevne, og som støttes gennem et tilskudsprogram, kan også give energibesparelser, der kan medregnes, men bør for at undgå dobbelttælling kun indberettes én gang.

7.3.2.   Artikel 5 og 6 i direktiv (EU) 2023/1791 (bestemmelser vedrørende den offentlige sektor)

I henhold til punkt 2, litra c), i bilag V til direktiv (EU) 2023/1791 kan medlemsstaterne med henblik på nævnte direktivs artikel 8 medregne energibesparelser, der følger af foranstaltninger, der fremmer forbedringer af energieffektiviteten i den offentlige sektor i medfør af nævnte direktivs artikel 5 og 6, forudsat at de opfylder kravene i bilag V til direktivet. F.eks. kan renovering af en offentlig bygning give energibesparelser, som medregnes i opfyldelsen af medlemsstatens energispareforpligtelse og samtidig bidrager til opfyldelsen af medlemsstatens forpligtelser for den offentlige sektor.

7.4.   Nødbestemmelser (punkt 2, litra d), i bilag V til direktiv (EU) 2023/1791)

I punkt 2, litra d), i bilag V til direktiv (EU) 2023/1791 præciseres det, at foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten, der har til formål at reducere gasefterspørgslen med 15 % i perioden fra august 2022 til marts 2023 (19), efterfølgende forlænget frem til marts 2024 (20) og reducere bruttoelforbruget i spidsbelastningstimer i perioden fra december 2022 til marts 2023 med mindst 5 % i gennemsnit pr. time (21), kan medregnes i opfyldelsen af medlemsstaternes energispareforpligtelser.

Denne bestemmelse begrænser politiktiltags kvalificering til at kunne tages i betragtning som foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten, idet energibesparelser som følge af rationerings- eller begrænsningsforanstaltninger, der ikke forbedrer energieffektiviteten, udtrykkeligt er udelukket. Begreberne »rationeringsforanstaltninger« og »begrænsningsforanstaltninger« er hverken defineret i direktiv (EU) 2023/1791 eller anden EU-lovgivning. I denne forbindelse bør de betragtes som foranstaltninger, der midlertidigt begrænser den mængde energi, der leveres til forbrugerne, f.eks. gennem krav om – eller incitamenter til – at en industriel forbruger reducerer sit energiforbrug ved at afbryde en produktionsproces, eller ved at detailforbrugerne anmodes om at undgå at forbruge energi i bestemte perioder. Rationerings- og begrænsningsforanstaltninger kan også være foranstaltninger, der indirekte påvirker energiforbruget, f.eks. ved at begrænse butikkers eller offentlige tjenesters åbningstider eller -dage.

7.5.   Indsatsfordeling (punkt 2, litra e), i bilag V til direktiv (EU) 2023/1791)

I punkt 2, litra e), i bilag V til direktiv (EU) 2023/1791 præciseres det, at politiktiltag med henblik på energieffektivisering, der både sparer energi og reducerer emissionerne inden for anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 (22), kan give energibesparelser, der kan medregnes i opfyldelsen af energispareforpligtelsen, forudsat at de er i overensstemmelse med de øvrige bestemmelser i bilag V til direktiv (EU) 2023/1791. Denne præcisering ændrer ikke på, hvorvidt politiktiltagene er kvalificerede eller ej, og ændrer heller ikke den måde, energibesparelserne beregnes på, i forhold til det tidligere direktiv.

7.6.   Samspil med EU ETS (punkt 2, litra f), i bilag V til direktiv (EU) 2023/1791)

7.6.1.   Præcisering af additionalitet i forhold til EU ETS og anvendelsen på nye sektorer

I punkt 2, litra f), i bilag V til direktiv (EU) 2023/1791 præciseres det, at energibesparelser som følge af politiktiltag med henblik på energieffektivitet i sektorer, der er omfattet af EU's emissionshandelssystemer, kan medregnes, forudsat at de er i overensstemmelse med reglerne i bilag V om beregning af energibesparelser (herunder udelukkelsen af fossile brændsler, se afsnit 7.7 i nærværende bilag). Det betyder, at energibesparelser fra brændsler, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/959 (23) (dvs. det nye EU ETS i bygningssektoren, transportsektoren og industrisektoren), kan behandles på samme måde som energibesparelser fra elektricitet i disse sektorer samt brændsler i store industrianlæg, der er omfattet af det eksisterende EU ETS, dvs. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (24).

Emissionshandelssystemer kan øge prisen på energi, hvilket igen har indvirkning på investerings- og forbrugsadfærden, og dette skal der tages hensyn til for at sikre additionaliteten og væsentligheden af energibesparelser som følge af politiktiltag med henblik på energieffektivisering. F.eks. i følgende tilfælde:

—

Når medlemsstaterne udformer programmer i industrisektoren, kan de fastsætte minimumskrav om tilbagebetaling på f.eks. mindst tre år. Hvis energipriserne stiger i forbindelse med støtte af energieffektivitetsforanstaltninger i industrisektoren, vil dette automatisk reducere tilbagebetalingsperioden for energieffektivitetsforanstaltningerne, hvilket potentielt vil udelukke nogle af foranstaltningerne fra politisk støtte

—

Når medlemsstaterne evaluerer virkningen af et adfærdsregulerende politiktiltag, kan de vurdere virkningen af ændringer i energipriserne, herunder ændringer som følge af ETS, på energiforbruget ved hjælp af skøn over priselasticitet. Denne virkning kan derefter modregnes i de observerede ændringer i energiforbruget. Ved hjælp af randomiserede kontrolforsøg kan der automatisk tages hensyn til ændringer i energipriserne, forudsat at de samme priser gælder for personer, der er berørt, og personer, der ikke berørt, af politiktiltaget. Yderligere oplysninger om beregning af energibesparelser som følge af adfærdsregulerende tiltag findes i tillæg VI til bilaget til henstilling (EU) 2019/1658.

Den nye artikel 30e i direktiv 2003/87/EF giver medlemsstaterne mulighed for indtil 2030 at undtage regulerede enheder fra forpligtelsen til at returnere kvoter i de sektorer, der er omfattet af det nye EU ETS, forudsat at de i perioden fra 2027 til 2030 er underlagt en national kulstofafgift med en afgiftssats, der er mindst lige så høj som den gennemsnitlige auktionspris. Hvis en medlemsstat har valgt at gøre brug af denne undtagelse, kan energibesparelser som følge af nationale beskatningsforanstaltninger, der er omfattet af EU ETS, kun medregnes, hvis afgiftssatsen var højere end den gennemsnitlige auktionspris, og kun for så vidt angår forskellen mellem afgiftssatsen og auktionsprisen.

Navnlig gælder følgende:

—	Energibesparelser skal ikke medregnes fra energieffektivitetsforanstaltninger i EU ETS-anlæg, hvis der ikke findes nationale politiktiltag, der kan tages i betragtning i henhold til artikel 8 i direktiv (EU) 2023/1791.

—

Ligeledes skal energibesparelser ikke medregnes fra energieffektivitetsforanstaltninger, der skyldes stigningen i prisen på elektricitet som følge af EU ETS (og med udvidelsen af emissionshandelen stigninger i priserne på andre endelige energiprodukter), hvis der ikke findes nationale politiktiltag.

—

Energibesparelser kan medregnes, hvis der findes et nationalt politiktiltag. F.eks. kan ordninger for hvide attester, frivillige aftaler og tilskudsprogrammer støtte energieffektivitetsforanstaltninger i EU ETS-anlæg, undtagen i tilfælde, hvor anlæggene modtager gratistildeling af EU ETS-kvoter og er forpligtet i henhold til artikel 11 i direktiv (EU) 2023/1791 (se afsnit 7.6.2 i nærværende bilag).

—

Ligeledes kan elbesparelser, f.eks. som følge af nationale politiktiltag til støtte for udbredelsen af energieffektive elapparater, medregnes, og det samme gælder energibesparelser som følge af nationale politiktiltag vedrørende brændstoffer/brændsler, der er omfattet af udvidelsen af emissionshandelen, forudsat at de er i overensstemmelse med bestemmelserne om udelukkelse af energibesparelser fra fossile brændstoffer (se afsnit 7.7 i nærværende bilag).

—

Energibesparelser som følge af nationale beskatningsforanstaltninger kan medregnes, hvis der ikke er gjort brug af undtagelsen fra udvidelsen af EU ETS (artikel 30e i direktiv 2003/87/EF). Hvis der er gjort brug af undtagelsen, kan kun forskellen mellem afgiftssatsen og den gennemsnitlige auktionspris anvendes til at vurdere, hvilke energibesparelser der kan tages i betragtning.

—	Når medlemsstaterne udformer nationale politiktiltag og vurderer deres energibesparelser, skal de tage hensyn til EU ETS' indvirkning på priserne på energibærere for at sikre, at principperne om additionalitet og væsentlighed er overholdt.

I punkt 2, litra f), i bilag V til direktiv (EU) 2023/1791 og direktivets artikel 9, stk. 9, fastsættes det også, at hvis en enhed er en forpligtet part ifølge en national ordning for energispareforpligtelser i henhold til nævnte direktivs artikel 9 og i henhold til EU ETS for bygninger og vejtransport, skal overvågnings- og kontrolsystemet sikre, at der tages hensyn til den CO2-pris, der videregives ved frigivelse af brændsel og brændstof til forbrug, ved beregningen og indberetningen af energibesparelserne som følge af enhedens energibesparelsesforanstaltninger.

Disse bestemmelser fremhæver et krav vedrørende EU ETS for bygninger og vejtransport, som også skal anvendes på anden EU-lovgivning, jf. punkt 2, litra b), i bilag V til direktiv (EU) 2023/1791, nemlig at energibesparelserne påviseligt skal supplere de besparelser, som under alle omstændigheder ville være fremkommet uden de forpligtede, deltagende eller bemyndigede parters eller offentlige gennemførelsesmyndigheders aktiviteter.

Da forpligtede parter overvælter omkostningerne ved at købe EU ETS-kvoter, vil energipriserne være højere end uden EU ETS, hvilket påvirker energiforbruget og -efterspørgslen. Videregivelsen af CO2-prisen i EU ETS for brændsler og brændstoffer til bygninger og vejtransport vil øge energipriserne på samme måde, som når CO2-prisen videregives i EU ETS for energisektoren, hvilket påvirker prisen på elektricitet. Det samme gælder anvendelsen af minimumsafgiftssatser i henhold til Rådets direktiv 2003/96/EF (25) for flere brændsler eller brændstoffer. I alle disse tilfælde skal de højere energipriser, der følger af EU-lovgivningen, tages i betragtning ved vurderingen af additionaliteten af nationale politiktiltag, der sparer energi. I praksis bør medlemsstaterne overveje, om stigningen i prisen på energi betyder, at bestemte energieffektivitetsforanstaltninger vil finde sted uden det nationale politiktiltag. Hvis det er tilfældet, kan de pågældende energibesparelser ikke medregnes med henblik på artikel 8 i direktiv (EU) 2023/1791.

7.6.2.   Ikkeadditionalitet af energibesparelser i forbindelse med adgang til gratistildeling af EU ETS-kvoter

I henhold til punkt 2, litra f), i bilag V til direktiv (EU) 2023/1791 kan medlemsstaterne kun medregne energibesparelser, der går videre end gennemførelsen af tiltag, der er knyttet til tildeling af gratis kvoter i henhold til EU ETS-direktivet.

Af artikel 10a i EU ETS-direktivet fremgår følgende: »Hvis et anlæg er omfattet af forpligtelsen til at foretage energisyn eller gennemføre et certificeret energiledelsessystem i henhold til [artikel 11 i direktivet om energieffektivitet], og hvis anbefalingerne i synsrapporten eller i det certificerede energiledelsessystem ikke gennemføres, nedsættes mængden af gratistildeling med 20 %, medmindre tilbagebetalingstiden for de relevante investeringer overstiger tre år, eller medmindre omkostningerne ved disse investeringer er uforholdsmæssige. Mængden af gratistildelinger må ikke reduceres, hvis en driftsleder påviser, at den har gennemført andre foranstaltninger, der fører til reduktioner af drivhusgasemissionerne svarende til dem, der anbefales i synsrapporten eller af det certificerede energiledelsessystem for det pågældende anlæg.«

Punkt 2, litra f), i bilag V til direktiv (EU) 2023/1791 udelukker udtrykkeligt energibesparelser som følge af tiltag, som driftsledere af industrianlæg skal gøre for at modtage deres fulde tildeling af gratis EU ETS-kvoter (26). De berørte anlæg er begrænset til dem, der er omfattet af artikel 11 i direktiv (EU) 2023/1791. De berørte energibesparelser er dem, der anbefales i synsrapporten eller det certificerede energiledelsessystem, medmindre:

1)	tilbagebetalingstiden overstiger tre år

2)	investeringsomkostningerne er uforholdsmæssige, eller

3)	der er gennemført en foranstaltning, der fører til tilsvarende reduktioner af drivhusgasemissionerne, f.eks. anvendelse af kulstoffattige gasser i en industriel proces.

I sidste ende er det op til de regulerende myndigheder, der er ansvarlige for tildeling af gratis EU ETS-kvoter, at vurdere, om tilbagebetalingstiden overstiger tre år, om investeringsomkostningerne er uforholdsmæssige, eller om der er opnået tilsvarende reduktioner af drivhusgasemissionerne. Medlemsstaterne bør sikre, at tilsynsmyndighederne kun indberetter energibesparelser, der går videre end gennemførelsen af de foranstaltninger, der er nødvendige for, at anlæggene kan modtage deres fulde tildeling af gratis kvoter.

7.7.   Udelukkelse af fossile brændsler

Punkt 2, litra h), i), j) og m), i bilag V til direktiv (EU) 2023/1791 indfører begrænsninger for, om energibesparelser og politiktiltag vedrørende teknologier, hvori direkte forbrænding af fossile brændsler indgår, kan tages i betragtning med henblik på energispareforpligtelsen (27).

Figur 1 viser en vejledning i, hvordan det kan vurderes, om energibesparelser i forbindelse med anvendelsen af teknologier, hvori direkte forbrænding af fossile brændsler indgår, kan medregnes med henblik på artikel 8, 9 og 10 og artikel 28, stk. 11, i direktiv (EU) 2023/1791. Figuren indeholder to test: først for at se, politiktiltaget kan tages i betragtning, og derefter for at se, om de energibesparelser, der følger af tiltaget, kan tages i betragtning.

Figur 1

Kvalificering af energibesparelser som følge af politiktiltag vedrørende anvendelse af teknologi baseret på fossile brændsler  (28)

I betragtning 65 i direktiv (EU) 2023/1791 præciseres det, at disse bestemmelser finder anvendelse i tilfælde, hvor medlemsstaterne støtter udbredelsen af effektive teknologier baseret på fossile brændsler (som f.eks. kedler til fossile brændsler eller køretøjer, der kører på benzin) eller en tidlig udskiftning af en sådan teknologi med lignende produkter. Dette betyder efter Kommissionens opfattelse, at:

—	begrænsningen finder ikke anvendelse på indirekte anvendelse af fossile brændsler, f.eks. hvis en bygning er blevet isoleret, og forbruget af fossile brændsler dermed reduceres, eller hvis den elektricitet, der anvendes til at drive nyt udstyr, er produceret ved hjælp af fossile brændsler

—	politiktiltag rettet mod adfærdsmæssige eller organisatoriske ændringer for at reducere forbruget af fossile brændsler i eksisterende anlæg eller udstyr, som f.eks. ordninger for miljøvenlig kørsel eller fremme af samkørsel, fortsat kan tages i betragtning

—

politiktiltag, der har til formål at forbedre effektiviteten af eksisterende udstyr, kan tages i betragtning, hvis de ikke indebærer yderligere kapitalinvesteringer i udstyr. F.eks. kan politikker, der fremmer anvendelsen af lavere fremløbstemperaturer i den eksisterende bestand af kedler til fossile brændsler, tages i betragtning, men politikker, der finansierer opgraderinger af motorer, der anvender fossile brændsler, kan ikke tages i betragtning.

Hvis et politiktiltag blev iværksat, inden begrænsningerne fandt anvendelse, kan det give besparelser indtil udgangen af perioden. F.eks. hvis en tilskudsordning støttede installation af kedler til fossilt brændsel i januar 2023, kan medlemsstaten medregne energibesparelser fra det pågældende anlæg i op til otte år (2023-2030), forudsat at andre betingelser i bilag V er opfyldt.

Dette afsnit og direktiv (EU) 2023/1791 berører ikke medlemsstaternes forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 (29) om opstilling af rammer for energimærkning, særlig artikel 7, stk. 2, eller bestemmelsen om udfasning af incitamenter til installation af kedler, der drives af fossile brændsler, i bygninger, i artikel 15 i forslaget til omarbejdning af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (30). Hvis denne bestemmelse i forslaget til omarbejdning af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne bliver vedtaget, skal den tages i betragtning i forbindelse med energispareforpligtelsen i henhold til artikel 8 i direktiv (EU) 2023/1791.

7.7.1.   Kvalificering af politiktiltag

I henhold til punkt 2, litra h), nr. i), i bilag V til direktiv (EU) 2023/1791 kan politiktiltag »vedrørende teknologier, hvori direkte forbrænding af fossile brændsler indgår, og som er gennemført for nylig fra og med den 1. januar 2026 « ikke tages i betragtning. Dette vil være tilfældet, selv om et sådant politiktiltag også giver energibesparelser fra teknologier, der ikke er baseret på fossile brændsler. Efter Kommissionens opfattelse skal »gennemført for nylig« forstås sådan, at begrænsningen finder anvendelse på nye politiktiltag og eksisterende politiktiltag, der går ind i en ny gennemførelsescyklus. F.eks. hvis en tilskudsordning afhænger af en årlig budgetbeslutning, vil begrænsningen først finde anvendelse fra datoen for tildelingen af det nye budget, selv om dette sker efter den 1. januar 2026.

I henhold til punkt 2, litra h), nr. ii), i bilag V til direktiv (EU) 2023/1791 kan politiktiltag, »der yder støtte til teknologier, hvori direkte forbrænding af fossile brændsler indgår, i beboelsesejendomme fra og med den 1. januar 2026 «, ikke tages i betragtning. Efter Kommissionens opfattelse skal dette forstås sådan, at i boligsektoren finder kvalificeringsbegrænsningen anvendelse fra den 1. januar 2026 og fremefter, uanset om politiktiltaget er »gennemført for nylig« eller ej. F.eks. vil en tilskudsordning ikke kunne tages i betragtning fra den 1. januar 2026, hvis mindst én af dens foranstaltninger fremmer installation af varmesystemer baseret på fossile brændsler i boligsektoren, selv om en ny gennemførelsescyklus endnu ikke er påbegyndt.

7.7.2.   Medregning af energibesparelser fra kvalificerede politiktiltag

I henhold til punkt 2, litra i), i bilag V til direktiv (EU) 2023/1791 kan energibesparelser som følge af politiktiltag vedrørende anvendelse af direkte forbrænding af fossilt brændsel/fossile brændsler ikke tages i betragtning, hvis politiktiltagene er »gennemført for nylig« fra og med den 1. januar 2024. Denne dato optræder også i punkt 2, litra m), i bilag V. Kommissionen mener, at dette også gælder for foranstaltninger, der følger af politiktiltag, der er »gennemført for nylig«, selv om beregningsmetoden blev indført før starten på den nye gennemførelsesperiode.

For politiktiltag, der fremmer kombinationer af teknologier, kan andelen af energibesparelser i forbindelse med teknologier, hvori forbrænding af fossile brændsler indgår, ikke tages i betragtning fra og med den 1. januar 2024. Fra 2026 og fremefter vil et tiltags »blandede« karakter (dvs. inklusive støtte af teknologi, hvori direkte anvendelse af fossile brændsler indgår) betyde, at hele politiktiltaget ikke kan tages i betragtning, så denne udfordring i forbindelse med medregningen vil ikke længere opstå.

Energibesparelser som følge af teknologier, hvori direkte forbrænding af fossile brændsler indgår, der forbedrer energieffektiviteten i energiintensive virksomheder i industrisektoren, er omfattet af en særlig undtagelse i punkt 2, litra j), i bilag V til direktiv (EU) 2023/1791. Disse energibesparelser kan kun komme i betragtning, hvis de opfylder en række betingelser, der er anført i bestemmelsen. Undtagelsen er betinget af, at det i energisynet dokumenteres, at der i det pågældende anvendelsestilfælde i den energiintensive sektor ikke er noget teknisk gennemførligt alternativ end den direkte anvendelse af fossile brændsler (f.eks. hvis en meget høj temperatur er nødvendig for den industrielle proces). Resultaterne af synet bør også bekræfte, at teknologien vedrørende direkte forbrænding af fossile brændsler i forbindelse med undtagelsen ikke øger den mængde energi, der er behov for, eller anlæggets kapacitet, at teknologien er i overensstemmelse med den seneste tilsvarende EU-lovgivning om emissionsnormer, og at den forhindrer teknologiske fastlåsningseffekter ved at sikre fremtidig kompatibilitet med klimaneutrale alternative ikkefossile brændsler og teknologier. Desuden bør der på grundlag af resultatet af synet udarbejdes en gennemførelsesplan, der omfatter alle anbefalede foranstaltninger med en tilbagebetalingstid på fem år eller derunder.

7.8.   Bestemmelser til støtte for solvarmeteknologier

I punkt 2, litra l), i bilag V til direktiv (EU) 2023/1791 præciseres det, at »den varme, der produceres af solvarmeteknologier fra solstråling, kan udelukkes fra deres energiforbrug i slutanvendelserne«. Denne bestemmelse er i overensstemmelse med den måde, hvorpå omgivende varme tages i betragtning i forbindelse med varmepumper, og det sikres derfor, at begge teknologier, solvarme og varmepumper, behandles ens.

Det varme vand, der produceres i et solvarmeanlæg, kan ikke bidrage til energiforsyningen i det overordnede energisystem. Energiefterspørgslen på energisystemniveau reduceres derfor af solvarmeanlægget. Derfor kan den varme, der produceres ved hjælp af solvarmeteknologi, medregnes i beregningen af energibesparelser i slutanvendelserne i forbindelse med en given slutanvendelse (f.eks. varmt brugsvand).

De energibesparelser fra solvarmeanlæg, der kan tages i betragtning, omfatter kun mængden af energi til en given slutanvendelse, ikke til hele varmeproduktionen i solvarmeanlægget.

Elektricitet produceret ved hjælp af fotovoltaiske solcellepaneler på stedet kan ikke medregnes som energibesparelser i slutanvendelserne i forbindelse med artikel 8 i direktiv (EU) 2023/1791. Præciseringen i punkt 2, litra l), i bilag V til direktiv (EU) 2023/1791 er specifik for harmoniseringen af reglerne for enheder, der producerer varme (varmepumper og solvarmeteknologier). Den omfatter ikke tilfælde af elektricitet, der er produceret på stedet, også fordi fokus i artikel 8, stk. 1, i direktiv (EU) 2023/1791 er på energibesparelser i slutanvendelserne, og fotovoltaisk solenergi reducerer ikke energiforbruget i slutanvendelserne. Fotovoltaisk solenergi ændrer kilden til elektriciteten, men reducerer ikke elforbruget til apparater, belysning, elektriske køretøjer eller andre slutanvendelser.

7.9.   Bestemmelse af energibesparelser fra beskatningsforanstaltninger

7.9.1.   Anvendelse af elasticiteter og overlap med andre politiktiltag og anden EU-lovgivning

I tillæg IV til bilaget til henstilling (EU) 2019/1658 findes der allerede vejledning om kravene i punkt 4, litra a), b) og c), i bilag V til direktiv (EU) 2023/1791 med hensyn til beregningen af energibesparelser fra beskatningsforanstaltninger. Disse krav blev suppleret med nye eller reviderede krav i punkt 4, litra b), d) og f), i bilag V til direktiv (EU) 2023/1791, som behandles i dette afsnit, og med et nyt punkt 4, litra e), i bilag V til direktiv (EU) 2023/1791, som behandles i næste afsnit.

Bestemmelserne i punkt 4 i bilag V til direktiv (EU) 2023/1791 om metoden for og anvendelsen af elasticiteter til beregning af energibesparelser fra beskatningsforanstaltninger er blevet revideret for at præcisere og understrege følgende:

—

Der kun bør anvendes kortsigtede elasticiteter ved vurderingen af energibesparelser som følge af beskatningsforanstaltninger, der kan være omfattet af artikel 8, stk. 1, i direktiv (EU) 2023/1791 (nyt punkt 4, litra d), i bilag V); langsigtede elasticiteter bør ikke anvendes til dette formål, medmindre det kan begrundes, hvordan dobbelttælling af energibesparelser som følge af anden EU-lovgivning og andre politiktiltag, der er indberettet i henhold til artikel 8, stk. 1, i direktiv (EU) 2023/1791, er blevet undgået eller korrigeret (revideret punkt 4, litra b), i bilag V).

—

Den anden EU-lovgivning, der skal tages i betragtning i forbindelse med risikoen for overlap og dobbelttælling, omfatter under alle omstændigheder den lovgivning, der er omhandlet i punkt 2, litra f), i bilag V til direktiv (EU) 2023/1791 (dvs. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/631 (31) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF (32)) og i punkt 4, litra a) og f), i bilag V til direktiv (EU) 2023/1791 (henholdsvis direktiv 2003/96/EF og Rådets direktiv 2006/112/EF (33) og direktiv (EU) 2023/959).

—	De kortsigtede elasticiteter, der anvendes i beregningerne, skal finde anvendelse på den medlemsstat, der indberetter energibesparelserne, og begrundes med ledsagende undersøgelser fra et uafhængigt institut (revideret punkt 4, litra b), i bilag V til direktiv (EU) 2023/1791).

Formålet med disse bestemmelser er at sikre, at der ikke sker dobbelttælling, når der anvendes elasticiteter til at anslå energibesparelser. Et eksempel på et skattemæssigt politiktiltag, hvor både kort- og langsigtede elasticiteter kan anvendes til at anslå energibesparelser, kan være, hvis der er taget højde for alle overlappende politiktiltag eller krav på både EU- og medlemsstatsplan. Det vil sige, at der tages højde for den minimumsafgiftssats, der kræves i henhold til direktiv 2003/96/EF, og at der tages højde for andre politiktiltag, der påvirker investeringsbeslutningerne og de deraf følgende energibesparelser. Centrale politiktiltag på EU-plan omfatter miljøvenligt design, nye CO2-regler for køretøjer og direktivet om energieffektivitet. På medlemsstatsniveau kan overlappende politiktiltag omfatte bl.a. ordninger for energispareforpligtelser, tilskudsprogrammer og frivillige aftaler. Hvis skattemæssige politiktiltag overlapper med andre indberettede politiktiltag, der påvirker investeringsbeslutninger, bør medlemsstaterne kun anvende kortsigtede elasticitetsskøn til at beregne virkningen af beskatningsforanstaltningen. Langsigtede elasticitetsskøn bør kun anvendes, hvis der ikke indberettes besparelser for de overlappende nationale politiktiltag. På denne måde undgås dobbelttælling.

Yderligere vejledning om disse punkter i forbindelse med vurderingen af energibesparelser som følge af beskatningsforanstaltninger og beregningen af kortsigtede elasticiteter i forbindelse med artikel 8 i direktiv (EU) 2023/1791 findes i tillæg IV til bilaget til henstilling (EU) 2019/1658.

Det skal også bemærkes, at medlemsstaterne i henhold til punkt 3.3, litra f), i bilag III til forordning (EU) 2018/1999 skal fremlægge oplysninger om deres beregningsmetode, herunder hvilke priselasticiteter de har anvendt, og hvordan disse er blevet fastlagt, jf. punkt 4 i bilag V til direktiv (EU) 2023/1791. Derfor skal de nye krav, der er fremhævet i dette afsnit i bilaget, også omhandles i oplysningerne og begrundelserne i medlemsstaternes meddelelser og indberetninger.

7.9.2.   Fordelingsmæssige virkninger og afbødning heraf

Punkt 4 i bilag V til direktiv (EU) 2023/1791 er suppleret med et nyt litra e), der pålægger medlemsstaterne at fastslå de fordelingsmæssige virkninger af beskatning og tilsvarende foranstaltninger for målgrupperne i nævnte direktivs artikel 8, stk. 3. Medlemsstaterne pålægges også at angive virkningerne af de afbødende foranstaltninger, der gennemføres i henhold til artikel 24, stk. 3, i direktiv (EU) 2023/1791.

Kommissionen mener, at der kan være fordelingsmæssige virkninger på tværs af indkomstgrupper (vertikal rimelighed) eller inden for de samme indkomstgrupper (horisontal rimelighed). Sidstnævnte kan f.eks. være, når husstande med lignende indkomster har forskellige energibyrder på grund af deres beliggenhed (f.eks. områder med ældre eller nyere bygningsmasse eller klimatiske forskelle).

Fokus i punkt 4, litra e), i bilag V til direktiv (EU) 2023/1791 er på risikoen for, at beskatningsforanstaltninger forværrer energifattigdom. I vurderingen bør der derfor fokuseres på direkte fordelingsmæssige virkninger. En sådan vurdering (analyse af direkte virkning) foretages normalt ved hjælp af mikroøkonomiske modeller, hvor man ud fra indkomst- eller udgiftskategorier ser på den skattemæssige indvirkning på, hvor stor en andel energiudgifterne udgør i forhold til enten indkomsten eller de samlede udgifter. De vigtigste datakilder til en sådan vurdering er normalt husholdningsbudgetundersøgelser. Afgiftens kvantificerede negative (eller positive) virkning baseres på indkomstaspekterne, da den kompenserende variation anvendes som et indeks, og er et udtryk for det beløb, som lavindkomsthusstandenes gennemsnitlige samlede udgifter ville skulle været steget/faldet med i målåret (2030) for at have opretholdt årsforholdet mellem absolutte udgifter og de samlede gennemsnitlige energiudgifter i grundscenariet. Indførelsen af visse politiktiltag øger dog typisk ikke de samlede energiudgifter, men medfører snarere nye investeringsomkostninger for husstandene. Hvor meget indkomsten skal stige, for at en bestemt husstand kan opretholde det samme velfærdsniveau, bør derfor beregnes ved hjælp af den kompenserende variation (velfærdstab), hvor medlemsstaterne kan påvise de negative virkninger af at indføre beskatningen uden nogen form for finansiel støtte til dækning af den øgede byrde på indkomsten.

En anden valgfri parameter for bedre at afspejle de fordelingsmæssige virkninger er at beregne dem ud fra energiforbruget for første eller anden indkomstkvintil (eller -decil) eller begge, da sidstnævnte fremgår af Unionens statistikker. Dette kræver mikromodellering af fordelingen af energiforbruget i hver indkomstgruppe, men vil give større nøjagtighed med hensyn til at isolere beskatningsvirkningerne.

Afbødende foranstaltninger for beskatningsforanstaltningernes fordelingsmæssige virkninger omfatter finansiel støtte (f.eks. nedsatte afgiftssatser, sociale takster eller overførsler eller kompensation) og målrettede politiktiltag med henblik på forbedring af energieffektiviteten. Nedsatte afgiftssatser og sociale takster mindsker beskatningsforanstaltningernes energibesparende virkning. Derfor vil overførsels- eller kompensationsforanstaltninger være mere i tråd med energisparemålet. Hvis de gennemføres, efter at der er betalt for energien, eller hvis de omfatter en ansøgningsprocedure, vil de måske ikke være lige så vellykkede med hensyn til at nå ud til de berørte grupper og afbøde de fordelingsmæssige virkninger. På samme måde vil sårbare husstande med høje krav til energiforbruget muligvis ikke blive kompenseret i tilstrækkelig grad for uundgåelige ekstraudgifter. Politiktiltag med henblik på energieffektivisering, der er rettet mod lavindkomsthusstande, reducerer omkostningerne ved energitjenester til gavn for husstanden og mindsker behovet for afbødningsforanstaltninger, der kræver finansiel støtte uden forbedringer af energieffektiviteten. I tilfælde af, at antallet af husstande blandt de prioriterede grupper, der er berørt af beskatningsforanstaltningerne, er større end det antal husstande, der kan være modtagere af tilstrækkeligt omfattende energieffektivitetsforanstaltninger inden påbegyndelsen af beskatningsforanstaltningen, vil der sandsynligvis på kort til mellemlang sigt være behov for en blanding af politiktiltag til forbedring af energieffektiviteten og finansiel støtte. Under alle omstændigheder skal medlemsstaterne dokumentere energibesparelsesmålet for de afbødende foranstaltninger, for at energibesparelserne kan tages i betragtning med henblik på artikel 8 i direktiv (EU) 2023/1791.

I overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, i direktiv (EU) 2023/1791 bør vurderingen derfor vise, hvordan de afbødende foranstaltninger bidrager til at støtte målgrupperne ved at:

—	foregribe de fordelingsmæssige virkninger og mindske deres risiko for at blive ramt af energifattigdom

—	sikre, at de har adgang til og kan drage fordel af foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten.

8.   RAPPORTERINGSKRAV

8.1.   Ajourføring af de integrerede nationale energi- og klimaplaner

I henhold til artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1999 skal medlemsstaterne senest den 30. juni 2024, og efterfølgende senest den 1. januar 2034 og hvert tiende år derefter, meddele en ajourføring af deres senest meddelte integrerede nationale energi- og klimaplan. I henhold til artikel 14, stk. 1, skal medlemsstaterne altid forelægge et udkast til ajourføring af den nationale energi- og klimaplan et år før meddelelsesfristen i artikel 14, stk. 2.

Ud over forordning (EU) 2018/1999 skal medlemsstaterne i henhold til artikel 8, stk. 10 og 11, i direktiv (EU) 2023/1791 meddele Kommissionen mængden af de reviderede krævede energibesparelser i henhold til den nye ambition i artikel 8, stk. 1 og 3, i direktiv (EU) 2023/1791 i deres ajourførte nationale energi- og klimaplaner og i de efterfølgende versioner af de nationale energi- og klimaplaner. Oplysningerne bør omfatte beregningen af den mængde energibesparelser, der skal opnås i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030, og bør, hvis det er relevant, redegøre for, hvordan den årlige besparelsesprocent og det beregningsmæssige grundscenario er blevet fastsat, og hvordan og i hvilket omfang mulighederne i artikel 8, stk. 8, i direktiv (EU) 2023/1791, er anvendt. Yderligere oplysninger om mulighederne i artikel 8, stk. 8, i direktiv (EU) 2023/1791 (tidligere artikel 7, stk. 4, i direktiv 2012/27/EU) findes i afsnit 3.4 i bilaget til henstilling (EU) 2019/1658.

I henhold til artikel 8, stk. 4, i direktiv (EU) 2023/1791 skal medlemsstaterne også medtage oplysninger om de anvendte indikatorer, den aritmetiske gennemsnitlige andel og resultatet af de politiktiltag, der er fastsat i henhold til artikel 8, stk. 3. Yderligere oplysninger om dette punkt findes i afsnit 4.4 i nærværende bilag.

Derudover bør medlemsstaterne også tage hensyn til artikel 8, stk. 14, i direktiv (EU) 2023/1791 i deres ajourførte nationale energi- og klimaplaner eller i deres nationale energi- og klimastatusrapporter (se også afsnit 8.2 i nærværende bilag). I henhold til artikel 8, stk. 14, i direktiv (EU) 2023/1791 skal medlemsstaterne dokumentere, herunder, hvis det er relevant, med belæg og beregninger:

a)	at energibesparelserne ikke medregnes to gange, hvis virkningen af politiktiltag eller individuelle foranstaltninger overlapper

b)	hvordan de opnåede energibesparelser bidrager til opfyldelsen af deres nationale bidrag til EU's overordnede energieffektivitetsmål for 2030 i henhold til artikel 4 i direktiv (EU) 2023/1791

c)

at der er indført politiktiltag med henblik på at opfylde deres energispareforpligtelse, og at disse politiktiltag er udformet i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv (EU) 2023/1791, og at de kan komme i betragtning og er tilstrækkelige til at sikre, at den krævede mængde kumulative energibesparelser i slutanvendelserne opnås senest ved udgangen af hver forpligtelsesperiode.

Artikel 8, stk. 14, litra a) og b), i direktiv (EU) 2023/1791 var allerede omfattet af artikel 7, stk. 12, i direktiv 2012/27/EU. Yderligere oplysninger om disse rapporteringskrav findes i afsnit 7.9 i og i tillæg XI til bilaget til henstilling (EU) 2019/1658. Yderligere oplysninger om rapporteringskravene i artikel 8, stk. 14, litra c), i direktiv (EU) 2023/1791 findes i afsnit 4.7 i nærværende bilag.

8.2.   Statusrapportering

I henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2018/1999 skal medlemsstaterne forelægge nationale energi- og klimastatusrapporter, der omfatter alle energiunionens fem dimensioner, og energieffektivitet er en af disse dimensioner.

I artikel 21, litra b), punkt 3), i forordning (EU) 2018/1999 og del 2, litra b), c) og d), i bilag IX til samme forordning præciseres det, hvilke oplysninger der skal medtages om energieffektivitet i indberetningen vedrørende forpligtelserne i artikel 8, 9 og 10 i direktiv (EU) 2023/1791.

Ud over forordning (EU) 2018/1999 skal medlemsstaterne medtage de oplysninger, der er beskrevet i artikel 8, stk. 4, 10 og 14, i direktiv (EU) 2023/1791, som beskrevet i afsnit 8.1 i nærværende bilag. Rapporteringskravene i forbindelse med disse bestemmelser vedrører faktisk både de nationale energi- og klimaplaner og de efterfølgende versioner heraf samt de nationale energi- og klimastatusrapporter og de efterfølgende versioner heraf.

Desuden indeholder artikel 9, stk. 10, og artikel 10, stk. 3, i direktiv (EU) 2023/1791 yderligere indberetningskrav, nemlig at medlemsstaterne i deres nationale energi- og klimaplaner skal medtage oplysninger om de måle-, kontrol- og verifikationssystemer, der er indført, herunder de anvendte metoder, de afdækkede problemer, og hvordan disse problemer er håndteret. Yderligere oplysninger om måle-, kontrol- og verifikationssystemerne findes i afsnit 6.1 i nærværende bilag.

—	De første nationale energi- og klimastatusrapporter skulle forelægges senest den 15. marts 2023, og medlemsstaterne skal hvert andet år aflægge rapport om deres fremskridt.

---

(1)  Energifællesskabsregisteret, https://energy-communities-repository.ec.europa.eu/index_da/.

(2)  Energifællesskaber, https://energy.ec.europa.eu/topics/markets-and-consumers/energy-communities_da/.

(3)   https://www.ca-eed.eu/?s=energy+poverty/.

(4)  Rådgivningscenteret for energifattigdom, https://energy-poverty.ec.europa.eu/index_en/.

(5)  Liste over relevante Horisont 2020-projekter: https://cordis.europa.eu/search?q=contenttype%3D%27project%27%20AND%20programme%2Fcode%3D%27LC-SC3-EC-2-2018-2019-2020%27&p=1&num=10&srt=/project/contentUpdateDate:decreasing/.

https://cordis.europa.eu/search?q=contenttype%3D%27project%27%20AND%20programme%2Fcode%3D%27EE-06-2016-2017%27&p=1&num=10&srt=/project/contentUpdateDate:decreasing/.

Database over LIFE-projekter: https://webgate.ec.europa.eu/life/publicWebsite/search/get?basicSearchText=energy+poverty

(6)   https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/ilc_mdes01/default/table?lang=da.

(7)   https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=EU_statistics_on_income_and_living_conditions_(EU- SILC)_methodology_-_economic_strain#Description.

(8)   https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/ilc_mdes07/default/table?lang=da.

(9)   https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/ilc_mdho01/default/table?lang=da.

(10)   https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=EU_statistics_on_income_and_living_conditions_(EU-SILC)_methodology_-_housing_deprivation#Description.

(11)   https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/ilc_li02/default/table?lang=da/.

(12)   https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Glossary:At-risk-of-poverty_rate.

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 125, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2019/944/oj).

(14)  Europa-Parlamentet, 2013: Social Housing in the EU, https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/note/join/2013/492469/IPOL-EMPL_NT(2013)492469_EN.pdf/.

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1999/oj).

(16)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 af 19. december 2018 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 (EUT L 334 af 31.12.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2018/2066/oj).

(17)  Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2010/31/oj).

(18)  Se afsnit 7.3 om additionalitet i bilaget til henstilling (EU) 2019/1658.

(19)  Rådets forordning (EU) 2022/1369 af 5. august 2022 om koordinerede foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen efter gas (EUT L 206 af 8.8.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/1369/oj).

(20)  Rådets forordning (EU) 2023/706 af 30. marts 2023 om ændring af forordning (EU) 2022/1369 for så vidt angår forlængelse af efterspørgselsreduktionsperioden for foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen efter gas og styrkelse af rapporteringen og overvågningen af deres gennemførelse (EUT L 93 af 31.3.2023, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/706/oj).

(21)  Rådets forordning (EU) 2022/1854 af 6. oktober 2022 om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser (EUT L 261I af 7.10.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/1854/oj).

(22)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/842/oj).

(23)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/959 af 10. maj 2023 om ændring af direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og afgørelse (EU) 2015/1814 om oprettelse og drift af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner (EUT L 130 af 16.5.2023, s. 134, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2023/959/oj).

(24)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2003/87/oj).

(25)  Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2003/96/oj).

(26)  Kun de henstillinger, der vedrører den industrielle proces, bør tages i betragtning i forbindelse med betingelserne for tildeling af gratis kvoter. Yderligere oplysninger findes i vejledningsdokumentet Guidance Document n°12 on the harmonised free allocation methodology for the EU ETS – 2024 revision: https://climate.ec.europa.eu/document/download/6bdefaa1-2aa8-4306-a4a2-4eb7d751f5ae_en?filename=12_gd12_eneff_conditionality_en.pdf.

(27)  Forslaget til omarbejdning af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne indførte en generel begrænsning af den offentlige støtte til teknologier, hvori forbrænding af brændsler indgår, i bygningssektoren. Den endelige enighed om disse bestemmelser i det omarbejdede direktiv om bygningers energimæssige ydeevne skal også tages i betragtning i forbindelse med energispareforpligtelsen i henhold til artikel 8 i direktiv (EU) 2023/1791.

(28)  Det antages i diagrammet, at der ikke er andre forhold, der har indflydelse på, om energibesparelserne kan tages i betragtning.

(29)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2017/1369/oj).

(30)  Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (COM(2021) 802 final).

(31)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/631 af 17. april 2019 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers CO2-emissioner og om ophævelse af forordning (EF) nr. 443/2009 og (EU) nr. 510/2011 (EUT L 111 af 25.4.2019, s. 13, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/631/oj).

(32)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2009/125/oj).

(33)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2006/112/oj).