(1)

Energichartertraktaten (»aftalen«) blev indgået af Unionen ved Rådets og Kommissionens afgørelse 98/181/EF, EKSF, Euratom og trådte i kraft den 16. april 1998.

(2)

I henhold til aftalens artikel 17, stk. 1, forbeholder hver kontraherende part sig ret til at nægte en retlig enhed at drage fordel af aftalens del III, såfremt den ejes eller kontrolleres af statsborgere i et tredjeland, og såfremt den ikke har vigtige forretningsaktiviteter på den kontraherende parts område, hvor den er stiftet.

(3)

I henhold til aftalens artikel 17, stk. 2, litra b), forbeholder hver kontraherende part sig ret til at nægte en investering at drage fordel af aftalens del III, såfremt den nægtende kontraherende part fastslår, at den pågældende investering er en investering foretaget af en investor fra et tredjeland, med hvilket den nægtende kontraherende part træffer eller opretholder foranstaltninger, som forbyder transaktioner med investorer fra det pågældende land, eller som ville blive overtrådt eller omgået, hvis fordelene ved aftalens del III blev indrømmet investorer fra det pågældende land eller disse investorers investeringer.

(4)

Unionen har gradvist indført restriktive foranstaltninger over for Den Russiske Føderation, i første omgang som reaktion på den ulovlige annektering af Krim og Sevastopol og den bevidste destabilisering af Ukraine. Unionen har udvidet de restriktive foranstaltninger som reaktion på anerkendelsen af de ikkeregeringskontrollerede områder i Donetsk oblast og Luhansk oblast i Ukraine og den beordrede udsendelse af russiske væbnede styrker til disse områder. Som reaktion på Ruslands angrebskrig mod Ukraine har Unionen udvidet de restriktive foranstaltninger betydeligt.

(5)

Sideløbende hermed er Unionens restriktive foranstaltninger over for Republikken Belarus blevet udvidet som følge af landets deltagelse i Ruslands angrebskrig mod Ukraine.

(6)

Hverken Den Russiske Føderation eller Republikken Belarus er kontraherende part i aftalen. Investorer fra disse lande kan imidlertid forsøge at anvende retlige enheder, der er etableret på en kontraherende parts område, til at hævde, at Unionen eller dens medlemsstater har handlet i strid med aftalens forpligtelser til beskyttelse af investeringer, og dermed indlede tvistbilæggelsesprocedurer mellem investorer og stater mod Unionen eller dens medlemsstater.

(7)

Unionens og dens medlemsstaters handlinger er i overensstemmelse med aftalen og andre relevante aftaler, og krav i forbindelse med sådanne foranstaltninger er under alle omstændigheder udelukket i henhold til gældende instrumenter og almindelig folkeret. Uanset dette bør der tages supplerende proceduremæssige skridt for at undgå tvistbilæggelsesprocedurer mellem investorer og stater af retlige enheder, der ejes eller kontrolleres af statsborgere i Den Russiske Føderation eller Republikken Belarus, mod Unionen eller dens medlemsstater i henhold til aftalen.

(8)

Aftalens artikel 17 giver de kontraherende parter mulighed for at nægte investorer fra ikkekontraherende parter at drage fordel af aftalens bestemmelser om investeringsbeskyttelse, hvis sådanne investorer forsøger at misbruge aftalen ved at fremsætte investeringskrav i ovennævnte situationer (»nægtelse af fordele«).

(9)

Aftalens artikel 17, stk. 1, bør påberåbes for så vidt angår enhver retlig enhed, der ejes eller kontrolleres af statsborgere i Den Russiske Føderation eller Republikken Belarus, og som ikke har vigtige forretningsaktiviteter på den kontraherende parts område, hvor den er stiftet. Aftalens artikel 17, stk. 2, litra b), bør ligeledes påberåbes for så vidt angår enhver investering som omhandlet i aftalen, som er en investering foretaget af en investor fra Den Russiske Føderation eller Republikken Belarus, under de omstændigheder, der er beskrevet i nævnte bestemmelse.

(10)

Nægtelse af fordele i henhold til aftalens artikel 17 bør gennemføres af Kommissionen ved at rundsende erklæringen i bilaget til denne afgørelse til Energicharterkonferencen på vegne af Unionen og alle de relevante medlemsstater, der er kontraherende parter i aftalen eller der er tidligere kontraherende parter, på hvis område aftalen fortsat finder anvendelse i henhold til aftalens artikel 47, stk. 3.

(11)

Denne afgørelse berører ikke Unionens, Euratoms og alle medlemsstaternes ret til særskilt og på et hvilket som helst passende tidspunkt at påberåbe sig aftalens artikel 17 over for en investor eller en investering —