Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32024D1667

    Rådets afgørelse (EU) 2024/1667 af 30. maj 2024 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på det 16. møde i Komitéen af Kontraherende Parter til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, til vedtagelsen af en henstilling og konklusioner rettet til fem deltagerstater om deres gennemførelse af nævnte konvention for så vidt angår spørgsmål vedrørende Unionens institutioner og offentlige forvaltning

    ST/10195/2024/INIT

    EUT L, 2024/1667, 12.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/1667/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/1667/oj

    European flag

    Den Europæiske Unions
    Tidende

    DA

    L-udgaven


    2024/1667

    12.6.2024

    RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2024/1667

    af 30. maj 2024

    om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på det 16. møde i Komitéen af Kontraherende Parter til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, til vedtagelsen af en henstilling og konklusioner rettet til fem deltagerstater om deres gennemførelse af nævnte konvention for så vidt angår spørgsmål vedrørende Unionens institutioner og offentlige forvaltning

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 336 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (»konventionen«) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse (EU) 2023/1075 (1) for så vidt angår Unionens institutioner og offentlige forvaltning og ved Rådets afgørelse (EU) 2023/1076 (2) for så vidt angår spørgsmål vedrørende retligt samarbejde i straffesager, asyl og nonrefoulement, for så vidt som de falder ind under Unionens enekompetence — og trådte i kraft for Unionen den 1. oktober 2023.

    (2)

    I overensstemmelse med konventionens artikel 66, stk. 1, har ekspertgruppen om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (»GREVIO«) fået til opgave at overvåge parternes gennemførelse af konventionen. I henhold til konventionens artikel 68, stk. 11, skal GREVIO vedtage sin rapport og sine konklusioner vedrørende de foranstaltninger, som den pågældende part har truffet med henblik på gennemførelse af konventionens bestemmelser.

    (3)

    Konventionens Komité af kontraherende parter kan vedtage henstillinger til den pågældende part i overensstemmelse med konventionens artikel 68, stk. 12. Henstillingerne er baseret på GREVIO's rapport, og der skelnes mellem de foranstaltninger, som Komitéen af kontraherende parter mener, at den pågældende part bør træffe så hurtigt som muligt, med et krav om at meddele den, hvilke foranstaltninger der er truffet i denne henseende inden for en periode på tre år, og de foranstaltninger, som, selv om de er vigtige, ifølge Komitéen af kontraherende parter kan komme i anden række. Ved udgangen af perioden på tre år skal parten meddele Komitéen af Kontraherende Parter, hvilke foranstaltninger der er truffet inden for ti specifikke områder af konventionen. På grundlag af disse oplysninger og eventuelle yderligere oplysninger fra ikkestatslige organisationer, civilsamfundet og nationale institutioner til beskyttelse af menneskerettighederne skal Komitéen af Kontraherende Parter vedtage konklusioner om gennemførelsen af henstillingerne, som udarbejdes af Komitéens sekretariatet.

    (4)

    Komitéen af Kontraherende Parter forventes på sit 16. møde den 31. maj 2024 at vedtage følgende udkast til henstilling og fire udkast til konklusioner vedrørende fem deltagerstaters gennemførelse af konventionen (»udkastet til henstilling og konklusioner«):

    Henstilling om Liechtensteins gennemførelse af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet [IC-CP(2024)1-prov]

    Konklusioner om gennemførelsen af henstillinger for så vidt angår Andorra vedtaget af Komitéen af kontraherende parter [IC-CP(2024)2-prov]

    Konklusioner om gennemførelsen af henstillinger for så vidt angår Belgien vedtaget af Komitéen af kontraherende parter [IC-CP(2024)3-prov]

    Konklusioner om gennemførelsen af henstillinger for så vidt angår Malta vedtaget af Komitéen af kontraherende parter [IC-CP(2024)4-prov], samt

    Konklusioner om gennemførelsen af henstillinger for så vidt angår Spanien vedtaget af Komitéen af kontraherende parter [IC-CP(2024)5-prov].

    (5)

    Unionen har enekompetence til at acceptere forpligtelser, der er fastsat i konventionen, for så vidt angår dens egne institutioner og offentlige forvaltning inden for anvendelsesområdet for artikel 336 i traktaten om Den europæiske Unions funktionsmåde. Domstolen har i sin udtalelse 1/19 (Istanbulkonventionen) (3) af 6.  oktober 2021, præmis 305, bekræftet, at en betydelig del af konventionens forpligtelser, der vedrører vedtagelsen af forebyggende foranstaltninger, i det væsentlige vil påhvile Unionen såvel i forhold til de ansatte i Unionens tjeneste som i forhold til den del af offentligheden, som besøger de lokaler og bygninger, der benyttes af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer. I samme udtalelses præmis 307 anfører Retten, at Unionen ikke skal begrænse sig til at indføre minimumsforskrifter eller støtteforanstaltninger, men selv skal sikre, at disse forpligtelser er fuldt ud opfyldt.

    (6)

    Udkastet til henstilling og konklusioner vedrører gennemførelsen af bestemmelser i konventionen, som også gælder Unionen for så vidt angår dens egne institutioner og offentlige administration. Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Komitéen af kontraherende parter for så vidt angår spørgsmål vedrørende Unionens institutioner og offentlige forvaltning, bør derfor fastlægges, da de påtænkte retsakter vil kunne få afgørende indflydelse på indholdet af EU-retten, idet de kan få påvirke hvordan relevante bestemmelser i konventionen fortolkes i fremtiden.

    (7)

    For så vidt angår Liechtenstein omfatter udkastet til henstilling om dets gennemførelse af konventionen nødvendigheden af at udarbejde en omfattende strategi eller handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af alle former for vold, som er omfattet af konventionen (konventionens artikel 7), at sikre kønsbudgettering og øremærkede midler med henblik på at fastlægge, hvilke beløb alle relevante institutioner har brugt på at bekæmpe vold mod kvinder og vold i hjemmet (konventionens artikel 8), at tildele menneskelige og økonomiske ressourcer til koordinerende organer (konventionens artikel 10), at gennemføre befolkningsbaserede undersøgelser af enhver form for vold, der er omfattet af konventionen og at fremme forskning i, hvordan situationen ser ud for kvindelige ofre (konventionens artikel 11), at sikre en gratis, særlig landsdækkende telefonrådgivning (konventionens artikel 24) og at gøre brug af politiets mulighed for bortvisning for at sikre beskyttelse af ofre (konventionens artikel 52). Da henstillingerne vedrørende disse spørgsmål er i overensstemmelse med Unionens politikker og mål og ikke giver anledning til betænkeligheder med hensyn til EU-retten, bør Unionens holdning være ikke at gøre indsigelse mod vedtagelsen af henstillingen til Liechtenstein.

    (8)

    For så vidt angår Andorra omfatter udkastet til konklusioner om dets gennemførelse af konventionen nødvendigheden af at sikre, at de relevante interessenter tildeles tilstrækkelige menneskelige og økonomiske ressourcer (konventionens artikel 8 og 25), at sikre en koordineret og tværgående tilgang til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder (konventionens artikel 7), at fremme løbende forskning i, hvordan situationen ser ud med hensyn til alle former for vold, der er omfattet af konventionen (konventionens artikel 11) og at sikre, at ofre har adgang til øjeblikkelig bortvisning i overensstemmelse med konventionen (konventionens artikel 52). Da konklusionerne vedrørende disse spørgsmål er i overensstemmelse med Unionens politikker og mål og ikke giver anledning til betænkeligheder med hensyn til EU-retten, bør Unionens holdning være ikke at gøre indsigelse mod vedtagelsen af konklusionerne til Andorra.

    (9)

    For så vidt angår Belgien omfatter udkastet til konklusioner nødvendigheden af at sikre indsamling af data om vold mod kvinder (konventionens artikel 11) og at sikre, at særlige støttetjenester tildeles midler på en måde, der sikrer, at de fortsat kan yde deres tjenester (konventionens artikel 8 og 25). Da konklusionerne vedrørende disse spørgsmål er i overensstemmelse med Unionens politikker og mål og ikke giver anledning til betænkeligheder med hensyn til EU-retten, bør Unionens holdning være ikke at gøre indsigelse mod vedtagelsen af konklusionerne til Belgien.

    (10)

    For så vidt angår Malta omfatter udkastet til konklusioner om dets gennemførelse af konventionen nødvendigheden af at styrke samarbejdet med ikkestatslige aktører, herunder dem, der yder særlige støttetjenester, og at sikre deres effektive deltagelse i udformningen af relevante politikker (konventionens artikel 7), at sikre en omfattende indsamling af data om alle former for vold, der er omfattet af konventionen (konventionens artikel 11), og at sikre, at lovgivningen er i overensstemmelse med konventionen for så vidt angår øjeblikkelig bortvisning og beskyttelse (konventionens artikel 52 og 53). Da konklusionerne vedrørende disse spørgsmål er i overensstemmelse med Unionens politikker og mål og ikke giver anledning til betænkeligheder med hensyn til EU-retten, bør Unionens holdning være ikke at gøre indsigelse mod vedtagelsen af konklusionerne til Malta.

    (11)

    For så vidt angår Spanien omfatter udkastet til konklusioner om dets gennemførelse af konventionen nødvendigheden af at ensrette niveauet af støtte til og beskyttelse af kvindelige ofre i hele landet og at evaluere gennemførelsen af relevante foranstaltninger (konventionens artikel 10 og 25). Da konklusionerne vedrørende disse spørgsmål er i overensstemmelse med Unionens politikker og mål og ikke giver anledning til betænkeligheder med hensyn til EU-retten, bør Unionens holdning være ikke at gøre indsigelse mod vedtagelsen af konklusionerne til Spanien —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på det 16. møde i Komitéen af Kontraherende Parter, der er oprettet i henhold til konventionens artikel 67, skal være ikke at gøre indsigelse mod vedtagelsen af følgende retsakter:

    1)

    Henstilling om Liechtensteins gennemførelse af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet [IC-CP(2024)1-prov]

    2)

    Konklusioner om gennemførelsen af henstillinger for så vidt angår Andorra vedtaget af Komitéen af kontraherende parter [IC-CP(2024)2-prov]

    3)

    Konklusioner om gennemførelsen af henstillinger for så vidt angår Belgien vedtaget af Komitéen af kontraherende parter [IC-CP(2024)3-prov]

    4)

    Konklusioner om gennemførelsen af henstillinger for så vidt angår Malta vedtaget af Komitéen af kontraherende parter [IC-CP(2024)4-prov], samt

    5)

    Konklusioner om gennemførelsen af henstillinger for så vidt angår Spanien vedtaget af Komitéen af kontraherende parter [IC-CP(2024)5-prov].

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 30. maj 2024.

    På Rådets vegne

    H. LAHBIB

    Formand


    (1)  Rådets afgørelse (EU) 2023/1075 af 1. juni 2023 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet for så vidt angår Unionens institutioner og offentlige forvaltning (EUT L 143 I af 2.6.2023, s. 1).

    (2)  Rådets afgørelse (EU) 2023/1076 af 1. juni 2023 om indgåelse på den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet for så vidt angår spørgsmål vedrørende retligt samarbejde i straffesager, asyl og nonrefoulement (EUT L 143 I af 2.6.2023, s. 4).

    (3)  ECLI:EU:C:2021:832.


    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/1667/oj

    ISSN 1977-0634 (electronic edition)


    Top