(1)

De Forenede Nationers (FN's) enkeltkonvention af 1961 angående narkotiske midler, som ændret ved protokollen af 1972 (»konventionen angående narkotiske midler«), trådte i kraft den 8. august 1975.

(2)

I henhold til artikel 3 i konventionen angående narkotiske midler kan Narkotikakommissionen (CND) beslutte at tilføje stoffer til konventionens bilag. Den kan kun ændre bilagene i overensstemmelse med anbefalinger fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO), men den kan også beslutte ikke at foretage de ændringer, der anbefales af WHO.

(3)

FN-konventionen af 1971 om psykotrope stoffer (»konventionen om psykotrope stoffer«) trådte i kraft den 16. august 1976.

(4)

I henhold til artikel 2 i konventionen om psykotrope stoffer kan CND på grundlag af anbefalinger fra WHO beslutte at tilføje stoffer til konventionens bilag eller at lade dem udgå. CND har brede skønsbeføjelser til at tage hensyn til økonomiske, sociale, retlige, administrative og andre faktorer, men kan ikke handle vilkårligt.

(5)

Ændringer af bilagene til konventionen angående narkotiske midler og konventionen om psykotrope stoffer har direkte indvirkning på EU-rettens anvendelsesområde for så vidt angår kontrol med narkotika. Rådets rammeafgørelse 2004/757/RIA (1) finder anvendelse på de stoffer, der er opført i bilagene til disse konventioner. Enhver ændring af bilagene til disse konventioner indarbejdes således direkte i fælles EU-regler.

(6)

CND skal på sit 67. møde, der skal finde sted den 14.-22. marts 2024 i Wien, træffe afgørelse om tilføjelse af fem nye stoffer til bilagene til konventionen angående narkotiske midler og konventionen om psykotrope stoffer.

(7)

Unionen er hverken part i konventionen angående narkotiske midler eller konventionen om psykotrope stoffer. Den har observatørstatus uden stemmeret i CND, hvor 13 medlemsstater er medlem med ret til at stemme på dens 67. møde (2). Det er nødvendigt, at Rådet bemyndiger disse medlemsstater til at udtrykke Unionens holdning til opførelsen af stoffer i bilagene til disse konventioner, da sådanne afgørelser om tilføjelse af nye stoffer til disse bilag hører under Unionens kompetence.

(8)

WHO har anbefalet, at der tilføjes ét nyt stof til bilag I til konventionen angående narkotiske midler samt tre nye stoffer til bilag II og et nyt stof til bilag IV til konventionen om psykotrope stoffer.

(9)

Alle stoffer, som er blevet gennemgået af WHO's Ekspertudvalg vedrørende Medicinafhængighed (ekspertudvalget), og hvis opførelse i bilagene anbefales af WHO, overvåges af Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) som nye psykoaktive stoffer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1920/2006 (3).

(10)

Ifølge ekspertudvalgets vurdering er bromazolam (IUPAC-navn: 8-bromo-1-methyl-6-phenyl-4H-[1,2,4]triazolo[4,3-a][1,4]benzodiazepin) en benzodiazepin med relativt høj styrke. Bromazolam blev tidligere gennemgået af ekspertudvalget på dets 45. møde og sat under overvågning. Bromazolam har ingen kendte terapeutiske anvendelser eller markedsføringstilladelser. Der er tilstrækkelig dokumentation for, at bromazolam misbruges eller sandsynligvis vil blive misbrugt og kan udvikle sig til et folkesundhedsproblem og et socialt problem, således at det er begrundet at underkaste det international kontrol. WHO anbefaler derfor, at bromazolam opføres i bilag IV til konventionen om psykotrope stoffer.

(11)

Bromazolam er påvist i 19 medlemsstater og kontrolleres i mindst fire medlemsstater. Bromazolam er underlagt overvågning af EMCDDA. Én medlemsstat har indberettet et tilfælde af akut forgiftning, hvor det er bekræftet, at den pågældende havde været eksponeret for bromazolam. Én medlemsstat har indberettet et yderligere tilfælde af akut forgiftning, hvor der er mistanke om, at den pågældende havde været eksponeret for bromazolam. Fem medlemsstater har indberettet i alt 15 dødsfald, hvor det er bekræftet, at de pågældende havde været eksponeret for bromazolam.

(12)

Unionens holdning bør derfor være, at bromazolam tilføjes til bilag IV til konventionen om psykotrope stoffer.

(13)

Ifølge ekspertudvalgets vurdering er butonitazen (IUPAC-navn: 2-[(4-butoxyphenyl)methyl]-N,N-diethyl-5-nitro-1H-benzimidazol-1-ethanamin) en benzimidazol-afledt syntetisk opioid (»nitazen«) med en kemisk struktur og farmakologisk virkning svarende til dem, der gælder for narkotiske midler i bilag I til konventionen angående narkotiske midler. Butonitazen er ikke tidligere blevet gennemgået af ekspertudvalget. Butonitazen har ingen kendte terapeutiske anvendelser eller markedsføringstilladelser. Der er tilstrækkelig dokumentation for, at butonitazen misbruges eller sandsynligvis vil blive misbrugt og kan udvikle sig til et folkesundhedsproblem og et socialt problem, således at det er begrundet at underkaste det international kontrol. WHO anbefaler derfor, at butonitazen opføres i bilag I til konventionen angående narkotiske midler.

(14)

Butonitazen er påvist i syv medlemsstater og kontrolleres i mindst tre medlemsstater. Butonitazen overvåges intensivt af EMCDDA. Én medlemsstat har indberettet et dødsfald, hvor det er bekræftet, at den pågældende havde været eksponeret for butonitazen.

(15)

Unionens holdning bør derfor være, at butonitazen skal tilføjes til bilag I til konventionen angående narkotiske midler.

(16)

Ifølge ekspertudvalgets vurdering er 3-chloromethcathinon (3-CMC; IUPAC-navn: 1-(3-chlorophenyl)-2-(methylamino)propan-1-on) en syntetisk stimulans, der tilhører cathinonfamilien. 3-CMC svarer til lægemidlet methcathinon, der er underlagt kontrol i henhold til bilag I til konventionen om psykotrope stoffer. 3-CMC er i øjeblikket ikke underlagt international kontrol, men isomer 4-CMC blev underlagt international kontrol i 2020. 3-CMC er ikke tidligere blevet gennemgået af ekspertudvalget. 3-CMC har ingen kendte terapeutiske anvendelser eller markedsføringstilladelser. Der er tilstrækkelig dokumentation for, at 3-CMC misbruges eller sandsynligvis vil blive misbrugt og kan udvikle sig til et folkesundhedsproblem og et socialt problem, således at det er begrundet at underkaste det international kontrol. WHO anbefaler derfor, at 3-CMC opføres i bilag II til konventionen om psykotrope stoffer.

(17)

EMCDDA's videnskabelige udvalg har vurderet risiciene ved 3-CMC, og det er allerede ved Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2022/1326 inkluderet i definitionen af »narkotika« i rammeafgørelse 2004/757/RIA (4). Det er underlagt overvågning af EMCDDA. På det tidspunkt i november 2021, hvor risikovurderingen blev foretaget, var 3-CMC blevet påvist i 23 medlemsstater. To medlemsstater havde indberettet i alt ti dødsfald, hvor det er bekræftet, at de pågældende havde været eksponeret for 3-CMC, og én medlemsstat havde indberettet et tilfælde af akut forgiftning, hvor det er bekræftet, at den pågældende havde været eksponeret for 3-CMC.

(18)

Unionens holdning bør derfor være, at 3-CMC skal opføres i bilag II til konventionen om psykotrope stoffer.

(19)

Ifølge ekspertudvalgets vurdering er dipentylon (IUPAC-navn: 1-(1,3-benzodioxol-5-yl)-2-(dimethylamino)pentan-1-on) en syntetisk stimulans, der tilhører cathinonfamilien. Den har en kemisk struktur og farmakologisk virkning svarende til dem, der gælder for andre syntetiske cathinoner i bilag II til konventionen om psykotrope stoffer. Dipentylon er ikke tidligere blevet gennemgået af ekspertudvalget. Dipentylon har ingen kendte terapeutiske anvendelser eller markedsføringstilladelser. Der er tilstrækkelig dokumentation for, at dipentylon misbruges eller sandsynligvis vil blive misbrugt og kan udvikle sig til et folkesundhedsproblem og et socialt problem, således at det er begrundet at underkaste det international kontrol. Der er ikke rapporteret om godkendt medicinsk anvendelse. WHO anbefaler derfor, at dipentylon opføres i bilag II til konventionen om psykotrope stoffer.

(20)

Dipentylon er påvist i 16 medlemsstater og kontrolleres i mindst fire medlemsstater. Dipentylon er underlagt overvågning af EMCDDA.

(21)

Unionens holdning bør derfor være, at dipentylon skal opføres i bilag II til konventionen om psykotrope stoffer.

(22)

Ifølge ekspertudvalgets vurdering er 2-fluorodeschloroketamin (2-FDCK; IUPAC-navn: 2-(2-fluorophenyl)-2-methylamino-cyclohexanon) en arylcyclohexylamin, der er kemisk beslægtet med det dissociative anæstetikum ketamin. 2-FDCK er ikke tidligere blevet gennemgået af ekspertudvalget. 2-FDCK har ingen kendte terapeutiske anvendelser eller markedsføringstilladelser. Der er tilstrækkelig dokumentation for, at 2-FDCK misbruges eller sandsynligvis vil blive misbrugt og kan udvikle sig til et folkesundhedsproblem og et socialt problem, således at det er begrundet at underkaste det international kontrol. WHO anbefaler derfor, at 2-FDCK opføres i bilag II til konventionen om psykotrope stoffer.

(23)

2-FDCK er fundet i 22 medlemsstater og kontrolleres i mindst fem medlemsstater. 2-FDCK overvåges intensivt af EMCDDA. To medlemsstater har indberettet to dødsfald, hvor det er bekræftet, at de pågældende havde været eksponeret for 2-FDCK. Tre medlemsstater har indberettet i alt 11 tilfælde af akut forgiftning, hvor det er bekræftet, at de pågældende havde været eksponeret for 2-FDCK. Én medlemsstat har indberettet et yderligere tilfælde af akut forgiftning, hvor der er mistanke om, at den pågældende havde været eksponeret for 2-FDCK.

(24)

Unionens holdning bør derfor være, at 2-FDCK skal opføres i bilag II til konventionen om psykotrope stoffer.

(25)

Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i CND, da afgørelserne om at opføre de fem stoffer i bilagene vil få direkte indflydelse på EU-rettens indhold, navnlig rammeafgørelse 2004/757/RIA.

(26)

Unionens holdning skal udtrykkes af de medlemsstater, der er medlem af CND, og som handler i fællesskab i Unionens interesse.

(27)

Danmark er bundet af rammeafgørelse 2004/757/RIA og deltager derfor i vedtagelsen og anvendelsen af nærværende afgørelse.

(28)

Irland er bundet af afgørelse 2004/757/RIA og deltager derfor i vedtagelsen og anvendelsen af nærværende afgørelse —