1.   I denne forordning fastsættes de vejledende principper og kriterier for fastlæggelse af procedurerne for kontrol af, at de værdier for CO2-emissioner og brændstofforbrug, der fremgår af typeattesterne, svarer til CO2-emissionerne fra og brændstofforbruget i ibrugtagne køretøjer. Desuden fastsættes procedurerne for kontrol af, om der i eller for køretøjerne findes eventuelle strategier, som kunstigt forbedrer køretøjets præstationer i forbindelse med de prøvninger, der udføres med henblik på typegodkendelse (»kontrol efter ibrugtagning«).

2.   Denne forordning finder ikke anvendelse på følgende:

1.   For hver kontrolfamilie efter ibrugtagning, der er udtaget i overensstemmelse med artikel 3, udvælger den typegodkendende myndighed med henblik på de prøvninger, der er omhandlet i stk. 2, ibrugtagne køretøjer, som er i en tilstand, der er repræsentativ for et køretøj, der vedligeholdes og anvendes korrekt, og hvis egenskaber er omfattet af dem, der fremgår af typeattesten.

2.   Den typegodkendende myndighed kontrollerer, at de specifikke værdier for CO2-emissioner og brændstofforbrug, der fremgår af typeattesterne for køretøjer udtaget i overensstemmelse med stk. 1, svarer til CO2-emissionerne fra og brændstofforbruget for ibrugtagne køretøjer, og om der forefindes kunstige strategier, ved hjælp af en hvilken som helst af følgende prøvninger:

3.   Den typegodkendende myndighed betror udførelsen af de prøvninger, der er omhandlet i stk. 2, til en teknisk tjeneste, som for den pågældende kontrolfamilie efter ibrugtagning ikke har udført type 1-prøvningen som fastsat i bilag XXI til forordning (EU) 2017/1151 med henblik på emissionstypegodkendelse i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 715/2007 eller, hvis det er relevant, forordning (EF) nr. 595/2009.

4.   Den typegodkendende myndighed evaluerer prøvningsresultaterne for de individuelle prøvningskøretøjer og fastslår, om CO2-emissionerne fra og brændstofforbruget for ibrugtagne køretøjer er højere end de specifikke værdier for CO2-emissioner og brændstofforbrug, der fremgår af typeattesterne, under hensyntagen til den statistiske evaluering af de prøvninger, der er omhandlet i stk. 2, litra a) og b), og om der forefindes kunstige strategier.

5.   Enhver fabrikant skal efter anmodning give den typegodkendende myndighed og enhver enhed, der udfører kontrolprøvning efter ibrugtagning, al den information, dokumentation og tekniske specifikationer eller støtte, der er nødvendig for, at kontrollen efter ibrugtagning kan udføres på passende vis.

1.   Den typegodkendende myndighed sikrer, at de prøvninger, der udføres i overensstemmelse med artikel 4, dokumenteres, og at prøvningsrapporterne stilles til rådighed for Kommissionen, fabrikanten af de pågældende køretøjer og, efter anmodning, andre typegodkendelsesmyndigheder, markedsovervågningsmyndigheder og tredjeparter, der opfylder kravene i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/163 (6).

2.   Den typegodkendende myndighed skal senest 10 måneder efter påbegyndelsen af en prøvning drage en konklusion om, hvorvidt der ved kontrollen efter ibrugtagning er konstateret manglende overensstemmelse mellem værdierne for CO2-emissioner og brændstofforbrug for de ibrugtagne køretøjer og de værdier, der fremgår af typeattesterne, samt om der forefindes kunstige strategier.

3.   Den typegodkendende myndigheds konklusion i overensstemmelse med stk. 2 finder anvendelse på alle køretøjer i den pågældende kontrolfamilie efter ibrugtagning eller, hvis konklusionen er baseret på resultater af køremodstandsprøvning, på alle køretøjer i den pågældende køremodstandsfamilie, som først er taget i brug i Unionen.