(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 ("forordningen om endelig told") (3) indførte Europa-Kommissionen endelige beskyttelsesforanstaltninger over for visse stålprodukter ("beskyttelsesforanstaltningerne"), som består af toldkontingenter for visse stålprodukter ("den pågældende vare"), der omfatter 26 kategorier af stålprodukter, som er fastsat på niveauer, der beskytter de traditionelle handelsstrømme pr. varekategori. En toldsats på 25 % finder kun anvendelse, hvis de kvantitative tærskler for disse toldkontingenter, som stiger (i øjeblikket med 4 %) årligt som følge af liberaliseringen, overskrides. Beskyttelsesforanstaltningerne blev indført i en indledende periode på tre år, dvs. indtil den 30. juni 2021.

(2)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1029 (4) ("forordningen om forlængelse af undersøgelsen") forlængede Kommissionen beskyttelsesforanstaltningernes varighed indtil den 30. juni 2024.

(3)

Kommissionen foretog tekniske justeringer af foranstaltningerne som følge af forskellige undersøgelser af funktionsmåden ved henholdsvis Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1590 (5) ("første forordning om undersøgelse af funktionsmåden"), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/894 (6) ("anden forordning om undersøgelse af funktionsmåden") og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/978 (7) ("tredje forordning om undersøgelse af funktionsmåden"). Kommissionen gennemgik også foranstaltningerne efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen (8). Kommissionen tilpassede foranstaltningerne efter visse begivenheder, navnlig indførelsen af et importforbud mod stål fra Rusland og Belarus i forbindelse med Ruslands uprovokerede og uberettigede militære aggression mod Ukraine (9) og udløbet af visse bestemmelser i en bilateral aftale med præferencehandelspartnere (10).

(4)

I betragtning 85 i forordningen om forlængelse af undersøgelsen hedder det, at "for at sikre, at beskyttelsesforanstaltningen kun opretholdes i det omfang, det er nødvendigt, vil Kommissionen foretage en undersøgelse for at fastslå, om beskyttelsesforanstaltningen på grundlag af omstændighederne på det pågældende tidspunkt bør ophæves senest den 30. juni 2023, dvs. efter to års forlængelse".

(5)

I forordningen om forlængelse af undersøgelsen bemærkede Kommissionen endvidere, at den ud over at vurdere den mulige ophævelse af foranstaltningerne senest den 30. juni 2023 i lyset af de omstændigheder, der forelå på det tidspunkt, også kan anvende denne undersøgelse, hvis foranstaltningerne ikke ophæves før tid, til at ajourføre listen over udviklingslande, der er omfattet af og udelukket fra foranstaltningerne på grundlag af importdata for 2022, og til at vurdere, hvorvidt liberaliseringsniveauet fortsat var hensigtsmæssigt.

(6)

Kommissionen indledte således en fornyet undersøgelse ved hjælp af en indledningsmeddelelse ("meddelelsen"), der blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 2. december 2022 (11). I meddelelsen blev de interesserede parter opfordret til at fremlægge dokumentation og oplysninger for at fastslå, om det ville være berettiget at ophæve foranstaltningerne senest den 30. juni 2023.

(7)

Kommissionen indhentede specifikke oplysninger fra EU-producenter og brugere via spørgeskemaer, som blev stillet til rådighed for interesserede parter i det offentlige dossier ("TRON") (12) samt på Europa-Kommissionens websted (GD TRADE) (13).

(8)

Som i tidligere fornyede undersøgelser udarbejdede Kommissionen en skriftlig procedure i to faser. Først fik parterne mulighed for at indsende deres bemærkninger og, hvor det var relevant, en spørgeskemabesvarelse senest den 13. januar 2023. Kommissionen gjorde disse oplysninger tilgængelige i det offentlige dossier, og interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger (indsigelsesfasen). Kommissionen gjorde efterfølgende indsigelserne tilgængelige i TRON.

(9)

På et senere tidspunkt i proceduren uploadede Kommissionen EU-producenternes ajourførte sæt spørgeskemabesvarelser på TRON for at medtage de seneste tilgængelige data, nemlig økonomiske indikatorer for sidste kvartal af 2022. Interesserede parter fik lejlighed til at kommentere de ajourførte oplysninger.

(10)

I henhold til forordningen om forlængelse af undersøgelsen skulle beskyttelsesforanstaltningerne være gældende indtil den 30. juni 2024. På det tidspunkt konkluderede Kommissionen, at en stigning i importmængden, hvis foranstaltningerne blev ophævet som oprindeligt forventet, i væsentlig grad kunne underminere enhver meningsfuld økonomisk genopretning og den indsats, som EU's stålindustri gør i sin tilpasningsproces til et højere importniveau. Foranstaltningerne kunne derfor kun ophæves den 30. juni 2023, hvis Kommissionen i betragtning af omstændighederne efter forlængelsesundersøgelsen og på grundlag af den foreliggende dokumentation (herunder bemærkninger og indsigelser fra interesserede parter i den igangværende fornyede undersøgelse) konkluderede, at en sådan førtidig ophævelse ville være berettiget. Omvendt vil foranstaltningerne, hvis der ikke foreligger positive beviser, der berettiger en førtidig ophævelse, automatisk fortsat være gældende indtil den 30. juni 2024.

(11)

For at kunne foretage sin vurdering undersøgte Kommissionen bemærkningerne og beviserne fra interesserede parter, herunder spørgeskemabesvarelserne, og krydstjekkede, hvor det var nødvendigt, oplysningerne med andre tilgængelige kilder, som den indsamlede gennem sin egen forskning som led i undersøgelsen. Som det vil blive forklaret nedenfor, konkluderede Kommissionen, at det under de nuværende omstændigheder ikke ville være berettiget at ophæve beskyttelsesforanstaltningerne før tid.

(12)

Nogle interesserede parter hævdede, at det forhold, at nogle toldkontingenter (landespecifikke eller resterende) var opbrugt inden udgangen af et givet kvartal, ville vise, at den eksisterende mængde toldfrit stål, der er til rådighed fra importen, er utilstrækkelig. Parterne hævdede derfor, at denne situation resulterede i, at brugerne ikke kunne købe det stål, der var nødvendigt for deres virksomheder.

(13)

Kommissionen bemærkede, at visse oprindelseslande, ligesom det havde været tilfældet siden indførelsen af de endelige beskyttelsesforanstaltninger i februar 2019, opbrugte toldkontingenterne for visse varekategorier i begyndelsen af et kvartal, også i den periode, der blev vurderet i denne fornyede undersøgelse. Som bekræftet i tidligere undersøgelser (14) kan dette forhold imidlertid ikke føre til den konklusion, at beskyttelsesforanstaltningerne skaber en mangel på stål for brugerne generelt. I denne forbindelse bemærkede Kommissionen, at visse interesserede parters påstande henviste til, at visse specifikke toldkontingenter var opbrugt isoleret, uden at henvise til den samlede tilgængelighed af stål uden for en bestemt oprindelse, som kan have opbrugt det landespecifikke toldkontingent hurtigt. Kommissionen bekræftede således, at selv om visse specifikke oprindelseslande var udtømt på et givet tidspunkt inden for visse varekategorier, forblev adgangen til andre oprindelseslande generelt stort set tilgængelig for disse varekategorier.

(14)

I denne forbindelse vurderede Kommissionen den samlede anvendelse af toldkontingentet i det igangværende år for beskyttelsesforanstaltningen (juli 2022-juni 2023) på grundlag af de data, der var til rådighed på tidspunktet for fastsættelsen, nemlig det fuldstændige datasæt for de første tre kvartaler af perioden (juli 2022-marts 2023). Disse oplysninger viste følgende udvikling i anvendelsen af toldkontingentet:

Tabel 1

Udviklingen i anvendelsen af toldkontingentet (15)

(15)

Kommissionen vurderede også anvendelsen og tilgængeligheden af toldkontingenter for hver varekategori for at bekræfte den generelle tendens, der fremgår af tabel 1. Den kombinerede vurdering viste utvetydigt, at EU-brugerne havde mulighed for at købe toldfrit stål fra flere kilder kvartal efter kvartal i næsten alle varekategorier, og at de tilgængelige toldfrie mængder var stigende (i nogle tilfælde betydeligt) kvartal efter kvartal.

(16)

På baggrund af disse kendsgerninger konkluderede Kommissionen, at påstandene om mangel på importeret stål (16) ikke svarede til de vurderede oplysninger. Analysen viste også en stigende mængde uudnyttede toldkontingenter på tværs af kategorier. Relevante oplysninger vedrørende udviklingen på markedet, f.eks. forbruget på EU-markedet, viste en gradvis afmatning i anden halvdel af 2022 (se afsnit 4.2.2). Desuden blev der ikke fremlagt dokumentation for, at der med hensyn til de varer, der var omfattet af disse udtømte toldkontingenter, var utilstrækkelig forsyning fra EU-producenterne.

(17)

Af disse grunde var Kommissionen uenig i påstandene om, at en hurtig udnyttelse af en række toldkontingenter (fra visse oprindelseslande) i bestemte kategorier ville have ført til mangel på stål på EU-markedet.

(18)

Nogle interesserede parter fremførte, at risikoen for omlægning af handelen på grund af visse ændringer i USA's Section 232-foranstaltning angiveligt ville være blevet reduceret i en sådan grad, at beskyttelsesforanstaltningerne derfor ikke længere ville være nødvendige.

(19)

Kommissionen havde vurderet udviklingen i USA's Section 232-foranstaltning i tidligere undersøgelser og konkluderet, at ændringerne i USA's Section 232-foranstaltning ikke ændrede grundlaget for vurderingen af risikoen for omlægning af handelen (17). I forbindelse med denne undersøgelse undersøgte Kommissionen de seneste udviklinger i den amerikanske foranstaltning. For det første bemærkede Kommissionen, at den amerikanske regering tilsyneladende ikke havde til hensigt at fjerne foranstaltningen i den nærmeste fremtid, idet den bemærkede, at "Biden-regeringen har forpligtet sig til at bevare den nationale sikkerhed i USA ved at sikre vores stål- og aluminiumindustriers levedygtighed på lang sigt, og vi har ikke til hensigt at fjerne Section 232-tolden som følge af disse tvister" (18).

(20)

For det andet fastslog Kommissionen i lyset af oplysningerne fra de interesserede parter og sin egen analyse, at følgende ændringer af USA's Section 232-foranstaltning havde fundet sted, siden Kommissionen sidst vurderede dette argument i den tredje undersøgelsesforordning fra juni 2022 (19): Først oprettede USA fra den 1. juni 2022 et toldkontingent for Det Forenede Kongerige, hvorved en vis mængde import inden for toldkontingentet fritages for foranstaltningen, mens import uden for toldkontingentet fortsat er omfattet af tillægstolden på 25 %. Dernæst suspenderede USA midlertidigt foranstaltningen over for Ukraine fra den 1. juni 2022.

(21)

Analysen viste, at anvendelsesområdet for USA's Section 232-foranstaltning næsten ikke har ændret sig, siden Kommissionen sidst vurderede den i den tredje undersøgelsesforordning, hvilket viste, at det amerikanske marked fortsat er stærkt beskyttet mod import af stål.

(22)

Kommissionen vurderede endvidere udviklingen i importen til det amerikanske marked (20) og bekræftede, at den samlet set var faldet med -10 % i 2022 i forhold til 2017, året før indførelsen af USA's Section 232-foranstaltning (21). For så vidt angår importen til det amerikanske marked fra de lande, der er de vigtigste stålleverandørlande, til Unionen, er tendensen mere udtalt, da deres samlede import faldt med -27 %, hvilket svarer til et fald på over 2 mio. ton.

(23)

Kommissionen bekræftede derfor, at importen til det amerikanske marked fortsat lå betydeligt under niveauet før indførelsen af Section 232-foranstaltningen. Da det amerikanske marked stadig er påvirket af Section 232-foranstaltningerne, er EU-markedet fortsat det største marked for import af stål på verdensplan.

(24)

Kommissionen bemærkede også, at de interesserede parter i denne undersøgelse ikke fremlagde beviser, der kunne rejse tvivl om Kommissionens konklusioner i tidligere undersøgelser og derfor ikke ændrede resultaterne af disse undersøgelser med hensyn til risikoen for omlægning af handelen til EU-markedet som følge af USA's Section 232-foranstaltning.

(25)

En række interesserede parter bemærkede, at visse EU-producenter midlertidigt havde indstillet eller reduceret produktionen på nogle af deres produktionsanlæg på grund af den kraftige stigning i energiomkostningerne. I den forbindelse hævdede disse parter, at der som følge heraf var risiko for forsyningsknaphed på markedet og for øgede priser på grund af et reduceret udbud fra EU-producenternes side.

(26)

Kommissionens analyse viste, at flere EU-producenter på baggrund af en stigning i energipriserne i Unionen (22) midlertidigt indstillede produktionen på visse anlæg for at afbøde indvirkningen på deres økonomiske resultater (23). Sådanne foranstaltninger var dog af midlertidig karakter, og de foreliggende beviser tyder på, at EU-producenterne enten havde bragt størstedelen af kapaciteten tilbage i drift eller var ved at gøre det (24).

(27)

Kommissionen konkluderede derfor, at den midlertidige indstilling af produktionen på visse produktionsanlæg, der hovedsagelig fandt sted i anden halvdel af 2022, var en midlertidig situation, og at den stort set er blevet vendt ved at genoptage den tidligere indstillede produktion i de første måneder af 2023.

(28)

I forbindelse med ovennævnte argument fremførte nogle interesserede parter også, at import fra en række tredjelande er nødvendig for at dække efterspørgslen, og at beskyttelsesforanstaltningerne udgør en hindring for indkøb uden restriktioner fra bestemte oprindelseslande på et givet tidspunkt. Nogle interesserede parter fremsatte også generelle påstande vedrørende længere leveringstider fra EU-producenternes side og øgede stålpriser.

(29)

I den forbindelse bemærkede Kommissionen, at beskyttelsesforanstaltningerne var udformet på en måde, der sikrede, at historiske handelsstrømme fortsat ville komme toldfrit ind på EU-markedet. Disse historiske mængder er desuden gradvist blevet liberaliseret år efter år. Kommissionen forklarede i tidligere undersøgelser af foranstaltningerne, at interesserede parter, der er aktive i stålsektoren, var nødt til at tilpasse sig de eksisterende lovgivningsmæssige rammer (i dette tilfælde eksistensen af en beskyttelsesforanstaltning), når de udøvede deres virksomhed. Som det fremgår af betragtning 14, viste de data, der blev analyseret i denne undersøgelse, klart, at der har været en stigende mængde uudnyttede toldkontingenter kvartal efter kvartal på tværs af varekategorier, og at EU-producenterne generelt havde yderligere kapacitet til rådighed. Det forhold, at importen fra en bestemt oprindelse i en given kategori kan have opbrugt det relevante toldkontingent inden udgangen af et kvartal, betyder derfor ikke, at beskyttelsesforanstaltningerne uretmæssigt har begrænset de interesserede parters mulighed for toldfrit at købe stål fra andre kilder, herunder andre tredjelande eller Unionen.

(30)

Kommissionen bemærkede med hensyn til leveringstider, at visse interesserede parters synspunkter syntes at være forskellige med hensyn til, om Unionens leveringstider var standard, eller om de var unormalt lange. I betragtning af de modstridende påstande om dette emne blandt brugerne og det forhold, at der ikke blev modtaget dokumentation for, at længere leveringstider end de sædvanlige leveringstider i øjeblikket var et almindeligt fænomen i Unionen, fandt Kommissionen, at leveringstider i øjeblikket ikke kunne betragtes som et forsyningsproblem.

(31)

Med hensyn til stålpriserne vurderede Kommissionen prisudviklingen i Unionen og på andre større stålmarkeder og bemærkede, at priserne i første kvartal af 2023 var faldet drastisk i forhold til det højeste niveau i 2022. Prisfaldet fandt sted i en situation med stigende energiomkostninger for bl.a. EU's stålproducenter. Kommissionen fandt, at prisudviklingen på EU-markedet derfor ikke kunne være direkte forbundet med beskyttelsesforanstaltningerne, da der blev konstateret en sammenlignelig tendens, som også fandt sted samtidig på andre store stålmarkeder. Desuden bemærkede Kommissionen, at tilgængeligheden af toldfrie toldkontingenter i hele perioden sikrede, at brugerne generelt havde alternative muligheder for at betale tolden på 25 % eller købe hos EU-producenter, og dermed ikke forhindrede relevant yderligere toldfri import i at komme ind på EU-markedet.

(32)

Kommissionen konkluderede derfor, at prisudviklingen viste en nedadgående tendens mod slutningen af 2022, og at priserne var faldet betydeligt i forhold til deres højeste niveau tidligere i 2022. Kommissionen bekræftede desuden, at disse tendenser også blev konstateret på andre større stålmarkeder, hvilket tydede på, at dette var et ret globalt fænomen, der ikke var knyttet til EU-markedet og beskyttelsesforanstaltningerne.

(33)

På baggrund af ovenstående fandt Kommissionen, at de interesserede parter ikke påviste, at beskyttelsesforanstaltningerne generelt ville have begrænset deres evne til at købe toldfrit stål i lyset af den eksisterende efterspørgsel, og at de heller ikke har påvist, hvordan det i fremtiden ville være tilfældet, hvis foranstaltningerne fortsat var gældende i lyset af den forventede efterspørgsel og de fremtidige toldkontingentniveauer (se afsnit 6).

(34)

Nogle interesserede parter fremførte, at foranstaltningerne ikke længere ville være nødvendige, fordi der generelt ikke blev anvendt toldkontingenter på tværs af varekategorier og de i nogle tilfælde udviste et meget lavt anvendelsesniveau, og Kommissionen burde derfor ophæve beskyttelsesforanstaltningerne.

(35)

Selv om tabel 1 viser, at udnyttelsesgraden for toldkontingentet ubestrideligt er faldet fra kvartal til kvartal, fandt Kommissionen, at der ikke kan drages konklusioner ved at vurdere dette forhold isoleret. Dette forhold bør ses i sammenhæng med faldende forbrug. I denne forbindelse vurderede Kommissionen omfanget af importpresset nærmere ved at se på den samlede importmængde og dens andel af det samlede forbrug i samme periode og ved at fokusere på anvendelsen af toldkontingenter, navnlig de tilfælde, hvor landespecifikke toldkontingenter for visse oprindelseslande hurtigt blev opbrugt.

(36)

For det første bemærkede Kommissionen med hensyn til den samlede importmængde, at importen i 2022 til trods for en nedgang i EU-forbruget, navnlig i anden halvdel af 2022, som påvirkede omfanget af anvendelsen af toldkontingentet, udgjorde 31,1 mio. ton. Dette er det tredjehøjeste importniveau i det seneste årti. Med hensyn til markedsandel nåede importen op på 19 % med en opadgående stigning hen imod slutningen af 2022 (nåede op på 21 % i sidste kvartal af 2022). Dette er den næsthøjeste markedsandel for importen i det seneste årti (25), kun overgået af importandelen i 2018, som også var den største importmængde i det seneste årti. Til trods for et fald i anvendelsen af toldkontingentet i en situation med lavere forbrug viser data derfor, at importpresset steg og med hensyn til markedsandel forblev tæt på de historisk høje niveauer, der var nået lige før vedtagelsen af endelige beskyttelsesforanstaltninger i begyndelsen af 2019.

(37)

For det andet var der i hvert kvartal flere landespecifikke toldkontingenter, som faktisk blev udnyttet fuldt ud i de tidlige faser af et kvartal. Dette fænomen, som Kommissionen behandlede i tidligere forordninger (26), viste, at der fortsat var importpres fra visse oprindelseslande i visse varekategorier på trods af den samlede tilgængelighed af toldkontingentmængder, hvilket bidrog til stigningen i importens markedsandel i en situation med faldende efterspørgsel.

(38)

Endelig, og selv om interesserede parter, der argumenterede for en ophævelse, generelt ikke henviste til den, mener Kommissionen, at vurderingen af det nuværende og fremtidige importpres på EU-markedet ikke kan foretages isoleret, f.eks. ved kun at se på anvendelsen af toldkontingenterne. Det skal snarere ske ved at se på de mange eksisterende parametre i sektoren, herunder også udviklingen i overkapacitet. I denne forbindelse bemærkede Kommissionen, at den globale overkapacitet i stålsektoren var steget yderligere.

(39)

OECD's seneste skøn peger i retning af, at der tilføjes yderligere global kapacitet. OECD bemærkede i februar 2023: "Risikoen for en global overkapacitet er steget. Trods faldende efterspørgsel efter stål og svage udsigter fortsætter kapacitetsudvidelserne i et solidt tempo, ofte med henblik på eksportmarkeder. Forskellen mellem den globale kapacitet og produktionen af råstål steg kraftigt til 632,0 mio. ton i 2022 fra 516,9 mio. ton i 2021. Den seneste stigning i overskudskapaciteten udgør en risiko for stålindustriens sundhed og levedygtighed på lang sigt og dens evne til at skabe økonomisk vækst og velstand." (27)

(40)

OECD tilføjede endvidere: "Alene i 2022 steg den globale stålproduktionskapacitet med 32,0 mio. ton til 2 463,4 mio. ton. For at give en fornemmelse af de faktiske omkostninger er de stigninger, der ses i den globale kapacitet, større end de eksisterende kapacitetsniveauer i visse store stålproducerende økonomier " (28).

(41)

Kommissionen finder derfor, at den lavere anvendelse af toldkontingenter ikke nødvendigvis indebærer en reduktion af importpresset, som kunne berettige ophævelsen af foranstaltningerne senest den 30. juni 2023.

(42)

Visse interesserede parter støttede sig på visse markedsforventninger til støtte for argumentet om en ophævelse af foranstaltningerne senest den 30. juni 2023. Efter deres opfattelse tyder nogle prognoser på, at situationen på EU's stålmarked forventedes at blive bedre hen imod slutningen af 2023, og Kommissionen bør derfor ophæve beskyttelsesforanstaltningerne for at sikre, at aftagerindustrierne ikke begrænses af foranstaltningerne og fuldt ud kan drage fordel af disse påståede forbedrede markedsvilkår.

(43)

Kommissionen analyserede flere kilder for at få en god forståelse af markedsudsigterne. Alle de analyserede kilder viste en temmelig usikker prognose for den globale stålsektor, herunder EU-markedet, for 2023-24, hvilket bl.a. tyder på stor usikkerhed, navnlig som følge af Ruslands uprovokerede og uberettigede militære aggression mod Ukraine, inflationen, de øgede energipriser (29) og en økonomisk afmatning for bare at nævne nogle faktorer. De fleste af de analyserede prognoser peger også på en sandsynlig forværring af situationen på EU-markedet.

(44)

OECD bemærkede i december 2022 (30), at "udsigterne for de globale stålmarkeder er blevet kraftigt forværret. (...) Stålforbruget forventes at falde med 2,3 % i 2022 og stige med 1 % i 2023. Stigninger i energi- og råvarepriserne, inflationspres, lavere efterspørgsel fra Kina og politisk ustabilitet har forværret tendenserne for efterspørgslen efter stål på verdensplan".

(45)

OECD konstaterede i februar 2023 (31), at "et skrøbeligt og afdæmpet økonomisk opsving er blevet afsporet af en højere inflation end forventet (...). Ruslands angrebskrig mod Ukraine har yderligere bidraget til at presse priserne op, navnlig på energi, og har en ulige indvirkning blandt jurisdiktioner, hvor Europa er hårdest ramt. Der er stor usikkerhed omkring udsigterne, og risiciene er med vilje nedtonet på grund af muligheden for, at inflationen bliver mere rodfæstet og udhuler husholdningernes købekraft yderligere, samt på grund af risikoen for en optrapning af krigen".

(46)

I sin Global Steel Outlook for 2023 (32) bemærkede Fitch Ratings, at "den globale stålsektor ikke vil komme sig fuldt ud i 2023 efter skiftet mellem udbud og efterspørgsel til fordel for slutmarkederne som følge af et reduceret forbrug i anden halvdel af 2022. Vi forventer væsentligt lavere indtjening for stålproducenterne, da den globale økonomiske afmatning efter pandemien har afsluttet perioden med usædvanligt høje priser understøttet af en stærk akkumuleret efterspørgsel. Udsigterne for stålvirksomhederne er fortsat dystre i Europa på grund af høje og svingende energiomkostninger, den truende recession, faldende forbrugertillid og det større behov for at ændre forsyningskæderne for stålsektoren og muligvis dens slutmarkeder".

(47)

Standard and Poor's Platts bemærkede også de usikre markedsudsigter og de stigende priser på stålmaterialer og energi (33).

(48)

World Steel Association anførte i sin "Short Range Outlook" fra oktober 2022, at "opsvinget i efterspørgslen efter stål i de udviklede økonomier oplevede et stort tilbageslag i 2022 på grund af vedvarende inflation og vedvarende flaskehalse på udbudssiden. Krigen i Ukraine har sat yderligere skub i spørgsmål vedrørende inflation og forsyningskæder. Navnlig står Unionen over for alvorlige økonomiske forhold med høj inflation og energikrisen. Tilliden svinder, og de industrielle aktiviteter er kraftigt aftagende og bevæger sig i retning af et fald, da høje energipriser tvinger fabrikker til at lukke." (34) I sin seneste prognose fra april 2023 bemærkede World Steel Association, at "EU-økonomien voksede med 3,5 % i 2022, og dermed undgik recession, mens de industrielle aktiviteter blev hårdt ramt af de høje energipriser, der førte til en væsentlig nedgang i efterspørgslen efter stål i 2022. I 2023 vil EU's stålindustri fortsat mærke konsekvenserne af krigen, andre problemer vedrørende forsyningskæden og den fortsatte monetære stramning. Det forventes, at der i 2024 vil ske et synligt opsving i efterspørgslen, da konsekvenserne af krigen i Ukraine og afbrydelser i forsyningskæden forventes at forsvinde. Prognoserne er imidlertid præget af vedvarende usikkerhed" (35).

(49)

Kommissionen fandt derfor ikke, at de nuværende prognoser for EU's stålmarked kunne berettige ophævelsen af foranstaltningerne senest den 30. juni 2023.

(50)

Nogle interesserede parter fremsatte flere typer påstande, der enten var specifikke for en given varekategori eller for omstændighederne i et givet land. Visse parter anmodede undertiden også Kommissionen om at foretage forskellige former for tekniske justeringer af foranstaltningerne.

(51)

Kommissionen bemærkede, at foranstaltningernes anvendelsesområde, og mere specifikt denne fornyede undersøgelse, ikke omfattede den specifikke udvikling i en bestemt varekategori eller i forbindelse med et bestemt tredjeland, da foranstaltningerne finder anvendelse erga omnes, og de omfatter en vare, der består af 26 varekategorier. Der var derfor hverken mulighed for lande- eller varespecifik udelukkelse eller specifikke justeringer af foranstaltningernes funktion (36). Som anført i indledningsmeddelelsen og som nævnt i afsnit 2 i denne forordning var formålet med denne undersøgelse snarere at vurdere, hvorvidt det var berettiget at ophæve foranstaltningerne senest den 30. juni 2023.

(52)

Kommissionen så derfor bort fra disse påstande, da de ikke var omfattet af undersøgelsen.

(53)

Visse interesserede parter hævdede, at andre handelsbeskyttelsesforanstaltninger, nemlig antidumping- og antisubsidieinstrumenter, er mere hensigtsmæssige i forbindelse med håndtering af ethvert importrelateret problem, som Unionens stålindustri står over for, og at de i kombination med beskyttelsesforanstaltninger skaber en situation med overbeskyttelse for EU-erhvervsgrenen. Derudover bemærkede visse parter, at EU's stålindustri allerede er tilstrækkeligt beskyttet ved hjælp af en lang række antidumping- og udligningsforanstaltninger over for en lang række varer.

(54)

Kommissionen mindede, som den gjorde i tidligere fornyede undersøgelser, og som reaktion på lignende påstande (37) om, at beskyttelsesinstrumentet er foreneligt med anvendelsen af andre handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter såsom antidumping- og antisubsidieforanstaltninger. Kommissionen minder desuden om, at EU's retlige ramme giver mulighed for at indføre antidumping- og udligningsforanstaltninger samtidig med beskyttelsesforanstaltninger (38). Påstanden blev derfor afvist.

(55)

Nogle interesserede parter henviste til tvistbilæggelsesorganets rapport af 29. april 2022 (39) i tvisten DS595 Den Europæiske Union — Beskyttelsesforanstaltninger over for visse stålprodukter og hævdede, at Kommissionen automatisk burde have ophævet foranstaltningerne, da de ikke var i overensstemmelse med visse bestemmelser i WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger og den almindelige overenskomst om handel og told ("GATT").

(56)

I den forbindelse henviste Kommissionen til gennemførelsesforordning (EU) 2023/104 af 13. januar 2023 (40), hvorved den gennemførte tvistbilæggelsesorganets afgørelse og dermed bragte stålbeskyttelsesforanstaltningerne i overensstemmelse med WTO-reglerne i de få aspekter, hvor panelet havde konstateret uoverensstemmelser.

(57)

Påstandene vedrørende denne tvist er derfor ikke relevante i forbindelse med den igangværende undersøgelse, da de allerede blev behandlet i en særskilt retsakt. Under alle omstændigheder, og da den fulgte af logikken bag forordning (EU) 2023/104, var Kommissionen uenig i påstandene om, at panelets konklusioner i denne tvist ville have krævet, at den skulle ophæve foranstaltningerne.

(58)

Nogle interesserede parter henviste til Ruslands uprovokerede og uberettigede militære aggression mod Ukraine og til importforbuddet mod Rusland og Belarus som følge af Unionens sanktioner mod disse lande og hævdede, at disse begivenheder generelt forårsagede betydelige forstyrrelser på Unionens stålmarked.

(59)

Kommissionen bestrider ikke, at disse begivenheder blandt mange andre områder af økonomien har en indvirkning på EU's stålmarked. Ved at begrænse vurderingen til beskyttelsesforanstaltningerne for stål mindede Kommissionen imidlertid om omfordelingen af Ruslands og Belarus' landespecifikke kontingenter i marts 2022. Denne omfordeling havde til formål at minimere virkningerne af det importforbud, der er indført for stålprodukter med oprindelse i begge lande, og at sikre, at brugerne fortsat vil kunne få adgang til de samme mængder fra flere kilder.

(60)

Kommissionen bemærkede også, at varigheden af Ruslands uprovokerede og uberettigede militære aggression mod Ukraine og dens konsekvenser for stålmarkedet, herunder importforbuddet mod Rusland og Belarus, ikke kan forudses på nuværende tidspunkt.

(61)

I den forbindelse fandt Kommissionen derfor ikke, at disse begivenheder kunne begrunde en ophævelse af foranstaltningerne senest den 30. juni 2023.

(62)

Visse interesserede parter hævdede, at EU-erhvervsgrenens situation var blevet forbedret i en sådan grad, at det ville gøre beskyttelsesforanstaltningerne unødvendige.

(63)

Kommissionen behandlede disse påstande i forbindelse med sin analyse af EU-erhvervsgrenens situation i afsnit 4.2.2. Kommissionen bemærkede navnlig, at selv om visse økonomiske faktorer forbedredes i 2021, forværredes EU-erhvervsgrenens situation i 2022, navnlig i lyset af ustabiliteten på markedet som følge af Ruslands uprovokerede og uberettigede militære aggression mod Ukraine og de tårnhøje energipriser.

(64)

Visse interesserede parter hævdede, at nogle af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, der var indført over for stålprodukter i forskellige jurisdiktioner, var udløbet, eller at de var blevet ophævet for nylig. Derfor mente visse parter, at Kommissionen burde tage hensyn til denne udvikling, når den vurderede den potentielle ophævelse af foranstaltningerne senest den 30. juni 2023.

(65)

I denne forbindelse anfægtede Kommissionen ikke påstanden om, at visse handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger over for stål kan være udløbet eller for nylig er blevet ophævet. Kommissionen fandt imidlertid, at en sådan udvikling ikke kan vurderes isoleret. I undersøgelsen bekræftede Kommissionen, at flere jurisdiktioner også for nylig havde indført en række nye handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger over for flere forskellige varer og oprindelseslande. Visse foranstaltningers udløb eller ophør fandt derfor sted i en periode, hvor der blev indført andre nye handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger (41). Kommissionen bemærkede, at den ikke har modtaget nogen væsentlig analyse eller dokumentation, der ville gøre dens tidligere konklusioner (42) vedrørende det detaljerede anvendelsesområde for handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger i tredjelande ugyldige.

(66)

Kommissionen fandt derfor, at de interesserede parters påstande ikke anfægtede dens konklusioner i tidligere undersøgelser vedrørende dette spørgsmål (43) og derfor ikke støttede en ophævelse af foranstaltningerne senest den 30. juni 2023.

(67)

For at skabe et afbalanceret og omfattende billede af markedssituationen søgte Kommissionen proaktivt input fra brugerne og deres sammenslutninger. Med henblik herpå sendte Kommissionen særlige spørgeskemaer til 154 stålbrugere i Unionen og 19 brugersammenslutninger, der havde deltaget i tidligere undersøgelser af foranstaltningerne og derfor var registreret i sagsakterne. Andre brugere og sammenslutninger havde også mulighed for at besvare disse spørgeskemaer, som var tilgængelige på Europa-Kommissionens websted (GD TRADE).

(68)

På trods af det specifikke proaktive opsøgende arbejde modtog Kommissionen kun svar fra ca. 30 brugere, herunder nogle EU-brugersammenslutninger inden for f.eks. biler, husholdningsapparater, processorer af valsetråd og producenter af koldvalsede, galvaniserede og overtrukne bånd i oprullet stand, ud over flere individuelle brugere på tværs af forskellige stålforbrugende sektorer. Brugernes vigtigste påstande er sammenfattet og afvist i afsnit 4.1.

(69)

Med hensyn til analysen af oplysningerne i spørgeskemaerne bemærkede Kommissionen som en første bemærkning, at den trods det proaktive opsøgende arbejde, herunder over for industrisammenslutninger, modtog et ret lavt antal spørgeskemabesvarelser fra brugersiden (ca. 30 svar fra over 160 kendte brugere).

(70)

Under alle omstændigheder analyserede Kommissionen også brugernes spørgeskemabesvarelser i lyset af andre nøgleparametre, navnlig anvendelsen af toldkontingentet og markedsudsigterne. Som det fremgår af de respektive analyser af disse emner (se f.eks. afsnit 4.1.1), nyder brugerne godt af et stadigt stigende niveau af toldfrie toldkontingenter (en stigning på +20 % i toldkontingentmængderne siden 2019), som konsekvent forbliver uudnyttede på tværs af varekategorier. Pr. 1. juli 2023 vil toldkontingenterne desuden blive forhøjet yderligere med 4 % (i overensstemmelse med WTO's forpligtelser til gradvist at liberalisere foranstaltningerne), hvilket vil være til gavn for de brugere, der ønsker at øge deres importmængde fra specifikke oprindelseslande yderligere.

(71)

I denne forbindelse har brugerne ikke fremlagt dokumentation for, at mængden af toldkontingenter (herunder de øgede mængder som følge af liberalisering, der vil blive føjet til toldkontingenterne pr. 1. juli 2023) sammen med tilgængeligheden af EU-produceret stål ikke ville være tilstrækkelig til at opfylde deres behov i lyset af den eksisterende og forventede efterspørgsel.

(72)

I undersøgelsen søgte Kommissionen også at vurdere udviklingen i EU-stålproducenternes økonomiske situation ved hjælp af spørgeskemaer. Kommissionen modtog spørgeskemabesvarelser fra de tre største sammenslutninger af stålproducenter i Unionen (EUROFER, ESTA og CTA) (44) ud over nogle få yderligere individuelle besvarelser fra EU-producenter. Den periode, for hvilken der blev fremlagt data, omfattede årene 2021 og 2022.

(73)

Visse interesserede parter hævdede, at EU-erhvervsgrenens økonomiske situation var blevet forbedret, navnlig i 2021, hvor der var en høj rentabilitet i en situation med meget høje stålpriser, og at situationen ville være fortsat ind i 2022. I betragtning af sådanne påståede forbedrede resultater hævdede visse parter, at beskyttelsesforanstaltningerne ikke længere ville være nødvendige, og at de derfor burde ophæves senest den 30. juni 2023.

(74)

Spørgeskemabesvarelserne fra EU-producenterne viste, at EU-erhvervsgrenen generelt oplevede en positiv situation i 2021, navnlig som følge af stigningen i efterspørgslen efter covid-19 og unormalt høje stålpriser. Situationen var fortsat generelt meget positiv i begyndelsen af 2022.

(75)

I resten af 2022 forværredes EU-erhvervsgrenens økonomiske resultater dog hurtigt. Dette skyldtes flere faktorer. Navnlig har Ruslands uprovokerede og uberettigede militære aggression mod Ukraine ført til forstyrrelser i flere sektorer, hvilket også påvirker stålmarkedet. Desuden førte en stigning i energipriserne til højere produktionsomkostninger for stålproducenterne, men i en situation med aftagende efterspørgsel, hvor stålpriserne faldt og blev konfronteret med et importpres, der forblev på et højt niveau inden for flere vigtige varekategorier.

(76)

Udviklingen i skadesindikatorerne viste, at EU's stålforbrug i 2022 (166,1 mio. ton) faldt med mere end 20 mio. ton (-11,4 %) i forhold til 2021 (187,4 mio. ton).

(77)

EU-erhvervsgrenens produktion faldt for sit vedkommende med 10,8 % fra 2021 (167,7 mio. ton) til 2022 (149,6 mio. ton). Produktionen faldt især i andet halvår af 2022 sammenlignet med første halvdel af 2022 (-20,8 %).

(78)

Desuden lå kapacitetsudnyttelsen på 76 % i 2021, og den forblev næsten uændret (75 %) i 1. kvartal (januar-marts) i 2022. I 2. kvartal (april-juni) i 2022 begyndte den imidlertid at falde og nåede et meget lavt niveau på 58 % i 4. kvartal (oktober-december) i 2022. Samlet set faldt kapacitetsudnyttelsen med 10 procentpoint fra 2021 til 2022, hvor den nåede 65,6 %.

(79)

Desuden fulgte EU-producenternes salgsmængde på EU-markedet en fortsat faldende tendens fra 2021 og frem til sidste kvartal (oktober-december) i 2022. Salgsmængden faldt fra år til år med 6,4 % fra 68,4 mio. ton i 2021 til 64,1 mio. ton. I relative tal faldt EU-producenternes markedsandel fra 81,9 % i 2021 til 81,3 % i 2022.

(80)

Endelig lå rentabiliteten af dette salg på 9 % i 2021 og fortsatte med at stige indtil 14,2 % i 2. kvartal (april-juni) i 2022. Denne positive tendens vendte imidlertid i 3. kvartal (juli-september) i 2022 og faldt til 3,9 % og nåede derefter en tabsgivende situation på -0,2 % i 4. kvartal (oktober-december) i 2022. I 2022 havde EU-erhvervsgrenen samlet set en fortjeneste på under 1 %.

(81)

EU-erhvervsgrenens situation forværredes derfor mod slutningen af den betragtede periode, navnlig på grund af visse faktorer, der fandt sted i 2022, sammen med det resterende importpres, som førte til, at EU-erhvervsgrenen sænkede sine priser og reducerede sin markedsandel for at forblive i en situation med breakeven.

(82)

Efter at have vurderet bemærkningerne fra interesserede parter og efter at have beskrevet spørgeskemabesvarelserne fra brugere og producenter, herunder udviklingen i EU-producenternes økonomiske indikatorer, supplerede Kommissionen denne analyse med en fremadrettet vurdering af den sandsynlige udvikling for visse elementer, hvis foranstaltningerne blev ophævet senest den 30. juni 2023. Kommissionen undersøgte navnlig, om der kunne forventes en stigning i importmængden, hvis foranstaltningerne blev ophævet før som oprindeligt forventet.

(83)

For det første vurderede Kommissionen, om EU-markedet fortsat var attraktivt, således som den havde konstateret i tidligere fornyede undersøgelser. De oplysninger, som Kommissionen vurderede, viste, at Unionen fortsat var det største marked for import af stål på verdensplan. Faktisk steg dens andel af den samlede import på verdensplan i 2022 med mere end tre procentpoint i forhold til 2021 (45). Dette viste, at EU-markedet ikke kun generelt set fortsat var det største importmarked, men også at dets førende position blev yderligere styrket i 2022.

(84)

Kommissionen vurderede derefter EU-markedets tiltrækningskraft med hensyn til priser. Vurderingen viste, at med hensyn til prisniveauer var importpriserne til Unionen fra de vigtigste leverandørlande konsekvent højere end deres eksportpriser til andre tredjelandsmarkeder for langt størstedelen af deres ståleksport (i 50 % til 81 % af de samlede toldkoder, der er omfattet af foranstaltningerne, var eksportværdierne til Unionen højere end til andre tredjelandsmarkeder, og i gennemsnit blev 69 % af de pågældende toldkoder solgt til en højere pris i Unionen end på andre tredjelandsmarkeder) (46). Desuden viste vurderingen, at EU-markedet udgjorde et vigtigt relevant eksportmarked for disse lande (47). De vigtigste lande, som leverede stål til Unionen, var dem, der overvejende opbrugte toldkontingenter.

(85)

Kommissionen konkluderede derfor, at EU-markedet fortsat var attraktivt for eksportlandene, både med hensyn til mængde og priser.

(86)

Kommissionen bemærkede derefter, at importmængden til Unionen forblev på et højt niveau sammenlignet med historiske tal (sidste årti). Andelen af importen var også høj i forhold til tidligere niveauer og tæt på det højeste niveau, som blev nået i 2018, forud for indførelsen af endelige beskyttelsesforanstaltninger (48). Sammenlignet med forbruget på EU-markedet i perioden 2021-2022, som faldt med -11 % (-21.3 mio. ton), faldt importen desuden med -8 % (fra 33,8 mio. ton til 31,1 mio. ton), mens hjemmemarkedssalget også faldt, men i et højere tempo, nemlig -12 %. Importens markedsandel steg derfor til trods for et tocifret fald i forbruget på EU-markedet. Kommissionen konkluderede derfor, at niveauet for importens indtrængning på EU-markedet fortsat var højt, og at det endda steg i 2022 i forhold til 2021 på trods af et fald i forbruget.

(87)

Som anført i betragtning 39 og 40 bekræftede Kommissionen også, at situationen i 2022 med hensyn til global overkapacitet i stålsektoren fortsat fulgte den samme opadgående tendens. Derfor og i mangel af dokumentation fra interesserede parter, der kunne påvise det modsatte, konkluderede Kommissionen, at dens tidligere konklusioner vedrørende virkningerne af overkapacitet på markedet og stålproducenternes resultater stadig er gyldige.

(88)

Kommissionen konkluderede ligeledes, at eksportlandene overordnet set ikke havde været i stand til at finde andre afsætningsmuligheder for at kompensere for de handelsmængder, der var gået tabt på det amerikanske marked og EU-markedet siden 2018. Faktisk var deres samlede eksport til andre markeder generelt lavere end i 2018.

(89)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at importen til Unionen ville stige, hvis beskyttelsesforanstaltningerne blev ophævet senest den 30. juni 2023. Udviklingen i importen, de anvendte toldkontingenter og importens markedsandel i den seneste betragtede periode bekræftede EU-markedets tiltrækningskraft og de største ståleksportørers vilje til at opnå bedre adgang til EU-markedet, navnlig for visse varekategorier.

(90)

På grundlag af en omhyggelig analyse af de bemærkninger og indsigelser, der blev modtaget fra interesserede parter, der anmodede om ophævelse af beskyttelsesforanstaltningerne senest den 30. juni 2023 (afsnit 4.1), og spørgeskemabesvarelserne (afsnit 4.2) samt konklusionen i dens fremadrettede vurdering (afsnit 4.3) konkluderede Kommissionen, at det på grundlag af de nuværende omstændigheder og de foreliggende oplysninger ikke er berettiget at ophæve foranstaltningerne senest den 30. juni 2023. Hvis foranstaltningerne ophæves på nuværende tidspunkt, vil den sandsynlige stigning i importmængden kunne underminere EU-erhvervsgrenens situation. Som følge af denne konklusion, og da foranstaltningerne forventes at gælde indtil den 30. juni 2024, vurderede Kommissionen derefter, som fastsat i indledningsmeddelelsen, listen over udviklingslande, der bør være omfattet af og udelukket fra foranstaltningerne på grundlag af ajourførte importdata (afsnit 5). Den vurderede også, om det nuværende liberaliseringsniveau på 4 % fortsat var passende (afsnit 6).

(91)

Alle udviklingslande, der er medlemmer af WTO, blev udelukket fra anvendelsen af de endelige foranstaltninger, så længe deres andel af importen til Unionen forbliver under 3 % af den samlede import for hver varekategori. Hvis den samlede andel af importen fra udviklingslande (hvis individuelle andel er på under 3 %) i en given kategori overstiger 9 %, vil alle udviklingslande være omfattet af foranstaltningerne i denne varekategori (49). Kommissionen forpligtede sig til at overvåge udviklingen i importen efter vedtagelsen af foranstaltningerne og til regelmæssigt at revidere listen over udelukkede lande.

(92)

Den seneste opdatering fandt sted inden for rammerne af den seneste undersøgelse af funktionsmåden i juni 2022, og den var baseret på importdata fra 2021. For at tilpasse listen over udviklingslande, der er omfattet af og udelukket fra foranstaltningerne, opdaterede Kommissionen beregningerne på grundlag af de senest tilgængelige konsoliderede importdata, dvs. importstatistikkerne for 2022 (50).

(93)

De ændringer, der følger af denne ajourføring, er som følger (den ajourførte tabel findes i bilaget til denne forordning).

(94)

Med hensyn til denne justering hævdede visse interesserede parter, at Kommissionen ved ajourføringen af sin liste over udviklingslande ikke automatisk burde medtage de udviklingslande, der i øjeblikket er udelukket fra foranstaltningerne, og hvis import ville have kompenseret for de mængder, der tidligere blev importeret fra Rusland og Belarus før importforbuddet. Disse parter hævdede, at den metode, som Kommissionen anvendte til at beregne andelen af importen på grundlag af de tærskler, der er fastsat i EU's grundforordning om beskyttelsesforanstaltninger, ikke ville være hensigtsmæssig i lyset af den ekstraordinære politiske situation som følge af Ruslands uprovokerede og uberettigede militære aggression mod Ukraine. Disse parter anmodede med andre ord Kommissionen om at ændre den nævner, der blev anvendt til at beregne udviklingslandenes importandel, ved at fjerne visse oprindelseslande i visse varekategorier.

(95)

Kommissionen bemærkede, at reglerne vedrørende undtagelser for udviklingslande er fastsat i artikel 9.1, i WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger og artikel 18 i EU's grundforordning om beskyttelsesforanstaltninger. Efter Kommissionens fortolkning af disse bestemmelser er der derfor ingen mulighed for at udelukke visse former for import fra beregningen.

(96)

Uanset de specifikke påståede årsager var Kommissionen af den opfattelse, at hvis en undersøgende myndighed fik lov til at vælge, hvilken import den medtog til den relevante beregning af tærsklerne i henhold til disse bestemmelser, ville dette uundgåeligt kunne føre til potentielt diskriminerende behandling af interesserede parter.

(97)

Kommissionen kunne derfor ikke acceptere den fortolkning af de relevante bestemmelser for beregning af tærsklerne for udviklingslandenes udelukkelser, som visse interesserede parter havde foretaget.

(98)

Den nuværende liberaliseringssats for beskyttelsesforanstaltningen blev fastsat til 4 % (52). Kommissionen vurderede i forbindelse med denne undersøgelse, om dette liberaliseringsniveau fortsat var passende.

(99)

Visse interesserede parter anmodede om, at liberaliseringsniveauet hæves til f.eks. 5 %. På den anden side afviste andre interesserede parter anmodningerne om en yderligere forhøjelse af liberaliseringssatsen som uberettigede.

(100)

I betragtning af de seneste negative tendenser på Unionens stålmarked, usikkerheden omkring de økonomiske prognoser for den nærmeste fremtid, navnlig for Unionen, og det forhold, at der generelt var toldkontingenter til rådighed i hele perioden på tværs af varekategorier, fandt Kommissionen, at en stigning i liberaliseringsniveauet ud over den nuværende sats ikke var berettiget.

(101)

Toldkontingenterne vil derfor fortsat stige med 4 % fra den 1. juli 2023 for alle varekategorier. De specifikke mængder for perioden 1. juli 2023-30. juni 2024 (på kvartalsbasis) er fastsat i bilag II til den tredje undersøgelsesforordning.

(102)

Endelig er den nuværende revision, der ændrer de gældende beskyttelsesforanstaltninger, også i overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af de bilaterale aftaler, der er indgået med visse tredjelande.

(103)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra udvalget for beskyttelsesforanstaltninger, der er nedsat i henhold til henholdsvis artikel 3, stk. 3, i forordning (EU) 2015/478 og artikel 22, stk. 3, i forordning (EU) 2015/755 —