(1)

Skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse udgør en enorm udfordring for Unionen og på globalt niveau. Udveksling af oplysninger er af afgørende betydning i kampen mod sådanne praksisser.

(2)

Europa-Parlamentet har understreget den politiske betydning af fair beskatning og af at bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse, herunder gennem tættere administrativt samarbejde og udvidet udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne.

(3)

Den 7. december 2021 godkendte Rådet Økofinrådets rapport til Det Europæiske Råd om beskatningsspørgsmål, hvori Kommissionen blev anmodet om i 2022 at fremlægge et lovgivningsforslag om en yderligere revision af Rådets direktiv 2011/16/EU (3) for så vidt angår udveksling af oplysninger om kryptoaktiver og skatteafgørelser, der vedrører velhavende fysiske personer.

(4)

Revisionsretten offentliggjorde den 26. januar 2021 en rapport med en undersøgelse af den retlige ramme og gennemførelsen af direktiv 2011/16/EU. I rapporten konkluderes det, at den overordnede retlige ramme for direktiv 2011/16/EU er solid, men at visse bestemmelser skal styrkes for at sikre, at det fulde potentiale ved udveksling af oplysninger udnyttes, og at effektiviteten ved den automatiske udveksling af oplysninger måles. I rapporten konkluderes det også, at anvendelsesområdet for direktiv 2011/16/EU bør udvides til at omfatte yderligere kategorier af aktiver og indtægter såsom kryptoaktiver.

(5)

Markedet for kryptoaktiver har fået større betydning og har øget sin kapitalisering markant og hurtigt i løbet af de seneste ti år. Et kryptoaktiv er en digital gengivelse af en værdi eller af en rettighed, som kan overføres og lagres elektronisk ved hjælp af distributed ledger-teknologi eller lignende teknologi.

(6)

Medlemsstaterne har indført regler og vejledning, der varierer medlemsstaterne imellem, med henblik på beskatning af indtægter fra transaktioner af kryptoaktiver. Kryptoaktivernes decentraliserede karakter gør det imidlertid vanskeligt for medlemsstaternes skattemyndigheder at sikre overholdelse af skattereglerne.

(7)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 (4) har udvidet Unionens reguleringsmæssige ramme til at omfatte spørgsmål, der indtil videre ikke har været reguleret af Unionens retsakter om finansielle tjenester, såvel som udbydere af tjenester vedrørende sådanne kryptoaktiver (»udbydere af kryptoaktivtjenester«). I forordning (EU) 2023/1114 fastsættes de definitioner, der anvendes med henblik på dette direktiv. Dette direktiv tager også højde for kravet om tilladelse for udbydere af kryptoaktivtjenester i forordning (EU) 2023/1114 for at minimere den administrative byrde for udbydere af kryptoaktivtjenester. Kryptoaktivernes iboende grænseoverskridende karakter kræver et solidt internationalt administrativt samarbejde for at sikre effektiv regulering.

(8)

Unionens ramme for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (AML/CFT) udvider anvendelsesområdet for de forpligtede enheder, der er underlagt AML/CFT-regler, til også at omfatte udbydere af kryptoaktivtjenester reguleret af forordning (EU) 2023/1114. Desuden udvider Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1113 (5) den forpligtelse, der gælder for udbydere af betalingstjenester til at lade overførsler af midler ledsage af oplysninger om betaler og betalingsmodtager, til også at omfatte udbydere af kryptoaktivtjenester for at sikre sporbarheden af overførsler af kryptoaktiver med henblik på bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

(9)

På internationalt plan sigter Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) med sin ramme for indberetning af kryptoaktiver, fastsat i del I i dokumentet »Crypto-asset Reporting Framework and Amendment to the Common Reporting Standard« (En ramme for indberetning af kryptoaktiver og ændringer af den fælles indberetningsstandard), som OECD godkendte den 26. august 2022, (»OECD's ramme for indberetning af kryptoaktiver«) på at skabe større skattemæssig gennemsigtighed om kryptoaktiver og indberetning heraf. Unionens regler bør tage højde for OECD's ramme for at gøre udvekslingen af oplysninger mere effektiv og reducere den administrative byrde. Ved gennemførelsen af dette direktiv bør medlemsstaterne anvende kommentarerne til modellen for aftaler mellem kompetente myndigheder, fastsat i dokumentet »International Standards for Automatic Exchange of Information in Tax Matters: Crypto-Asset Reporting Framework and 2023 update to the Common Reporting Standard« (Internationale standarder for automatisk udveksling af oplysninger i skattesager: Ramme for indberetning af kryptoaktiver og 2023-ajourføring af den fælles indberetningsstandard), som OECD offentliggjorde den 8. juni 2023, (»kommentarerne til modellen for aftaler mellem kompetente myndigheder«) og OECD's ramme for indberetning af kryptoaktiver som illustrations- eller fortolkningskilder og for at sikre ensartet anvendelse i medlemsstaterne.

(10)

I direktiv 2011/16/EU fastsættes der forpligtelser for finansielle institutter til at indberette oplysninger om finansielle konti til skattemyndighederne, som herefter skal udveksle disse oplysninger med andre relevante medlemsstater. De fleste kryptoaktiver behøver imidlertid ikke at blive indberettet i henhold til nævnte direktiv, da de ikke udgør penge, der indestår på indskudskontoer eller i finansielle aktiver. Dertil kommer, at udbydere af kryptoaktivtjenester såvel som kryptoaktivoperatører i de fleste tilfælde ikke er omfattet af den nuværende definition af finansielt institut i henhold til direktiv 2011/16/EU.

(11)

For at tage hånd om nye udfordringer, som er opstået i forbindelse med den stigende anvendelse af alternative betalings- og investeringsmidler, som udgør nye risici for skatteunddragelse og endnu ikke er omfattet af direktiv 2011/16/EU, bør reglerne vedrørende indberetning og udveksling af oplysninger omfatte kryptoaktiver og brugerne heraf.

(12)

For at sikre et velfungerende indre marked bør indberetningen være effektiv, enkel og klart defineret. Det er svært at afsløre skatteudløsende begivenheder, der opstår i forbindelse med investeringer i kryptoaktiver. De indberettende udbydere af kryptoaktivtjenester er dem, der er bedst i stand til at indsamle og kontrollere de fornødne oplysninger om deres brugere. Den administrative byrde bør minimeres for erhvervet, så det kan udvikle sit fulde potentiale inden for Unionen.

(13)

Det er afgørende, at der sker en automatisk udveksling af oplysninger mellem skattemyndighederne, for at disse myndigheder får de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan ansætte indkomstskatter korrekt. Indberetningspligten bør omfatte både grænseoverskridende og indenlandske aktiviteter for at sikre effektive indberetningsregler, et velfungerende indre marked, lige konkurrencevilkår og respekt for princippet om ikkeforskelsbehandling.

(14)

Dette direktiv finder anvendelse på udbydere af kryptoaktivtjenester, som er reguleret af og er meddelt tilladelse i henhold til forordning (EU) 2023/1114, og på kryptoaktivoperatører, som ikke er. Der henvises til begge som indberettende udbydere af kryptoaktivtjenester, da de begge skal foretage indberetninger i henhold til dette direktiv. Den generelle forståelse af, hvad der udgør kryptoaktiver, er meget bred og omfatter kryptoaktiver udstedt på decentraliseret vis såvel som stablecoins, herunder e-pengetokens som defineret i forordning (EU) 2023/1114, og visse ikkefungible tokens (NFT'er). Kryptoaktiver, der kan anvendes til betalings- eller investeringsformål, er indberetningspligtige i henhold til dette direktiv. Indberettende udbydere af kryptoaktivtjenester bør derfor vurdere fra sag til sag, hvorvidt kryptoaktiver kan bruges til betalings- og investeringsformål, idet der tages højde for undtagelserne i forordning (EU) 2023/1114, navnlig med hensyn til begrænset udbredelse og visse utility tokens.

(15)

For at gøre det muligt for skattemyndighederne at analysere de oplysninger, som de modtager, og bruge dem i overensstemmelse med nationale bestemmelser — f.eks. til at matche oplysninger og værdiansætte aktiver og kapitalgevinster — bør der kræves indberetning og udveksling af oplysninger, som er underopdelt for hvert kryptoaktiv, for hvilket kryptoaktivbrugeren har foretaget transaktioner.

(16)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af bestemmelserne om automatisk udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage de praktiske foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af den obligatoriske automatiske udveksling af oplysninger, som de indberettende udbydere af kryptoaktivtjenester har indberettet, herunder en standardformular for udveksling af oplysninger. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (6).

(17)

Udbydere af kryptoaktivtjenester, som er omfattet af forordning (EU) 2023/1114, kan udøve deres aktiviteter i Unionen ved hjælp af pasordningen, når de er meddelt tilladelse i en medlemsstat. Til det formål fører Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) et register over udbydere af kryptoaktivtjenester, der er meddelt tilladelse. ESMA fører desuden en sortliste over operatører, som udbyder kryptoaktivtjenester, der kræver tilladelse i henhold til forordning (EU) 2023/1114.

(18)

Kryptoaktivoperatører, som ikke hører under anvendelsesområdet for forordning (EU) 2023/1114, men som i henhold til dette direktiv er forpligtet til at indberette oplysninger om kryptoaktivbrugere bosiddende i Unionen, bør pålægges at registrere sig i en enkelt medlemsstat med henblik på opfyldelse af deres indberetningsforpligtelser.

(19)

For at fremme det administrative samarbejde med jurisdiktioner uden for Unionen bør det være muligt for kryptoaktivoperatører, som opfylder visse betingelser, kun at indberette oplysninger om kryptoaktivbrugere bosiddende i Unionen til skattemyndighederne i en jurisdiktion uden for Unionen, såfremt de indberettede oplysninger svarer til de oplysninger, der er fastsat i dette direktiv, og såfremt der foreligger en gældende betinget aftale mellem kompetente myndigheder med en jurisdiktion uden for Unionen. Den kvalificerede jurisdiktion uden for Unionen vil herefter meddele sådanne oplysninger til skattemyndighederne i de medlemsstater, hvor kryptoaktivbrugerne er bosiddende. Hvor det er hensigtsmæssigt, bør denne mekanisme iværksættes for at forhindre, at tilsvarende oplysninger indberettes og videregives mere end én gang.

(20)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på at fastslå, om oplysninger, der skal udveksles i henhold til en aftale mellem en medlemsstats kompetente myndigheder og en jurisdiktion uden for Unionen, svarer til dem, der er fastsat i dette direktiv. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011. Da indgåelsen af aftaler med jurisdiktioner uden for Unionen om administrativt samarbejde på området for direkte beskatning fortsat henhører under medlemsstaternes kompetence, kan Kommissionens indgriben også ske efter anmodning fra en medlemsstat. Med henblik herpå er det nødvendigt, at Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat også har mulighed for at konstatere modsvarighed forud for en påtænkt indgåelse af en sådan aftale. Hvis udvekslingen af oplysninger er baseret på en multilateral aftale mellem kompetente myndigheder, bør Kommissionen træffe afgørelse om modsvarighed for hele den relevante ramme, som er omfattet af en sådan aftale mellem kompetente myndigheder. Det bør ikke desto mindre fortsat være muligt for Kommissionen at træffe afgørelse om modsvarighed vedrørende en bilateral aftale mellem kompetente myndigheder, hvor det er relevant.

(21)

For så vidt den internationale standard for rapportering og automatisk udveksling af oplysninger om kryptoaktiver, nemlig OECD's ramme for indberetning af kryptoaktiver, er en minimumsstandard eller tilsvarende, hvorved der fastsættes et mindstemål for omfang og indhold af jurisdiktionernes gennemførelse heraf, bør der ikke stilles krav om, at Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt fastslår, at dette direktiv og OECD's ramme for indberetning af kryptoaktiver svarer til hinanden, såfremt der foreligger en gældende betinget aftale mellem kompetente myndigheder mellem jurisdiktionerne uden for Unionen og alle medlemsstaterne.

(22)

Selv om G20 har givet sin opbakning til OECD's ramme for indberetning af kryptoaktiver og anbefalet gennemførelsen heraf, er der endnu ikke truffet nogen afgørelse om, hvorvidt den vil blive betragtet som en minimumsstandard eller ækvivalent. I afventning af denne afgørelse indeholder dette direktiv to forskellige tilgange til at fastslå modsvarighed.

(23)

Dette direktiv træder ikke i stedet for videregående forpligtelser som fastsat i forordning (EU) 2023/1114.

(24)

For at fremme konvergens og konsekvent tilsyn med dette direktiv og forordning (EU) 2023/1114 skal de kompetente myndigheder samarbejde med andre nationale myndigheder eller institutioner og udveksle relevante oplysninger.

(25)

Den undtagelse fra indberetningsforpligtelserne, der er fastsat i dette direktiv, og som afhænger af, hvorvidt der konstateres tilsvarende indberetnings- og udvekslingsmekanismer for så vidt angår jurisdiktioner uden for Unionen og medlemsstaterne, bør kun gælde på beskatningsområdet, navnlig med henblik på dette direktiv, og ikke betragtes som grundlag for anerkendelse af modsvarighed på andre områder af EU-retten.

(26)

Det er afgørende at styrke bestemmelserne i direktiv 2011/16/EU vedrørende de oplysninger, der skal indberettes eller udveksles, så de tilpasses nye udviklinger på forskellige markeder og således kan bidrage til effektivt at tackle adfærd relateret til skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse. Disse bestemmelser bør afspejle den udvikling, der er konstateret på det indre marked og på internationalt niveau, med henblik på effektiv indberetning og udveksling af oplysninger. Dette direktiv indeholder derfor bl.a. de seneste ændringer af OECD’s fælles indberetningsstandard, herunder indarbejdelse af bestemmelser vedrørende e-penge og digitale centralbankvalutaer, fastsat i del II i rammen for indberetning af kryptoaktiver og ændringerne til den fælles indberetningsstandard, som OECD godkendte den 26. august 2022, og udvidelse af anvendelsesområdet for automatisk udveksling af oplysninger om grænseoverskridende forhåndstilsagn til også at omfatte visse tilsagn vedrørende fysiske personer. Ved gennemførelsen af de seneste ændringer af den fælles indberetningsstandard, der indgår i nærværende direktiv, og som allerede er nævnt i betragtningerne i Rådets direktiv 2014/107/EU (7) med hensyn til den oprindelige udgave af den fælles indberetningsstandard, bør medlemsstaterne anvende kommentarerne til modellen for aftaler mellem kompetente myndigheder og den fælles indberetningsstandard, som nu omfatter de seneste ændringer af den fælles indberetningsstandard, som illustrations- eller fortolkningskilder og for at sikre ensartet anvendelse i medlemsstaterne.

(27)

Elektroniske penge som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF (8) anvendes hyppigt i Unionen, og antallet af transaktioner og den kombinerede værdi heraf stiger støt. Elektroniske penge er imidlertid ikke udtrykkeligt omfattet af direktiv 2011/16/EU. Medlemsstaterne har forskellige tilgange til elektroniske penge. Resultatet er, at relaterede produkter ikke altid er dækket af de eksisterende kategorier af indkomst og kapital i direktiv 2011/16/EU. Der bør derfor indføres regler i direktiv 2011/16/EU for at sikre, at indberetningsforpligtelserne gælder for elektroniske penge.

(28)

For at lukke smuthuller, der muliggør skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse, bør medlemsstaterne skulle udveksle oplysninger vedrørende udbytte, der ikke er knyttet til en forvaltningskonto. Udbytte, der ikke er knyttet til en forvaltningskonto, bør derfor indgå i de indtægtskategorier, som er omfattet af den automatiske udveksling af oplysninger.

(29)

Skatteregistreringsnummeret er afgørende for, at medlemsstaterne kan matche de modtagne oplysninger med de data, der findes i de nationale databaser. Det gør det lettere for medlemsstaterne at identificere relevante skatteydere og ansætte de relaterede skatter korrekt. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne medtager skatteregistreringsnummeret for indberettede fysiske personer og enheder i indberetningen og meddelelsen af oplysninger i forbindelse med udvekslinger vedrørende kategorier af indkomst og kapital, der er omfattet af den obligatoriske automatiske udveksling af oplysninger, finansielle konti, grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger, land for land-rapporter, indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger, oplysninger om sælgere på digitale platforme og kryptoaktiver.

(30)

For at øge tilgængeligheden af skatteregistreringsnummeret for medlemsstaternes kompetente myndigheder bør hver medlemsstat træffe de nødvendige foranstaltninger til at kunne kræve, at skatteregistreringsnummeret for fysiske personer og enheder, der er udstedt af hjemmedlemsstaten, indberettes med hensyn til arbejdsindtægt, bestyrelseshonorarer og pensioner og med hensyn til grænseoverskridende forhåndstilsagn, forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger, land for land-rapporter og indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger. Sådanne foranstaltninger kan omfatte, men er ikke begrænset til, indførelsen senest ved udløbet af den gennemførelsesfrist, der er fastsat i dette direktiv, af interne retsregler om indberetning af skatteregistreringsnummeret. Efter ikrafttrædelsen af Rådets direktiv (EU) 2022/2523 (9) og i lyset af de regler om safe harbours, der er fastsat i nævnte direktiv, er det desuden vigtigt at sikre korrekt matching i forbindelse med den obligatoriske automatiske udveksling af oplysninger om land for land-rapporter i henhold til direktiv 2011/16/EU. Medlemsstaterne anerkender imidlertid også, at der kan være sjældne situationer, hvor det ganske enkelt ikke er muligt for den rapporterende enhed eller den indberettende fysiske person at indhente og indberette skatteregistreringsnummeret, herunder tilfælde, hvor den rapporterende enhed eller den indberettende fysiske person på trods af den bedst mulige indsats ikke har været i stand til at indhente skatteregistreringsnummeret, eller hvor skatteyderen ikke har fået udstedt et skatteregistreringsnummer.

(31)

Hver medlemsstat bør, hvis den kompetente myndighed i medlemsstaten har indhentet det, medtage skatteregistreringsnummeret for fysiske personer og enheder, der er udstedt af hjemmedlemsstaten, i udvekslinger vedrørende grænseoverskridende forhåndstilsagn, forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger, land for land-rapporter og indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger.

(32)

Manglende udveksling af oplysninger om tilsagn vedrørende fysiske personer betyder, at skattemyndighederne i de berørte medlemsstater muligvis ikke har kendskab til disse tilsagn. Der er derfor en risiko for, at der skabes grobund for skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse. For at mindske denne risiko og for at begrænse den administrative byrde bør den automatiske udveksling af oplysninger om grænseoverskridende forhåndstilsagn udvides til også at omfatte sådanne tilsagn, hvor beløbet for en transaktion eller række af transaktioner i et grænseoverskridende forhåndstilsagn overstiger en bestemt tærskel.

(33)

Grænseoverskridende forhåndstilsagn, der fastslår, om en person er skattemæssigt hjemmehørende i den medlemsstat, der udsteder tilsagnet, bør også udveksles automatisk. Af hensyn til proportionaliteten og for at begrænse den administrative byrde bør visse almindeligt forekommende former for grænseoverskridende forhåndstilsagn, som kan indeholde et element af bestemmelse af, om en fysisk person er skattemæssigt hjemmehørende i en medlemsstat, dog ikke være omfattet af udveksling af oplysninger om grænseoverskridende forhåndstilsagn alene af denne grund. Grænseoverskridende forhåndstilsagn vedrørende kildebeskatning med hensyn til ikkehjemmehørendes arbejdsindtægt, bestyrelseshonorarer og pensioner bør ikke udveksles, medmindre beløbet for transaktionen eller rækken af transaktioner i det grænseoverskridende forhåndstilsagn overstiger tærsklen.

(34)

En række medlemsstater forventes at indføre identifikationstjenester som en forenklet og standardiseret måde at identificere tjenesteudbydere og skatteydere på. Medlemsstater, som ønsker at bruge dette format til identifikation, bør have mulighed herfor, forudsat at dette ikke påvirker strømmen og kvaliteten af oplysninger for andre medlemsstater, der ikke bruger sådanne identifikationstjenester. Anvendelse af identifikationstjenester bør derfor ikke påvirke procedurerne for passende omhu eller kravene om indhentning af oplysninger. Hvis denne tilgang afviger fra OECD’s tilsvarende standarder for den automatiske udveksling af oplysninger i visse henseender, bør bestemmelserne i dette direktiv vedrørende anvendelse af identifikationstjenester endvidere ikke påvirke afgørelsen af, om oplysninger, der indberettes og udveksles i henhold til en aftale mellem de kompetente myndigheder i en medlemsstat og en jurisdiktion uden for Unionen, er ækvivalente med eller svarer til dem, der er fastsat i dette direktiv.

(35)

Det er principielt vigtigt at anvende de oplysninger, der er meddelt i henhold til direktiv 2011/16/EU, til ansættelse, administration og håndhævelse af skatter, der er omfattet af nævnte direktivs materielle anvendelsesområde. Der er imidlertid opstået usikkerhed med hensyn til anvendelsen af oplysningerne på grund af en uklar ramme. I betragtning af sammenhængen mellem skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse og hvidvask af penge, også med hensyn til håndhævelse, bør det præciseres, at de oplysninger, der udveksles mellem medlemsstaterne, også bør kunne anvendes til ansættelse, administration og håndhævelse af told og til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

(36)

I betragtning af mængden og arten af de oplysninger, der er indsamlet og udvekslet på grundlag af direktiv 2011/16/EU, kan disse oplysninger være nyttige på visse yderligere områder. Selv om brugen af disse oplysninger inden for andre områder generelt bør begrænses til områder, der er godkendt af den medlemsstat, der meddeler oplysningerne i overensstemmelse med nærværende direktiv, er det nødvendigt at tillade en bredere brug af oplysningerne i situationer, der er af særlig og alvorlig karakter, og hvor der på EU-niveau er enighed om at skride til handling. Der er navnlig tale om situationer, hvor der er truffet afgørelse vedrørende restriktive foranstaltninger i henhold til artikel 215 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Oplysninger, som udveksles i henhold til direktiv 2011/16/EU, kan være meget relevante for afsløringen af overtrædelse eller omgåelse af restriktive foranstaltninger. Omvendt vil potentielle overtrædelser af restriktive foranstaltninger være relevante i beskatningsspørgsmål, eftersom undgåelse af restriktive foranstaltninger i de fleste tilfælde også vil udgøre skatteundgåelse for så vidt angår de berørte aktiver. De sandsynlige synergier og den tætte forbindelse mellem afsløring af undgåelse af restriktive foranstaltninger og afsløring af skatteundgåelse taget i betragtning er det derfor passende at tillade videreanvendelse af oplysningerne.

(37)

Det er afgørende, at de oplysninger, der meddeles i henhold til direktiv 2011/16/EU, anvendes af den kompetente myndighed i hver medlemsstat, der modtager disse oplysninger. Det er derfor hensigtsmæssigt at kræve, at den kompetente myndighed i hver medlemsstat indfører en effektiv mekanisme for at sikre anvendelse af oplysninger, der er indhentet gennem indberetning eller udveksling af oplysninger i henhold til direktiv 2011/16/EU. En sådan anvendelse af oplysningerne kan for eksempel omfatte selvanmeldelsesordninger, udsendelser af meddelelser om oplysningspligt, oplysningskampagner, fortryk på selvangivelser, risikovurderinger, partielle revisioner, generelle revisioner, beskatningsgrundlag, skønsmæssige skatteansættelser, indlæsning i nationale systemer og andre skatterelaterede foranstaltninger.

(38)

For at opnå en mere effektiv anvendelse af ressourcerne, lette udveksling af oplysninger og undgå, at hver enkelt medlemsstat er nødt til at foretage samme ændringer af deres systemer til lagring af oplysninger, bør der oprettes et centralt register for oplysninger, der skal meddeles, for så vidt angår kryptoaktiver, som er tilgængeligt for alle medlemsstater og kun til statistiske formål for Kommissionen, og hvor medlemsstaterne kan uploade og lagre indberettede oplysninger i stedet for at udveksle dem via sikret e-mail. Medlemsstaterne bør i det centrale register kun have adgang til data om personer, der er hjemmehørende i deres egen medlemsstat Al adgang til og begrænsning af adgang til det centrale register bør ske i overensstemmelse med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (10). For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage de nødvendige praktiske ordninger til oprettelse af et sådant centralt register. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(39)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelse af dette direktiv bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at udvikle et værktøj, som muliggør elektronisk og automatiseret kontrol af, at det skatteregistreringsnummer, som skatteyderen eller den rapporterende enhed eller den indberettende fysiske person har oplyst, er korrekt. Denne beføjelse bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. Hensigten med IT-værktøjet, som skal stilles til rådighed for medlemsstaterne, er at bidrage til at øge matching-raten for skattemyndighederne og generelt forbedre kvaliteten af de udvekslede oplysninger.

(40)

Minimumsperioden for opbevaring af oplysninger, der er indhentet ved udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne i henhold til direktiv 2011/16/EU, bør ikke være længere end nødvendigt, men under ingen omstændigheder under fem år. Medlemsstaterne bør ikke opbevare oplysninger længere, end det er nødvendigt for at opfylde formålet med nærværende direktiv.

(41)

De indberettende finansielle institutter, mellemmænd, indberettende platformsoperatører, indberettende udbydere af kryptoaktivtjenester eller de kompetente myndigheder i medlemsstaterne er dataansvarlige, jf. forordning (EU) 2016/679. Hvis to eller flere af disse dataansvarlige i fællesskab fastlægger formålene med og hjælpemidlerne til behandling af personoplysninger, betragtes de som fælles dataansvarlige. For eksempel betragtes medlemsstaternes kompetente myndigheder som fælles dataansvarlige for det centrale register efter fælles enighed om, hvilke personoplysninger der skal behandles, og hvordan de skal behandles.

(42)

For at sikre korrekt håndhævelse af reglerne i dette direktiv bør medlemsstaterne fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af nationale bestemmelser, som er vedtaget i henhold til dette direktivs bestemmelser om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger, der indberettes af indberettende udbydere af kryptoaktivtjenester, og bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Valget af sanktioner henhører fortsat under medlemsstaternes skønsbeføjelse, men de fastsatte sanktioner bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(43)

Med henblik på harmonisering af timingen mellem evaluering af anvendelsen af direktiv 2011/16/EU og den toårige evaluering af relevansen af kendetegn, jf. bilag IV til nærværende direktiv, bør tidspunktet for disse evalueringsprocesser tilpasses hinanden.

(44)

Under hensyntagen til Domstolens dom af 8. december 2022 i sag C-694/20, Orde van Vlaamse Balies m.fl. (11) bør direktiv 2011/16/EU ændres på en sådan måde, at dets bestemmelser ikke medfører, at advokater, der fungerer som mellemmænd, hvor de er fritaget for indberetningspligten på grund af retten til fortrolighed mellem advokat og klient eller en tilsvarende lovbaseret tavshedspligt, som de er bundet af, er forpligtet til at underrette enhver anden mellemmand, som ikke er deres klient, om den pågældende mellemmands indberetningsforpligtelser. Alle mellemmænd, som på grund af retten til fortrolighed mellem advokat og klient eller en tilsvarende lovbaseret tavshedspligt, som de er bundet af, er fritaget for indberetningspligten, bør dog stadig være forpligtet til straks at underrette deres klient om denne klients indberetningsforpligtelser.

(45)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (12) og afgav en udtalelse den 3. april 2023 (13).

(46)

I nærværende direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«). Dette direktiv sikrer navnlig fuld overholdelse af retten til beskyttelse af personoplysninger, der er knæsat i chartrets artikel 8. I denne forbindelse er det vigtigt at minde om, at forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725 finder anvendelse på behandling af personoplysninger i henhold til direktiv 2011/16/EU. Nærværende direktiv søger desuden at sikre fuld respekt for friheden til at oprette og drive egen virksomhed.

(47)

Målet for direktiv 2011/16/EU, nemlig at sikre et effektivt administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne på betingelser, som er forenelige med et velfungerende indre marked, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af den påkrævede ensartethed og effektivitet bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går nærværende direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(48)

Direktiv 2011/16/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

2)

I artikel 8 foretages følgende ændringer:

3)

I artikel 8a foretages følgende ændringer:

4)

I artikel 8ab foretages følgende ændringer:

5)

I artikel 8ac, stk. 2, første afsnit, tilføjes følgende litra:

6)

Følgende artikel indsættes:

7)

I artikel 16 foretages følgende ændringer:

8)

I artikel 18 tilføjes følgende stykke:

9)

Artikel 20, stk. 5, affattes således:

10)

I artikel 21 foretages følgende ændringer:

11)

I artikel 22 tilføjes følgende stykker:

12)

Artikel 23, stk. 3, affattes således:

13)

I artikel 25 foretages følgende ændringer:

14)

Artikel 25a affattes således:

15)

I artikel 27 udgår stk. 2.

16)

Følgende artikel indsættes:

17)

Bilag I ændres som angivet i bilag I til nærværende direktiv.

18)

Bilag V ændres som angivet i bilag II til nærværende direktiv.

19)

Teksten i bilag III til nærværende direktiv tilføjes som bilag VI.