BILAG

Dette bilag ledsager Kommissionens henstilling om fremme af finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi (1). Det supplerer henstillingerne med mere detaljerede overvejelser og eksempler for at understøtte frivillig anvendelse af værktøjer fra EU's ramme for bæredygtig finansiering til omstillingsfinansiering Den viser forskellige muligheder og forslag for virksomheder og finansielle institutioner med henblik på at fastsætte omstillingsmål, formulere og identificere omstillingsfinansieringsbehov og -projekter samt tilvejebringe eller yde omstillingsfinansiering.

Indholdsfortegnelse

1.

Forholdet mellem grøn finansiering og omstillingsfinansiering

35

2.

Overvejelser om, hvordan en virksomheds forskellige typer påvirkninger, risici og muligheder kan afspejles i individuelle omstillingsmål

35

3.

Oversigt over bæredygtige finansieringsværktøjer til opstilling og bestemmelse af omstillingsfinansieringsbehov

38

4.

EU's klimabenchmarkmetoder

38

5.

EU-klassificeringssystemet

39

5.1.

Hvad kan EU's klassificeringssystemet anvendes til?

39

5.2.

Klassificeringssystemet som et omstillingsværktøj

40

5.3.

Muligheder for brug af EU-klassificeringssystemet til at angive omstillingsfinansieringsbehovet

40

6.

Finansieringsinstrumenter til tilvejebringelse af omstillingsfinansiering

42

7.

Finansielle formidleres og investorers anvendelse af Den Europæiske Unions værktøjer til bæredygtig finansiering

43

1.   Forholdet mellem grøn finansiering og omstillingsfinansiering

Bæredygtig finansiering handler om at finansiere både, hvad der allerede er miljøvenligt, og hvad der er ved at blive omstillet til sådanne præstationsniveauer over tid.

Figur 1 nedenfor viser, hvordan omstillingsfinansiering hænger sammen med generel finansiering og grøn finansiering, og hvordan disse forskellige former for finansiering kan udvikle sig på kort, mellemlang og lang sigt.

Generel finansiering, som ikke har nogen bæredygtighedsmål, adskiller sig fra grøn finansiering og omstillingsfinansiering. En sådan generel finansiering kan i øjeblikket omfatte både aktiviteter med stor påvirkning og aktiviteter med lav påvirkning. Efterhånden som økonomien omstilles, vil det med tiden være nødvendigt at omstille aktiviteter med stor påvirkning til en lav påvirkning.

Omstillingsfinansiering har til formål at finansiere denne omstilling. Den kan omfatte både finansiering ved anvendelse af provenu og generel (virksomheds-)finansiering. På kort sigt vil omstillingsfinansiering ikke ret tit føre til forbedringer, der opfylder grønne præstationsmål. På lang sigt skal omstillingsfinansieringen imidlertid bringes i overensstemmelse med EU's klima- og miljømål og vil derfor blive betragtet som grøn eller som havende lav påvirkning.

2.   Overvejelser om, hvordan en virksomheds forskellige typer påvirkninger, risici og muligheder kan afspejles i individuelle omstillingsmål

Dette afsnit vedrører punkt 3 og 4 i Kommissionens henstilling.

Virksomhederne kan overveje deres omstillingsfinansieringsbehov på grundlag af deres bæredygtighedsvirkninger, -risici og -muligheder. De kan identificeres ved hjælp af en væsentlighedsvurdering efter metoden med dobbelt væsentlighed.

Som led i denne vurdering kan virksomhederne anvende analyser af klima- og miljørelaterede scenarier som grundlag for identifikation og vurdering af fysiske risici og omstillingsrisici og -muligheder på kort, mellemlang og lang sigt. På grundlag af resultatet af en sådan væsentlighedsvurdering (2) kan virksomhederne fastsætte omstillingsmål og bestemme omstillingsfinansieringsbehov og -forpligtelser, hvor det er relevant.

Figur 2 giver et overblik over de værktøjer, der kan anvendes til at overveje, hvordan omstillingsfinansieringsbehovet fastlægges i tilfælde af væsentlige påvirkninger, og hvordan finansieringsbehovene kan fastlægges for at håndtere lave påvirkninger eller restpåvirkninger.

Når virksomhederne planlægger deres omstilling og fastlægger omstillingsfinansieringsbehovet, opfordres de til at overveje at fastsætte omstillingsmål baseret på relevante omstillingsforløb, der er forenelige med omstillingen, under hensyntagen til typen af påvirkninger og andre faktorer som f.eks. påvirkningernes alvorlighed, omfang, rækkevidde og uoprettelighed. Virksomhederne kan trække på de standarder og retningslinjer, der er tilgængelige i henhold til direktiv (EU) 2022/2464, og dets gennemførelse til dette formål (direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering).

Virksomhederne opfordres til at gøre sig følgende overvejelser om, hvordan forskellige påvirkninger, risici og muligheder kan afspejles i omstillingsmålene og de dermed forbundne finansieringsbehov i forbindelse med omstillingen.

Tabel 1.

Generelle overvejelser vedrørende fastsættelse af klima- og miljømål i tilfælde af væsentlige påvirkninger

1) Overvej troværdige referencerammer som grundlag for den metode, der anvendes til denne proces, herunder: — Videnskabeligt baseret scenarieanalyse og 1,5-graders-forløb på globalt plan, på EU-plan eller på nationalt sektorplan med ingen eller begrænsede overskridelser, der henviser til IPCC, IEA eller andre, troværdige og videnskabeligt baserede private initiativer. Overvej scenarier, der afspejler virksomhedens specifikke kontekst med hensyn til geografisk beliggenhed og økonomiske aktiviteter. — Unionens lovgivningsmæssige ramme vedrørende bæredygtig finansiering, herunder klassificeringsforordningen og metodologien for EU's klimabenchmarks (se afsnit 3-5 i dette bilag). — Unionens strategiske miljøhandlingsplaner for cirkulær økonomi (3), biodiversitet (4) og nulforurening (5). — Konsulter Kommissionens kvalitative EU-omstillingsforløb (6) for klimarelaterede aspekter i forbindelse med evalueringen af omstillingsudfordringerne og de bedste teknologier i en relevant sektor. 2) Overvej at fastsætte omstillingsmål, der er tidsbestemte, videnskabeligt baserede og gennemførlige for at sikre deres troværdighed. 3) Overvej en opdeling af disse mål på aktivitets- og produktniveau, og identificer de vigtigste løftestænger på aktivitetsniveau, herunder finansielle ressourcer, for at sikre operationaliseringen af disse mål. 4) Hvis det er relevant, med henvisning til punkt 3), overvej at specificere de forventede dekarboniseringsløftestænger og deres samlede kvantitative bidrag til at nå målene for reduktion af drivhusgasemissioner samt de planlagte nøgletiltag, herunder ændringer i virksomhedens produkt- og tjenesteportefølje og dens indførelse af nye teknologier 5) Overvej parametre, som kan bruges til at måle og overvåge gennemførelsen af omstillingsmålene, f.eks. foranstaltningernes effektivitet, de fremskridt, der er gjort over tid, og inddragelsen af interessenter. 6) Overvej at specificere, hvordan der i processerne for forretningsplanlægning og finansiel planlægning og risikostyringsrammen tages hensyn til omstillingsmålene. 7) Tag hensyn til omstillingsmålenes overordnede miljømæssige integritet, ikke give afkald på ét mål for et andets skyld, og overvej at anvende princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« i overensstemmelse med klassificeringsforordningen til dette formål. Overvej også at respektere minimumsgarantier vedrørende menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. 8) Overvej at træffe foranstaltninger til at sikre gennemsigtighed i målene og det grundlag, de er fastsat på, for at tilskynde investorer og finansielle formidlere til at tage hensyn til disse, når de yder omstillingsfinansiering. Overvej f.eks. at opstille målene som led i en omstillingsplan for at øge troværdigheden omkring deres opfyldelse, som afspejler den eksterne afhængighed (7) på tværs af de steder, hvor virksomheden opererer. 9) Overvej at sikre en robust forvaltningsproces til støtte for gennemførelsen af og tilsynet med omstillingsmålene, herunder: a) virksomhedens administrations-, ledelses- og tilsynsorganers godkendelse af omstillingsmålene b) indførelse af gode interne kontroller, herunder en klar fordeling af roller og ansvarsområder i forbindelse med tilsynet med og gennemførelsen af de foranstaltninger, der er knyttet til gennemførelsen af disse omstillingsmål c) regelmæssig rapportering til ledelsesorganerne om gennemførelsen af omstillingsmålene. 10) Overvej, hvis det er relevant, ved hjælp af tredjepartsverifikation og påtegning at skabe yderligere troværdighed for omstillingsmålene og den dermed forbundne proces for fastsættelse af mål og opfølgning.

Tabel 2.

Overvejelser om enkle forbedringsmål i tilfælde af ikke-væsentlige påvirkninger

1) For så vidt angår virksomheder, hvor den vigtigste økonomiske aktivitet har små påvirkninger, kan det være muligt at reducere restpåvirkninger, der f.eks. findes i den pågældende virksomheds støttefunktioner (f.eks. energieffektivitet i kontorbygninger, emissioner fra transport eller mobilitet, køb af vedvarende energi, grønnere fødevareforsyning osv.). 2) Hvis det er relevant, overvej: a) at fastlægge enkle forbedringsmål med henblik på at investere i bygningers energieffektivitet, der i betydelig grad reducerer emissionerne fra brug af elektricitet eller opvarmning og lignende investeringer, navnlig gennem mulighedsskabende aktiviteter, der er omfattet af delegerede retsakter vedtaget i henhold til forordning (EU) 2020/852 (klassificeringsforordningen) b) en indkøbspolitik med fokus på bæredygtighedshensyn.

3.   Oversigt over bæredygtige finansieringsværktøjer til opstilling og bestemmelse af omstillingsfinansieringsbehov

Værktøjer til bæredygtig finansiering, navnlig klassificeringssystemet eller EU's klimabenchmarks samt troværdige omstillingsplaner, kan anvendes til at støtte fastlæggelsen af omstillingsmål og opstille specifikke omstillingsfinansieringsbehov på virksomhedsniveau og på niveauet for økonomiske aktiviteter. Omstillingsfinansiering kan derefter tilvejebringes gennem grønne eller bæredygtighedsrelaterede obligationer, lån, egenkapitalfinansiering eller specialiseret långivning.

Figur 3 giver et overblik over de værktøjer, der kan anvendes til at opstille og tilvejebringe omstillingsfinansiering.

4.   EU's klimabenchmarkmetoder

Dette afsnit vedrører punkt 5 i Kommissionens henstilling.

Hvis der ikke findes sektorspecifikke videnskabeligt baserede forløb eller køreplaner, kan virksomhederne overveje metoderne i EU's klimabenchmarks og anvende dem på en måde, der sikrer overensstemmelse med 1,5-grader-scenariet fra IEA eller IPCC.

Hvis der findes sektorspecifikke videnskabeligt baserede scenarier og forløb, kan virksomhederne overveje, om de ved hjælp af disse også kan opfylde minimumsstandarderne for EU's klimabenchmarks.

Der er større sandsynlighed for, at kapitalmarkedsudstedelser fra virksomheder, der opfylder minimumsstandarderne i klimabenchmarkmetoderne og demonstrerer det (f.eks. i en troværdig omstillingsplan under hensyntagen til standarder og retningslinjer, der er tilgængelige i henhold til direktiv (EU) 2022/2464, og dets gennemførelse), vil blive medtaget i porteføljer, der følger EU's klimabenchmarks.

Minimumsstandarder for klimabenchmarks

EU's klimabenchmarks er baseret på sæt kriterier, der har til formål at sikre et omstillingsforløb for porteføljer, der er forenelige med omstillingen til en bæredygtig økonomi (8). Minimumsstandarderne for klimabenchmarkenes dekarboniseringsmål og -forløb kræver en årlig reduktion af drivhusgasintensiteten eller det absolutte mål for drivhusgasemissioner på mindst 7 % (9).

For hvert år, hvor målene ikke nås, bør der kompenseres for manglende opfyldelse af mål ved opjustering af målene i dekarboniseringsforløbet for det følgende år.

Hvis det er muligt, overvej at demonstrere lavere gennemsnitlige emissioner i forhold til ligestillede og at undgå de specifikke udelukkelsesfaktorer, der er anført i artikel 9-12 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 af 17. juli 2020.

Større vægtning af virksomheder, der fastlægger og offentliggør mål for reduktion af drivhusgasemissioner

Virksomheders kapitalmarkedsudstedelser kan tillægges større vægt i et benchmark, der følger EU's klimabenchmarks, hvis den udstedende virksomhed kan påvise, at den har fastlagt og offentliggjort mål for reduktion af drivhusgasemissioner, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)	udstederen af de tilgrundliggende værdipapirer offentliggør på regelmæssig og nøjagtig vis deres drivhusgasemissioner under anvendelsesområde 1, 2 og 3

b)	udstederen af de tilgrundliggende værdipapirer har reduceret sin drivhusgasintensitet eller i givet fald sine absolutte drivhusgasemissioner, herunder anvendelsesområde 1-, 2- og 3-drivhusgasemissioner, med et gennemsnit på mindst 7 % om året i mindst tre på hinanden følgende år.

5.   EU-klassificeringssystemet

Dette afsnit vedrører punkt 6 i Kommissionens henstilling.

5.1.   Hvad kan EU's klassificeringssystemet anvendes til?

Virksomheder kan anvende klassificeringssystemet som et omstillingsfinansieringsværktøj til at planlægge omstillingen af deres økonomiske aktiviteter og øremærke de nødvendige omstillingsinvesteringer. Det kan som sådan anvendes til klassificering af bæredygtige investeringer, måling af aktuelle og planlagte klima- eller miljøpræstationer, fastsættelse af mål og kommunikation, herunder opstilling af mål, der er knyttet til klassificeringssystemet, i omstillingsplaner.

5.2.   Klassificeringssystemet som et omstillingsværktøj

Ved at definere miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, dvs. ikke virksomheder, giver klassificeringssystemet virksomhederne mulighed for at omstille sig ved gradvist at øge deres andel af miljømæssigt bæredygtige aktiviteter.

Figur 5 viser, hvordan en virksomhed gradvist kan omstille sine aktiviteter; her aktiviteter, der udføres på fabrikker, og investere i opgraderinger heraf for at øge andelen af grønne aktiviteter i fremtiden. Aktivitetsbaserede omstillingsplaner kan være den centrale del af en omstillingsstrategi på enhedsniveau.

5.3.   Muligheder for brug af EU-klassificeringssystemet til at angive omstillingsfinansieringsbehovet

Virksomhederne kan anvende klassificeringssystemet til at fastlægge deres omstillingsfinansieringsbehov på aktivitetsniveau.

Klassificeringssystemet fastsætter ikke en tidsfrist, inden for hvilken en virksomhed skal bringe sine aktiviteter i overensstemmelse med nogen af dens kriterier. I stedet giver det markedsaktørerne fleksibilitet til at anvende tidsplanerne for deres egne videnskabeligt baserede omstillingsforløb. Virksomhederne kan henvise til klassificeringssystemets kriterier i deres fastsættelse af klima- og miljømål, og hvis disse mål er i overensstemmelse med omstillingen, og opfyldelsen heraf er troværdig, kan de tilvejebringe omstillingsfinansiering til gennemførelse heraf.

Figur 6 viser, hvordan klassificeringssystemet kan anvendes til dette formål, idet der gives valgmuligheder, der kan overvejes i den givne rækkefølge, under hensyntagen til gennemførligheden af de mere ambitiøse muligheder først.

1)   Finansiering af økonomiske aktiviteter, der allerede er i overensstemmelse med klassificeringssystemet

Hvis en økonomisk aktivitet allerede er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, kan virksomhederne overveje eventuelle nuværende og fremtidige finansieringsbehov for at opretholde overensstemmelse med klassificeringssystemet også i fremtiden.

2)   Investeringer, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet

Hvis en økonomisk aktivitet er omfattet af, men endnu ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, kan virksomhederne overveje at tilpasse den til klassificeringssystemets tekniske screeningskriterier inden for 5 (eller undtagelsesvis 10) år (10). Angiv, hvilke omstillingsinvesteringer der er nødvendige for at nå disse mål, i en CapEx-plan. Sådanne kapitaludgifter betragtes som investeringer, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet.

3)   Investeringer, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet over længere tid

Hvis overensstemmelse med klassificeringssystemet ikke kan opnås inden for 5 (eller undtagelsesvis 10) år, kan det overvejes at tilpasse et aktiv eller en økonomisk aktivitet til de tilknyttede ydeevnekriterier i klassificeringssystemet over en længere tidshorisont, der stadig er forenelig med omstillingen. Omstillingsinvesteringer, der kun vil opnå overensstemmelse med klassificeringssystemet over længere tid end de 5 (eller undtagelsesvis 10) år, der anerkendes i henhold til delegeret forordning (EU) 2021/2178, kan ledsages af en aktivitetsspecifik omstillingsplan, der er forenelig med den grønne omstilling, og som begrunder den længere tidshorisont for at nå målene (11) og viser, hvordan overensstemmelse med klassificeringssystemet vil blive opnået i efterfølgende trin.

For så vidt angår miljøaspekter kan målene tilpasses internationale og Unionens miljøpolitiske målsætninger og mål, herunder dem, der vedrører bæredygtig beskyttelse og genopretning af vand- og havressourcer, cirkulær økonomi, forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer.

4)   Investeringer i omstilling ud over niveauet for modvirkning af klimaændringer — uden at gøre væsentlig skade — som et første trin

Virksomheder med aktiviteter, der i øjeblikket ikke opfylder DNSH-kriterierne under klassificeringssystemet, og hvor det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at komme til at opfylde kriteriet for væsentligt bidrag inden for 5 (undtagelsesvis 10) år, kan overveje at forbedre aktiviteternes miljøpræstation ud over de præstationsniveauer, der er defineret ved kriteriet om »ikke at gøre væsentlig skade«, inden for en tidsramme, der er tilstrækkelig kort til at være forenelig med omstillingen (12). Hvad angår omstillingsinvesteringer, der forbedrer præstationerne med hensyn til modvirkning af klimaændringer ud over klassificeringssystemets kriterier om ikke at gøre væsentlig skade som et første trin i omstillingen, kan virksomhederne overveje at lade dem ledsage af en aktivitetsspecifik omstillingsplan, der er forenelig med omstillingen, med en begrundelse for, hvorfor dette midlertidige skridt er nødvendigt, og hvordan der vil blive opnået overensstemmelse med klassificeringssystemet i efterfølgende trin.

Planen kan vise, i) hvordan aktiviteten vil blive omstillet med en meningsfuld forbedring af præstationerne til et niveau, der rækker ud over DNSH-kriteriernes niveau og hen imod niveauet for væsentligt bidrag, og ii) hvordan løbende forbedring af klima- eller miljøpræstationerne vil sikre, at det undgås at gøre væsentlig skade i fremtiden, efterhånden som økonomien nærmer sig klimaneutralitet, og toleranceniveauer for skade, der anses for at være væsentlig, også vil ændre sig over tid.

5)   Investeringer, der er specificeret på anden vis i en aktivitetsbaseret omstillingsplan

For økonomiske aktiviteter med stor påvirkning, som endnu ikke er omfattet af delegerede retsakter om klassificeringssystemet, og hvor der ikke findes noget alternativ med lav påvirkning, der er omfattet af klassificeringsforordningen, kan virksomhederne overveje at anvende andre midler såsom videnskabeligt baserede tilgange til at angive mål og finansieringsbehov.

6)   Investeringer i omstillingsaktiviteter med lav miljøpåvirkning

For økonomiske aktiviteter med lav påvirkning, som derfor ikke er omfattet af klassificeringssystemet, kan virksomhederne overveje at anvende relevante klassificeringskriterier til at håndtere restpåvirkninger, f.eks. gennem investeringer i bygningers energieffektivitet, lavemissionsmobilitet, mulighedsskabende teknologier osv.

6.   Finansieringsinstrumenter til tilvejebringelse af omstillingsfinansiering

Dette afsnit vedrører punkt 8 i Kommissionens henstilling.

Virksomhederne kan overveje at anvende et eller en kombination af flere omstillingsrelaterede finansieringsinstrumenter til at tilvejebringe omstillingsfinansiering, f.eks. specifikke låntyper eller kapitalmarkedsudstedelser med særlige karakteristika. Tabel 3 indeholder eksempler på dette.

Tabel 3

Eksempler på låne- eller kapitalmarkedsinstrumenter til tilvejebringelse af omstillingsfinansiering

Grønne lån og andre bæredygtighedsrelaterede lån	1) Finansier projekter eller investeringer via et lån med et særligt omstillingsformål (anvendelse af provenuet) som f.eks. lån til opgradering af aktiver eller foretag nye investeringer, der vil muliggøre kulstoffattig produktion eller væsentligt forbedrede miljøpræstationer. F.eks.: — lån til finansiering af omstillingsprojekter, der har en troværdig aktivitetsbaseret omstillingsplan eller indgår i en troværdig omstillingsplan på enhedsniveau (13) — lån til finansiering af økonomiske aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, og opnåelse af overensstemmelse med klassificeringssystemet over en tidshorisont på 5 (undtagelsesvis 10) år — troværdige videnskabeligt baserede mål (hvis de er forholdsmæssige), der understøttes af oplysninger, der sikrer integritet, gennemsigtighed og ansvarlighed — lån til finansiering af andre omstillingsinvesteringer i de aktiviteter, der er omhandlet i punkt 2.2 i denne henstilling. — Fastlæg robuste miljøpræstationsindikatorer til finansiering af virksomhedsinvesteringer, der indgår i en omstillingsplan. 2) Søg at få generelle (virksomheds-)lån relateret til forbedringer af de overordnede bæredygtighedsresultater i overensstemmelse med omstillingen, jf. punkt 2.1. F.eks.: — lån med centrale præstationsmål til finansiering af omstillingsinvesteringer, der er i overensstemmelse med videnskabeligt baserede omstillingsforløb — lån med centrale præstationsmål til finansiering af omstillingsinvesteringer, som er baseret på den samlede andel af overensstemmelse med klassificeringssystemet, der skal opnås — lån til finansiering af omstillingsinvesteringer, der er baseret på en troværdig omstillingsplan med centrale præstationsmål.
Grønne obligationer og andre bæredygtighedsrelaterede obligationer	1) Overvej at udstede obligationer med et specifikt omstillingsformål ved at demonstrere anvendelsen af provenuet. Udsted f.eks. en obligation i overensstemmelse med forordningen om europæiske grønne obligationer til finansiering af investeringer i omstilling til økonomiske aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet og opnår overensstemmelse med klassificeringssystemet over 5 (undtagelsesvis 10) år. 2) Overvej at udstede en obligation, der er knyttet til et af virksomhedens omstillingspræstationsmål (f.eks. en bæredygtighedsrelateret obligation) ved anvendelse af klassificeringssystemet, troværdige omstillingsplaner på enhedsniveau (14) og aktivitetsniveau eller videnskabeligt baserede mål (hvis de er forholdsmæssige), og: — fastlæg centrale præstationsmål til finansiering af virksomhedsinvesteringer, der indgår i en omstillingsplan. — Virksomhederne opfordres til at knytte deres bæredygtighedskrav i henhold til en bæredygtighedsrelateret obligation til et klassificeringssystemrelateret eller et EU-klimabenchmarkrelateret mål — dette kan omfatte finansiering af omstillingsinvesteringer fastlagt via mål baseret på klassificeringssystemet. 3) Overvej at anvende skemaet for frivillig offentliggørelse i henhold til forordningen om europæiske grønne obligationer til at give standardiserede oplysninger til investorer og finansielle formidlere i forbindelse med obligationsudstedelser, der ikke følger standarden for europæiske grønne obligationer.
Egenkapitalfinansiering	Hvis aktieudstedelser er et passende finansieringsinstrument, overvej at anvende omstillingskriterier svarende til dem, der er nævnt ovenfor, med henblik på at specificere centrale mål for bæredygtighedspræstationer.
Specialiseret finansiering	Overvej specialiseret finansiering som f.eks. leasing, strukturerede finansieringsløsninger, projektfinansiering og blandede finansieringsinstrumenter ved at anvende omstillingskriterier svarende til dem, der er nævnt ovenfor, med henblik på at fastsætte centrale mål for bæredygtighedspræstationer.

7.   Finansielle formidleres og investorers anvendelse af Den Europæiske Unions værktøjer til bæredygtig finansiering

Dette afsnit vedrører punkt 9 i Kommissionens henstilling.

Finansielle formidlere og investorer, der er villige til at yde omstillingsfinansiering til støtte for realøkonomiens omstilling, kan anvende værktøjer til bæredygtig finansiering til at fastsætte porteføljemål og identificere projekter eller virksomheder med henblik på at finansiere omstillingen. Tabel 4 indeholder yderligere eksempler på dette.

Tabel 4

Sådan anvendes værktøjer til bæredygtig finansiering til at fastsætte porteføljemål og identificere projekter eller virksomheder med henblik på at finansiere omstillingen

Overvej at anvende EU's klimabenchmark for dekarboniseringsmetoder til at fastsætte porteføljeomstillingsmål og identificere relevante virksomheder:	Anvendelse af EU's klimabenchmarks dekarboniseringsmetoder til at fastsætte dekarboniseringsmål: Overvej at anvende EU's klimabenchmarks til at forfølge dekarboniseringsstrategier og investere i en portefølje af virksomheder med forskellige klimamål og finansieringsbehov i forbindelse med omstillingen. Skab finansielle produkter, der kopierer ovennævnte benchmarks metoder (15). Benchmarkadministratorerne opfordres til at overveje større vægtning af virksomheder baseret på de dekarboniseringsmål, som virksomhederne har fastsat. Overvej at anvende benchmarkenes metoder til systematisk at vurdere finansieringsinstrumenter og porteføljer, og udform porteføljeforløb hen imod klimaneutralitet med minimumsstandarder for dekarbonisering fra år til år. Anvendelse af EU's klimabenchmarkmetoder til at identificere virksomheder med henblik på långivning eller investering: Overvej at anvende EU's klimabenchmarks eller andre videnskabeligt baserede ESG-benchmarks til at identificere virksomheder, der omstiller sig på en måde, der er forenelig med omstillingen til en bæredygtig økonomi. Overvej at anvende benchmarks, der gør det muligt for forvaltere at give større vægtning til virksomheder med et videnskabeligt baseret omstillingsforløb og strategi. Finansielle formidlere kan anvende udelukkelseskriterier fra metoderne i EU's klimabenchmarks, hvis det er relevant, til at udelukke miljømæssigt eller socialt skadelige økonomiske aktiviteter eller produktionsmetoder eller nogle, som på anden måde gør væsentlig skade på klima- eller miljømål.
Overvej at anvende klassificeringssystemet til at fastsætte mål på porteføljeniveau og identificere relevante virksomheder:	Anvendelse af klassificeringssystemets kriterier til at fastsætte klima- og miljøporteføljemål: Overvej at anvende klassificeringssystemets kriterier og oplysninger til at fastsætte mål og følge fremskridt over tid på porteføljeniveau og, hvis der er tale om ejere af aktiver, vedrørende den samlede allokering af aktiver. Overvej at anvende oplysningerne i forbindelse med klassificeringssystemet til at spore andelen af investeringer, der er omfattet af klassificeringssystemet, andelen af investeringer, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, og fremskridt hen imod overensstemmelse med klassificeringssystemets kriterier. Med forbehold af datatilgængelighed, overvej at anvende forholdet mellem grønne aktiver og grønne investeringer baseret på klassificeringssystemet til at fastsætte sektorspecifikke mål på porteføljeniveau, som porteføljegennemsnittet kan nærme sig under omstillingen. Bankerne kan f.eks. anvende forholdet mellem grønne aktiver og absolutte CO2-emissioner i relevante porteføljer eller den gennemsnitlige energieffektivitet for en realkreditportefølje til at udvikle emissionsreduktionsmål eller et energieffektivitetsmål og delmål derimellem. Overvej at anvende andelen af planlagte indtægter, kapitaludgifter eller driftsudgifter i forbindelse med virksomheders omstilling, der vil blive bragt i overensstemmelse med klassificeringssystemet inden for en tidsramme på 5 (undtagelsesvis 10) år (men som ikke opfylder betingelserne i delegeret forordning (EU) 2021/2178 for straks at blive anerkendt som CapEx, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet) som en fremtidig eller planlagt andel af grønne aktiver, hvis de understøttes af en troværdig omstillingsplan. Lignende parametre kan også udformes for aktiviteter, der ikke er omfattet af klassificeringssystemet, og som er omfattet af en troværdig omstillingsplan. Anvendelse af oplysningsforpligtelser i forbindelse med klassificeringssystemet til at identificere virksomheder med henblik på långivning eller investering: Overvej at anvende virksomhedernes oplysninger i forbindelse med klassificeringssystemet om indtægter, der er omfattet af klassificeringssystemet, og indtægter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, CapEx og, hvor det er relevant, OpEx til at supplere andre virksomhedsdata med henblik på at identificere omstillingsprojekter. I tilfælde af projekter, der er omfattet af klassificeringssystemet, overvej at anvende obligatoriske og, hvor de foreligger, frivillige oplysninger forbindelse med klassificeringssystemet i virksomhedsoplysninger eller på enheds- eller aktivitetsspecifikke omstillingsplaner for at identificere projekter med mål for omstillingsfinansiering, der fastsætter mål knyttet til: — overensstemmelse med klassificeringssystemet med henblik på at opfylde klassificeringssystemets kriterier trinvis eller over en fastsat tidshorisont — elementer i klassificeringssystemets kriterier, som f.eks. »ikke at gøre væsentlig skade«, der sikrer væsentlige præstationsforbedringer — tjek, om der er indført aktivitetsspecifikke omstillingsplaner for at sikre, at sådanne projekters mål er i overensstemmelse med omstillingen til en bæredygtig økonomi — i tilfælde af økonomiske aktiviteter, der ikke er omfattet af delegerede retsakter vedtaget i henhold til klassificeringsforordningen, anvend principperne i klassificeringsforordningens artikel 10, stk. 2, som en rettesnor for minimumsbetingelserne for, at en aktivitet kan tages i betragtning med henblik på omstillingsfinansiering.
Overvej at anvende virksomhedsoplysninger i henhold til direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering til at udvælge virksomheder med specifikke omstillingsmål og -behov:	Overvej at anvende fælles parametre i omstillingsplaner, både på enheds- og aktivitetsniveau, til systematisk at identificere omstillingsfinansieringsbehov i visse sektorer på grundlag af de finansielle parametre og investeringsplaner, som virksomhederne indberetter, f.eks.: — mål for reduktion af drivhusgasemissioner for anvendelsesområde 1, anvendelsesområde 2-emissioner og så vidt muligt også væsentlige anvendelsesområde 3-emissioner — overensstemmelse med klassificeringssystemet og planer for at bringe økonomiske aktiviteter i sektorer med stor påvirkning i overensstemmelse — CapEx til finansiering af omstillingstrinnene med henvisning til de vigtigste anvendte parametre for bæredygtighed (f.eks. klassificeringsbaserede kapitaludgifter) — omstillingsmålenes troværdighed baseret på handlinger og løftestænger, som virksomhederne har planer om at anvende for at nå målene, og virksomhedernes afhængighed af eksterne faktorer (16) og forventede omkostninger ved omstilling — omstillingsrisici, og hvordan potentielle omstillingsmål kan reducere sådanne risici over tid — eksponering for klimarelaterede finansielle muligheder (f.eks. i % af den samlede portefølje/garantiaktivitet) — aktuelle og planlagte finansierede emissioner på tværs af sektorer, geografiske områder og tidsrammer — parametre for porteføljetilpasning (f.eks. vægtet gennemsnitlig kulstofintensitet, implicit temperaturstigning, finansierede emissioner i forhold til et almindeligt anvendt videnskabeligt baseret benchmark). Overvej at anvende oplysninger om omstillingsplaner til at identificere specifikke virksomheder eller projekter med klare dekarboniseringsmål, der i øjeblikket opererer med høje emissioner, men som har troværdige omstillingsplaner for at reducere disse over tid, hvilket vil gøre det muligt for porteføljen at dekarbonisere i samme tempo, som de investeringsmodtagende virksomheder gør. Overvej at anvende standarderne og vejledningen i henhold til direktiv (EU) 2022/2464 og gennemførelsen heraf (CSRD), hvis sådanne foreligger, til at tage hensyn til en virksomheds klima- og miljøpræstationer, deres udgangspunkt og individuelle omstillingsforløb for at supplere oplysningerne om omstillingsmål, omstillingsplaner og data om årsregnskaber.
Overvej at anvende oplysninger og prospekter, der ledsager udstedelsen af grønne obligationer, omstillingsobligationer og bæredygtighedsrelaterede obligationer eller aktier:	Overvej at anvende oplysninger fra udstedere af grønne obligationer, bæredygtighedsrelaterede obligationer eller andre obligationer med omstillingsfinansieringsegenskaber til at udvælge investeringer med miljømæssig integritet og det ambitionsniveau, en investor søger efter. Overvej at anvende den høje grad af gennemsigtighed, der er fastsat i forordningen om europæiske grønne obligationer, til at udvælge projekter til omstillingsfinansiering, hvor den miljømæssige integritet sikres af klassificeringssystemet. Den øgede gennemsigtighed med hensyn til anvendelsen af provenuet øger troværdigheden og pålideligheden af sådanne investeringer, navnlig hvis de er forbundet med bæredygtighedstærskler eller -mål, der er fastsat af virksomheden og offentliggjort i virksomhedens oplysninger. Overvej at anvende den høje grad af gennemsigtighed, som udstedere giver ved hjælp af de frivillige oplysningsskemaer for udstedere, der anvender andre standarder end dem, der er fastsat i forordningen om europæiske grønne obligationer, til at udvælge projekter til omstillingsfinansiering, som er i overensstemmelse med omstillingen til en bæredygtig økonomi. Overvej at anvende oplysninger om omstillingsmål eller omstillingsfinansieringsbehov i prospekter for udstedelser foretaget af virksomheder under omstilling til at vurdere bæredygtighedsrisici og karakteristika ved en udstedelse sammen med andre finansielle risici og fordele ved projektet (17).

---

(1)  Kommissionens henstilling om fremme af finansieringen af omstillingen til en bæredygtig økonomi (C(2023) 3844).

(2)  Et bæredygtighedsspørgsmål er væsentligt ud fra et påvirkningsperspektiv, når det vedrører virksomhedens væsentlige faktiske eller potentielle, positive eller negative påvirkninger for mennesker eller miljøet på kort, mellemlang og lang sigt. Et væsentligt bæredygtighedsspørgsmål fra et påvirkningsperspektiv omfatter påvirkninger, som virksomheden har forårsaget eller bidraget til, og påvirkninger, der er direkte forbundet med virksomhedens aktiviteter, produkter og tjenesteydelser gennem dens forretningsforbindelser. Et væsentligt bæredygtighedsspørgsmål kunne også have betydning ud fra et finansielt perspektiv, f.eks. hvis bæredygtighedsrisikoen materialiserer sig gennem strandede aktiver.

(3)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi: For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa. (COM(2020) 98 final).

(4)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — EU's biodiversitetesstrategi for 2030 Naturen skal bringes tilbage i vores liv (COM(2020) 380 final).

(5)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Vejen til en sund planet for alle — EU-handlingsplan: »Mod nulforurening for vand, luft og jord«. (COM(2021) 400 final).

(6)  Kommissionens EU-omstillingsforløb findes på: https://single-market-economy.ec.europa.eu/industry/transition-pathways_en.

(7)  Virksomhedens afhængighed af eksterne faktorer på tværs af geografiske områder for at nå sin omstillingsplan på enhedsniveau, f.eks. eventuel fremtidig politik, teknologisk parathed, social accept, ressourcetilgængelighed og fysiske klimapåvirkninger på tværs af de lokaliteter, hvor den opererer.

(8)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 af 17. juli 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår minimumsstandarder for EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks, artikel 6-12.

(9)  Minimumskravene er fastsat i artikel 7-9 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 af 17. juli 2020.

(10)  I henhold til den delegerede retsakt om oplysningsforpligtelser i forbindelse med klassificeringssystemet må perioden til at opnå overensstemmelse med klassificeringssystemet kun overstige fem år, hvis en længere periode er objektivt begrundet i specifikke karakteristika ved den pågældende økonomiske aktivitet og opgradering, dog højst 10 år.

(11)  De relaterede kapitaludgifter anses ikke for at være i overensstemmelse med klassificeringssystemet, men det kan være et meningsfuldt skridt på vejen mod en højere grad af bæredygtighedsresultater.

(12)  De relaterede kapitaludgifter anses ikke for at være i overensstemmelse med klassificeringssystemet, men det kan være et meningsfuldt skridt på vejen mod en højere grad af bæredygtighedsresultater.

(13)  I henhold til direktiv (EU) 2022/2464 og gennemførelsen heraf (direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering).

(14)  I henhold til direktiv (EU) 2022/2464 og gennemførelsen heraf (direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering).

(15)  Benchmarkene kræver som basislinje et dekarboniseringskrav på 30 % for EU-benchmarks for klimaomstillingen og 50 % for EU's Paristilpassede benchmarks, et dekarboniseringskrav på 7 % fra år til år, medtagelse af anvendelsesområde 3-emissioner, begrænsninger for aktieallokering for at sikre, at erhvervssektorerne er repræsenteret i overensstemmelse med moderbenchmarket (undgå erhvervssektorbias).

(16)  F.eks. mulige fremtidige politikker, teknologisk parathed, social accept, ressourcetilgængelighed og fysiske klimapåvirkninger på tværs af de steder, hvor de opererer.

(17)  Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2017/1129, (EU) nr. 596/2014 og (EU) nr. 600/2014 med henblik på at gøre offentlige kapitalmarkeder i Unionen mere attraktive for virksomheder og lette adgangen til kapital for små og mellemstore virksomheder (COM(2022) 762 final) bidrager til gennemsigtigheden ved at kræve, at bæredygtighedsoplysninger medtages i prospekter for udstedelser med bæredygtighedsanprisninger.