(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 (1) er der fastsat bestemmelser om overvågning af indtaget af fødevaretilsætningsstoffer. I henhold til artikel 27 i nævnte forordning skal medlemsstaterne på grundlag af en risikobaseret metode opretholde systemer til at overvåge forbrug og anvendelse af de fødevaretilsætningsstoffer, der er opført i del B i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008, på grundlag af en risikobaseret tilgang og med passende mellemrum aflægge beretning til Kommissionen og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) om resultaterne af overvågningen. Med henblik herpå skulle Kommissionen vedtage en fælles metodologi for medlemsstaternes indsamling af oplysninger om indtag via kosten af fødevaretilsætningsstoffer i Unionen.

(2)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1334/2008 (2) er der fastsat bestemmelser om overvågning af indtag af fødevarearomaer. I henhold til artikel 20 i nævnte forordning skal medlemsstaterne på grundlag af en risikobaseret metode oprette systemer til overvågning af forbruget og anvendelsen af aromaer, der er opført på EU-listen, og forbruget af de stoffer, der er opført i bilag III til forordning (EF) nr. 1334/2008, og regelmæssigt indberette resultaterne til Kommissionen og til autoriteten. Med henblik herpå skulle Kommissionen vedtage en fælles metodologi for medlemsstaternes indsamling af oplysninger om indtag via kosten af fødevarearomaer i Unionen.

(3)

Selv om det er nødvendigt med en fælles metodologi for at sikre, at indtag af fødevaretilsætningsstoffer og fødevarearomaer beregnet af forskellige medlemsstater kan sammenlignes, og at de indsamlede data kan anvendes til at beregne indtaget på EU-plan, hæmmes udarbejdelsen af denne fælles metodologi af den begrænsede tilgængelighed af analysemetoder, analysestandarder og manglende oplysninger om anvendelsen af fødevarearomaer.

(4)

Den 23. juni 2010 (3) og den 23. december 2022 (4) fastsatte autoriteten imidlertid retningslinjer for vurdering af indtag via kosten af fødevarearomaer. For fødevaretilsætningsstoffer gav autoriteten den 18. juli 2012 vejledning om skøn over indtag via kosten (5) og lancerede samtidig et værktøj til vurdering af eksponering for fødevaretilsætningsstoffer, nemlig modellen for indtag af fødevaretilsætningsstoffer (FAIM). Den 17. oktober 2017 offentliggjorde autoriteten en erklæring om den metode, der blev fulgt i forbindelse med den detaljerede eksponeringsvurdering som led i sikkerhedsvurderingen af fødevaretilsætningsstoffer, der skal genevalueres. (6) På grundlag af denne vejledning og for at indhente erfaringer, løse nogle af de vanskeligheder, der er opstået, og lette vedtagelsen af en fælles metodologi i fremtiden anbefaler Kommissionen medlemsstaterne at anvende den metodologi, der beskrives i denne henstilling.

(5)

I betragtning af det store antal fødevaretilsætningsstoffer og fødevarearomaer, der kan være til stede i forskellige fødevarer på markedet, og som følge heraf det store antal potentielle kombinationer af fødevaretilsætningsstoffer og fødevarearomaer med fødevarekategorier, bør medlemsstaterne kategorisere og prioritere fødevaretilsætningsstoffer og fødevarearomaer på grundlag af den risiko, de er forbundet med. For at sikre en objektiv prioritering bør risikoen primært vurderes på grundlag af resultaterne af autoritetens eller Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidlers seneste risikovurdering, af andre indikationer på, at et fødevaretilsætningsstof eller en fødevarearoma skal overvåges nærmere, såsom tilstedeværelsen af urenheder i tilfælde af fødevaretilsætningsstoffer, eller af indikationer af, at indtag via kosten, der anvendes til sikkerhedsvurderingen, er forældet eller undervurderet. Medlemsstaterne bør imidlertid ikke kategorisere og prioritere fødevarearomaer, for hvilke Kommissionen agter at anmode om oplysninger fra producenter og brugere, og fødevarearomaer, for hvilke overvågning ikke forekommer nødvendig på grundlag af resultatet af autoritetens seneste vurdering. For at sikre fleksibilitet kan medlemsstaterne desuden justere prioriteterne ved hensyntagen til andre faktorer.

(6)

For at sikre, at oplysningerne er tilgængelige blandt medlemsstaterne, Kommissionen og autoriteten, bør medlemsstaterne afspejle resultatet af den prioritering, der er foretaget, i en flerårig overvågningsplan, og holde den flerårige overvågningsplan ajourført.

(7)

Da de indsamlede data bør gøre det muligt at beregne indtaget af fødevaretilsætningsstoffer og fødevarearomaer, er det ikke tilstrækkeligt kun at indsamle data om tilstedeværelse, og medlemsstaterne bør indsamle mindst én type data om forekomst. Der kan dog også indsamles data om tilstedeværelse, da de gør det muligt at fastslå, hvorvidt et fødevaretilsætningsstof eller en fødevarearoma anvendes eller ej i en bestemt fødevare.

(8)

For at sikre, at de indsamlede data er repræsentative for anvendelsen af fødevaretilsætningsstoffet eller fødevarearomaen i fødevarer på markedet i en medlemsstat, og for at anslå indtaget af disse fødevaretilsætningsstoffer og fødevarearomaer, bør medlemsstaterne beslutte, hvilke fødevarer, hvor fødevaretilsætningsstoffer og fødevarearomaer er til stede eller forekommer, der skal overvåges i overensstemmelse med kriterier, der tager hensyn til fødevarernes eller varemærkernes relative bidrag til indtag via kosten. Da visse stoffer, såsom ascorbinsyre, kan forekomme i fødevarer på grund af naturlig tilstedeværelse, fordi de er tilsat som næringsstof, eller fordi de er tilsat som fødevaretilsætningsstof eller fødevarearoma, bør medlemsstaterne desuden tage hensyn til fødevarer, der bidrager til indtaget af et stof via kosten fra andre kilder end dets anvendelse som fødevaretilsætningsstof eller fødevarearoma, for at gøre det muligt at beregne indtaget via kosten fra andre kilder end fødevaretilsætningsstoffer eller fødevarearomaer og at beregne den samlede eksponering for det pågældende stof.

(9)

For at skabe et mere fuldstændigt overblik over situationen kan medlemsstaterne supplere deres overvågningsdata med data fra offentlige kontrolopgaver i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 (7), som er repræsentative for anvendelsen af fødevaretilsætningsstoffer eller fødevarearomaer i fødevarer, der er tilgængelige på markedet.

(10)

For at opnå pålidelige resultater bør medlemsstaterne anvende de analysemetoder, der er omhandlet i artikel 34 i forordning (EU) 2017/625, og som indeholder en liste over de metoder, der anvendes til laboratorieanalyser.

(11)

I betragtning af mangfoldigheden af fødevaretilsætningsstoffer og fødevarearomaer, af de fødevarer, de anvendes i, og af deres anvendelsesbetingelser, kan medlemsstaternes erfaring og viden kun sammenlignes og vurderes, hvis de er opnået vedrørende de samme fødevaretilsætningsstoffer og fødevarearomaer. Medlemsstaterne bør derfor ikke blot foretage en prioritering af fødevaretilsætningsstoffer og fødevarearomaer og underrette de øvrige medlemsstater, Kommissionen og autoriteten, men de bør i første omgang også aftale som minimum at overvåge en fælles, begrænset liste over fødevaretilsætningsstoffer og -aromaer —

1)

2)

3)

Medlemsstaterne kan tage hensyn til andre legitime faktorer, såsom dobbelt anvendelse som fødevaretilsætningsstof og fødevarearoma, tilgængeligheden af analysemetoder og -standarder, offentlighedens betænkeligheder, en særlig høj eller lav anvendelse af et bestemt fødevaretilsætningsstof eller en bestemt fødevarearoma på deres område, bestemte befolkningsgruppers hyppige indtagelse eller manglende oplysninger om de fødevarer, hvori der kan være anvendt en aroma.

4)

Medlemsstaterne bør fra 2026 ajourføre kategoriseringen og prioriteringen årligt under hensyntagen til resultatet af overvågningen i det foregående år og nye risikovurderinger, der offentliggøres af autoriteten.

5)

6)

Medlemsstaterne kan også indsamle data om tilstedeværelse.

7)

8)

9)

10)

11)

Medlemsstaterne bør årligt aflægge rapport til autoriteten og Kommissionen om:

12)