This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32023D2825
Commission Implementing Decision (EU, Euratom) 2023/2825 of 12 December 2023 establishing the arrangements for the administration and implementation of the Union borrowing and debt management operations under the diversified funding strategy and related lending operations
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU, Euratom) 2023/2825 af 12. december 2023 om fastlæggelse af ordningerne for administration og gennemførelse af Unionens låntagnings- og gældsforvaltningstransaktioner inden for rammerne af den diversificerede finansieringsstrategi og de dermed forbundne långivningstransaktioner
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU, Euratom) 2023/2825 af 12. december 2023 om fastlæggelse af ordningerne for administration og gennemførelse af Unionens låntagnings- og gældsforvaltningstransaktioner inden for rammerne af den diversificerede finansieringsstrategi og de dermed forbundne långivningstransaktioner
C/2023/8010
EUT L, 2023/2825, 18.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2023/2825/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
Tidende |
DA Serie L |
2023/2825 |
18.12.2023 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU, Euratom) 2023/2825
af 12. december 2023
om fastlæggelse af ordningerne for administration og gennemførelse af Unionens låntagnings- og gældsforvaltningstransaktioner inden for rammerne af den diversificerede finansieringsstrategi og de dermed forbundne långivningstransaktioner
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (1), særlig artikel 220a, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2022/2434 (2) ændredes forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (»finansforordningen«), idet den diversificerede finansieringsstrategi blev fastlagt som en fælles finansieringsmetode til gennemførelse af låntagnings- og gældsforvaltningstransaktioner, som gennemføres af Kommissionen. Finansforordningens artikel 220a finder anvendelse på de programmer for finansiel bistand, for hvilke basisretsakterne træder i kraft den 9. november 2022 eller derefter. Den diversificerede finansieringsstrategi finder ikke anvendelse på eksisterende programmer, i henhold til hvilke låntagnings- og långivningstransaktioner fortsat bør gennemføres efter den traditionelle metode med modstående transaktioner (»back-to-back«), jf. finansforordningens artikel 220. Back-to-back-metoden kan undtagelsesvis også anvendes på nye programmer for finansiel bistand og skal finde anvendelse på alle Euratomprogrammer. |
(2) |
I henhold til finansforordningens artikel 220a skal Kommissionen træffe de nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af den diversificerede finansieringsstrategi. Disse ordninger bør omfatte en forvaltningsramme, risikostyringsprocedurer og en omkostningsfordelingsmetode, som bør sikre, at alle Unionens omkostninger i forbindelse med finansiel bistand afholdes af modtagerlandet. Det er derfor nødvendigt at fastlægge de ordninger, der finder anvendelse på låntagnings- og gældsforvaltningstransaktioner, der gennemføres af Kommissionen inden for rammerne af den diversificerede finansieringsstrategi, og på de dermed forbundne långivningstransaktioner. |
(3) |
Kommissionen har for første gang anvendt den diversificerede finansieringsstrategi på låntagningstransaktioner inden for rammerne af NextGenerationEU (»NGEU«), Unionens midlertidige instrument til støtte for den økonomiske genopretning efter covid-19-krisen. Dette har gjort det muligt på en vellykket måde at tilvejebringe midler til ikketilbagebetalingspligtig støtte og lån i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (3) og andre EU-programmer som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i Rådets forordning (EU) 2020/2094 (4). |
(4) |
Forvaltningsmodellen og de procedurer, der er nødvendige for gennemførelsen af den diversificerede finansieringsstrategi inden for rammerne af NGEU, er blevet fastlagt i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2021) 2502 (5). Disse ordninger omfatter bl.a. en forvaltningsramme, risikostyring og complianceprocedurer. Der blev fastlagt en omkostningsfordelingsmetode i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU, Euratom) 2022/2545 (6). Ordningerne for gennemførelsen af den diversificerede finansieringsstrategi, jf. finansforordningens artikel 220a, bør baseres på forvaltningsmodellen for NGEU. |
(5) |
Selv om nærværende afgørelse hovedsagelig bør finde anvendelse på transaktioner, der gennemføres inden for rammerne af den diversificerede finansieringsstrategi, bør nogle af de ordninger, der er fastlagt deri, udvides til at omfatte transaktioner, der gennemføres efter back-to-back-metoden. Denne tilgang vil sikre konsekvens på tværs af de forskellige programmer, for så vidt som det er relevant. Det vil også sikre, at alle transaktioner er omfattet af regler af højeste standard i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Dette bør være tilfældet for ordninger vedrørende risikostyring og complianceprocedurer. |
(6) |
En årlig afgørelse om låntagning bør indeholde elementerne i de planlagte låntagnings- og gældsforvaltningstransaktioner og give tilladelse til likviditetsforvaltningstransaktioner over en periode på et år. Den bør navnlig fastlægge dimensionerne af de låntagnings- og gældsforvaltningstransaktioner, der skal gennemføres med henblik på at fastlægge den samlede eksponering af Unionens budget og lånemodtagerne. Med henblik herpå bør den fastsætte et interval for de maksimale udstedelsesbeløb for langsigtet finansiering til alle formål, et maksimalt udestående beløb for kortfristet finansiering, den maksimale gennemsnitlige løbetid for Unionens langsigtede finansiering, en grænse for det endelige udestående beløb pr. udstedelse og, hvis det er relevant, det maksimale beløb for Kommissionens udstedelser, som den kan holde for egen regning og anvende som en yderligere finansieringskilde eller til at støtte det sekundære marked. Den årlige afgørelse om låntagning bør også give tilladelse til at investere en likviditetsbeholdning ud over den, der er nødvendig for at afholde udbetalinger, i pengemarkedsinstrumenter. |
(7) |
For at sikre, at de nødvendige midler er til rådighed til at opfylde forpligtelserne i henhold til de dermed forbundne programmer for finansiel bistand, efterhånden som de forfalder til betaling, bør låntagnings- og gældsforvaltningstransaktioner inden for rammerne af den diversificerede finansieringsstrategi gennemføres på grundlag af halvårlige finansieringsplaner. Finansieringsplanerne vil fastlægge en periodes transaktioner, idet der heri henvises til de betalinger, der skal foretages for at gennemføre de pågældende programmer i det følgende halvår og efterfølgende perioder. Udarbejdelsen af finansieringsplanen bør således sikre en sammenhæng med de forventede betalingsbehov på flerårig basis og dermed en fleksibel planlægning og afvikling af finansieringstransaktionerne. Låneprovenuet til dækning af det betalingsbehov, der forventes i fremtidige perioder, kan forvaltes gennem likviditetsforvaltningstransaktioner. Finansieringsplanen bør udarbejdes på grundlag af de grænser og tilladelser, der er fastsat i den årlige afgørelse om låntagning. Finansieringsplanen udgør det vejledende grundlag for at orientere markedsdeltagerne om den kommende periodes finansieringsplaner. |
(8) |
Ved at fastsætte et vejledende maksimumsbeløb for låntagning, der som hovedregel dækker en periode på seks måneder, og fastlægge visse andre nøgleparametre for de planlagte transaktioner vil finansieringsplanen også sikre større forudsigelighed af udstedelserne, samtidig med at fleksibiliteten opretholdes og der skabes gennemsigtighed på markederne. Den investorbase, som udgør målgruppen, har brug for oplysninger om kommende udstedelser og en angivelse af tidsplanen for på deres side at kunne planlægge investeringerne. Muligheden for at optimere lånestrukturen gennem pengemarkeds- og gældsforvaltningstransaktioner under gennemførelsen af finansieringsplanerne sætter Kommissionen i stand til at opnå mere fordelagtige resultater og mindske risikoen for likviditetsmangel. |
(9) |
Den årlige låneafgørelse og finansieringsplanen skal tjene som grundlag for Kommissionens orientering til Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med finansforordningens artikel 220a, stk. 2, og som orientering til markederne og offentligheden. Kommissionen bør desuden på en omfattende måde og regelmæssigt orientere Europa-Parlamentet og Rådet om alle aspekter af sin låntagnings- og gældsforvaltningsstrategi, jf. finansforordningens artikel 220a, stk. 2. |
(10) |
Det er afgørende for fastlæggelsen af nøjagtige og meningsfulde finansieringsplaner inden for rammerne af den diversificerede finansieringsstrategi, at de anvisningsberettigede, der er ansvarlige for gennemførelsen af programmerne for finansiel bistand inden for de tidsrammer og beløb, som gælder for de forventede betalingsgodkendelser, regelmæssigt og rettidigt fremsender oplysninger til orientering. Disse oplysninger bør sendes til Generaldirektoratet for Budget, som er den tjenestegren, der er ansvarlig for fastlæggelsen og gennemførelsen af finansieringsplanerne, via Kommissionens værktøj til finansielle overslag. |
(11) |
Som led i den diversificerede finansieringsstrategi bør det tilsigtes at opnå de mest fordelagtige finansieringsbetingelser for Unionen gennem forsvarlig planlægning og fleksibel gennemførelse af transaktioner på de bedst mulige vilkår under de gældende markedsbetingelser. Eftersom der skal tilvejebringes finansiering for at gøre det muligt at foretage udbetalinger til de respektive programmer, har Kommissionen begrænsede skønsbeføjelser med hensyn til tidsplanen for markedstransaktionerne. Den diversificerede finansieringsstrategi giver Kommissionen en bredere vifte af finansieringsteknikker, herunder kortfristet finansiering, hvorved den kan reducere gennemførelsesrisikoen, når det er nødvendigt at tilvejebringe midler under mere ugunstige markedsforhold. |
(12) |
Finansieringsinstrumenterne inden for rammerne af den diversificerede finansieringsstrategi bør bl.a. omfatte en række toneangivende obligationer og EU-gældsbeviser. Låntagningstransaktioner inden for rammerne af den diversificerede finansieringsstrategi bør gennemføres som auktioner, syndikerede transaktioner eller private placeringer, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt i betragtning af transaktionernes størrelse og art. |
(13) |
Den diversificerede finansieringsstrategi bør omfatte muligheden for at udstede kortfristede instrumenter og opretholde en likviditetsbuffer, så Kommissionen kan absorbere uoverensstemmelser med hensyn til tidspunkterne for låntagning og udbetalinger og imødekomme en udbetalingsanmodning i tilfælde af ugunstige finansieringsbetingelser. Kortfristede låntagningstransaktioner ved hjælp af EU-gældsbeviser bør gennemføres som regelmæssige auktioner for at skabe fleksibilitet og effektivitet. Disse auktioner bør tilrettelægges på en sådan måde, at Unionen sikres en status som gennemsigtig og forudsigelig udsteder og deltagerne sikres ligebehandling. |
(14) |
Gældsforvaltningstransaktioner inden for rammerne af den diversificerede finansieringsstrategi giver mulighed for bedre styring af renterisici og andre finansielle risici. Der bør derfor gives adgang til at anvende derivater såsom swaps til styring af renterisici eller andre finansielle risici i forbindelse med lån til modtagerlandene, samtidig med at princippet om budgetbalance altid overholdes, eller foretages sikrede eller usikrede pengemarkedstransaktioner med gældsforvaltningskontorer i medlemsstaterne, overnationale institutioner, nationale offentlige organer, centralbanker, kreditinstitutter og investeringsselskaber med en passende kreditværdighed eller centrale modparter. I denne forbindelse bør Kommissionen også bemyndiges til at tilbagekøbe og/eller holde sine egne obligationer med henblik på likviditetsstyring og -støtte på markedet for Unionens obligationer. |
(15) |
Likviditetsforvaltningstransaktioner gør det muligt for Kommissionen at opnå mere fordelagtige vilkår for en likviditetsbeholdning ud over den, der er nødvendig for at afholde forventede udbetalinger. Med henblik herpå bør investering af overskydende likviditet gennem pengemarkedsinstrumenter tillades, når det er hensigtsmæssigt. Sådanne muligheder kan opstå, når uventede fald i udbetalingerne i forhold til prognoserne medfører ophobning af uforudset likviditet. Alternativt kan Kommissionen i forventning om perioder med store udbetalinger på forhånd have rejst midler for at undgå en høj koncentration af transaktioner inden for et begrænset tidsrum med deraf følgende risici for gennemførelsen og prisfastsættelsen af disse transaktioner. Risikochefen og regnskabsføreren bør høres, når likviditetsstyringsstrategien udarbejdes eller ændres. |
(16) |
Långivningstransaktioner bør gennemføres i overensstemmelse med den relevante basisretsakt og de tilsvarende låneaftaler. Der bør fastsættes minimumsbetingelser for udbetaling af lån. Det bør også sikres, at modtagerlandene afholder alle Unionens omkostninger i forbindelse med lån i overensstemmelse med en metode, som Kommissionen har fastlagt i en særskilt afgørelse, og som suppleres af detaljerede retningslinjer for beregning af sådanne omkostninger. |
(17) |
Modtagerlandene bør have mulighed for at anmode Kommissionen om at yde lån til en fast rentesats gennem afdækning. Dette vil kræve, at Kommissionen anvender finansielle instrumenter såsom renteswaps til at tilbyde fastforrentede lån. Omkostningerne til risikostyring med derivater bør afholdes af modtagerlandet. |
(18) |
Låntagningstransaktioner inden for rammerne af eksisterende programmer for finansiel bistand gennemføres i henhold til EU's og Euratoms gældsudstedelsesprogram, der blev oprettet i 2019 og ajourført i 2021 (»gældsudstedelsesprogrammet«). Dette indebærer bl.a. udarbejdelse af prospektoplysninger med alle krævede oplysninger til markederne i henhold til gældende lovgivning og operationelle og kontraktlige ordninger med modparter, der er afgørende for låntagningsaktiviteter. Låntagningstransaktioner inden for rammerne af den diversificerede finansieringsstrategi bør gennemføres i henhold til gældsudstedelsesprogrammet efter indførelsen af de nødvendige ændringer i den eksisterende dokumentation. |
(19) |
Med henblik på at gennemføre låntagnings- samt gælds- og likviditetsforvaltningstransaktioner inden for rammerne af den diversificerede finansieringsstrategi bør der sikres passende operationel kapacitet, herunder transaktionsafviklingskapacitet, en auktionsplatform og mulighed for at anvende genkøbstransaktioner og swaps. |
(20) |
For at gennemføre låntagnings- samt gælds- og likviditetsforvaltningstransaktioner inden for rammerne af den diversificerede finansieringsstrategi samt de dermed forbundne långivningstransaktioner bør Kommissionen åbne særlige konti udelukkende med henblik på disse transaktioner. Der bør for disse konti gælde de samme overvejelser som for kontiene vedrørende NGEU-transaktioner. For at imødegå den likviditetsrisiko, der er forbundet med disse transaktioner, bør der navnlig oprettes en sikker og formålsbestemt forsigtighedsbaseret likviditetsbeholdning til betalinger. Kravet om at holde en sådan særlig forsigtighedsbaseret likviditetsbuffer udgør en integreret og uundværlig del af risikostyringen for en diversificeret finansieringsstrategi. For at sikre, at denne kritiske likviditetsbeholdning ikke udsættes for modpartsrisiko som følge af, at det institut, som holder disse reserver, bliver nødlidende, er det af afgørende betydning, at den forsigtighedsbaserede likviditetsbeholdning opbevares i en centralbank. Denne likviditetsbeholdning bør stå på en særlig konto i Den Europæiske Centralbank (ECB) og ikke være højere, end hvad der er strengt nødvendigt for at afholde kommende betalinger inden for en kort periode, dog således at beløbet kan variere afhængigt af udstedelses- og udbetalingsplanen. Der bør indgås en kontrakt med ECB om fiskal agent-tjenester, som giver mulighed for dækning af de dermed forbundne omkostninger. Andre beløb, der overstiger den forsigtighedsbaserede likviditetsbeholdning, kan investeres gennem pengemarkedsinstrumenter eller opbevares på særlige konti hos godkendte modparter. |
(21) |
Desuden bør en ramme for risikostyring og compliance i forbindelse med låntagnings- samt gælds- og likviditetsforvaltnings- og långivningstransaktioner sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes, og at alle aktiviteter gennemføres under efterlevelse af de højeste standarder for integritet, redelighed og forsvarlig økonomisk forvaltning og risikostyring. I den forbindelse blev rollen som risikochef, der tidligere var blevet oprettet i henhold til gennemførelsesafgørelse C(2021) 2502, udvidet til at omfatte alle transaktioner inden for rammerne af den diversificerede finansieringsstrategi i henhold til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU, Euratom) 2022/2544 (7). Risikochefen bør ved varetagelsen af sine opgaver bistås af et risiko- og complianceudvalg. For dels at sikre, at Risiko- og Complianceudvalgets sammensætning er egnet til at yde passende støtte til risikochefen, dels at tilpasse udvalgets sammensætning til bedste praksis og tage højde for de udvidede rammer for risikochefens opgaver er der behov for visse ændringer. Sådanne ændringer bør omfatte tilknytningen af direktøren for direktoratet med ansvar for udstedelse af gæld til finansiering af EU-programmer som permanent observatør i Risiko- og Complianceudvalget for at give mulighed for at dele indsigt i forbindelse med tilsynet med transaktionerne, muligheden for at udpege op til tre uafhængige eksperter samt klarere krav til udnævnelse af medlemmer af Risiko- og Complianceudvalget. |
(22) |
Risikochefen bør i overensstemmelse med bedste praksis og anerkendte internationale standarder udarbejde en politik på højt plan for risiko og compliance, der indeholder retningslinjer for risiko og compliance med henblik på gennemførelsen af transaktionerne i fuld uafhængighed. Den gradvise indførelse af gælds- og likviditetsforvaltningstransaktioner medfører yderligere risici såsom modpartskreditrisiko. Disse transaktioner kræver yderligere overvågning fra risikochefens side for at sikre, at de forbliver inden for den risikostyringsramme, der er fastsat i politikken på højt plan for risiko og compliance. Med henblik herpå bør risikochefen sideløbende med den gradvise indførelse af disse transaktioner fastlægge nye risikogrænser og risikoovervågningsløsninger. |
(23) |
Risikochefen bør navnlig sikre, at transaktionerne er i overensstemmelse med politikken på højt plan for risiko og compliance, og at risici i forbindelse med disse transaktioner identificeres, forstås, styres og rapporteres til risikochefen. Risikochefen bør ved varetagelsen af disse opgaver støttes af en complianceansvarlig, som bør rapportere direkte til risikochefen om spørgsmål vedrørende overholdelse af regler og procedurer samt forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. |
(24) |
Den forvaltningsmodel og de procedurer, der er nødvendige for gennemførelsen af den diversificerede finansieringsstrategi inden for rammerne af NGEU, blev fastlagt i overensstemmelse med gennemførelsesafgørelse C(2021) 2502, der er ophævet ved gennemførelsesafgørelse (EU, Euratom) 2022/2544 om fastlæggelse af de ordninger, der finder anvendelse på låntagnings- og gældsforvaltningstransaktioner, der gennemføres af Kommissionen inden for rammerne af den diversificerede finansieringsstrategi, og de dermed forbundne långivningstransaktioner. Nærværende afgørelse bygger på de principper, der er fastlagt i nævnte gennemførelsesafgørelser. For at sikre, at de ordninger, der gælder for alle transaktioner, der gennemføres inden for rammerne af den diversificerede finansieringsstrategi, er ensartede, bør gennemførelsesafgørelse (EU, Euratom) 2022/2544 ophæves. |
(25) |
For at sikre, at den årlige afgørelse om låntagning vedtages i overensstemmelse og parallelt med nærværende afgørelse og i god tid til at gøre det muligt at gennemføre obligationsudstedelsesprogrammet, som skal iværksættes straks i 2024, bør nærværende afgørelse træde i kraft hurtigst muligt dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
KAPITEL 1
GENSTAND OG DEFINITIONER
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. Ved denne afgørelse fastlægges ordningerne for gennemførelsen af den diversificerede finansieringsstrategi for låntagnings- samt gælds- og likviditetsforvaltningstransaktioner inden for anvendelsesområdet for artikel 220a i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (»finansforordningen«) samt for de dermed forbundne långivningstransaktioner.
2. Kapitel 4 finder også anvendelse på låntagnings- og långivningstransaktioner, der gennemføres efter back-to-back-metoden.
Artikel 2
Definitioner
I denne afgørelse forstås ved:
(1) |
»låntagningstransaktioner«: transaktioner på markederne, navnlig gældsudstedelser med henblik på lån, herunder roll-over-lån |
(2) |
»gældsforvaltningstransaktioner«: markedstransaktioner i forbindelse med den gæld, der hidrører fra låntagningstransaktionerne, med henblik på at optimere strukturen af den udestående gæld, afbøde renterisici, støtte likviditeten på det sekundære marked eller afbøde andre finansielle risici |
(3) |
»likviditetsforvaltningstransaktioner«: transaktioner til forvaltning af ind- og udgående pengestrømme fra låntagnings- og gældsforvaltningstransaktioner for at muliggøre en omkostningseffektiv forvaltning af disse beløb |
(4) |
»långivningstransaktioner«: transaktioner i forbindelse med gennemførelsen af lån og kreditlinjer med henblik på finansiel bistand i henhold til finansforordningens artikel 220 |
(5) |
»udbetaling«: overførsel af provenu fra låntagnings- og gældsforvaltningstransaktioner til finansiering af tilbagebetalingspligtig eller ikketilbagebetalingspligtig støtte til en støttemodtager |
(6) |
»anvisningsberettiget for programmet«: den anvisningsberettigede, som i overensstemmelse med bilag I til de interne regler, der er fastsat ved Kommissionens afgørelse C(2018) 5120 (8), er ansvarlig for gennemførelsen af budgetposterne for et program for finansiel bistand og et program finansieret i henhold til artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) 2020/2094, i det omfang programmet gennemfører de foranstaltninger, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 1, stk. 2 |
(7) |
»forsigtighedsbaseret likviditetsbeholdning«: den likviditet, der skal opbevares på ECB's kontantkonto forud for kommende betalinger i en bestemt periode |
(8) |
»swap«: swap som defineret i afsnit 1, punkt 10, i bilag III til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/583 (9) |
(9) |
»derivater«: derivater som defineret i artikel 2, nr. 5), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 (10) |
(10) |
»genkøbstransaktion« eller »omvendt genkøbstransaktion«: genkøbstransaktion eller omvendt genkøbstransaktion som defineret i artikel 3, nr. 9), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 (11) |
(11) |
»buy/sell-back-forretning« eller »sell/buy-back-forretning«: buy/sell-back-forretning« eller »sell/buy-back-forretning som defineret i artikel 3, nr. 8), i forordning (EU) 2015/2365 |
(12) |
»pengemarkedsinstrumenter«: instrumenter som indlån, herunder certifikater, kreditlinjer, pengemarkedsforeninger, børsnoterede fonde baseret på pengemarkedsindekser, commercial papers, skatkammerbeviser, obligationer, der forfalder inden for et år, og værdipapirudlåns- og genkøbsaftaler i overensstemmelse med definitionen af »pengemarkedsinstrumenter« i artikel 4, stk. 1, nr. 17), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (12) |
(13) |
»syndikeret transaktion«: en transaktion, hvorved finansiering tilbydes af en gruppe långivere, benævnt syndikat, til en enkelt låntager |
(14) |
»auktion«: Unionens og Euratoms udstedelse af gældsinstrumenter på grundlag af konkurrerende bud via en auktionsplatform |
(15) |
»langsigtet finansiering«: finansiering ved låntagningstransaktioner med en løbetid på over et år, eksklusive beløb, der holdes for egen regning |
(16) |
»kortfristet finansiering«: finansiering ved låntagningstransaktioner med en løbetid på højst et år og anvendelse af usikrede pengemarkedstransaktioner og sikrede pengemarkedstransaktioner. |
KAPITEL 2
LÅNTAGNINGS- SAMT GÆLDSFORVALTNINGS- OG LÅNGIVNINGSTRANSAKTIONER
Afdeling 1
Finansieringsstrategi
Artikel 3
Årlig afgørelse om låntagning samt gælds- og likviditetsforvaltning
1. Kommissionen vedtager en afgørelse om låntagning samt gælds- og likviditetsforvaltning, der fastlægger rammerne, herunder visse maksimumsgrænser, for de låntagnings- og gældsforvaltningstransaktioner og giver tilladelse til de likviditetsforvaltningstransaktioner, der kan indgås i løbet af kalenderåret (»årlig afgørelse om låntagning«).
2. I den årlige afgørelse om låntagning fastsættes følgende parametre:
a) |
det maksimale årlige beløb for langsigtet finansiering baseret på en flerårig plan for forventede udbetalinger under programmerne og refinansieringsbehov |
b) |
det maksimale udestående beløb for kortfristet finansiering, herunder gennem udstedelse af EU-gældsbeviser |
c) |
det maksimale endelige udestående beløb pr. udstedelse, der afspejler koncentrationsrisikoen ved udløb |
d) |
den maksimale gennemsnitlige løbetid for langsigtet finansiering |
e) |
hvis det er relevant, det maksimale udestående beløb for egne udstedelser, som Kommissionen kan holde for egen regning, og som kan stilles til rådighed for modparter gennem genkøbstransaktioner til at støtte det sekundære marked for EU-værdipapirer eller til at rejse kortfristet finansiering |
f) |
tilladelse til likviditetsforvaltningstransaktioner gennem anvendelse af pengemarkedsinstrumenter som omhandlet i artikel 8. |
3. Følgende faktorer tages i betragtning ved udarbejdelsen af den årlige afgørelse om låntagning:
a) |
de krav, der følger af de underliggende basisretsakter, navnlig de basisretsakter, der er omhandlet i finansforordningens artikel 220, stk. 1 |
b) |
betalingsforpligtelser til servicering af udestående gæld og tilbagebetaling af hovedstolen i overensstemmelse med det årlige arbejdsprogram og under hensyntagen til den finansielle programmering |
c) |
foreneligheden med de grænser, der er fastsat i Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 (13) og, hvis det er relevant, Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (14), og med de grænser for maksimal løbetid eller maksimal gennemsnitlig løbetid, der er fastsat i den underliggende basisretsakt. For så vidt angår NGEU er der tale om de grænser, der er fastsat i artikel 6 i afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 for forhøjelsen af loftet for egne indtægter på 0,6 procentpoint af medlemsstaternes BNI og, i tilfælde af planlagt tilbagebetaling af lån fra Unionens budget, den grænse, der er fastsat i nævnte afgørelses artikel 5, stk. 2, tredje afsnit |
d) |
de løbetider for lån, der er fastsat i de låneaftaler, der er indgået mellem Kommissionen og modtagerlandet |
e) |
den flerårige plan for udbetalinger under de relevante politikprogrammer og for refinansieringsbehov under hensyntagen til generelle udbuds- og efterspørgselsovervejelser |
f) |
andre faktorer, der er relevante for fastlæggelsen af låntagnings- og gældsforvaltningstransaktionerne. |
4. Den årlige afgørelse om låntagning vedtages inden begyndelsen af den periode, den dækker.
5. Den årlige afgørelse om låntagning kan ændres, navnlig i tilfælde af alvorlig risiko for, at den maksimale gennemsnitlige løbetid ikke kan overholdes på grund af underudnyttelse med hensyn til udstedelser af beløb for langsigtet finansiering, eller i tilfælde af en ændring af en eller flere af de faktorer, der er omhandlet i stk. 3.
6. Kommissionen forelægger den årlige afgørelse om låntagning for Europa-Parlamentet og Rådet.
Artikel 4
Finansieringsplan
1. Finansieringsplanen fastsætter et vejledende mål for de midler, der skal tilvejebringes gennem låntagningstransaktioner og forvaltes gennem gældsforvaltningstransaktioner, og dækker som hovedregel en periode på seks måneder.
2. Finansieringsplanen angiver de planlagte låntagningstransaktioner og, hvis det er relevant, gældsforvaltnings- og likviditetsforvaltningstransaktioner, der skal gennemføres inden for rammerne af den diversificerede finansieringsstrategi. Inden for de rammer, der er fastsat i den årlige afgørelse om låntagning, og under hensyntagen til de faktorer, der er omhandlet i artikel 3, stk. 3, og finansieringsbetingelserne på det primære og sekundære marked omfatter finansieringsplanen bl.a. følgende parametre:
a) |
det maksimale forventede beløb for kortfristet og langsigtet finansiering i perioden |
b) |
den vægtede maksimale gennemsnitlige løbetid for den langsigtede finansiering, der skal gennemføres |
c) |
hvis det er relevant, det maksimale udestående beløb for egne udstedelser, som Kommissionen kan holde for egen regning, og som kan stilles til rådighed for modparter gennem genkøbstransaktioner til at støtte det sekundære marked for EU-værdipapirer eller til at rejse kortfristet finansiering |
d) |
hvis det er relevant, et vejledende beløb, eventuelt i form af et interval, der afspejler finansierings- og udbetalingsplanlægningen på tidspunktet for vedtagelsen af finansieringsplanen, og som skal investeres gennem pengemarkedsinstrumenter i hele finansieringshalvåret i overensstemmelse med artikel 8. |
Ved udarbejdelsen af finansieringsplanen tages der behørigt hensyn til udtalelsen fra risikochefen, jf. artikel 20, stk. 2, litra a).
3. Finansieringsplanen vedtages inden begyndelsen af den periode, den dækker.
4. Finansieringsplanen kan ændres i tilfælde af væsentlige ændringer af en eller flere af de faktorer, der er omhandlet i artikel 3, stk. 3.
5. På grundlag af den vedtagne finansieringsplan orienterer Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet.
Artikel 5
Orientering om forventede udbetalingsbehov med henblik på udarbejdelse og gennemførelse af finansieringsplanen
1. Finansieringsplanen udarbejdes på grundlag af ajourførte oplysninger om tidsplanen for forventede betalinger, som kan omfatte flerårige udbetalingsbehov, som de anvisningsberettigede for programmerne tilvejebringer for Generaldirektoratet for Budget. Oplysningerne skal så vidt muligt være nøjagtige og pålidelige.
2. En måned før vedtagelsen af finansieringsplanen tilvejebringer de anvisningsberettigede for programmerne en detaljeret fremskrivning af udbetalingsbehovene for de respektive programmer.
3. De anvisningsberettigede for programmerne tilvejebringer så vidt muligt regelmæssige, nøjagtige og pålidelige ajourføringer af oplysningerne om forventede udbetalinger, herunder ændringer i tidsplanerne for afslutning af procedurerne for godkendelse af betalinger.
4. De anvisningsberettigede for programmerne anvender det elektroniske system til orientering om og ajourføring af oplysninger om forventede udbetalingsbehov til fremsendelse af de oplysninger om betalingsoverslag, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, litra i), med henblik på den orientering om de oplysninger, der kræves i henhold til nærværende artikels stk. 1-3.
Artikel 6
Gennemførelse af låntagningstransaktioner samt gælds- og likviditetsforvaltningstransaktioner
1. De enkelte låntagningstransaktioner samt gælds- og likviditetsforvaltningstransaktioner gennemføres i overensstemmelse med den seneste gældende ajourføring af finansieringsplanen for den pågældende periode.
På grundlag af ajourføringerne i henhold til artikel 5, stk. 3, udsteder generaldirektøren for Generaldirektoratet for Budget regelmæssige instrukser om de beløb, der skal tilvejebringes gennem gældsudstedelse og forvaltes gennem gælds- og likviditetsforvaltningstransaktioner.
2. De pågældende beløb tilvejebringes ved anvendelse af den diversificerede finansieringsstrategi, der er beskrevet i artikel 7, under overholdelse af parametrene i finansieringsplanen, jf. artikel 4, stk. 2.
Låntagningstransaktioner samt gælds- og likviditetsforvaltningstransaktioner skal overholde princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, hvilket indebærer en passende adskillelse af opgaver og ansvarsområder, oplysninger og rapporteringsstrømme, der skal sikre et uafhængigt tilsyn og ansvarlighed, samt alle transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Disse transaktioner gennemføres i overensstemmelse med bedste praksis på markedet og under overholdelse af markedskonventioner.
Artikel 7
Diversificeret finansieringsstrategi
1. Ved gennemførelsen af den diversificerede finansieringsstrategi anvender Kommissionen følgende principper, alt efter hvad der er relevant, til under fuld overholdelse af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning dels at låne de nødvendige midler for rettidigt at opfylde behovene for tilbagebetalingspligtig og ikketilbagebetalingspligtig støtte inden for de relevante programmer, dels at forvalte den deraf følgende gæld så effektivt og hurtigt som muligt, samtidig med at den søger at opnå de mest fordelagtige finansieringsbetingelser for EU-budgettet og modtagerlandene under de herskende markedsvilkår og sigter mod regelmæssig tilstedeværelse på kapitalmarkedet:
a) |
låntagnings- og gældsforvaltningstransaktioner kan gennemføres på det primære marked, på det sekundære marked og på pengemarkederne |
b) |
låntagningstransaktioner gennemføres som en række særskilte optagelser af lån med forskellige løbetider, lige fra kortfristet til langsigtet finansiering |
c) |
låntagningstransaktioner kan gennemføres som en blanding af syndikerede transaktioner og auktioner samt private placeringer, i begge tilfælde baseret på tjenester fra kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er medlemmer af nettet af primary dealere som oprettet i henhold til Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2021/625 (15) |
d) |
der kan gennemføres løbetidsstyring af den deraf følgende gæld ved hjælp af roll-over-lån |
e) |
likviditetsmismatch og likviditetsrisiko styres gennem gældsforvaltnings- og likviditetsforvaltningstransaktioner |
f) |
renterisici og andre finansielle risici kan styres gennem gældsforvaltningstransaktioner som beskrevet i stk. 2. |
2. Hvis det er nødvendigt for at sikre en bedre styring af renterisici og andre finansielle risici, der opstår i forbindelse med gennemførelsen af den diversificerede finansieringsstrategi, kan Kommissionen anvende gældsforvaltningstransaktioner og f.eks. styre renterisici eller andre finansielle risici gennem anvendelse af derivater såsom swaps. Med henblik herpå kan Kommissionen tilbagekøbe og holde sine egne obligationer. Navnlig må swaps kun anvendes til afdækning af renterisici, der bæres af lande, der modtager lån. Omkostningerne ved risikostyring med derivater afholdes af den, der begunstiges af risikostyringstransaktionen.
Artikel 8
Likviditetsstyringsstrategi
1. Likviditet, der overstiger den forsigtighedsbaserede likviditetsbeholdning, jf. artikel 14, stk. 2, kan forvaltes gennem anvendelse af pengemarkedsinstrumenter.
2. Anvendelsen af pengemarkedsinstrumenter kan ske med deltagelse af gældsforvaltningskontorer i medlemsstaterne, overnationale institutioner, nationale offentlige organer, centralbanker, kreditinstitutter og investeringsselskaber med en passende kreditværdighed samt centrale modparter.
3. Generaldirektøren for Generaldirektoratet for Budget udarbejder en likviditetsstyringsstrategi, der fastlægger de væsentlige parametre for forvaltningen af et sådant likviditetsoverskud. Strategien skal indeholde følgende:
a) |
investeringsmålene |
b) |
eventuelle relevante benchmarks |
c) |
den maksimale tidshorisont for likviditetsbeholdning og investeringer |
d) |
kriterierne for udvælgelse af modparter for transaktionerne |
e) |
de relevante pengemarkedsinstrumenter |
f) |
kravene til udvælgelse af aktiver, der kan købes og/eller accepteres som sikkerhedsstillelse. |
4. Ved udarbejdelsen eller ændringen af likviditetsstyringsstrategien tages der behørigt hensyn til udtalelsen fra risikochefen, jf. artikel 20, stk. 2, litra b). Kommissionens regnskabsfører høres også.
AFDELING 2
Långivningstransaktioner
Artikel 9
Långivningstransaktioner
Gennemførelsen af långivningstransaktionerne sker i overensstemmelse med de specifikke regler i den relevante basisretsakt og de betingelser, der er fastlagt i de låneaftaler, der er indgået mellem Kommissionen og modtagerlandet i overensstemmelse med den pågældende basisretsakt.
Artikel 10
Udbetalinger og fremskyndelse af lånet
1. Udbetalingen af lånetrancher eller -rater skal ske så effektivt og hurtigt som muligt, forudsat at der er midler til rådighed. Låneaftalerne skal indeholde en ubetinget og uigenkaldelig forpligtelse for modtagerlandet til at afholde alle omkostninger i forbindelse med låntagningen, herunder administrationsomkostninger, samt til at tilbagebetale hovedstol og renter og kan give mulighed for anvendelse af derivater, navnlig swaps.
2. Låneaftaler i henhold til forordning (EU) 2021/241 skal indeholde en klausul, der bl.a. giver Kommissionen ret til at anmode om førtidig tilbagebetaling af lånet i henhold til artikel 22, stk. 5, og artikel 24, stk. 9, i forordning (EU) 2021/241, og om tilbagesøgning af forfinansiering, der ikke er afviklet.
Artikel 11
Låneomkostninger
1. Alle omkostninger, herunder dem, der er forbundet med styringen af renterisici og andre finansielle risici, som Unionen pådrager sig i forbindelse med optagelse af lån til långivningen, afholdes af modtagerlandene i overensstemmelse med finansforordningens artikel 220 og de relevante basisretsakter og beregnes efter en metode, som er fastlagt i gennemførelsesafgørelse (EU, Euratom) 2022/2545, og som suppleres af specifikke retningslinjer, under fuld overholdelse af principperne om gennemsigtighed og ligebehandling.
2. Unionens eventuelle omkostninger i forbindelse med derivater afholdes af modtagerlandet.
3. Omkostningerne faktureres regelmæssigt til modtagerlandet.
AFDELING 3
Gennemførelse og rapportering
Artikel 12
Etablering af operationel kapacitet
1. Gennemførelsen af låntagnings- samt gælds- og likviditetsforvaltningstransaktionerne inden for rammerne af den diversificerede finansieringsstrategi samt de dermed forbundne långivningstransaktioner omfatter etablering og forvaltning af den operationelle kapacitet til sikring af, at de indførte systemer fungerer efter princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, er underlagt solid risikostyring og sikrer dokumentation af procedurer og beslutninger.
2. Nævnte operationelle kapacitet omfatter navnlig:
a) |
forhandling, kontrol og undertegnelse af aftaler med offentlige eller private kreditinstitutter og nationale eller internationale værdipapircentraler, der er nødvendige for at afslutte transaktionsafviklingen |
b) |
kontrol, ændring, tilpasning, omarbejdelse og færdiggørelse af lånedokumentationen, herunder dokumentationen i henhold til gældsudstedelsesprogrammet |
c) |
fastlæggelse af ordninger og regler for afholdelse af auktioner, herunder aftaler med eksterne systemleverandører og løbende tilsyn med gennemførelsen af auktionerne |
d) |
gennemførelse af individuelle låntagningstransaktioner som syndikerede transaktioner, auktioner og private placeringer |
e) |
beregning af omkostninger, som skal afholdes over Unionens budget og af modtagerlandene i forbindelse med långivningstransaktioner, i overensstemmelse med den metode, som Kommissionen fastlægger i specifikke retningslinjer |
f) |
etablering af ordninger og forhandling, kontrol og undertegnelse af aftaler, herunder med modparter og udbydere af handelssystemer, som er nødvendige for at gennemføre følgende transaktioner og instrumenter:
|
g) |
gennemførelse af transaktioner på det sekundære marked, usikrede og sikrede pengemarkedstransaktioner, herunder dem, der er omhandlet i litra f), nr. i) og ii), ovenfor |
h) |
etablering af organiserede systemer eller procedurer, der er nødvendige for likviditetsforvaltningstransaktioner |
i) |
oprettelse og forvaltning af det elektroniske system til orientering om og ajourføring af oplysninger om forventede udbetalingsbehov, jf. artikel 5, stk. 4. |
Artikel 13
Rapportering om gennemførelsen af låntagnings-, samt gælds- og likviditetsforvaltnings- og långivningstransaktioner
Kommissionen udarbejder to gange om året en rapport om alle aspekter af sin låntagnings- samt gælds- og likviditetsforvaltningsstrategi, f.eks. retsgrundlag, udestående beløb i obligationer og gældsbeviser, løbetidsprofil, udbetalte tilskud og lån, tilbagebetalingsplan for de udbetalte lån, finansieringsomkostninger og det beløb, som Kommissionen agter at udstede i det følgende halvår. Rapporten forelægges Europa-Parlamentet og Rådet.
KAPITEL 3
REGNSKABSFØRING OG REGNSKABSFØREREN
Artikel 14
Konto til forvaltning af provenu
1. Provenuet fra låntagnings- samt gældsforvaltnings- og långivningstransaktionerne forvaltes på en konto, der åbnes af Kommissionens regnskabsfører. Regnskabsføreren uddelegerer forvaltningen af denne konto til de relevante tjenestegrene i Generaldirektoratet for Budget, som forvalter den i overensstemmelse med de regler, principper og procedurer, der er fastsat i denne afgørelse.
2. Kontoen føres hos ECB på grundlag af en kontrakt om fiskal agent-tjenester. Den anvendes til en særlig forsigtighedsbaseret likviditetsbeholdning, som skal tilpasses størrelsen af de kommende betalinger.
3. Generaldirektøren for Generaldirektoratet for Budget fastlægger en metode, hvorefter den forsigtighedsbaserede likviditetsbeholdning beregnes for en bestemt periode.
Artikel 15
Konti for likviditet og likviditetsforvaltningstransaktioner
1. Konti, der er nødvendige til likviditet og likviditetsforvaltningstransaktioner, åbnes af Kommissionens regnskabsfører. Regnskabsføreren uddelegerer forvaltningen af disse konti til de relevante tjenestegrene i Generaldirektoratet for Budget, som forvalter dem i overensstemmelse med de regler, principper og procedurer, der er fastsat i denne afgørelse. Regnskabsføreren kan fastsætte betingelser for forvaltningen af kontiene i overensstemmelse med finansforordningen.
2. Med henblik på forvaltning af en likviditetsbeholdning ud over den forsigtighedsbaserede og likviditetsforvaltningstransaktionerne kan kontiene føres hos ECB eller en anden godkendt modpart.
Artikel 16
Regnskabsaflæggelse vedrørende låntagnings- samt gælds- og likviditetsforvaltnings- og långivningstransaktioner
Regnskabsføreren er ansvarlig for at sikre passende regnskabsaflæggelse vedrørende alle låntagnings- samt gælds- og likviditetsforvaltnings- og långivningstransaktioner i overensstemmelse med EU's regnskabsregler og finansforordningens afsnit XIII.
Artikel 17
Udarbejdelse af regnskaber
1. Regnskabsføreren er ansvarlig for udarbejdelsen af årsregnskaber for låntagnings- samt gælds- og likviditetsforvaltnings- og långivningstransaktioner i overensstemmelse med EU's regnskabsregler og på grundlag af oplysninger fra de anvisningsberettigede for programmerne.
2. Disse årsregnskaber indgår i det konsoliderede årsregnskab for Unionens budget.
KAPITEL 4
RISIKOHÅNDTERING OG COMPLIANCE
Artikel 18
Opgaven som risikochef for låntagnings- samt gælds- og likviditetsforvaltnings- og långivningstransaktioner
1. Der skal være en risikochef for låntagnings- samt gælds- og likviditetsforvaltnings- og långivningstransaktioner, hvis beføjelser og opgaver er fastlagt i denne afgørelse.
2. Det er risikochefens opgave at sikre, at de systemer, metoder og procedurer, der anvendes til at gennemføre låntagnings- samt gælds- og likviditetsforvaltnings- og långivningstransaktioner, udformes og gennemføres på en måde, der i videst muligt omfang sikrer beskyttelsen af Unionens finansielle interesser og en forsvarlig økonomisk forvaltning af låntagnings- samt gælds- og likviditetsforvaltnings- og långivningstransaktionerne.
3. Opgaven som risikochef varetages uafhængigt af de funktioner og opgaver, der vedrører planlægningen og gennemførelsen af samt regnskabsføringen vedrørende transaktioner. Risikochefen varetager uafhængigt de opgaver og ansvarsområder, der er beskrevet i dette kapitel, og tilføres de nødvendige ressourcer.
4. Risikochefen refererer direkte til det medlem af kollegiet, der er ansvarligt for budgettet, for så vidt angår de ansvarsområder, der er fastsat i dette kapitel.
5. En medarbejder, der har fået overdraget opgaven som complianceansvarlig, rapporterer direkte til risikochefen om de spørgsmål, der er omhandlet i artikel 19, stk. 4.
Artikel 19
Indførelse af en politik på højt plan for risiko og compliance
1. Risikochefen udarbejder en politik på højt plan for risiko og compliance, som identificerer de væsentligste risici for Unionens finansielle interesser som følge af gennemførelsen af låntagnings- samt gælds- og likviditetsforvaltnings- og långivningstransaktionerne. I den forbindelse tager risikochefen hensyn til principperne for risikoanerkendelse og -vurdering, ifølge hvilke et effektivt internt kontrolsystem identificerer og løbende vurderer de vigtigste risici.
2. Politikken på højt plan for risiko og compliance fastsætter de strategiske risikomål og udgør den overordnede ramme for de retningslinjer for risikostyring, der gælder for låntagnings- samt gælds- og likviditetsforvaltnings- og långivningstransaktioner.
3. Politikken på højt plan for risiko og compliance identificerer alle tilknyttede risici, herunder likviditets-, markeds-, finansierings-, kredit- og modpartsrisici samt operationelle risici, der opstår som følge af gennemførelsen af låntagnings- samt gælds- og likviditetsforvaltnings- og långivningstransaktionerne. Politikken på højt plan for risiko og compliance fastsætter for hver risiko risikovilligheden på højt plan, de generelle metoder til måling af risikoeksponeringen, overvågnings- og rapporteringskravene samt den eskaleringsmekanisme, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser eller manglende overholdelse. Den kontrollerer soliditeten af de procedurer, der er nødvendige for at sikre transaktionernes redelighed, integritet og gennemsigtighed, og begrænser finansielle eller operationelle risici på passende vis.
4. Politikken på højt plan for risiko og compliance omfatter følgende regler og procedurer:
a) |
regler og procedurer, der skal overholdes af personer, som er ansvarlige for den operationelle gennemførelse af den diversificerede finansieringsstrategi, og |
b) |
regler og procedurer, der på den ene side skal forebygge hvidvask af penge, finansiering af terrorisme og låntagnings- samt gældsforvaltnings- og långivningstransaktioner gennemført af enheder, der er registreret eller etableret i jurisdiktioner, som enten er anført som ikkesamarbejdsvillige i henhold til den relevante EU-politik vedrørende ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, er identificeret som højrisikolande i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (16) eller ikke effektivt overholder Unionens eller internationalt anerkendte skattestandarder for gennemsigtighed og udveksling af oplysninger, og på den anden side skal hindre overtrædelser af sanktionsordninger og andre relevante finansielle uregelmæssigheder. |
5. Politikken på højt plan for risiko og compliance gennemgås mindst en gang om året og revideres om nødvendigt.
6. Risikochefen forelægger politikken på højt plan for risiko og compliance for det medlem af kollegiet, der er ansvarligt for budgettet, til godkendelse.
Artikel 20
Risikochefens opgaver
1. Risikochefen overvåger, at politikken på højt plan for risiko og compliance gennemføres på en sammenhængende og konsekvent måde.
2. Risikochefen har navnlig til opgave at:
a) |
afgive udtalelse om udkastet til finansieringsplan |
b) |
afgive udtalelse om udkastet til likviditetsstyringsstrategi |
c) |
gennemgå interne regler og retningslinjer, som generaldirektøren for Generaldirektoratet for Budget har udstedt med henblik på gennemførelsen af denne afgørelse, for at sikre overensstemmelse med politikken på højt plan for risiko og compliance, idet vedkommende kan anmode om at ændre disse interne regler og retningslinjer |
d) |
etablere solide procedurer for risikoidentifikation, -kvantificering og -overvågning og føre tilsyn med den fortsatte overholdelse af disse |
e) |
fastsætte passende risikogrænser for at sikre, at den kreditrisiko, markedsrisiko og likviditetsrisiko, der opstår i forbindelse med låntagnings- samt gælds- og likviditetsforvaltningstransaktionerne, fortsat er i overensstemmelse med risikomålene og risikovilligheden. Risikogrænserne kan være individuelle grænser for den enkelte modpart og/eller det enkelte instrument og risikogrænser for de akkumulerede eksponeringer hidrørende fra gælds- og likviditetsforvaltningstransaktionerne |
f) |
identificere mulige overtrædelser af politikken på højt plan for risiko og compliance eller andre risikorelaterede retningslinjer, politikker og grænser og anbefale eventuelle skridt, der skal tages i tilfælde af overtrædelse eller manglende overholdelse. |
Artikel 21
Risikochefens rapportering
1. Risikochefen aflægger regelmæssigt rapport om væsentlige risici og om overholdelsen af de regler og procedurer, der er fastsat i henhold til artikel 19, stk. 4, til det medlem af kollegiet, der er ansvarligt for budgettet, til et risiko- og complianceudvalg, til generaldirektøren for Generaldirektoratet for Budget og til regnskabsføreren. Risikochefen orienterer også regelmæssigt personer, der er ansvarlige for den operationelle gennemførelse af den diversificerede finansieringsstrategi, om risici og grænser.
Generaldirektøren for Generaldirektoratet for Budget træffer uden unødig forsinkelse de nødvendige foranstaltninger for at rette op på disse forhold og redegør over for risikochefen for de foranstaltninger, der er truffet.
Ved rapporteringen til det medlem af kollegiet, der er ansvarligt for budgettet, kan risikochefen også, hvis det er relevant, orientere det pågældende medlem om de forhold, der er omhandlet i andet afsnit, og om de drøftelser, der er foregået i et risiko- og complianceudvalg.
2. Risikochefen aflægger én gang om året rapport til Kommissionen om gennemførelsen af politikken på højt plan for risiko og compliance.
Artikel 22
Risiko- og Complianceudvalgets opgaver
1. Der nedsættes et risiko- og complianceudvalg til støtte for risikochefen i forbindelse med dennes varetagelse af sine opgaver.
2. Risiko- og Complianceudvalget:
a) |
høres af risikochefen om politikken på højt plan for risiko og compliance |
b) |
støtter risikochefen i forbindelse med de opgaver, der er omhandlet i artikel 20, stk. 2, litra a), b), c) og d) |
c) |
deltager i evaluering, overvågning og godkendelse af praksis vedrørende gennemførelsen af politikken på højt plan for risiko og compliance og vedrørende risikostyring i forbindelse med låntagnings- samt gældsforvaltnings- og långivningstransaktionerne |
d) |
bistår risikochefen ved vurderingen af nye risikoeksponeringer i forbindelse med låntagnings- samt gældsforvaltnings- og långivningstransaktioner og modtager orientering fra risikochefen om overskridelser af de grænser, der er fastsat for at reducere risici, eller manglende overholdelse af politikken på højt plan for risiko og compliance samt andre risikorelaterede retningslinjer, politikker og grænser. |
Artikel 23
Risiko- og Complianceudvalgets medlemmer og organisation
1. Medlemmerne af Risiko- og Complianceudvalget er risikochefen, Kommissionens regnskabsfører, den complianceansvarlige, to medarbejdere fra generaldirektorater, hvis opgaver indebærer viden om risikostyring og tilsyn med de finansielle markeder, og to medarbejdere fra Generaldirektoratet for Budget, der udpeges af generaldirektøren for Generaldirektoratet for Budget.
2. Direktøren for det direktorat, der fører tilsyn med udstedelsen af gæld til finansiering af EU-programmer, er permanent observatør i Risiko- og Complianceudvalget uden stemmeret.
3. Generaldirektørerne for de generaldirektorater, der er ansvarlige for risikostyring og tilsyn med de finansielle markeder, og generaldirektøren for Generaldirektoratet for Budget udpeger medlemmerne af Risiko- og Complianceudvalget. De udpegede medlemmer skal besidde tilstrækkelig viden og have de fornødne kompetencer på områder, der er relevante for arbejdet i Risiko- og Complianceudvalget, navnlig inden for risikostyring og tilsyn med de finansielle markeder.
4. Risikochefen udpeger mindst to og højst tre eksterne eksperter til at deltage i møderne i Risiko- og Complianceudvalget. De eksterne eksperter afgiver udtalelser og deltager i forhandlinger uden stemmeret om spørgsmål, der forelægges udvalget.
5. Risiko- og Complianceudvalget vedtager så vidt muligt holdninger ved konsensus blandt sine medlemmer eller, hvis en sådan ikke kan opnås, ved simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed er risikochefens stemme afgørende.
6. Risiko- og Complianceudvalget fastsætter sin forretningsorden.
KAPITEL 5
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 24
Ophævelse
Gennemførelsesafgørelse (EU, Euratom) 2022/2544 ophæves.
Henvisninger til den ophævede afgørelse gælder som henvisninger til nærværende afgørelse og læses efter sammenligningstabellen i bilaget.
Artikel 25
Ikrafttræden
Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. december 2023.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1046/oj.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2022/2434 af 6. december 2022 om ændring af forordning (EU, Euratom) 2018/1046 for så vidt angår fastlæggelsen af en diversificeret finansieringsstrategi som generel lånemetode (EUT L 319 af 13.12.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/2434/oj).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/241/oj).
(4) Rådets forordning (EU) 2020/2094 af 14. december 2020 om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 23, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2020/2094/oj).
(5) Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 14. april 2021 om oprettelsen af de nødvendige ordninger for administration af låntagningstransaktioner i henhold til Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 og for långivningstransaktioner i forbindelse med lån ydet i henhold til artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (ikke oversat til dansk).
(6) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU, Euratom) 2022/2545 af 19. december 2022 om fastlæggelse af rammen for fordeling af omkostninger i forbindelse med låntagnings- og gældsforvaltningstransaktioner inden for rammerne af den diversificerede finansieringsstrategi (EUT L 328 af 22.12.2022, s. 123, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2022/2545/oj).
(7) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU, Euratom) 2022/2544 af 19. december 2022 om fastlæggelse af ordningerne for administration og gennemførelse af EU's låntagnings- og gældsforvaltningstransaktioner inden for rammerne af den diversificerede finansieringsstrategi og de dermed forbundne långivningstransaktioner, (EUT L 328 af 22.12.2022, s. 109, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2022/2544/oj).
(8) Kommissionens afgørelse C(2018) 5120 af 3. august 2018 om de interne regler for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget (sektionen vedrørende Europa-Kommissionen) rettet til Kommissionens tjenestegrene (ikke oversat til dansk).
(9) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/583 af 14. juli 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for gennemsigtighedskrav for markedspladser og investeringsselskaber med hensyn til obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter og derivater (EUT L 87 af 31.3.2017, s. 229, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2017/583/oj).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2012/648/oj).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 af 25. november 2015 om gennemsigtighed af værdipapirfinansieringstransaktioner og vedrørende genanvendelse samt om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2015/2365/oj).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2014/65/oj).
(13) Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom (EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2020/2053/oj).
(14) Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2020/2093/oj).
(15) Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2021/625 af 14. april 2021 om oprettelse af nettet af primary dealere og fastsættelse af kriterierne for at komme i betragtning til lead og co-lead manager-mandater til syndikerede transaktioner med henblik på Kommissionens lånoptagelsesaktiviteter på Unionens og Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne (EUT L 131 af 16.4.2021, s. 170, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2021/625/oj).
(16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2015/849/oj).
BILAG
Sammenligningstabel |
|
Gennemførelsesafgørelse (EU, Euratom) 2022/2544 af 19. december 2022 |
Nærværende afgørelse |
Artikel 1 |
Artikel 1 |
Artikel 2 |
Artikel 2 |
Artikel 3 |
Artikel 3 |
Artikel 4 |
Artikel 4 |
Artikel 5 |
Artikel 5 |
Artikel 6 |
Artikel 6 |
Artikel 7 |
Artikel 7 |
Artikel 8 |
Artikel 9 |
Artikel 9 |
Artikel 10 |
Artikel 10 |
Artikel 11 |
Artikel 11 |
Artikel 12 |
Artikel 12 |
Artikel 13 |
Artikel 13 |
Artikel 14 |
Artikel 14 |
Artikel 16 |
Artikel 15 |
Artikel 17 |
Artikel 16 |
Artikel 18 |
Artikel 17 |
Artikel 19 |
Artikel 18 |
Artikel 20 |
Artikel 19 |
Artikel 21 |
Artikel 20 |
Artikel 22 |
Artikel 21 |
Artikel 23 |
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2023/2825/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)