INDHOLDSFORTEGNELSE

Indledning

33

DEL A

DET GENERELLE RAPORTFORMAT

34

Medlemsstat

34

1.

De vigtigste resultater i henhold til direktiv 2009/147/EF

34

1.1.

Tekst på nationalt sprog

34

1.2.

Oversættelse til engelsk (valgfrit)

35

1.3.

Betegnelse, kode og sæson for arten/underarten i succeshistorier

35

2.

Generelle informationskilder om gennemførelsen af direktiv 2009/147/EF

35

2.1.

Generelle oplysninger om direktiv 2009/147/EF

35

2.2.

Oplysninger om Natura 2000-netværket (særlige beskyttelsesområder (SPA))

35

2.3.

Overvågningsordninger (artikel 4, stk. 1, og artikel 10 i direktiv 2009/147/EF)

35

2.4.

Beskyttelse af arter (artikel 5-8 i direktiv 2009/147/EF)

35

2.5.

Gennemførelse af direktivet (retsakter)

35

3.

Forskning og arbejde, der kræves som grundlag for beskyttelse, forvaltning og bæredygtig anvendelse af fuglebestande (artikel 10 i direktiv 2009/147/EF)

36

3.1.

Nationalt fugleatlas

36

3.2.

Oversigt over national overvågning af fugle

36

3.3.

National rødliste for fugle

36

3.4.

Andre publikationer af interesse for hele EU (f.eks. national oversigt over foranstaltninger vedrørende truede arter)

36

4.

Ikkehjemmehørende fuglearter (artikel 11 i direktiv 2009/147/EF)

36

4.1.

Videnskabelig artsbetegnelse

36

4.2.

Subspecifik enhed

36

4.3.

Hovedindholdet af den retlige afgørelse om indførsel

37

4.4.

Samråd med Kommissionen

37

4.5.

Yderligere oplysninger (valgfrit)

37

DEL B

FORMAT TIL RAPPORTERING AF STATUS OG TENDENSER FOR FUGLEARTER (ARTIKEL 12 I DIREKTIV 2009/147/EF)

37

Arter, der skal indberettes

37

Forklarende bemærkninger til udfyldelse af rapportformatet for status og tendenser for fuglearter

40

1.

Artsoplysninger

42

1.1.

Medlemsstat

42

1.2.

Artskode

42

1.3.

EURING-kode

42

1.4.

Videnskabelig artsbetegnelse

42

1.5.

Subspecifik bestand

43

1.6.

Alternativ videnskabelig artsbetegnelse

43

1.7.

Almindelig betegnelse (valgfrit)

43

2.

Sæson

43

2.1.

Sæson

43

2.2.

Førstegangsindberetning

43

2.3.

Yderligere oplysninger

43

3.

Bestandens størrelse

43

3.1.

År eller periode

43

3.2.

Bestandens størrelse

43

3.3.

Type skøn

44

3.4.

Anvendt metode

45

3.5.

Kilder

45

3.6.

Ændring og begrundelse for ændring (siden sidste rapport)

45

3.7.

Yderligere oplysninger (valgfrit)

46

4.

Tendenser for bestanden

46

4.1.

Tendens på kort sigt (de seneste 12 år)

46

4.1.1.

Kortsigtet tendensperiode

46

4.1.2.

Kortsigtet tendensretning

46

4.1.3.

Tendensens omfang på kort sigt

47

4.1.4.

Tendens på kort sigt — anvendt metode

48

4.1.5.

Kilder

48

4.2.

Tendens på lang sigt (siden ca. 1980)

48

4.2.1.

Langsigtet tendensperiode

48

4.2.2.

Langsigtet tendensretning

48

4.2.3.

Tendensens omfang på lang sigt

49

4.2.4.

Tendens på lang sigt — anvendt metode

49

4.2.5.

Kilder

49

4.3.

Yderligere oplysninger (valgfrit)

49

5.

Kort over yngleudbredelse og yngleudbredelsesområdets størrelse

49

5.1.

Følsomme arter

49

5.2.

År eller periode

49

5.3.

Kort over yngleudbredelse

49

5.4.

Yngleudbredelsesområdets størrelse

50

5.5.

Anvendt metode

50

5.6.

Supplerende kort (valgfrit)

50

5.7.

Kilder

51

5.8.

Yderligere oplysninger (valgfrit)

51

6.

Yngleudbredelsestendens

51

6.1.

Tendens på kort sigt (de seneste 12 år)

51

6.1.1.

Kortsigtet tendensperiode

51

6.1.2.

Kortsigtet tendensretning

51

6.1.3.

Tendensens omfang på kort sigt

51

6.1.4.

Tendens på kort sigt — anvendt metode

52

6.1.5.

Kilder

52

6.2.

Langsigtet tendens (fra ca. 1980)

52

6.2.1.

Langsigtet tendensperiode

52

6.2.2.

Langsigtet tendensretning

53

6.2.3.

Tendensens omfang på lang sigt

53

6.2.4.

Tendens på lang sigt — anvendt metode

53

6.2.5.

Kilder

53

6.3.

Yderligere oplysninger (valgfrit)

53

7.

Vigtigste belastninger og trusler

53

7.1.

Karakterisering af belastninger

54

7.2.

Anvendte metoder (valgfrit)

55

7.3.

Informationskilder (valgfrit)

56

7.4.

Yderligere oplysninger (valgfrit)

56

8.

Bevarelsesforanstaltninger

56

8.1.

Status på foranstaltningerne

56

8.2.

Omfanget af de trufne foranstaltninger

56

8.3.

Hovedformålet med de trufne foranstaltninger

56

8.4.

Foranstaltningernes geografiske placering

57

8.5.

Resultat af foranstaltningerne

57

8.6.

Liste over de vigtigste bevarelsesforanstaltninger

57

8.7.

Yderligere oplysninger (valgfrit)

57

9.

Natura 2000-dækning (særlige beskyttelsesområder (SPA))

57

9.1.

Bestandstørrelse inden for Natura 2000-netværket (særligt beskyttelsesområde, SPA)

58

9.2.

Type skøn

58

9.3.

Størrelse af bestanden inden for netværket — anvendt metode

58

9.4.

Kortsigtet tendens i bestandens størrelse inden for netværket — retning

58

9.5.

Kortsigtet tendens i bestandens størrelse inden for netværket — anvendt metode

59

9.6.

Yderligere oplysninger (valgfrit)

59

10.

Fremskridt i arbejdet vedrørende internationale artshandlingsplaner (species action plans, SAP), forvaltningsplaner (management plans, MP) og korte forvaltningserklæringer (brief management statements, BMS)

59

10.1.

Type international plan

59

10.2.

Er der vedtaget en national plan i tilknytning til den internationale (artshandlingsplan (SAP)/forvaltningsplan (MP)/korte forvaltningserklæring (BMS)?

60

10.3.

Vurdering af effektiviteten af artshandlingsplaner (SAP) for globalt truede arter

60

10.4.

Vurdering af forvaltningsplanernes (MP) effektivitet for jagtbare arter med usikker status

60

10.5.

Kilder til yderligere oplysninger

61

11.

Oplysninger vedrørende arter i bilag II (artikel 7 i direktiv 2009/147/EF)

61

11.1.

Jages arten på nationalt plan?

61

11.2.

Vildtudbytte

61

11.3.

Vildtudbytte — anvendt metode

61

11.4.

Yderligere oplysninger (valgfrit)

61

Referencer

61

Indledning

Et centralt element i gennemførelsen af direktiv 2009/147/EF og dets succes er et godt informationsniveau om status og tendenser for fuglearter som krævet i direktivets artikel 12. Der er behov for data og oplysninger i et struktureret og sammenligneligt format, så at Kommissionen kan indsamle og analysere dataene. Retsgrundlaget for at levere data i et struktureret format er artikel 12, stk. 1, andet afsnit.

Dette dokument indeholder oplysninger om og vejledning i, hvordan de forskellige datafelter i det rapportformat, der er omhandlet i artikel 12, udfyldes (del A og del B). Det består hovedsagelig af beskrivelser af de oplysninger, der skal indberettes i hvert felt, og de grundlæggende krav, som de indberettede oplysninger skal opfylde.

Mere detaljerede beskrivelser af begreberne og metoderne for de indberettede oplysninger kan findes i retningslinjer, der ikke er en del af denne gennemførelsesretsakt. Yderligere dokumentation, der bør anvendes til korrekt udfyldelse af rapportformatet, stilles desuden til rådighed online på referenceportalen for artikel 12.

Referenceportalen for artikel 12

Referenceportalen indeholder dokumentation vedrørende oplysningerne i rapportformaterne i henhold til artikel 12 i direktiv 2009/147/EF.

Den omfatter:

—	rapportformatet og forklarende bemærkninger og retningslinjer

—	referencemateriale, f.eks. tjeklister for fuglearter, liste over belastninger og trusler, liste over bevaringsforanstaltninger og de europæiske net (10 × 10 km ETRS), som bør anvendes til kortlægning af udbredelsen

—	eksempler til illustration af retningslinjerne.

DEL A

DET GENERELLE RAPORTFORMAT

Den generelle rapport er et kort struktureret format, der har til formål at opsummere de vigtigste fakta og tal om den generelle gennemførelse af direktiv 2009/147/EF, herunder links til mere detaljerede informationskilder.

Hver medlemsstat forventes at udarbejde en generel rapport, der dækker hele medlemsstatens europæiske område.

Alle officielle EU-sprog kan anvendes i fritekstfelterne. Det anbefales dog at anvende engelsk.

Alle internetadresser i indberetningsfelterne skal angives fuldt ud, herunder det indledende »http://« eller »https://«, hvis det er relevant.

Medlemsstat

Medlemsstaterne bør vælge den landekode på to bogstaver fra ISO 3166, som svarer til dem, på den liste, der findes på referenceportalen for artikel 12. Der skal ikke indsendes særskilte generelle rapporter for regionale enheder.

1.   DE VIGTIGSTE RESULTATER I HENHOLD TIL DIREKTIV 2009/147/EF

Dette afsnit har til formål at informere om de vigtigste resultater inden for rammerne af direktiv 2009/147/EF — herunder netværket af særlige beskyttelsesområder — i medlemsstaten i rapporteringsperioden. Oplysningerne skal først og fremmest gives på det nationale sprog (felt 1.1) med en oversættelse til engelsk, hvis muligt (valgfrit felt 1.2).

1.1.   Tekst på nationalt sprog

Vigtigste resultater:

Beskriv kort de vigtigste resultater i henhold til fuglebeskyttelsesdirektivet i rapporteringsperioden med særlig vægt på netværket af særlige beskyttelsesområder (SPA). Dette kan f.eks. omfatte:

—	påviste fordele for forskellige arter

—	erfaringer med nye eller forbedrede forvaltningsteknikker

—	positive ændringer i offentlighedens accept af beskyttelsen af biodiversiteten

—	forbedret samarbejde mellem myndigheder, naturbeskyttelsesfolk og andre interessegrupper

—	vigtige håndhævelsessager

—	initiativer til at kombinere etablering af Natura 2000-områder med den lokale økonomi

—	foranstaltninger, der er truffet for at minimere invasive arters indvirkning på hjemmehørende fuglearter i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1143/2014 om invasive ikkehjemmehørende arter (1)

—	oplysninger, der supplerer oplysningerne i afsnit 3 om forskning og arbejde, der kræves som grundlag for beskyttelse, forvaltning og bæredygtig anvendelse af fuglebestande. Dette kan omfatte forslag til presserende forskning, der kræver EU-koordinering (f.eks. via LIFE-finansiering)

—	trufne foranstaltninger og deres virkning (resultater)

—	succesfaktorer, fremtidsudsigter og Natura 2000's rolle

Eksempler på succeshistorier

Fortælling af »succeshistorier« (hvis der har været nogle) giver medlemsstaten mulighed for at vise et eksempel på, hvordan direktivet fungerer i deres land. Hver succeshistorie bør være baseret på en systematisk enhed (taxon), der har udvist en reel forbedring i rapporteringsperioden, dvs. en stigende tendens i bestanden på kort sigt (formering eller overvintring) uanset dens langsigtede tendens eller en stabil/svingende kortvarig tendens for bestanden i lyset af langsigtede faldende tendenser. De beskrevne forbedringer bør være baseret på bevaringsforanstaltninger og bør vedrøre den nuværende rapporteringsperiode, men kan meget vel omfatte foranstaltninger, der er påbegyndt på et tidligere tidspunkt.

Foreslået struktur:

—	Angiv art/sæson

—	Baggrund for arterne, den hidtidige udvikling og årsagerne hertil (belastninger osv.), udfordringer med hensyn til bevarelse

—	Trufne foranstaltninger og deres virkning (resultater)

—	Natura 2000-netværkets rolle (hvis relevant)

—	Succesfaktorer

—	Fremtidsudsigter

Teksten må højst være 2-3 sider lang. Hvis en medlemsstat ønsker at tilføje yderligere dokumentation til den krævede dokumentation, bør den notere disse bilag og deres filtyper sidst i dette felt og uploade de relevante filer til EEA's rapporteringsmekanisme sammen med resten af rapporten.

1.2.   Oversættelse til engelsk (valgfrit)

Dette er et valgfrit felt til oversættelse af oplysningerne i felt 1.1 til engelsk (hvis de blev indberettet på et andet sprog).

1.3.   Betegnelse, kode og sæson for arten/underarten i succeshistorier

Dette felt skal udfyldes, hvis en succeshistorie bruges til at fremhæve de vigtigste resultater af direktivet, der er beskrevet i felt 1.1. Der kan vælges flere arter.

Udfyld:

a)	Fugleartens kode og betegnelse

b)

Sæson

2.   GENERELLE INFORMATIONSKILDER OM GENNEMFØRELSEN AF DIREKTIV 2009/147/EF

Dette afsnit har til formål at lede den interesserede offentlighed i retning af informationskilder vedrørende direktiv 2009/147/EF og netværket af særlige beskyttelsesområder (SPA) i den pågældende medlemsstat. Generelt kræves der kun links til internetadresser. Fritekst kan dog også anvendes, når der er behov for at forklare, hvordan man får adgang til informationskilden, f.eks. i tilfælde af flere informationskilder. Alle følgende felter skal udfyldes.

2.1.   Generelle oplysninger om direktiv 2009/147/EF

Angiv links til generelle oplysninger om direktivet (f.eks. en national portal, der præsenterer EU's naturdirektiver).

2.2.   Oplysninger om Natura 2000-netværket (særlige beskyttelsesområder (SPA))

Angiv links til generelle oplysninger om netværket af særlige beskyttelsesområder (SPA) (f.eks. onlinedatabaser over Natura 2000-områder, publikationer, der præsenterer netværket).

2.3.   Overvågningsordninger (artikel 4, stk. 1, og artikel 10 i direktiv 2009/147/EF)

Angiv links til generelle oplysninger om overvågning (f.eks. portal med nationale overvågningsordninger og overvågningsretningslinjer).

2.4.   Beskyttelse af arter (artikel 5-8 i direktiv 2009/147/EF)

Angiv links til generelle oplysninger om beskyttelse af arter.

2.5.   Gennemførelse af direktivet (retsakter)

Angiv links til generelle oplysninger om gennemførelsen af direktivet.

3.   FORSKNING OG ARBEJDE, DER KRÆVES SOM GRUNDLAG FOR BESKYTTELSE, FORVALTNING OG BÆREDYGTIG ANVENDELSE AF FUGLEBESTANDE (ARTIKEL 10 I DIREKTIV 2009/147/EF)

Dette afsnit vedrører forpligtelsen i henhold til artikel 10, stk. 2, i direktiv 2009/147/EF til, at medlemsstaterne meddeler Kommissionen alle oplysninger, der er nødvendige for, at den kan træffe passende foranstaltninger til koordinering af forskningen og det arbejde, der er nødvendigt som grundlag for beskyttelse, forvaltning og anvendelse af hjemmehørende fuglebestande. Yderligere fritekstoplysninger af relevans for gennemførelsen af artikel 10 i direktiv 2009/147/EF kan gives i afsnit 1 (vigtigste resultater). De oplysninger, der anmodes om, er begrænset til:

3.1.   Nationalt fugleatlas

Angiv titlen på det seneste nationale fugleatlas (felt 3.1.1) med oplysninger om udgivelsesåret (felt 3.1.2) og weblink eller bibliografisk reference (felt 3.1.3).

3.2.   Oversigt over national overvågning af fugle

Angiv titlen eller lignende samt en kort beskrivelse af nationale oversigter over overvågning af fugle, der er offentliggjort i rapporteringsperioden, herunder omfattede arter, vigtigste resultater osv. (felt 3.2.1), med højst 500 tegn. Angiv oplysninger om udgivelsesåret (felt 3.2.2) og weblink eller bibliografisk reference (felt 3.2.3). Felt 3.2.1 til 3.2.3 bør gentages, hvis der er udgivet mere end én oversigt.

3.3.   National rødliste for fugle

Angiv titlen på de seneste nationale rødlister for fugle (felt 3.3.1) med oplysninger om udgivelsesåret (felt 3.3.2) og weblink eller bibliografisk reference (felt 3.3.3).

3.4.   Andre publikationer af interesse for hele EU (f.eks. national oversigt over foranstaltninger vedrørende truede arter)

Angiv titlen eller lignende samt en kort beskrivelse af andre publikationer af interesse for hele EU (f.eks. en national oversigt over foranstaltninger for truede arter), enten offentliggjort i rapporteringsperioden eller nylige publikationer, herunder omfattede arter, vigtigste resultater osv. (felt 3.4.1), med højst 500 tegn. Angiv oplysninger om udgivelsesåret (felt 3.4.2) og weblink eller bibliografisk reference (felt 3.4.3). Felt 3.4.1-3.4.3 bør gentages, hvis der er udgivet mere end én oversigt, og højst ti publikationer bør indberettes.

Mere generelle oplysninger om gennemførelsen af artikel 10 i direktiv 2009/147/EF kan tilføjes i et fritekstfelt under »De vigtigste resultater inden for rammerne af direktiv 2009/147/EF« i afsnit 1.

4.   IKKEHJEMMEHØRENDE FUGLEARTER (ARTIKEL 11 I DIREKTIV 2009/147/EF)

Dette afsnit vedrører forpligtelsen i henhold til artikel 11 i direktiv 2009/147/EF til at »Medlemsstaterne påser, at der ved indførelse af fuglearter, som ikke i vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes område i Europa, ikke tilføjes den lokale flora og fauna nogen skade. De rådfører sig med Kommissionen herom.«

Dette afsnit udfyldes ikke, hvis der ikke er blevet rådført om, besluttet eller gennemført nogen indførsler i henhold til artikel 11 i rapporteringsperioden.

Hver art indberettes som følger:

4.1.   Videnskabelig artsbetegnelse

Angiv den videnskabelige artsbetegnelse.

4.2.   Subspecifik enhed

Hvis det er relevant, anvendes den subspecifikke beskrivelse af bestanden.

4.3.   Hovedindholdet af den retlige afgørelse om indførsel

Angiv hovedindholdet af den retlige afgørelse om indførsel (fritekst, højst 250 tegn), herunder oplysninger om begrundelse, antal individer og tilladelsens varighed.

4.4.   Samråd med Kommissionen

Angiv datoen for samråd med Kommissionen.

4.5.   Yderligere oplysninger (valgfrit)

Yderligere oplysninger vedrørende afsnit 4 kan angives i det valgfrie felt 4.5.

DEL B

FORMAT TIL RAPPORTERING AF STATUS OG TENDENSER FOR FUGLEARTER (ARTIKEL 12 I DIREKTIV 2009/147/EF)

Arter, der skal indberettes

Taksonomi og nomenklatur

Den taksonomi og nomenklatur, der anvendes i artikel 12-tjeklisten for arter (findes på referenceportalen), afspejler det, der anvendes på Den Europæiske Unions liste over fugle (herefter »EU's fugleliste«) (2). Den udgave af EU's fugleliste, der blev offentliggjort i august 2015 og ajourført i 2018, omfattede de taksonomiske og nomenklaturmæssige ændringer, der blev foreslået i del Hoyo & Collar (2014) (3), og de relevante ændringer i forhold til del Hoyo & Collar (2016). Der vil blive udført taksonomiske ajourføringer for at opretholde overensstemmelsen med de taksonomiske referencer, der anvendes af IUCN.

Generelt anmodes der primært om indberetning på artsniveau, da dette er den taksonomiske enhed, der henvises til i hele direktivets tekst, samt den enhed, der er anvendt til tidligere omfattende statusvurderinger af EU's fugle. I et mindretal af tilfældene anmodes der imidlertid om rapporter for »subspecifikke enheder« — dvs. underarter eller særskilte bestande — hvis status er af særlig interesse og/eller politisk relevans (f.eks. i forbindelse med lister på underartsniveau i bilagene til direktivet). Nærmere oplysninger om begrundelsen for, hvilke subspecifikke bestande der skal rapporteres særskilt, findes i retningslinjerne for teknisk vejledning om begreber og definitioner. For nemheds skyld anvendes udtrykket »art« i de fleste tilfælde nedenfor, selv om der også henvises til subspecifikke enheder.

Regelmæssigt forekommende arter

Medlemsstaterne bør rapportere om alle »regelmæssigt forekommende« ynglearter (selv om deres bestande er små eller betragtes som »marginale«) for at gøre det muligt at danne sig et overblik over deres bestands størrelse og tendens i hele EU. En art kan anses for at forekomme regelmæssigt, hvis den f.eks. er avlet inden for mindst fire af de seks år, der er omfattet af rapporteringsperioden. Arter, der forekommer mindre regelmæssigt, skal også indberettes, hvis deres nationale bestand i de år, hvor de forekommer, kan udgøre en betydelig andel (f.eks. > 1 %) af den samlede EU-bestand, eller hvis de tidligere er forekommet mere regelmæssigt (se også »Uddøde arter« nedenfor). Der bør anvendes lignende kriterier for relevante (se nedenfor) vinter- og trækarter. Regelmæssigt forekommende arter angives med koden for forekomst PRE i artikel 12-tjeklisten for fuglearter på referenceportalen.

Vinter- og trækfuglearter

Vigtigste vinterarter

Desuden bør medlemsstaterne rapportere om visse vigtige overvintrende arter — navnlig migrerende vandfugle såsom andefugle (ænder, gæs og svaner) og vadefugle (kystfugle) — som er betydeligt mere udbredte i EU om vinteren, og/eller hvis bestandstørrelse og -tendens overvåges bedre om vinteren (når de samles i store antal på et relativt lille antal steder). For disse arter kan vurderingen af deres EU-bestandstatus primært (eller i nogle tilfælde udelukkende) være baseret på data for deres vinterbestande, så der anmodes om vinterrapporter fra alle medlemsstater, hvor de regelmæssigt overvintrer (se også »Regelmæssigt forekommende arter« ovenfor). Yderligere oplysninger om rationalet bag den undergruppe af arter, for hvilke vinterrapportering er obligatorisk, findes i de tekniske retningslinjer for begreber og definitioner.

Udløsere af kvalificering som særligt beskyttelsesområde (SPA) (herunder arter opført i bilag I) og arter opført i bilag II til direktiv 2009/147/EF, der forekommer i vintersæsonen og under træk.

Desuden anmodes der om vinterrapporter for en række andre regelmæssigt overvintrende arter, som ikke opfylder ovennævnte kriterier, men som på grund af deres forekomst om vinteren er opført i bilag I til direktivet eller opført/identificeret af medlemsstaterne som udløsere af klassificering som særlige beskyttelsesområder (SAP) på nationalt plan. I alle sådanne tilfælde giver vinterrapporterne vigtige oplysninger om den nationale gennemførelse af direktivet, selv om de indberettede data om bestandens størrelse og tendenser ikke altid kan anvendes til en samlet vurdering af EU's overvintringsbestand.

Generelt er medlemsstaterne ikke forpligtet til at rapportere om bestandens størrelse eller tendens for trækfuglearter (dvs. som er på vej til eller fra deres yngle- og overvintringsområder), fordi nationale data om bestandens størrelse og tendens er vanskelige at aggregere på EU-plan uden detaljerede supplerende oplysninger, der ville gøre det muligt at foretage den fortolkning, der er nødvendig for at muliggøre dobbelttælling.

Der anmodes dog stadig om træksæsonrapporter for visse vigtige migrerende arter, for hvilke der ellers ikke ville blive indberettet vigtige oplysninger. Disse omfatter bl.a.:

—	arter opført i bilag I til direktiv 2009/147/EF

—	andre migrerende arter, hvis forekomst under træk udløser klassificeringer som særlige beskyttelsesområder på nationalt plan (4) (som angivet i artstjeklisten på referenceportalen).

I disse tilfælde giver de (forenklede) trækrapporter vigtige oplysninger om f.eks. størrelsen af bestanden af trækarter, der udløser klassificering som særlige beskyttelsesområder, nationale belastninger og trusler mod vigtige trækarter, som ellers ikke ville blive fanget andre steder.

Medlemsstaterne forventes at indberette vinterarter i bilag II, undtagen stationære arter, for hvilke der kun kræves en avlsrapport. Der forventes også forenklede trækrapporter for bilag II-trækarter, som ikke overvintrer eller yngler i landet.

Yderligere oplysninger om rapportering vedrørende disse særlige artsgrupper kan findes i

Tabel 2: Afsnit af rapportformatet, der skal udfyldes for yngle-, vinter- og træksæsonen for forskellige kategorier af fuglearter.

Omstrejfende og lejlighedsvise arter

Ved omstrejfende eller »tilfældigt forekommende« fugle forstås fugle, der har forvildet sig langt uden for deres normale yngle-, overvintrings- eller trækområde. Over 300 arter optræder i afsnittet kategori A »omstrejfende« på EU's fugleliste, og flere andre forekommer regelmæssigt i dele af EU, men kun som omstrejfende i andre medlemsstater. Da forekomsten af omstrejfende fugle er uforudsigelig og sandsynligvis i vid udstrækning afspejler ydre faktorer (klimatiske forhold i vigtige migrationsperioder, tendenser uden for EU osv.), er det ikke nødvendigt at indberette dem i artikel 12-rapporter. Det samme gælder for »lejlighedsvise« arter, som kan være tættere på deres normale udbredelsesområde, men hvis forekomst i den pågældende medlemsstat og/eller sæson ikke er regelmæssig eller stabil (jf. »Regelmæssigt forekommende arter« ovenfor).

Nyankomne arter

I nogle tilfælde yngler eller overvintrer en art endnu ikke regelmæssigt, men det er sandsynligt — f.eks. baseret på nyere mønstre for forekomst eller lignende tendenser i nabolande — at den er i færd med at kolonisere eller blive etableret som regelmæssigt besøgende. I disse tilfælde opfordres medlemsstaterne til at indberette de pågældende arter, selv om det ikke er muligt at give nærmere oplysninger i alle de relevante afsnit og felter nedenfor. For arter, der er opført på den nationale tjekliste med forekomsten »ARR« — der angiver, at de har koloniseret medlemsstaten i den kortsigtede tendensperiode — vil kvalitetssikringen/kvalitetskontrollen blive lempet for visse felter (f.eks. felt 4.2.1 »langsigtet tendensperiode«). Hvis arten ikke allerede er opført på medlemsstatens artstjekliste, kan den tilføjes, når den nationale rapport om rapporteringsmekanismen indsendes.

Se også felt 4.1.3 »Tendensens omfang på kort sigt« for vejledning om det specifikke spørgsmål om indberetning af tendenser ud fra en startbestand på nul (dvs. nyankomne arter).

Uddøde arter

Arter, der uddøde nationalt før 1980 (dvs. omkring det tidspunkt, hvor direktiv 2009/147/EF blev vedtaget/trådte i kraft), bør ikke indberettes, medmindre der er et nationalt genindførelsesprojekt i gang. Der bør dog fremlægges rapporter for alle arter, der tidligere er forekommet regelmæssigt, men som er blevet udryddet nationalt siden 1980 (dvs. de arter, der er opført med forekomsten »EXBA« på den nationale tjekliste). Dette omfatter arter, for hvilke den sidste registrering (også selv om der kun var tale om et enkelt individ) blev registreret efter den dato, hvor direktivet trådte i kraft i medlemsstaten. Disse arter havde tidligere en permanent/regelmæssig forekomst i medlemsstaten.

I det særlige tilfælde med tidligere avlsarter, der ikke længere yngler regelmæssigt, men som stadig forekommer i yngletiden (f.eks. som uparrede individer), bør medlemsstaterne fortsat behandle disse som »regelmæssigt forekommende«  (5), navnlig når deres status (f.eks. listen i bilag I til direktiv 2009/147/EF og/eller den generelle sjældenhed) betyder, at den fortsatte tilstedeværelse af et lille antal individer stadig kan være af bred interesse.

Arter, der har koloniseret i små mængder, men som ikke er blevet etableret og derfor er blevet udryddet igen nationalt, alle siden 1980, bør behandles som lejlighedsvise arter og behøver ikke at blive indberettet.

Selv om det ikke altid vil være muligt at udfylde alle de relevante afsnit og felter for en art, der er opført som »EXBA«, er det vigtigt at registrere det år, hvor den uddøde nationalt (eller hvor den ikke længere forekom regelmæssigt, hvis dette ikke var klart (6)), og den omtrentlige størrelse af dens nationale bestand (og yngleområde, hvor det er relevant) omkring 1980, så der kan tages hensyn til omfanget og hastigheden af dens tilbagegang (se også felt 4.1.3 »Tendensens omfang på kort sigt« for mere detaljerede oplysninger om tendensen for arter, der uddøde i løbet af tendensperioden).

Ikkehjemmehørende bestande

Ud over »naturligt forekommende fugle i vild tilstand«, jf. direktivets artikel 1, kræves der også indberetning for alle bestande af tre i vid udstrækning indførte arter, der er opført i direktivets bilag II (Branta canadensis  (7), Meleagris gallopavo og Phasianus colchicus  (8)), og for vildtlevende bestande af Columba livia. Indberetning af andre ikkehjemmehørende arter (herunder dem, der er opført i kategori C på EU's fugleliste (9)) er valgfri, men der tilskyndes hertil i tilfælde, hvor medlemsstaten er vært for en ikkehjemmehørende bestand af en art, der forekommer naturligt andre steder i EU (og derfor er opført i kategori A »hjemmehørende«/»regelmæssig« på EU's fugleliste), eller hvor arten udgør en trussel mod hjemmehørende bestande/arter (f.eks. dem, der er opført på listen over invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan (10): Oxyura jamaicensis, Alopochen aegyptiaca, Threskiornis aethiopicus, Corvus splendens, Pycnonotus cafer og Acridotheres tristis).

Tabel 1

Oversigt over arter, der bør indberettes efter forekomstkategorier og artskoder på tjeklisten for fugle i henhold til artikel 12

Kode for forekomst/artskode (fra artikel 12-tjeklisten på referenceportalen)	Beskrivelse	Indberetningspligt
PRE	Regelmæssigt forekommende	Skal indberettes
ARR	Nyankomne	Ikke obligatorisk, men anbefales
EXBA	Arter, der uddøde efter 1980	Skal indberettes
f.eks.A115-X	X betegner en ikkehjemmehørende delbestand af en art	Ikke obligatorisk, men anbefales Obligatorisk indberetning KUN for arterne A044-X Branta canadensis, A115-X Phasianus colchicus, A460-X Meleagris gallopavo (ikkehjemmehørende bestande) og A206-X Columba livia (vildtlevende bestande).

Forklarende bemærkninger til udfyldelse af rapportformatet for status og tendenser for fuglearter

Rapportformatet bør udfyldes for hver art og for hver sæson, der er omfattet af kriterierne i tabel 2. De arter, der skal rapporteres om, er opført på artikel 12-tjeklisten.

For nogle medlemsstater bør der fastsættes et særskilt rapporteringsformat for særskilte regionale enheder. Dette gælder Azorerne (Portugal), Madeira (Portugal) og De Kanariske Øer (Spanien). Tidligere vurderinger på EU-plan har vist, at mange makaronesiske fuglebestande har en meget anderledes status og tendens end bestandene i Iberia, så der er blevet gennemført særskilt rapportering for regionale områder siden rapporteringsperioden 2008-2012.

Formatet for rapporten om status og tendenser for fuglearter (»artsrapport«) består af elleve afsnit som følger:

Sæsonrapportering

(1)

Artsoplysninger

(2)

Sæson

(3)

Bestandens størrelse

(4)

Tendenser for bestanden

(5)

Kort over yngleudbredelse og yngleudbredelsesområdets størrelse

(6)

Yngleudbredelsestendens

(7)

Vigtigste belastninger og trusler

(8)

Bevarelsesforanstaltninger

(9)

Natura 2000-dækning (særlige beskyttelsesområder (SPA))

Indberetning på arts-/underartsniveau

(10)

Fremskridt i arbejdet vedrørende internationale artshandlingsplaner (species action plans, SAP), forvaltningsplaner (management plans, MP) og korte forvaltningserklæringer (brief management statements, BMS)

(11)

Oplysninger vedrørende arter, der er opført i bilag II til direktiv 2009/147/EF Tabel 2 Afsnit i artsrapportformatet, der skal udfyldes for yngle-, overvintrings- og træksæson for forskellige kategorier af fuglearter (herunder arter, der er opført i bilag I og bilag II til direktiv 2009/147/EF og andre migrerende arter, der udløser klassificering som særligt beskyttelsesområde (SPA))   Bilag I og ynglende arter, der udløser klassificering som særligt beskyttelsesområde (herunder stationære arter) Bilag I og overvintrende arter, der udløser klassificering som særligt beskyttelsesområde Bilag I og trækarter, der udløser klassificering som særligt beskyttelsesområde Bilag II ynglende arter (inkl. stationære arter) Bilag II overvintrende arter Bilag II trækarter Andre ynglende arter Andre vigtige overvintrende arter Sæsonrapportering 1. Oplysninger om arter X X X X X X X X 2. Sæson X X X X X X X X 3. Bestandens størrelse X X X X X hvis der udløses særlige beskyttelsesområder (*1) X X 4. Bestandtendens X X valgfrit X X valgfrit X X 5. Kort over yngleudbredelse og yngleudbredelsesområdets størrelse X - - X - - X - 6. Yngleudbredelsestendens X - - X - - X - 7. Største belastninger og trusler X X X X X hvis der udløses særlige beskyttelsesområder (*1) - - 8. Bevarelsesforanstaltninger X X X X X hvis der udløses særlige beskyttelsesområder (*1) - - 9. Natura 2000-dækning (særlige beskyttelsesområder, SPA) X X X Hvis der udløses særlige beskyttelsesområder Hvis der udløses særlige beskyttelsesområder Hvis der udløses særlige beskyttelsesområder - - Artsrapportering 10. Fremskridt med hensyn til handlings- og forvaltningsplaner hvis relevant hvis relevant hvis relevant hvis relevant hvis relevant hvis relevant hvis relevant hvis relevant 11. Oplysninger vedrørende bilag II hvis opført i bilag II hvis opført i bilag II hvis opført i bilag II X X X - - Indberetninger om »yngleaktivitet«, »overvintring« og »træk« i tabel 2 svarer til den sæson, der er valgt i afsnit 2 i rapporteringsformatet. Der henvises til afsnittet »Arter, der skal indberettes« ovenfor for yderligere forklaringer på forekomster af arter, der skal indberettes. For så vidt angår stationære arter i bilag I til direktiv 2009/147/EF anmodes der kun om én rapport baseret på data om ynglesæsonen (ynglerapport), men belastninger og trusler og bevarelsesforanstaltninger (rapporteret i afsnit 7 og 8) bør dække hele året, ikke kun belastninger eller foranstaltninger, der er specifikke for ynglesæsonen. Med hensyn til bilag I og andre arter, der udløser særlige beskyttelsesområder (SPA), i direktiv 2009/147/EF, med forskellige yngle-, overvintrings- og/eller trækbestande i medlemsstaten, bør der være særskilte rapporter om yngle- og overvintringsarter og et udvalg af trækarter som angivet i artikel 12-tjeklisten. For stationære arter, der er opført i bilag II, kræves det kun, at der indsendes en rapport for ynglesæsonen. Afsnit 10 bør udfyldes for arter med internationale (11) artshandlingsplaner (SAP), forvaltningsplaner (MP) eller korte forvaltningserklæringer (BMS) (som angivet i artstjeklisten på referenceportalen). Selv om ikke alle data, der anvendes i rapporten, vil blive indsamlet i løbet af rapporteringsperioden, bør rapporten indeholde oplysninger af relevans for rapporteringsperioden (f.eks. 2019-2024). Selv om ikke alle afsnit i rapporteringsformatet er obligatoriske for hvert bilag og hver sæson, anbefales det på det kraftigste at indsende oplysningerne, hvis de findes. Det anbefales, at alle fritekstoplysninger skrives på engelsk for at gøre det lettere at anvende dem i forbindelse med EU-analysen og for at give et bredere publikum mulighed for at læse dem.

1.   ARTSOPLYSNINGER

Afsnit 1 bør udfyldes for alle regelmæssigt forekommende arter som anført på artikel 12-fugletjeklisten på referenceportalen.

1.1.   Medlemsstat

Medlemsstaterne bør anvende den relevante landekode fra listen på referenceportalen. I de fleste tilfælde vil dette blot være ISO 3166-koden på to bogstaver for din medlemsstat. For nogle få medlemsstater gælder særskilt indberetning for regionale enheder (med henvisning til status for bestemte arter eller bestande i forskellige geografiske områder), og for Azorerne (Portugal), Madeira (Portugal) og De Kanariske Øer (Spanien) bør den relevante regionale kode på fire bogstaver som angivet på referenceportalen anvendes.

1.2.   Artskode

Medlemsstaterne bør anvende artskoderne i artstjeklisten (og kodelisten) på referenceportalen. Der kan om nødvendigt tildeles nye koder. Yderligere oplysninger om artskodelisten og eventuelle ændringer findes på referenceportalen.

1.3.   EURING-kode

Medlemsstaterne bør anvende EURING-koderne i artstjeklisten (og kodelisten) på referenceportalen. Der er blevet tildelt unikke EURING-koder til næsten alle fuglearter (og flere underarter), der er hjemmehørende i Europa, med henblik på at koordinere europæisk fugleringmærkning, og de anvendes i vid udstrækning (12).

1.4.   Videnskabelig artsbetegnelse

Medlemsstaterne bør anvende de videnskabelige betegnelser i artstjeklisten på referenceportalen, som nu i vid udstrækning afspejler den nomenklatur og taksonomi, der er vedtaget i den seneste udgave af Den Europæiske Unions liste over fugle  (13). I nogle få tilfælde indeholder angivelsen af videnskabelig artsbetegnelse det engelske udtryk »all others« for at angive, at den pågældende taksonomiske enhed omfatter alle de resterende (hjemmehørende) underarter, der ikke udtrykkeligt er opført i bilagene til direktivet (f.eks. » Accipiter gentilis all others«, jf. » Accipiter gentilis arrigonii «, der er opført i bilag I til direktiv 2009/147/EF). Der vil blive udført taksonomiske ajourføringer for at opretholde overensstemmelsen med de taksonomiske referencer, der anvendes af IUCN.

1.5.   Subspecifik bestand

Hvor det er relevant, bør medlemsstaterne anvende de subspecifikke beskrivelser af bestanden i artstjeklisten på referenceportalen. I mange tilfælde vedrører de subspecifikke bestandbetegnelser de korte beskrivelser, der anvendes til at identificere særskilte trækrutebestande af AEWA-arter. I andre tilfælde præciserer de en taksonomisk eller nomenklaturmæssig behandling, der anvendes i tjeklisten, eller de bidrager til at skelne mellem indførte bestande af arter, der er hjemmehørende andre steder i EU.

1.6.   Alternativ videnskabelig artsbetegnelse

Hvis den videnskabelige artsbetegnelse, der er anført i felt 1.4, afviger fra den, der normalt anvendes i den nationale sprogbrug, kan medlemsstaterne indsætte et alternativ her.

1.7.   Almindelig betegnelse (valgfrit)

Hvis medlemsstaterne ønsker at anføre den almindelige betegnelse for arten (eller underarten), der anvendes nationalt, kan de gøre det her. Dette kan være gavnligt, hvis udkastet til rapport bliver rundsendt med henblik på kommentarer til personer, der ikke har kendskab til den videnskabelige betegnelse, eller når rapporten formidles til offentligheden.

2.   SÆSON

2.1.   Sæson

Vælg den sæson, hvor de fleste af de indberettede data blev indsamlet, med valgmulighederne »yngle«, »vinter« og »træk«.

2.2.   Førstegangsindberetning

Hvis arten indberettes i medlemsstaten for første gang, skal det angives her. Feltet til førstegangsindberetning kan anvendes i tilfælde, hvor en art for nylig er indberettet eller rapporteret i en sæson, der ikke tidligere er blevet indberettet om. Dette felt er ikke til brug i tilfælde, hvor en arts taksonomiske betegnelse er blevet opdateret. Nogle felter i rapporteringsformatet er muligvis ikke relevante for arter, der indberettes for første gang, f.eks. ved angivelse af ændringen og årsagen til ændringen siden sidste rapporteringsperiode. Hvis der indberettes for første gang, kan dette angives ved at indtaste »Ja« i dette felt.

2.3.   Yderligere oplysninger

Dette felt giver medlemsstaterne mulighed for som fritekst at indberette alle oplysninger, der anses for relevante. Hvis en art indberettes for første gang, bedes du forklare hvorfor (dvs. en nyligt registreret art eller andet). Alle andre yderligere oplysninger i dette afsnit er valgfrie.

3.   BESTANDENS STØRRELSE

3.1.   År eller periode

Angiv det år eller den periode, hvor bestandens størrelse senest blev fastlagt: ÅÅÅÅ (for år) og ÅÅÅÅ-ÅÅÅÅ (for periode, år-år).

Mange rapporter vil omfatte perioder, fordi størrelsen af mange arters bestande ofte anslås i forbindelse med nationale atlasprojekter, som normalt omfatter flere års feltarbejde. I mange tilfælde vil feltarbejdet række ud over grænserne for den nuværende rapporteringsperiode. Det indberettede år eller den indberettede periode bør dække den faktiske periode, hvor dataene blev indsamlet.

I nogle tilfælde vil bestandens størrelse blive anslået på grundlag af en fuldstændig artstælling eller -opgørelse, der fandt sted i en tidligere rapporteringsperiode, men som er blevet ajourført med resultaterne af regelmæssig overvågning eller ved hjælp af data fra onlinesystemer til indsamling af feltdata. Det indberettede år eller den indberettede periode bør stemme overens med den periode, som det indberettede skøn over bestandens størrelse vedrører.

3.2.   Bestandens størrelse

Medlemsstaterne bør anvende de bestandenheder (felt 3.2 a) »Enhed«), der er angivet for hver kombination af art og sæson i artstjeklisten. For at gøre det muligt at beregne den samlede størrelse af bestanden på EU-plan for hver art bør alle medlemsstater indberette deres nationale data ved hjælp af den samme bestandenhed. For langt de fleste ynglearters vedkommende bør antallet indberettes i enheder af ynglepar (»p«), idet det erkendes, at skønnene for mange arter, herunder mange almindelige og udbredte arter, i praksis ofte er baseret på antallet af beboede områder (f.eks. syngende hanner) i yngletiden. Når ynglebestandens størrelse indberettes som ynglepar, men tallene stammer fra primære feltdata, der er indsamlet ved hjælp af en anden enhed (f.eks. tilsyneladende beboede reder for visse havfugle), kan disse oplysninger angives i felt 3.7 »Yderligere oplysninger«.

I et lille mindretal af tilfælde, der involverer arter med usædvanlig/kompleks avlsbiologi eller kryptisk adfærd, er andre enheder — f.eks. ynglende hunner (»bfemales«) eller kaldende hanner (»cmales«) — mere egnede end par til rapportering af bestandens størrelse. Sådanne arter omfatter visse høgearter, vandhøns, trapper og ryper. De enheder, der skal anvendes til indberetning af bestandstørrelsen af sådanne arter, er angivet i artstjeklisten på referenceportalen.

For »vinter-« og »træk«-sæsonindberetninger bør bestandens størrelse indberettes, alt efter hvad der er relevant, ved hjælp af enheden »individer« (»i«).

Der findes tre felter til indberetning af bestandstørrelsesværdier: »b) Minimum« »c) Maksimum« og »d) Bedste enkeltværdi«. Antallet af anvendte felter varierer afhængigt af typen af de oplysninger om bestandens størrelse, der er tilgængelige for den pågældende art (se nedenfor), men bør følge en af følgende logiske kombinationer: b) og c) kun d) eller b), c) og d).

Hvis der ikke findes et præcist skøn over bestandens størrelse, og estimaterne kun foreligger som et interval (dvs. minimum — maksimum), indberettes disse to værdier i felt b) og c). Medlemsstaterne opfordres til at tilvejebringe plausible minimums- og maksimumsbestandstørrelser, selv for mindre kendte arter, for at minimere den usikkerhed, der overføres til vurderingen af den samlede EU-bestandstørrelse og -tendenser (hvilket indebærer »vægtning« efter nationale bestandstørrelser), men hvor dette ikke er muligt, kan der stadig indberettes en lavere grænse i felt 3.2 d) (helst med en supplerende bemærkning i felt 3.7, f.eks. »Maksimal bestandstørrelse vil sandsynligvis ikke overstige 100 000 par«), med »minimum« valgt under felt 3.3 »type skøn«.

Hvis bestanden er godt overvåget (og ofte, men ikke altid, er relativt lille), kan der være en enkelt præcis værdi til rådighed, som i så fald kan indberettes i felt d). I andre tilfælde kan der være et interval (minimum — maksimum) og en middelværdi eller »mest sandsynlig« værdi, som i så fald alle kan angives i felt b), c) og d).

I en situation, hvor kun en minimumsværdi (eller maksimumsværdi) af bestandstørrelsen er kendt (f.eks. gennem ekspertudtalelser), skal denne anføres i feltet d) »Bedste enkeltværdi« og IKKE i felterne b) »Minimum« eller c) »Maksimum«. Dette kan forklares i felt 3.7 (Yderligere oplysninger).

Hvis der findes rådata og/eller præcise skøn, bør disse indberettes uden afrunding på medlemsstatsniveau. En sådan afrunding vil om nødvendigt blive foretaget senere på EU-plan.

Hvis arten er forsvundet nationalt efter 1980 (dvs. dens forekomst er opført som »EXBA« i den nationale tjekliste), skal der anføres »0« i felt d), og en angivelse af tidspunktet for udryddelsen (f.eks. »Sidste registrerede yngleaktivitet i 1998.«) bør helst også angives i felt 3.7. Hvis det ikke er klart, om arten er udryddet nationalt eller stadig er meget lille, kan værdierne »0« og f.eks. »1« anføres i henholdsvis felt b) og c).

3.3.   Type skøn

Vælg den mest hensigtsmæssige beskrivelse af den type bestandstørrelsesskøn, der indberettes i felt 3.2. Hvis der er angivet værdier for alle felter 3.2 b), c) og d), vælges den kategori, der bedst beskriver dataene (ofte »flerårig middelværdi« eller »95 % konfidensinterval«). Yderligere oplysninger om valgmulighederne findes nedenfor:

—

bedste skøn — det bedste tilgængelige enkelte tal (herunder hvor kun den maksimale værdi af bestandstørrelsen er tilgængelig) eller interval, der er afledt af f.eks. en bestandtælling, en samling af tal fra lokaliteter, et skøn baseret på bestandtæthed og data om udbredelse eller ekspertudtalelser, men for hvilket der ikke er beregnet 95 % konfidensgrænser. Hvorvidt et bedste skøn stammer fra overvågningsdata, ekstrapolering eller ekspertudtalelser, kan angives i felt 3.4.

—	flerårig middelværdi — gennemsnitsværdi (og interval, dvs. skøn for de værste og bedste år), hvor bestandens størrelse er blevet anslået for flere år i rapporteringsperioden (som angivet ved angivelsen i felt 3.1)

—	95 % konfidensinterval — skøn baseret på stikprøveundersøgelser eller en model, for hvilken 95 % konfidensgrænser (som indberettet i felt 3.2 b) og 3.2 c)) kan beregnes for den bedste enkeltværdi (indberettet i felt 3.2 d))

—

minimum — hvis der ikke foreligger tilstrækkelige data til at give selv et løst skøn, men hvor en bestandstørrelse vides at ligge over en bestemt værdi, eller hvis de indberettede skøn over intervallet stammer fra en stikprøveundersøgelse eller et overvågningsprojekt, som sandsynligvis undervurderer den reelle bestandstørrelse.

Hvis der både er angivet intervaller (felt 3.2 b) »Minimum« og 3.2 c) »Maksimum«) og enkeltværdier (felt 3.2 d) »Bedste enkeltværdi«), skal felt 3.3 »Type skøn« svare til det mest nøjagtige skøn. Dette skal anføres i felt 3.7 »Yderligere oplysninger«.

3.4.   Anvendt metode

Dette felt bruges til at beskrive den metode, der er anvendt til at anslå bestandens størrelse i felt 3.2. Vælg en af følgende kategorier:

a)	fuldstændig undersøgelse eller et statistisk robust skøn (f.eks. fra stikprøveundersøgelser af størstedelen af den kendte fordeling)

b)	hovedsagelig baseret på ekstrapolering fra en begrænset mængde data (f.eks. fra stikprøveundersøgelser af en lille andel af intervallet, ved hjælp af modeller baseret på tæthed og data om udbredelse eller fra et eksisterende skøn, der er ajourført ved hjælp af tendensdata)

c)	hovedsagelig baseret på ekspertudtalelser med meget begrænsede data

d)	utilstrækkelige eller ingen tilgængelige data.

Hvis der angives både intervaller (felt 3.2 b) »Minimum« og 3.2 c) »Maksimum«) og enkeltværdier (felt 3.2 d) »Bedste enkeltværdi«), skal den anvendte metode svare til det mest nøjagtige skøn. Dette skal anføres i felt 3.7 »Yderligere oplysninger«.

3.5.   Kilder

For at skabe det nødvendige revisionsspor for de data, der er indberettet i felt 3.1-3.4 ovenfor, angives nærmere oplysninger om de vigtigste referencer eller andre informationskilder, der anvendes til at udfylde disse felter. Sådanne kilder kan f.eks. omfatte offentliggjorte dokumenter, ikke-offentliggjorte data i databaser, websteder og ekspertarbejdsgrupper. Det foretrækkes, at der gives tilstrækkelige oplysninger til, at enhver, der gennemgår rapporten (eller ajourfører den inden for seks eller 12 år), vil være i stand til at forstå de indberettede datas oprindelse.

3.6.   Ændring og begrundelse for ændring (siden sidste rapport)

Dette felt anvendes til at angive, om der er sket ændringer siden den foregående rapporteringsperiode i den indberettede bestandstørrelse, og i bekræftende fald til at beskrive typen af denne ændring.

Hvis der er tale om en ændring, angiv hvilken af følgende muligheder b)-f), der finder anvendelse (det er muligt at svare »Ja« på mere end én af valgmulighederne b)-f) (14):

a)	Nej, der er ingen ændringer

b)	Ja, på grund af reelle ændringer

c)	Ja, på grund af forbedret viden eller mere nøjagtige data

d)	Ja, på grund af anvendelsen af en anden metode (15) (herunder taksonomisk ændring)

e)	Ja, men ændringens art er ukendt

f)	Ja, af andre årsager

Endelig skal det angives, om en eventuel forskel hovedsagelig skyldes (vælg én mulighed):

a)	reel ændring

b)	forbedret viden eller mere nøjagtige data

c)	anvendelse af en anden metode

d)

ukendt

e)	andre årsager

Hvis en medlemsstat ønsker at give yderligere oplysninger, kan dette gøres i felt 3.7 »Yderligere oplysninger«. Hvis der sættes kryds i feltet »Ja, af andre årsager«, skal det specificeres nærmere i »Yderligere oplysninger«. Dette felt bør kun anvendes i meget begrænsede tilfælde.

3.7.   Yderligere oplysninger (valgfrit)

Dette valgfrie felt kan anvendes til at give supplerende fritekstoplysninger, der er relevante for dataene til vurdering af bestandstørrelse i felt 3.1-3.6, f.eks. oplysninger om eventuelle omregningsfaktorer, der anvendes til at omregne skøn af bestandstørrelse til ynglepar (se tekst i felt 3.2) eller andre årsager til ændring (felt 3.6). Hvis en medlemsstat f.eks. på grund af en ændret metode rapporterer den samme bestandstørrelse som i den foregående rapport, selv om der er sket en reel ændring, kan dette også noteres her.

4.   TENDENSER FOR BESTANDEN

4.1.   Tendens på kort sigt (de seneste 12 år)

Felt 4.1.1-4.1.5 anvendes til at give oplysninger om den kortsigtede tendens i bestandstørrelsen baseret på en 12-årig periode.

4.1.1.   Kortsigtet tendensperiode

Perioden for kortsigtede tendenser er 12 år (svarende til ca. to rapporteringscyklusser). For rapporterne for 2019-2024 betyder det, at perioden er 2013-2024 eller en periode, der ligger så tæt som muligt på denne. En vis fleksibilitet er tilladt, så selv om tendenser ideelt set vil blive indberettet for 2013-2024, vil data fra f.eks. 2010-2021 blive accepteret, hvis de bedste tilgængelige data vedrører undersøgelser i de pågældende år, eller hvis anvendelsen af et tidligere slutpunkt betyder, at den nationale artikel 12-rapport kan leveres hurtigst muligt. Bemærk dog, at da nationale tendenser skal kombineres for at anslå den overordnede tendens på EU-plan, vil eventuelle tendenser, der ikke indberettes for den »ideelle« tendensperiode, blive ekstrapoleret eller trunkeret, alt efter hvad der er relevant (se begreber og definitioner i teknisk vejledning for yderligere oplysninger). For nyankomne arter vil tendenserne ideelt set blive rapporteret med startåret som det år, hvor arten først ynglede/forekom. Hvis arten f.eks. første gang blev observeret som ynglende i 2018, ville den kortsigtede tendensperiode være 2018-2024 for rapporteringsperioden 2019-2024.

4.1.2.   Kortsigtet tendensretning

Angiv, om tendensen for bestanden i den periode, der er rapporteret i felt 4.1.1, var (der kan kun vælges én mulighed):

a)

stabil

b)

svingende

c)

stigende

d)

faldende

e)

usikker

f)

ukendt

Sondringen mellem »stabile« tendenser og let »stigende« eller »faldende« tendenser afhænger af typen af de oplysninger om tendenser, der er tilgængelige for de pågældende arter. Hvis der foreligger statistisk robuste overvågningsdata, bør det være muligt at skelne (og dermed indberette) relativt små — men statistisk signifikante — stigninger eller fald (f.eks. hvis 95 % konfidensintervallerne for ændringen ikke overlapper nul). På den anden side bør der, hvis den valgte tendensretningskategori er baseret på mindre robuste data (eller ekspertudtalelser), anvendes en bestemt tærskel (en samlet ændring på 10 % i løbet af tendensperioden) til at skelne mellem »stabile« og »stigende« eller »faldende« tendenser. I begge tilfælde opfordres medlemsstaterne til at give relevante forklarende/supplerende oplysninger i felt 4.3 »Yderligere oplysninger« (f.eks. »Den kortsigtede tendens fra det nationale system til overvågning af almindelige fugle for perioden 2013-2024 var – 0,4 % (med 95 % konfidensinterval (CI): = – 1,1 % og + 0,4 % pr. år), så ændringen for hele perioden var – 4 % (95 % CI: – 11 % og + 4 %) og derfor kategoriseret som »stabil« «). For yderligere vejledning henvises til begreberne og definitionerne i den tekniske vejledning.

»Svingende« anvendes til arter, hvis gennemsnitlige bestandniveau ikke har ændret sig væsentligt i løbet af tendensperioden, men som er kendetegnet ved store variationer i bestandstørrelsen fra år til år, undertiden med en til to størrelsesordener. Arter, der typisk udviser en sådan dynamik, omfatter nordlige og arktiske ynglearter såsom visse ugle- og korsnæbarter, hvis tæthed er tæt forbundet med tilgængeligheden af fødevarer, der har cykliske højde- og lavpunkter, men kategorien kan også finde anvendelse på arter, der er særligt berørt af ugunstige eller variable klimaforhold. Medlemsstaterne anmodes om at begrænse anvendelsen af denne kategori til arter, der udviser stigninger/fald i bestanden fra år til år på ≥ 50 %. Dette omfatter arter, der generelt anses for at yngle eller overvintre »regelmæssigt« (f.eks. oftere end ikke), men stadig ikke forekommer hvert år.

Kategorien »usikker« bør anvendes i tilfælde, hvor der foreligger overvågningsdata, men disse data ikke er tilstrækkelige til på pålidelig vis at vælge mellem to eller flere tendensretninger, f.eks. mellem svingende eller faldende. Dette kan skyldes, at stikprøvestørrelser er små, og/eller at der først er blevet etableret overvågningsordninger for relativt nylig. Yderligere oplysninger, f.eks. om tilgængelige data og/eller ekspertudtalelser om den sandsynlige »reelle« tendens, kan gives i felt 4.3. »Supplerende oplysninger«. Tendenser fra det nationale system til overvågning af almindelige fugle, der f.eks. kategoriseres som »usikre« af TRIM (16), bør indberettes ved hjælp af denne kategori (ikke »svingende«). For yderligere vejledning henvises til begreberne og definitionerne i den tekniske vejledning.

Tendenskategorien »ukendt« bør kun anvendes i tilfælde, hvor der ikke foreligger kvantitative eller kvalitative oplysninger om artens nationale udviklingstendens. Selv i disse tilfælde vil nationale eksperter imidlertid ofte have en følelse af mere sandsynlige tendensscenarier — eller i det mindste de sandsynlige »grænser« for enhver potentiel stigning eller ethvert potentielt fald — og enhver indikation heraf (17) kan stadig være meget nyttig i forbindelse med gennemførelsen af vurderinger af bestandens status på EU-plan.

Yderligere vejledning om bestandtendenser findes i de tekniske retningslinjer for begreber og definitioner.

4.1.3.   Tendensens omfang på kort sigt

Hvis der vælges »stigende«, »faldende« eller »usikker« i felt 4.1.2, angives den samlede procentvise ændring i bestandens størrelse i løbet af tendensperioden angivet i felt 4.1.1.

Vælg mellem følgende muligheder:

a)

Minimum

b)

Maksimum

c)

Bedste enkeltværdi — Hvis størrelsesordenen kun er tilgængelig som et interval (f.eks. 20-30 %), anføres disse to værdier i »a) Minimum« og »b) Maksimum«. — Hvis der foreligger et nøjagtigt tal (f.eks. 27 %), anføres dette i »c) Bedste enkeltværdi«. — Hvis der foreligger en middeltendens eller en »mest sandsynlig« tendens sammen med 95 % konfidensgrænser, kan disse tre værdier alle indberettes i henholdsvis litra c), a) og b). — I en situation, hvor kun en minimumsværdi (eller maksimumsværdi) er kendt (f.eks. gennem ekspertudtalelse), skal dette anføres i feltet »Bedste enkeltværdi« og IKKE i felterne »a) Minimum« eller »b) Maksimum«. — Negative størrelsesværdier bør indberettes (dvs. indeholde »–« -tegnet) for alle negative tendenser, herunder tilfælde, hvor retningen allerede er angivet som »faldende«. For at undgå unødvendig indlæsning af data er det dog ikke nødvendigt at medtage »+«-tegnet for positive tendenser (dvs. en tendensstørrelse på »15« antages at udgøre + 15 %). I tilfælde af negative tendenser skal det bemærkes, at felterne »Minimum« og »Maximum« vedrører matematiske minimums- og maksimumsværdier (ikke minimums- og maksimumsfald).

I det særlige tilfælde med arter, der har koloniseret eller har etableret sig i løbet af tendensperioden (f.eks. arter, der er opført som nyankomne [»ARR«] på den nationale artstjekliste), bør omfanget af enhver stigning i bestanden beregnes på grundlag af bestandens størrelse i det første år (18). Eksempel for rapporteringsperioden 2019-2024: Hvis en art, der ynglede første gang (et par) i 2018, men ynglebestanden i 2024 er otte par, noteres »2018-2024« i felt 4.1.1, der vælges »stigende« i felt 4.1.2, og der noteres »700« (dvs. den procentvise stigning fra en til otte) i felt 4.1.3 (c). Ideelt set bør der også tilføjes en supplerende note, der bekræfter koloniseringsåret og den oprindelige bestandstørrelse (f.eks. »Art, der yngler første gang (ét par) i 2018.«) i felt 4.3 »Yderligere oplysninger«.

For arter, der er blevet udryddet nationalt i løbet af trendperioden, giver den blotte indberetning af et fald på 100 % derimod ikke alle de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere den relative betydning af nedgangen (et fald til nul i forhold til udgangsbestanden på f.eks. én og 100 repræsenterer begge et fald på 100 %). I eksemplet med en art, der havde en ynglebestand på 10 par i 2014, men som blev udryddet som ynglende i 2021, noteres »2014-2021« i felt 4.1.1, der vælges »faldende« i felt 4.1.2, der noteres »– 100« i felt 4.1.3 c), og en supplerende note, der angiver bestandens størrelse i 2014 (f.eks. » Arten faldt fra 10 ynglepar i 2014 til udryddelse som yngleart i 2021.«) tilføjes i felt 4.3 »Yderligere oplysninger«.

Selv om tendensernes størrelsesorden ikke er obligatoriske for tendenser, der indberettes som »stabile« eller »svingende«  (19), kan de også indberettes i felt 4.1.3. »Eventuelle yderligere relevante forklarende/supplerende oplysninger — såsom konfidensintervallerne for »stabile« tendenser eller yderligere oplysninger om udsving«, kan angives i felt 4.3 »Yderligere oplysninger«.

4.1.4.   Tendens på kort sigt — anvendt metode

Anvend en af følgende kategorier:

a)	fuldstændig undersøgelse eller et statistisk robust skøn (f.eks. sammenligning af to skøn af en bestands størrelse, der stammer fra fuldstændige optællinger, eller dedikeret bestandovervågning med god statistisk pålidelighed)

b)	hovedsagelig baseret på ekstrapolering fra en begrænset mængde data (f.eks. tendenser udledt af data indsamlet udelukkende fra en relativt lille stikprøve af bestanden eller baseret på utilstrækkelig stikprøvestørrelse eller tendenser ekstrapoleret fra andre målinger)

c)	hovedsagelig baseret på ekspertudtalelser med meget begrænsede data

d)	utilstrækkelige eller ingen tilgængelige data.

Der kan kun vælges én kategori. Hvis der er indsamlet data fra forskellige kilder, vælges kategorien for den vigtigste datakilde.

Feltet »Anvendt metode« finder anvendelse på både kortsigtet tendensretning (felt 4.1.2) og tendensens størrelsesorden (4.1.3), da disse to felter er en del af samme vurdering, og begge bør tages i betragtning her.

4.1.5.   Kilder

For at skabe det nødvendige revisionsspor for de data, der er indberettet i felt 4.1.1-4.1.4 ovenfor, angives nærmere oplysninger om de centrale referencer eller andre informationskilder, der anvendes til at udfylde disse felter. Sådanne kilder kan f.eks. omfatte offentliggjorte dokumenter, ikke-offentliggjorte data i databaser, websteder og ekspertarbejdsgrupper. Det foretrækkes, at der gives tilstrækkelige oplysninger til, at enhver, der gennemgår rapporten (eller ajourfører den om seks eller 12 år), vil være i stand til at forstå de indberettede datas oprindelse.

4.2.   Tendens på lang sigt (siden ca. 1980)

4.2.1.   Langsigtet tendensperiode

Den ideelle periode for rapportering af langsigtede tendenser er fra ca.1980 (hvor direktiv 2009/147/EF blev vedtaget/trådte i kraft) og indtil ca. det sidste år i rapporteringsperioden. Der er dog en vis fleksibilitet her, og hvis en medlemsstat har foretaget nationale tællinger i (f.eks.) 1980, 1995, 2015 og 2020, bør tendensen mellem 1980 og 2020 indberettes for rapporteringsperioden 2019-2024). Med hensyn til arter, der har koloniseret området siden 1980, bør tendenserne ideelt rapporteres med det år, hvor arten første gang ynglede/forekom, som startår, dvs. at hvis arten først blev observeret som ynglende i 2000, vil den langsigtede trendperiode begynde i 2000. For nyankomne arter vil startdatoen ligge inden for de sidste to rapporteringsperioder (dvs. 2013-2024 for rapporteringsperioden 2019-2024, se også teksten til felt 4.1.1).

Medlemsstater, der ikke har data fra overvågningsordninger fra før 2000, opfordres til at konsultere andre potentielle kilder til oplysninger om tendenser såsom de to udgaver af Birds in Europe (20), som indeholder samlede skøn over den nationale bestandtendens (plus understøttende referencer) for de fleste arter for 1970-1990 og 1990-2000.

4.2.2.   Langsigtet tendensretning

Se felt 4.1.2 kortsigtet tendensretning ovenfor.

Hvis tildelingen af tendensretningskategori er baseret på mindre robuste data (eller ekspertudtalelser), bør der anvendes en bestemt tærskel (en samlet ændring på 20 % over den langsigtede tendensperiode) til at skelne mellem »stabil« og »stigende« eller »faldende« tendens (tærsklen på 10 % anvendes for den kortsigtede tendens i felt 4.1.2).

Yderligere vejledning om bestandtendenser findes i de tekniske retningslinjer for begreber og definitioner.

4.2.3.   Tendensens omfang på lang sigt

Se felt 4.1.3 om tendensens omfang på kort sigt ovenfor.

4.2.4.   Tendens på lang sigt — anvendt metode

Se felt 4.1.4 om tendens på kort sigt — anvendt metode ovenfor.

4.2.5.   Kilder

Se felt 4.1.5 ovenfor.

4.3.   Yderligere oplysninger (valgfrit)

Dette afsnit kan anvendes til at tilføje supplerende fritekstoplysninger, der er relevante for de data, der er fremlagt til vurdering af tendenser for bestanden i afsnit 4.1 og 4.2 (se teksten til foregående felter for forslag).

5.   KORT OVER YNGLEUDBREDELSE OG YNGLEUDBREDELSESOMRÅDETS STØRRELSE

Der findes allerede nationale fugleatlasser for de fleste EU-medlemsstater, og et nyt europæisk fugleatlas (»EBBA2«) blev offentliggjort i 2020 (21). I modsætning hertil har kun få lande offentliggjort nationale atlas over overvintrende fugle, og mange fuglearter er under alle omstændigheder meget mere mobile om vinteren. Der anmodes derfor ikke om data om vinterudbredelse.

5.1.   Følsomme arter

Nogle arter er særligt sårbare over for forfølgelse, ulovlig jagt eller indsamling og kan derfor stå over for en reel øget risiko med hensyn til deres bevarelse eller forvaltning, hvis detaljerede oplysninger om deres udbredelse gøres offentligt tilgængelige. I et mindretal af tilfældene kan medlemsstaterne anse en art for at være i fare, hvis dens udbredelse gøres offentligt tilgængelig på den standardnetskala på 10 × 10 km, der anmodes om (se afsnit 5.3). Hvis oplysninger om udbredelse, hvis de indberettes i henhold til specifikationerne i felt 5.3, betragtes som »følsomme«, kan dette angives ved at indtaste »Ja« i dette felt.

Hvis en art er mærket som »følsom«, vil Kommissionen og EEA ikke offentliggøre artens udbredelse (f.eks. ved at lægge disse oplysninger på en offentligt tilgængelig database eller et websted).

5.2.   År eller periode

Angiv det år (f.eks. 2021) eller den periode (f.eks. 2019-2023), hvor yngleudbredelsen sidst blev bestemt. Mange rapporter vil omfatte perioder, fordi udbredelsen af de fleste arter normalt kortlægges i forbindelse med nationale atlasprojekter, som normalt omfatter flere års feltarbejde. Det indberettede år eller den indberettede periode bør dække den faktiske periode, hvor dataene blev indsamlet.

Hvis der ikke findes nye atlasoplysninger, opfordres medlemsstaterne til at indberette et mere ajourført tal ved at kortlægge den nationale udbredelse på ny ved hjælp af andre data såsom resultaterne af årlige overvågningsordninger, data indsamlet fra internettet og nationale eller regionale undersøgelser. I sådanne tilfælde vil udbredelseskortet blive udarbejdet på grundlag af data fra den foregående rapporteringsperiode eller ved hjælp af ældre udbredelsesdata, der er blevet ajourført med resultaterne af regelmæssig overvågning eller ved hjælp af data fra onlinesystemer til indsamling af data. Det indberettede år eller den indberettede periode bør stemme overnes med den periode, som den indberettede udbredelse vedrører.

5.3.   Kort over yngleudbredelse

Indsend et udbredelseskort sammen med de relevante metadata (projektion, datum, skala). Standarden er 10×10 km ETRS89-kvadratnetceller i LAEA-projektionen (EPSG: 3035) (22). Datasættet for udbredelse vil bestå af de 10 km kvadratnetceller, hvor yngleaktivitet er registreret eller er sandsynlig (se vejledningen nedenfor for kortlægning af artens udbredelse). Det er ikke tilladt at anvende attributdata til at angive tilstedeværelsen eller fraværet af en art i en kvadratnetcelle. Perioden, hvor dataene om udbredelse blev indsamlet, bør medtages i metadataene i overensstemmelse med Inspire-retningslinjerne (23). De tekniske specifikationer for udbredelseskort findes på referenceportalen.

Medlemsstater eller små områder såsom De Kanariske Øer, Madeira og Azorerne kan anvende kort med 1x1 km kvadratnet. Disse vil blive lagt sammen til 10x10 km med henblik på visualisering på europæisk plan.

Skemaerne for de enkelte medlemsstater kan downloades fra referenceportalen.

Kortet skal vise artens yngleforekomst (dvs. forekomst eller fravær) i hver kvadratnetcelle. Generelt bør kun kvadratnetceller, hvor yngleaktivitet er »bekræftet«, »sandsynlig« eller »mulig«, medtages. For definitioner af ynglekategorier og -koder henvises til tabel 2 i »Metode« for det nye europæiske fugleatlas (24). I tilfælde, hvor undersøgelsesdækningen og datatilgængeligheden vides at være ringe, kan celler, der anses for at have ynglebestande (navnlig almindelige arter), også medtages ved hjælp af ekspertviden eller modellering. I disse tilfælde kan der tilføjes yderligere oplysninger om dataenes pålidelighed i felt 5.8 »Yderligere oplysninger«.

5.4.   Yngleudbredelsesområdets størrelse

Angiv det samlede areal af den nuværende udbredelse i medlemsstaten i km2. I de fleste tilfælde vil dette være antallet af beboede 10×10 km kvadrater ganget med 100. Udbredelsens areal bør repræsenteres af kvadratnet (10x10 km eller 1x1 km), som helt eller delvis forekommer inden for medlemsstaten (dvs. net, der krydses af medlemsstaternes grænser, bør medregnes fuldt ud).

For lokale arter er det muligt at indberette udbredelsesarealet med en finere opløsning. For arter, der er begrænset til et enkelt sted, er udbredelsesarealet f.eks. det areal i et område, hvor der forekommer arter, og det kan være flere hektar stort.

5.5.   Anvendt metode

Dette felt anvendes til at præcisere den metode, der er anvendt til beregning af yngleudbredelsesområdet i felt 5.4. Vælg en af følgende kategorier:

a)	fuldstændig undersøgelse eller et statistisk robust skøn

b)	hovedsagelig baseret på ekstrapolering ud fra en begrænset mængde data

c)	hovedsagelig baseret på ekspertudtalelser med meget begrænsede data

d)	utilstrækkelige eller ingen tilgængelige data.

Hvis der er indsamlet data fra en række forskellige kilder, anvendes kategorien til den vigtigste datakilde.

Den »anvendte metode« bør indberettes som »d) utilstrækkelige eller ingen tilgængelige data«, hvis det kort over udbredelsen, som det skønnede udbredelsesareal er baseret på (opnået ved omfattende kortlægning, modellering eller ekstrapolering eller undtagelsesvis ekspertfortolkning), dækker mindre end 75 % af den formodede faktiske artsudbredelse, og der ikke er anvendt andre data til at udfylde dette hul ved skønnet af udbredelsesarealet (dvs. at det heraf resulterende kort er ufuldstændigt i forhold til den formodede artsudbredelse, og udbredelsesarealet således er undervurderet).

5.6.   Supplerende kort (valgfrit)

Dette gælder tilfælde, hvor en medlemsstat ønsker at indsende et yderligere kort, der er forskelligt fra standardkortet under felt 5.3. Bemærk, at dette er et valgfrit felt, som ikke erstatter kravet om indsendelse af kort under felt 5.3.

Kort med en anden opløsning end 10×10 km eller med andre kvadratnet end ETRS89 LAEA-nettet (EPSG: 3035) kan indberettes her.

5.7.   Kilder

For at skabe det nødvendige revisionsspor for de data, der er indberettet i felt 5.1-5.6 ovenfor, angives nærmere oplysninger om de vigtigste referencer eller andre informationskilder, der anvendes til at udfylde disse felter. Sådanne kilder kan f.eks. omfatte offentliggjorte dokumenter, ikke-offentliggjorte data i databaser, websteder og ekspertarbejdsgrupper. Det foretrækkes, at der gives tilstrækkelige oplysninger til, at enhver, der gennemgår rapporten (eller ajourfører den om seks eller 12 år), vil være i stand til at forstå de indberettede datas oprindelse.

5.8.   Yderligere oplysninger (valgfrit)

Dette afsnit kan anvendes til at give supplerende fritekstoplysninger (højst 500 tegn), der er relevante for de data, der er angivet til vurdering af yngleudbredelsen i felt 5.1 til 5.7.

6.   YNGLEUDBREDELSESTENDENS

6.1.   Tendens på kort sigt (de seneste 12 år)

Felt 6.1.1-6.1.5 anvendes til at give oplysninger om de kortsigtede tendenser i yngleudbredelsen baseret på en periode på 12 år. For så vidt angår tendenser på kort sigt, hvor data generelt mangler eller er ukendte, opfordres der til at anvende ekspertudtalelser eller andre datakilder. Det vil f.eks. betyde, at hvor nyere artsspecifikke undersøgelser giver indsigt i de seneste tendenser, eller i tilfælde med meget sjældne/lokale ynglende, hvor viden om tidligere/eksisterende yngleområder kan gøre det muligt at foretage en simpel sammenligning (der var f.eks. kendskab til yngleaktivitet tre steder i 2013, og aktiviteten fandt stadig sted de samme tre steder i/omkring 2024, så den kortsigtede udbredelsestendens er stort set stabil), kan tendensretningen vurderes ved hjælp af disse oplysninger via ekspertudtalelser.

6.1.1.   Kortsigtet tendensperiode

Perioden for kortsigtede tendenser er 12 år (to rapporteringscyklusser). For rapporterne for 2019-2024 betyder det, at perioden er 2013-2024 eller en periode, der ligger så tæt som muligt på denne. En vis fleksibilitet er tilladt, så selv om tendenser ideelt set indberettes for 2013-2024, vil andre data, der strækker sig over en anden, men sammenlignelig periode (f.eks. 2009-2023), blive accepteret, hvis de bedste tilgængelige data vedrører undersøgelser i de pågældende år. For nyankomne arter bør tendenserne ideelt rapporteres med det år, hvor arten første gang ynglede, som startår, dvs. at hvis arten først blev observeret som ynglende i 2018, vil den kortsigtede tendensperiode være 2018-2014 for rapporteringsperioden 2019-2014. Angiv den periode, der er anvendt, i dette felt.

6.1.2.   Kortsigtet tendensretning

Angiv, om udbredelsestendensen i den periode, der er indberettet i felt 6.1.1, var (der kan kun vælges én mulighed):

a)

stabil

a)

svingende

b)

stigende

c)

faldende

d)

usikker

e)

ukendt.

Se teksten til felt 4.1.2 Kortsigtet tendensretning for bestanden for yderligere vejledning om fortolkningen og anvendelsen af disse kategorier af tendensretninger. Kategorien »svingende« vil sandsynligvis finde anvendelse på færre udbredelsestendenser end bestandtendenser, men den kan stadig være hensigtsmæssig, f.eks. i tilfælde, hvor den nationale udbredelse af en (regelmæssigt forekommende) art er stærkt påvirket af sæsonbestemte forhold andre steder (f.eks. udtørring af foretrukne vådområder længere mod syd).

6.1.3.   Tendensens omfang på kort sigt

Hvis »stigende«, »faldende« eller »usikker« indberettes i felt 6.1.2, angives den samlede procentvise ændring i fordelingsstørrelsen over den tendensperiode, der er angivet i felt 6.1.1.

Vælg mellem følgende muligheder:

a)

Minimum

b)

Maksimum

c)

Bedste enkeltværdi — Hvis der kun er mulighed for et interval (f.eks. 20-30 %), anføres disse to værdier i »a) Minimum« og »b) Maksimum«. — Hvis der foreligger et nøjagtigt tal (f.eks. 27 %), anføres dette i »c) Bedste enkeltværdi«. — Hvis der foreligger en middeltendens eller en »mest sandsynlig« tendens sammen med 95 % konfidensgrænser, kan disse tre værdier alle indberettes i henholdsvis c), a) og b). — I en situation, hvor kun en minimumsværdi (eller maksimumsværdi) er kendt (f.eks. gennem ekspertudtalelse), skal dette anføres i feltet »Bedste enkeltværdi« og IKKE i felterne »a) Minimum« eller »b) Maksimum«. Negative størrelsesværdier bør indberettes (dvs. indeholde »–« -tegnet) for alle negative tendenser, herunder tilfælde, hvor retningen allerede er angivet som »faldende«. For at undgå unødvendig indlæsning af data er det dog ikke nødvendigt at medtage »+«-tegnet for positive tendenser (dvs. en tendensstørrelse på »15« antages at udgøre + 15 %). I tilfælde af negative tendenser skal det bemærkes, at felterne »Minimum« og »Maximum« vedrører matematiske minimums- og maksimumsværdier (ikke minimums- og maksimumsfald).

Hvis det er muligt, kan tendensstørrelsen også indberettes for »stabile« eller »svingende« tendenser.

Se den tilhørende tekst til felt 4.1.3 »Tendensens omfang på kort sigt« for vejledning om de specifikke tilfælde af arter, der enten er koloniseret eller udryddet nationalt i løbet af tendensperioden.

6.1.4.   Tendens på kort sigt — anvendt metode

Dette felt anvendes til at præcisere den metode, der anvendes til at beregne tendensens omfang på kort sigt. Vælg en af følgende kategorier:

a)	fuldstændig undersøgelse eller et statistisk robust skøn (f.eks. sammenligning af to udbredelseskort baseret på nøjagtige udbredelsesdata eller dedikeret overvågning af en arts udbredelse med god statistisk pålidelighed)

b)

hovedsagelig baseret på ekstrapolering fra en begrænset mængde data (f.eks. tendenser udledt af data om forekomst, der er indsamlet til andre formål, eller fra data indsamlet fra kun en del af et levesteds geografiske udbredelsesområde, eller tendenser baseret på måling af visse andre indikatorer for levestedets udbredelse såsom ændringer i arealdække)

c)	hovedsagelig baseret på ekspertudtalelser med meget begrænsede data

d)	utilstrækkelige eller ingen tilgængelige data.

6.1.5.   Kilder

For at skabe det nødvendige revisionsspor for de data, der er indberettet i felt 6.1.1-6.1.4 ovenfor, angives nærmere oplysninger om de vigtigste referencer eller andre informationskilder, der anvendes til at udfylde disse felter. Sådanne kilder kan f.eks. omfatte offentliggjorte dokumenter, ikke-offentliggjorte data i databaser, websteder og ekspertarbejdsgrupper. Det foretrækkes, at der gives tilstrækkelige oplysninger til, at enhver, der gennemgår rapporten (eller ajourfører den om seks eller 12 år), vil være i stand til at forstå de indberettede datas oprindelse.

6.2.   Langsigtet tendens (fra ca. 1980)

6.2.1.   Langsigtet tendensperiode

Den ideelle periode for rapportering af langsigtede tendenser er fra omkring 1980 (hvor fuglebeskyttelsesdirektivet blev vedtaget/trådte i kraft) til det sidste år i rapporteringsperioden. Der er dog en vis fleksibilitet her, og hvis en medlemsstat har gennemført nationale atlasundersøgelser i (f.eks.) 1980, 1995, 2015 og 2020, bør tendensen mellem 1980 og 2020 indberettes for rapporteringsperioden 2019-2024.

For arter, der har koloniseret siden 1980, vil tendenserne ideelt set blive rapporteret med startåret som det år, hvor arten først ynglede. Hvis f.eks. arten først blev observeret som ynglende i 2000, vil den langsigtede tendensperiode være fra 2000. For nyankomne arter vil startdatoen ligge inden for de sidste to rapporteringsperioder (dvs. 2013-2024 for rapporteringsperioden 2019-2024, se også teksten til felt 6.1.1).

Medlemsstater, der mangler data om udbredelsestendenser fra før 2000, kan søge svar i det originale EBCC Atlas (25) eller Birds in Europe  (26), som indeholder samlede skøn over den nationale udbredelsestendens for arter mellem 1970 og 1990.

6.2.2.   Langsigtet tendensretning

Se felt 6.1.2 kortsigtet tendensretning ovenfor.

6.2.3.   Tendensens omfang på lang sigt

Se felt 6.1.3 om tendensens omfang på kort sigt.

6.2.4.   Tendens på lang sigt — anvendt metode

Se felt 6.1.4 Tendens på kort sigt — anvendt metode.

6.2.5.   Kilder

Se felt 6.1.5.

6.3.   Yderligere oplysninger (valgfrit)

Dette afsnit kan anvendes til at tilføje supplerende fritekstoplysninger (højst 500 tegn), der er relevante for dataene til vurdering af tendensen i yngleudbredelsen i afsnit 6.1 og 6.2. En medlemsstat kan f.eks. ønske at indberette oplysninger om geografiske ændringer i udbredelsen (på kort eller lang sigt) eller fragmentering af udbredelsen, selv om der ikke rapporteres om ændringer i den samlede udbredelse.

7.   VIGTIGSTE BELASTNINGER OG TRUSLER

Dette afsnit har til formål at indsamle oplysninger om de vigtigste faktorer, der forårsager nedgang i de enkelte arter, reducerer deres antal eller begrænser deres udbredelsesområde. Det bør udfyldes for alle regelmæssigt forekommende arter (som anført i fugletjeklisten i artikel 12) for følgende grupper:

—	Arter i bilag I til direktiv 2009/147/EF

—	Ynglende og overvintrende arter i bilag II til direktiv 2009/147/EF

—	Alle andre migrerende arter, der udløser udpegelser af særlige beskyttelsesområder på nationalt plan.

Medlemsstaterne opfordres til at opgive disse oplysninger om eventuelle resterende arter, for hvilke der foreligger oplysninger.

Yderligere oplysninger om sæsonspecifik rapportering om yngleaktivitet, overvintring eller træk, bilag I til direktiv 2009/147/EF og andre arter, der udløser særlige beskyttelsesområder, kan findes i

Tabel 2: Afsnit af rapportformatet, der skal udfyldes for yngle-, vinter- og træksæsonen for forskellige kategorier af fuglearter.

Der har været belastninger inden for den nuværende rapporteringsperiode, og de har en indvirkning på artens langsigtede levedygtighed eller på dens levested(er) Trusler er fremtidige/forudsigelige virkninger (inden for de næste to rapporteringsperioder), som sandsynligvis vil påvirke artens levedygtighed og/eller dens levesteder på lang sigt (jf. tabel 3). Trusler indberettes ikke særskilt. Det er underforstået, at en belastning, der indberettes med tidshorisonten »nugældende og sandsynligvis i fremtiden«, både er en belastning og en trussel, mens en belastning med tidshorisonten »kun i fremtiden« kun er en trussel. Trusler bør repræsentere de problemer, der vurderes at være rimeligt sandsynlige (f.eks. baseret på aktuelle belastninger, der indberettes, eller på forventede udviklingsprojekter). Definitionen af belastninger og trusler findes i tabel 3 nedenfor.

Tabel 3

Definition af belastning og trussel (i forbindelse med indberetning i henhold til artikel 12)

	Handlingsperiode/definition	Tidsramme
Belastning	Handling nu og/eller under (en del af eller hele) den indeværende rapporteringsperiode.	Indeværende seksårige rapporteringsperiode.
Trussel	Faktorer, der forventes at gøre sig gældende i fremtiden efter den indeværende rapporteringsperiode.	To fremtidige rapporteringsperioder, dvs. inden for 12 år efter afslutningen af den indeværende rapporteringsperiode.

7.1.   Karakterisering af belastninger

Angiv listen over belastninger: angiv højst 20 belastninger. Listen over belastninger findes på referenceportalen.

For hver fugle-taxon:

a)	Vælg højst 20 belastninger ved hjælp af koden på andet niveau i den hierarkiske liste. Listen over belastninger og trusler findes på referenceportalen.

b)

For hver belastning angives tidshorisonten, som er den tidsramme, den er gældende inden for. Tidshorisont før i tiden, men ikke længere på grund af foranstaltninger Til indberetning af belastninger, der er ophørt på et tidspunkt i den indeværende rapporteringsperiode. Hvis denne vælges, er det ikke nødvendigt at udfylde felterne om omfang og indflydelse. nugældende Til indberetning af belastninger, der er gældende i rapporteringsperioden, dvs. ingen dokumentation for, at de ophører på grund af foranstaltninger. nugældende og sandsynligvis i fremtiden Til indberetning af både belastninger og trusler. Hvis denne vælges, er det ikke nødvendigt at udfylde felterne om omfang og indflydelse for den del af oplysningerne, der vedrører truslen, men kun for den del, der vedrører belastningen. kun i fremtiden Til indberetning af trusler. Hvis denne vælges, er det ikke nødvendigt at udfylde felterne om omfang og indflydelse.

c)

For hver enhed angives andelen af bestanden, der er berørt af belastningen (omfanget) — »hele bestanden > 90 %«, »størstedelen 50-90 %« eller »en mindre andel: < 50 %«. Omfang (andel af bestanden, der er berørt)* [* udfyldes kun for tidshorisonterne »nugældende« og »nugældende og sandsynligvis i fremtiden«. Selv om sidstnævnte også omfatter trusler, vil »omfanget« og »indflydelsen« kun vedrøre belastninger]. hele bestanden > 90 % mere end 90 % af den bestand, der er indberettet i medlemsstaten, er påvirket af belastningen størstedelen 50-90 % mellem 50 og 90 % af den bestand, der er indberettet i medlemsstaten, er påvirket af belastningen en mindre andel < 50 % mindre end 50 % af den befolkning, der er indberettet i medlemsstaten, er påvirket af belastningen

d)

Angiv indflydelsen på artens bestand eller levested — »høj indflydelse«, »middel indflydelse« eller »ringe indflydelse«. Indflydelsen viser, hvordan belastningen påvirker nedgangen i bestanden eller artens levested. Indflydelse (på artens bestand eller levested)* [* udfyldes kun for tidshorisonterne »nugældende« og »nugældende og sandsynligvis i fremtiden«. Selv om sidstnævnte også omfatter trusler, vil »omfanget« og »indflydelsen« kun vedrøre belastninger]. Stor indflydelse Den anførte belastning er en meget væsentlig faktor, der bidrager til nedgangen i artens bestand eller levesteder. Den har en vigtig direkte eller umiddelbar indflydelse på bestanden. Middelstor indflydelse Den anførte belastning bidrager til nedgangen i bestanden eller artens levested, men den har hverken stor eller ringe indflydelse. Den har en mellemstor direkte/umiddelbar eller indirekte indflydelse på bestanden. Ringe indflydelse Den anførte belastning bidrager til nedgangen i artens bestand eller levested, men den ikke er den vigtigste bidragyder, og den virker i kombination med andre belastninger og/eller faktorer.

e)

Angiv det sted, hvor belastningen primært optræder. Vælg kun én mulighed. Sted* [*vælg den mulighed, der svarer til stedet, hvor belastningen primært optræder] Inden for medlemsstaten Vælges for belastninger, der optræder i medlemsstaten eller i og uden for medlemsstaten, men som har omtrent samme indvirkning på den nationale fuglebestand. Andre steder i EU Hvis belastningen primært optræder andre steder i EU (men også kan forekommer inden for medlemsstaten). Uden for EU Hvis det er kendt, at belastningen hovedsagelig optræder uden for EU's medlemsstater. Både i og uden for EU Hvis belastningen optræder både i og uden for EU's medlemsstater. Ukendt Stedet, hvor belastningen optræder, kendes ikke

Den samlede virkning af en belastning, som afspejlet i felterne tidshorisont, omfang og indflydelse, bør afspejle belastningens indflydelse på tendenserne for arten.

Hvis invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan, udvælges som belastninger, er det obligatorisk at angive betegnelserne på disse arter i litra f). Der vil være en rullemenu til rådighed for disse arter. Listen over invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan, findes på referenceportalen for artikel 12. Når en belastning vedrører »andre invasive ikkehjemmehørende arter (bortset fra arter, der er problematiske på EU-plan)«, er angivelsen af betegnelsen for disse arter valgfri i litra g). Vælg fra EASIN-databasen (se referenceportalen for artikel 12). Der kan i begge tilfælde vælges mere end én art.

Hvis en medlemsstat ønsker at give mere præcise oplysninger om arten af en bestemt belastning, kan dette gøres i felt 7.4 »Yderligere oplysninger«.

I retningslinjerne og i noterne på listen over belastninger og trusler på referenceportalen findes mere detaljeret vejledning om indberetning af belastninger/trusler.

7.2.   Anvendte metoder (valgfrit)

Det valgfrie felt »anvendte metoder« er beregnet til generelle oplysninger til rapportering af belastninger og er ikke påkrævet for specifikke belastninger. Hvis der anvendes en særlig metode til en specifik belastning, kan denne oplysning gives i felt 7.4 »Yderligere oplysninger«.

Vælg en af følgende kategorier:

a)	fuldstændig undersøgelse eller et statistisk robust skøn

b)	hovedsagelig baseret på ekstrapolering ud fra en begrænset mængde data

c)	hovedsagelig baseret på ekspertudtalelser med meget begrænsede data

d)	utilstrækkelige eller ingen tilgængelige data.

Der kan kun vælges én kategori. Hvis der er indsamlet data fra forskellige kilder, vælges kategorien for den vigtigste datakilde.

7.3.   Informationskilder (valgfrit)

For at tilvejebringe det nødvendige revisionsspor for de data, der indberettes i felt 7.1 ovenfor, kan medlemsstaterne angive de vigtigste referencer eller andre kilder til dokumentation for de rapporterede belastninger. Sådanne kilder kan f.eks. omfatte offentliggjorte dokumenter, ikke-offentliggjorte data i databaser, websteder og ekspertarbejdsgrupper. Hvis der er angivet en ekspertudtalelse i felt 7.2, kan den uddybes yderligere i dette felt. Det foretrækkes, at der anføres tilstrækkelige oplysninger til, at enhver, der gennemgår rapporten (eller ajourfører den om seks eller 12 år), vil være i stand til at forstå de indberettede datas oprindelse.

7.4.   Yderligere oplysninger (valgfrit)

Hvis en medlemsstat ønsker at give yderligere oplysninger om visse belastninger (f.eks. skøn over den årlige dødelighed som følge af en særlig belastning, f.eks. ulovlige drab) eller metoder, kan de tilføjes i dette felt.

8.   BEVARELSESFORANSTALTNINGER

Medlemsstaterne anmodes om at beskrive de vigtigste bevaringsforanstaltninger, der er truffet for arter, for hvilke der anmodes om disse oplysninger (se

Tabel 2: Afsnit af rapportformatet, der skal udfyldes for yngle-, vinter- og træksæsonen for forskellige kategorier af fuglearter). Medlemsstaterne opfordres også til at angive disse oplysninger om eventuelle resterende arter, hvis de foreligger.

8.1.   Status på foranstaltningerne

Vælg, om der er behov for foranstaltninger eller ej. Hvis svaret er »Ja«, vælges blandt følgende muligheder (der kan kun vælges én mulighed):

a)	Foranstaltninger er identificeret, men endnu ikke truffet.

b)	Der er behov for foranstaltninger, men de kan ikke identificeres.

c)	En del af de identificerede foranstaltninger er blevet truffet.

d)	De fleste af/alle de identificerede foranstaltninger er blevet truffet.

8.2.   Omfanget af de trufne foranstaltninger

Hvis en del af de identificerede foranstaltninger er blevet truffet (8.1 c), eller de fleste af/alle de identificerede foranstaltninger er blevet truffet (8.1 d), angives omfanget af disse foranstaltninger, dvs. den andel af bestanden, de berører:

a)

< 50 %

b)

50-90 %

c)

> 90 %.

Vurderingen bør foretages på en generel måde.

8.3.   Hovedformålet med de trufne foranstaltninger

A.

Angiv hovedformålet med de trufne foranstaltninger. Denne del udfyldes kun, hvis der er truffet bevarelsesforanstaltninger (felt 8.1 c), »En del af de identificerede foranstaltninger er truffet« er markeret med »Ja« eller 8.1 d) »De fleste af/alle de identificerede foranstaltninger er blevet truffet« er markeret med »Ja«). Der kan være flere formål: a) bevare artens nuværende udbredelse, bestand og/eller levesteder b) udvide artens nuværende udbredelse c) øge bestandens størrelse og/eller forbedre bestandens dynamik (forbedre reproduktionen, reducere dødeligheden, forbedre alders-/kønsstrukturen) d) genoprette artens levested.

B.	For at indikere hovedformålet med de trufne foranstaltninger bedes du angive, om det er for at (der kan kun vælges én mulighed): — opretholde den nuværende tilstand — udvide udbredelsen — øge eller forbedre bestanden — genoprette levestedet.

Formålet med dette felt er ikke at beskrive foranstaltningernes virkning, men at beskrive formålet med de gennemførte foranstaltninger. Svaret uddybes nærmere i felt 8.5 nedenfor.

8.4.   Foranstaltningernes geografiske placering

Angiv, hvor foranstaltningerne for størstedelens vedkommende gennemføres. Denne del udfyldes kun, hvis der er truffet bevarelsesforanstaltninger (felt 8.1 c) »En del af de identificerede foranstaltninger er truffet« og felt 8.1 d) »De fleste af/alle de identificerede foranstaltninger er blevet truffet« er markeret med »Ja«) — (der kan kun vælges én mulighed):

a)	kun inden for Natura 2000

b)	både inden for og uden for Natura 2000

c)	kun uden for Natura 2000.

Dette felt har til formål at give en indikation af, hvor bevaringsforanstaltningens hovedfokus finder sted. Vælg derfor mulighed a), hvis alle eller langt størstedelen af bevaringsforanstaltningerne er begrænset til Natura 2000, mulighed b) hvis der er en nogenlunde lige stor indsats for at gennemføre foranstaltninger inden for og uden for Natura 2000, og mulighed c), hvis alle eller langt størstedelen af foranstaltningerne træffes uden for Natura 2000.

8.5.   Resultat af foranstaltningerne

Angiv et skøn over, hvornår foranstaltningerne begynder eller forventes at begynde at neutralisere belastningen og give positive resultater (med hensyn til hovedformålet med foranstaltningerne angivet i felt 8.3). Vælg én af følgende muligheder:

a)	kortsigtet resultat (inden for den nuværende rapporteringsperiode, f.eks. 2019-2024)

b)	resultat på mellemlang sigt (inden for de næste to rapporteringsperioder, f.eks. 2025-2036)

c)	langsigtet resultat (efter f.eks. 2036).

8.6.   Liste over de vigtigste bevarelsesforanstaltninger

Angiv højst 20 bevarelsesforanstaltninger. Medlemsstaterne bør anvende koderne på referenceportalen.

Mere detaljeret vejledning om anvendelsen af bevarelsesforanstaltninger kan findes i de tekniske retningslinjer for begreber og definitioner og i noterne på listen over bevarelsesforanstaltninger, der findes på referenceportalen.

8.7.   Yderligere oplysninger (valgfrit)

Yderligere oplysninger, der kan hjælpe med at forstå de oplysninger, der gives om bevaringsforanstaltninger, kan indberettes her.

9.   NATURA 2000-DÆKNING (SÆRLIGE BESKYTTELSESOMRÅDER (SPA))

Dette afsnit er udformet med henblik på at indsamle oplysninger om Natura 2000-dækningen (særlige beskyttelsesområder (SPA)) for individuelle arter. I henhold til direktivets artikel 4 er medlemsstaterne forpligtet til at klassificere de områder, der er bedst egnede til bestemte arter, som særlige beskyttelsesområder. For at vurdere omfanget af dækningen af netværket af særlige beskyttelsesområder (SPA) for hver relevant art på EU-plan anmodes medlemsstaterne om at indberette størrelsen (og tendensen på kort sigt) af den bestand, der forekommer inden for deres nationale netværk af særlige beskyttelsesområder.

Afsnittet bør kun udfyldes for arter i bilag I til direktiv 2009/147/EF og andre migrerende arter, der udløser klassificeringer som særlige beskyttelsesområder på nationalt plan, som angivet i artstjeklisten på referenceportalen.

Yderligere oplysninger om sæsonspecifik rapportering om yngleaktivitet, overvintring eller træk, bilag I til direktiv 2009/147/EF og andre arter, der udløser særlige beskyttelsesområder, kan findes i

Tabel 2: Afsnit af rapportformatet, der skal udfyldes for yngle-, vinter- og træksæsonen for forskellige kategorier af fuglearter.

Se baggrundsoplysninger i de tekniske retningslinjer for begreber og definitioner.

9.1.   Bestandstørrelse inden for Natura 2000-netværket (særligt beskyttelsesområde, SPA)

Angiv et skøn over den samlede bestandstørrelse, der indgår i det nationale netværk af særlige beskyttelsesområder (SPA) i samme år eller periode som rapporteret i felt 3.1. Se teksten i felt 3.2 »Bestandens størrelse« ovenfor for nærmere oplysninger om, hvordan felt a), b), c) og/eller d) udfyldes.

For at undgå overdrevne tal kan det være nødvendigt for medlemsstaterne at justere den samlede bestandstørrelse inden for Natura 2000-netværket for visse mobile overvintringsarter nedad for at muliggøre betydelige bevægelser af individer mellem særlige beskyttelsesområder (SPA), hvilket f.eks. kan være tilfældet for forskellige arter af gæs, der overvintrer i Nordvesteuropa.

9.2.   Type skøn

Vælg én af følgende muligheder:

—

bedste skøn — det bedste tilgængelige enkelte tal (herunder hvor kun den maksimale værdi af bestandstørrelsen er tilgængelig) eller interval, der er afledt af f.eks. en bestandtælling, en samling af tal fra lokaliteter, et skøn baseret på bestandtæthed og data om udbredelse eller ekspertudtalelser, men for hvilket der ikke er beregnet 95 % konfidensgrænser. Hvorvidt et bedste skøn stammer fra overvågningsdata, ekstrapolering eller ekspertudtalelser, kan angives i felt 9.3

—	flerårig middelværdi — gennemsnitsværdi (og interval), hvor bestandens størrelse er blevet anslået for flere år i rapporteringsperioden

—	95 % konfidensinterval — skøn udledt af stikprøveundersøgelser eller en model, for hvilken der kan beregnes 95 % konfidensgrænser (som indberettet i felt 9.1 b) og 9.1 c))

—

minimum — hvis der ikke foreligger tilstrækkelige data til blot at give et skøn over bestandens størrelse, men hvor en bestandstørrelse vides at ligge over en bestemt værdi, eller hvis det rapporterede interval stammer fra en stikprøveundersøgelse eller et overvågningsprojekt, som sandsynligvis undervurderer den reelle bestandstørrelse.

Følg samme vejledning som for felt 3.3 »Type skøn« for bestandens størrelse.

9.3.   Størrelse af bestanden inden for netværket — anvendt metode

Vælg én af følgende muligheder (svarende til felt 3.4 »Anvendt metode«):

a)	fuldstændig undersøgelse eller et statistisk robust skøn

b)	hovedsagelig baseret på ekstrapolering ud fra en begrænset mængde data

c)	hovedsagelig baseret på ekspertudtalelser med meget begrænsede data

d)	utilstrækkelige eller ingen tilgængelige data.

Følg samme vejledning som for felt 3.4 »Anvendt metode« for bestandens størrelse.

9.4.   Kortsigtet tendens i bestandens størrelse inden for netværket — retning

Som i felt 4.1.2 »Kortsigtet tendensretning« angives det, om tendensen bestanden i netværket af særlige beskyttelsesområder i den kortsigtede tendensperiode (som indberettet i felt 4.1.1) var (vælg kun én mulighed):

a)

stabil

b)

svingende

c)

stigende

d)

faldende

e)

usikker

f)

ukendt.

Se teksten til felt 4.1.2 »Kortsigtet tendensretning« for yderligere vejledning om fortolkningen og anvendelsen af disse kategorier af tendensretninger.

9.5.   Kortsigtet tendens i bestandens størrelse inden for netværket — anvendt metode

Vælg, hvilken af følgende muligheder der bedst beskriver den metode, der anvendes til at vurdere den kortsigtede tendensretning (jf. felt 4.1.4 »Kortsigtet tendens — anvendt metode«):

a)	fuldstændig undersøgelse eller et statistisk robust skøn

b)	hovedsagelig baseret på ekstrapolering ud fra en begrænset mængde data

c)	hovedsagelig baseret på ekspertudtalelser med meget begrænsede data

d)	utilstrækkelige eller ingen tilgængelige data.

Der kan kun vælges én kategori. Hvis der er indsamlet data fra forskellige kilder, vælges kategorien for den vigtigste datakilde.

Følg samme vejledning som for felt 4.1.4 »Kortsigtet tendens — anvendt metode«.

9.6.   Yderligere oplysninger (valgfrit)

Dette afsnit kan bruges til at tilføje supplerende fritekstoplysninger (højst 500 tegn), der er relevante for dataene i felt 9.1 til 9.5.

Nedenstående oplysninger til afsnit 10 »Fremskridt i arbejdet vedrørende internationale artshandlingsplaner (SAP), forvaltningsplaner (MP) og korte forvaltningserklæringer (BMS)« og afsnit 11 »Oplysninger om arter, der er opført i bilag II« skal gives for hver systematiske enhed (taxon) i alle relevante sæsoner.

10.   FREMSKRIDT I ARBEJDET VEDRØRENDE INTERNATIONALE ARTSHANDLINGSPLANER (SPECIES ACTION PLANS, SAP), FORVALTNINGSPLANER (MANAGEMENT PLANS, MP) OG KORTE FORVALTNINGSERKLÆRINGER (BRIEF MANAGEMENT STATEMENTS, BMS)

Dette afsnit har til formål at indsamle oplysninger om medlemsstaternes arbejde med nogle af EU's mest truede fuglearter, for hvilke der er udarbejdet internationale (eller multilaterale (27)) artshandlingsplaner eller korte forvaltningserklæringer, samt en række jagtbare arter, der anses for at være i dårlig stand i EU, og for hvilke der er udarbejdet forvaltningsplaner (28). Rapporteringen omfatter også det arbejde, der er udført inden for rammerne af de planer, der er vedtaget af andre internationale organisationer, og som EU har undertegnet, såsom Bernkonventionen (29), aftalen om beskyttelse af afrikansk-eurasiske migrerende vandfugle (AEWA) (30) og konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr (31).

Siden 1990'erne er der blevet brugt betydelige EU-midler på bevaring af mange af disse arter (f.eks. gennem LIFE-projekter), så medlemsstaterne anmodes om at opsummere, hvad de har gjort på nationalt plan for at gennemføre disse planer og forbedre de relevante arters status. Listen over relevante systematiske enheder (taxa) med angivelse af en type plan findes på referenceportalen. Dette afsnit skal udfyldes på artsniveau/underartsniveau.

10.1.   Type international plan

Anvend den type internationale plan (artshandlingsplan (SAP), forvaltningsplan (MP) eller kort forvaltningserklæring (BMS), der er angivet på listen over systematiske enheder (taxa) med internationale/multilaterale planer, der er tilgængelig på referenceportalen.

10.2.   Er der vedtaget en national plan i tilknytning til den internationale (artshandlingsplan (SAP)/forvaltningsplan (MP)/korte forvaltningserklæring (BMS)?

Vælg »Ja« eller »Nej«. Hvis »Ja«, angives et link til (og/eller bibliografisk reference til) den nationale plan i felt 10.5 »Kilder til yderligere oplysninger« nedenfor. Felt 10.3 og 10.4 skal udfyldes, uanset om »Ja« eller »Nej« er valgt her.

10.3.   Vurdering af effektiviteten af artshandlingsplaner (SAP) for globalt truede arter

Dette felt anvendes til at give oplysninger om artens nationale status (med hensyn til bestandens størrelse og udbredelsesområde) i forhold til de mål, der er skitseret i artshandlingsplanerne (SAP)/de korte forvaltningserklæringer (BMS). Listen over arter med artshandlingsplaner og korte forvaltningserklæringer, for hvilke dette felt skal udfyldes, findes på listen over systematiske enheder (taxa) med internationale/multilaterale planer, der er tilgængelig på referenceportalen (32). Der findes en mere detaljeret liste med mål, der skal tages i betragtning ved vurderingen af hver art, på referenceportalen.

Nogle planer opregner forskellige kort- og langsigtede mål. Med hensyn til Clanga clanga [= Aquila clanga] indeholder handlingsplanen f.eks. en liste over følgende mål vedrørende bestandens udbredelse eller størrelse:

a)	»på kort sigt at standse nedgangen i bestanden og beskytte alle eksisterende yngle-, raste- og overvintringssteder«

b)	»på lang sigt at sikre udbredelsen og størrelsen af den europæiske bestand af den Store Skrigeørn ved at genoprette udbredelsen til det, den var i 1920«.

Hvis det kortsigtede mål (f.eks. stabilisering af bestandens størrelse) er nået, eller der er gjort fremskridt hen imod målet, vælges mulighed »a) bevæger sig i retning af planens mål«.

Nogle planer omfatter mål, der ikke direkte udtrykkes som en forøgelse/stabilisering af bestanden eller udbredelsen, men f.eks. en reduktion af dødeligheden som følge af visse belastninger eller beskyttelse/genopretning af visse vigtige steder. Effektiviteten af en plan bør vurderes under hensyntagen til disse foranstaltningers indvirkning på bestandens størrelse/udbredelse. Hvis f.eks. flere steder, der er vigtige for en art, er blevet genoprettet (et kortsigtet mål er nået) med et langsigtet mål om at stabilisere bestanden af en art, men bestandens størrelse stadig er faldende (med uændret hastighed), bør muligheden »b) er uændret« vælges.

Vælg én af følgende muligheder:

a)	bevæger sig i retning af planens mål

b)	er uændret

c)	bevæger sig i den forkerte retning i forhold til planens mål.

10.4.   Vurdering af forvaltningsplanernes (MP) effektivitet for jagtbare arter med usikker status

Dette felt er specifikt for jagtbare arter med usikker status. Det anvendes til at give oplysninger om deres status (med hensyn til bestandens størrelse og udbredelse) på nationalt plan i forhold til de mål, der er skitseret i forvaltningsplanerne (MP). Listen over arter med forvaltningsplaner (MP), for hvilke dette felt skal udfyldes, findes på listen over systematiske enheder (taxa) med internationale/multilaterale planer, der er tilgængelig på referenceportalen (33). Der findes en mere detaljeret liste med mål, der skal tages i betragtning ved vurderingen af hver art, på referenceportalen.

Vælg én af følgende muligheder (følg samme vejledning som for felt 10.3):

a)

i bedring

b)	er uændret

c)	forværres yderligere.

10.5.   Kilder til yderligere oplysninger

I dette felt bedes medlemsstaterne angive links til relevante websteder, weblinks og/eller bibliografiske referencer til relevante publikationer (f.eks. en national plan), kontaktoplysninger på ansvarlige organisationer osv.

11.   OPLYSNINGER VEDRØRENDE ARTER I BILAG II (ARTIKEL 7 I DIREKTIV 2009/147/EF)

Dette afsnit skal udfyldes på artsniveau/underartsniveau.

11.1.   Jages arten på nationalt plan?

Ikke alle arter, der er opført i bilag II til direktiv 2009/147/EF, jages i alle (relevante) medlemsstater. Angiv her, om den pågældende art faktisk jages i dit land (34). Hvis »Ja«, udfyldes felt 11.2 til 11.4 nedenfor.

Dette felt angiver, om en art i praksis jages nationalt. Hvis en art f.eks. ikke er klassificeret som jagtbar i henhold til national/regional lovgivning (så den ikke kan jages), eller hvis der er et permanent forbud (for jagtbare arter), skal svaret være »Nej«. Yderligere oplysninger kan tilføjes i felt 11.4 »Yderligere oplysninger«.

11.2.   Vildtudbytte

Angiv nationale vildtudbyttestatistikker (pr. individ) pr. år/jagtsæson i rapporteringsperiodens seks år: angiv enheden (individer) i felt 11.2, litra a), og udfyld felt 11.2 (b), hvis det er relevant (dvs. jagtsæson, valgfrit) og 11.2 c) oplysninger pr. jagtsæson eller pr. år (hvis jagtsæson ikke anvendes). For rapporteringsperioden 2019-2024 falder jagtsæson 1 i perioden 2018/2019 (begynder i efteråret 2018 og slutter i foråret 2019). Sæson 6 falder i perioden 2023/2024. Hvis en præcis værdi er kendt, angives denne i felterne »minimum« og »maksimum«. Hvis der kun er minimums- eller maksimumsantal til rådighed, indberettes disse i de respektive felter »Min.« og »Max.«. Der er også mulighed for at vælge »ukendt«.

I tilfælde, hvor der kun foreligger byttestatistikker for en gruppe af arter uden en pålidelig opdeling pr. art, bør andelen (f.eks. 50-90 % for de dominerende arter og 0-5 % for de andre arter) for hver art anslås og indberettes som »Min.«- og »Max.«-værdier i 11.2. Den relevante forklaring bør angives i felt 11.4 »Yderligere oplysninger« (f.eks. er »byttestatistikker (min.-max.) indhentet for en gruppe arter ([art 1], [art 2], [art x]), men sandsynligvis vedrører > 90 % arterne i denne rapport«). »Den anvendte metode« (felt 11.3) bør afspejle, at de faktiske indberettede tal er en tilnærmet værdi og bør være henholdsvis »b« eller »c«.

11.3.   Vildtudbytte — anvendt metode

Vælg, hvilken af følgende muligheder der bedst beskriver den metode, der anvendes til at levere jagtstatistik:

a)	fuldstændig undersøgelse eller et statistisk robust skøn

b)	hovedsagelig baseret på ekstrapolering ud fra en begrænset mængde data

c)	hovedsagelig baseret på ekspertudtalelser med meget begrænsede data

d)	utilstrækkelige eller ingen tilgængelige data.

11.4.   Yderligere oplysninger (valgfrit)

Angiv links eller bibliografiske referencer til de vigtigste informationskilder, der anvendes til at udfylde felterne i afsnit 11, herunder oplysninger om eventuelle nationale rapporter eller onlinedatabaser. Alle andre oplysninger vedrørende vildtudbyttestatistikker kan også angives her, f.eks. oplysninger vedrørende valideringskontroller af datakvalitet og -nøjagtighed, eller om der er indsamlet yderligere demografiske data (f.eks. via vingeundersøgelser). Eventuelle nylige ændringer i undersøgelsesmetoder eller rapporteringsværktøjer kan også indberettes.

Referencer

BirdLife International (2004) Birds in Europe: population estimates, trends and conservation status. BirdLife International (BirdLife Conservation Series No. 12), Cambridge, UK.

J. del Hoyo & N.J. Collar (2014) HBW and BirdLife International Illustrated Checklist of the Birds of the World. Volume 1: Non-passerines. Lynx Edicions, Barcelona.

E.J.M. Hagemeijer & M. Blair eds. (1997) The EBCC Atlas of European Breeding Birds: their distribution and abundance. T & A D Poyser, London.

C. Sokos & P. Birtsas (2014) The last indigenous black-necked pheasant population in Europe. G@lliformed 8: s. 13-22.

G.M. Tucker & M.F. Heath (1994) Birds in Europe: their conservation status. BirdLife International (BirdLife Conservation Series No. 3), Cambridge, UK.