Medlemsstat

Kompetent myndighed

Kontaktperson (fulde navn, stilling i den kompetente myndighed, organisationens navn, telefonnummer og funktionel e-mailkonto)

Organisationer, der deltager i undersøgelsen

Laboratorier, der deltager i undersøgelsen

Beskyttet zone-karantæneskadegører

Navn på/Beskrivelse af den beskyttede zone i bilag III til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072

År for oprettelse af den beskyttede zone

Undersøgelsesår.

Hvis der er tale om en anmodning om en ny beskyttet zone, angives de år, som undersøgelsen omfatter.

Den beskyttede zones størrelse (ha)

Oprettelse af en stødpudezone eller en indre rand (ja/nej). Hvis denne zone ikke er oprettet, bedes du begrunde dette.

Stødpudezonens eller den indre rands bredde (m), hvis det er relevant

Kort over den beskyttede zones grænser, herunder stødpudezonen eller den indre rand, hvis det er relevant.

Angiv undersøgelsespunkterne, resultaterne/udbruddene og, hvor det er relevant, de afgrænsede områder.

Statistisk baseret undersøgelse (ja/nej)

Resultater/udbrud i den seneste undersøgelse (ja/nej)

Beskrivelse af resultaterne/udbruddene (1) og de trufne foranstaltninger eller henvisning til EUROPHYT-Outbreak

I kolonne 1:

Angiv året for gennemførelsen af undersøgelsen. Hvis der er tale om en undersøgelsesrapport med henblik på at anmode om en beskyttet zone, medtages data for mindst de tre foregående år i en særskilt række for hvert år.

I kolonne 2:

Angiv beskyttet zone-karantæneskadegørerens videnskabelige navn (som anført i bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 eller det mest accepterede videnskabelige navn, hvis skadegøreren endnu ikke er anført) ved brug af én række pr. skadegører.

I kolonne 3:

Angiv navnet på den beskyttede zone ved brug af særskilte rækker, hvis der er mere end én beskyttet zone for samme skadegører på medlemsstatens område, jf. bilag III til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072.

I kolonne 4:

Angiv zonen: Beskyttet zone, stødpudezone eller indre rand ved brug af forskellige rækker.

I kolonne 5:

Angiv antallet og beskrivelsen af undersøgelsesstederne ved at vælge en (eller flere) af følgende rubrikker til beskrivelsen samt antallet af gennemførte undersøgelser:

I kolonne 6, 7 og 8:

Valgfrit.

I kolonne 6:

Angiv, hvilke risikoområder der er identificeret baseret på skadegørerens/skadegørernes biologi, forekomsten af værtsplanter, økoklimatiske forhold og risikosteder.

I kolonne 7:

Angiv det samlede område, der er dækket af målpopulationen (ha) i den beskyttede zone.

I kolonne 8:

Angiv andelen af det undersøgte område for målpopulationen (undersøgt område/område for målpopulation) i procent.

I kolonne 9:

Angiv planter, frugter, frø, jord, emballagemateriale, træ, maskiner, køretøjer, vektor, vand eller andet og beskriv den specifikke situation ved brug af så mange rækker som nødvendigt.

I kolonne 10:

Angiv listen over undersøgte plantearter/slægter ved hjælp af en række pr. planteart/slægt.

I kolonne 11:

Angiv de måneder i året, hvor undersøgelserne blev gennemført.

I kolonne 12:

Angiv nærmere oplysninger om undersøgelsen under hensyntagen til skadegørerens biologi. Angiv N/A, hvis oplysningerne i en given kolonne ikke er relevante for den pågældende skadegører. Anvend forskellige rækker (f.eks. til at indberette forskellige typer test og deres antal).

I kolonne 13:

Angiv antal positive resultater. Dette antal kan afvige fra antallet af udbrud, når der indgår flere positive resultater i en anmeldelse af udbrud.

I kolonne 14:

Angiv anmeldelserne af udbrud det år, undersøgelsen fandt sted. Det er ikke nødvendigt at angive anmeldelsesnummeret for udbruddet, hvis den kompetente myndighed har vurderet, at forekomsten er omhandlet af artikel 14, stk. 2, artikel 15, stk. 2, eller artikel 16 i forordning (EU) 2016/2031. I så fald angives årsagen til, at oplysningerne ikke er angivet i kolonne 15 (»Bemærkninger«).

I kolonne 15:

Angiv andre relevante oplysninger og, hvor det er relevant, oplysninger om resultater af undersøgelser af symptomfrie planter med positive resultater.

I kolonne 1:

Angiv året for gennemførelsen af undersøgelsen. Hvis der er tale om en undersøgelsesrapport med henblik på at anmode om en beskyttet zone, medtages data for mindst de tre foregående år i en særskilt række for hvert år.

I kolonne 2:

Angiv beskyttet zone-karantæneskadegørerens videnskabelige navn (som anført i bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 eller det mest accepterede videnskabelige navn, hvis skadegøreren endnu ikke er anført) ved brug af én række pr. skadegører.

I kolonne 3:

Angiv navnet på den beskyttede zone ved brug af særskilte rækker, hvis der er mere end én beskyttet zone for samme skadegører på medlemsstatens område, jf. bilag III til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072.

I kolonne 4:

Angiv zonen: Beskyttet zone, stødpudezone eller indre rand ved brug af forskellige rækker.

I kolonne 5:

Angiv antallet og beskrivelsen af undersøgelsesstederne ved at vælge en (eller flere) af følgende rubrikker til beskrivelsen samt antallet af gennemførte undersøgelser:

I kolonne 6:

Angiv de måneder i året, hvor undersøgelserne blev gennemført.

I kolonne 7:

Angiv den valgte målpopulation og listen over værtsarter og område, der er omfattet af undersøgelsen. Målpopulationen defineres som en række inspektionsenheder. Dens størrelse udtrykkes typisk i hektar for landbrugsarealer, men kan også udtrykkes i partier, marker, væksthuse osv. Begrund valget i de underliggende antagelser. Angiv de undersøgte inspektionsenheder. »Inspektionsenhed«: planter, plantedele, varer, materialer, skadegørervektorer, som er blevet undersøgt for at identificere og påvise forekomst af skadegørere. Hvis oplysninger om området for målpopulationen ikke er tilgængelige, angiv N/A og antal inspektionsenheder i målpopulationen.

I kolonne 8:

Angiv de undersøgte epidemiologiske enheder med beskrivelse og måleenhed. »Epidemiologisk enhed«: et homogent område, hvor interaktionerne mellem skadegøreren, værtsplanterne og de abiotiske og biotiske faktorer og forhold vil føre til samme epidemiologi, hvis skadegøreren forekommer. De epidemiologiske enheder er en underopdeling af målpopulationen, og de er epidemiologisk homogene med mindst én værtsplante. I nogle tilfælde kan hele værtsplantepopulationen i en region/et område/et land defineres som en epidemiologisk enhed. Det kan være NUTS-regioner, byområder, skove, rosenhaver eller bedrifter eller hektarer. Valget af epidemiologiske enheder skal begrundes i de underliggende antagelser.

I kolonne 9:

Angiv de anvendte metoder i forbindelse med undersøgelsen, herunder antallet af aktiviteter i hvert enkelt tilfælde, afhængigt af de specifikke lovkrav vedrørende undersøgelsen af de enkelte skadegørere. Angiv N/A, hvis oplysningerne for en given kolonne ikke er tilgængelige.

I kolonne 10:

Angiv et skøn over prøveudtagningseffektiviteten. Ved prøveudtagningseffektivitet forstås sandsynligheden for at udvælge inficerede plantedele fra en inficeret plante. For vektorer er det metodens effektivitet med hensyn til at indfange en positiv vektor, når den forekommer i undersøgelsesområdet. For jord er det effektiviteten af udtagningen af en jordprøve, hvori skadegøreren forekommer, når skadegøreren forekommer i undersøgelsesområdet.

I kolonne 11:

»Metodefølsomhed«: sandsynligheden for, at en metode kan påvise forekomst af skadegørere. Metodefølsomheden defineres som sandsynligheden for, at en virkelig positiv vært påvises og bekræftes som positiv, og den ikke er fejlidentificeret. Det er forholdet mellem prøveudtagningseffektiviteten (dvs. sandsynligheden for at udvælge inficerede plantedele fra en inficeret plante) og den diagnostiske følsomhed (karakteriseret ved de visuelle undersøgelser og/eller laboratorietest, der anvendes i identifikationsprocessen).

I kolonne 12:

Angiv risikofaktorerne i forskellige rækker ved brug af så mange rækker som nødvendigt. Angiv for hver risikofaktor risikoniveauet og den tilsvarende relative risiko og andelen af værtsplantepopulationen.

I kolonne B:

Angiv nærmere oplysninger om undersøgelsen under hensyntagen til de specifikke lovkrav vedrørende undersøgelsen af skadegørere for de enkelte skadegørere. Angiv N/A, hvis oplysningerne i en given kolonne ikke er relevante. De oplysninger, der skal anføres i disse kolonner, vedrører oplysningerne i kolonne 9 »Påvisningsmetoder«.

I kolonne 18:

Angiv antal indfangningssteder, hvis dette antal afviger fra det antal, der er anført i kolonne 16 »Antal fælder« (f.eks. hvis den samme fælde anvendes forskellige steder).

I kolonne 20:

Angiv antal prøver, der er fundet positive eller negative, og ubestemte prøver. »Ubestemte prøver« er de analyserede prøver, for hvilke der ikke er fremkommet resultater på grund af forskellige faktorer (f.eks. under påvisningsniveau, ikke behandlet prøve, ikke identificeret, gammel).

I kolonne 21:

Angiv anmeldelserne af udbrud det år, undersøgelsen fandt sted. Det er ikke nødvendigt at angive anmeldelsesnummeret for udbruddet, hvis den kompetente myndighed har vurderet, at forekomsten er omhandlet af artikel 14, stk. 2, artikel 15, stk. 2, eller artikel 16 i forordning (EU) 2016/2031. I så fald angives årsagen til, at oplysningerne ikke er angivet i kolonne 24 (»Bemærkninger«).

I kolonne 22:

Angiv undersøgelsens følsomhed som defineret i den internationale standard for plantesundhedsforanstaltninger (ISPM) nr. 31 (»Methodologies for sampling of consignments«). Det opnåede konfidensniveau med hensyn til status som fri for skadegørere beregnes på grundlag af udførte undersøgelser (og/eller prøveudtagninger) i forhold til metodefølsomheden og udgangsprævalensen.

I kolonne 23:

Angiv udgangsprævalensen på grundlag af et skøn foretaget forud for undersøgelsen af den sandsynlige faktiske forekomst af skadegøreren på marken. Udgangsprævalensen er fastsat som et mål for undersøgelsen og svarer til den afvejning, som de ansvarlige for risikostyringen foretager, mellem risikoen for at have skadegøreren og de ressourcer, der er til rådighed for undersøgelsen. For en sporingsundersøgelse fastsættes typisk en værdi på 1 %.

I kolonne 24:

Angiv andre relevante oplysninger og, hvor det er relevant, oplysninger om resultater af undersøgelser af symptomfrie planter med positive resultater.