Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32022R1478

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1478 af 6. september 2022 om udvidelse af den endelige udligningstold, der blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/776 på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten, til også at omfatte importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber afsendt fra Tyrkiet, uanset om varen er angivet med oprindelse i Tyrkiet

    C/2022/6242

    EUT L 233 af 8.9.2022, p. 18–35 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 19/10/2023

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2022/1478/oj

    8.9.2022   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 233/18


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/1478

    af 6. september 2022

    om udvidelse af den endelige udligningstold, der blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/776 på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten, til også at omfatte importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber afsendt fra Tyrkiet, uanset om varen er angivet med oprindelse i Tyrkiet

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 23, og

    ud fra følgende betragtninger:

    1.   SAGSFORLØB

    1.1.   Gældende foranstaltninger

    (1)

    I juni 2020 indførte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en endelig udligningstold på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber (»GFF«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) og Egypten ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/776 (2). Antisubsidieforanstaltningerne havde form af en værditold på mellem 17 % og 30,7 % for importen med oprindelse i Kina og en værditold på 10,9 % for importen med oprindelse i Egypten (»de oprindelige foranstaltninger«). Den undersøgelse, der førte til denne told, blev indledt den 16. maj 2019 (»den oprindelige undersøgelse«) (3).

    1.2.   Anmodning

    (2)

    Kommissionen har modtaget en anmodning i henhold til grundforordningens artikel 23, stk. 4, og artikel 24, stk. 5, om en undersøgelse af den mulige omgåelse af de udligningsforanstaltninger, der er indført på importen af GFF med oprindelse i Kina og Egypten, ved import af GFF afsendt fra Tyrkiet, uanset om varen er angivet med oprindelse i Tyrkiet, og om at gøre denne import til genstand for registrering.

    (3)

    Anmodningen blev indgivet den 3. november 2021 af TECH-FAB Europe e.V., som er en sammenslutning af EU-producenter af GFF (»ansøgeren«).

    (4)

    Anmodningen indeholdt tilstrækkelige beviser for en ændring i handelsmønstret for den eksport fra Kina, Egypten og Tyrkiet til Unionen, der havde fundet sted efter indførelsen af foranstaltninger over for GFF med oprindelse i Kina og Egypten. Ændringen i handelsmønstret syntes at skyldes en praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden, nemlig afsendelse af GFF fra Tyrkiet til Unionen, også uden at have gennemgået en samle- eller færdiggørelsesproces i Tyrkiet, navnlig af en virksomhed ved navn Turkiz Composite Materials Technology Üretim Sanayi ve Ticaret Anonim Şirketi (»Turkiz Composite« (4)), en virksomhed beliggende i ASB European free zone i Marmara, Tyrkiet.

    (5)

    Ydermere indeholdt anmodningen tilstrækkelige beviser for, at den pågældende praksis, forarbejdning eller bearbejdning undergravede de eksisterende antisubsidieforanstaltningers afhjælpende virkninger for så vidt angår mængder og priser. Betydelige importmængder af den undersøgte vare syntes at være trængt ind på EU-markedet. Derudover var der tilstrækkelige beviser for, at importen af GFF fandt sted til skadevoldende priser.

    (6)

    Endelig indeholdt anmodningen tilstrækkelige beviser for, at GFF afsendt fra Tyrkiet fortsat modtog subsidier til produktion og salg af GFF under de gældende foranstaltninger. Det blev nemlig konstateret, at GFF og dele deraf produceres og eksporteres til Tyrkiet af virksomheder i Kina og Egypten, som bevisligt modtog udligningsberettigede subsidier til produktion og salg af GFF under de gældende foranstaltninger.

    1.3.   Den pågældende vare og den undersøgte vare

    (7)

    Den pågældende vare er stoffer af vævede og/eller stingfæstnede endeløse glasfiberrovings og/eller garn med eller uden andre elementer, undtagen varer, som er imprægnerede eller præimprægnerede (prepregs) og undtagen open mesh-stoffer med en cellestørrelse på over 1,8 mm i både længde og bredde, der vejer mere end 35 g/m2, som på datoen for ikrafttrædelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2020/776 var tariferet under KN-kode ex 7019 39 00, ex 7019 40 00, ex 7019 59 00 og ex 7019 90 00 (Taric-kode 7019390080, 7019400080, 7019590080 og 7019900080), og med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten (»den pågældende vare«). Det er denne vare, som de gældende foranstaltninger finder anvendelse på.

    (8)

    Den undersøgte vare er den samme som den, der er defineret i foregående betragtning, men afsendt fra Tyrkiet, uanset om den er angivet med oprindelse i Tyrkiet (på datoen for ikrafttrædelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2230 (5) klassificeret under Taric-kode 7019390083, 7019400083, 7019590083 og 7019900083) (»den undersøgte vare«).

    (9)

    Det fremgik af undersøgelsen, at GFF, der blev eksporteret fra Kina og Egypten til Unionen, og GFF, der blev afsendt fra Tyrkiet, uanset om det har oprindelse i Tyrkiet, har de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og derfor betragtes som samme vare, jf. grundforordningens artikel 2, litra c).

    1.4.   Indledning

    (10)

    Efter at have underrettet medlemsstaterne om, at der forelå tilstrækkelige beviser til at indlede en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 23 indledte Kommissionen undersøgelsen og gjorde importen af GFF afsendt fra Tyrkiet, uanset om varen er angivet med oprindelse i Tyrkiet, til genstand for registrering ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2229 (6) (»indledningsforordningen«).

    1.5.   Bemærkninger til indledningen af undersøgelsen

    (11)

    LM Wind Power, som er en producent af vindmøllevinger etableret i Unionen, hævdede, at indledningen af undersøgelsen ikke var berettiget på grund af en mangel på tilstrækkelige beviser, og at undersøgelsen derfor straks burde afsluttes.

    (12)

    Den fremførte, at der ikke forekom omgåelse, da der ikke er nogen ændring i handelsmønstret mellem Tyrkiet og Unionen på den ene side eller mellem Kina og Egypten og Unionen på den anden side, som ville være tegn på en omgåelsespraksis. Virksomheden fremførte endvidere, at den praksis, forarbejdning eller bearbejdning, der finder sted i Tyrkiet, ikke faldt ind under nogen af kategorierne i grundforordningens artikel 23, stk. 3, andet afsnit. Der var navnlig ingen positive beviser i anmodningen for, at der blev afsendt GFF med oprindelse i Kina eller Egypten fra Tyrkiet til Unionen. Den gjorde desuden gældende, at en praksis, forarbejdning eller bearbejdning ikke kan betegnes som en let ændring, da den undersøgte vare er en vare i aftagerleddet og som sådan en anden vare end inputmaterialerne hertil (hovedsagelig glasfiberrovings), eller en samleproces, navnlig da den undersøgte vare og glasfiberrovings ikke tariferes under de samme toldpositioner.

    (13)

    Virksomheden hævdede også, at der var tilstrækkelig gyldig grund og økonomisk begrundelse, jf. grundforordningens artikel 23, stk. 3, for den praksis, forarbejdning eller bearbejdning, der finder sted i Tyrkiet via etablering af et GFF-produktionsanlæg i Tyrkiet. Der var en betydelig efterspørgsel efter GFF i Tyrkiet, hovedsagelig drevet af vindenergisektoren i Tyrkiet, med et behov på ca. 20 000-25 000 ton i 2020. Efterspørgslen var stigende, hvilket sås ved, at en tyrkisk virksomhed i 2018 etablerede et nyt glasfiberproduktionsanlæg i Tyrkiet med en yderligere årlig produktionskapacitet på 70 000 ton. Endelig hævdede den, at der også var en stigende efterspørgsel efter GFF i naboregioner tæt på Tyrkiet, såsom Mellemøsten og Afrika, og at disse forhold også begrundede etableringen af et produktionsanlæg i Tyrkiet.

    (14)

    Der blev modtaget lignende bemærkninger fra en anden europæisk vindmølleproducent, der er etableret i Unionen, nemlig Vestas Wind Systems A/S, og fra en tyrkisk eksporterende producent af GFF, nemlig Turkiz Composite, der er beliggende i ASB European free zone i Marmara i Tyrkiet, hvor den nyder godt af fritagelser for indkomstskat og moms.

    (15)

    Med hensyn til den økonomiske begrundelse for virksomhedens etablering i Tyrkiet hævdede Turkiz Composite også, at bestyrelsen for den kinesiske modervirksomhed traf beslutningen om at etablere virksomheden i Tyrkiet allerede den 24. april 2018, dvs. før Kommissionen indledte den oprindelige undersøgelse, som omtalt i betragtning 1.

    (16)

    De egyptiske myndigheder hævdede, at de var blevet uretfærdigt inddraget i denne undersøgelse, da der ikke har fundet nogen omgåelsespraksis sted, som involverer Egypten. De hævdede også i lighed med LM Wind Power's påstande, at der manglede beviser for omgåelse enten i form af samleprocesser i Tyrkiet, der omfattede eksport af glasfiberrovings fra Egypten, eller omladning mellem Tyrkiet og Unionen med GFF fra Kina og Egypten.

    (17)

    De tyrkiske myndigheder understregede, at der er en betydelig installeret kapacitet og produktion af GFF i Tyrkiet, og at de mente, at tyrkiske indenlandske producenter, der opfylder de relevante betingelser, burde fritages fra udvidelsen af foranstaltningerne.

    (18)

    Endelig fremførte Amiblu Holding GmbH, en leverandør af glasfiberforstærkede plastrørsystemer og -løsninger i Unionen, at det er i Unionens interesse at gribe ind over for markedsfordrejende omgåelsespraksis med hensyn til import af GFF fra tredjelande, herunder Tyrkiet. Virksomheden fremførte navnlig, at da dens tyrkiske konkurrenter ikke er omfattet af antidumping- og udligningsforanstaltninger over for importen af glasfiberrovings, blev EU-erhvervsgrenens konkurrencemæssige stilling påvirket. Den opfordrede også Kommissionen til systematisk at undersøge omgåelsesmekanismer i tredjelande, herunder Tyrkiet.

    (19)

    Med hensyn til påstandene vedrørende indledningen af undersøgelsen mindede Kommissionen om, at undersøgelsen blev indledt på grundlag af beviserne i anmodningen. Selv om undersøgelsen ikke kunne bekræfte, at der fandt omladning sted uden samleprocesser, blev der imidlertid fundet beviser for samleprocesser eller færdiggørelsesprocesser. Hertil mindede Kommissionen om, at grundforordningens artikel 23, stk. 3, andet afsnit, udtrykkeligt anvender udtrykket »bl.a.« og således omfatter omgåelsespraksis, som f.eks. samleprocesser, som ikke udtrykkeligt er anført i artiklen. Anmodningen indeholdt tilstrækkelige beviser (7) for eksistensen af samleprocesser, og for at disse samleprocesser blev foretaget med anvendelse af glasfiberrovings fra Kina og Egypten (8). Tariferingen af den undersøgte vare eller dens vigtigste inputmaterialer er irrelevant for afgørelsen af, hvorvidt en samleproces udgør omgåelse.

    (20)

    Desuden indeholdt anmodningen tilstrækkelige beviser for manglen på anden økonomisk begrundelse end indførelsen af tolden, f.eks. henvisningen til årsrapporten for 2018 fra China Hengshi Foundation Company Limited (9). Med hensyn til klagen omfattede de driftsrisici, der blev identificeret i årsrapporten for 2018 med udvidelsen af driften i China National Building Materials Group til at omfatte Tyrkiet »risici i forbindelse med Den Europæiske Unions indførelse af antidumpingtold på vore varer og handelsstriden mellem Kina og USA« (10). Den særskilte antidumpingundersøgelse, der udtrykkeligt henvises til, blev indledt tre måneder før indledningen af den oprindelse undersøgelse, som førte til indførelsen af udligningstolden. Denne erklæring viser således, at det er hensigten at omgå den told, der følger af Kommissionens undersøgelse.

    (21)

    Kommissionen afviste derfor påstandene om, at anmodningen ikke indeholdt tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af undersøgelsen. Kommissionen noterede sig erklæringerne fra Amiblu Holding GmbH og de tyrkiske myndigheder.

    1.6.   Undersøgelsesperiode og rapporteringsperiode

    (22)

    Undersøgelsesperioden omfattede perioden fra den 1. januar 2019 til den 30. juni 2021 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Der blev indhentet data for undersøgelsesperioden med henblik på bl.a. at undersøge den påståede ændring i handelsmønstret efter indførelsen af foranstaltningerne over for den pågældende vare og forekomsten af en praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke forelå nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden. For perioden fra den 1. juli 2020 til den 30. juni 2021 (»rapporteringsperioden« eller »RP«) blev der indhentet mere detaljerede data med henblik på at undersøge, om importen undergravede de gældende foranstaltningers afhjælpende virkninger for så vidt angår priser og/eller mængder og forekomsten af subsidiering.

    1.7.   Undersøgelse

    (23)

    Kommissionen underrettede officielt myndighederne i Kina, Egypten og Tyrkiet, de kendte eksporterende producenter i disse lande, EU-erhvervsgrenen og formanden for Associeringsrådet EU-Tyrkiet om indledningen af undersøgelsen.

    (24)

    Kommissionen anmodede desuden Tyrkiets repræsentation ved Den Europæiske Union om at oplyse navn og adresse på de eksporterende producenter og/eller repræsentative sammenslutninger, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen, udover de tyrkiske eksporterende producenter, som ansøgeren havde identificeret i anmodningen.

    (25)

    Fritagelsesformularer for producenter/eksportører i Tyrkiet, spørgeskemaer til producenter/eksportører i Kina og Egypten og til importører i Unionen blev gjort tilgængelige på Generaldirektoratet for Handels websted.

    (26)

    Ud af de seks kendte eksporterende producenter indgav fire af dem anmodninger om fritagelse. Det drejede sig om følgende:

    Saertex Turkey Tekstil Ltd. Şti.

    Sonmez Asf Iplik Dokuma Ve Boya San Tic A. Ş.

    Telateks Tekstil Ürünleri Sanayi ve Ticaret Anonim Şirketi og Telateks Dış Ticaret ve Kompozit Sanayi Anonim Şirketi, der tilhører gruppen »Metyx Composites« (en afdeling af Telateks A.S)

    Turkiz Composite.

    (27)

    Desuden indsendte seks kinesiske og egyptiske virksomheder, som alle er forretningsmæssigt forbundet med Turkiz Composite, spørgeskemabesvarelser.

    (28)

    Derudover indsendte den ungarske virksomhed Metyx Hungary Korlátolt Felelősségű Társaság (en forretningsmæssigt forbundet importør af GFF produceret af Telateks Tekstil Ürünleri Sanayi ve Ticaret Anonim Şirketi) og den tyske virksomhed Saertex GmbH & Co. KG (modervirksomhed til og importør af GFF produceret af Saertex Turkey Teksil Ltd. Şti.) spørgeskemabesvarelser.

    (29)

    De interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt inden for den frist, der er fastsat i indledningsforordningen. Alle parter blev underrettet om, at manglende fremlæggelse af alle relevante oplysninger eller indgivelse af ufuldstændige, urigtige eller vildledende oplysninger kan medføre anvendelse af grundforordningens artikel 28 og konklusioner baseret på de foreliggende faktiske oplysninger.

    (30)

    Der blev afholdt en høring den 4. februar 2022 med LM Wind Power. Efter fremlæggelsen af oplysninger blev der den 12. juli afholdt en høring med Turkiz Composite.

    2.   RESULTATER AF UNDERSØGELSEN

    2.1.   Generelle betragtninger

    (31)

    I overensstemmelse med grundforordningens artikel 23, stk. 3, bør følgende elementer analyseres for at vurdere en eventuel omgåelse:

    om der var en ændring i handelsmønstret mellem Kina/Egypten/Tyrkiet og Unionen

    om denne ændring skyldtes en praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af de gældende foranstaltninger

    om der foreligger beviser for skade eller for, at de afhjælpende virkninger af de gældende foranstaltninger blev undergravet for så vidt angår priserne på og/eller mængderne af den undersøgte vare, og

    om den importerede samme vare og/eller dele heraf stadig nød godt af subsidier.

    (32)

    Anmodningen indeholdt påstande om omladning, og navnlig afsendelsen af GFF fra Tyrkiet til Unionen, også uden at have gennemgået en samle- eller færdiggørelsesproces i Tyrkiet (se betragtning 4).

    (33)

    Med hensyn til omladning blev der i forbindelse med undersøgelsen ikke fundet noget bevis for, at nogen af de fire samarbejdsvillige eksporterende producenter var involveret i en sådan praksis. Denne påstand kunne derfor ikke bekræftes af denne undersøgelse.

    (34)

    Hvad angår samle-/færdiggørelsesprocesser, nævner grundforordningens artikel 23, stk. 3, andet afsnit, ikke specifikt samle-/færdiggørelsesprocesser som en praksis, forarbejdning eller bearbejdning, der udgør omgåelse. Ikke desto mindre anvender grundforordningens artikel 23, stk. 3, andet afsnit, udtrykkeligt udtrykket »bl.a.«, hvilket betyder, at den indeholder en ikke-udtømmende liste over mulige former for omgåelse. Som følge heraf omfatter den også andre former for omgåelsespraksis, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den pågældende artikel, som f.eks. samle-/færdiggørelsesprocesser. Da ansøgerens beviser i anmodningen pegede på samle-/færdiggørelsesprocesser i Tyrkiet, undersøgte Kommissionen også, om betingelserne i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, på tilsvarende vis var opfyldt, og navnlig:

    om samle-/færdiggørelsesprocessen blev påbegyndt eller udvidet væsentligt efter eller umiddelbart forud for indledningen af antisubsidieundersøgelsen, og om de pågældende dele hidrører fra det land, der er omfattet af foranstaltningerne, og

    om delene udgjorde 60 % eller derover af den samlede værdi af de dele, der indgår i den samlede vare, og om værditilvæksten til de indførte dele i løbet af samle- eller færdiggørelsesprocessen, udgjorde mere end 25 % af fremstillingsomkostningerne.

    2.2.   Samarbejde

    (35)

    Som anført i betragtning 26 anmodede fire eksporterende producenter i Tyrkiet om at blive fritaget for foranstaltningerne, hvis de blev udvidet til at omfatte Tyrkiet. De samarbejdede under hele proceduren ved at indsende fritagelsesformularer og ved at besvare mangelskrivelser. De tyrkiske eksporterende producenter udviste stor samarbejdsvilje, da de aggregerede indberettede eksportmængder af GFF til Unionen i deres indsendte fritagelsesanmodninger tegnede sig for hele den samlede tyrkiske importmængde i rapporteringsperioden, som angivet i Eurostats importstatistikker.

    (36)

    Kommissionen aflagde et kontrolbesøg hos Turkiz Composite i henhold til grundforordningens artikel 26. I modsætning til de tre andre producenter, der gav sig til kende, importerede denne virksomhed næsten alle sine råmaterialer og navnlig 100 % af sit vigtigste råmateriale (glasfiberrovings) fra sine forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Kina og Egypten. Denne virksomhed var også langt den største tyrkiske eksporterende producent af GFF i rapporteringsperioden. Virksomheden eksporterede mere GFF til Unionen end de tre andre samarbejdsvillige tyrkiske eksporterende producenter tilsammen i rapporteringsperioden.

    2.3.   Ændring i handelsmønstret

    2.3.1.   Import af GFF

    (37)

    Tabel 1 viser udviklingen i importen af GFF fra Kina, Egypten og Tyrkiet i undersøgelsesperioden.

    Tabel 1

    Import af GFF til Unionen i undersøgelsesperioden (ton)

     

    2019

    2020

    Rapporteringsperiode

    Kina

    43 460

    38 440

    33 263

    indeks (basis = 2019)

    100

    88

    77

     

    Egypten

    11 349

    6 935

    3 608

    indeks (basis = 2019)

    100

    61

    32

     

    Tyrkiet

    2 334

    4 152

    8 367

    indeks (basis = 2019)

    100

    178

    358

    Kilde: Eurostat.

    (38)

    Ifølge tabel 1 steg importen af GFF fra Tyrkiet fra 2 334 ton i 2019 til 8 367 ton i rapporteringsperioden. Den betydelige stigning i rapporteringsperioden i forhold til 2019 faldt tidsmæssigt sammen med stigningen i Turkiz Composites produktion, da virksomheden begyndte at producere fra marts 2019 og fremefter.

    (39)

    Importen af GFF fra Kina faldt fra 43 460 ton i 2019 til 33 263 ton i rapporteringsperioden, mens importen af GFF fra Egypten faldt fra 11 349 ton i 2019 til 3 608 ton.

    2.3.2.   Eksportmængder af glasfiberrovings fra Egypten og Kina til Tyrkiet

    (40)

    Tabel 2 viser udviklingen i Tyrkiets import af glasfiberrovings fra Kina og Egypten baseret på tyrkiske importstatistikker fra GTA-databasen.

    Tabel 2

    Importmængder af glasfiberrovings fra Egypten og Kina til Tyrkiet i undersøgelsesperioden (ton)

     

    2019

    2020

    RP

    Kina

    7019 12 glasfiberrovings

    6 996

    15 970

    19 201

     

    Egypten

    7019 12 glasfiberrovings

    9 142

    20 565

    30 149

    Kilde: GTA.

    (41)

    Det vigtigste inputmateriale til fremstilling af GFF er glasfiberrovings. Dette inputmateriale forarbejdes derefter yderligere til fremstilling af GFF. Ifølge de beviser, som Kommissionen råder over, blev den GFF-mængde, der eksporteredes til Unionen fra Tyrkiet, hovedsagelig fremstillet af glasfiberrovings.

    (42)

    Tabel 2 illustrerer, at importen af glasfiberrovings fra Kina til Tyrkiet steg betydeligt fra 6 996 ton i 2019 til 19 201 ton i rapporteringsperioden. Importen af glasfiberrovings fra Egypten til Tyrkiet steg også betydeligt fra 9 142 ton i 2019 til 30 149 ton i rapporteringsperioden. Importen fra både Kina og Egypten udgør ca. 70 % af den samlede tyrkiske import af glasfiberrovings både i 2020 og i rapporteringsperioden. Desuden faldt den betydelige stigning i importen af glasfiberrovings fra Kina og Egypten til Tyrkiet også sammen med, at Turkiz Composite først begyndte at levere til sin største europæiske kunde fra maj 2020 og fremefter, hvilket førte til et øget forbrug af glasfiberrovings til fremstilling af GFF.

    (43)

    Turkiz Composite hævdede, at de glasfiberrovings, som virksomheden anvendte til fremstilling af GFF, alle blev indkøbt i Kina og Egypten fra dens forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Kina og Egypten. Den importerede disse rovings under HS-kode 7019 12. Importen under denne kode viste den mest betydelige stigning i Tyrkiets import fra Kina og Egypten.

    (44)

    Den betydelige stigning i importmængden af glasfiberrovings fra Kina og Egypten til Tyrkiet tydede på en stigende efterspørgsel efter sådanne inputmaterialer i Tyrkiet, hvilket i det mindste delvis kunne forklares med stigningen i produktionen og eksporten af GFF fra Tyrkiet i rapporteringsperioden. Dette bekræftedes også af oplysningerne fra Turkiz Composite.

    2.3.3.   Konklusion om ændringen i handelsmønstret

    (45)

    Stigningen i eksporten af GFF fra Tyrkiet til Unionen på den ene og faldet i eksporten af GFF fra Kina og Egypten til Unionen på den anden side udgør tilsammen en ændring i handelsmønstret mellem Tyrkiet og Unionen, jf. grundforordningens artikel 23, sammen med den betydelige stigning i rapporteringsperioden sammenlignet med 2019 i den kinesiske og egyptiske eksport af glasfiberrovings til Tyrkiet, jf. tabel 2.

    2.4.   Utilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af udligningstolden

    (46)

    Ifølge grundforordningens artikel 23, stk. 3, skal ændringen i handelsmønstret skyldes en praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden.

    (47)

    Kommissionen mindede om, at denne praksis, forarbejdning eller bearbejdning omfatter samling af dele/færdiggørelsesprocesser i et tredjeland, jf. betragtning 19.

    (48)

    Turkiz Composite hævdede, at der var en gyldig grund til og en økonomisk begrundelse for at oprette virksomheden. Virksomheden hævdede, at dens etablering i Tyrkiet skyldtes den betydelige efterspørgsel efter GFF i Tyrkiet og den øgede efterspørgsel efter GFF i Tyrkiets nabolande, bortset fra Unionen (hovedsagelig Egypten, Jordan, Iran og til en vis grad Saudi-Arabien), samt den betydelige og stigende efterspørgsel efter glasfiberrovings i Tyrkiet.

    (49)

    Undersøgelsen viste, at Turkiz Composite inden indledningen af den oprindelige undersøgelse havde besluttet at oprette en virksomhed i Tyrkiet. Den blev etableret den 1. juni 2018, men begyndte først at producere i marts 2019, da man stadig skulle finde lokaler og købe, flytte, installere og afprøve alle GFF-maskinerne. Datoen for påbegyndelsen af produktionen faldt sammen med datoen for indledningen (11) af den oprindelige antidumpingundersøgelse vedrørende den import af GFF fra Kina og Egypten, som lå omkring tre måneder forud for indledningen af den oprindelige undersøgelse.

    (50)

    Desuden etablerer grundforordningens artikel 23, stk. 3, en forbindelse mellem den pågældende praksis, forarbejdning eller bearbejdning og ændringen i handelsmønstret, da sidstnævnte skal »skyldes« førstnævnte. Det er derfor den praksis, forarbejdning eller bearbejdning, der fører til en ændring i handelsmønstret, som der skal foreligge en tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse for ud over indførelsen af tolden, for ikke at blive betragtet som omgåelse i henhold til grundforordningens artikel 23, stk. 3.

    (51)

    I lyset af ovenstående er argumentet om, at virksomheden blev etableret med henblik på at forsyne hjemmemarkedet, det afrikanske marked og det mellemøstlige marked, uden betydning, da det ikke er etableringen af virksomheden, der udgør den praksis, forarbejdning eller bearbejdning, der fører til en ændring af handelsmønstret. Den praksis, der er skyld i denne ændring, er de samle-/færdiggørelsesprocesser i Tyrkiet, som fører til en betydelig stigning i eksporten af GFF (den samlede vare) til Unionen. Turkiz Composites eksportsalg af GFF til Unionen steg betydeligt, da virksomheden begyndte gradvist at øge leveringen til sin største europæiske kunde fra maj 2020 (se betragtning 42), hvilket faldt sammen med datoen for indførelsen af de oprindelige foranstaltninger (se betragtning 1).

    (52)

    Det forhold, at en virksomhed, der angiveligt blev etableret for at forsyne hjemmemarkedet og det afrikanske og mellemøstlige marked efter indledningen af antidumpingsagen, reelt forsyner hjemmemarkedet og EU-markedet i stedet (12), tyder yderligere på, at dens samleaktiviteter blev udviklet som en reaktion på undersøgelsen og derefter steg yderligere som følge af indførelsen af tolden.

    (53)

    Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Turkiz Composite og LM Wind Power, at der manglede et led i ræsonnementet i Kommissionens juridiske analyse af den økonomiske begrundelse, da den ikke vurderede, om der var en økonomisk begrundelse for eller tilstrækkelig gyldig grund til den pågældende praksis, forarbejdning eller bearbejdning. De anførte også, at Kommissionen anvendte det forkerte tidsmæssige kriterium, da den ikke anerkendte, at »indførelsen af told« — og ikke indledningen af en undersøgelse — skal være årsagen til den pågældende praksis, forarbejdning eller bearbejdning. Endelig hævdede de, at hvis Kommissionen havde anvendt de korrekte juridiske kriterier, ville den have konkluderet, at der forelå en tilstrækkelig gyldig grund og en økonomisk begrundelse for oprettelsen af Turkiz Composite. De hævdede, at hovedårsagen til etableringen af den tyrkiske fabrik var at forsyne det tyrkiske hjemmemarked.

    (54)

    Kommissionen afviste disse påstande. For det første undlod Kommissionen ikke at vurdere, om der forelå en økonomisk begrundelse for eller en tilstrækkelig gyldig grund til den pågældende praksis, forarbejdning eller bearbejdning. Denne vurdering blev faktisk foretaget, som udtrykkeligt forklaret i betragtning 49 og 50. Kommissionen identificerede klart den praksis, forarbejdning eller bearbejdning, der førte til ændringen af handelsmønstret, og analyserede derefter potentielle begrundelser for denne praksis. I modsætning til, hvad de interesserede parter hævdede, og som forklaret i betragtning 51, er det ikke etableringen af Turkiz Composite eller virksomhedens hjemmemarkedssalg, der er den pågældende praksis, forarbejdning eller bearbejdning, da ændringen i handelsmønstret, jf. punkt 2.3 ovenfor, ikke stammer fra virksomheden.

    (55)

    For det andet anvendte Kommissionen ikke det forkerte tidsmæssige kriterium. Den henviste i betragtning 49 til, at datoen for påbegyndelsen af produktionen faldt sammen med datoen for indledningen af den oprindelige undersøgelse. Denne konklusion, som var baseret på verificerede oplysninger fra Turkiz Composite, var juridisk relevant, da en af betingelserne i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2 (13), er, at »… processen er påbegyndt eller udvidet væsentligt siden eller umiddelbart forud for indledningen af antidumpingundersøgelsen …«. Grundforordningens artikel 23, stk. 3, definerer omgåelse og fokuserer således på indførelsen af tolden, da der ikke kan ske omgåelse uden at der er indført told. Dette udelukker ikke, at indledningen af en praksis, forarbejdning eller bearbejdning efter indledningen af en undersøgelse kan betragtes som bevis for, at den told, der efterfølgende blev indført (og med rimelighed kunne forventes), var begrundelsen for den pågældende praksis. Den fortolkning af artikel 23, stk. 3, som den interesserede part har foreslået, ville ikke blot være uforenelig med ordlyden af antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, der er citeret ovenfor, men ville effektivt fjerne omgåelsespraksis, der påbegyndes mellem indledningen af en undersøgelse og indførelsen af tolden, fra anvendelsesområdet for artikel 23, stk. 3. Dette ville være i strid med selve formålet med antidumpinggrundforordningens artikel 13 (og analogt grundforordningens artikel 23) som defineret af Domstolen (14).

    (56)

    Med hensyn til påstanden om, at den vigtigste grund til at etablere den tyrkiske fabrik var at forsyne det tyrkiske hjemmemarked, bemærkede Kommissionen, at Turkiz Composite ændrede sin argumentation en smule i løbet af denne procedure, da virksomheden inden fremlæggelsen af oplysninger hævdede, at formålet var at forsyne hjemmemarkedet, det afrikanske marked og det mellemøstlige marked. Som nævnt i betragtning 52 forsynede Turkiz Composite hjemmemarkedet og EU-markedet i undersøgelsesperioden. Under alle omstændigheder øgedes Turkiz Composites aktiviteter betydeligt i undersøgelsesperioden, hvilket fremgår af følgende konklusioner:

    Et produktionsanlæg blev lejet i 2018, et andet i 2019 og de resterende i 2020.

    Af alle GFF-maskiner, der var i brug i rapporteringsperioden, blev færre end syv taget i brug første gang i 2019, mens flere end syv andre blev taget i brug for første gang i 2020 og første halvdel af 2021.

    Turkiz Composite købte overvejende disse GFF-maskiner af sine forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Kina og Egypten. Den betydelige stigning i Turkiz Composites produktionskapacitet i undersøgelsesperioden viste klart, at China National Building Materials Group, som Turkiz Composite var en del af, ændrede sin strategi som reaktion på indledningen af den oprindelige undersøgelse.

    Det var ikke kun produktionskapaciteten, der steg betydeligt i undersøgelsesperioden; virksomhedens faktiske produktion steg også, og det samme gjorde antallet af ansatte. Produktionskapaciteten var tre gange højere i rapporteringsperioden end i 2019, mens den faktiske produktion var 60 gange højere i rapporteringsperioden end i 2019. Desuden var antallet af ansatte ca. seks gange højere i rapporteringsperioden end i 2019.

    Endelig steg Turkiz Composites eksportsalg til Unionen i undersøgelsesperioden (se betragtning 60) eksponentielt efter indledningen af den oprindelige undersøgelse.

    (57)

    I lyset af ovenstående afslørede undersøgelsen ikke en tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse for den væsentlige stigning i eksporten fra Turkiz Composite af den færdige vare til Unionen, udover at undgå betaling af den i øjeblikket gældende antidumpingtold.

    2.5.   Påbegyndelse af eller væsentlig stigning i processerne

    (58)

    I henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, skal samleprocessen være påbegyndt eller udvidet væsentligt siden eller umiddelbart forud for indledningen af antidumpingundersøgelsen, og de pågældende dele skal hidrøre fra det land, der er omfattet af antidumpingforanstaltningerne. Som nævnt i betragtning 19 kan de retlige kriterier i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, på tilsvarende vis anvendes ved vurderingen af antisubsidieundersøgelsen i forbindelse med grundforordningens artikel 23, stk. 3.

    (59)

    Den oprindelige undersøgelse blev indledt den 16. maj 2019, og der blev indført endelig udligningstold den 15. juni 2020. Turkiz Composite blev officielt etableret den 1. juni 2018 og påbegyndte produktionen fra marts 2019 og fremefter. Datoen for påbegyndelsen af produktionen falder derfor sammen med datoen for indledningen af den oprindelige antidumpingundersøgelse vedrørende importen af GFF fra Kina og Egypten, som lå omkring tre måneder forud for indledningen af den oprindelige undersøgelse.

    (60)

    Desuden øgede Turkiz Composite sit eksportsalg betydeligt i 2020 og i undersøgelsesperioden i forhold til 2019. Denne betydelige stigning i samle- eller færdiggørelsesprocessen falder sammen med datoen for indførelsen af den endelige udligningstold, dvs. den 15. juni 2020 (se foregående betragtning). Desuden blev næsten alle virksomhedens inputmaterialer og navnlig 100 % af det vigtigste inputmateriale (glasfiberrovings) indkøbt fra dens forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Kina og Egypten.

    (61)

    Kommissionen konkluderede derfor, at samle- eller færdiggørelsesprocessen påbegyndtes eller steg betydeligt siden indledningen af den oprindelige undersøgelse.

    2.6.   Værdien af dele og værditilvækst

    2.6.1.   Værdien af dele

    (62)

    For så vidt angår samleprocesser foreskriver antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), at en anden betingelse for at fastslå forekomsten af omgåelse er, at delene (i dette tilfælde af kinesisk og egyptisk oprindelse) udgør 60 % eller derover af den samlede værdi af de dele, der indgår i den samlede vare, og at værditilvæksten til de indførte dele i løbet af samle- eller færdiggørelsesprocessen er mindre end 25 % af fremstillingsomkostningerne. De retlige kriterier i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, kan på tilsvarende vis anvendes ved vurderingen af antisubsidieundersøgelsen i forbindelse med grundforordningens artikel 23, stk. 3.

    (63)

    Det vigtigste inputmateriale til fremstilling af GFF er glasfiberrovings. Turkiz Composite indkøbte 100 % af de glasfiberrovings, virksomheden anvendte, fra forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Kina og Egypten. Disse glasfiberrovings blev omdannet til GFF gennem den proces med strikning og stingfæstning, der blev gennemført, og som er en færdiggørelsesproces i Tyrkiet. Ifølge de oplysninger, som Turkiz Composite indgav og som blev kontrolleret, udgør det vigtigste inputmateriale, nemlig glasfiberrovings, næsten 100 % af den samlede værdi af de dele, der indgår i den samlede/færdiggjorte vare, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b).

    (64)

    Efter fremlæggelsen af oplysninger gentog Turkiz Composite og LM Wind Power deres påstand om, at fremstillingen af GFF af det vigtigste importerede råmateriale, glasfiberrovings, ikke udgør en »samling af dele ved en samleproces«, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, som anvendes analogt (se betragtning 62), og at glasfiberrovings ikke er dele, men snarere materialer som omhandlet i den forklarende bemærkning (VII) i anden del af punkt 2a) i de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende det harmoniserede system, hvori det hedder, at dele, der samles, »ikke skal undergå yderligere bearbejdning for at kunne indgå i den færdige vare«. I denne sammenhæng hævdede de, at glasfiberrovings ikke er »dele« til GFF og ikke »samles« til GFF, men forarbejdes til GFF ved vævning og stingfæstning af forskellige typer glasfiberrovings og andre materialer ved anvendelse af komplekse maskiner. Der blev også modtaget lignende bemærkninger fra de egyptiske myndigheder.

    (65)

    Kommissionen afviste disse påstande. Den praksis, der er beskrevet i betragtning 63, kan karakteriseres som en færdiggørelsesproces, der falder ind under begrebet samleprocesser i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, jf. også betragtning 62. Der blev desuden taget hensyn til andre elementer som forklaret nedenfor.

    (66)

    For det første er henvisningen til den forklarende bemærkning (VII) i anden del af punkt 2a) i de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende det harmoniserede system irrelevant, da det direkte retsgrundlag er grundforordningens artikel 23 og ikke toldlovgivningen, hvilket Domstolen udtrykkeligt har præciseret (15).

    (67)

    For det andet indledte Domstolen ved fortolkningen af antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, som anvendes analogt ved vurderingen af antisubsidiesagen i forbindelse med grundforordningens artikel 23, stk. 3, med at minde om, at »det følger af fast retspraksis, at der ved fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse ikke blot skal tages hensyn til dennes ordlyd, men også til den sammenhæng, hvori den indgår, og til de mål, der forfølges med den ordning, som den udgør en del af« (16). Antidumpinggrundforordningen definerer ikke udtrykkene »samleproces« eller »færdiggørelsesproces«. Den måde, hvorpå antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, er udformet, taler imidlertid for en fortolkning af udtrykket »samleproces«, som i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), også har til formål udtrykkeligt at omfatte »færdiggørelsesprocesser«. Det følger heraf, at »samleprocesser«, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, ikke kun omfatter processer, der består i at samle dele til en sammensat vare, men også kan omfatte yderligere forarbejdning, dvs. færdigbehandling af en vare.

    (68)

    Ifølge Retten (17) er formålet med undersøgelser, der gennemføres i henhold til grundforordningens artikel 23, desuden at sikre antidumpingtoldens effektivitet og forhindre, at den omgås. Formålet med antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, (som anvendes analogt ved vurderingen af antisubsidiesagen i forbindelse med grundforordningens artikel 23, stk. 3) er derfor at opfange praksis, forarbejdning eller bearbejdning, hvortil der hovedsagelig anvendes dele fra det land, der er omfattet af foranstaltningerne, og hvorved disse dele samles eller færdiggøres ved at tilføre dem begrænset værdi.

    (69)

    Efter fremlæggelsen af oplysninger var Turkiz Composite, LM Wind Power og de egyptiske myndigheder uenige i Kommissionens tilgang, hvor værdien af glasfiberrovings fra Egypten kumuleres med værdien af glasfiberrovings fra Kina med henblik på at fastslå, om værdien af glasfiberrovings udgjorde mindst 60 % af den samlede værdi af de påståede »dele« af GFF. De pegede på anvendelsen af udtrykket »dele fra det land, der er omfattet af foranstaltninger« (i ental) i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b).

    (70)

    Kommissionen afviste dette af følgende årsager. For det første blev importen af GFF fra Kina og Egypten vurderet kumulativt i den oprindelige undersøgelse, jf. betragtning 1. Det var derfor hensigtsmæssigt at anvende samme metode i denne antiomgåelsesundersøgelse med henblik på at udvide de oprindelige foranstaltninger.

    (71)

    For det andet er antidumpinggrundforordningens artikel 13 — som anvendes analogt ved vurderingen af antisubsidiesagen i forbindelse med grundforordningens artikel 23, stk. 3 — ikke til hinder for, at Kommissionen foretager en sådan kumulativ analyse for at kontrollere, om 60 %-kriteriet i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), var opfyldt. Fortolkningen af ordlyden af antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, »land, der er omfattet af foranstaltninger« på en måde, der ikke ville tillade kumulering af værdien af dele, når omgåelsesaktiviteterne finder sted i mere end ét land, modsiges tværtimod af eksisterende EU-retspraksis. I Kolachi-sagen behandlede Domstolen en særlig praksis med omgåelsesaktiviteter (i en sag, hvor cykeldele først blev delvist samlet i Sri-Lanka og derefter yderligere samlet i Pakistan) og bekræftede, at denne omgåelsespraksis var omfattet af antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, på trods af udtrykket blev anvendt i ental i denne bestemmelse. Domstolen (18) fremhævede også, at enhver anden fortolkning ville gøre det muligt for eksporterende producenter at undergrave effektiviteten af antiomgåelsesforanstaltningerne. Den samme begrundelse gælder derfor ved forsøg på at undgå anvendelsen af antiomgåelsesreglerne gennem køb af råmaterialer fra to lande, der begge er omfattet af foranstaltninger.

    (72)

    For det tredje vil der ifølge Turkiz Composites ræsonnement ikke være tale om omgåelse, hvis 50 % af råmaterialerne indkøbes fra Kina og de øvrige 50 % fra Egypten, i en situation, hvor 100 % af delene indkøbes fra lande, der er omfattet af foranstaltninger. Et sådant resultat ville klart være i strid med formålet med antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, også i betragtning af, at al GFF, der eksporteredes til Unionen, bestod af enten 100 % af de dele, der blev indkøbt i Kina, eller af 100 % af de dele, der blev indkøbt i Egypten.

    (73)

    Kommissionen konkluderede derfor, at 60 %-kriteriet var opfyldt.

    2.6.2.   Merværdi

    (74)

    Turkiz Composite hævdede, at virksomhedens værditilvækstomkostninger ville ligge over tærsklen på 25 % af de samlede produktionsomkostninger. De vigtigste poster i beregningen af værditilvæksten omfattede afskrivningsomkostninger, lejeomkostninger, omkostninger til emballagemateriale, direkte og indirekte arbejdskraftomkostninger og andre indirekte fremstillingsomkostninger, som indgik i de finansielle data for rapporteringsperioden, som Turkiz Composite indsendte i sin fritagelsesformular.

    (75)

    Kommissionen analyserede alle disse omkostningsposter og vurderede, at nogle af de afholdte omkostninger ikke kunne klassificeres som en del af fremstillingsomkostningerne eller var blevet overvurderet:

    Lejeomkostninger: De samlede lejeomkostninger blev reduceret ved at se bort fra lejeomkostningerne i forbindelse med kontorlokalet ud fra den andel af kvadratmeter til kontorlokalet i forhold til det samlede antal kvadratmeter, som Turkiz Composite havde oplyst.

    Omkostninger til emballagemateriale: Alle omkostninger til emballagemateriale blev udelukket fra værditilvækstomkostningerne, da Kommissionen vurderede, at dette emballagemateriale var sekundært emballagemateriale (19). Sådanne omkostninger ved sekundært emballagemateriale er en del af de indirekte distributionsomkostninger (en salgsomkostning) og er ikke en del af fremstillingsomkostningerne.

    Andre indirekte produktionsomkostninger: Fordelingen af disse omkostninger blev analyseret, og nogle poster (såsom rejseudgifter og personalets transportudgifter) blev anset for at være driftsomkostninger, også kaldet salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«). De er således ikke en del af fremstillingsomkostningerne.

    Lønomkostninger (indirekte arbejdskraftomkostninger): På grundlag af en analyse af de månedlige lønopgørelser i rapporteringsperioden blev lønomkostningerne for to afdelinger (HR og pakkeafdelingen) medregnet i arbejdskraftomkostninger i forbindelse med fremstillingen. Kommissionen omklassificerede dem til SA&G-omkostninger, og altså ikke en del af fremstillingsomkostningerne.

    (76)

    I lyset af ovenstående var værditilvæksten til de indførte dele, som beregnet af Kommissionen, betydeligt lavere end den, der var beregnet af Turkiz Composite.

    (77)

    Desuden indkøbte Turkiz Composite næsten alle sine inputmaterialer og navnlig 100 % af det vigtigste inputmateriale (glasfiberrovings) fra dens forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Kina og Egypten. Turkiz Composite fremlagde ingen positive beviser for, at disse priser var på armslængdevilkår og hverken blev påvirket af det forretningsmæssige forhold eller de interne afregningspriser mellem forretningsmæssigt forbundne virksomheder. Kommissionen konstaterede derimod, at disse priser var betydeligt lavere end de priser, som de tre andre tyrkiske samarbejdsvillige eksporterende producenter betalte til ikke forretningsmæssigt forbundne leverandører i rapporteringsperioden.

    (78)

    For at nå frem til rimeligt nøjagtige resultater blev de priser, som Turkiz Composite betalte, derfor anset for at være virksomhedsinterne afregningspriser, og de blev erstattet af de vejede gennemsnitspriser, der blev betalt af de tre andre samarbejdsvillige eksporterende producenter.

    (79)

    Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Turkiz Composite og LM Wind Power, at Kommissionen ikke kunne erstatte afregningspriserne med de vejede gennemsnitlige priser, som de tre andre tyrkiske eksporterende producenter betalte til deres ikke forretningsmæssigt forbundne leverandører i rapporteringsperioden. De hævdede, at en sådan fremgangsmåde ikke var tilladt, og de så ikke noget retsgrundlag for at anvende antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 5, analogt. Begge parter hævdede desuden, at Kommissionen ikke foretog armslængdetesten korrekt, og at Kommissionen ikke sikrede, at de sammenlignede priser var sammenlignelige med hensyn til mængde, og at alle priselementer var medtaget.

    (80)

    Kommissionen afviste disse påstande af følgende årsager. For det første henviste Kommissionen i det generelle fremlæggelsesdokument ikke til antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 5, som retsgrundlag for denne justering. Med henblik på at fastsætte værdien af de dele, der blev indført fra de lande, der er omfattet af foranstaltninger, vurderede Kommissionen ordlyden af og formålet med antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), (som anvendes analogt ved vurderingen af antisubsidiesagen i forbindelse med grundforordningens artikel 23, stk. 3). Ordlyden af antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), forhindrer ikke på nogen måde Kommissionen i at foretage visse justeringer med henblik på at fastsætte værdien af delene, navnlig hvis en virksomheds omkostninger ikke nødvendigvis afspejler værdien af delene, hvilket kunne være tilfældet, når dele købes hos forretningsmæssigt forbundne virksomheder. For at fastsætte værdien af delene kunne Kommissionen derfor foretage de nødvendige justeringer, herunder udskiftning af afregningspriserne mellem de forretningsmæssigt forbundne virksomheder, da det blev konstateret, at disse priser ikke var i overensstemmelse med armslængdeprincippet. En sådan tilgang er også i overensstemmelse med formålet med grundforordningens artikel 23 og de undersøgelser, den foreskriver, jf. betragtning 68, da den forhindrer de omgående virksomheder i at underværdisætte de indførte dele med henblik på at overvurdere værditilvæksten til disse dele.

    (81)

    Hvad angår påstanden om, at Kommissionen ikke foretog armslængdetesten korrekt, skal der for det andet mindes om, at Turkiz Composite er en del af China National Building Materials Group, som er en gruppe ejet af den kinesiske stat. Dens kinesiske og egyptiske forretningsmæssigt forbundne virksomheder er omfattet af foranstaltninger. Undersøgelsen viste, at priserne på glasfiberrovings, som Turkiz Composite købte af sine forretningsmæssigt forbundne egyptiske og kinesiske virksomheder, var betydeligt lavere end de priser, som de tre andre tyrkiske eksporterende producenter betalte. Kommissionen sammenlignede derfor og erstattede efterfølgende de koncerninterne priser med de vejede gennemsnitlige priser, som de tre andre tyrkiske eksporterende producenter betalte til deres ikke forretningsmæssigt forbundne leverandører i rapporteringsperioden.

    (82)

    Kommissionen sikrede, at de sammenlignede priser var sammenlignelige med hensyn til mængde, og at alle priselementer var medtaget. For det første blev der anvendt den samme periode til sammenligningen, nemlig rapporteringsperioden. For det andet var den mængde glasfiberrovings, som de tre andre tyrkiske eksporterende producenter indkøbte i rapporteringsperioden fra ikke forretningsmæssigt forbundne leverandører tilstrækkeligt stor (mellem 10 000 og 25 000 ton) og derfor repræsentativ til at blive anvendt som pålidelige priser til at erstatte Turkiz Composites afregningspriser med henblik på at fastlægge værditilvæksten korrekt. For det tredje producerede de tre andre samarbejdsvillige tyrkiske eksporterende producenter GFF på samme måde som Turkiz Composite med udgangspunkt i glasfiberrovings. Undersøgelsen afslørede ingen kvalitetsforskelle, da de fire samarbejdsvillige tyrkiske eksporterende producenter anvender en lignende produktionsproces. For det fjerde købte de andre tyrkiske eksporterende producenter store mængder glasfiberrovings på hjemmemarkedet, mens Turkiz Composite udelukkende købte glasfiberrovings fra Egypten og Kina. Køb af repræsentative mængder på hjemmemarkedet ville normalt føre til lavere priser og ikke højere priser. For det femte blev sammenligningen mellem de fire tyrkiske eksporterende producenter foretaget på et konsekvent grundlag, nemlig på grundlag af de samlede købsomkostninger, som angivet i deres efterprøvede tabeller.

    (83)

    Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Turkiz Composite, at virksomhedens købspris fra dens kinesiske forretningsmæssigt forbundne virksomheder var højere end dens forretningsmæssigt forbundne virksomheders salgspriser til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Tyrkiet. Virksomheden hævdede derfor, at Turkiz Composites køb burde anses for at være i overensstemmelse med armslængdeprincippet.

    (84)

    Kommissionen afviste denne påstand. På grundlag af de indsendte tabeller C.3 R og C.3.U i spørgeskemabesvarelsen fra Jushi Group Co., Ltd. (»Jushi Group« (20)) var virksomhedens gennemsnitlige enhedssalgspris for glasfiberrovings i rapporteringsperioden ved salg til dens ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Tyrkiet betydeligt højere end til dens forretningsmæssigt forbundne kunde i Tyrkiet, dvs. til Turkiz Composite. Kommissionen analyserede også priserne hos en af Turkiz Composites andre forretningsmæssigt forbundne kinesiske virksomheder, nemlig Tongxiang Hengxian Trading Company Limited (»Tongxian« (21)). I rapporteringsperioden solgte Tongxian udelukkende glasfiberrovings til Turkiz Composite, hvorved virksomhedens gennemsnitlige enhedssalgspris også var lavere end de gennemsnitlige enhedssalgspriser, som Jushi Group fakturerede til sine ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Tyrkiet. Desuden købte Turkiz Composite i rapporteringsperioden mere end 90 % af sine samlede glasfiberrovings af Jushi Group og Tongxian. I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at Turkiz Composites gennemsnitlige enhedspris ved køb fra dens forretningsmæssigt forbundne kinesiske virksomheder Jushi Group og Tongxian konsekvent var betydeligt lavere end den gennemsnitlige ikke forretningsmæssigt forbundne enhedspris, som andre tyrkiske virksomheder (22) betalte til Jushi Group, samt konsekvent betydeligt lavere end de priser, som de tre andre samarbejdsvillige tyrkiske eksporterende producenter betalte, og derfor ikke var på armslængdevilkår.

    (85)

    Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Turkiz Composite, at Kommissionen anvendte den forkerte formel i arket »Værditilvækst-kriteriet« til at beregne »procentdelen af værditilvækstomkostningerne« (række 54), da Kommissionen fejlagtigt dividerede de samlede produktionsomkostninger (række 50) med »de samlede indførte dele (Egypten, Kina og andre kilder)« (række 49), men i stedet korrekt burde have anvendt »de samlede dele indført fra Egypten og Kina« (række 48).

    (86)

    Kommissionen afviste denne påstand, da Turkiz Composite ikke fremlagde virkningen af Kommissionens beregning. Selv om Kommissionen skulle have anvendt den forkerte formel, hvilket dog ikke er tilfældet, og ville anvende den af Turkiz Composite foreslåede metode til at beregne »procentdelen af værditilvækstomkostningerne«, ville dette kun have ført til en ubetydelig forskel i »værditilvæksten«, uden at det havde haft nogen indvirkning på Kommissionens konklusion om, at værditilvæksten til de indførte dele i løbet af samle- eller færdiggørelsesprocessen udgjorde mindre end 25 % af produktionsomkostningerne.

    (87)

    Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Turkiz Composite, at Kommissionen ikke kunne udelukke sæt fra sine beregninger, da sæt er en del af den undersøgte vare. Kommissionen afviste denne påstand af de samme årsager som dem, der er anført i dens specifikke fremlæggelsesdokument, som blev sendt til Turkiz Composite den 5. juli 2022. For det første udgjorde produktionen og salget af sæt en mindre del af virksomhedens samlede produktion og salg i rapporteringsperioden. Mængden af GFF, der blev eksporteret til Unionen i rapporteringsperioden, var mere end 170 gange større end mængden af sæt, der blev eksporteret til Unionen. For det andet sondrede virksomheden ikke mellem omkostningerne til GFF-anlæggene og anlægget til fremstilling af kit i hovedbogen, bortset fra at der blev udarbejdet særskilte regnskaber for arbejdskraftomkostningerne på opskæringsværkstedet. For det tredje blev sæt hovedsagelig solgt på hjemmemarkedet.

    (88)

    Selv om Kommissionen ville have besluttet ikke at udelukke sæt fra sine beregninger, ville »procentdelen af værditilvækstomkostningerne« desuden ikke have ændret Kommissionens konklusion om, at værditilvæksten til de indførte dele under samle- eller færdiggørelsesprocessen udgjorde mindre end 25 % af fremstillingsomkostningerne, hovedsagelig som følge af den begrænsede produktion af sæt.

    (89)

    Ved at justere de indberettede produktionsomkostninger og erstatte de indberettede afregningspriser for glasfiberrovings blev det konstateret, at den gennemsnitlige værditilvækst, der således blev konstateret i rapporteringsperioden, lå under tærsklen på 25 %. Kommissionen konkluderede derfor, at værditilvæksten til de indførte dele i løbet af samle- eller færdiggørelsesprocessen udgjorde mindre end 25 % af fremstillingsomkostningerne.

    2.7.   Undergravning af toldens afhjælpende virkninger

    (90)

    I overensstemmelse med grundforordningens artikel 23, stk. 3, undersøgte Kommissionen om importen af den undersøgte vare havde undergravet de afhjælpende virkninger af de i øjeblikket gældende foranstaltninger, både hvad angår mængder og priser.

    (91)

    Med hensyn til mængder importerede virksomheden på grundlag af de tabeller, som Turkiz Composite havde indsendt, 0-300 ton i 2019 sammenlignet med 6 000-8 000 ton i rapporteringsperioden. Samtidig anslog ansøgeren EU-forbruget i 2020 og 2021 til at være på omkring hhv. 150 000 og 170 000 ton. Markedsandelen for importen fra Tyrkiet var på mere end 4 % i rapporteringsperioden.

    (92)

    Med hensyn til priser sammenlignede Kommissionen den gennemsnitlige ikkeskadevoldende pris, som fastsat i den oprindelige undersøgelse, med de vejede gennemsnitlige cif-eksportpriser, der blev fastsat på grundlag af oplysningerne fra Turkiz Composite og behørigt justeret til også at omfatte omkostninger efter toldklarering. Denne prissammenligning viste, at importen fra Turkiz Composite underbød EU-priserne med mere end 10 %.

    (93)

    Kommissionen konkluderede, at de gældende foranstaltninger blev undergravet af den import fra Tyrkiet, der er genstand for denne undersøgelse, for så vidt angår mængder og priser.

    2.8.   Beviser for subsidiering

    (94)

    I overensstemmelse med grundforordningens artikel 23, stk. 3, undersøgte Kommissionen også, om den importerede samme vare og/eller dele heraf fortsat nød godt af subsidier.

    (95)

    Som det fremgår af gennemførelsesforordning (EU) 2020/776 (se betragtning 1), blev det konstateret, at de kinesiske og egyptiske eksporterende producenter havde fordel af en række subsidieordninger, som blev indrømmet af GOC og af Egypten I den forbindelse blev det konstateret, at de forretningsmæssigt forbundne kinesiske og egyptiske virksomheder i China National Building Materials Group også nød godt af en række subsidieordninger i form af tilskud, præferentiel finansiering og indtægter, som staten gav afkald på. Disse subsidier blev anset for at gavne virksomhedernes samlede produktion, da de ikke var bundet til en bestemt vare.

    (96)

    Der fremkom ikke nye oplysninger i forbindelse med denne undersøgelse, som kunne rejse tvivl om konklusionen fra den oprindelige undersøgelse og tyder på, at sådanne subsidieordninger ikke længere var gyldige.

    (97)

    Turkiz Composite indkøbte desuden 100 % af de glasfiberrovings, virksomheden anvendte til sin produktion af GFF, fra forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Kina og Egypten. Som fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/870 (23) af 24. juni 2020 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/328 (24) nød Turkiz Composites forretningsmæssigt forbundne virksomheder godt af subsidier til produktion af glasfiberrovings.

    (98)

    Der blev i forbindelse med undersøgelsen ikke fremlagt beviser for, at der ikke længere ydes subsidier til glasfiberrovings fremstillet i Egypten og Kina af Turkiz Composites forretningsmæssigt forbundne virksomheder. Kommissionen konkluderede derfor, at dele af den importerede samme vare stadig var omfattet af subsidier.

    (99)

    Kommissionen bemærkede også, at det kan antages (25), at der er tale om en overvæltning af subsidier mellem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der ikke opererer på armslængdevilkår, og navnlig når aftagervirksomheden samler og eksporterer en vare til Unionen. Kommissionen konkluderede således, at der fortsat ydes subsidier til den importerede samme vare og dele heraf.

    3.   FORANSTALTNINGER

    (100)

    På baggrund af ovenstående resultater konkluderede Kommissionen, at de endelige udligningsforanstaltninger, der blev indført over for importen af GFF med oprindelse i Kina og Egypten, blev omgået ved import af den undersøgte vare, der blev afsendt fra Tyrkiet af Turkiz Composite.

    (101)

    Da samarbejdsniveauet var højt, og da Turkiz Composites indberettede eksportsalg var højere end det indberettede eksportsalg for de tre andre tyrkiske samarbejdsvillige eksporterende producenter tilsammen, og ingen andre virksomheder i Tyrkiet gav sig til kende for at anmode om fritagelse, konkluderede Kommissionen, at konklusionerne om omgåelsespraksis for Turkiz Composite burde udvides til at omfatte al import fra Tyrkiet.

    (102)

    I overensstemmelse med grundforordningens artikel 23, stk. 1, bør de gældende antisubsidieforanstaltninger over for importen af GFF med oprindelse i Kina og Egypten derfor udvides til også at omfatte importen af den undersøgte vare.

    (103)

    I medfør af grundforordningens artikel 23, stk. 2, bør den foranstaltning, der skal udvides, være den i artikel 1, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2020/776 fastsatte foranstaltning for »alle andre virksomheder«, der er en endelig udligningstold på 30,7 % af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet.

    (104)

    Turkiz Composite importerede sine glasfiberrovings dels fra Egypten og dels fra Kina i rapporteringsperioden. Glasfiberrovings fra virksomhedens forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Egypten og Kina blev samlet af Turkiz Composite til GFF, der blev eksporteret til Unionen og derved omgik både den told, der blev indført på importen af GFF fra Egypten (10,9 %) og på importen af GFF fra Kina (30,7 %). For at bevare effektiviteten af de gældende foranstaltninger er det derfor berettiget at udvide den højeste af de to toldsatser, dvs. tolden for alle »andre virksomheder« i Kina (30,7 %), som er fastsat i artikel 1, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2020/776.

    (105)

    Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Turkiz Composite, at Kommissionen ikke kunne udvide tolden på importen af GFF fra Kina, da værdien af importen af glasfiberrovings udgør en mindre del af den samlede værdi af de glasfiberrovings, der anvendes af Turkiz Composite til fremstilling af GFF, og derfor ikke opfyldte 60 %-kriteriet i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), som anvendes analogt ved vurderingen af antisubsidiesagen i forbindelse med grundforordningens artikel 23, stk. 3. I modsat fald ville en sådan udvidelse af foranstaltningerne over for importen af GFF fra Kina være i strid med proportionalitetsprincippet, jf. præmis 127 i sag T-278/20, Zhejang Hantong mod Kommissionen.

    (106)

    Kommissionen afviste påstanden om, at den ikke kunne udvide tolden på importen af GFF fra Kina på grundlag af sine argumenter vedrørende kumulering af import som beskrevet i betragtning 71. Kommissionen mindede også om, at formålet med grundforordningen er at beskytte EU-erhvervsgrenen mod urimelig import, og formålet med grundforordningens artikel 23 er navnlig at forhindre omgåelse af handelsbeskyttelsesforanstaltninger. Med en udvidelse af tolden til det samme niveau som tolden på importen fra Egypten (10,9 %) ville man se bort fra, at foranstaltningerne over for Kina også omgås, hvilket ville underminere effektiviteten af de gældende foranstaltninger.

    (107)

    Kommissionen afviste også påstanden om, at en sådan udvidelse af foranstaltningerne over for importen af GFF fra Kina ville være i strid med proportionalitetsprincippet. I betragtning af konklusionerne om, at de oprindelige udligningsforanstaltninger over for importen fra både Kina og Egypten bevisligt blev omgået, kunne Kommissionen ikke se, hvorfor en udvidelse af den højeste af de to toldsatser, som blev omgået, ville være uforholdsmæssig. For at bevare effektiviteten af de gældende foranstaltninger er det derfor berettiget at udvide den højeste af de to toldsatser, dvs. tolden for alle »andre virksomheder« i Kina (30,7 %), som er fastsat i artikel 1, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2020/776, jf. betragtning 104.

    (108)

    Efter fremlæggelsen af oplysninger anførte LM Wind Power, at udvidelsen af tolden på importen af GFF fra Tyrkiet ville have en alvorlig indvirkning på aktiviteterne hos importører af GFF, hvilket igen kunne påvirke Unionens evne til at nå sine miljømål som følge af de øgede priser på GFF, som Unionens vindmølleproducenter ville skulle betale.

    (109)

    Kommissionen noterede sig bemærkningerne fra LM Wind Power, men gentog, at det primære formål med undersøgelser, der gennemføres i henhold til grundforordningens artikel 23, er at sikre effektiviteten af den oprindelige udligningstold og forhindre omgåelse heraf. I forbindelse med denne undersøgelse fandt Kommissionen, at kriterierne i grundforordningens artikel 23 var opfyldt, og den besluttede derfor at udvide udligningsforanstaltningerne til også at omfatte Tyrkiet. Tre af de fire samarbejdsvillige eksporterende producenter blev imidlertid anset for at være egentlige tyrkiske producenter og blev derfor fritaget for de udvidede foranstaltninger. Brugere af GFF kan derfor købe varer af de fritagne producenter samt af EU-producenter og/eller andre producenter i tredjelande.

    (110)

    Endelig anførte ansøgeren efter fremlæggelsen af oplysninger, at virksomheden glædede sig over, at Kommissionen havde til hensigt at udvide foranstaltningerne til også at omfatte importen af GFF fra Tyrkiet, og at den ikke havde bemærkninger til Kommissionens fremlæggelse af oplysninger.

    (111)

    Der bør opkræves told på den registrerede import af den undersøgte vare i henhold til grundforordningens artikel 23, stk. 3, og artikel 24, stk. 5, hvori det fastsættes, at alle udvidede foranstaltninger skal gælde for varer, som blev importeret til Unionen under den registrering, der blev indført ved indledningsforordningen.

    4.   ANMODNING OM FRITAGELSE

    (112)

    Som beskrevet ovenfor blev det konstateret, at Turkiz Composite var involveret i omgåelsespraksis. Denne virksomhed kan derfor ikke indrømmes en fritagelse i henhold til grundforordningens artikel 23, stk. 6.

    (113)

    Ifølge anmodningen var to andre samarbejdsvillige eksporterende producenter store egentlige producenter af GFF i Tyrkiet, nemlig virksomhederne i gruppen »Metyx Composites« (se betragtning 26) og Saertex Turkey Tekstil Ltd. Şirketi, og var ikke involveret i omgåelsespraksis (26). Undersøgelsen bekræftede faktisk, at disse to eksporterende producenter ikke eller næsten ikke importerede glasfiberrovings fra Kina og/eller Egypten.

    (114)

    Den tredje samarbejdsvillige producent (Sonmez Asf Iplik Dokuma Ve Boya San Tic A. Ş) var en lille producent af GFF. Virksomheden beskæftigede under ti personer, havde mindre end fem GFF-maskiner og foretog kun to eksportsalg vedrørende relativt ubetydelige mængder til Unionen i rapporteringsperioden. Den blev oprettet i 1975, begyndte at producere GFF i 2011 og importerede ikke glasfiberrovings fra Kina eller Egypten i rapporteringsperioden.

    (115)

    Da de tre ovennævnte tyrkiske eksporterende producenter er egentlige producenter, der hverken er involveret i omladning eller anden omgåelsespraksis, såsom samleprocesser, vil de derfor blive fritaget for udvidelsen af foranstaltningerne.

    5.   FREMLÆGGELSE AF OPLYSNINGER

    (116)

    Den 5. juli 2022 orienterede Kommissionen de interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der førte til ovennævnte konklusioner, og opfordrede dem til at fremsætte bemærkninger.

    (117)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 25, stk. 3, i forordning (EU) 2016/1037 —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    1.   Den endelige udligningstold, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/776 af 12. juni 2020 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede glasfiberstoffer med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/492 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede glasfiberstoffer med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten, udvides hermed til at omfatte importen af vævede og/eller stingfæstnede endeløse glasfiberrovings og/eller garn med eller uden andre elementer, undtagen varer, som er imprægnerede eller præimprægnerede (prepregs), og undtagen open mesh-stoffer med en cellestørrelse på over 1,8 mm i både længde og bredde, der vejer mere end 35 g/m2, som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 7019 61 00, ex 7019 62 00, ex 7019 63 00, ex 7019 64 00, ex 7019 65 00, ex 7019 66 00, ex 7019 69 10, ex 7019 69 90 og ex 7019 90 00 (Taric-kode 7019610081, 7019610084, 7019620081, 7019620084, 7019630081, 7019630084, 7019640081, 7019640084, 7019650081, 7019650084, 7019660081, 7019660084, 7019691081, 7019691084, 7019699081, 7019699084, 7019900081 og 7019900084), afsendt fra Tyrkiet, uanset om varen er angivet med oprindelse i Tyrkiet (Taric-kode 7019610083, 7019620083, 7019630083, 7019640083, 7019650083, 7019660083, 7019691083, 7019699083 og 7019900083), med undtagelse af varer fremstillet af følgende virksomheder:

    Land

    Virksomhed

    Taric-tillægskode

    Tyrkiet

    Saertex Turkey Tekstil Ltd. Şti.

    C115

    Tyrkiet

    Sonmez Asf Iplik Dokuma Ve Boya San Tic A. Ş.

    C116

    Tyrkiet

    Telateks Tekstil Ürünleri Sanayi ve Ticaret Anonim Şirketi

    Telateks Dış Ticaret ve Kompozit Sanayi Anonim Şirketi

    C117

    2.   Den udvidede told er udligningstolden på 30,7 %, der gælder for »alle andre virksomheder« i Kina.

    3.   Den ved stk. 1 og 2 i denne artikel udvidede told opkræves på import af varer, der er registreret i overensstemmelse med artikel 2 i gennemførelsesforordning (EU) 2021/2229 og artikel 23, stk. 4, og artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2016/1037.

    4.   De relevante gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

    Artikel 2

    Toldmyndighederne pålægges at ophøre med den registrering af importen, der blev indført ved artikel 2 i gennemførelsesforordning (EU) 2021/2229, som ophæves hermed.

    Artikel 3

    Den anmodning om fritagelse, der er indgivet af Turkiz Composite Materials Technology Üretim Sanayi ve Ticaret Anonim Şirketi, afvises.

    Artikel 4

    1.   Anmodninger om fritagelse for den ved artikel 1 udvidede told indgives skriftligt på et af Den Europæiske Unions officielle sprog og underskrives af en person, der har beføjelse til at repræsentere den anmodende enhed. Anmodningen sendes til følgende adresse:

    Europa-Kommissionen

    Generaldirektoratet for Handel

    Direktorat G Kontor:

    CHAR 04/39

    1049 Bruxelles/Brussel

    BELGIEN

    2.   I overensstemmelse med artikel 23, stk. 6, i forordning (EU) 2016/1037 kan Kommissionen ved en afgørelse give tilladelse til, at import fra virksomheder, der ikke omgår de ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/776 indførte udligningsforanstaltninger, fritages for den i denne forordnings artikel 1 udvidede told.

    Artikel 5

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 6. september 2022.

    På Kommissionens vegne

    Ursula VON DER LEYEN

    Formand


    (1)  EUT L 176 af 30.6.2016, s. 55.

    (2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/776 af 12. juni 2020 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/492 om indførelse af endelig antidumpingtold på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten (EUT L 189 af 15.6.2020, s. 1).

    (3)  EUT C 167 af 16.5.2019, s. 11.

    (4)  Denne virksomhed hed tidligere Hengshi Turkey, som er det navn, der henvises til i anmodningen.

    (5)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2230 af 14. december 2021 om indledning af en undersøgelse vedrørende den mulige omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/492 over for importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten, ved import af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber afsendt fra Tyrkiet, uanset om varen er angivet med oprindelse i Tyrkiet, og om at gøre denne import til genstand for registrering (EUT L 448 af 15.12.2021, s. 58).

    (6)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2229 af 14. december 2021 om indledning af en undersøgelse vedrørende den mulige omgåelse af de udligningsforanstaltninger, der blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/776 over for importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten, ved import af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber afsendt fra Tyrkiet, uanset om varen er angivet med oprindelse i Tyrkiet, og om at gøre denne import til genstand for registrering (EUT L 448 af 15.12.2021, s. 52).

    (7)  Jf. anmodningen, den ikkefortrolige udgave, punkt 40-42, side 10.

    (8)  Jf. anmodningen, den ikkefortrolige udgave, punkt 29, side 8 og punkt 41, side 9.

    (9)  China National Building Materials Group er den kinesisk ejede gruppe, som den tyrkiske eksporterende producent Turkiz Composite tilhører, og som virksomheden China Hengshi Foundation Company Limited tilhører.

    (10)  Jf. anmodningen, den ikkefortrolige udgave, punkt 27, side 8.

    (11)  EUT C 68 af 21.2.2019, s. 29.

    (12)  Undersøgelsen viste, at Turkiz Composites eksport til andre tredjelande (muligvis også afrikanske og mellemøstlige markeder) kun udgjorde en mindre del af virksomhedens samlede salg i undersøgelsesperioden.

    (13)  Som nævnt i betragtning 19 kan de retlige kriterier i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, på tilsvarende vis anvendes ved vurderingen af antisubsidieundersøgelsen i forbindelse med grundforordningens artikel 23, stk. 3.

    (14)  Dom af 8. juni 2022, Guangxi Xin Fu Yuan Co. Ltd mod Europa-Kommissionen, T-144/20, ECLI:EU:T:2022:346, præmis 59 og den deri nævnte retspraksis.

    (15)  Dom af 12. september 2019, Kommissionen mod Kolachi Raj Industrial, C-709/17 P, ECLI:EU:C:2019:717, præmis 90 og den deri nævnte retspraksis.

    (16)  Dom af 12. september 2019, Kommissionen mod Kolachi Raj Industrial, C-709/17 P, ECLI:EU:C:2019:717, præmis 82 og den deri nævnte retspraksis.

    (17)  Dom af 8. juni 2022, Guangxi Xin Fu Yuan Co. Ltd mod Europa-Kommissionen, T-144/20, ECLI:EU:T:2022:346, præmis 59 og den deri nævnte retspraksis.

    (18)  Dom af 12. september 2019, Kommissionen mod Kolachi Raj Industrial, C-709/17 P, ECLI:EU:C:2019:717, præmis 97 og 104.

    (19)  Sekundær emballage tjener et praktisk formål. Den organiserer eller stabiliserer produkter, så de er klar til at blive sat på hylder Den gør det også lettere og sikrere at lagre disse, så når en producent skal afsende flere enheder, kan man være sikker på, at varerne kommer uskadte frem til forbrugerne, f.eks. en kasse med aspirinflasker, en kasse til sodavandsdåser, eller plastindkapslingen af varer, der sælges som »to-for én«. Alle disse er eksempler på sekundær emballage, som holder individuelle produktenheder sammen.

    (20)  Jushi Group var en af Turkiz Composites kinesiske forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, jf. betragtning 27.

    (21)  Tongxian var en anden af Turkiz Composites kinesiske forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, jf. betragtning 27.

    (22)  På grundlag af sin spørgeskemabesvarelse solgte Tongxian ikke glasfiberrovings til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Tyrkiet i rapporteringsperioden.

    (23)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/870 af 24. juni 2020 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af endeløse filamenter af glasfibervarer med oprindelse i Egypten og om endelig opkrævning af den midlertidige udligningstold og om opkrævning af den endelige udligningstold på den registrerede import af endeløse filamenter af glasfibervarer med oprindelse i Egypten (EUT L 201 af 25.6.2020, s. 10).

    (24)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/328 af 24. februar 2021 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af endeløse filamenter af glasfibervarer med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 (EUT L 65 af 25.2.2021, s. 1).

    (25)  Rapport fra WTO's appelinstans, United States – Final Countervailing Duty Determination with respect to Certain Softwood Lumber from Canada, WT/DS257/AB/R, 19. januar 2004, afsnit 143).

    (26)  Jf. anmodningen, den ikkefortrolige udgave, punkt 23, side 7.


    Top