(1)

Antidumpingforanstaltningerne over for importen af visse rørfittings (»rørfittings« eller »den pågældende vare«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»det pågældende land« eller »Kina«) og Thailand blev oprindeligt indført ved Rådets forordning (EF) nr. 584/96 (2) (»de oprindelige foranstaltninger«).

(2)

I henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 3, blev de oprindelige foranstaltninger ved Rådets forordning (EF) nr. 964/2003 (3), (EF) nr. 2052/2004 (4), (EF) nr. 2053/2004 (5) og (EF) nr. 655/2006 (6) udvidet til at omfatte import afsendt fra Taiwan, Indonesien, Sri Lanka og Filippinerne, uanset om varen er angivet med oprindelse i henholdsvis Taiwan, Indonesien, Sri Lanka og Filippinerne.

(3)

De gældende foranstaltninger er en endelig antidumpingtold, der blev indført ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1934 (7) om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse rørfittings af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(4)

Der er i øjeblikket indført antidumpingforanstaltninger over for importen af visse rørfittings med oprindelse i Den Russiske Føderation, Republikken Korea og Malaysia (8).

(5)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (9) af de gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af visse rørfittings af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) modtog Kommissionen en anmodning om en fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2 (»anmodningen«).

(6)

Anmodningen blev indgivet den 25. juni 2020 af Defence Committee of the steel butt-welding fittings industry of the European Union (»ansøgeren«) på vegne af producenter, der tegner sig for mere end 60 % af den samlede EU-produktion af rørfittings.

(7)

Anmodningen blev begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet dumping og skade for EU-erhvervsgrenen.

(8)

Kommissionen fastslog efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og indledte den 27. oktober 2020 en udløbsundersøgelse vedrørende importen af rørfittings med oprindelse i Kina på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 2. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (10) (»indledningsmeddelelsen«).

(9)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede derudover udtrykkeligt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, producenter i Kina, importører og brugere i Unionen, som den vidste, var berørt, og de kinesiske myndigheder om indledningen af udløbsundersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(10)

Alle interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger om indledningen af udløbsundersøgelsen og anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(11)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(12)

Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen stikprøven på grundlag af den største repræsentative salgs- og produktionsmængde i Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed, idet den geografiske repræsentativitet også blev sikret. Stikprøven bestod af tre EU-producenter. EU-producenterne i stikprøven tegnede sig for 56 % af den anslåede samlede produktion i Unionen og for 49 % af den anslåede samlede salgsmængde til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve, men modtog ikke nogen bemærkninger. Den foreløbige stikprøve blev derfor bekræftet og anses for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(13)

For at Kommissionen kunne afgøre, om det var nødvendigt at udtage en stikprøve af producenterne i det pågældende land, blev disse parter anmodet om at give sig til kende og indsende de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen, til Kommissionen. Kommissionen anmodede endvidere Kinas repræsentation ved Unionen om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen. Da kun en eksporterende producent oprindeligt gav sig til kende, var det imidlertid ikke nødvendigt at udtage stikprøver. Eftersom denne kinesiske eksporterende producent desuden besluttede at trække sit samarbejde tilbage, blev konklusionerne vedrørende importen fra Kina truffet på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(14)

For at Kommissionen kunne afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, blev alle ikke forretningsmæssigt forbundne importører opfordret til at deltage i undersøgelsen. De pågældende parter blev anmodet om at give sig til kende ved at indgive de oplysninger til Kommissionen om deres virksomheder, som der anmodes om i bilaget til indledningsmeddelelsen. Kun to importører gav sig til kende. Derfor besluttede Kommissionen, at det ikke var nødvendigt med stikprøveudtagning.

(15)

Kommissionen sendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til den kinesiske regering (»GOC«).

(16)

Spørgeskemaerne til de stikprøveudtagne EU-producenter samt til importører, brugere og eksporterende producenter blev gjort tilgængelige online (11) på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen.

(17)

Kommissionen modtog spørgeskemabesvarelser fra de tre EU-producenter i stikprøven, ansøgeren og to importører.

(18)

I lyset af udbruddet af covid-19 og de nedlukningsforanstaltninger, der er indført af flere medlemsstater, kunne Kommissionen ikke aflægge kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16. Kommissionen krydstjekkede i stedet uden kontrolbesøg alle de oplysninger, den anså for nødvendige for sine afgørelser i overensstemmelse med sin meddelelse om konsekvenserne af covid-19-udbruddet for antidumping- og antisubsidieundersøgelser (12). Kommissionen foretog krydstjek uden kontrolbesøg af samtlige EU-producenter i stikprøven, nemlig:

(19)

Den 9. november 2021 fremlagde Kommissionen de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at opretholde den gældende antidumpingtold. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.

(20)

Kommissionen modtog ingen bemærkninger fra nogen af de interesserede parter.

(21)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. juli 2019 til den 30. juni 2020 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2017 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(22)

Denne sag blev indledt den 27. oktober 2020, dvs. i den overgangsperiode, der blev aftalt mellem Det Forenede Kongerige og Unionen, hvor Det Forenede Kongerige forblev underlagt EU-retten. Denne periode udløb den 31. december 2020. Derfor blev virksomheder og sammenslutninger fra Det Forenede Kongerige pr. 1. januar 2021 ikke længere betegnet som interesserede parter i denne procedure.

(23)

Ved et notat til sagsakterne af 18. januar 2021 opfordrede Kommissionen operatører fra Det Forenede Kongerige, som mente, at de stadig kunne betegnes som interesseret part, til at kontakte den. Ingen virksomheder gav sig til kende.

(24)

Den undersøgte vare er den samme som i den tidligere udløbsundersøgelse, nemlig visse rørfittings (undtagen støbte fittings, flanger og fittings med gevind) af jern eller stål (undtagen rustfrit stål), med største udvendige diameter på 609,6 mm og derunder, af den art der anvendes til stuksvejsning eller andre formål, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»den undersøgte vare«), i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7307 93 11, ex 7307 93 19 og ex 7307 99 80 (Taric-kode 7307931191, 7307931193, 7307931194, 7307931195, 7307931199, 7307931991, 7307931993, 7307931994, 7307931995, 7307931999, 7307998092, 7307998093, 7307998094, 7307998095 og 7307998098).

(25)

Som det fremgik af den undersøgelse, der førte til indførelsen af de gældende foranstaltninger (13), har følgende varer samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(26)

Kommissionen besluttede derfor, at disse varer er samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(27)

I den nuværende undersøgelsesperiode fortsatte importen af den undersøgte vare fra Kina (5 192 ton), dog i mindre omfang end i undersøgelsesperioden for den seneste udløbsundersøgelse (8 058 ton fra juli 2013 til juni 2014). Ifølge Comext-statistikkerne (Eurostat) (14) tegnede importen af rørfittings fra Kina sig for mindre end 10 % af EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med en markedsandel på 16 % i den foregående udløbsundersøgelse.

(28)

Som nævnt i betragtning 13 samarbejdede ingen af eksportørerne/producenterne i Kina i forbindelse med undersøgelsen.

(29)

Kommissionen underrettede derfor de kinesiske myndigheder om, at den på grund af manglende samarbejdsvilje eventuelt ville beslutte at anvende grundforordningens artikel 18 i forbindelse med konklusionerne vedrørende Kina. Kommissionen modtog ingen bemærkninger.

(30)

Konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping for så vidt angår Kina blev derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1, herunder navnlig på oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse, kombineret med andre informationskilder såsom handelsstatistikker om import og eksport (Comext (Eurostat), Dun & Bradstreet (D&B) (15), Global Trade Alert (GTA) (16) og OECD (17)).

(31)

»Den normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1.

(32)

I grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), hedder det imidlertid: »Såfremt det (…) fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier«, og »skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«.

(33)

Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, på grundlag af den foreliggende dokumentation og i lyset af GOC's og de kinesiske producenters manglende samarbejdsvilje var passende.

(34)

Da der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelige beviser, som tydede på, at der med hensyn til Kina forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), indledte Kommissionen undersøgelsen på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Kommissionen sendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for den fastsatte frist. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger i Kina.

(35)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation kunne blive nødt til at vælge et passende repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi baseret på ikkefordrejede priser eller referenceværdier.

(36)

Den 30. marts 2021 underrettede Kommissionen ved et notat (»det første notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle de produktionsfaktorer, såsom råmaterialer, arbejdskraft og energi, der kan anvendes i produktionen af den undersøgte vare. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, identificerede Kommissionen desuden mulige repræsentative lande (nemlig Den Russiske Føderation, Thailand og Tyrkiet).

(37)

Ansøgeren hævdede, at Den Russiske Føderation ikke er et passende repræsentativt land, navnlig på grund af forbuddet mod eksport af rør til olie- og gasrørledninger (under HS-kode 730419), der har været gældende siden den 1. maj 2015, og som udgør en væsentlig kilde til fordrejninger på det russiske marked for det vigtigste råmateriale til rørfittings. Kommissionen noterede sig bemærkningerne og var enig i, at Rusland ikke er et passende repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(38)

Ansøgeren hævdede endvidere, at importen af rør til olie- og gasrørledninger fra Kina til Tyrkiet er betydelig. Ansøgeren hævdede desuden, at ingen af de tre virksomheder, som Kommissionen identificerede i det første notat, var egentlige producenter af rørfittings. Efter yderligere undersøgelser var Kommissionen enig i, at de tre angivne producenter i Tyrkiet ikke var egentlige producenter af rørfittings. Kommissionen noterede sig bemærkningerne og var enig i, at Tyrkiet tilsyneladende ikke er et passende repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(39)

Ansøgeren hævdede desuden, at den virksomhed, som Kommissionen identificerede i Thailand, faktisk ikke var en producent af rørfittings, og foreslog tre andre virksomheder. Kommissionen var enig i, at den oprindeligt identificerede virksomhed ikke var en producent af rørfittings, og efterprøvede, om de tre virksomheder, som ansøgeren havde foreslået (Thai Benkan Co., Ltd., Awaji Material Thailand Co., Ltd. og TTU Industrial Corp. Ltd.), producerede rørfittings, og om de seneste finansielle oplysninger om disse virksomheder var umiddelbart tilgængelige.

(40)

Den 28. juni 2021 underrettede Kommissionen ved endnu et notat (»det andet notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi med Thailand som det repræsentative land. Den underrettede også interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) samt fortjeneste på grundlag af de oplysninger, der var til rådighed for de tre producenter (Thai Benkan and Awaji Material Thailand og TTU Industrial Corporation) i det repræsentative land. Der blev ikke modtaget bemærkninger til det andet notat.

(41)

I nylige undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina (18) konstaterede Kommissionen, at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b).

(42)

I ovennævnte undersøgelser fandt Kommissionen, at der er en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en virkningsfuld ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (19). Kommissionen konkluderede navnlig, at der i stålsektoren, som producerer det vigtigste råmateriale til fremstilling af den undersøgte vare, stadig er en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led (20), men GOC er også i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led (21). Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne og i leveringen af råmaterialer og input har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne koncentreres i sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af GOC, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne (22). Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, især når den opretholder insolvente virksomheder, og når den tildeler brugsrettigheder til jord i Kina (23). På samme måde konstaterede Kommissionen, at der er fordrejninger af lønomkostningerne i stålsektoren, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led (24), og fordrejninger på de finansielle markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig hvad angår adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina (25).

(43)

Som i tidligere undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina undersøgte Kommissionen i den aktuelle sag, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder beviserne i anmodningen, samt i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defense Investigations (26) (»rapporten«), som bygger på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, hvilket også blev bekræftet i tidligere undersøgelser i denne henseende.

(44)

Ud over rapporten blev der i anmodningen henvist til praksis, der påvirkede omkostninger og priser i stålsektoren (rør til olie- og gasrørledninger er det vigtigste input i produktionen af rørfittings).

(45)

Som anført i betragtning 29 fremsatte GOC ikke bemærkninger og fremlagde ingen beviser, der støttede eller tilbageviste de eksisterende beviser i sagsakterne, herunder rapporten og de yderligere beviser fra klageren, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller om det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag.

(46)

Navnlig i stålsektoren, som producerer det vigtigste råmateriale til fremstilling af rørfittings, er der fortsat en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side. Mange af de største producenter ejes af staten. Nogle af dem nævnes specifikt i »Planen for justering og opgradering af stålindustrien for 2016-2020«. F.eks. nævner den kinesiske statsejede virksomhed Shanxi Taiyuan Iron & Steel Co. Ltd. på sit websted, at den er »en stor jern- og stålgigant«, som »udviklede sig til et ekstraordinært stort jern- og stålkompleks, som er involveret i aktiviteter inden for jernudvinding, jern- og stålproduktion, -forarbejdning, -levering og -handel« (30). Baosteel er en anden stor kinesisk statsejet virksomhed, der beskæftiger sig med fremstilling af stål, og som indgår i den kinesiske gruppe China Baowu Steel Group Co. Ltd. (tidligere Baosteel Group and Wuhan Iron & Steel) (31). Mens den nominelle andel af statsejede og privatejede virksomheder i stålsektoren anslås til at være næsten lige stor, er fire ud af de fem kinesiske stålproducenter, der ligger blandt de ti største stålproducenter på verdensplan, dog statsejede virksomheder (32). Mens de ti største producenter kun tegnede sig for ca. 36 % af industriens samlede output i 2016, har GOC samtidig et mål om at konsolidere 60-70 % af stålproduktionen hos omkring ti store virksomheder inden 2025 (33). Denne hensigt blev i april 2019 gentaget af GOC, som bebudede udsendelsen af retningslinjer vedrørende en konsolidering af stålindustrien (34). En sådan konsolidering kan medføre tvungne fusioner mellem rentable, private virksomheder og underpræsterende statsejede virksomheder (35). Da der ikke var noget samarbejde fra de kinesiske eksportører af rørfittings, kunne det nøjagtige forhold mellem private og statsejede producenter af rørfittings ikke fastslås.

(47)

For så vidt angår det forhold, at GOC er i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led, minder Kommissionen som følge af den manglende samarbejdsvilje blandt producenterne af rørfittings om, at både offentlige og privatejede virksomheder i stålsektoren er underlagt politisk tilsyn og vejledning. Selv om de relevante statslige myndigheders ret, ifølge kinesisk lovgivning, til at udpege og afskedige nøglepersoner i statsejede virksomheder kan anses for at afspejle de tilsvarende ejerskabsrettigheder (36), er CCP-celler i virksomheder, både statsejede og private, en anden vigtig kanal, hvorigennem staten kan gribe ind i forretningsbeslutninger. Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en CCP-organisation i enhver virksomhed (med mindst tre CCP-medlemmer som specificeret i CCP's forfatning (37)), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter. Tidligere er dette krav tilsyneladende ikke altid blevet fulgt eller håndhævet strengt. CCP har imidlertid mindst siden 2016 styrket sine krav med hensyn til at kontrollere forretningsmæssige beslutninger truffet i statsejede virksomheder som et politisk princip. Det berettes også, at CCP udøver pres på private virksomheder for at få dem til at prioritere »patriotisme« og at følge partidisciplinen (38). I 2017 blev det oplyst, at der fandtes particeller i 70 % af omkring 1,86 millioner privatejede virksomheder, og at CCP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forretningsmæssige beslutninger i deres respektive virksomheder (39). Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, i alle sektorer, herunder også på producenterne af rørfittings og leverandørerne af input hertil.

(48)

I sektoren for rørfittings findes der desuden politikker, der særbehandler til fordel for producenter på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker markedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led.

(49)

Industrien for rørfittings nyder således godt af statslig vejledning og indgriben, når det gælder de vigtigste råmaterialer til fremstilling af rørfittings, nemlig stål.

(50)

Stålindustrien betragtes af GOC som en nøgleindustri (40). Dette bekræftes i de mange planer, forskrifter og andre dokumenter, der omhandler stål, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan, som f.eks. »Planen for justering og opgradering af stålindustrien for 2016-2020«, der var gældende i den nuværende undersøgelsesperiode. Ifølge planen er stålindustrien en »vigtig og grundlæggende sektor i den kinesiske økonomi og en national hjørnesten« (41). De vigtigste opgaver og mål i denne plan omfatter alle aspekter af industriens udvikling (42). I den 13. femårsplan for økonomisk og social udvikling (43), som var gældende i den nuværende undersøgelsesperiode, var det planlagt at støtte virksomheder, der producerer stålprodukter i det øvre varesegment (44). Planen fokuserer også på at opnå varekvalitet, holdbarhed og pålidelighed ved at støtte virksomheder, der anvender teknologier i forbindelse med produktion af stål af høj renhedsgrad, præcisionsvalsning og kvalitetsforbedring (45). I fortegnelsen over retningslinjer for omstrukturering af industrien (udgaven fra 2011, ændret i 2013) (46) (»fortegnelsen«) opføres stål som en tilskyndet industri.

(51)

Som det fremgår af ovenstående eksempler vedrørende stål, som er det vigtigste råmateriale til fremstilling af rørfittings, styrer GOC yderligere udviklingen af sektoren for rørfittings ud fra en bred vifte af politikværktøjer og forskrifter og kontrollerer praktisk talt alle aspekter af sektorens udvikling og drift.

(52)

Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af stål, som de vigtigste råmaterialer til fremstilling af rørfittings. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(53)

Den nuværende undersøgelse har ikke givet dokumentation for, at den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, i sektoren for rørfittings, der er nævnt i betragtning 42, ikke ville berøre producenterne af den undersøgte vare.

(54)

Sektoren for rørfittings påvirkes også af fordrejningerne af lønomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led, som også nævnt i betragtning 42. Disse fordrejninger påvirker sektoren både direkte (ved fremstilling af den undersøgte vare eller de vigtigste input) og indirekte (ved adgang til kapital eller input fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina) (47).

(55)

Desuden blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt dokumentation for, at sektoren for rørfittings ikke er påvirket af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, som også nævnt i betragtning 42. Derfor medfører det betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(56)

Endelig minder Kommissionen om, at der til produktionen af rørfittings er behov for en række input. Når rørfittingproducenter køber/indgår aftale om disse input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Inputleverandører anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejninger. De kan låne penge, der er genstand for fordrejninger i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokeringen. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og -sektorer.

(57)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for rørfittings, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del I og II i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, tildeling af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et inputmateriale, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputmaterialet til inputmaterialet osv.

(58)

Hverken GOC eller de eksporterende producenter har fremlagt dokumentation eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse.

(59)

Kort sagt viste den tilgængelige dokumentation, at priserne eller omkostningerne, for så vidt angår den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold heri. På dette grundlag og i mangel af samarbejde fra GOC konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et passende repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som omhandlet i det følgende afsnit.

(60)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:

(61)

Som forklaret i betragtning 40 underrettede Kommissionen i det andet notat de interesserede parter om sin konklusion om, at Thailand blev betragtet som et passende repræsentativt land.

(62)

I det første notat udpegede Kommissionen Den Russiske Føderation, Thailand og Tyrkiet som lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken, dvs. at de alle klassificeres af Verdensbanken som »mellemindkomstlande i den øverste halvdel« på grundlag af bruttonationalindkomsten, hvor det var kendt, at der foregik produktion af den pågældende vare.

(63)

Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger vedrørende det økonomiske udviklingsniveau efter dette notat.

(64)

I det første notat anførte Kommissionen, at den undersøgte vare blev produceret i Den Russiske Føderation, Thailand og Tyrkiet. Den Russiske Føderation blev imidlertid udelukket på grund af forbuddet mod eksport af rør til olie- og gasrørledninger (jf. betragtning 37), som er et vigtigt råmateriale, der anvendes til fremstilling af rørfittings og mere generelt stål. Tyrkiet blev udelukket, fordi ingen af de tre virksomheder, der blev identificeret i det første notat, og for hvilke de seneste finansielle oplysninger var umiddelbart tilgængelige, fremstillede rørfittings.

(65)

For de ovennævnte lande efterprøvede Kommissionen yderligere tilgængeligheden af de offentlige data og navnlig offentlige finansielle oplysninger fra producenterne af den undersøgte vare.

(66)

Kommissionen søgte efter producenter af rørfittings med offentligt tilgængelige finansielle oplysninger, der kunne anvendes til at fastsætte ikkefordrejede og rimelige beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste. Kommissionen fokuserede navnlig søgningen på rentable virksomheder med offentligt tilgængelige resultatopgørelser for NUP. I det andet notat blev der således anført tre virksomheder i Thailand.

(67)

Kommissionen analyserede alle relevante oplysninger, der var tilgængelige i sagsakterne, vedrørende produktionsfaktorer i Thailand og bemærkede følgende:

(68)

På baggrund af ovenstående fandt Kommissionen, at Thailand var et passende repræsentativt land.

(69)

Da det blev fastslået, at Thailand var det eneste passende repræsentative land på grundlag af disse elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet for social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

(70)

På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Thailand alle de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et passende repræsentativt land. Thailand har navnlig en tilstrækkelig produktion af den undersøgte vare og relevante data til rådighed vedrørende alle produktionsfaktorer, SA&G-omkostninger og fortjeneste.

(71)

I det første notat anførte Kommissionen de produktionsfaktorer såsom materialer, energi og arbejdskraft, der blev anvendt i forbindelse med produktionen af den undersøgte vare, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå offentligt tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af produktionsfaktorerne.

(72)

I det andet notat anførte Kommissionen, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende GTA-databasen til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for rør til olie- og gasrørledninger i det repræsentative land.

(73)

Kommissionen anførte endvidere, at den ville anvende statistikker fra Thailands statistiske kontor og KPMG til at fastsætte de ikkefordrejede arbejdskraftomkostninger i det repræsentative land, mens nationale statistikker, jf. betragtning 67, vil blive anvendt til at fastsætte ikkefordrejede energiomkostninger.

(74)

Da de kinesiske producenter ikke samarbejdede, måtte Kommissionen basere sig på EU-erhvervsgrenen med henblik på at fastlægge de produktionsfaktorer, der blev anvendt i produktionen af rørfittings.

(75)

I betragtning af alle de oplysninger, der er fremlagt af EU-erhvervsgrenen, og da de eksporterende producenter ikke har fremsat nogen bemærkninger til de to notater om kilderne til fastsættelse af den normale værdi for produktionsfaktorerne, er følgende produktionsfaktorer og kilderne hertil blevet identificeret med henblik på at fastsætte den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a):

Tabel 1

Produktionsfaktorer for rørfittings

(76)

Kommissionen inkluderede et beløb for indirekte produktionsomkostninger til dækning af omkostninger, der ikke er omfattet af ovennævnte produktionsfaktorer. Da der forelå ikke relevante oplysninger i de offentligt tilgængelige finansielle data for virksomhederne i Thailand, gjorde Kommissionen ved fastsættelse af dette beløb brug af de finansielle oplysninger fra de samarbejdsvillige EU-producenter, der er nævnt i betragtning 18. Metoden er behørigt forklaret i afsnit 3.2.2, litra d).

(77)

Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som leveret til en producents fabrik i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag de vejede gennemsnitlige priser ved import til det repræsentative land som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter.

(78)

Importprisen i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina, og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (59). Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i betragtning 59 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. Kommissionen fandt, at importen til Thailand fra andre tredjelande forblev repræsentativ og udgjorde fra 14,01 % for rør til olie- og gasrørledninger til 99,9 % for stålskrot af den samlede importmængde.

(79)

Kommissionen anvendte de offentligt tilgængelige statistikker fra Thailands nationale statistiske kontor (60) til at beregne arbejdskraftomkostningerne pr. time og fra KPMG (61) til at beregne de supplerende bidrag til social sikring, som arbejdsgiveren betalte.

(80)

Kommissionen anvendte de elprisstatistikker, der blev offentliggjort af Thailands »Metropolitan Electricity Data« (62), som dækker hele Thailand.

(81)

Kommissionen anvendte den offentligt tilgængelige gaspris for industrielle brugere i Thailand, som er offentliggjort af kontoret for energipolitik og -planlægning under det thailandske energiministerium (63).

(82)

Kommissionen anvendte den offentligt tilgængelige pris på brændselsolie offentliggjort af det thailandske energiministerium (64).

(83)

Kommissionen anvendte den vandtakst, der var fastsat af Thailands regionale vandmyndighed (65).

(84)

Ud over de produktionsfaktorer, der er sammenfattet under betragtning 75, blev de indirekte produktionsomkostninger, dvs. andre direkte produktionsomkostninger, forbrugsvarer og afskrivninger beregnet. I betragtning af den manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske producenters side blev de indirekte produktionsomkostninger baseret på de indirekte produktionsomkostninger, som EU-erhvervsgrenen havde oplyst, og som udgjorde 15,7 % af produktionsomkostningerne. Denne procentsats blev anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(85)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal den beregnede normale værdi omfatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af SA&G-omkostninger samt fortjeneste. Som anført i betragtning 40 identificerede Kommissionen tre thailandske virksomheder (TTU Industrial Corporation, Thai Benkan og Awaji Material Thailand), som havde offentligt tilgængelige finansielle oplysninger (som offentliggjort i Global Financials af Dun & Bradstreet (66)), der kunne anvendes som reference til at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste. Interesserede parter fik adgang til disse virksomheders offentligt tilgængelige finansielle oplysninger i et bilag til det andet notat.

(86)

På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(87)

Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Da de eksporterende producenter ikke samarbejdede, baserede Kommissionen sig på EU-erhvervsgrenens oplysninger om forbruget af hver produktionsfaktor (råmaterialer, arbejdskraft og energi) til produktionen af den undersøgte vare. Disse forbrugskvoter blev multipliceret med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed i Thailand som beskrevet i betragtning 76-85.

(88)

Dernæst tilføjede Kommissionen de i betragtning 84 beskrevne indirekte produktionsomkostninger til de ikkefordrejede fremstillingsomkostninger.

(89)

Endelig anvendte Kommissionen SA&G-omkostninger og fortjeneste i det repræsentative land, jf. betragtning 85, på de produktionsomkostninger, der er fastsat i betragtning 88. SA&G-omkostninger og fortjeneste udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til hhv. 14,1 % og 1,7 %. Et sådant fortjenstniveau anses for urimeligt på grund af dets lave niveau, men da der allerede blev konstateret dumping, før tilføjelsen af et rimeligt fortjenstniveau, besluttede Kommissionen at anvende dette lave niveau, da det ikke ville have nogen praktisk indvirkning på dumpingberegningen for så vidt angår resultaterne af denne undersøgelse.

(90)

Da ingen af de eksporterende producenter samarbejdede, blev den normale værdi fastsat på landsplan.

(91)

På grund af den manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske eksporterende producenters side og dermed på grund af manglende specifikke oplysninger om de kinesiske priser blev eksportprisen fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, og med henblik herpå blev Eurostats Comext-importstatistikker anvendt. Da disse priser indberettes på grundlag af omkostninger, forsikring og fragt (CIF), blev de justeret til ab fabrik ved at fratrække søtransport og forsikring baseret på OECD-data (67) og landtransport baseret på data fra Verdensbanken (68).

(92)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), sammenlignede Kommissionen den beregnede normale værdi med eksportprisen på grundlag af priserne ab fabrik. På dette grundlag udgjorde den konstaterede dumpingmargen udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, 100,3 %. Kommissionen konkluderede derfor, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode.

(93)

For at undersøge sandsynligheden for fortsat dumping blev følgende elementer undersøgt af Kommissionen: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina samt EU-markedets tiltrækningskraft.

(94)

I betragtning af GOC's og de kinesiske producenters manglende samarbejdsvilje blev produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina fastlagt på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig oplysningerne fra ansøgeren, jf. grundforordningens artikel 18.

(95)

Ifølge oplysningerne i anmodningen var produktionskapaciteten for rørfittings på 890 000 ton i 2019. Ifølge ansøgerens beregninger var den uudnyttede produktionskapacitet for den undersøgte vare i Kina på ca. 197 000 ton i 2019. Dette svarer til seks gange så meget som EU-producenternes salgsmængde i Unionen og fire gange så meget som EU-forbruget.

(96)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at de kinesiske producenter af rørfittings har betydelig uudnyttet kapacitet, som de kunne anvende til at producere rørfittings til eksport til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(97)

EU-markedet har altid været attraktivt for kinesiske eksporterende producenter af rørfittings. Dette fremgår af deres fortsatte tilstedeværelse på EU-markedet siden den oprindelige undersøgelsesperiode samt af den indsats, der er gjort for at omgå de tidligere gældende foranstaltninger via Taiwan, Indonesien, Sri Lanka og Filippinerne, jf. betragtning 2.

(98)

I betragtning af at der på andre markeder end EU-markedet, nemlig, Argentina (69), Japan (70), Mexico (71), Tyrkiet (72) og USA (73), er indført betydelige antidumpingforanstaltninger over for importen af rørfittings fra Kina, er det endelig sandsynligt, at store mængder af denne uudnyttede kapacitet ville blive omdirigeret til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(99)

Undersøgelsen viste, at importen fra Kina fortsatte med at trænge ind på EU-markedet til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode. I betragtning af de dumpede priser på importen af rørfittings til Unionen i NUP, den store uudnyttede kapacitet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft konkluderede Kommissionen, at betydelige mængder rørfittings fra Kina sandsynligvis ville trænge ind på EU-markedet til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(100)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at udløbet af antidumpingforanstaltningerne sandsynligvis ville føre til fortsat dumping.

(101)

Den samme vare blev i den nuværende undersøgelsesperiode fremstillet af 18 producenter i Unionen. De udgør »EU-erhvervsgrenen«, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(102)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget ved at lægge EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet sammen med importen fra Kina og andre tredjelande ved at anvende Eurostat-data på Taric-kodeniveau (Den Europæiske Unions integrerede toldtarif).

(103)

På dette grundlag udviklede EU-forbruget sig således:

Tabel 2

EU-forbrug

(104)

Da rørfittings hovedsagelig anvendes i den petrokemiske industri, bygge- og anlægssektoren, energiproduktion, skibsbygningsindustrien og industrianlæg til at forbinde rør, er efterspørgslen efter rørfittings derfor særlig forbundet med aktiviteten i energiinfrastruktursektoren, som igen drives af udviklingen i energipriserne.

(105)

Efter et opsving i olie- og gaspriserne i 2018 (74) steg EU-forbruget med ca. 14 % i 2018 i forhold til 2017. Denne stigning i forbruget blev efterfulgt af et fald på 8 % i 2019 (på grund af faldet i olie- og gaspriserne) og en lille stigning i NUP, hvilket ikke desto mindre resulterede i en stigning på 7 % i EU-forbruget i den betragtede periode.

(106)

Kommissionen fastlagde importmængden på grundlag af Eurostat-oplysninger.

Tabel 3

Importmængde og markedsandel (i ton) for importen fra Kina

(107)

I den betragtede periode faldt den samlede importmængde fra Kina fra 5 864 ton i 2017 til 5 192 ton i NUP. Den kinesiske markedsandel fulgte den samme tendens og faldt i den betragtede periode, fra 13 % i 2017 til 10 % i NUP.

(108)

Kommissionen fastsatte importprisen på grundlag af Eurostat-oplysninger. På det grundlag udviklede de gennemsnitlige importpriser fra det pågældende land sig således:

Tabel 4

Priser på importen fra Kina (EUR/ton)

(109)

I den betragtede periode steg den gennemsnitlige importpris med 46 % fra 1 265 EUR/ton i 2017 til 1 852 EUR/ton i NUP.

(110)

Som nævnt i betragtning 13 samarbejdede ingen af de kinesiske eksporterende producenter i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionen fastsatte derfor prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne de vejede gennemsnitlige salgspriser, som de stikprøveudtagne EU-producenter forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til et niveau ab fabrik, og de vejede gennemsnitlige importpriser fra det pågældende land, som fastsat på cif-basis (dvs. inkl. omkostninger, forsikring og fragt) på grundlag af Eurostat-oplysninger med passende justeringer for told og omkostninger efter importen. De kinesiske importpriser underbød uden hensyntagen til antidumpingtolden EU-erhvervsgrenens salgspriser med 16,4 %. Under hensyntagen til antidumpingtolden trængte importen fra Kina ind på EU-markedet til priser, der lå 28 % over EU-salgsprisernes niveau.

(111)

Mængden, markedsandelen og priserne på importen fra andre tredjelande udviklede sig som følger:

Tabel 5

Importmængde (ton) og markedsandel for importen fra andre tredjelande (ekskl. Kina)

(112)

Importen fra andre tredjelande udgjorde i alt 13 563 ton i NUP og steg med 29 % i forhold til 2017. Denne stigning fandt hovedsagelig sted mellem 2017 og 2018, mens importmængden derefter var forholdsvis stabil indtil udgangen af NUP. Stigningen i importen afspejles i markedsandelen for denne import, som steg fra 23 % i 2017 til 27 % i NUP. Den gennemsnitlige importpris steg støt i hele den betragtede periode og steg med 19 % i NUP i forhold til 2017. I gennemsnit var disse priser lavere end EU-erhvervsgrenens priser.

(113)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(114)

Med henblik på konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra de data, som ansøgeren havde indgivet, og de verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Disse oplysninger vedrørte samtlige EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra data i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Disse oplysninger vedrørte de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(115)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(116)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evnen til at rejse kapital.

(117)

Den samlede EU-produktion, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

EU-producenternes produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(118)

EU-produktionen steg med 7 % i den betragtede periode og fulgte i vid udstrækning udviklingen i energipriserne. Mere specifikt blev en forholdsvis kraftig stigning på 31 % i 2018 efterfulgt af et fald i både 2019 og NUP.

(119)

Produktionskapaciteten fulgte samme tendens som produktionen, dvs. en større stigning i 2018 efterfulgt af et fald i 2019 og NUP. Samlet set faldt produktionskapaciteten med 4 % i den betragtede periode.

(120)

Kapacitetsudnyttelsen, der fulgte samme tendens, forblev meget lav i den betragtede periode (27-32 %). Som i den tidligere udløbsundersøgelse (75) skyldes den lave kapacitetsudnyttelse til dels den metode, der anvendes til at beregne den samlede kapacitet, hvorved den indberettede kapacitet er en teoretisk maksimal kapacitet (3 skift/dag), som ikke nødvendigvis afspejler den faktiske kapacitet nøjagtigt.

(121)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

EU-producenternes salgsmængde og markedsandel

(122)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde af samme vare i den betragtede periode fulgte i store træk markedstendenserne og udviklingen i EU-forbruget og steg hovedsagelig i 2018 for derefter at falde næsten til 2017-niveauet i NUP (+ 3 % stigning).

(123)

EU-erhvervsgrenens markedsandel forblev stabil på 65 % i perioden 2017-2018 og faldt derefter til 62 % i NUP. Dette skal sammenlignes med EU-erhvervsgrenens markedsandel på 64 % i undersøgelsesperioden for den tidligere udløbsundersøgelse (76).

(124)

På trods af en stigning i salgsmængden på 3 % i den betragtede periode voksede EU-erhvervsgrenens salg ikke i samme takt som efterspørgslen, der steg med 7 %, og EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt således fra 65 % i 2017 til 62 % i NUP.

(125)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

EU-producenternes beskæftigelse og produktivitet

(126)

Både beskæftigelsen og produktiviteten steg i 2018 i forhold til 2017 og faldt derefter i NUP til et moderat niveau, som var over niveauet i 2017, (henholdsvis 1 % for beskæftigelsen og 6 % for produktiviteten).

(127)

Den dumpingmargen, der blev konstateret i den foreliggende sag, ligger et godt stykke over bagatelgrænsen. Virkningen af den faktiske dumpingmargens størrelse på EU-erhvervsgrenen er derfor væsentlig, ikke blot i betragtning af priserne på importen fra det pågældende land, men også i betragtning af importmængderne.

(128)

EU-erhvervsgrenen befandt sig desuden stadig i en genrejsningsproces efter virkningerne af tidligere skadevoldende dumping gennem import af rørfittings med oprindelse i Den Russiske Føderation, Republikken Korea og Malaysia.

(129)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen og enhedsomkostningerne udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Gennemsnitlige salgspriser i Unionen og enhedsomkostninger

(130)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen steg med 4 % i den betragtede periode og var på sit højeste niveau i 2019 (+ 9 % sammenlignet med 2017). Enhedsproduktionsomkostningerne faldt med 7 % fra 2017 til 2018 for derefter at stige, indtil de nåede samme niveau i NUP som i 2017.

(131)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(132)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg med 9 % i løbet af den betragtede periode.

(133)

Lagerbeholdningerne udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Lagerbeholdninger

(134)

De stikprøveudtagne EU-producenters slutlagre steg gradvist i perioden 2018-2019, mens de faldt til under 2017-niveauet (med 3 %) i NUP.

(135)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(136)

I forbindelse med undersøgelsen blev EU-erhvervsgrenens rentabilitet beregnet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen ved dette salg. De stikprøveudtagne producenters rentabilitet var negativ i den betragtede periode og gik fra – 22 % i 2017 til – 12 % i NUP. Den var på henholdsvis – 4 % og – 6 % i perioden 2018-2019 i tråd med en stigning i efterspørgslen kombineret med et fald i produktionsomkostningerne.

(137)

Nettolikviditeten er EU-erhvervsgrenens evne til at finansiere sine aktiviteter. Nettolikviditeten forblev negativ i hele den betragtede periode med undtagelse af 2018 på grund af gunstige markedsvilkår.

(138)

Investeringerne (hovedsagelig med fokus på opgraderinger af produktionsudstyret, øget kvalitet, produktivitet og fleksibilitet i produktionsprocessen) faldt gradvist i den betragtede periode og var 34 % lavere i NUP end i 2017. En sådan tendens er tegn på markedsusikkerhed som følge af covid-pandemien og faldende efterspørgsel som følge af lavere energipriser i 2019 og NUP.

(139)

Investeringsafkastet fra produktion og salg af samme vare fulgte en tendens, der lignede rentabilitetens, og steg kraftigt i 2018 og faldt derefter i 2019 og NUP.

(140)

På trods af forbedringer, navnlig i en årrække med et gunstigt markedsklima (f.eks. i 2018, dvs. før covid-19-udbruddet og efter stigningen i investeringerne i energiinfrastruktur takket være de stigende olie- og gaspriser), er EU-erhvervsgrenens situation fortsat usikker. Den kunne ikke til fulde drage fordel af stigningen i efterspørgslen i den betragtede periode, hvilket resulterede i et fald i markedsandelen fra 65 % til 62 %. EU-erhvervsgrenen havde fortsat omfattende tab i hele den betragtede periode. Tabene beløb sig til – 12 % i NUP. Likviditeten og investeringsafkastet har i det store og hele været negative i den betragtede periode.

(141)

Når dette er sagt, har en let stigning i produktiviteten i den betragtede periode og EU-erhvervsgrenens konsekvent stærke eksportresultater, hvor EU-producenternes eksport tegner sig for ca. 20 % af deres samlede salg, bidraget til EU-erhvervsgrenens fortsatte levedygtighed og viser, at EU-erhvervsgrenen fortsat bestræber sig på at trænge ind på nye markeder og forblive konkurrencedygtig på verdensplan.

(142)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(143)

Kommissionen vurderede derefter, om der er en årsagssammenhæng mellem importen fra det pågældende land og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Importmængderne fra Kina forblev betydelige i hele den betragtede periode, men faldt med 11 %. De kinesiske importpriser steg med 46 % i den betragtede periode. Under hensyntagen til de gældende foranstaltninger trængte denne import ind på EU-markedet til priser, der var 28 % højere end EU-erhvervsgrenens priser, og var derfor på et ikkeskadevoldende niveau.

(144)

I betragtning af ovenstående konkluderede Kommissionen, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, ikke kunne skyldes importen fra det pågældende land.

(145)

På denne baggrund vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der var sandsynlighed for fornyelse af skade, der oprindeligt var forårsaget af dumpingimporten fra Kina, hvis foranstaltningerne ophæves.

(146)

For at fastslå, om der er sandsynlighed for fornyelse af skade, der oprindeligt var forårsaget af dumpingimporten fra Kina, tog Kommissionen følgende forhold i betragtning: 1) uudnyttet kapacitet i det pågældende land og EU-markedets tiltrækningskraft og 2) indvirkningen af potentiel import og potentielle prisniveauer på denne import fra Kina på EU-erhvervsgrenens situation, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(147)

Som nævnt i betragtning 95 var den uudnyttede produktionskapacitet i Kina fire gange så stor som EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode. Uden den gældende antidumpingtold ville den kinesiske import underbyde EU-producenternes priser med 16,4 %. Da underbudsberegningerne var baseret på EU-erhvervsgrenens salgspriser, som påfører erhvervsgrenen tab, ville skadesmargenerne være meget højere. Hvis foranstaltningerne ophæves, er det derfor sandsynligt, at store mængder dumpingimport til skadevoldende priser vil trænge ind på EU-markedet.

(148)

De kinesiske eksporterende producenters fortsatte interesse i EU-markedet fremgår af de relativt stabile importmængder i den betragtede periode til trods for de gældende foranstaltninger. Det er desuden konstateret, at kinesiske eksportører omgår de gældende antidumpingforanstaltninger via fire forskellige tredjelande, nemlig Taiwan, Sri Lanka, Indonesien og Filippinerne. Denne gentagne omgåelsespraksis viser tydeligt de kinesiske eksporterende producenters interesse i at få adgang til EU-markedet uden begrænsninger og dermed EU-markedets tiltrækningskraft for den kinesiske eksport. Endelig har en række andre tredjelande, jf. betragtning 104, også indført antidumpingforanstaltninger over for importen af rørfittings fra Kina, hvilket gør det sandsynligt, at store mængder af rørfittings fra Kina vil blive omdirigeret til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(149)

Den sandsynlige stigning i dumpingimporten til skadevoldende priser ville føre til en yderligere forværring af EU-erhvervsgrenens situation. Pristrykket vil ikke give EU-erhvervsgrenen mulighed for at hæve sine priser til et rentabelt niveau og vil sandsynligvis føre til yderligere finansielle tab og en indskrænkning af produktionen eller endog lukning af EU-producenternes fabrikker. Desuden vil denne import fortsat vinde markedsandele på EU-markedet på EU-erhvervsgrenens bekostning, hvilket vil føre til en yderligere reduktion af EU-erhvervsgrenens allerede lave kapacitetsudnyttelse.

(150)

Kommissionen konkluderede derfor, at ophævelsen af foranstaltningerne sandsynligvis ville føre til fornyet skade for EU-erhvervsgrenen, som oprindeligt skyldtes dumpingimporten fra Kina, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(151)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger mod Kina ville være i strid med Unionens interesse som helhed. Unionens interesse blev fastsat på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(152)

Alle interesserede parter fik, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2, mulighed for at gøre deres synspunkter gældende.

(153)

På dette grundlag undersøgte Kommissionen, om der fandtes tvingende grunde til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger trods konklusionerne om sandsynligheden for fortsat dumping og sandsynligheden for fornyet skade.

(154)

Som konkluderet i betragtning 140 og 142 og som bekræftet af de negative tendenser i en lang række skadesindikatorer befandt EU-erhvervsgrenen sig fortsat i en meget sårbar situation i den nuværende undersøgelsesperiode. Desuden konkluderedes det i betragtning 148, at hvis antidumpingforanstaltningerne over for Kina fik lov at udløbe, ville der igen blive forvoldt skade.

(155)

Generelt set fandt Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen fortsat er levedygtig på trods af den skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen på EU-markedet. Ikke blot er EU-erhvervsgrenens eksportresultater konsekvent stærke, idet eksportsalget tegner sig for en betydelig del af salgsmængden, men produktivitetsniveauet er også steget i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen har dog stadig en meget lav kapacitetsudnyttelse og har fortsat en negativ rentabilitet.

(156)

Enhver yderligere forværring vil have en indvirkning på erhvervsgrenens overordnede situation med risiko for en indskrænkning af produktionen eller endog endelig lukning af produktionsanlæg i Unionen. Det kan derfor konkluderes, at en opretholdelse af foranstaltningerne over for Kina ville være i EU-erhvervsgrenens interesse.

(157)

To ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der tegnede sig for ca. 6 % af den samlede import af rørfittings fra Kina i NUP, gav sig til kende efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen. Begge importører gav udtryk for deres støtte til opretholdelsen af foranstaltningerne. Deres forretningsaktivitet i forbindelse med den pågældende vare har været rentabel i NUP. Det konkluderes derfor, at der ud fra importørernes synspunkt ikke er tvingende grunde til ikke at forlænge de gældende foranstaltninger.

(158)

Ingen brugere gav sig til kende hverken efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen eller i løbet af undersøgelsen. Der mindes om, at rørfittings kun er tilbehør, der anvendes til at forbinde rør, og omkostningerne hertil udgør derfor generelt kun en mindre del af de samlede projektomkostninger.

(159)

Derfor var der ingen tegn på, at opretholdelsen af foranstaltningerne ville have en negativ indvirkning på brugerne, som kunne opveje de positive virkninger af foranstaltningerne.

(160)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var nogen tvingende grunde til, at det ikke er i Unionens interesse at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger over for importen fra Kina.

(161)

Det følger af ovenstående overvejelser, at antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse rørfittings af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som gælder i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2015/1934, bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(162)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale en opretholdelse af de gældende foranstaltninger. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af disse oplysninger. Der blev ikke fremsat bemærkninger.

(163)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (77) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(164)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1 i forordning (EU) 2016/1036 —