(1)

I oktober 2009 indførte Rådet ved Rådets forordning (EF) nr. 925/2009 (2) en endelig antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium (»jumboruller«) med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina (»Kina«) på baggrund af en antidumpingundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«). Foranstaltningerne havde form af en værditold på mellem 6,4 % og 30,0 %.

(2)

I december 2015 opretholdt Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/2384 (3) de endelige foranstaltninger (»de gældende foranstaltninger«) over for importen fra Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2 (»den fornyede undersøgelse«).

(3)

I februar 2017 udvidede Kommissionen ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/271 (4) de gældende foranstaltninger til også at omfatte importen af visse let ændrede typer folie af aluminium fra Kina efter en antiomgåelsesundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 3 (»den tidligere antiomgåelsesundersøgelse«).

(4)

Kommissionen modtog en anmodning i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, om at undersøge den mulige omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der er indført på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Kina, ved import afsendt fra Thailand, uanset om varen er angivet med oprindelse i Thailand eller ej, og om at gøre denne import til genstand for registrering.

(5)

Anmodningen blev indgivet den 9. november 2020. Ansøgeren anmodede om anonymitet både i ansøgningsfasen og i løbet af undersøgelsen. Ansøgeren begrundede behørigt sin anmodning, der blev godkendt af Kommissionen, da denne vurderede, at der var tilstrækkeligt grundlag for fortrolig behandling af ansøgerens identitet.

(6)

Anmodningen indeholdt tilstrækkelige beviser for en ændring i handelsmønstret for den eksport fra Kina og Thailand til Unionen, der havde fundet sted efter indførelsen af foranstaltninger over for jumboruller. Denne ændring syntes at skyldes afsendelse af jumboruller via Thailand til Unionen efter at have undergået samleprocesser i Thailand. Anmodningen indeholdt også tilstrækkelige beviser for, at disse samleprocesser indebar en omgåelse, eftersom kinesiske dele udgjorde over 60 % af den samlede værdi af den samlede vare, og værditilvæksten som følge af samleprocessen udgjorde under 25 % af fremstillingsomkostningerne.

(7)

Ydermere indeholdt anmodningen tilstrækkelige beviser for, at den ovenfor beskrevne praksis undergravede de eksisterende antidumpingforanstaltningers afhjælpende virkninger for så vidt angår mængder og priser. Derudover var der tilstrækkelige beviser for, at priserne på jumboruller afsendt fra Thailand blev dumpet i forhold til den tidligere fastslåede normale værdi for jumboruller.

(8)

Den pågældende vare er folie af aluminium med en tykkelse på ikke under 0,008 mm og ikke over 0,018 mm, uden underlag, kun valset, i ruller af bredde ikke over 650 mm og af en vægt på over 10 kg, som på datoen for ikrafttrædelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2015/2384 blev tariferet under KN-kode ex 7607 11 19 (Taric-kode 7607111910), folie af aluminium af en tykkelse på ikke under 0,007 mm og mindre end 0,008 mm, uanset rullernes bredde, også udglødet, som på datoen for ikrafttrædelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2017/271 blev tariferet under KN-kode ex 7607 11 19 (Taric-kode 7607111930), folie af aluminium af en tykkelse på ikke under 0,008 mm og ikke over 0,018 mm og i ruller af en bredde på over 650 mm, også udglødet, som på datoen for ikrafttrædelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2017/271 blev tariferet under KN-kode ex 7607 11 19 (Taric-kode 7607111940), folie af aluminium med en tykkelse på over 0,018 mm og mindre end 0,021 mm, uanset rullernes bredde, også udglødet, som på datoen for ikrafttrædelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2017/271 blev tariferet under KN-kode ex 7607 11 19 (Taric-kode 7607111950), og/eller folie af aluminium med en tykkelse på ikke under 0,021 mm og ikke mere end 0,045 mm, som fremstår med mindst to lag, uanset rullernes bredde, også udglødet, som på datoen for ikrafttrædelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2017/271 blev tariferet under KN-kode ex 7607 11 90 (Taric-kode 7607119045 og 7607119080) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»den pågældende vare«). Det er denne vare, som de gældende foranstaltninger finder anvendelse på.

(9)

Den undersøgte vare er den samme som den, der er defineret i foregående betragtning, og som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 7607 11 19 (Taric-kode 7607111910, 7607111930, 7607111940, 7607111950) og ex 7607 11 90 (Taric-kode 7607119044, 7607119046, 7607119071, 7607119072), men afsendt fra Thailand, uanset om varen er angivet med oprindelse i Thailand eller ej (Taric-tillægskode C601) (»den undersøgte vare«).

(10)

Det fremgik af undersøgelsen, at de jumboruller, der blev eksporteret fra Kina til Unionen, og de jumboruller, der blev afsendt fra Thailand, uanset om de har oprindelse i Thailand eller ej, har de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og de samme anvendelsesformål og skal derfor betragtes som den samme vare i den i grundforordningens artikel 1, stk. 4 anvendte betydning.

(11)

Efter at have underrettet medlemsstaterne fastslog Kommissionen, at der forelå tilstrækkelige beviser til at indlede en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 3, og indledte en undersøgelse ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2162 (5) den 21. december 2020 (»indledningsforordningen«) og gjorde importen af jumboruller afsendt fra Thailand, uanset om varen er angivet med oprindelse i Thailand eller ej, til genstand for registrering i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5.

(12)

Efter indledningen af undersøgelsen fremførte Dingheng New Materials Co., Ltd, Thai Ding Li New Materials Co., Ltd og deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder (tilsammen »Dingsheng Group«), at indledningen af undersøgelsen var uberettiget (6).

(13)

Ifølge Dingsheng Group indeholdt den anmodning, der førte til indledningen af undersøgelsen, ikke de nødvendige umiddelbare beviser. Gruppen hævdede, at oplysningerne i anmodningen var forældede, da de var baseret på en periode indtil december 2019, mens undersøgelsen blev indledt i december 2020. Dingsheng Group fremførte, at dette er i modstrid med grundforordningens artikel 6, stk. 1, hvori det anføres, at undersøgelsesperioden »normalt skal omfatte en periode på mindst seks måneder umiddelbart forud for indledningen af proceduren.«

(14)

Dingsheng Group hævdede derudover, at de eksportstatistikker, der blev anført i anmodningen, var unøjagtige og upålidelige. Disse statistikker var baseret på KN-koder og HS-koder (7), der omfatter en række andre varer end dem, der er relevante for undersøgelsen, og derfor ikke kan betragtes som tilstrækkelige beviser.

(15)

Kommissionen var uenig. Hvad angår den referenceperiode, der er anvendt i anmodningen, vedrører grundforordningens artikel 6, stk. 1, den undersøgelsesperiode, der skal anvendes i løbet af undersøgelsen, og ikke den periode, hvorpå anmodningen er baseret. Dingsheng Group har ikke fremført, at anvendelsen af nyere data ville have ført til en anden konklusion med hensyn til den påståede omgåelsespraksis. Med hensyn til de toldstatistikker, som anmodningen var baseret på, fremlagde ansøgeren de statistikker, som vedkommende med rimelighed kunne forventes at være i besiddelse af som fastsat ved grundforordningens artikel 5, stk. 2. Kommissionen krydstjekkede i forbindelse med analysen af anmodningen de oplysninger, som ansøgeren havde fremlagt, med statistikker på 10-cifret Taric-niveau og medtog data indtil september 2020. Denne analyse bekræftede påstandene i anmodningen.

(16)

Efter fremlæggelsen af oplysninger gentog Dingsheng Group sin påstand om, at anmodningen var baseret på forældede oplysninger, og at Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 6, stk. 1, sammenholdt med artikel 13, stk. 3, pålægges at udføre en undersøgelse af anmodningens nøjagtighed, herunder om oplysningerne deri er ajourførte. Ifølge Dingsheng Group burde Kommissionen have anmodet ansøgeren om at ajourføre tallene i anmodningen med nyere oplysninger. Ellers kan »ansøgere, der anmoder om indledning af en antiomgåelsesundersøgelse frit basere anmodningen på den periode, der passer dem bedst, uden nogen begrænsning«.

(17)

Derudover hævdede Dingsheng Group, at selv om Kommissionen krydstjekkede de oplysninger, som ansøgeren havde fremlagt, med nyere data på Taric-niveau, er der intet spor i sagsakterne af et sådant krydstjek, og et sådant tjek er heller ikke nævnt i indledningsforordningen, der kun henviser til de beviser, der fremlægges i anmodningen. Ifølge Dingsheng Group er den omstændighed, at anvendelsen af nyere data ville have ført til den samme konklusion irrelevant for beslutningen om, hvorvidt anmodningen opfyldte det bevisniveau, der kræves i henhold til loven for at indlede proceduren.

(18)

Som forklaret i betragtning 15 er henvisningen til grundforordningens artikel 6, stk. 1, irrelevant for de oplysninger, der er anvendt i forbindelse med anmodningen, da førnævnte artikel omhandler den periode, der anvendes i forbindelse med undersøgelsen og ikke i anmodningen. Ydermere kræves det i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 3, at indledningen af undersøgelsen er baseret på »tilstrækkelige beviser«, hvilket overlader en vis skønsmæssig margen til Kommissionen. Under alle omstændigheder var denne betingelse, som forklaret ovenfor i betragtning 6 og 7, opfyldt. I henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 2, pålægges ansøgeren at basere sin anmodning på de statistikker, som vedkommende med rimelighed kan forventes at være i besiddelse af. Dette giver ikke ansøgerne mulighed for frit at vælge den mest hensigtsmæssige periode, som det blev antydet af Dingsheng Group. Det krydstjek af lidt nyere og mere specifikke oplysninger, som Kommissionen gennemførte før indledningen, viste ingen indikationer på, at oplysningerne, der blev anvendt i anmodningen, var forældede, snarere tværtimod, eftersom nyere data ville have vist lignende tendenser og ville have ført til de samme konklusioner. Kommissionen afviste derfor disse påstande.

(19)

Dingsheng Group hævdede også, at de tilgængelige beviser ikke var tilstrækkelige til at påvise, at der er tale om en omgåelse. Grundet den påståede upålidelighed af de statistikker, der er nævnt i betragtning 14, hævdede Dingsheng Group, at disse statistikker ikke kan udgøre bevis for ændringen i handelsmønstret, som krævet i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 1. Derudover blev det fremført, at kravet om skade, både hvad angår mængder og priser, der undergraver de afhjælpende virkninger af de oprindelige antidumpingforanstaltninger, ikke var opfyldt, da den tilgrundliggende analyse var baseret på ovennævnte angiveligt upålidelige oplysninger og derfor ikke var fyldestgørende. Derudover var beregningerne i anmodningen kun baseret på én af de to relevante KN-koder. Endelig var den skadesmargen, der blev beregnet i anmodningen, ifølge Dingsheng Group, ubetydelig og dermed ikke overbevisende bevis på undergravning af virkningerne af de gældende foranstaltninger. De yderligere beviser, som ansøgeren fremlagde i anmodningen, såsom citater fra EU-producenter, udgjorde angiveligt et ugyldigt grundlag for skadesberegningerne i anmodningen.

(20)

Kommissionen var uenig. Hvad angår den påståede upålidelighed af de data, der blev anvendt til analysen, baserede ansøgeren sin analyse på de data, som vedkommende med rimelighed kunne forventes at være i besiddelse af, som fastsat i betragtning 15, og de fremlagte beviser blev anset for at være tilstrækkelige til at indlede undersøgelsen. Den kendsgerning, at beregningerne kun var baseret på én af KN-koderne (7607 11 19), undergravede ikke anmodningens nøjagtighed. Som ansøgeren påpegede i sit modargument til Dingsheng Groups indlæg fandt Retten, at »det ikke i henhold til grundforordningen kræves, at klagen bør indeholde oplysninger om alle varetyper i tilfælde, som i den foreliggende sag, hvor den pågældende vare omfatter flere varetyper« (8). Dingsheng Group anfægtede ikke, at denne specifikke KN-kode omfattede de mest repræsentative varetyper. Faktisk viste importoplysninger fra Comext på 10-cifret Taric-niveau, at der i undersøgelsesperioden slet ikke blev importeret varer, der henhører under den anden KN-kode (7607 11 90). Derfor ville det ikke have ændret resultatet af analysen i anmodningen at medtage denne KN-kode.

(21)

Hvad angår skadesmargenens niveau, blev den margen på 3,2 %, som ansøgeren konstaterede, anset for tilstrækkelig til ved indledningen at konkludere, at de afhjælpende virkninger af tolden undergraves for så vidt angår priserne på samme vare Som ansøgeren anførte i sine bemærkninger til Dingsheng Groups indlæg, er den undersøgte vare meget prisfølsom, og konkurrencen er i vid udstrækning baseret på prisen. I denne kontekst kan en skadesmargen på 3,2 % anses for at undergrave toldens afhjælpende virkninger for så vidt angår priser, særlig i en situation, hvor importmængderne steg betydeligt.

(22)

Hvad angår de data, der blev anvendt til underbudsberegningerne, baserede ansøgeren sine beregninger på de oplysninger, som vedkommende med rimelighed kunne forventes at være i besiddelse af, hvilket i dette tilfælde var flere citater fra leverandører sammenholdt med priser fra London Metal Exchange (LME). Dingsheng Group fremlagde ikke i sit indlæg en mere rimelig metode til at foretage beregningerne, som ansøgeren kunne have haft adgang til. Kommissionen fandt derfor, at den anvendte metode var tilstrækkelig pålidelig til at foretage de nødvendige beregninger i anmodningen.

(23)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Dingsheng Group, at Kommissionen ved at anføre, at »Dingsheng Group ikke fremlagde en mere rimelig metode til at foretage beregningerne« forsøgte at vende bevisbyrden over på de interesserede parter. I stedet for at undersøge nøjagtigheden og tilstrækkeligheden af de af ansøgeren fremlagte oplysninger tog Kommissionen »tilsyneladende oplysningerne i anmodningen for pålydende uden yderligere undersøgelse«.

(24)

Kommissionen afviste disse påstande. Som med alle anmodninger om indledning af en undersøgelse undersøgte Kommissionen nøje alle oplysninger og andre beviser, som var fremlagt af ansøgeren, og fandt at de anvendte oplysninger var rimelige og tilstrækkeligt nøjagtige til at berettige indledningen af undersøgelsen. Desuden gjorde Kommissionen indsigelse mod Dingsheng Groups konklusion om, at den havde forsøgt at vende bevisbyrden. Kommissionen havde blot noteret, at Dingsheng Group ikke havde fremlagt en alternativ metode til at underbygge sin påstand om, at den metode, som ansøgeren havde anvendt, var upålidelig.

(25)

Dingsheng Group fremførte også, at den normale værdi var beregnet på grundlag af den normale værdi i den fornyede undersøgelse, og at der dermed ikke blev taget hensyn til den udvidede varedækning i den tidligere antiomgåelsesundersøgelse. Derudover anførte Dingsheng Group, at den eksportpris, som ansøgeren anvendte i anmodningen, var baseret på Eurostat-statistikker for en KN-kode, der ikke vedrørte jumboruller, men snarere små ruller (9). Dingsheng Group hævdede derfor, at dumpingmargenen i anmodningen var upålidelig, da den var baseret på ukorrekte tal.

(26)

Kommissionen var uenig. Med henblik på at fastslå forekomsten af dumping kræves der i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 1, en sammenligning med den normale værdi, der tidligere er fastsat for samme vare. I overensstemmelse med denne bestemmelse anvendte ansøgeren den normale værdi, som fastsat i den fornyede undersøgelse. Desuden ville medtagelsen af de normale værdier fra den tidligere antiomgåelsesundersøgelse også kun have øget dumpingmargenen, da disse normale værdier var højere end dem, der blev anvendt i den fornyede undersøgelse. Af denne årsag betragtede Kommissionen derfor anvendelsen af den normale værdi som fastsat i den fornyede undersøgelse som et konservativt skøn til beregning af dumpingmargenen.

(27)

Efter fremlæggelsen af oplysninger gentog Dingsheng Group sin påstand om, at den udvidede varedækning burde have været taget i betragtning ved beregningen af den normale værdi i anmodningen, da alle tidligere fastsatte normale værdier, ikke kun værdierne i den seneste fornyede undersøgelse, i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 1, skal tages i betragtning. Grundforordningens artikel 13, stk. 1, henviser imidlertid til »de tidligere fastslåede normale værdier for samme eller lignende varer«. Der er intet krav om, at alle normale værdier fra alle tidligere undersøgelser skal tages i betragtning. Der forelå under alle omstændigheder, som anført i betragtning 26, tilstrækkelige beviser baseret på de normale værdier alene fra den fornyede undersøgelse, der repræsenterer størstedelen af importen (se betragtning 20), til at berettige indledningen af undersøgelsen. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(28)

Dingsheng Groups påstand om anvendelse af Eurostats statistikker for små ruller til beregning af eksportprisen på jumboruller var faktuelt ukorrekt. Ganske vist henviste ansøgeren ved en fejl til KN-koden for små ruller i bilag 10 til anmodningen, men en nærmere undersøgelse af udtrækket fra Eurostat, der var en del af anmodningens bilag 3, viste at eksportprisen var korrekt baseret på udtrækket for KN-kode 7607 11 19, der er jumboruller. Som angivet i betragtning 20 omfatter denne kode de mest repræsentative varetyper.

(29)

På baggrund af begrundelserne i betragtning 12-28 afviste Kommissionen Dingsheng Groups argumenter og fandt, at anmodningen indeholdt tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(30)

Undersøgelsesperioden omfattede perioden fra 1. januar 2016 til 30. juni 2020 (»undersøgelsesperioden«). Der blev indhentet data for undersøgelsesperioden med henblik på bl.a. at undersøge den påståede ændring i handelsmønstret efter indførelsen af foranstaltningerne over for den pågældende vare samt udvidelsen af foranstaltningerne til at omfatte den let ændrede vare ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/271 og forekomsten af en praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke forelå nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden. For perioden 1. juli 2019 til 30. juni 2020 (»rapporteringsperioden« eller »RP«) blev der indhentet mere detaljerede data med henblik på at undersøge, om importen undergravede de gældende foranstaltningers afhjælpende virkninger for så vidt angår priser og/eller mængder og forekomsten af dumping.

(31)

Kommissionen underrettede officielt myndighederne i Kina og Thailand, de eksporterende producenter i disse lande og de EU-importører, som den vidste, var berørt af sagen, samt EU-erhvervsgrenen om indledningen af undersøgelsen. Der blev sendt spørgeskemaer/fritagelsesformularer til de producenter/eksportører i Thailand og Kina og de EU-importører, som Kommissionen havde kendskab til, eller som gav sig til kende inden for de frister, der er fastsat i artikel 3 i indledningsforordningen.

(32)

De interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt inden for den frist, der er fastsat i indledningsforordningen. Alle parter blev underrettet om, at manglende fremlæggelse af alle relevante oplysninger eller indgivelse af ufuldstændige, urigtige eller vildledende oplysninger kan medføre anvendelse af grundforordningens artikel 18 og afgørelser baseret på de foreliggende faktiske oplysninger.

(33)

En gruppe af virksomheder fra Thailand, fem ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importører, én ikke forretningsmæssigt forbundet importør uden for Unionen og European Aluminium Foil Association gav sig til kende. Ingen ikke forretningsmæssigt forbundne kinesiske producenter gav sig til kende i forbindelse med undersøgelsen.

(34)

Følgende virksomheder, der er en del af den kinesiskejede Dingsheng Group, indgav en udfyldt fritagelsesformular:

(35)

De følgende ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importører, som indgår i SPHERE-gruppen, indgav fuldstændige besvarelser af spørgeskemaerne:

(36)

I lyset af udbruddet af covid-19 og de nedlukningsforanstaltninger, der er indført af flere medlemsstater og af flere tredjelande, kunne Kommissionen ikke aflægge kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos de samarbejdsvillige retlige enheder. Kommissionen vurderede de oplysninger, som parterne havde indgivet, såsom besvarelser af spørgeskemaer og svar på mangelskrivelser, i overensstemmelse med meddelelsen af 16. marts 2020 om konsekvenserne af udbruddet af covid-19 for antidumping- og antisubsidieundersøgelser (10). Et krydstjek af oplysningerne uden kontrolbesøg blev ikke anset for nødvendigt i lyset af de spørgsmål, der er beskrevet i betragtning 75 herunder.

(37)

To ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importører, Cofresco Poland sp. z o.o. Manufacturing Sp. k. og Cuki Cofresco Srl. indgav en yderst mangelfuld besvarelse af spørgeskemaet inden for den fastsatte frist. Ingen af virksomhederne besvarede yderligere spørgsmål eller mangelskrivelser rettet til dem. Efter at begge virksomheder var blevet orienteret om, at man i henhold til grundforordningens artikel 18 ville se bort fra deres ufuldstændige indlæg, indgav virksomhederne imidlertid fuldstændige spørgeskemabesvarelser og besvarede opfølgende spørgsmål. Da disse svar imidlertid først blev modtaget flere måneder efter de oprindelige frister og ikke kunne indgå i en fuldstændig mangelprocedure eller et krydstjek uden kontrolbesøg, blev de afgivne oplysninger kun taget i betragtning i undersøgelsen i det omfang de blev anset for fuldstændige og pålidelige.

(38)

En ikke forretningsmæssigt forbundet importør fra Schweiz, Transparent Paper Ltd. (»TPL«), gav sig også til kende som interesseret part og indsendte indlæg. Ansøgeren hævdede imidlertid, at en ikke forretningsmæssigt forbundet importør uden for Unionen ikke burde registreres som interesseret part og at der bør ses bort fra alle bemærkninger fremsat af TPL af to årsager. For det første fordi TPL hævdede, at de ikke importerede den pågældende vare eller den undersøgte vare, men snarere omformningsfolie af aluminium. For det andet fordi det ifølge ansøgeren er usandsynligt, at TPL ikke importerede den pågældende vare eller den undersøgte vare, da der forekommer en betydelig overlapning mellem de varer, der importeres af TPL, og den undersøgte vare. Derfor burde TPL ifølge ansøgeren have indberettet sine køb.

(39)

Kommissionen var uenig. TPL har en berettiget interesse i sagens udfald. I forbindelse med den tidligere antiomgåelsesundersøgelse blev det konstateret, at der ofte først kan skelnes mellem omformningsfolie af aluminium (den vare, der importeres af TPL) og jumboruller (den undersøgte vare) ved at se på det særlige anvendelsesformål, f.eks. til husholdningsbrug eller andre formål (såsom omformning). Derfor er enhver fritagelse fra den endelige antidumpingtold på jumboruller underlagt de betingelser, der er fastsat i de relevante EU-toldbestemmelser om proceduren for særligt anvendelsesformål, navnlig EU-toldkodeksens artikel 254 (11). Udvidelsen af den gældende antidumpingtold på importen af jumboruller fra Kina til også at omfatte importen af jumboruller afsendt fra Thailand udvider også anvendelsen af denne procedure for særligt anvendelsesformål (12). Enhver importør af omformningsfolie fra Thailand, herunder TPL, der færdiggør deres varer i Unionen, skal nu anvende denne procedure for særligt anvendelsesformål eller betale den udvidede antidumpingtold.

(40)

Som importør af en anden vare end den undersøgte vare var TPL ikke forpligtet til at fremlægge de oplysninger, som ansøgeren henviste til i sine bemærkninger, såsom sine køb af omformningsfolie. Kommissionen havde heller ikke anmodet TPL om disse oplysninger. TPL havde imidlertid ret til at indsende sit indlæg i sin egenskab af interesseret part.

(41)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 1, bør følgende elementer analyseres successivt for at vurdere en eventuel omgåelse:

(42)

Da beviser fra ansøgerne i den nuværende undersøgelse pegede på samleprocesser i Thailand, undersøgte Kommissionen mere specifikt, om betingelserne i grundforordningens artikel 13, stk. 2, var opfyldt, og navnlig:

(43)

Gruppen af samarbejdsvillige virksomheder i Thailand, Dingsheng Group, tegnede sig for mere end 95 % af den samlede eksport til Unionen i rapporteringsperioden. Samarbejdsviljen blev derfor anset for at være høj. Ingen af de eksporterende producenter i Kina samarbejdede, bortset fra de virksomheder i Kina, der var en del af Dingsheng Group. Konklusionerne vedrørende importen af jumboruller fra Kina til Unionen og eksporten fra Kina til Thailand blev derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. Dermed blev de oplysninger, der var indsendt af gruppen af samarbejdsvillige virksomheder suppleret med data fra databaser såsom databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, der indeholder oplysninger på virksomhedsspecifikt plan, Global Trade Atlas (13), Eurostat og andre offentligt tilgængelige oplysninger.

(44)

Tabel 1 viser udviklingen i importen fra Kina og Thailand i undersøgelsesperioden (14).

Tabel 1

Import af jumboruller i undersøgelsesperioden (ton)

Kilde: Eurostat.

(45)

Mellem 2016 og slutningen af rapporteringsperioden skete der en stor stigning i importen fra Thailand, der steg fra kun 18 ton til 5 801 ton. Samtidig steg Thailands andel af den samlede import fra 0,03 % til 8,53 %. Importen fra Kina steg også, men i et meget lavere tempo, fra 8 948 ton til 26 466 ton. Den kinesiske andel af den samlede import steg også fra 16 % til 39 %.

(46)

En nærmere undersøgelse af databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, viser imidlertid, at størstedelen af denne import blev foretaget af kinesiske eksporterende producenter, der var fritaget for foranstaltningerne i den tidligere antiomgåelsesundersøgelse. På tidspunktet for den tidligere antiomgåelsesundersøgelse blev det fastslået, at disse eksporterende producenter ikke eksporterede husholdningsfolie af aluminium, men snarere omformningsfolie, hvilket ikke er den undersøgte vare (15).

(47)

Når tallene undersøges uden importen fra disse fire virksomheder, ses et betydeligt fald i importmængderne til kun 307 ton i rapporteringsperioden. Dette bekræftes også af besvarelserne fra en af de samarbejdsvillige ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importører, der fremlagde oplysninger, som viste, at de før 2017 købte deres jumboruller fra Kina. Fra 2019 og fremefter blev der imidlertid ikke længere købt jumboruller fra Kina, men fra Thailand. De andre ikke forretningsmæssigt forbundne importører begyndte at importere fra Thailand i 2019 og 2020.

(48)

Tabel 2 viser udviklingen i eksporten af råmaterialer, der er nødvendige for fremstillingen af jumboruller, fra Kina til Thailand i undersøgelsesperioden.

Tabel 2

Eksport af råmaterialer fra Kina til Thailand i undersøgelsesperioden  (16) (ton)

Kilde: Global Trade Atlas.

(49)

Den vigtigste råvare til fremstillingen af husholdningsfolie af aluminium er primæraluminium. Denne rå aluminium forarbejdes derefter for at fremstille folieruller, der derefter forarbejdes til jumboruller. De beviser, som Kommissionen har modtaget fra anmodningen og fra den samarbejdsvillige thailandske eksporterende producent viser, at de jumboruller, der eksporteres til Unionen fra Thailand, er fremstillet af folieruller.

(50)

Tabel 2 viser, at der siden 2016 har været en fortsat stigning i eksporten af folieruller fra Kina til Thailand. I denne forbindelse bemærkede Kommissionen, at folierullerne muligvis ikke kun blev anvendt til fremstilling af jumboruller i Thailand, men f.eks. også til fremstilling af små ruller. Derudover anvendes folieruller som råmateriale i en række andre industrier, som f.eks. emballageindustrien eller til isolationsformål. Derfor er det kun en del af disse importerede folieruller, der faktisk anvendes i fremstillingen af jumboruller.

(51)

Ikke desto mindre tydede den betydelige stigning i importen af folieruller fra Kina til Thailand på en stigende efterspørgsel efter sådanne råmaterialer i Thailand. Dette kan i det mindste delvis forklares ved den øgede fremstilling og eksport af jumboruller i og fra Thailand. Dette bekræftes også af oplysningerne fra de samarbejdsvillige thailandske virksomheder.

(52)

Den samarbejdsvillige Dingsheng Group tegnede sig for næsten hele (mere end 95 %) importen af den undersøgte vare fra Thailand i rapporteringsperioden. De thailandske enheder består af en eksporterende producent (Dingheng) og en forhandler (Thai Dingli), der hævdede kun at sælge varer til Unionen, der er fremstillet af Dingheng. Dingheng er en kinesisk ejet virksomhed, der etablerede produktionsanlæg i Thailand i 2018 og solgte sine første varer til Unionen i første halvdel af 2019. I sin besvarelse af spørgeskemaet anførte virksomheden, at den købte alle råmaterialer (folieruller) fra Kina.

(53)

Stigningen i eksporten af jumboruller fra Thailand til Unionen, det parallelle fald i jumboruller eksporteret fra Kina til Unionen og stigningen i eksporten af folieruller fra Kina til Thailand i samme periode udgør en ændring i handelsmønstret mellem Kina, Thailand og Unionen i den i grundforordningens artikel 13, stk. 1, anvendte betydning. Dette gælder især for de samarbejdsvillige thailandske virksomheder, der først begyndte at importere råmaterialer fra Kina og fremstille og eksportere jumboruller til Unionen efter udvidelsen af foranstaltningerne som følge af den tidligere antiomgåelsesundersøgelse.

(54)

Ifølge grundforordningens artikel 13, stk. 1, skal ændringen i handelsmønstret skyldes en praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkeligt gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden. Denne praksis, forarbejdning eller bearbejdning omfatter afsendelse af den vare, der er omfattet af de gældende foranstaltninger, via tredjelande og samling af dele/færdiggørelsesprocesser i et tredjeland, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 2.

(55)

Dingheng fremstiller jumboruller af folieruller. Fremstillingsprocessen består, ifølge virksomhedens anmodning om fritagelse, af aktiviteter såsom yderligere valsning, beskæring, udglødning og pakning. Kommissionen anså disse aktiviteter for at være relativt begrænsede.

(56)

Dingsheng Group hævdede, at de førnævnte aktiviteter ikke er begrænsede, eftersom folieruller undergår forskellige processer, der kræver forskellige og specifikke maskiner, og fremførte, at deres påstand blev yderligere underbygget af den kendsgerning, at de varer, der fremstilles af Dingheng, kan klassificeres under en anden toldposition end inputmaterialet.

(57)

Kommissionen anerkendte, at inputmaterialet gennemgår flere processer før det sælges som den undersøgte vare af Dingheng. Disse kan imidlertid ikke betragtes som væsentlige aktiviteter, navnlig ikke i sammenligning med den fremstillingsproces, der finder sted før inputmaterialet ankommer til Dinghengs produktionsanlæg. Fremstillingsprocessen for folieruller af aluminium omfatter smeltning af aluminiumsblokke, støbning, savning, høvling, opvarmning, forskellige faser af varm- og koldvalsning og udglødning. De efterfølgende skridt til at omdanne folierullerne til jumboruller er derfor forholdsvis begrænsede i sammenligning og, som det fremgår af betragtning 82, af forholdsvis begrænset værditilvækst, hvilket er den relevante betingelse i denne henseende. Derudover kan ændringen i toldposition ikke betragtes som bevis for virkningen af de udførte aktiviteter, som inputmaterialet undergår. I grundforordningens artikel 13, stk. 1, litra a), defineres omgåelse udtrykkeligt som en »let ændring af den pågældende vare med henblik på at kunne henføre varen under toldkoder, som normalt ikke er omfattet af foranstaltningerne«. Dingsheng Groups påstande blev derfor afvist.

(58)

Som anført i betragtning 34 er Dingheng et datterselskab af en kinesisk virksomhed, og indgår som sådan i den kinesiskejede Dingsheng Group. Denne gruppe består bl.a. af virksomheder, der fremstiller husholdningsfolie af aluminium og beslægtede varer, leverer råmaterialer til denne produktion og/eller handler med sådanne råvarer eller færdigvarer. I tidligere undersøgelser vedrørende jumboruller blev det konstateret, at visse kinesiske enheder inden for Dingsheng Group eksporterede jumboruller til dumpingpriser (17) og omgik den told, der blev indført ved de oprindelige og de fornyede undersøgelser, ved at foretage små ændringer af varen (18). Ifølge databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, blev der ikke foretaget nogen import fra den relevante kinesiske eksporterende producent i Dingsheng Group siden den tidligere antiomgåelsesundersøgelse, hvilket falder sammen med det tidspunkt, hvor Dingheng begyndte at eksportere til Unionen fra Thailand. Oplysningerne fra de kinesiske enheder i Dingsheng Group bekræftede, at disse virksomheder ikke eksporterede til Unionen i denne periode.

(59)

Dingheng forklarede, at begrundelsen for at påbegynde fremstillingen af jumboruller i Thailand var at etablere Dingsheng Groups tilstedeværelse i udlandet i tråd med dens »mission om globalisering og tværnationale handlingsplan«. Den offentlige notering af Dinghengs moderselskab på fondsbørsen i 2018 gav de nødvendige finansielle midler til at muliggøre gruppens udvidelse til Thailand. Derudover ville etableringen af et produktionsanlæg i Thailand gøre det muligt for gruppen at afdække metalrisici på de internationale markeder og gøre det muligt at indkøbe aluminiumsråmaterialer til LME-pris i stedet for markedsprisen i Shanghai og udvide sine aktiviteter på andre, mere rentable markeder end Kina. Dingheng forklarede også, at selv om de i undersøgelsesperioden fremstillede jumboruller af folieruller af aluminium, var hensigten ifølge Dinghengs investeringsplan at etablere en støbelinje med henblik på fremstilling på grundlag af aluminiumsblokke. Når først støbelinjen var i drift, ville Dingheng indkøbe aluminiumsblokke fra hele verden og mindske procentdelen af kinesiske råvarer betydeligt for derved at afbøde risikoen for volatilitet i råmaterialer.

(60)

Kommissionen bemærkede, at situationen i rapporteringsperioden ikke afspejlede virksomhedens hensigter som anført i dens investeringsplan. I praksis købte Dingheng i rapporteringsperioden alle sine råmaterialer fra Kina og fremstillede alle jumboruller af importerede folieruller af aluminium. Desuden supplerede Dingheng sin egen produktion af jumboruller med jumboruller, der blev købt fra Dinghengs forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Kina, da dens egen produktion ikke var tilstrækkelig til at dække kundernes efterspørgsel i rapporteringsperioden. Selv om Dingheng fremlagde beviser for, at den planlagte støbelinje var under opførelse, blev denne hverken færdiggjort eller anvendt i rapporteringsperioden.

(61)

Derudover er virksomhedens investeringsplan faktisk en gennemførlighedsundersøgelsesrapport, der analyserede, hvorvidt det ville være økonomisk muligt at tilføje produktionskapacitet til Dinghengs produktionsanlæg ved bl.a. at tilføje en støbelinje. Denne rapport stammer fra august 2019, hvilket er efter at Dingheng allerede havde påbegyndt produktionen af jumboruller af importerede folieruller af aluminium. Derudover nævner rapporten også import af råmaterialer (aluminiumsblokke) fra Kina i fremtiden, hvilket modsiger virksomhedens argument om at etablere produktion uden for Kina med henblik på at indkøbe råmaterialer til en lavere pris. Selv om virksomheden i praksis eventuelt begynder at indkøbe sine råvarer uden for Kina, kunne Kommissionen ikke drage konklusioner om en ukendt fremtidig situation på grundlag af de foreliggende oplysninger i rapporteringsperioden.

(62)

Desuden kunne virksomheden ikke fremlægge beviser for en tilstrækkeligt gyldig grund eller økonomisk begrundelse for at eksportere jumboruller fra Thailand til Unionen ud over de førnævnte planer eller hensigter for fremtidige investeringer eller produktion. Gennemførlighedsrapporten, der blev fremlagt som en investeringsplan, blev udarbejdet efter etableringen af produktionsanlægget i Thailand og kan derfor ikke fremlægges som bevis for en økonomisk begrundelse for at eksportere jumboruller fra Thailand til Unionen i rapporteringsperioden. Derudover afslørede en internetsøgning, at omgåelsen af antidumpingtold blev brugt af Dingheng som et argument for at tiltrække kunder med et websted, hvor det blev anført, at: »Vi kan levere alufolie fra vores fabrikker i Thailand eller Italien for at undgå antidumpingtold« (19).

(63)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremlagde Dingsheng Group en rapport fra 2018 (»2018-rapporten«) og hævdede, at denne var den første version af gennemførlighedsundersøgelsesrapporten fra 2019 (»2019-rapporten«). Dingsheng Group understregede også, at selv om den blev kaldt en gennemførlighedsundersøgelsesrapport og ikke en investeringsplan, var den analyseret af bestyrelsen for Dingshengs hovedaktionær i forbindelse med godkendelsen af investeringen i Thailand.

(64)

Kommissionen gennemgik 2018-rapporten og konstaterede, at selv om den minder meget om 2019-rapporten, er omfanget af planlagte aktiviteter heri langt mere begrænset. Hvor 2018-rapporten kun nævner et valseværk og anfører det forventede udstyr omfattende maskiner, der kun er beregnet til valsning, vikling, beskæring og udglødning, nævner 2019-rapporten derimod et valseværk og en støbelinje. Støbelinjen er af afgørende betydning, da etableringen heraf, ifølge virksomhedens tidligere indsendte oplysninger, ville gøre det unødvendigt at indkøbe folieruller fra Kina, fordi det ville være muligt at producere folieruller i Thailand ved at anvende råmaterialer (aluminiumsblokke) fra hele verden (jf. betragtning 59).

(65)

Som forklaret i betragtning 61 blev 2019-rapporten udarbejdet efter etableringen af Dinghengs produktionsanlæg. Dingsheng Group hævdede imidlertid, at 2019-rapporten »blot var en integration og revision af den første plan, der blev udarbejdet i 2018, og som ikke kunne gennemføres af Dingsheng Group«. Derudover hævdede Dingsheng Group, at det i 2019-rapporten blev foreslået at nedjustere det oprindelige projekt med en anslået produktionskapacitet på [40 000-60 000] ton pr. år i stedet for [50 000-70 000] ton pr. år. Kommissionen fandt imidlertid, at denne påstand var faktuelt ukorrekt i betragtning af, at det i 2019-rapporten flere steder udtrykkeligt anføres, at formålet med rapporten er at muliggøre en yderligere produktionskapacitet på [40 000-60 000] ton for at nå op på et årligt resultat på [90 000-130 000] ton. Rapportens titel lyder faktisk »Projekt om tilføjelse af produktionskapacitet af folie af aluminium på [40 000-60 000] ton«.

(66)

Dingsheng Group har ikke fremlagt oplysninger, der beviser, at der på tidspunktet for 2018-rapporten og investeringsbeslutningen forelå en hensigt om, at etableringen af et produktionsanlæg i Thailand ikke ville kræve import af folieruller af aluminium fra Kina. Tværtimod tyder de fremlagte oplysninger på en hensigt om at etablere et anlæg til fremstilling af jumboruller af importerede folieruller ved kun at udføre relativt små aktiviteter. Situationen i rapporteringsperioden afspejlede faktisk produktionsanlægget som planlagt i 2018-rapporten. Det eneste dokument, der anfører muligheden for at etablere en støbelinje, er fra 2019, hvilket er efter etableringen af Dinghengs produktionsanlæg.

(67)

Dingsheng Group hævdede også, at den kendsgerning at 2019-rapporten nævner import af råmaterialer (aluminiumsblokke) fra Kina (jf. betragtning 61) ikke kan betragtes som manglende økonomisk begrundelse for etableringen af aktiviteter i Thailand. I denne forbindelse henviste Dingsheng Group til de oplysninger, som Kommissionen modtog i et svar på en mangelskrivelse, hvor Dingsheng Group hævdede, at det ville være »økonomisk ulogisk« at importere råmaterialer fra Kina, da der opkræves en eksportafgift på 30 % på aluminiumsblokke fra Kina. Dingsheng Group hævdede derfor, at dette råmateriale vil blive indkøbt fra andre lande. Derudover fremførte Dingsheng Group, at etableringen af den planlagte støbelinje ville gøre det unødvendigt at købe folieruller fra Kina.

(68)

Både 2018- og 2019-rapporterne nævner imidlertid indkøb af råmaterialer fra Kina, uanset om det drejer sig om folieruller eller blokke. Eksportafgiften på 30 % på blokke fra Kina blev ikke nævnt noget sted i rapporten, selv om denne afgift angiveligt allerede eksisterede på tidspunktet for disse undersøgelser. Derudover er den planlagte produktion af folieruller af aluminium på Dinghengs produktionsanlæg ikke tilstrækkelig til at dække den planlagte produktion af folie af aluminium. Faktisk lyder det i 2019-rapporten »Den årlige produktion af folie af aluminium uden tryk kræver [70 000-90 000] ton, hvoraf en del fremstilles af det nyopførte støbe- og valseværksted, og resten importeres fra Kina.«

(69)

Hvorvidt Dingheng i fremtiden vil indkøbe råmaterialer fra Kina eller andre lande, og hvorvidt disse valg ville være økonomisk logiske eller ej, er under alle omstændigheder ikke afgørende for den nuværende undersøgelse. Kommissionen skal basere sine konklusioner på de kendsgerninger og tal, der vedrører undersøgelsesperioden. Som allerede anført i betragtning 61 er det umuligt at drage konklusioner om en ukendt fremtidig situation på baggrund af de foreliggende faktiske oplysninger i rapporteringsperioden.

(70)

Dingsheng Group fremførte også, at reklamen, der nævnte omgåelsen af antidumpingtold for at tiltrække kunder (jf. betragtning 62), i sagens natur »følger virksomhedens forretningsmæssige beslutninger« og »blot er en fremstilling af fakta«. Reklamen kan derfor ikke »kaste lys over den påståede mangel på økonomisk begrundelse«. Dingsheng Group har med rette anført, at reklamen som sådan ikke kan betragtes som et afgørende bevis for etableringen af et produktionsanlæg i Thailand. Den antyder imidlertid, at omgåelsen af antidumpingtold spillede en rolle i de økonomiske beslutninger (markedsføring), som Dingsheng Group traf. Det kan f.eks. være beslutninger om, hvordan det kan sikres, at potentielle kunder køber Dingsheng Groups varer fra et af dens produktionsanlæg. Der blev ikke fremført andre argumenter for, at kunderne skulle vælge det thailandske produktionsanlæg som deres leverandør, såsom varens kvalitet eller pris, frem for de andre produktionsanlæg. Reklamen, som er blevet fjernet i perioden efter fremlæggelsen af oplysninger, nævnte kun omgåelsen af antidumpingtolden.

(71)

Derudover fremførte Dingsheng Group argumenter vedrørende tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse for at udvide sine aktiviteter fra Kina til Thailand i 2018. Disse omfattede muligheden for at udvide produktionskapaciteten, mindre strenge miljøbestemmelser i Thailand, behovet for at etablere sig på andre markeder, eftersom det kinesiske marked for folie er mættet, samt behovet for at overvinde de seneste svingninger på terminsmarkederne for aluminium. Dingsheng Group anerkendte imidlertid selv, at disse argumenter ikke forklarer den nuværende produktionssituation og eventuelt kun er relevante for den fremtidige situation, når Dingheng angiveligt vil begynde at fremstille jumboruller af aluminiumsblokke fra hele verden.

(72)

Endelig hævdede Dingsheng Group, at Kommissionen ikke burde basere sin analyse på en midlertidig situation, men også tage den fremtidige situation i betragtning. Som allerede nævnt i betragtning 69 er Kommissionen imidlertid retligt forpligtet til at basere sin analyse på fakta og tal vedrørende undersøgelsesperioden. Disse fakta viser, at Dingheng fremstillede jumboruller af folieruller, der var importeret fra Kina, og solgte disse til primært internationale kunder. Først i 2019, efter etableringen af produktionsanlægget, var der for første gang tale om at ændre produktionsprocessen i Thailand og tilføje en støbelinje til produktionsanlægget. De fleste af de ovennævnte grunde til at etablere en tilstedeværelse uden for Kina er derfor endnu ikke blevet realiseret og kan ikke accepteres som en økonomisk begrundelse for etableringen af det nuværende produktionsanlæg i Thailand.

(73)

I lyset af ovenstående blev Dingsheng Groups påstande afvist. Undersøgelsen afslørede ikke tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse for etableringen af et produktionsanlæg i Thailand som beskrevet ovenfor, udover at undgå betaling af den i øjeblikket gældende antidumpingtold . (20)

(74)

I henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 2, skal samleprocessen være påbegyndt eller udvidet væsentligt efter eller umiddelbart forud for indledningen af antidumpingundersøgelsen, samtidig med at de pågældende dele hidrører fra det land, der er omfattet af foranstaltningerne.

(75)

Selv om oplysningerne, der blev indgivet af virksomhederne i anmodningen om fritagelse, og to efterfølgende svar på mangelskrivelser ikke var perfekte i alle henseender, mente Kommissionen, at oplysningerne var tilstrækkelige til at fastslå, hvorvidt betingelserne i artikel 13 var opfyldt.

(76)

Som vist i tabel 2 var importen af jumboruller fra Thailand ubetydelig i 2016 og 2017. Efter udvidelsen af antidumpingtolden til at omfatte den let ændrede vare fra Kina i den tidligere antiomgåelsesundersøgelse i 2017 begyndte importen fra Thailand at stige betydeligt i 2018 og mængden er blevet fordoblet hvert år siden. Som det allerede er nævnt ovenfor, stammer 95 % af alle importerede jumboruller i rapporteringsperioden fra Dingheng og Thai Dingli, der blev etableret i 2018.

(77)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Dingsheng Group, at Kommissionens udsagn om, at importen fra Thailand steg i 2018, og at mere end 95 % af alle importerede jumboruller i rapporteringsperioden kom fra Dingheng og Thai Dingli, var faktuelt ukorrekt. Ifølge Dingsheng Group påbegyndte Dingheng først kommerciel produktion i 2019 og kan ikke være ansvarlig for 95 % af importen i 2018.

(78)

Kommissionen bemærkede, at Dingsheng Groups påstand var baseret på en ukorrekt fortolkning af det, der blev anført i betragtning 76. Dingheng og Thai Dingli tegnede sig for 95 % af importen i rapporteringsperioden, dvs. fra 1. juli 2019 til 30. juni 2020, og ikke i 2018. Som det fremgik af anmodningen om fritagelse, og som Dingsheng Group bekræftede i sit indlæg, eksporterede både Dingheng og Thai Dingli jumboruller til Unionen i rapporteringsperioden. De oplysninger, der var tilgængelige for Kommissionen, fra anmodningen, statistiske databaser og oplysninger fra Dingsheng Group selv viste, at andre virksomheder ikke kan være ansvarlige for mere end 5 % af importen til Unionen i rapporteringsperioden. Påstanden blev derfor afvist.

(79)

Selv hvis det antages, at det kun var de jumboruller, som Dingheng selv havde fremstillet, der blev eksporteret til Unionen i rapporteringsperioden (og ikke de jumboruller, der blev indkøbt fra Kina), var 100 % af alle råmaterialer (folieruller af aluminium) indkøbt fra kinesiske virksomheder (forbundne og ikke forretningsmæssigt forbundne). Kommissionen konkluderede derfor, at samleprocessen startede efter indledningen af antidumpingundersøgelsen, samtidig med at de pågældende dele hidrører fra det land, der er omfattet af foranstaltningerne.

(80)

For så vidt angår samleprocesser foreskriver grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), at en anden betingelse for at fastslå forekomsten af omgåelse er, at delene (i dette tilfælde af kinesisk oprindelse) udgør 60 % eller mere af den samlede værdi af de dele, der indgår i den samlede vare, og at værditilvæksten til de indførte dele i løbet af samle- eller færdiggørelsesprocessen er mindre end 25 % af fremstillingsomkostningerne.

(81)

Som nævnt i betragtning 79 fremstillede Dingheng jumborullerne, der blev solgt til Unionen, af råmaterialer, hvoraf 100 % var indkøbt fra Kina, og dermed langt over tærsklen på 60 % af den samlede værdi af delene. Det blev derfor konkluderet, at den første betingelse i grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), var opfyldt.

(82)

Til gennemførelsen af kontrollen vedrørende de 25 % blev værditilvæksten til de indførte dele fastsat som summen af de arbejdskraftomkostninger og indirekte produktionsomkostninger, som samlevirksomheden havde afholdt i forbindelse med disse dele. Salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste blev ikke taget i betragtning i forbindelse med denne beregning. Den således fastlagte værditilvækst blev derefter udtrykt i procent af fremstillingsomkostningerne, der består af værdien af alle dele, baseret på købspriserne på disse dele efter armslængdeprincippet ved levering til fabrikken, samt værditilvæksten til delene i samle- eller færdiggørelsesprocessen. Det konstateredes, at den således fastlagte værditilvækst i rapporteringsperioden lå betydeligt under den tærskel på 25 %, der er fastsat i grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b). Det blev derfor konkluderet, at den anden betingelse i grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), også var opfyldt.

(83)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 1, undersøgte Kommissionen om importen af den undersøgte vare havde undergravet de afhjælpende virkninger af de i øjeblikket gældende foranstaltninger, både hvad angår mængder og priser.

(84)

Stigningen i importen af jumboruller fra Thailand var betydelig som forklaret i betragtning 44 og 45. Denne import steg fra mindre end 1 % af den samlede importmængde af jumboruller i 2016 til næsten 9 % i rapporteringsperioden. Til sammenligning faldt importen fra kinesiske virksomheder, der ikke blev fritaget i den seneste antiomgåelsesundersøgelse, fra 13 % i 2016 til under 1 % i rapporteringsperioden.

(85)

Med hensyn til priser sammenlignede Kommissionen den gennemsnitlige ikkeskadevoldende pris, som fastsat i den tidligere udløbsundersøgelse (21), med de vejede gennemsnitlige cif-eksportpriser, der blev fastsat på grundlag af oplysningerne fra den samarbejdsvillige producent og behørigt justeret til også at omfatte almindelig told og omkostninger efter toldklarering. Denne prissammenligning viste, at der forekom målprisunderbud på 49 % og et underbud på 40 %.

(86)

Kommissionen konkluderede, at de gældende foranstaltninger blev undergravet af de importerede varer fra Thailand, der er genstand for denne undersøgelse, for så vidt angår mængder og priser.

(87)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte Dingsheng Group, at der ikke var blevet fremlagt tilstrækkelige informationer til at kontrollere nøjagtigheden af beregningerne, da niveauet for den ikkeskadevoldende pris og målfortjenesten til beregning af målprisunderbuds- og underbudsniveauet ikke var blevet fremlagt.

(88)

Kommissionen afviste denne påstand og mente, at de oplysninger, der var blevet fremlagt for Dingsheng Group, havde været tilstrækkelige til at kunne fremsætte bemærkninger til Kommissionens resultater, som anført i fremlæggelsen af oplysninger. I denne forbindelse bemærkede Kommissionen, at analysen i antiomgåelsesundersøgelser er begrænset til at fastslå, hvorvidt toldens afhjælpende virkninger undergraves med hensyn til priser og/eller mængder. Denne analyse foretages ved at anvende oplysningerne om det ikkeskadevoldende prisniveau fra den tidligere undersøgelse, i dette tilfælde den fornyede undersøgelse. Det ikkeskadevoldende prisniveau blev fremlagt for Dingsheng Group i den specifikke fremlæggelse af oplysninger den 24. juni 2021, og blev præsenteret i intervaller. Ud fra oplysningerne i den specifikke fremlæggelse af oplysninger kunne det også let fastslås, at den anvendte målfortjeneste var på 6 %. De fremlagte oplysninger blev derfor anset for tilstrækkelige til at kontrollere nøjagtigheden og tilstrækkeligheden af Kommissionens beregninger. Derudover bør det bemærkes, at den ene samarbejdsvillige virksomhed i den fornyede undersøgelse også er en del af Dingsheng Group, og at gruppen derfor fik flere oplysninger på dette tidspunkt. Påstandene blev derfor afvist.

(89)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 1, undersøgte Kommissionen, om der var bevis for dumping i forhold til de tidligere fastslåede normale værdier for samme vare.

(90)

Med henblik herpå blev den samarbejdsvillige eksporterende producents eksportpriser fastsat, som beskrevet i betragtning 85, og sammenlignet med de normale værdier, der blev fastsat i den seneste udløbsundersøgelse (for den oprindelige samme vare) og antiomgåelsesundersøgelsen (for den let ændrede vare), og behørigt justeret for udsving registreret hos London Metal Exchange (LME). I overensstemmelse med beregningerne i den seneste udløbsundersøgelse og den tidligere antiomgåelsesundersøgelse var denne justering nødvendig, fordi priserne på aluminiumsvarer afspejler prisudsving for det grundlæggende råmateriale, primæraluminium. LME's priser betragtes som den globale reference for primæraluminium.

(91)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Dingsheng Group, at LME-justeringen var ukorrekt. Ifølge Dingsheng Group burde opjusteringen have været en nedjustering, da LME-prisen viste en faldende tendens mellem den fornyede undersøgelse og rapporteringsperioden.

(92)

I henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 1, var beregningerne baseret på de normale værdier, der tidligere blev fastslået for samme eller lignende varer. Dette omfatter de LME-værdier, der blev anvendt på tidspunktet for disse undersøgelser. LME-værdierne for den fornyede undersøgelsesperiode, som blev anført af Dingsheng Group i deres indlæg, er ikke i overensstemmelse med de værdier, der blev anvendt i tidligere undersøgelser og kan derfor ikke tjene som sammenligningsgrundlag. Anvendelse af de værdier, der blev fastsat i de tidligere undersøgelser, og sammenligning af disse med LME-data fra den samme datakilde, der oprindeligt blev anvendt (Bloomberg) for rapporteringsperioden, dvs. anvende den samme metode som i de tidligere undersøgelser, viste at den opjustering, som Kommissionen havde foretaget, var korrekt. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(93)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anmodede to ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importører Kommissionen om at undersøge, hvorvidt jumboruller i øjeblikket stadig importeres til dumpingpriser, og fremlagde nogle oplysninger om de nuværende importpriser på jumboruller fra Kina til Det Forenede Kongerige. Kommissionens analyse var imidlertid begrænset til de oplysninger, der vedrørte undersøgelses- og rapporteringsperioderne, og ikke oplysninger vedrørende en efterfølgende periode, som fastsat i grundforordningens artikel 6, stk. 1. Desuden vedrører oplysningerne fra de ikke forretningsmæssigt forbundne importører nuværende importpriser fra Kina, hvilket ikke er det berørte land, til Det Forenede Kongerige, der ikke er en EU-medlemsstat. Kommissionen afviste derfor denne anmodning.

(94)

Sammenligningen af normale værdier og eksportpriserne på varetypeniveau viser, at der blev importeret jumboruller til dumpingpriser i rapporteringsperioden af de samarbejdsvillige virksomheder.

(95)

Én eksporterende producent i Thailand anmodede om fritagelse for de mulige udvidede foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 4, og indsendte en besvarelse af fritagelsesformularen.

(96)

Som anført ovenfor har undersøgelsen imidlertid bekræftet, at denne producent omgik de gældende foranstaltninger. Det blev derfor konkluderet at afvise anmodningen.

(97)

På baggrund af de ovenstående resultater konkluderede Kommissionen, at antidumpingtolden, der blev indført på import af jumboruller med oprindelse i Kina, omgås ved import af den undersøgte vare med afsendelse fra Thailand. Da den samarbejdsvillige virksomheds eksport udgør mere end 95 % af den samlede import af den undersøgte vare, og ingen andre eksporterende producenter samarbejdede, gælder denne konklusion for hele landet.

(98)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 1, bør de gældende antidumpingforanstaltninger derfor udvides til også at omfatte importen af den undersøgte vare.

(99)

I henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 1, andet afsnit, bør den foranstaltning, der skal udvides, være den, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2384 for »alle andre virksomheder« og tidligere udvidet ved artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/271, hvilket er en endelig antidumpingtold på 30 % af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet.

(100)

Der bør opkræves told på den registrerede import af den undersøgte vare i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 3, hvori det fastsættes, at alle udvidede foranstaltninger skal gælde for varer, som blev importeret til Unionen under den registrering, der blev indført ved indledningsforordningen.

(101)

Som forklaret i betragtning 39 var der med den tidligere antiomgåelsesundersøgelse blevet etableret en mekanisme vedrørende særligt anvendelsesformål med det formål at give egentlige importører af omformningsfolie af aluminium mulighed for at anmode om fritagelse for betaling af antidumpingtold. TPL, en ikke forretningsmæssigt forbundet importør af omformningsfolie af aluminium, fremførte, at et krav om, at egentlige importører af omformningsfolie af aluminium i forbindelse med den nuværende undersøgelse skal overholde en sådan procedure for særligt anvendelsesformål, ville udgøre en uretfærdig straf af importører af en vare, der falder uden for undersøgelsens omfang. I denne forbindelse henviste TPL til den nylige oprettelse af specifikke Taric-koder for omformningsfolie, der blev oprettet efter den tidligere antiomgåelsesundersøgelse.

(102)

En beslutning om, hvorvidt der skal indføres en procedure for særligt anvendelsesformål eller ej for jumboruller fra Thailand, falder dog ikke inden for den nuværende undersøgelses omfang. Formålet med denne antiomgåelsesundersøgelse er at afgøre, hvorvidt de gældende foranstaltninger skal udvides til også at omfatte import fra Thailand af den samme vare. Undersøgelsen kan hverken ændre foranstaltningernes niveau eller form og kan derfor ikke ændre eksistensen af proceduren for særligt anvendelsesformål.

(103)

Under alle omstændigheder afhænger muligheden for at skelne mellem omformningsfolie og husholdningsfolie stadig af den pågældende importørs erklæring vedrørende varens særlige anvendelsesformål, selv om der i øjeblikket findes specifikke Taric-koder for omformningsfolie. Beskrivelsen af Taric-kode 7607111960 omfatter bl.a. formuleringen »til anden anvendelse end husholdningsfolie af aluminium«. Importen under denne kode, der blev oprettet specifikt til at omfatte omformningsfolie, er genstand for bestemmelser om særligt anvendelsesformål for reelt at gøre det muligt at angive import under denne kode. Oprettelsen af specifikke koder for omformningsfolie og husholdningsfolie fjernede derfor ikke behovet for proceduren for særligt anvendelsesformål. De eksisterende procedurer for særligt anvendelsesformål forekommer derfor stadig at være nødvendige.

(104)

Efter fremlæggelsen af oplysninger gentog TPL sin anmodning om ikke at udvide den procedure for særligt anvendelsesformål, der blev fastlagt i den tidligere antiomgåelsesundersøgelse. Ifølge TPL er proceduren for særligt anvendelsesformål ikke nødvendig, da den kun blev indført for at sikre, at importører af omformningsfolie importerede egentlig omformningsfolie og ikke let ændret husholdningsfolie af aluminium. TPL fremførte, at denne sondring ikke er nødvendig i den nuværende undersøgelse, fordi den foreliggende sag vedrører bestemmelsen af, hvorvidt den vare, der eksporteres fra Thailand, er af thailandsk eller kinesisk oprindelse.

(105)

Kommissionen var uenig i dette argument. Udvidelse af antidumpingforanstaltningerne omfatter uundgåeligt også en udvidelse af den tidligere fastsatte procedure for særligt anvendelsesformål. TPL fremførte, at proceduren for særligt anvendelsesformål er ikke en foranstaltning, men en særlig toldprocedure, men denne kendsgerning ændrer ikke ved, at anvendelsen af foranstaltningerne i den tidligere antiomgåelsesundersøgelse udtrykkeligt blev kombineret med denne procedure for særligt anvendelsesformål. Derudover er differentieringen mellem omformningsfolie og husholdningsfolie fortsat relevant, også for varer importeret fra Thailand, fordi den nuværende undersøgelse også omfattede den let ændrede vare. Som forklaret i betragtning 103 afhænger forskellen på de to varetyper stadig af importørens erklæring om varens særlige anvendelsesformål. Denne erklæring er et nødvendigt element for at afgøre, hvorvidt varen kan importeres under den specifikke Taric-kode for omformningsfolie eller under en af Taric-koderne for husholdningsfolie af aluminium. Kommissionen afviste derfor denne anmodning fra TPL.

(106)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremlagde to ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importører bevis for en nylig stigning i omkostningerne til råmaterialer og omformning, som producenter af husholdningsfolie i Unionen står over for, og anmodede om en afvejning af EU-producenterne af jumborullers interesser og EU-producenterne af husholdningsfolies og kundernes interesser. Oplysningerne fra disse EU-importører vedrørte imidlertid perioden efter undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse og blev derfor ikke taget i betragtning. Desuden omfatter en antiomgåelsesundersøgelse ikke en analyse af foranstaltningernes virkninger, men er begrænset til at fastslå, hvorvidt de oprindelige foranstaltningers afhjælpende virkninger bliver undergravet af omgåelsespraksis. Der kan dog foretages en fuldstændig analyse, herunder om foranstaltningernes indvirkning på Unionens interesser, i andre typer undersøgelser, som f.eks. interims- eller udløbsundersøgelser (22). Kommissionen afviste derfor denne anmodning.

(107)

Den 24. juni 2021 orienterede Kommissionen de interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der førte til ovennævnte konklusioner, og opfordrede dem til at fremsætte bemærkninger. Der blev modtaget bemærkninger fra den samarbejdsvillige producent i Thailand, to ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importører og en ikke forretningsmæssigt forbundet importør i Schweiz, TPL. De skriftlige bemærkninger fra parterne blev taget i betragtning, hvis de var relevante, som beskrevet ovenfor.

(108)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —