Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021R1149

    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1149 af 7. juli 2021 om oprettelse af Fonden for Intern Sikkerhed

    PE/58/2021/INIT

    EUT L 251 af 15.7.2021, p. 94–131 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1149/oj

    15.7.2021   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 251/94


    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/1149

    af 7. juli 2021

    om oprettelse af Fonden for Intern Sikkerhed

    EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 82, stk. 1, artikel 84 og artikel 87, stk. 2,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

    efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

    under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

    efter høring af Regionsudvalget,

    efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Mens national sikkerhed fortsat udelukkende henhører under medlemsstaternes kompetence, kræver beskyttelse heraf samarbejde og koordination på EU-plan. Unionens mål om at sikre et højt sikkerhedsniveau inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed i henhold til artikel 67, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bør blandt andet nås ved hjælp af foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet og ved koordinerings- og samarbejdsforanstaltninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og andre nationale myndigheder, herunder koordinering og samarbejde med relevante EU-agenturer og andre relevante EU-organer, samt med relevante tredjelande og internationale organisationer samt med hjælp fra den private sektor og civilsamfundet.

    (2)

    Kommissionen, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet har for perioden 2015-2020 fastsat fælles prioriteter som omhandlet i den europæiske dagsorden om sikkerhed fra april 2015, der blev bekræftet af Rådet i den fornyede strategi for intern sikkerhed fra juni 2015 og af Europa-Parlamentet i dets beslutning fra juli 2015, nemlig at forebygge og bekæmpe terrorisme og radikalisering, grov og organiseret kriminalitet samt cyberkriminalitet. Disse fælles prioriteter er blevet bekræftet for perioden 2020-2025 i Kommissionens meddelelse af 24. juli 2020 til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen »strategien for EU's sikkerhedsunion«.

    (3)

    I Romerklæringen, der blev undertegnet den 25. marts 2017, bekræftede lederne af 27 medlemsstater, Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen deres forpligtelse til at arbejde hen imod et trygt og sikkert Europa og at opbygge en union, hvor alle borgere føler sig trygge og kan bevæge sig frit, hvor de ydre grænser er sikrede, med en effektiv, ansvarlig og bæredygtig migrationspolitik, der overholder internationale standarder, samt et Europa, der er fast besluttet på at bekæmpe terrorisme og organiseret kriminalitet.

    (4)

    Det Europæiske Råd opfordrede på mødet den 15. december 2016 til, at der fortsat bliver opnået resultater med hensyn til informationssystemers og -databasers interoperabilitet. På Det Europæiske Råds møde den 23. juni 2017 blev behovet for at forbedre interoperabiliteten mellem databaser understreget, og den 12. december 2017 vedtog Kommissionen et forslag til forordning om fastsættelse af en ramme for interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer (politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration).

    (5)

    For at opretholde Schengenreglerne og bidrage til at sikre et højt sikkerhedsniveau i Unionen har medlemsstaterne siden den 6. april 2017 været forpligtet til at foretage systematisk kontrol i relevante databaser af unionsborgere, der passerer Unionens ydre grænser. Derudover har Kommissionen fremsat en henstilling til medlemsstaterne om i højere grad at udnytte politikontrol og grænseoverskridende samarbejde. Solidaritet mellem medlemsstaterne, en klar opgavefordeling, overholdelse af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og retsstatsprincippet, tæt fokus på det globale perspektiv og den nødvendige konsistens med den eksterne dimension af sikkerhed bør være hovedprincipperne for Unionens og medlemsstaternes indsats for at skabe en effektiv og reel sikkerhedsunion.

    (6)

    For at nå dette mål bør der gøres en indsats på EU-plan for at beskytte mennesker, offentlige rum og kritisk infrastruktur mod de i stadig højere grad tværnationale trusler og støtte det arbejde, som medlemsstaternes kompetente myndigheder udfører. Blandt andet terrorisme, grov og organiseret kriminalitet, omrejsende kriminalitet, narkotika- og våbenhandel, korruption, hvidvask af penge, cyberkriminalitet, seksuel udnyttelse, herunder seksuel udnyttelse af børn, hybride trusler og kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare trusler samt menneskehandel udgør fortsat udfordringer for Unionens interne sikkerhed. Intern sikkerhed er et fælles anliggende, som EU-institutionerne, de relevante EU-agenturer og medlemsstaterne i fællesskab bør bidrage til.

    (7)

    For at bidrage til udviklingen og gennemførelsen af en effektiv og reel sikkerhedsunion med henblik på at sørge for en høj grad af intern sikkerhed i hele Unionen bør en fond for intern sikkerhed (»fonden«) oprettes og forvaltes for at give medlemsstaterne passende finansiel EU-støtte.

    (8)

    Finansiering fra EU-budgettet bør koncentreres om aktioner, for hvilke Unionens intervention kan skabe øget merværdi sammenlignet med medlemsstaternes indsats hver for sig. I overensstemmelse med artikel 84 og artikel 87, stk. 2, i TEUF bør fonden støtte foranstaltninger, der skal fremme og støtte medlemsstaternes indsats inden for kriminalitetsforebyggelse, den fælles uddannelse af personale og politisamarbejde såvel som retligt samarbejde i straffesager, som involverer medlemsstaternes kompetente myndigheder og EU-agenturer, særlig for så vidt angår udveksling af oplysninger, øget operationelt samarbejde og støtte til den nødvendige indsats for at øge kapaciteten til at forebygge og bekæmpe terrorisme og grov og organiseret kriminalitet. Fonden bør også støtte uddannelse af relevant personale og relevante eksperter i overensstemmelse med de generelle principper for den europæiske ordning for uddannelse i retshåndhævelse (LETS). Fonden bør ikke yde støtte til operationelle omkostninger og aktiviteter i forbindelse med afgørende funktioner i medlemsstaterne vedrørende opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den indre og nationale sikkerhed som omhandlet i artikel 72 i TEUF.

    (9)

    Fonden bør gennemføres under fuld overholdelse af de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), de rettigheder og principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«), og Unionens internationale forpligtelser for så vidt angår menneskerettigheder. Fonden bør navnlig gennemføres med fuld respekt for de grundlæggende rettigheder såsom retten til menneskelig værdighed, retten til livet, forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, retten til beskyttelse af personoplysninger, barnets rettigheder og adgangen til effektive retsmidler, samt under fuld respekt for princippet om ikkediskrimination.

    (10)

    I overensstemmelse med artikel 3 i TEU bør fonden støtte aktiviteter, som sikrer at børn beskyttes mod vold, misbrug, udnyttelse og vanrøgt. Fonden bør endvidere støtte beskyttelsesforanstaltninger og bistand til børnevidner og -ofre, navnlig dem, der er uledsagede eller på anden måde har behov for værgemål.

    (11)

    I overensstemmelse med de fælles prioriteter, der er fastlagt på EU-plan for at sikre et højt sikkerhedsniveau i Unionen, bør fonden støtte foranstaltninger til at tage hånd om de vigtigste sikkerhedstrusler og navnlig at forebygge og bekæmpe terrorisme og radikalisering, grov og organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet samt give bistand til og beskytte ofre for forbrydelser. Fonden bør sikre, at Unionen og medlemsstaterne er godt rustet til også at klare stigende og nye trusler såsom ulovlig handel, herunder via onlinekanaler, hybride trusler og kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare trusler med henblik på at skabe en reel sikkerhedsunion. Dette bør forfølges ved hjælp af finansiel bistand for at støtte en bedre udveksling af oplysninger, øge det operationelle samarbejde og forbedre den nationale og den kollektive kapacitet.

    (12)

    Den finansielle bistand, der ydes via fonden, bør navnlig støtte udveksling af oplysninger, politisamarbejde, retligt samarbejde i straffesager og forebyggelse på områderne grov og organiseret kriminalitet, ulovlig våbenhandel, korruption, hvidvask af penge, narkotikahandel, miljøkriminalitet, terrorisme, menneskehandel, udnyttelsen af flygtninge og irregulære migranter, grov udnyttelse af arbejdskraften, seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug, herunder seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn og kvinder, distributionen af billeder af børnemisbrug og børnepornografi samt cyberkriminalitet. Fonden bør også støtte beskyttelse af mennesker, offentlige rum og kritisk infrastruktur mod sikkerhedsrelaterede hændelser og bør støtte beredskab med henblik på og effektiv forvaltning af sikkerhedsrelaterede risici og kriser, herunder gennem fælles uddannelse, udformning af fælles politikker såsom strategier, politikcyklusser, programmer og handlingsplaner, samt lovgivning og praktisk samarbejde.

    (13)

    Fonden bør yde finansiel støtte til at imødegå de nye udfordringer, der i de seneste år er opstået som følge af den betydelige stigning i omfanget af visse typer af kriminalitet, der begås via internettet, såsom betalingssvig, seksuel udnyttelse af børn og handel med våben.

    (14)

    Fonden bør bygge på sine forgængeres resultater og investeringer: ISEC-programmet (»Forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet«) og CIPS-programmet (»Forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme og andre sikkerhedsrelaterede risici«) for perioden 2007-2013 og instrumentet for politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed for perioden 2014-2020, som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 513/2014 (3). Fondens anvendelsesområde bør også tillade, at der tages hensyn til den seneste udvikling.

    (15)

    Det er nødvendigt at maksimere virkningen af EU-finansiering ved at mobilisere, sammenlægge og udnytte offentlige og private finansielle ressourcer. Fonden bør fremme og støtte en aktiv og meningsfuld inddragelse af civilsamfundet, herunder ikkestatslige organisationer, og den europæiske erhvervssektor i udformningen og gennemførelsen af sikkerhedspolitik, med inddragelsen af andre relevante aktører, EU-organer, EU-agenturer og internationale organisationer i forbindelse med fondens mål, når det er relevant. Det bør dog sikres, at støtte fra fonden ikke anvendes til at uddelegere lovbestemte eller offentlige opgaver til private aktører.

    (16)

    Den grænseoverskridende karakter af terrorisme og grov og organiseret kriminalitet kræver et koordineret svar og samarbejde i og mellem medlemsstaterne og med de kompetente EU-organer, -kontorer og -agenturer. Alle kompetente myndigheder i medlemsstaterne, herunder særlige retshåndhævende myndigheder, kan ligge inde med oplysninger, der er værdifulde til effektivt at bekæmpe terrorisme og grov og organiseret kriminalitet. For at fremskynde udvekslingen af oplysninger og forbedre kvaliteten af oplysninger der deles, er det afgørende at opbygge gensidig tillid. Nye tilgange til samarbejde og udveksling af oplysninger, herunder vedrørende trusselsanalysen, bør undersøges og studeres under hensyntagen til eksisterende rammer inden for og uden for Unionens rammer såsom EU's Efterretnings- og Situationscenter (INTCEN), Europols Europæiske Center for Terrorbekæmpelse (ECTC), EU-antiterrorkoordinatoren og Terrorismebekæmpelsesgruppen. Fonden bør støtte medlemsstaternes kompetente myndigheder med ansvar for forebyggelse, afsløring og efterforskning af strafbare handlinger som omhandlet i artikel 87 i TEUF, for så vidt som deres aktiviteter er omfattet af fondens anvendelsesområde. Alle finansierede aktiviteter bør fuldt ud respektere de forskellige kompetente myndigheders og europæiske strukturers retlige status og de nødvendige principper for ejerskab af oplysninger.

    (17)

    For at drage fordel af den viden og ekspertise, som decentraliserede agenturer med kompetencer inden for retshåndhævelsessamarbejde og -uddannelse, overvågning af narkotika og narkotikamisbrug, grundlæggende rettigheder, retlige anliggender og store IT-systemer har, bør Kommissionen inddrage de relevante decentraliserede agenturer i arbejdet i det udvalg for fondene for indre anliggender, der er nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1148 (4), især i begyndelsen af og midtvejs i programmeringsperioden. Hvor det er relevant, bør Kommissionen også kunne inddrage de relevante decentraliserede agenturer i overvågning og evaluering, navnlig med henblik på at sikre, at de aktioner, som fonden støtter, overholder relevant gældende EU-ret og de aftalte EU-prioriteter.

    (18)

    Inden for den overordnede ramme for Unionens narkotikastrategi, hvori det anbefales at anvende en afbalanceret tilgang baseret på en samtidig mindskelse af udbud og efterspørgsel, bør den finansielle bistand, der ydes fra fonden, støtte alle aktioner til at forebygge og bekæmpe narkotikahandel, gennem mindskelse af udbud og efterspørgsel, navnlig foranstaltninger rettet mod produktion, fremstilling, udvinding, salg, transport, import og eksport af ulovlige stoffer samt besiddelse og køb med den hensigt at deltage i narkotikahandel. Fonden bør også omfatte de forebyggende aspekter af narkotikapolitikken. For at opnå yderligere synergi og sammenhæng med narkotikaområdet bør disse elementer af de mål, der vedrører narkotika, som i perioden 2014-2020 blev dækket af programmet for retlige anliggender, indgå i fonden.

    (19)

    For at sikre, at fonden bidrager effektivt til et højere niveau af indre sikkerhed i hele Unionen og dermed bidrager til skabelsen af en reel sikkerhedsunion, bør fonden anvendes på en måde, der giver medlemsstaternes indsats den største merværdi for Unionen.

    (20)

    Fonden bør kun støtte investeringer i udstyr, transportmidler og faciliteter, hvor sådanne investeringer har klar EU-merværdi, og kun i det omfang disse investeringer er nødvendige for at nå fondens mål. Sådanne investeringer kan f.eks. omfatte investeringer i udstyr, der er nødvendigt til kriminalteknik, diskret overvågning, afsløring af sprængstoffer og narkotika og alle andre specialiserede formål inden for fondens mål. Fonden bør ikke finansiere investeringer af rent national relevans eller investeringer, der ville være nødvendige for de kompetente myndigheders daglige arbejde, som f.eks. uniformer, biler, busser, scootere, politistationer, ikkespecialiserede uddannelsescentre og kontorudstyr.

    (21)

    Af hensyn til solidariteten i Unionen og i en ånd af fælles ansvar for sikkerhed i Unionen bør den berørte medlemsstat, når der konstateres svagheder eller risici, navnlig efter en Schengenevaluering, tage hånd om disse svagheder på passende vis ved brug af ressourcerne i sit program for at efterkomme henstillinger, der vedtages i medfør af Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 (5).

    (22)

    For at bidrage til at nå fondens politiske mål bør medlemsstaterne sikre, at prioriteterne i deres programmer vedrører alle fondens specifikke mål, at de valgte prioriteter er i overensstemmelse med gennemførelsesforanstaltningerne i bilag II, og at fordelingen af midler mellem målene står i et rimeligt forhold til udfordringer og behov samt sikrer, at det overordnede politiske mål kan nås.

    (23)

    I overensstemmelse med princip om efficiens bør det tilstræbes at skabe synergier og sammenhæng med andre EU-fonde, og det bør undgås, at aktioner overlapper hinanden.

    (24)

    For at på bedst mulig vis effektivt at nå de politiske mål, at udnytte stordriftsfordele og at undgå overlapninger mellem aktioner, bør fonden være konsistent med og supplere andre EU-finansieringsprogrammer på sikkerhedsområdet. Der bør navnlig sikres synergi med Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Integreret Grænseforvaltning, som består af instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik, der oprettes ved forordning (EU) 2021/1148, og instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr, der oprettes ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1077 (6), samt med andre fonde vedrørende samhørighedspolitikken, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (7),

    med sikkerhedsforskningsdelen af Horisont Europa-programmet, der oprettes ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 (8), med programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier, der oprettes ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/692 (9), med programmet for retlige anliggender, der oprettes ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/693 (10), med programmet for det digitale Europa, der oprettes ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 (11), og med InvestEU-programmet, der oprettes ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 (12). Der vil navnlig blive tilstræbt synergi vedrørende sikkerheden for infrastruktur og offentlige rum, cybersikkerhed, beskyttelse af ofre og forebyggelse af radikalisering.

    (25)

    Med henblik på at styrke komplementariteten mellem fonden og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik, bør udstyr og IKT-systemer til flere formål, hvis primære anvendelse er i overensstemmelse med denne forordning, også kunne bringes i anvendelse med henblik på opnåelsen af målene for instrumentet for multifunktionelt grænseforvaltning og visumpolitik.

    (26)

    Foranstaltninger, som støttes via fonden og i og i relation til tredjelande, bør gennemføres i synergi og i overensstemmelse med og supplere andre aktioner uden for Unionen, der er støttet gennem Unionens instrumenter. Navnlig bør der ved gennemførelsen af sådanne aktioner tilstræbes fuld overensstemmelse med principperne i og de generelle mål for Unionens foranstaltninger udadtil, dens udenrigspolitik og udviklingsbistandspolitik vedrørende det pågældende land eller den pågældende region. For så vidt angår fondens eksterne dimension bør fonden øge samarbejdet med tredjelande på områder, der er af relevans for Unionens interne sikkerhed. I den forbindelse bør finansieringen fra en tematisk facilitet anvendes til at støtte aktioner i eller i relation til tredjelande inden for fondens mål, navnlig med henblik på at bidrage til bekæmpelse og forebyggelse af kriminalitet, herunder narkotikahandel og menneskehandel, og bidrage til bekæmpelse af grænseoverskridende smuglernetværk.

    (27)

    Ved gennemførelsen af den tematiske facilitet bør Kommissionen sikre, at finansieringen omhandler de udfordringer og de behov, der er forbundet med at nå fondens mål.

    (28)

    Finansiering fra EU-budgettet bør koncentreres om aktioner, for hvilke Unionens intervention kan skabe merværdi sammenlignet med medlemsstaternes aktioner hver for sig. Sikkerhed har i sagens natur en grænseoverskridende dimension, hvorfor det er nødvendigt med en stærk og koordineret indsats fra Unionens side. Den finansielle støtte, der ydes i henhold til denne forordning, bør navnlig bidrage til at styrke nationale kapaciteter og EU-kapaciteter på sikkerhedsområdet.

    (29)

    En medlemsstat kan anses for ikke at overholde relevant gældende EU-ret for så vidt angår brug af operationel støtte fra fonden, hvis den ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til traktaterne på sikkerhedsområdet, hvis der er en tydelig risiko for, at nævnte medlemsstat i alvorlig grad tilsidesætter Unionens værdier, når den gennemfører gældende EU-ret vedrørende sikkerhed, eller hvis der i en evalueringsrapport i forbindelse med Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1053/2013, konstateres mangler på det relevante område.

    (30)

    Fonden bør håndtere behovet for øget fleksibilitet og forenkling, samtidig med at kravene i forhold til forudsigelighed opfyldes, og sikre, at der er en retfærdig og transparent fordeling af midler for at nå målene for denne forordning. Gennemførelsen af fonden bør være styret af principperne om efficiens, effektivitet, relevans, kohærens, EU-merværdi og udgiftskvalitet. Endvidere bør fonden gennemføres på den mest brugervenlige måde.

    (31)

    For at optimere merværdien af de investeringer, der helt eller delvist finansieres via EU-budgettet, bør der tilstræbes synergier, navnlig mellem fonden og andre EU-programmer, herunder dem, der er under delt forvaltning. For at maksimere disse synergier bør der sikres centrale støttemekanismer, herunder kumulativ finansiering til en aktion fra fonden og fra et andet EU-program. En sådan kumulativ finansiering bør ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger ved denne aktion. Med henblik herpå bør denne forordning fastsætte passende regler, navnlig om muligheden for at anmelde de samme omkostninger eller udgifter under både fonden og et andet EU-program på pro rata-basis.

    (32)

    Når modtagere af EU-finansiering promoverer aktioner, der støttes af fonden, bør de give oplysninger på målgruppens sprog. For at sikre synlighed af EU-finansieringen bør modtagere af denne finansiering henvise til dens oprindelse, når de oplyser om aktioner. Med henblik herpå bør modtagerne sikre, at al kommunikation til medierne og offentligheden viser Unionens logo og udtrykkeligt nævner Unionens finansielle støtte.

    (33)

    Det bør være muligt for Kommissionen at anvende finansielle midler i henhold til fonden til at fremme bedste praksis og udveksling af oplysninger om gennemførelsen af fonden.

    (34)

    Kommissionen bør rettidigt offentliggøre oplysninger om den støtte, der ydes fra den tematiske facilitet ved direkte eller indirekte forvaltning, og bør, hvor det er relevant, ajourføre sådanne oplysninger. Det bør være muligt at sortere dataene efter specifikt mål, støttemodtagers navn, det beløb, der er indgået retlige forpligtelser for, og foranstaltningens art og formål.

    (35)

    Denne forordning bør fastsætte de indledende beløb til medlemsstaternes programmer, beregnet på grundlag af kriterierne i nævnte bilag.

    (36)

    Medlemsstaternes programmers indledende beløb bør danne grundlaget for medlemsstaternes langsigtede investeringer i sikkerhed. For at tage hensyn til ændringer i interne og eksterne sikkerhedstrusler eller i udgangssituationen bør der midtvejs i programmeringsperioden tildeles medlemsstaterne et supplerende beløb, som bør være baseret på de statistiske data i overensstemmelse med bilag I under hensyntagen til status for deres programgennemførelse.

    (37)

    Da udfordringerne på sikkerhedsområdet hele tiden ændrer sig, er der behov for at tilpasse tildelingen af finansiering til ændringer i interne og eksterne sikkerhedstrusler og behov for at kanalisere finansiering til de prioriteter, der har den største EU-merværdi. For at imødekomme presserende behov og ændringer i politik og EU-prioriteter og for at kanalisere finansiering til aktioner med stor EU-merværdi bør en del af finansieringen via en tematisk facilitet periodisk blive tildelt specifikke aktioner, EU-aktioner og krisebistand.

    (38)

    Medlemsstaterne bør opfordres til at anvende en del af deres programtildelinger til at finansiere aktioner, der er anført på listen i bilag IV, ved at nyde godt af et højere EU-bidrag, primært på grund af deres betydelige EU-merværdi eller deres store betydning for Unionen.

    (39)

    En del af de disponible midler fra fonden vil kunne tildeles medlemsstaternes programmer til gennemførelse af specifikke aktioner, som kræver samarbejde mellem medlemsstaterne, eller til gennemførelse af specifikke aktioner i tilfælde hvor nye udviklinger i Unionen kræver, at der stilles supplerende midler til rådighed for en eller flere medlemsstater. Kommissionen bør fastlægge disse specifikke aktioner i sine arbejdsprogrammer.

    (40)

    Fonden bør bidrage til at dække driftsomkostninger, der vedrører intern sikkerhed, for at sætte medlemsstaterne i stand til at opretholde den kapacitet, der er afgørende for Unionen som helhed. En sådan støtte bør bestå af fuld refusion af specifikke omkostninger, der vedrører fondens mål, og bør udgøre en integrerende del af medlemsstaternes programmer.

    (41)

    For at supplere gennemførelsen af fondens politiske mål på nationalt plan gennem medlemsstaternes programmer bør fonden også yde støtte til aktioner på EU-plan. Sådanne aktioner bør tjene overordnede strategiske formål inden for fondens indsatsområde vedrørende politikanalyse og innovation, tværnational gensidig læring og tværnationale partnerskaber samt afprøvning af nye initiativer og aktioner på tværs af Unionen eller mellem visse medlemsstater. Fonden bør støtte medlemsstaternes indsats, herunder på lokalt plan, for at udveksle bedste praksis og fremme fælles uddannelse, herunder oplysning blandt retshåndhævelsespersonale om radikalisering og alle former for diskrimination, der kan føre til vold, såsom antisemitisme, sintifjendtlighed og andre former for racisme. Med henblik herpå vil specialiserede udvekslingsprogrammer for juniorretshåndhævelsespersonale kunne finansieres.

    (42)

    Med henblik på at styrke Unionens kapacitet til at reagere øjeblikkeligt på sikkerhedsrelaterede hændelser eller på nye trusler mod Unionen bør det være muligt at yde krisebistand i overensstemmelse med den ramme, der er fastsat i denne forordning. Sådan bistand bør ikke ydes til støtte for beredskabsforanstaltninger eller langsigtede foranstaltninger alene eller til håndtering af situationer, hvor det presserende behov for at handle skyldes, at kompetente myndigheder ikke har planlagt og reageret hensigtsmæssigt.

    (43)

    For at sikre den nødvendige fleksibilitet i forbindelse med foranstaltninger og reagere på nye behov bør det gøres muligt for decentraliserede agenturer at modtage passende supplerende finansielle midler til at udføre bestemte hasteopgaver. I tilfælde, hvor den opgave, der skal udføres, er af så hastende karakter, at det ikke har været muligt at færdiggøre en ændring af de pågældende decentraliserede agenturers budgetter, bør disse være berettigede til at modtage krisebistand, herunder i form af tilskud, som er i overensstemmelse med de prioriteter og initiativer, der er fastlagt på EU-plan af EU-institutionerne.

    (44)

    I lyset af EU-aktionernes tværnationale karakter og for at fremme en koordineret indsats for at nå målet om at sikre det højeste sikkerhedsniveau i Unionen bør decentraliserede agenturer undtagelsesvis være berettigede til at modtage støtte fra EU-aktioner, herunder i form af tilskud, hvor de bistår med gennemførelsen af EU-aktioner, der henhører under de pågældende decentraliserede agenturers kompetencer, og disse aktioner ikke er omfattet af Unionens bidrag til disse decentraliserede agenturers budget via det årlige budget. For at sikre EU-merværdi bør en sådan støtte være i overensstemmelse med de prioriteter og initiativer, som EU-institutioner har fastlagt på EU-plan.

    (45)

    Fondens politiske mål bør også blive forfulgt ved brug af finansieringsinstrumenterne og budgetgarantien i politikdelen af InvestEU-programmet, der er oprettet ved forordning (EU) 2021/523. Sådan finansiel støtte bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssig måde, ikke overlappe eller fortrænge privat finansiering eller fordreje konkurrencen på det indre marked. Aktioner bør have klar EU-merværdi.

    (46)

    Blandingsoperationer er af frivillig karakter og er operationer, som støttes over EU-budgettet, og som kombinerer former for støtte, der ikke skal tilbagebetales, former for støtte, der skal tilbagebetales, eller begge, fra EU-budgettet med former for støtte, der skal tilbagebetales, fra erhvervsfremmende institutioner, udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt støtte fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer.

    (47)

    Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for fonden, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter (13), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

    (48)

    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (14) (»finansforordningen«) finder anvendelse på fonden. Finansforordningen fastsætter regler for gennemførelsen af EU-budgettet, herunder reglerne for tilskud, priser, udbud, indirekte forvaltning, finansielle instrumenter, budgetgarantier, finansiel bistand og godtgørelse af eksterne eksperter.

    (49)

    Med henblik på gennemførelsen af aktioner ved delt forvaltning bør fonden være en del af en sammenhængende ramme bestående af denne forordning, finansforordningen og forordning (EU) 2021/1060.

    (50)

    Forordning (EU) 2021/1060 fastsætter indsatsrammen for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond, Fonden for Retfærdig Omstilling, Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning, og den fastsætter navnlig regler for programmering, overvågning, evaluering, forvaltning og kontrol af EU-fonde, der gennemføres ved delt forvaltning. Derudover er det nødvendigt at angive fondens mål i nærværende forordning og at fastsætte specifikke bestemmelser vedrørende de aktioner, der kan finansieres i henhold til fonden.

    (51)

    En forfinansieringsordning for fonden er fastsat i forordning EU 2021/1060, og en specifik forfinansieringssats er fastsat i nærværende forordning. For at sikre at en hurtig reaktion er mulig i krisesituationer, er det desuden hensigtsmæssigt at fastsætte en specifik forfinansieringssats for krisebistand. Forfinansieringsordningen bør sikre, at medlemsstaterne har midler til at yde støtte til støttemodtagere fra begyndelsen af deres programmers gennemførelse.

    (52)

    Finansieringsformer og gennemførelsesmetoder i henhold til denne forordning bør vælges på grundlag af, om de giver mulighed for at nå de specifikke mål for aktionerne og give resultater, idet der navnlig tages hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og risikoen for manglende overholdelse. Når dette valg foretages, bør anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1, overvejes.

    (53)

    For at gøre bedst mulig brug af princippet om én enkelt revision er det hensigtsmæssigt at fastsætte specifikke regler for kontrol og revision af projekter, hvor støttemodtagerne er internationale organisationer, hvis interne kontrolsystemer er blevet positivt vurderet af Kommissionen. For sådanne projekter bør forvaltningsmyndighederne have mulighed for at begrænse deres forvaltningsverificeringer, forudsat at støttemodtageren rettidigt leverer alle nødvendige data og oplysninger om projektets forløb og de underliggende udgifters støtteberettigelse. Hvis et projekt, der gennemføres af en sådan international organisation, indgår i en revisionsstikprøve, bør det desuden være muligt for revisionsmyndigheden at udføre sit arbejde i overensstemmelse med principperne i den internationale standard om beslægtede opgaver (ISRS) 4400, »Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger«.

    (54)

    I overensstemmelse med finansforordningens artikel 193, stk. 2, kan der ydes tilskud til en allerede påbegyndt aktion, forudsat at ansøgeren kan godtgøre, at det var nødvendigt at igangsætte aktionen inden undertegnelsen af tilskudsaftalen. Dog er omkostninger, som er påløbet forud for datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud, ikke berettigede til EU-finansiering, undtagen i behørigt begrundede undtagelsestilfælde. For at undgå enhver afbrydelse af EU-støtte, der kan være til skade for Unionens interesser, bør det i en begrænset periode ved begyndelsen af den flerårige finansielle ramme 2021-2027 være muligt, at omkostninger, der er påløbet i forbindelse med aktioner, der støttes i henhold til nærværende forordning ved direkte forvaltning, og som allerede er påbegyndt, kan anses for berettigede til EU-finansiering fra den 1. januar 2021, selv om disse omkostninger er påløbet, inden ansøgningen om tilskud eller anmodningen om bistand blev indgivet.

    (55)

    I overensstemmelse med finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (15) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (16), (Euratom, EF) nr. 2185/96 (17) og (EU) 2017/1939 (18) skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og, hvor det er relevant, vedrørende pålæggelse af administrative sanktioner. Navnlig har Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden strafbar handling, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) kan i overensstemmelse med Rådets forordning (EU) 2017/1939 efterforske og retsforfølge strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (19).

    I overensstemmelse med finansforordningen skal enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten, og for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO og den fornødne adgang og sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder. Medlemsstaterne bør samarbejde fuldt ud og yde al nødvendig bistand til EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer i forbindelse med beskyttelsen af Unionens finansielle interesser.

    (56)

    Horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen og fastlægger navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse og fastsætter kontrol med finansielle aktørers ansvar. Regler, der er vedtaget på grundlag af artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af EU-budgettet.

    (57)

    I henhold til Rådets afgørelse 2013/755/EU (20) kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande eller territorier, modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for fonden, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, med hvilket det pågældende oversøiske land eller territorium er forbundet.

    (58)

    I henhold til artikel 349 i TEUF og i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 24. oktober 2017 med titlen »Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi«, som Rådet tilsluttede sig i sine konklusioner af 12. april 2018, bør de relevante medlemsstater sikre, at deres programmer omhandler de særlige udfordringer, som regionerne i EU's yderste periferi står over for. Fonden bør støtte disse medlemsstater med tilstrækkelige midler for at hjælpe regionerne i den yderste periferi, som det er hensigtsmæssigt.

    (59)

    I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (21) bør fonden evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med specifikke overvågningskrav, samtidig med at en administrativ byrde, navnlig for medlemsstaterne, og overregulering undgås. Disse krav bør, hvor det er relevant, omfatte målbare indikatorer som grundlag for evaluering af fondens virkninger i praksis. For at kunne måle fondens resultater bør der fastsættes indikatorer og relaterede mål i forbindelse med hvert af fondens specifikke mål. Disse indikatorer bør omfatte kvalitative og kvantitative indikatorer.

    (60)

    Kommissionen og medlemsstaterne bør via indikatorer og regnskabsaflæggelse overvåge gennemførelsen af fonden i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordning (EU) 2021/1060 og nærværende forordning. Fra 2023 bør medlemsstaterne forelægge Kommissionen årlige præstationsrapporter, der dækker det seneste regnskabsår. Disse rapporter bør indeholde oplysninger om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af medlemsstaternes programmer. Medlemsstaterne bør også forelægge Kommissionen sammendrag af disse rapporter. Kommissionen bør oversætte disse sammendrag, som medlemsstaterne indgiver, til alle Unionens officielle sprog og gøre dem offentligt tilgængelige på sit websted sammen med links til medlemsstaternes websteder, der er omhandlet i forordning (EU) 2021/1060.

    (61)

    For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (22), og forpligtelsen til at nå De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling bør aktionerne i henhold til denne forordning bidrage til nå et overordnet mål om, at 30 % af alle udgifter i den flerårige finansielle ramme bruges på at integrere klimamål, og til at arbejde hen imod ambitionen om, at 7,5 % af budgettet går til udgifter til biodiversitet i 2024 og 10 % i 2026 og 2027, idet der tages hensyn til de eksisterende overlap mellem klima- og biodiversitetsmålene. Fonden bør støtte aktiviteter, der overholder Unionens klima- og miljøstandarder og -prioriteter, og som ikke væsentlig vil skade miljømål som omhandlet i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (23).

    (62)

    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 514/2014 (24) og enhver anden retsakt gældende for programmeringsperioden 2014-2020 bør fortsat finde anvendelse på programmer og projekter, der støttes af instrumentet for politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed for programmeringsperioden 2014-2020. Eftersom gennemførelsesperioden for forordning (EU) nr. 514/2014 overlapper med den programmeringsperiode, der er omfattet af nærværende forordning, og for at sikre kontinuitet i gennemførelsen af visse projekter, som er godkendt ved nævnte forordning, bør der fastsættes bestemmelser om faser for projekter. Hver individuel fase af et projekt bør gennemføres i overensstemmelse med reglerne for den programmeringsperiode, under hvilken fasen modtager finansiering.

    (63)

    Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

    (64)

    For at supplere og ændre ikkevæsentlige elementer i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår listen over aktioner, der berettiget til højere medfinansieringssatser i bilag IV, operationel støtte i henhold til bilag VII og videreudviklingen af overvågnings- og evalueringsrammen. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

    (65)

    For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (25). Undersøgelsesproceduren bør anvendes til vedtagelse af gennemførelsesretsakter, der pålægger medlemsstaterne fælles forpligtelser, navnlig forpligtelser vedrørende meddelelse af oplysninger til Kommissionen, mens rådgivningsproceduren bør anvendes til vedtagelse af gennemførelsesretsakter, som vedrører de nærmere ordninger for meddelelse af oplysninger til Kommissionen inden for rammerne af programmering og rapportering, da de er af rent teknisk art. Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, når det er bydende nødvendigt i behørigt begrundede særligt hastende tilfælde vedrørende vedtagelse af afgørelser om tildeling af krisebistand, der er fastsat i nærværende forordning.

    (66)

    I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

    (67)

    I medfør af artikel 3 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, har Irland meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.

    (68)

    Det er hensigtsmæssigt at tilpasse denne forordnings anvendelsesperiode til anvendelsesperioden for Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (26).

    (69)

    For at sikre kontinuitet i ydelsen af støtte på det relevante politikområde, og for at gennemførelsen kan påbegyndes fra begyndelsen af den flerårige finansielle ramme 2021-2027, bør denne forordning træde i kraft hurtigst muligt og bør finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021 —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    KAPITEL I

    GENERELLE BESTEMMELSER

    Artikel 1

    Genstand

    1.   Denne forordning opretter Fonden for Intern Sikkerhed (»fonden«) for perioden for den flerårige finansielle ramme 2021-2027.

    2.   Denne forordning fastsætter:

    a)

    fondens politiske mål

    b)

    fondens specifikke mål og foranstaltninger til gennemførelse af disse specifikke mål

    c)

    budgettet for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027

    d)

    formerne for EU-finansiering og reglerne for ydelse af sådan finansiering.

    Artikel 2

    Definitioner

    I denne forordning forstås ved:

    1)

    »blandingsoperation«: en aktion, der støttes over EU-budgettet, herunder inden for en blandingsfacilitet i den i finansforordningens artikel 2, nr. 6), anførte betydning, som kombinerer former for støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet med støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer

    2)

    »kompetente myndigheder«: medlemsstaternes myndigheder med ansvar for forebyggelse, afsløring og efterforskning af strafbare handlinger som omhandlet i artikel 87, stk. 1, i TEUF, herunder politi, toldmyndigheder og andre særlige retshåndhævende myndigheder

    3)

    »forebyggelse«: i forhold til kriminalitet, alle foranstaltninger, der har til formål at mindske eller på anden måde bidrage til at mindske kriminaliteten og borgernes følelse af utryghed som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i Rådets afgørelse 2009/902/RIA (27)

    4)

    »kritisk infrastruktur«: et aktiv, netværk, system eller en del deraf, der er væsentligt for opretholdelsen af vitale samfundsmæssige funktioner og menneskers sundhed, sikkerhed og økonomiske eller sociale velfærd, og hvis afbrydelse, nedbrud eller ødelæggelse i væsentlig grad vil påvirke en medlemsstat eller Unionen, som følge af at disse funktioner ikke kan opretholdes

    5)

    »cyberkriminalitet«: enten kriminalitet, hvis udførelse nødvendigvis involverer informations- og kommunikationsteknologisystemer (IKT-systemer), enten som redskaber, hvormed der begås kriminalitet, eller som det primære mål for kriminaliteten (cyberrelateret kriminalitet), eller traditionel kriminalitet hvis omfang eller rækkevidde kan øges ved brug af computere, computernetværk eller andre IKT-systemer (cyberbaseret kriminalitet)

    6)

    »operationel aktion vedrørende EU-politikcyklussen/EMPACT«: en aktion, der gennemføres inden for rammerne af EU-politikcyklussen for organiseret og grov international kriminalitet via den europæiske tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler (EMPACT), med det mål at bekæmpe de væsentligste trusler vedrørende grov og organiseret kriminalitet mod Unionen ved at fremme samarbejde mellem medlemsstater, EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer og, hvor det er relevant, tredjelande og internationale organisationer

    7)

    »udveksling af oplysninger«: sikker indsamling, lagring, behandling, analyse og overførsel af og adgang til oplysninger, som er relevante for de myndigheder, der er omhandlet i artikel 87 i TEUF, og for Europol og andre relevante EU -agenturer i forbindelse med forebyggelse, afsløring, efterforskning og retsforfølgning af strafbare handlinger, navnlig tværnational, grov og organiseret kriminalitet og terrorisme

    8)

    »organiseret kriminalitet«: en strafbar adfærd, der er knyttet til medlemskab af en kriminel organisation som defineret i artikel 1, punkt 1) i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA (28)

    9)

    »beredskab«: enhver aktion, der specifikt tager sigte på at forebygge eller mindske risici i forbindelse med mulige terrorangreb eller andre sikkerhedsrelaterede hændelser inden for denne forordnings anvendelsesområde

    10)

    »Schengenevaluerings- og overvågningsmekanisme«: evaluerings- og overvågningsmekanismen fastsat i forordning (EU) nr. 1053/2013

    11)

    »terrorisme«: enhver af de forsætlige handlinger og lovovertrædelser, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 (29)

    12)

    »krisesituation«: enhver sikkerhedsrelateret hændelse, ny trussel eller nyligt afsløret sårbarhed inden for denne forordnings anvendelsesområde, som har eller kan have en betydelig negativ indvirkning på menneskers, offentlige rums eller kritisk infrastrukturs sikkerhed i en eller flere medlemsstater

    13)

    »flash money«: rigtige kontanter, som vises under en strafferetlig efterforskning som bevis på likviditet og solvens over for mistænkte eller over for enhver anden person, der har oplysninger om tilgængelighed eller leverancer, eller som fungerer som mellemmænd, for at foretage fiktive køb med henblik på anholdelse af mistænkte, finde frem til steder med ulovlig produktion eller på anden måde optrævle en organiseret kriminel gruppe

    14)

    »radikalisering«: en gradvis og kompleks proces, der fører til voldelig ekstremisme og terrorisme, og hvor en person eller en gruppe af personer tager en radikal ideologi eller tro til sig, der accepterer, anvender eller accepterer vold, herunder terrorhandlinger, for at nå et specifikt politisk, religiøst eller ideologisk mål

    15)

    »specifikke aktioner«: tværnationale eller nationale projekter, der tilfører EU-merværdi, i overensstemmelse med fondens mål, hvortil en, flere eller alle medlemsstater kan modtage en supplerende tildeling til deres programmer

    16)

    »operationel støtte«: en del af en medlemsstats tildeling, som kan anvendes som støtte til de offentlige myndigheder, der har ansvaret for at udføre de opgaver og levere de tjenester, som udgør offentlige tjenester for Unionen, såfremt de bidrager til at sikre et højt sikkerhedsniveau i Unionen

    17)

    »EU-aktioner« er tværnationale projekter eller projekter af særlig interesse for Unionen, der gennemføres i overensstemmelse med fondens mål.

    Artikel 3

    Fondens mål

    1.   Fondens politiske mål er at bidrage til at sikre et højt sikkerhedsniveau i Unionen, navnlig ved at forebygge og bekæmpe terrorisme og radikalisering, grov og organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet, ved at bistå og beskytte ofre for kriminalitet samt ved at forberede sig på, beskytte mod og effektivt styre sikkerhedsrelaterede hændelser, risici og kriser inden for denne forordnings anvendelsesområde.

    2.   Inden for rammerne af det politiske mål i stk. 1 skal fonden bidrage til følgende specifikke mål:

    a)

    at forbedre og lette udvekslingen af oplysninger mellem og inden for kompetente myndigheder og relevante EU-organer, -kontorer og -agenturer samt, hvor det er relevant, med tredjelande og internationale organisationer

    b)

    at forbedre og intensivere grænseoverskridende samarbejde, herunder fælles operationer mellem kompetente myndigheder vedrørende terrorisme og grov og organiseret kriminalitet med en grænseoverskridende dimension, og

    c)

    at støtte styrkelse af medlemsstaters kapacitet til at forebygge og bekæmpe kriminalitet, terrorisme og radikalisering, samt styre sikkerhedsrelaterede hændelser, risici og kriser, herunder gennem øget samarbejde mellem offentlige myndigheder, relevante EU-organer, -kontorer eller -agenturer, civilsamfundet og private partnere i forskellige medlemsstater.

    3.   Inden for rammerne af de specifikke mål i stk. 2 skal fonden gennemføres via de i bilag II anførte gennemførelsesforanstaltningerne.

    Artikel 4

    Respekt for de grundlæggende rettigheder

    Aktioner, der finansieres i henhold til fonden, gennemføres under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder og menneskers værdighed. Sådanne aktioner skal navnlig overholde chartret, Unionens databeskyttelsesret og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK). Ved gennemførelse af aktioner i henhold til fonden skal medlemsstaterne, hvor det er muligt, være særligt opmærksomme på at bistå og beskytte sårbare personer, navnlig børn og uledsagede mindreårige.

    Artikel 5

    Anvendelsesområde for støtten

    1.   Inden for rammerne af dens mål og i overensstemmelse med de i bilag II anførte gennemførelsesforanstaltninger skal fonden navnlig støtte aktioner såsom dem, der er anført i bilag III.

    2.   For at nå sine mål kan fonden i overensstemmelse med Unionens prioriteter og med forbehold af passende beskyttelsesforanstaltninger støtte aktioner som omhandlet i bilag III i og i relation til tredjelande, hvor det er hensigtsmæssigt, i overensstemmelse med artikel 19.

    3.   For så vidt angår aktioner i og i relation til tredjelande sikrer Kommissionen og medlemsstaterne sammen med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, i overensstemmelse med deres respektive ansvarsområder, koordination med relevante EU-politikker, -strategier og -instrumenter. De sikrer navnlig, at aktioner i og i relation til tredjelande:

    a)

    udføres i synergi og sammenhæng med andre aktioner uden for Unionen, der støttes via andre EU-instrumenter

    b)

    er i overensstemmelse med Unionens eksterne politik, respekterer princippet om udviklingsvenlig politikkohærens og er i overensstemmelse med de strategiske programmeringsdokumenter for den pågældende region eller det pågældende land

    c)

    koncentreres om foranstaltninger, der ikke er udviklingsorienterede, og

    d)

    tjener interesserne i Unionens interne politikker og er i overensstemmelse med aktiviteter, der iværksættes inden for Unionen.

    4.   Udstyr og IKT-systemer, som finansieres i henhold til fonden, kan anvendes på de supplerende områder omfattet af forordning (EU) 2021/1148. Sådant udstyr og sådanne IKT-systemer bør fortsat være til rådighed og kunne bringes i anvendelse med henblik på fondens mål.

    Anvendelsen af udstyr på de supplerende områder, der er omhandlet i første afsnit, må ikke overstige 30 % af den samlede tid udstyret anvendes.

    IKT-systemer, der anvendes på de supplerende områder, der er omhandlet i første afsnit, skal levere data og tjenester til forebyggelse, afsløring og efterforskning af strafbare handlinger.

    Medlemsstaterne underretter i deres årlige præstationsrapporter Kommissionen om sådan eventuel anvendelse til flere formål og om det sted, hvor udstyret og IKT-systemerne anvendes.

    5.   Følgende er ikke støtteberettigede:

    a)

    aktioner, der er begrænset til opretholdelse af den offentlige orden på nationalt plan

    b)

    aktioner med et militært eller forsvarsmæssigt formål

    c)

    udstyr, der som primært formål har toldkontrol

    d)

    tvangsudstyr, herunder våben, ammunition, sprængstoffer og knipler, undtagen til uddannelsesformål

    e)

    belønning af informanter og flash money uden for rammerne af en operationel aktion vedrørende EU-politikcyklussen/EMPACT.

    Uanset første afsnit kan aktioner, der er omhandlet i første afsnit, litra a), i tilfælde af en krisesituation anses for at være støtteberettigede.

    KAPITEL II

    FINANSIEL RAMME OG GENNEMFØRELSESRAMME

    AFDELING 1

    Fælles bestemmelser

    Artikel 6

    Generelle principper

    1.   Den støtte, der ydes i henhold til fonden, skal supplere nationale, regionale eller lokale interventioner og fokusere på at tilføre EU-merværdi til opnåelse af fondens mål.

    2.   Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at den støtte, der ydes i henhold til fonden og af medlemsstaterne, er i overensstemmelse med de relevante EU-aktioner, -politikker og -prioriteter og supplerer støtte ydet i henhold til andre EU-instrumenter.

    3.   Fonden gennemføres ved direkte, delt, eller indirekte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c).

    Artikel 7

    Budget

    1.   Finansieringsrammen for gennemførelsen af fonden for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027 udgør 1 931 000 000 EUR i løbende priser.

    2.   Finansieringsrammen anvendes som følger:

    a)

    1 352 000 000 EUR tildeles medlemsstaters programmer

    b)

    579 000 000 EUR tildeles den tematiske facilitet, der er omhandlet i artikel 8.

    3.   På Kommissionens initiativ afsættes op til 0,84 % af finansieringsrammen til teknisk bistand, som omhandlet i artikel 35 i forordning (EU) 2021/1060 til gennemførelse af fonden.

    4.   I overensstemmelse med artikel 26 i forordning (EU) 2021/1060 kan op til 5 % af den oprindelige tildeling til en medlemsstat fra enhver af fondene i henhold til nævnte forordning ved delt forvaltning overføres til fonden ved direkte eller indirekte forvaltning efter anmodning fra den pågældende medlemsstat. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra a), eller indirekte i overensstemmelse med nævnte afsnits litra c). Disse midler anvendes til fordel for den pågældende medlemsstat.

    Artikel 8

    Almindelige bestemmelser om gennemførelse af den tematiske facilitet

    1.   Det i artikel 7, stk. 2, litra b), omhandlede beløb tildeles fleksibelt via en tematisk facilitet ved delt, direkte eller indirekte forvaltning som fastsat i arbejdsprogrammerne.

    Finansiering fra den tematiske facilitet skal anvendes til dens komponenter, som er følgende:

    a)

    specifikke aktioner

    b)

    EU-aktioner og

    c)

    krisebistand som omhandlet i artikel 25.

    Teknisk bistand på Kommissionens initiativ som omhandlet i artikel 35 i forordning (EU) 2021/1060, modtager også støtte fra det beløb, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 7, stk. 2, litra b).

    2.   Finansiering fra den tematiske facilitet skal anvendes til prioriteter med høj EU-merværdi eller til at reagere på presserende behov i overensstemmelse med aftalte EU-prioriteter som afspejlet i bilag II. Finansiering fra den tematiske facilitet skal anvendes til at støtte aktioner i eller i relation til tredjelande inden for fondens mål, navnlig med henblik på at bidrage til bekæmpelse og forebyggelse af kriminalitet, herunder narkotikahandel, menneskehandel og bekæmpelse af grænseoverskridende kriminelle smuglernetværk.

    Fordelingen af midlerne fra den tematiske facilitet mellem de forskellige prioriteter skal så vidt mulig stå i et rimeligt forhold til udfordringerne og behovene for dermed at sikre, at fondens mål kan nås.

    3.   Kommissionen samarbejder med civilsamfundsorganisationer og relevante netværk, navnlig med henblik på at udarbejde og evaluere arbejdsprogrammerne for EU-aktioner, der finansieres i henhold til fonden.

    4.   Når finansiering fra den tematiske facilitet ydes til medlemsstaterne ved direkte eller indirekte forvaltning, sikrer Kommissionen, at der ikke udvælges projekter, som påvirkes af en begrundet udtalelse fremsat af Kommissionen vedrørende traktatbrudsprocedurer i henhold til artikel 258 i TEUF, der rejser tvivl om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne eller projekternes præstation.

    5.   Med henblik på artikel 23 og artikel 24, stk. 2, i forordning (EU) 2021/1060 skal den pågældende medlemsstat, hvor finansiering fra den tematiske facilitet gennemføres ved delt forvaltning, sikre, at, og Kommissionen skal vurdere, om, de planlagte aktioner ikke påvirkes af en begrundet udtalelse fremsat af Kommissionen vedrørende traktatbrudsprocedurer i henhold til artikel 258 i TEUF, der rejser tvivl om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne eller aktionernes præstation.

    6.   Kommissionen fastsætter det samlede beløb, der skal stilles til rådighed for den tematiske facilitet under de årlige bevillinger på EU-budgettet.

    7.   Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter finansieringsafgørelser som omhandlet i finansforordningens artikel 110 vedrørende den tematiske facilitet, hvori de mål og aktioner, der skal støttes, fastsættes, og beløbene til hver af komponenterne som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, andet afsnit, præciseres. Hvis det er relevant, fastsættes det samlede beløb, der afsættes til blandingsoperationer, i sådanne finansieringsafgørelser. Finansieringsafgørelser kan være årlige eller flerårige og kan omfatte en eller flere komponenter i den tematiske facilitet, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, andet afsnit. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. nærværende forordnings artikel 33, stk. 3.

    8.   Efter vedtagelsen af et arbejdsprogram som omhandlet i stk. 7 kan Kommissionen ændre de medlemsstaternes programmer i overensstemmelse hermed.

    AFDELING 2

    Støtte og gennemførelse ved delt forvaltning

    Artikel 9

    Anvendelsesområde

    1.   Denne afdeling finder anvendelse på den del af beløbet, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra a), og de supplerende midler, der skal gennemføres ved delt forvaltning i overensstemmelse med finansieringsafgørelsen vedrørende den tematiske facilitet, der er omhandlet i artikel 8.

    2.   Støtte i henhold til denne afdeling gennemføres ved delt forvaltning i overensstemmelse med finansforordningens artikel 63 og forordning (EU) 2021/1060.

    Artikel 10

    Budgetmidler

    1.   Det i artikel 7, stk. 2, litra a), omhandlede beløb tildeles medlemsstaternes programmer vejledningsvis som følger:

    a)

    1 127 000 000 EUR i overensstemmelse med bilag I

    b)

    225 000 000 EUR til tilpasning af tildelingerne til medlemsstaternes programmer, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1.

    2.   Hvis det i denne artikels stk. 1, litra b), omhandlede beløb ikke tildeles fuldt ud, kan det resterende beløb tilføjes det beløb, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra b).

    Artikel 11

    Forfinansiering

    1.   I overensstemmelse med artikel 90, stk. 4, i forordning (EU) 2021/1060 udbetales forfinansieringen til fonden i årlige rater inden den 1. juli hvert år, afhængigt af om der er midler til rådighed, som følger:

    a)

    2021: 4 %

    b)

    2022: 3 %

    c)

    2023: 5 %

    d)

    2024: 5 %

    e)

    2025: 5 %

    f)

    2026: 5 %.

    2.   Hvor en medlemsstats program vedtages efter den 1. juli 2021, udbetales de tidligere rater i året for dets vedtagelse.

    Artikel 12

    Medfinansieringssatser

    1.   Bidraget fra EU-budgettet må ikke overstige 75 % af et projekts samlede støtteberettigede udgifter.

    2.   Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 90 % af de samlede støtteberettigede udgifter til projekter, der gennemføres under specifikke aktioner.

    3.   Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 90 % af de samlede støtteberettigede udgifter til aktionerne anført i bilag IV.

    4.   Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 100 % af de samlede støtteberettigede udgifter til operationel støtte.

    5.   Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 100 % af de samlede støtteberettigede udgifter til krisebistand som omhandlet i artikel 25.

    6.   Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 100 % af de samlede støtteberettigede udgifter til teknisk bistand på medlemsstaternes initiativ inden for de grænser, der er fastsat i artikel 36, stk. 5, litra b), nr. vi), i forordning (EU) 2021/1060.

    7.   Ved Kommissionens afgørelse om godkendelse af en medlemsstats program fastsættes medfinansieringssatsen og det maksimale støttebeløb fra fonden til de typer af aktioner, der er omfattet af det bidrag, der er omhandlet i stk. 1-6.

    8.   Kommissionens afgørelse om godkendelse af en medlemsstats program skal for hver type aktion fastsætte, om medfinansieringssatsen finder anvendelse med hensyn til:

    a)

    det samlede bidrag, herunder offentlige og private bidrag, eller

    b)

    kun det offentlige bidrag.

    Artikel 13

    Medlemsstaternes programmer

    1.   Hver medlemsstat sikrer, at de prioriteter, der er omhandlet i dens programmer, er i overensstemmelse med og er et svar på Unionens prioriteter og udfordringer på området sikkerhed og er i fuld overensstemmelse med relevant gældende EU-ret og de aftalte EU-prioriteter. Medlemsstaterne sikrer ved fastlæggelsen af prioriteterne i deres programmer, at der i deres programmer er taget tilstrækkelig hensyn til de i bilag II anførte gennemførelsesforanstaltninger.

    Kommissionen vurderer medlemsstaternes programmer i overensstemmelse med artikel 23 i forordning (EU) 2021/1060.

    2.   Med henblik på stk. 1, uden at det berører denne artikels stk. 3, tildeler hver medlemsstat:

    a)

    mindst 10 % af de midler, der tildeles i henhold til artikel 10, stk. 1, til det specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra a), og

    b)

    mindst 10 % af de midler, der tildeles i henhold til artikel 10, stk. 1, til det specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra b).

    3.   En medlemsstat må kun tildele mindre end de i stk. 2 omhandlede minimumsprocentsatser, hvis den i sit program giver en detaljeret redegørelse for, hvorfor tildeling af midler under dette niveau ikke vil bringe opnåelsen af det relevant mål i fare.

    4.   Kommissionen sikrer, at der på et tidligt tidspunkt og rettidigt i udarbejdelsen af medlemsstaternes programmer tages hensyn til de relevante decentraliserede agenturers viden og ekspertise.

    5.   For at undgå overlap hører medlemsstaterne de relevante EU-organer, -kontorer og -agenturer om udformningen af deres aktioner, navnlig når de gennemfører operationelle aktioner vedrørende EU-politikcyklussen/EMPACT eller aktioner, der koordineres af den fælles taskforce for cyberkriminalitet (J-CAT), og om udformningen af uddannelsesaktiviteter.

    6.   Kommissionen kan, hvor det er relevant, inddrage relevante decentraliserede agenturer i de overvågnings- og evalueringsopgaver, der er angivet i afdeling 5, navnlig med henblik på at sikre, at de aktioner, der gennemføres med støtte fra fonden, er i overensstemmelse med relevant gældende EU-ret og de aftalte EU-prioriteter.

    7.   Højst 35 % af tildelingen til en medlemsstats program må anvendes til køb af udstyr, transportmidler og opførelse af sikkerhedsrelevante faciliteter. Dette loft må kun overskrides i behørigt begrundede tilfælde.

    8.   Medlemsstaterne prioriterer følgende i deres programmer:

    a)

    aftalte EU-prioriteter og gældende EU-ret på sikkerhedsområdet, navnlig effektiv udveksling af relevante og nøjagtige oplysninger og gennemførelse af komponenterne i rammen for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer

    b)

    henstillinger med finansielle virkninger fremsat inden for rammerne af forordning (EU) nr. 1053/2013, og som falder inden for anvendelsesområdet for denne forordning

    c)

    landespecifikke mangler med finansielle virkninger, der er konstateret i forbindelse med behovsvurderinger såsom henstillinger i det europæiske semester på korruptionsområdet.

    9.   Hvis det er nødvendigt, ændres den pågældende medlemsstats program i overensstemmelse med artikel 24 i forordning (EU) 2021/1060 for at tage hensyn til de i nærværende artikels stk. 8, litra b), omhandlede henstillinger.

    10.   Medlemsstaterne forfølger i deres programmer navnlig de aktioner, der er anført i bilag IV. For at håndtere uforudsete eller nye omstændigheder og for at sikre en effektiv gennemførelse af finansieringen tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 for at ændre bilag IV.

    11.   Hver gang en medlemsstat beslutter at gennemføre et projekt støttet af fonden med, i eller i relation til et tredjeland, hører den pågældende medlemsstat Kommissionen, inden projektet godkendes.

    12.   Den programmering, der er omhandlet i artikel 22, stk. 5, i forordning (EU) 2021/1060, baseres på de typer interventioner, der er fastsat i nærværende forordnings bilag VI, tabel 2, og omfatter en vejledende opdeling af de programmerede midler efter interventionstype for hvert specifikt mål i nærværende forordnings artikel 3, stk. 2.

    Artikel 14

    Midtvejsevaluering

    1.   I 2024 tildeler Kommissionen det supplerende beløb, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra b), til de berørte medlemsstaters programmer efter de kriterier, der er omhandlet i bilag I, afsnit 1, punkt 2. Finansieringen skal have virkning fra den 1. januar 2025.

    2.   Hvor mindst 10 % af den oprindelige bevilling til en medlemsstats program. der er omhandlet i denne forordnings artikel 10, stk. 1, litra a), ikke er omfattet af de betalingsanmodninger, der er indgivet i henhold til artikel 91 i forordning (EU) 2021/1060, er den pågældende medlemsstat ikke berettiget til at modtage den supplerende tildeling, der omhandlet i nærværende forordnings artikel 10, stk. 1, litra b), til sit program.

    3.   Ved tildelingen af midler fra den tematiske facilitet, der er omhandlet i denne forordnings artikel 8, fra den 1. januar 2025 skal Kommissionen tage hensyn til de fremskridt, som medlemsstaterne har gjort med hensyn til at nå delmålene i den resultatramme, der er omhandlet i artikel 16 i forordning (EU) 2021/1060, og konstaterede mangler ved gennemførelsen.

    Artikel 15

    Specifikke aktioner

    1.   En medlemsstat kan modtage finansiering til specifikke aktioner ud over sin tildeling i henhold til artikel 10, stk. 1, forudsat at denne finansiering efterfølgende øremærkes som sådan i dens program og anvendes til at bidrage til gennemførelsen af fondens mål, herunder til at dække nye trusler.

    2.   Finansiering til specifikke aktioner må ikke anvendes til andre aktioner i medlemsstatens program, undtagen under behørigt begrundede omstændigheder og som godkendt af Kommissionen gennem ændring af medlemsstatens program.

    Artikel 16

    Operationel støtte

    1.   En medlemsstat kan anvende op til 20 % af det beløb, der tildeles dets program i henhold til fonden, til finansiering af operationel støtte til de offentlige myndigheder, der har ansvaret for at udføre de opgaver og levere de tjenester, som udgør offentlige tjenester for Unionen.

    2.   Ved anvendelse af operationel støtte overholder en medlemsstat relevant gældende EU-ret om sikkerhed.

    3.   En medlemsstat redegør i sit program og i de årlige præstationsrapporter, der er omhandlet i artikel 30, for, hvordan brugen af operationel støtte vil bidrage til opnåelsen af fondens mål. Inden Kommissionen godkender medlemsstatens program, vurderer den udgangssituationen i de medlemsstater, der har anført, at de har til hensigt at anvende operationel støtte, idet den tager hensyn til oplysningerne fra de pågældende medlemsstater samt enhver henstilling fra kvalitetskontrol- og evalueringsmekanismer såsom Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen eller andre kvalitetskontrol- og evalueringsmekanismer, alt efter hvad der er relevant.

    4.   Operationel støtte koncentreres om aktioner, der er omfattet af udgifter som fastsat i bilag VII.

    5.   For at håndtere uforudsete eller nye omstændigheder eller for at sikre effektiv gennemførelse af finansieringen tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 for at ændre bilag VII, hvad angår udgifter, der er berettigede til operationel støtte.

    Artikel 17

    Forvaltningsverificeringer og revision af projekter, der gennemføres af internationale organisationer

    1.   Denne artikel finder anvendelse på internationale organisationer eller deres agenturer som omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), nr. ii), hvis systemer, regler og procedurer er blevet positivt vurderet af Kommissionen i medfør af nævnte forordnings artikel 154, stk. 4 og 7, med henblik på indirekte gennemførelse af tilskud, der finansieres over EU-budgettet (»internationale organisationer«).

    2.   Er den internationale organisation støttemodtager som defineret i artikel 2, nr. 9), i forordning (EU) 2021/1060, er forvaltningsmyndigheden ikke forpligtet til at foretage de forvaltningsverificeringer, der er omhandlet i artikel 74, stk. 1, første afsnit, litra a), i forordning (EU) 2021/1060, forudsat at den internationale organisation til forvaltningsmyndigheden indgiver de dokumenter, der er omhandlet i finansforordningens artikel 155, stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), jf. dog artikel 83, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2021/1060 og finansforordningens artikel 129.

    3.   Den forvaltningserklæring, som den internationale organisation skal indgive, skal bekræfte, at projektet er i overensstemmelse med gældende ret og betingelserne for støtte til projektet, jf. dog finansforordningens artikel 155. stk. 1, første afsnit, litra c).

    4.   Hvis omkostninger skal refunderes i henhold til artikel 53, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2021/1060, skal den forvaltningserklæring, der skal indgives af den internationale organisation, desuden bekræfte, at:

    a)

    fakturaer og dokumentation for, at modtageren har betalt dem, er blevet verificeret

    b)

    de regnskaber eller regnskabskoder, som støttemodtageren fører, for transaktioner, der er knyttet til de udgifter, der er anmeldt til forvaltningsmyndigheden, er blevet verificeret.

    5.   Hvis omkostninger skal refunderes i henhold til artikel 53, stk. 1, litra b), c) eller d), i forordning (EU) 2021/1060, skal den forvaltningserklæring, der skal indgives af den internationale organisation, bekræfte, at betingelserne for refusion af udgifter er opfyldt.

    6.   De dokumenter, der er omhandlet i finansforordningens artikel 155, stk. 1, første afsnit, litra a) og c), fremsendes til forvaltningsmyndigheden sammen med hver enkelt betalingsanmodning, som støttemodtageren indgiver.

    7.   Støttemodtageren indgiver hvert år senest den 15. oktober regnskaberne til forvaltningsmyndigheden. Regnskaberne skal være ledsaget af en udtalelse fra et uafhængigt revisionsorgan, der er udarbejdet i overensstemmelse med internationalt anerkendte revisionsstandarder. Denne udtalelse skal fastslå, hvorvidt de indførte kontrolsystemer fungerer ordentligt og er omkostningseffektive, og hvorvidt de underliggende transaktioner er lovlige og formelt korrekte. Det skal også fremgå af denne udtalelse, hvorvidt revisionsarbejdet rejser tvivl om de tilsikringer, der er gjort i de forvaltningserklæringer, der er indgivet af den internationale organisation, herunder oplysninger om mistanke om svig. Denne udtalelse skal give sikkerhed for, at udgifter, der er medtaget i de betalingsanmodninger, som den internationale organisation indgiver til forvaltningsmyndigheden, er lovlige og formelt korrekte.

    8.   Uden at det berører de eksisterende muligheder for at foretage yderligere revision som omhandlet i finansforordningens artikel 127, udarbejder forvaltningsmyndigheden den forvaltningserklæring, der er omhandlet i artikel 74, stk. 1, første afsnit, litra f), i forordning (EU) 2021/1060. Forvaltningsmyndigheden gør dette ved at forlade sig på de dokumenter, der er indgivet af den internationale organisation i henhold til nærværende artikels stk. 2-5 og 7, i stedet for at forlade sig på de forvaltningsverificeringer, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 74, stk. 1.

    9.   Det dokument, der fastlægger betingelserne for støtte omhandlet i artikel 73, stk. 3, i forordning (EU) 2021/1060, skal indeholde kravene fastsat i nærværende artikel.

    10.   Stk. 2 finder ikke anvendelse, og en forvaltningsmyndighed er følgelig forpligtet til at foretage forvaltningsverificeringer, hvis:

    a)

    nævnte forvaltningsmyndighed konstaterer en specifik risiko for uregelmæssigheder eller tegn på svig for så vidt angår et projekt, der er iværksat eller gennemført af den internationale organisation

    b)

    den internationale organisation ikke indgiver de dokumenter, der er omhandlet i stk. 2-5 og 7, til nævnte forvaltningsmyndighed, eller

    c)

    de dokumenter, der er omhandlet i stk. 2-5 og 7, og som den internationale organisation har indgivet, er ufuldstændige.

    11.   Hvis et projekt, hvor en international organisation er støttemodtager som defineret i artikel 2, nr. 9), i forordning (EU) 2021/1060, indgår i en stikprøve som omhandlet i artikel 79 i nævnte forordning, kan revisionsmyndigheden udføre sit arbejde på grundlag af en delstikprøve af transaktioner, der vedrører dette projekt. Hvis der konstateres fejl i delstikprøven, kan revisionsmyndigheden, hvis det er relevant, anmode den internationale organisations revisor om at vurdere det fulde omfang og det samlede antal af fejl i dette projekt.

    AFDELING 3

    Støtte og gennemførelse ved direkte eller indirekte forvaltning

    Artikel 18

    Anvendelsesområde

    Kommissionen gennemfører støtte i medfør af denne afdeling enten direkte i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra a), eller indirekte i overensstemmelse med nævnte afsnits litra c).

    Artikel 19

    Støtteberettigede enheder

    1.   Følgende enheder er berettigede til EU-finansiering:

    a)

    retlige enheder, der er etableret i:

    i)

    en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium forbundet med denne

    ii)

    et tredjeland, der er anført i arbejdsprogrammet, på de i stk. 3 fastsatte betingelser

    b)

    retlige enheder, der er oprettet i henhold til EU-retten, eller enhver international organisation, der er relevant med henblik på fonden.

    2.   Fysiske personer er ikke berettigede til EU-finansiering.

    3.   Enheder som omhandlet i stk. 1, litra a), nr. ii), skal deltage som del af et konsortium bestående af mindst to uafhængige enheder, hvoraf mindst den ene er etableret i en medlemsstat.

    Enheder, der deltager som del af et konsortium som omhandlet i dette stykkes første afsnit, sikrer, at de aktioner, som de deltager i, overholder de principper, der er nedfældet i chartret og bidrager til at nå fondens mål.

    Artikel 20

    EU-aktioner

    1.   På Kommissionens initiativ kan fonden anvendes til at finansiere EU-aktioner, der vedrører fondens mål.

    2.   EU-aktioner kan tilvejebringe finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, navnlig tilskud, priser og udbud. De kan også tilvejebringe finansiering i form af finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer.

    3.   Decentraliserede agenturer kan undtagelsesvis også være berettigede til finansiering inden for rammerne af EU-aktioner, når de bistår med gennemførelsen af EU-aktioner, der henhører under disse decentraliserede agenturers kompetence, og disse aktioner ikke dækkes af Unionens bidrag til disse decentraliserede agenturers budget via det årlige budget.

    4.   Tilskud, der gennemføres ved direkte forvaltning, tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII.

    5.   Medlemmer af det evalueringsudvalg, der vurderer forslagene, jf. finansforordningens artikel 150, kan være eksterne eksperter.

    6.   Bidrag til en mekanisme for gensidig forsikring kan dække den risiko, der er forbundet med tilbagesøgning af midler, der skyldes af modtagere, og betragtes som en tilstrækkelig garanti i henhold til finansforordningen. Artikel 37, stk. 7, i forordning (EU) 2021/695 finder anvendelse.

    Artikel 21

    Blandingsoperationer

    Blandingsoperationer i henhold til fonden udføres i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/523 og finansforordningens afsnit X.

    Artikel 22

    Teknisk bistand på initiativ af Kommissionen

    I overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) 2021/1060 kan fonden støtte teknisk bistand, der gennemføres på initiativ af eller på vegne af Kommissionen, med en finansieringssats på 100 %.

    Artikel 23

    Revision

    Revision af anvendelsen af EU-bidrag, der foretages af personer eller enheder, herunder af andre personer eller enheder, som er pålagt denne opgave af EU-institutioner, -organer, -kontorer eller -agenturer, udgør grundlaget for den generelle sikkerhed i medfør af finansforordningens artikel 127.

    Artikel 24

    Information, kommunikation og offentlig omtale

    1.   Modtagere af EU-finansiering skal anerkende denne finansierings oprindelse og sikre synlighed af EU-finansieringen, navnlig når de promoverer aktionerne og deres resultater, ved at give sammenhængende, effektive, meningsfulde og forholdsmæssige målrettede oplysninger til forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden. Synlighed af EU-finansieringen skal sikres og sådanne oplysninger skal gives, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, hvor offentlig visning af sådanne oplysninger ikke er mulig eller hensigtsmæssig, eller hvor frigivelse af sådanne oplysninger er begrænset ved lov, navnlig af hensyn til sikkerhed, den offentlige orden, strafferetlige efterforskninger eller beskyttelse af personoplysninger. For at sikre synlighed af EU-finansieringen skal modtagere af EU-finansiering henvise til denne finansierings oprindelse, når de offentligt oplyser om den berørte aktion, og vise Unionens logo.

    2.   For at nå det størst mulige publikum gennemfører Kommissionen informations- og kommunikationstiltag vedrørende fonden, vedrørende aktioner, der iværksættes i henhold til fonden og vedrørende de opnåede resultater.

    De finansielle midler, der er tildelt fonden, skal også bidrage til formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som disse prioriteter vedrører fondens mål.

    3.   Kommissionen offentliggør arbejdsprogrammerne for den tematiske facilitet, der er omhandlet i artikel 8. For støtte, der ydes ved direkte eller indirekte forvaltning, offentliggør Kommissionen de oplysninger, der er omhandlet i finansforordningens artikel 38, stk. 2, på et offentligt tilgængeligt websted og ajourfører disse oplysninger regelmæssigt. Disse oplysninger offentliggøres i et åbent, maskinlæsbart format, som gør det muligt at sortere data, søge i dem og udtrække og sammenligne data.

    AFDELING 4

    Støtte og gennemførelse ved delt, direkte eller indirekte forvaltning

    Artikel 25

    Krisebistand

    1.   Fonden yder finansiel bistand for at dække akutte og specifikke behov i tilfælde af behørigt begrundede krisesituationer.

    Som reaktion på sådanne behørigt begrundede krisesituationer kan Kommissionen yde krisebistand inden for rammerne af de disponible midler.

    2.   Krisebistand kan have form af tilskud, der ydes direkte til de decentraliserede agenturer.

    3.   Krisebistand kan tildeles til medlemsstaternes programmer ud over tildelingen i henhold til artikel 10, stk. 1, forudsat at den efterfølgende øremærkes som sådan i det medlemsstaternes programmer. Denne finansiering må ikke anvendes til andre aktioner i medlemsstatens program, undtagen under behørigt begrundede omstændigheder og som godkendt af Kommissionen gennem ændring af medlemsstatens program. Forfinansiering til krisebistand kan beløbe sig til 95 % af EU-bidraget, forudsat at der er midler til rådighed.

    4.   Tilskud, der gennemføres ved direkte forvaltning, tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII.

    5.   Hvor det er nødvendigt for gennemførelsen af aktionen, kan krisebistanden dække udgifter, der påløb før datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud eller anmodningen om bistand for denne aktion, forudsat at udgifterne ikke påløb før den 1. januar 2021.

    6.   I behørigt begrundede særligt hastende tilfælde og for at sikre, at midler til krisebistand er til rådighed rettidigt, kan Kommissionen særskilt vedtage en finansieringsafgørelse som omhandlet i finansforordningens artikel 110 om krisebistand ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, der finder anvendelse straks, i overensstemmelse med proceduren i artikel 33, stk. 4. En sådan retsakt er gældende i højst 18 måneder.

    Artikel 26

    Kumulativ og alternativ finansiering

    1.   En aktion, som har modtaget et bidrag i henhold til fonden, kan også modtage et bidrag fra et andet EU-program, herunder fonde under delt forvaltning, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Reglerne for det relevante EU-program gælder for det tilsvarende bidrag til aktionen. Den kumulative finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger ved aktionen. Støtten fra de forskellige EU-programmer kan beregnes pro rata i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttevilkårene er fastsat.

    2.   I overensstemmelse med artikel 73, stk. 4, i forordning (EU) 2021/1060 kan Den Europæiske Fond for Regionaludvikling eller Den Europæiske Socialfond Plus støtte aktioner, der er tildelt kvalitetsmærket »Seal of Excellence« som defineret i nævnte forordnings artikel 2, nr. 45). For at få tildelt kvalitetsmærket »Seal of Excellence«-mærket skal aktionerne opfylde følgende kumulative betingelser:

    a)

    de er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af fonden

    b)

    de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag, og

    c)

    de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger.

    AFDELING 5

    Overvågning, rapportering og evaluering

    Underafdeling 1

    Fælles bestemmelser

    Artikel 27

    Overvågning og rapportering

    1.   Kommissionen forelægger i overensstemmelse med sine rapporteringskrav i medfør af finansforordningens artikel 41, stk. 3, første afsnit, litra h), nr. iii), Europa-Parlamentet og Rådet oplysninger om de centrale præstationsindikatorer, der er anført i nærværende forordnings bilag V.

    2.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 for at ændre bilag V med henblik på at foretage de nødvendige tilpasninger af de centrale præstationsindikatorer, der er anført i nævnte bilag.

    3.   Indikatorer til rapportering om fondens fremskridt hen imod opnåelsen af de i artikel 3, stk. 2, specifikke mål er fastsat i bilag VIII. For outputindikatorer sættes udgangspunktet til nul. De delmål, der fastsættes for 2024, og målene, der fastsættes for 2029, er kumulative.

    4.   Præstationsrapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt, virkningsfuldt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-finansiering og, hvor det er hensigtsmæssigt, medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.

    5.   For at sikre en effektiv vurdering af fondens fremskridt hen imod opnåelsen af dens mål tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 for at ændre bilag VIII for om nødvendigt at revidere eller supplere indikatorerne og for at supplere denne forordning med bestemmelser om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme, herunder de projektoplysninger, der skal forelægges af medlemsstaterne. Eventuelle ændringer af bilag VIII finder kun anvendelse på projekter, der er udvalgt efter disse ændringers ikrafttræden.

    Artikel 28

    Rapportering om den tematiske facilitet

    Kommissionen aflægger rapport om anvendelsen og fordeling af den tematiske facilitet, der er omhandlet i artikel 8, mellem dens komponenter, herunder om den støtte, der ydes til aktioner i eller i relation til tredjelande inden for rammerne af EU-aktioner. Når Europa-Parlamentet på grundlag af de forelagte oplysninger fremsætter henstillinger om aktioner, der skal støttes under den tematiske facilitet, bestræber Kommissionen sig på at tage hensyn til sådanne henstillinger.

    Artikel 29

    Evaluering

    1.   Senest den 31. december 2024 foretager Kommissionen en midtvejsevaluering af denne forordning. Ud over, hvad der er fastsat i artikel 45, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1060, skal midtvejsevalueringen vurdere følgende:

    a)

    fondens effektivitet, herunder de fremskridt, der er gjort hen imod opnåelsen dens mål, under hensyntagen til alle relevante oplysninger, der allerede er til rådighed, navnlig de årlige præstationsrapporter, der er omhandlet i artikel 30, og de output- og resultatindikatorer, der er fastsat i bilag VIII

    b)

    efficiensen af anvendelsen af de midler, der er tildelt fonden, og efficiensen af de forvaltnings- og kontrolforanstaltninger, der er truffet for at gennemføre den

    c)

    den fortsatte relevans og hensigtsmæssigheden af de gennemførelsesforanstaltninger, der er anført i bilag II

    d)

    koordineringen, sammenhængen og komplementariteten mellem de aktioner, der støttes inden for rammerne af fonden, og støtte fra andre EU-fonde

    e)

    EU-merværdien af de aktioner, der er gennemført inden for rammerne af fonden.

    Denne midtvejsevaluering skal tage hensyn til resultaterne af den retrospektive evaluering af virkningerne af Fonden for Intern Sikkerhed for 2014-2020 perioden.

    2.   Ud over, hvad der er fastsat i artikel 45, stk. 2, i forordning (EU) 2021/1060, skal den retrospektive evaluering omfatte de elementer, der er anført i nærværende artikels stk. 1. Derudover skal fondens virkninger evalueres.

    3.   Midtvejsevalueringen og den retrospektive evaluering gennemføres rettidigt med henblik på at bidrage til beslutningsprocessen, herunder, hvor det er relevant, i revisionen af denne forordning.

    4.   Kommissionen sikrer, at evalueringerne ikke indeholder oplysninger, hvis udbredelse kan være til skade for sikkerhedsoperationer.

    5.   I midtvejsevalueringen og den retrospektive evaluering skal Kommissionen være særlig opmærksom på evalueringen af aktioner, der gennemføres sammen med, i eller i relation til tredjelande, i overensstemmelse med artikel 13, stk. 11 og artikel 19.

    Underafdeling 2

    Regler for delt forvaltning

    Artikel 30

    Årlige præstationsrapporter

    1.   Senest den 15. februar 2023 og senest den 15. februar hvert af de efterfølgende år til og med 2031 forelægger medlemsstaterne Kommissionen en årlig præstationsrapport som omhandlet i artikel 41, stk. 7, i forordning (EU) 2021/1060.

    Rapporteringsperioden skal omfatte det seneste regnskabsår som defineret i artikel 2, nr. 29), i forordning (EU) 2021/1060, der går forud for det år, hvor rapporten forelægges. Den rapport, der forelægges senest den 15. februar 2023, skal omfatte perioden fra den 1. januar 2021.

    2.   Den årlige præstationsrapport skal navnlig indeholde oplysninger om:

    a)

    fremskridtet med hensyn til at gennemføre medlemsstaternes program og nå delmålene og målene fastsat deri, idet der tages hensyn til de seneste oplysninger som krævet i henhold til artikel 42 i forordning (EU) 2021/1060

    b)

    eventuelle problemer, der påvirker medlemsstatens programs præstation, og de aktioner, der er iværksat for at tage hånd om dem, herunder oplysninger om eventuelle begrundede udtalelser udstedt af Kommissionen vedrørende traktatbrudsprocedurer i henhold til artikel 258 i TEUF i forbindelse med gennemførelsen af fonden

    c)

    komplementariteten mellem de aktioner, der støttes inden for rammerne af fonden, og støtten fra andre EU-fonde, navnlig de aktioner, der udføres i eller i relation til tredjelande

    d)

    medlemsstatens programs bidrag til gennemførelsen af relevant gældende EU-ret og de relevante EU-handlingsplaner

    e)

    gennemførelsen af kommunikations- og synlighedsaktioner

    f)

    opfyldelse af gældende grundforudsætninger og deres anvendelse i hele programmeringsperioden, navnlig overholdelse af de grundlæggende rettigheder

    g)

    gennemførelse af projekter i eller i relation til et tredjeland.

    De årlige præstationsrapporter skal indeholde et sammendrag af alle punkterne i dette stykkes første afsnit. Kommissionen sikrer, at sammendragene fra medlemsstaterne oversættes til alle Unionens officielle sprog og gøres offentligt tilgængelige.

    3.   Kommissionen kan fremsætte bemærkninger til årlige præstationsrapporter inden to måneder fra datoen for modtagelsen heraf. Hvis Kommissionen ikke har fremsat bemærkninger inden for nævnte frist, anses rapporten for at være godkendt.

    4.   Kommissionen skal på sit websted angive links til de websteder, der er omhandlet i artikel 49, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1060.

    5.   For at sikre ensartede betingelser for gennemførelse af denne artikel vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, som fastlægger modellen for den årlige præstationsrapport. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 33, stk. 2.

    Artikel 31

    Overvågning og rapportering ved delt forvaltning

    1.   Overvågning og rapportering i overensstemmelse med afsnit IV i forordning (EU) 2021/1060 skal, alt efter hvad der er relevant, anvende koderne for de typer interventioner, der er fastsat i nærværende forordnings bilag VI. For at håndtere uforudsete eller nye omstændigheder og sikre effektiv gennemførelse af finansieringen tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 32 beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at ændre bilag VI.

    2.   De indikatorer, der er fastsat i denne forordnings bilag VIII, anvendes i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, og artikel 22 og 42 forordning (EU) 2021/1060.

    KAPITEL III

    OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

    Artikel 32

    Udøvelse af de delegerede beføjelser

    1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

    2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 13, stk. 10, artikel 16, stk. 5, artikel 27, stk. 2 og 5, og artikel 31, stk. 1, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2027.

    3.   Den i artikel 13, stk. 10, artikel 16, stk. 5, artikel 27, stk. 2 og 5, og artikel 31, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

    4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

    5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

    6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 13, stk. 10, artikel 16, stk. 5, artikel 27, stk. 2 og 5, eller artikel 31, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til dem, eller hvis de inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

    Artikel 33

    Udvalgsprocedure

    1.   Kommissionen bistås af udvalget for fondene for indre anliggender nedsat ved artikel 32 i forordning (EU) 2021/1148. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

    2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

    3.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

    Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.

    4.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med dennes artikel 5 anvendelse.

    Artikel 34

    Overgangsbestemmelser

    1.   Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller ændringen af aktioner, der er iværksat i henhold til politiinstrumentet under Fonden for Intern Sikkerhed for perioden 2014-2020(»ISF Police«), som blev oprettet ved forordning (EU) nr. 513/2014. Forordning (EU) nr. 513/2014 finder fortsat anvendelse på de pågældende aktioner, indtil de afsluttes.

    2.   Fondens finansieringsramme kan også dække udgifter til den tekniske og administrative bistand, som er påkrævet for at sikre overgangen mellem fonden og de foranstaltninger, der er vedtaget i medfør af ISF Police.

    3.   I overensstemmelse med finansforordningens artikel 193, stk. 2, andet afsnit, litra a), og under hensyntagen til nærværende forordnings forsinkede ikrafttræden samt for at sikre kontinuitet kan omkostninger, som er påløbet i forbindelse med aktioner, der støttes i henhold til nærværende forordning ved direkte forvaltning, og som allerede er påbegyndt, i en begrænset periode anses for støtteberettigede fra den 1. januar 2021, selv om disse omkostninger er påløbet, inden ansøgningen om tilskud eller anmodningen om bistand blev indgivet.

    4.   Medlemsstaterne kan efter den 1. januar 2021 i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 514/2014 fortsætte med at støtte et projekt, der er udvalgt og påbegyndt i medfør af forordning (EU) nr. 513/2014, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

    a)

    projektet har to faser set ud fra et finansielt synspunkt med særskilte revisionsspor

    b)

    projektets samlede omkostninger overstiger 500 000 EUR

    c)

    betalinger, som den ansvarlige myndighed foretager til støttemodtagerne til projektets første fase, indgår i betalingsanmodninger til Kommissionen i henhold til forordning (EU) nr. 514/2014, og udgifter til projektets anden fase indgår i betalingsanmodninger i henhold til forordning (EU) 2021/1060

    d)

    projektets anden fase overholder gældende ret og er berettiget til støtte fra fonden i henhold til denne forordning og forordning (EU) 2021/1060

    e)

    medlemsstaten forpligter sig til at gennemføre projektet, gøre det operationelt og rapportere om det i den årlige præstationsrapport, der forelægges senest den 15. februar 2024.

    Bestemmelserne i denne forordning og forordning (EU) 2021/1060 finder anvendelse på anden fase af et projekt som omhandlet i dette stykkes første afsnit.

    Dette stykke finder kun anvendelse på projekter, der er udvalgt ved delt forvaltning i henhold til forordning (EU) nr. 514/2014.

    Artikel 35

    Ikrafttræden og anvendelse

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den finder anvendelse fra den 1. januar 2021.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

    Udfærdiget i Strasbourg, den 7. juli 2021.

    På Europa-Parlamentets vegne

    D. M. SASSOLI

    Formand

    På Rådets vegne

    A. LOGAR

    Formand


    (1)  EUT C 62 af 15.2.2019, s. 189.

    (2)  Europa-Parlamentets holdning af 13.3.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets førstebehandlingsholdning af 14.6.2021 (EUT C 268 af 6.7.2021, s. 1). Europa-Parlamentets holdning af 5. juli 2021 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

    (3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 513/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af Rådets afgørelse 2007/125/RIA (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 93).

    (4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1148 af 7. juli 2021 om oprettelse af instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning (se side 48 i denne EUT).

    (5)  Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 af 7. oktober 2013 om indførelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne og om ophævelse af Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. september 1998 om nedsættelse af et stående udvalg for evaluering og anvendelse af Schengenreglerne (EUT L 295 af 6.11.2013, s. 27).

    (6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1077 af 24. juni 2021 om instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning (EUT L 234 af 2.7.2021, s. 1).

    (7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159).

    (8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation — og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1).

    (9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/692 af 28. april 2021 om oprettelse af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/2013 og Rådets forordning (EU) nr. 390/2014 (EUT L 156 af 5.5.2021, s. 1).

    (10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/693 af 28. april 2021 om oprettelse af programmet for retlige anliggender og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1382/2013 (EUT L 156 af 5.5.2021, s. 21).

    (11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 af 29. april 2021 om programmet for et digitalt Europa og om ophævelse af afgørelse (EU) 2015/2240 (EUT L 166 af 11.5.2021, s. 1).

    (12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 af 24. marts 2021 om oprettelse af InvestEU-programmet og om ændring af forordning (EU) 2015/1017 (EUT L 107 af 26.3.2021, s. 30).

    (13)  EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.

    (14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

    (15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

    (16)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

    (17)  Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

    (18)  Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

    (19)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

    (20)  Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union (»associeringsafgørelse«) (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).

    (21)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

    (22)  EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4.

    (23)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

    (24)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 514/2014 af 16. april 2014 om almindelige bestemmelser om Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og om instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 112).

    (25)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

    (26)  Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11).

    (27)  Rådets afgørelse 2009/902/RIA af 30. november 2009 om oprettelse af et europæisk kriminalpræventivt net (EUCPN) og om ophævelse af afgørelse 2001/427/RIA (EUT L 321 af 8.12.2009, s. 44).

    (28)  Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA af 24. oktober 2008 om bekæmpelse af organiseret kriminalitet (EUT L 300 af 11.11.2008, s. 42).

    (29)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA (EUT L 88 af 31.3.2017, s. 6).


    BILAG I

    KRITERIER FOR TILDELING AF FINANSIERING TIL MEDLEMSSTATERNES PROGRAMMER

    Budgetmidlerne omhandlet i artikel 10 tildeles medlemsstaternes programmer som følger:

    1)

    et fast engangsbeløb på 8 000 000 EUR tildeles hver medlemsstat i begyndelsen af programmeringsperioden

    2)

    de resterende budgetmidler, der er omhandlet i artikel 10, tildeles efter følgende kriterier:

    a)

    45 % af disse resterende budgetmidler tildeles omvendt proportionalt med bruttonationalproduktet af hver medlemsstat (købekraftsstandard pr. indbygger)

    b)

    40 % af disse resterende budgetmidler tildeles i forhold til størrelsen af hver medlemsstats befolkning

    c)

    15 % af disse resterende budgetmidler tildeles i forhold til størrelsen af hver medlemsstats område.

    Den indledende tildeling af de resterende budgetmidler, der er omhandlet i stk. 1, nr. 2), baseres på årlige statistiske data, som er udarbejdet af Kommissionen (Eurostat) for år 2019. Med henblik på midtvejsevalueringen er referencetallene baseret på de årlige statistiske data, der er udarbejdet af Kommissionen (Eurostat) for år 2023. Hvis en medlemsstat ikke har fremsendt data for et givet år til Kommissionen (Eurostat), kan Kommissionen i stedet anvende de senest tilgængelige statistiske data, der går forud for det pågældende år, for denne medlemsstat.


    BILAG II

    GENNEMFØRELSESFORANSTALTNINGER

    1.   

    Fonden skal bidrage til at nå det specifikke mål, der er fastsat i denne forordnings artikel 3, stk. 2, litra a), ved at fokusere på følgende gennemførelsesforanstaltninger:

    a)

    at sikre ensartet anvendelse af gældende EU-ret vedrørende sikkerhed ved at støtte udveksling af relevante oplysninger via f.eks. Prüm, EU's PNR og SIS II, herunder via gennemførelse af henstillinger fra kvalitetskontrol- og evalueringsmekanismer såsom Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen eller andre kvalitetskontrol- og evalueringsmekanismer

    b)

    at etablere, tilpasse og opretholde sikkerhedsrelevante EU-informationssystemer og decentraliserede informationssystemer, herunder sikre deres interoperabilitet, og at udvikle passende værktøjer for at afhjælpe påviste mangler

    c)

    at øge den aktive anvendelse af sikkerhedsrelevante EU-informationssystemer og decentraliserede informationssystemer og sikre, at disse systemer modtager data af høj kvalitet, og

    d)

    at støtte relevante nationale foranstaltninger, herunder sammenkobling af sikkerhedsrelevante nationale databaser og forbindelsen af disse databaser til EU-databaser, når det er fastsat i de relevante retsgrundlag, hvis det er relevant for gennemførelse af de specifikke mål i artikel 3, stk. 2, litra a).

    2.   

    Fonden skal bidrage til at nå det specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra b), ved at fokusere på følgende gennemførelsesforanstaltninger:

    a)

    at øge antallet af retshåndhævelsesoperationer, der omfatter to eller flere medlemsstater, herunder operationer der omfatter andre relevante aktører, hvor det er relevant, navnlig ved at lette og forbedre anvendelsen af fælles efterforskningshold, fælles patruljering, forfølgelse over grænserne, diskret overvågning og andre mekanismer til operationelt samarbejde inden for rammerne af EU-politikcyklussen med særligt fokus på grænseoverskridende operationer

    b)

    at forbedre koordineringen og øge samarbejdet mellem de kompetente myndigheder i og mellem medlemsstaterne og med andre relevante aktører, f.eks. via netværk af specialiserede nationale enheder, EU-netværk og samarbejdsstrukturer samt EU-centre, og

    c)

    at forbedre samarbejdet mellem agenturer på EU-plan mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og de relevante EU-organer, -kontorer og -agenturer samt samarbejde på nationalt plan mellem de kompetente myndigheder i hver medlemsstat.

    3.   

    Fonden skal bidrage til at nå det specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra c), ved at fokusere på følgende gennemførelsesforanstaltninger:

    a)

    at øge uddannelse, øvelser og gensidig læring, specialiserede udvekslingsprogrammer og udveksling af bedste praksis i og mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder, herunder på lokalt plan, og med tredjelande og andre relevante aktører

    b)

    at udnytte synergien ved at samle midler og viden og dele bedste praksis mellem medlemsstaterne og andre relevante aktører, herunder civilsamfundet, f.eks. gennem oprettelse af fælles ekspertisecentre, udvikling af fælles risikovurderinger og fælles operationelle støttecentre for fælles operationer

    c)

    at fremme og udvikle foranstaltninger, garantier, mekanismer og bedste praksis med henblik på tidlig identifikation og beskyttelse af og støtte til vidner, whistleblowere og ofre for kriminalitet og udvikle partnerskaber mellem offentlige myndigheder og andre relevante aktører i dette øjemed

    d)

    at indkøbe relevant udstyr og etablere eller opgradere specialiserede uddannelsesfaciliteter og anden væsentlig sikkerhedsrelevant infrastruktur for at styrke beredskabet og modstandsdygtigheden over for, den offentlige bevidsthed om og evnen til passende reaktion i forbindelse med sikkerhedstrusler, og

    e)

    at beskytte kritisk infrastruktur mod sikkerhedsrelaterede hændelser ved at afsløre, vurdere og afhjælpe sårbarheder.


    BILAG III

    ANVENDELSESOMRÅDE FOR STØTTEN

    Inden for dens mål kan fonden blandt andet støtte følgende typer aktioner:

    a)

    oprettelse, tilpasning og vedligeholdelse af IKT-systemer, der bidrager til opnåelsen af målene for denne forordning, uddannelse i brug af sådanne systemer, afprøvning og forbedring af interoperabilitetskomponenterne og datakvaliteten af sådanne systemer

    b)

    overvågning af gennemførelsen af EU-retten og Unionens politiske mål i medlemsstaterne på området sikkerhedsrelevante informationssystemer, herunder databeskyttelse, privatlivets fred og datasikkerhed

    c)

    operationelle aktioner vedrørende EU-politikcyklussen/EMPACT

    d)

    aktioner til støtte for en effektiv og koordineret reaktion på kriser, der forbinder eksisterende sektorspecifik kapacitet, ekspertisecentre og situationsovervågningscentre, herunder på områderne sundhed, civilbeskyttelse, terrorisme og cyberkriminalitet

    e)

    aktioner med henblik på at udvikle innovative metoder eller anvende nye teknologier, der vil kunne overføres til andre medlemsstater, navnlig projekter, der har til formål at afprøve og validere resultaterne af EU-finansierede sikkerhedsforskningsprojekter

    f)

    aktioner, der forbedrer modstandsdygtigheden vedrørende nye trusler, herunder ulovlig handel via onlinekanaler, hybride trusler, ondsindet brug af ubemandede luftsystemer og kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare trusler

    g)

    give støtte til tematiske eller tværtematiske netværk af specialiserede nationale enheder og nationale kontaktpunkter for at forbedre den gensidige tillid, udvekslingen og formidlingen af knowhow, information, erfaringer og bedste praksis samt samlingen af midler og ekspertise i fælles ekspertisecentre

    h)

    uddannelse og undervisning af personale og eksperter fra relevante retshåndhævende og retslige myndigheder og administrative organer — under hensyntagen til de operationelle behov og risikoanalyser — og i samarbejde med Cepol og, når det er relevant, Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere, herunder uddannelse og undervisning om forebyggelsespolitikker med særlig vægt på grundlæggende rettigheder og ikkediskrimination

    i)

    samarbejde med den private sektor, f.eks. om bekæmpelse af cyberkriminalitet, med henblik på at skabe tillid og forbedre koordineringen, beredskabsplanlægningen og udvekslingen og formidlingen af oplysninger og bedste praksis blandt offentlige og private aktører, herunder vedrørende beskyttelse af offentlige rum og kritisk infrastruktur

    j)

    aktioner, der sætter lokalsamfund i stand til at udvikle lokale strategier og forebyggelsespolitikker, og oplysnings- og kommunikationsaktiviteter over for interessenter og den brede offentlighed om Unionens sikkerhedspolitikker

    k)

    finansiering af udstyr, transportmidler, kommunikationssystemer og sikkerhedsrelevante faciliteter

    l)

    finansiering af omkostningerne ved personale, der medvirker ved de aktioner, som støttes af fonden, eller aktioner, der kræver inddragelse af personale af tekniske eller sikkerhedsmæssige årsager.


    BILAG IV

    AKTIONER, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 12, STK. 3, OG ARTIKEL 13, STK. 10

    1)   

    Projekter, som har til formål at forebygge og bekæmpe radikalisering.

    2)   

    Projekter, som har til formål at forbedre interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer og nationale IKT-systemer, for så vidt det er fastsat i EU-retten eller medlemsstatens ret.

    3)   

    Projekter, som har til formål at bekæmpe de vigtigste trusler fra grov og organiseret kriminalitet inden for rammerne af operationelle aktioner vedrørende EU-politikcyklussen/EMPACT.

    4)   

    Projekter, som har til formål at forebygge og bekæmpe cyberkriminalitet, navnlig seksuel udnyttelse af børn på internettet og forbrydelser, hvor internettet er den primære platform for indsamling af bevismateriale.

    5)   

    Projekter, som har til formål at forbedre sikkerheden og modstandsdygtigheden i kritisk infrastruktur.


    BILAG V

    CENTRALE PRÆSTATIONSINDIKATORER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 27, STK. 1

    Det specifikke mål fastsat i artikel 3, stk. 2, litra a)

    1.

    Antal IKT-systemer, der er gjort interoperable i medlemsstaterne/med sikkerhedsrelevante EU-informationssystemer og decentraliserede informationssystemer/med internationale databaser.

    2.

    Antal administrative enheder, der har oprettet nye eller tilpassede eksisterende informationsudvekslingsmekanismer/procedurer/værktøjer/retningslinjer for udveksling af oplysninger med andre medlemsstater/EU-organer, -kontorer eller -agenturer/tredjelande/internationale organisationer.

    3.

    Antal deltagere, der finder, at uddannelsesaktivitet er nyttig for deres arbejde.

    4.

    Antal deltagere, der tre måneder efter uddannelsesaktiviteten indberetter, at de anvender de færdigheder og kompetencer, de har erhvervet under nævnte uddannelsesaktivitet.

    Det specifikke mål fastsat i artikel 3, stk. 2, litra b)

    5.

    Anslået værdi af indefrosne aktiver i forbindelse med grænseoverskridende operationer.

    6.

    Mængde ulovlige stoffer, der er beslaglagt i forbindelse med grænseoverskridende operationer, opdelt efter produkttype (1).

    7.

    Mængde ulovlige våben, der er beslaglagt i forbindelse med grænseoverskridende operationer, opdelt efter våbentype (2).

    8.

    Antal administrative enheder, der har udviklet/tilpasset eksisterende mekanismer/procedurer/værktøjer/retningslinjer for samarbejde med andre medlemsstater/EU-organer, -kontorer eller -agenturer/tredjelande/internationale organisationer.

    9.

    Antal ansatte, der har deltaget i grænseoverskridende operationer.

    10.

    Antal håndterede henstillinger i Schengenevalueringer.

    Det specifikke mål fastsat i artikel 3, stk. 2, litra c)

    11.

    Antal initiativer, der er udviklet/udvidet for at forebygge radikalisering.

    12.

    Antal initiativer, der er udviklet/udvidet for at beskytte/støtte vidner og whistleblowere.

    13.

    Antal kritiske infrastrukturer/offentlige rum med nye/tilpassede faciliteter, der beskytter mod sikkerhedsrelaterede risici.

    14.

    Antal deltagere, der finder, at uddannelsesaktivitet er nyttig for deres arbejde.

    15.

    Antal deltagere, der tre måneder efter uddannelsesaktiviteten indberetter, at de anvender de færdigheder og kompetencer, de har erhvervet under nævnte uddannelsesaktivitet.

    (1)  Opdeling af narkotikatyper (baseret på de kategorier, der anvendes i rapporter om ulovlige stoffer: Rapporten om EU's narkotikamarked, den europæiske narkotikarapport og EMCDDA's statistiske bulletin):

    cannabis

    opioider, herunder heroin

    kokain

    syntetiske stoffer, herunder stimulanser af amfetamintypen (herunder amfetamin og methamphetamin) og MDMA

    nye psykoaktive stoffer

    andre ulovlige stoffer.

    (2)  Opdeling af våbentyper (baseret på gældende lovgivning, nemlig Rådets direktiv 91/477/EØF af 18. juni 1991 om erhvervelse og besiddelse af våben. De foreslåede kategorier forenkles i forhold til kategorierne i bilag I til direktiv 91/477/EØF og er i overensstemmelse med kategorierne i Schengeninformationssystemet, der anvendes af de nationale myndigheder):

    krigsvåben: fuldautomatiske skydevåben og tunge skydevåben (antitank, affyringsrampe til raketter, morter osv.)

    andre korte skydevåben: revolvere og pistoler (herunder salutvåben, teater- og filmvåben samt specialeffektvåben)

    andre lange skydevåben: rifler og geværer (herunder salutvåben, teater- og filmvåben samt specialeffektvåben).


    BILAG VI

    INTERVENTIONSTYPER

    TABEL 1: KODER FOR DE FORSKELLIGE INTERVENTIONSOMRÅDER

    001.

    TER-bekæmpelse af terrorismefinansiering

    002.

    TER-forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering

    003.

    TER-beskyttelse og modstandsdygtighed på offentlige steder og i forbindelse med andre bløde mål

    004.

    TER-beskyttelse og modstandsdygtighed af kritisk infrastruktur

    005.

    TER-kemisk, biologisk, radioaktivt og nukleart

    006.

    TER-sprængstoffer

    007.

    TER-krisestyring

    008.

    TER-andet

    009.

    OC-korruption

    010.

    OC-økonomisk og finansiel kriminalitet

    011.

    OC-hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold

    012.

    OC-narkotiske stoffer

    013.

    OC-ulovlig handel med skydevåben

    014.

    OC-ulovlig handel med kulturgenstande

    015.

    OC-menneskehandel

    016.

    OC-smugling af migranter

    017.

    OC-miljøkriminalitet

    018.

    OC-organiseret formuekriminalitet

    019.

    OC-andet

    020.

    CC-cyberkriminalitet — andet

    021.

    CC-cyberkriminalitet — forebyggelse

    022.

    CC-cyberkriminalitet — lettelse af efterforskning

    023.

    CC-cyberkriminalitet — støtte til ofre

    024.

    CC-seksuel udnyttelse af børn — forebyggelse

    025.

    CC-seksuel udnyttelse af børn — lettelse af efterforskning

    026.

    CC-seksuel udnyttelse af børn — støtte til ofre

    027.

    CC-seksuel udnyttelse af børn, herunder distribution af billeder af børnemisbrug og børnepornografi

    028.

    CC-andet

    029.

    GEN-udveksling af oplysninger

    030.

    GEN-politi- eller myndighedssamarbejde (toldvæsen, grænsevagt og efterretningstjenester)

    031.

    GEN-kriminalteknik

    032.

    GEN-støtte til ofre

    033.

    GEN-operationel støtte

    034.

    TA-teknisk bistand — information og kommunikation

    035.

    TA-teknisk bistand — forberedelse, gennemførelse, overvågning og kontrol

    036.

    TA-teknisk bistand — evaluering og undersøgelser, dataindsamling

    037.

    TA-teknisk bistand — kapacitetsopbygning


    TABEL 2: KODER FOR DE FORSKELLIGE TYPER AKTIONER

    001.

    IKT-systemer, interoperabilitet, datakvalitet (undtagen udstyr)

    002.

    Netværk, ekspertisecentre, samarbejdsstrukturer, fælles aktioner og operationer

    003.

    Fælles efterforskningshold (JIT'er) eller andre fælles operationer

    004.

    Udstationering eller indsættelse af eksperter

    005.

    Uddannelse

    006.

    Udveksling af bedste praksis, workshopper, konferencer, arrangementer, oplysningskampagner og kommunikationsaktiviteter

    007.

    Undersøgelser, pilotprojekter og risikoanalyser

    008.

    Udstyr

    009.

    Transportmidler

    010.

    Bygninger og faciliteter

    011.

    Anvendelse eller anden opfølgning af forskningsprojekter


    TABEL 3: KODER FOR GENNEMFØRELSEN

    001.

    Aktioner omfattet af artikel 12, stk. 1

    002.

    Specifikke aktioner

    003.

    Aktioner anført i bilag IV

    004.

    Operationel støtte

    005.

    Krisebistand som omhandlet i artikel 25


    TABEL 4: KODER FOR SÆRLIGE TEMAER

    001.

    Samarbejde med tredjelande

    002.

    Aktioner i eller i relation til tredjelande

    003.

    Gennemførelse af Schengenevalueringshenstillinger på området politisamarbejde

    004.

    Ingen af de ovenstående


    BILAG VII

    UDGIFTER BERETTIGET TIL OPERATIONEL STØTTE

    1.   

    Inden for det specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra a), skal operationel støtte inden for medlemsstaternes programmer dække:

    a)

    vedligeholdelse af og helpdesk for sikkerhedsrelevante EU-IKT-systemer og nationale IKT-systemer, såfremt det er relevant, som bidrager til at nå målene for denne forordning

    b)

    personaleomkostninger, der bidrager til at nå målene for denne forordning.

    2.   

    Inden for det specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra b), skal operationel støtte inden for medlemsstaternes programmer dække:

    a)

    vedligeholdelse af teknisk udstyr eller transportmidler, der anvendes til aktioner på området forebyggelse, afsløring og efterforskning af grov og organiseret kriminalitet med en grænseoverskridende dimension

    b)

    personaleomkostninger, der bidrager til at nå målene for denne forordning.

    3.   

    Inden for det specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra c), skal operationel støtte inden for medlemsstaternes programmer dække:

    a)

    vedligeholdelse af teknisk udstyr eller transportmidler, der anvendes til aktioner på området forebyggelse, afsløring og efterforskning af grov og organiseret kriminalitet med en grænseoverskridende dimension

    b)

    personaleomkostninger, der bidrager til at nå målene for denne forordning.

    4.   

    Udgifter vedrørende aktioner, som ikke er støtteberettigede i henhold til artikel 5, stk. 5, er ikke omfattet.


    BILAG VIII

    OUTPUT- OG RESULTATINDIKATORER OMHANDLET I ARTIKEL 27, STK. 3

    Det specifikke mål fastsat i artikel 3, stk. 2, litra a)

    Outputindikatorer

    1.

    Antal deltagere i uddannelsesaktiviteter.

    2.

    Antal ekspertmøder/workshopper/studiebesøg.

    3.

    Antal IKT-systemer, der er oprettet/tilpasset/vedligeholdt.

    4.

    Antal indkøbte udstyrsdele.

    Resultatindikatorer

    5.

    Antal IKT-systemer, der er gjort interoperable i medlemsstaterne/med sikkerhedsrelevante EU-informationssystemer og decentraliserede informationssystemer/med internationale databaser.

    6.

    antal administrative enheder, der har oprettet nye eller tilpassede eksisterende informationsudvekslingsmekanismer/procedurer/værktøjer/retningslinjer for udveksling af oplysninger med andre medlemsstater/EU-organer, -kontorer eller -agenturer/tredjelande/internationale organisationer.

    7.

    Antal deltagere, der finder, at uddannelsen er nyttig for deres arbejde.

    8.

    Antal deltagere, der tre måneder efter uddannelsesaktiviteten indberetter, at de anvender de færdigheder og kompetencer, de har erhvervet under nævnte uddannelsesaktivitet.

    Det specifikke mål fastsat i artikel 3, stk. 2, litra b)

    Outputindikatorer

    1.

    Antal grænseoverskridende operationer, særskilt med angivelse af

    1.1.

    antallet af fælles efterforskningshold

    1.2.

    antallet operationelle aktioner vedrørende EU-politikcyklussen/EMPACT.

    2.

    Antal ekspertmøder/workshopper/studiebesøg/fælles øvelser.

    3.

    Antal indkøbte udstyrsdele.

    4.

    Antal transportmidler indkøbt til grænseoverskridende operationer.

    Resultatindikatorer

    5.

    Anslået værdi af indefrosne aktiver i forbindelse med grænseoverskridende operationer.

    6.

    Mængde ulovlige stoffer, der er beslaglagt i forbindelse med grænseoverskridende operationer, opdelt efter produkttype (1).

    7.

    Mængde ulovlige våben, der er beslaglagt i forbindelse med grænseoverskridende operationer, opdelt efter våbentype (2).

    8.

    Antal administrative enheder, der har udviklet/tilpasset eksisterende mekanismer/procedurer/værktøjer/retningslinjer for samarbejde med andre medlemsstater/EU-organer, -kontorer eller -agenturer/tredjelande/internationale organisationer.

    9.

    Antal ansatte, der har deltaget i grænseoverskridende operationer.

    10.

    Antal håndterede henstillinger i Schengenevalueringer.

    Det specifikke mål fastsat i artikel 3, stk. 2, litra c)

    Outputindikatorer

    1.

    Antal deltagere i uddannelsesaktiviteter.

    2.

    Antal udvekslingsprogrammer/workshopper/studiebesøg.

    3.

    Antal indkøbte udstyrsdele.

    4.

    Antal indkøbte transportmidler.

    5.

    Antal infrastrukturelementer/sikkerhedsrelevante faciliteter/værktøjer/mekanismer, der er opbygget/indkøbt/opgraderet.

    6.

    Antal projekter til forebyggelse af kriminalitet.

    7.

    Antal projekter med henblik på at bistå ofre for forbrydelser.

    8.

    Antal ofre for forbrydelser, der har modtaget bistand.

    Resultatindikatorer

    9.

    Antal initiativer, der er udviklet/udvidet for at forebygge radikalisering.

    10.

    Antal initiativer, der er udviklet/udvidet for at beskytte/støtte vidner og whistleblowere.

    11.

    Antal kritiske infrastrukturer/offentlige rum med nye/tilpassede faciliteter, der beskytter mod sikkerhedsrelaterede risici.

    12.

    Antal deltagere, der finder, at uddannelsesaktiviteten er nyttig for deres arbejde.

    13.

    Antal deltagere, der tre måneder efter uddannelsesaktiviteten indberetter, at de anvender de færdigheder og kompetencer, de har erhvervet under nævnte uddannelsesaktivitet.

    (1)  Opdeling af narkotikatyper (baseret på de kategorier, der anvendes i rapporter om ulovlige stoffer: Rapporten om EU's narkotikamarked, den europæiske narkotikarapport og EMCDDA's statistiske bulletin):

    cannabis

    opioider, herunder heroin

    kokain

    syntetiske stoffer, herunder stimulanser af amfetamintypen (herunder amfetamin og methamphetamin) og MDMA

    nye psykoaktive stoffer

    andre ulovlige stoffer.

    (2)  Opdeling af våbentyper (baseret på gældende lovgivning, nemlig Rådets direktiv 91/477/EØF af 18. juni 1991 om erhvervelse og besiddelse af våben. De foreslåede kategorier forenkles i forhold til kategorierne i bilag I til direktiv 91/477/EØF og er i overensstemmelse med kategorierne i Schengeninformationssystemet, der anvendes af de nationale myndigheder):

    krigsvåben: fuldautomatiske skydevåben og tunge skydevåben (antitank, affyringsrampe til raketter, morter osv.)

    andre korte skydevåben: revolvere og pistoler (herunder salutvåben, teater- og filmvåben samt specialeffektvåben)

    andre lange skydevåben: rifler og geværer (herunder salutvåben, teater- og filmvåben samt specialeffektvåben).


    Top