(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/309 (2) indførte Kommissionen en endelig udligningstold på importen af visse former for regnbueørred med oprindelse i Tyrkiet (»den oprindelige undersøgelse«).

(2)

Efter en delvis interimsundersøgelse vedrørende subsidiering af alle eksporterende producenter besluttede Kommissionen den 4. juni 2018 at opretholde de oprindeligt fastsatte foranstaltninger (Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/823 (3)). Den fandt, at den ændring i den tyrkiske lovgivning om subsidier til ørredproducenter, der var genstand for den fornyede undersøgelse, ikke begrundede en ændring af den udligningstold, der gælder for alle ørredproducenter i Tyrkiet. Det blev imidlertid bemærket, at virkningen af den lovgivningsmæssige ændring varierede på virksomhedsniveau og afhang af de enkelte virksomheders særlige situation (4).

(3)

Den 15. maj 2020 ændrede Kommissionen efter en delvis interimsundersøgelse omfanget af udligningstolden over for en eksporterende producent (Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/658) (5).

(4)

De endelige individuelle udligningstoldsatser varierer fra 1,5 % til 9,5 %.

(5)

Kommissionen modtog efter offentliggørelsen af en meddelelse om udløbet (6) en anmodning om fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 18.

(6)

Anmodningen blev indgivet den 25. november 2019 af Dansk Akvakultur (»TDAO« eller »ansøgeren«) på vegne af producenter, der tegner sig for over 40 % af den samlede EU-produktion af visse former for regnbueørred. Anmodningen begrundes med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis vil medføre fortsat subsidiering og fortsat eller fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(7)

Forud for indledningen af udløbsundersøgelsen underrettede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 22, stk. 1, og artikel 10, stk. 7, den tyrkiske regering (»GOT«) om, at den havde modtaget en behørigt dokumenteret anmodning om en fornyet undersøgelse, og inviterede GOT til konsultationer med henblik på at klarlægge situationen med hensyn til indholdet af anmodningen om en fornyet undersøgelse og nå frem til en gensidigt acceptabel løsning. Konsultationerne fandt sted den 20. februar 2020.

(8)

Under konsultationerne forud for indledningen af undersøgelsen anførte GOT, at der samlet set har været en betydelig ændring i Tyrkiets støtteordninger, da det samlede støttebeløb og det produktionsbeløb, der ydedes støtte til, var faldet betydeligt siden 2013. GOT mente derfor, at der ikke var behov for at indlede en udløbsundersøgelse.

(9)

Kommissionen fandt, at de beviser, der blev fremlagt i anmodningen om en fornyet undersøgelse, udgjorde de oplysninger, som ansøgeren med rimelighed kunne råde over på daværende tidspunkt. Som det fremgår af notatet om bevisernes tilstrækkelighed, der indeholder Kommissionens vurdering af alle de beviser, som denne har til rådighed i forbindelse med de påståede subsidier, og på baggrund af hvilke Kommissionen indledte undersøgelsen, var der tilstrækkelige beviser i den indledende fase for, at de påståede subsidier var udligningsberettigede med hensyn til deres forekomst, beløb og art.

(10)

Kommissionen fastslog efter høring af det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (7) i henhold til grundforordningens artikel 25, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 27. februar 2020 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (8) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 18 (»indledningsmeddelelsen«). På baggrund af grundforordningens artikel 18, stk. 2, udarbejdede Kommissionen et notat om tilstrækkeligheden af beviserne, der indeholder Kommissionens vurdering af alle de beviser, som den har til rådighed, og på grundlag af hvilke Kommissionen indledte denne undersøgelse.

(11)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet subsidiering omfattede perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2016 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«) (9).

(12)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede desuden specifikt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter, GOT og de kendte importører og brugere om indledningen af undersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(13)

Samtlige parter blev opfordret til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge dokumentation inden for den tidsfrist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen. De interesserede parter fik også mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og for at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(14)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 27.

(15)

Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 27, stk. 1, udtog Kommissionen en foreløbig stikprøve på grundlag af den største repræsentative produktions- og salgsmængde, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed, også under hensyntagen til den geografiske spredning. Stikprøven bestod af otte EU-producenter, som alle var små eller mellemstore virksomheder (»SMV'er«). De EU-producenter, der indgik i den foreløbige stikprøve, tegnede sig for 14 % af EU-produktionen. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve.

(16)

Kommissionen modtog bemærkninger fra TDAO. På dette grundlag og for at dække den største repræsentative produktionsmængde besluttede Kommissionen at tilføje en producent af frosne ørreder til den endelige stikprøve og erstatte en af de foreløbigt udvalgte producenter med en anden. Der blev ikke modtaget andre bemærkninger.

(17)

Som nævnt i betragtning 24 indsendte en af de stikprøveudtagne EU-producenter desuden ikke en spørgeskemabesvarelse og blev derfor udelukket fra stikprøven. Den resterende stikprøve af EU-producenter tegnede sig stadig for 13 % af EU-produktionen og var repræsentativ for EU-erhvervsgrenen i betragtning af det store antal EU-producenter.

(18)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(19)

Da der ikke var nogen tilkendegivelser fra ikke forretningsmæssigt forbundne importører, var der ikke behov for stikprøveudtagning.

(20)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Tyrkiet om at indberette de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Republikken Tyrkiets repræsentation i Den Europæiske Union om at udpege og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(21)

15 eksporterende producenter eller grupper af eksporterende producenter i Tyrkiet indsendte de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Den samlede oplyste mængde af visse former for regnbueørreder, som disse virksomheder i den nuværende undersøgelsesperiode eksporterede til Unionen, udgjorde den samlede eksport fra Tyrkiet til Unionen.

(22)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 27, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve på tre eksporterende producenter/grupper af eksporterende producenter ud fra den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Stikprøven tegnede sig for mere end 70 % af det anmeldte eksportsalg til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode.

(23)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 27, stk. 2, blev alle kendte berørte eksporterende producenter og de tyrkiske myndigheder hørt om udtagelsen af stikprøven. Der indkom ingen bemærkninger.

(24)

For at indhente de oplysninger, som Kommissionen anså for nødvendige til sin undersøgelse, fremsendte den spørgeskemaer til de ni stikprøveudtagne EU-producenter, de tre eksporterende producenter i stikprøven og GOT. En af de stikprøveudtagne EU-producenter meddelte Kommissionen, at den ikke var i stand til at udfylde en spørgeskemabesvarelse. Ligeledes besvarede en eksporterende producent ikke spørgeskemaet. Som følge heraf blev der modtaget spørgeskemabesvarelser fra otte EU-producenter, to stikprøveudtagne eksporterende producenter og GOT.

(25)

For så vidt angår den ikke samarbejdsvillige stikprøveudtagne eksporterende producent besluttede Kommissionen at basere sine konklusioner på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 28, stk. 1. Den pågældende eksporterende producent blev underrettet herom. Der indkom ingen bemærkninger. De to stikprøveudtagne eksporterende producenter, der indgav fuldt ud besvarede spørgeskemaer, tegnede sig stadigvæk for mere end 60 % af det anmeldte eksportsalg til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode.

(26)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet subsidiering og skade samt om Unionens interesser. Som følge af udbruddet af covid-19-pandemien og de deraf følgende foranstaltninger til håndtering af udbruddet (10) var Kommissionen imidlertid ikke i stand til at aflægge kontrolbesøg hos alle virksomheder i henhold til grundforordningens artikel 26. I stedet foretog Kommissionen krydstjek uden kontrolbesøg af oplysningerne fra følgende virksomheder:

EU-producenter:

Eksporterende producenter:

GOT (de tyrkiske myndigheder):

(27)

Den 26. marts 2021 fremlagde Kommissionen de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at opretholde den gældende udligningstold. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.

(28)

Den 14. april 2021 fremlagde Kommissionen de yderligere kendsgerninger og betragtninger, der fik Kommissionen til at ændre de endelige konklusioner som tidligere meddelt under hensyntagen til visse påstande, der blev fremsat efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, og som havde en indvirkning på undersøgelsesresultatet. De interesserede parter fik også en frist til at fremsætte bemærkninger til den supplerende fremlæggelse af oplysninger.

(29)

De bemærkninger, som de interesserede parter fremsatte, blev undersøgt af Kommissionen og taget i betragtning, hvor det var relevant. Alle parter, der anmodede derom, fik lejlighed til at blive hørt mundtligt.

(30)

Den pågældende vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, nemlig regnbueørred (Oncorhynchus mykiss) (»ørred«):

(31)

Som i den oprindelige undersøgelse fandt Kommissionen, at den vare, der produceres i Tyrkiet og eksporteres til Unionen, og den vare, som EU-erhvervsgrenen producerer og sælger i Unionen, har de samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber og de samme grundlæggende anvendelsesformål. De anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 2, litra c).

(32)

På grundlag af de subsidier, der blev undersøgt i den oprindelige undersøgelse og i de delvise interimsundersøgelser, der er nævnt i betragtning 2 og 3 i forbindelse med den pågældende vare, blev oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse og oplysningerne fra GOT og de samarbejdsvillige stikprøveudtagne eksporterende producenter, såvel som de følgende foranstaltninger, der angiveligt involverer subsidieordninger, undersøgt:

Direkte overførsel af midler — tilskud:

Indtægter, som der gives afkald på:

Direkte overførsel af midler — præferentiel finansiering:

(33)

I NUP blev der ydet direkte støtte til producenter af ørreder på under 1 kg på grundlag af præsidentielt dekret 2019/1691 (»Dekret 1691«) (11). Procedurer og principper vedrørende gennemførelsen af dekretet er fastlagt i kommuniké 2019/56 (»Kommuniké 56«) udstedt af ministeriet for fødevarer, landbrug og husdyr (12). Subsidiebeløbet blev fastsat til 0,75 TL/kg for produktion op til 350 000 kg pr. år.

(34)

Denne støtte revideres hvert år som led i den årlige revision af landbrugsstøtten. Kommissionen bemærkede, at støtten fortsatte uden nogen nævneværdig ændring efter NUP på grundlag af dekret nr. 2020/3190 (13), og at det tilsvarende kommuniké fastsatte betingelserne for en sådan støtte (14).

(35)

Som bekræftet i den oprindelige undersøgelse (15) udgør disse foranstaltninger udligningsberettigede subsidier, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), og artikel 3, stk. 2, dvs. en overførsel af midler fra GOT i form af direkte subsidier til ørredproducenterne.

(36)

De direkte subsidier er specifikke og udligningsberettigede, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), da den bevilgende myndighed og den lovgivning, i henhold til hvilken den bevilgende myndighed udøver sin virksomhed, udtrykkeligt begrænser adgangen til virksomheder inden for akvakultursektoren. Virksomheder i akvakultursektoren er udtrykkeligt nævnt, og ørreder er tydeligt angivet som én af de arter, der nyder godt af denne subsidieordning.

(37)

Kommissionen fastslog, at de to stikprøveudtagne eksporterende producenter havde fordel af denne ordning i den nuværende undersøgelsesperiode.

(38)

Fordelen pr. virksomhed var det direkte gennemsnitlige støttebeløb, der blev modtaget i den nuværende undersøgelsesperiode for levende fisk fra eget opdræt. Virksomhederne afgav i begge tilfælde oplysninger om støttebeløbet og om, hvem den blev modtaget fra. De pågældende virksomheder bogførte også for det meste denne indkomst under posten »subsidieindkomst« i deres regnskaber og fik disse regnskaber uafhængigt revideret. Denne omstændighed er blevet opfattet som positive beviser for subsidiering, hvorved der blev opnået en fordel.

(39)

Som bekræftet i den oprindelige undersøgelse (16) fandt fordelen ved disse subsidier også anvendelse på virksomheder, som ikke kun opdrættede ørreder, men også indkøbte dem fra ikke forretningsmæssigt forbundne virksomheder til forarbejdning, da den pågældende vare både omfatter den direkte subsidierede råvare, dvs. levende ørreder, samt varer i efterfølgende produktionsled, som f.eks. fersk eller frosset hel fisk, fileter og røget fisk. I overensstemmelse med metoden i den oprindelige undersøgelse blev fordelen for de indkøbte fisk beregnet på grundlag af de samlede subsidier, der blev ydet af de tyrkiske myndigheder, divideret med den samlede subsidierede ørredproduktion i Tyrkiet.

(40)

I NUP blev støtten til produktion af ørreder på over 1 kg ydet til ørredproducenter på grundlag af Dekret 1691 og Kommuniké 56. Subsidiebeløbet blev fastsat til 1,50 TL/kg for produktion op til 350 000 kg pr. år.

(41)

Som bekræftet i den seneste interimsundersøgelse (17) var subsidier for ørreder på over 1 kg faktisk tænkt som en fordel for ørreder på over 1,2 kg, dvs. ørreder, der ikke er omfattet af definitionen af den pågældende vare. Kommissionen konkluderede derfor, at en sådan støtte ikke kunne betragtes som udligningsberettigede subsidier for producenterne af den pågældende vare.

(42)

I NUP blev støtten til opdræt af ørreder i yngelanlæg, som var beskyttet mod sygdomme, ydet til ørredproducenter på grundlag af Dekret 1691 og Kommuniké 56. Subsidiebeløbet blev fastsat til 1,50 TL/kg for produktion op til 350 000 kg pr. år.

(43)

Som bekræftet i den seneste interimsundersøgelse (18) fandt Kommissionen, at en sådan støtte (i form af direkte tilskud) udgjorde subsidier til ørredproduktion svarende til direkte subsidier, nemlig et finansielt bidrag, der giver en fordel i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), og artikel 3, stk. 2. Da støtten udelukkende blev ydet til ørredproducenterne, konkluderede Kommissionen, at ordningen var specifik, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a). Fordelen bestod i direkte tilskud til ørredproducenter, der opfyldte kriterierne for støtteberettigelse. Kommissionen konkluderede derfor, at støtten kunne betragtes som udligningsberettigede subsidier.

(44)

Ikke desto mindre fastslog Kommissionen, at de to samarbejdsvillige stikprøveudtagne eksporterende producenter ikke drog fordel af støtten i NUP til opdræt af ørreder i yngelanlæg, der var beskyttet mod sygdomme.

(45)

I NUP blev der ydet støtte til fiskeopdræt i et lukket produktionssystem (19) på grundlag af Dekret 1691 og Kommuniké 56, idet ørreder er en af de omfattede arter. Subsidiebeløbet blev fastsat til 1,50 TL/kg for produktion op til 350 000 kg pr. år.

(46)

Kommissionen fandt, at støtten (i form af direkte tilskud) udgjorde subsidier til ørredproduktion svarende til direkte subsidier, nemlig et finansielt bidrag, der giver en fordel i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), og artikel 3, stk. 2. Da støtten blev ydet til producenterne af ørreder (som er én af de omfattede arter), konkluderede Kommissionen, at ordningen var specifik, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a). Fordelen bestod i direkte tilskud til ørredproducenter, der opfyldte kriterierne for støtteberettigelse. Kommissionen konkluderede derfor, at støtten kunne betragtes som udligningsberettigede subsidier.

(47)

Kommissionen fastslog, at de to stikprøveudtagne eksporterende producenter heller ikke nød godt af støtten, når de anvendte det lukkede produktionssystem i NUP.

(48)

I NUP blev støtten til fiskeopdræt i jorddamme ydet på grundlag af Dekret 1691 og Kommuniké 56. Subsidiebeløbet blev fastsat til 1,50 TL/kg for produktion op til 300 000 kg pr. år. En sådan støtte ydes til producenter, der anvender det grundvand, der hentes ved hjælp af elektricitet, eller kildevand, der hentes uden brug af energi, til opdræt i jorddamme, hovedsagelig til eget forbrug. De pågældende producenter drager muligvis ikke fordel af de ordninger, der er nævnt i punkt 3.1.1 og 3.1.4.

(49)

Kommissionen konkluderede, at en sådan støtte i sidste ende kunne betragtes som udligningsberettigede subsidier til producenterne af den pågældende vare, men at de under alle omstændigheder ikke var tilgængelige for de stikprøveudtagne eksporterende producenter, da disse allerede modtog støtte til ørredproduktion i henhold til punkt 3.1.1.

(50)

I NUP blev støttebetalinger til offentliggørelse og konsulentvirksomhed inden for landbrug ydet på grundlag af Dekret 1691 og Kommuniké 56. I henhold til artikel 6, stk. 7, i Dekret nr. 1691 blev støtten ydet direkte til de virksomheder, der leverer konsulentvirksomhed, og ikke til akvakulturproducenterne.

(51)

I den oprindelige undersøgelse blev støtten til betalinger til offentliggørelse og konsulentvirksomhed inden for landbrug (20) ydet direkte til ørredproducenterne. Den nuværende undersøgelse viste imidlertid, at en sådan støtte nu ydes direkte til de virksomheder, der udfører konsulentvirksomhed. Kommissionen konkluderede derfor, at ordningen ikke medførte nogen fordel for de stikprøveudtagne eksporterende producenter og derfor ikke var udligningsberettiget.

(52)

Undersøgelsen viste, at støttebetalinger til bortskaffelse af fiskerfartøjer blev indstillet i 2018.

(53)

Efter fremlæggelsen af oplysninger bemærkede GOT og de to stikprøveudtagne eksporterende producenter, at den metode, som Kommissionen anvendte i forbindelse med beregningen af de indirekte subsidier i den nuværende undersøgelse, ikke var i overensstemmelse med den metode, der var blevet anvendt i den oprindelige undersøgelse. I den oprindelige undersøgelse blev fordelen i forbindelse med indkøbt ørred nærmere bestemt beregnet ved at dividere de samlede subsidier, der blev ydet af de tyrkiske myndigheder, med den samlede ørredproduktion i Tyrkiet og ikke med beløbet for den subsidierede ørredproduktion i Tyrkiet.

(54)

Kommissionen gennemgik således beregningen af beløbet for indirekte subsidier, der var beregnet for ørreder, som de to stikprøveudtagne eksporterende producenter havde købt hos ikke forretningsmæssigt forbundne leverandører, for at bringe den i overensstemmelse med den i den oprindelige undersøgelse anvendte metode. Efter den supplerende fremlæggelse af oplysninger fremhævede de stikprøveudtagne eksporterende producenter desuden en fejl i satsen for fradrag af gebyrer betalt til erhvervssammenslutninger. Selv om Kommissionen var enig i påstanden, havde korrektionen imidlertid ingen væsentlig indvirkning på de samlede subsidiebeløb.

(55)

De to stikprøveudtagne eksporterende producenter fremsatte også bemærkninger til beregningsmetoden for direkte subsidier. Ifølge deres påstand blev ikke alle ørreder, for hvilke der blev modtaget direkte subsidier, faktisk solgt i NUP. Efter deres opfattelse bør Kommissionen tage hensyn til virksomhedernes lagerbeholdninger og begrænse fordelen til den salgsmængde, som disse eksporterende producenter eksporterede til Unionen i NUP.

(56)

Det skal bemærkes, at subsidiebeløbene blev modtaget på grundlag af produktionsmængderne for ørreder, uanset om denne produktion efterfølgende sælges i NUP. De eksporterende producenters påstand afvises derfor.

(57)

Under hensyntagen til bemærkningerne fra de interesserede parter var beløbene for direkte og indirekte subsidier, der blev fastsat i NUP for de to stikprøveudtagne eksporterende producenter, på 2,38 % for Özpekler og 2,84 % for GMS.

(58)

De samlede subsidiebeløb, der blev fastsat for alle tilskud modtaget i NUP for de stikprøveudtagne eksporterende producenter, var som følger:

Tabel 1

Tilskud

(59)

I det generelle kommuniké om den særlige forbrugsskatteliste nr. 1 (21) fastlægges de vigtigste principper og betingelser for nedsættelse af forbrugsafgifter på brændstof til skibe. Fiskerfartøjer registreret i det tyrkiske internationale skibsregister eller i det nationale skibsregister kan nyde godt af den særlige fritagelse for forbrugsafgift på marin dieselolie.

(60)

Undersøgelsen bekræftede, at støtten til fiskerfartøjer til køb af brændstof sandsynligvis ikke vil komme producenterne af den pågældende vare til gode og faktisk ikke begunstigede de to samarbejdsvillige stikprøveudtagne eksporterende producenter i forbindelse med deres ørredproduktion. Kommissionen konkluderede derfor, at en sådan støtte ikke kunne betragtes som udligningsberettigede subsidier for producenterne af den pågældende vare.

(61)

Dekret nr. 2012/3305 (22) og gennemførelseskommuniké nr. 2012/1 (23) danner grundlag for statsstøtte til investeringer inden for akvakultursektoren (24) og udgør grundlaget for Tyrkiets program til investeringsfremme. Det omfatter to incitamentsordninger:

(62)

Virksomheder, der ikke kan opfylde kriterierne for minimumsinvesteringsbeløb i henhold til ordningen for regionale investeringsincitamenter, kan drage fordel af ordningen om generel investeringsfremme, som er tilgængelig for alle seks regioner, der er defineret i dekret nr. 2012/3305. Støtteintensiteten kan variere afhængigt af de seks regioners økonomiske udviklingsniveau. Både dekretet og kommunikéet er fortsat gyldige, og de seks regioner er ikke blevet ændret siden den oprindelige undersøgelse.

(63)

I NUP drog GMS fordel af indkomstskattenedsættelser og Özpekler af moms- og toldfritagelser i henhold til de regionale investeringsincitamenter. Som bekræftet i den oprindelige undersøgelse (25) betragtes støtten til investeringer som subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, når støtten har form af et skatteincitament, dvs. når statsindtægter, der ellers er forfaldne, faktisk ikke opkræves, eller der gives afkald herpå.

(64)

Subsidierne er specifikke og udligningsberettigede, da fordelen ved subsidierne er specifikt begrænset til en liste over regioner. Adgangen til subsidierne er derudover begrænset til bestemte virksomheder, der er aktive inden for bestemte sektorer. På grund af antallet og kvaliteten af de begrænsninger, der gælder for visse sektorer, særligt de restriktioner, der begrænser adgangen til subsidier enten til visse typer virksomheder eller fuldstændig udelukker visse sektorer, opfylder subsidierne endvidere ikke kravene om, at der ikke er tale om specificitet, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b).

(65)

Akvakulturen er udtrykkeligt anført i bilag 2A til dekret 2012/3305 som én af de aktiviteter, der kan nyde godt af denne form for skattefritagelser. Bilag 4 til dekretet indeholder en liste over de sektorer, der ikke kan nyde godt af incitamenterne i denne ordning.

(66)

For at fastsætte det udligningsberettigede subsidiebeløb blev fordelen for modtagerne i den nuværende undersøgelsesperiode beregnet som forskellen mellem den samlede skat, der skulle betales i henhold til den normale skattesats, og den samlede skat, der skulle betales i henhold til den reducerede skattesats. Det blev imidlertid konkluderet, at Özpeklers fordel var ubetydelig. Det subsidiebeløb, der blev konstateret i den nuværende undersøgelsesperiode for GMS, var på 0,7 %.

(67)

De to stikprøveudtagne eksporterende producenter fremsatte også bemærkninger til støtte for de foretagne investeringer. De hævdede, at Kommissionen ikke burde have beregnet fordelen ved momsfritagelsen, eftersom alle virksomheder modregnede deres moms i samme måned eller i de kommende måneder i henhold til virksomhedens saldo af skyldige momsbeløb eller momstilgodehavender. Den eneste fordel for virksomheden var muligheden for at undgå en forudbetaling af moms.

(68)

Det forhold, at det skyldige momsbeløb ud fra et regnskabsmæssigt synspunkt modregnes i momstilgodehavender, fjerner ikke fordelen hvad angår pengestrømme, der kan føres tilbage til, at de eksporterende producenter ikke er nødt til at forudbetale kontantbeløb for derefter at afvente en refusion fra skattemyndighederne baseret på behandlingen af deres månedlige momsangivelser, sådan som det er tilfældet for virksomheder, der ikke er omfattet af ordningen. Som det bekræftes af de eksporterende producenter selv, er ordningens »eneste fordel for deltagerne muligheden for at undgå (den) momsbetaling... som andre virksomheder, der ikke har investeringsincitamenter, er nødt til først at foretage og senere få refunderet« (26). De eksporterende producenters påstande blev derfor afvist.

(69)

I henhold til lov om landbrugsforsikring nr. 5363 (27) og dekret nr. 2018/380 (28) om risici, afgrøder og regioner, der skal være omfattet af landbrugsforsikringspuljen og støtte til præmiesatser for 2019, kan producenter af akvakulturprodukter nyde godt af en nedsat forsikringspræmie til dækning af tab i bestanden af fisk og reduceret ørredfangst, der skyldes en række mulige sygdomme, naturkatastrofer, ulykker osv. Støtten fra GOT beløber sig til 50 % af forsikringspræmien.

(70)

Som bekræftet i den oprindelige undersøgelse (29) består fordelen ved denne ordning af en reduktion af de finansielle omkostninger, der opstår i forbindelse med livsforsikringsdækning af akvakulturdyr. Denne ordning udgør subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), i form af et direkte tilskud fra GOT til ørredproducenter og et finansielt bidrag, fordi modtagerne af subsidierne nyder godt af en favorabel forsikringspræmie, der ligger et godt stykke under niveauet for de forsikringspræmier, der er tilgængelige på markedet, og som dækker tilsvarende risici. Ordningen udgør en fordel i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 2. Fordelen er forskellen mellem de præmier, der tilbydes i forbindelse med en kommerciel forsikringspolice, og den subsidierede præmie.

(71)

Støtten er specifik, da den bevilgende myndighed eller den lovgivning, i henhold til hvilken den bevilgende myndighed udøver sin virksomhed, udtrykkeligt begrænser adgangen til denne reducerede præmie til kun at omfatte virksomheder i landbrugssektoren, og støtten endda udtrykkeligt er rettet mod de risici, som producenter inden for akvakultur er udsat for.

(72)

Kommissionen fastslog, at en af de stikprøveudtagne producenter, Özpekler, nød godt af denne ordning. Subsidiebeløbet for den nuværende undersøgelsesperiode var på 0,1 %.

(73)

I forbindelse med den oprindelige undersøgelse konstaterede Kommissionen, at tyrkiske ørredproducenter nød godt af lån på præferencevilkår, som f.eks.:

(74)

For det første fastlægger dekret nr. 2018/1188, at landbrugskreditkooperativer og Ziraat Bankasi A.S. kan yde lån til lav rente og erhvervslån til producenter i akvakultursektoren. Ørredproducenterne kan få nedslag på de gældende rentesatser på mellem 50 % og 100 %. Den øvre kreditgrænse er på 5 000 000 TL. Dekretet dækker en anvendelsesperiode fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2019 (inklusive disse dage).

(75)

De landbrugskreditkooperativer, der er opført i dekretet, er privatretlige enheder, der er oprettet af landbrugsproducenter (dvs. fysiske personer eller juridiske enheder, der beskæftiger sig med landbrugsproduktion) i Tyrkiet med henblik på at støtte deres finansielle erhvervsmæssige behov.

(76)

Ziraat Bankasi A.S. er Republikken Tyrkiets landbrugsbank og en fuldt statsejet bank. I den oprindelige undersøgelse var bankens aktier ejet af finansministeriets undersekretariat. Siden 2018 er dens kapital imidlertid blevet overført til den tyrkiske formuefond (Turkish Wealth Fund). I henhold til artikel 2 i lov nr. 6741 om oprettelse af et forvaltningsselskab for formuefonden i Tyrkiet og ændringer i visse love er den tyrkiske formuefond en institution, der er tilknyttet præsidentens administration. Formanden for fondens bestyrelse er republikkens præsident. Et af bestyrelsesmedlemmerne kan udpeges som næstformand af republikkens præsident. Ziraat Bankasi A.S. har således fortsat statslig myndighed og anses derfor for at være et offentligt organ på trods af den formelle ændring i dets kapitalejerskab.

(77)

For det andet fastsættes det i dekret nr. 2010/27612 (30), at der kan ydes lån til små og mellemstore virksomheder til nulrentesats.

(78)

I NUP havde de samarbejdsvillige stikprøveudtagne eksporterende producenter kun udestående lavtforrentede lån fra Ziraat Bankasi A.S., men anvendte ikke lavtforrentede lån fra landbrugskreditkooperativer eller rentefrie lån til SMV'er.

(79)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse fik Türkiye İhracat Kredi Bankası A.S (»Eximbank«) den 21. august 1987 licens af GOT ved dekret nr. 87/11914 i overensstemmelse med lov nr. 3332 (31) om eksportkreditter og er en fuldt ud statsejet bank, der fungerer som GOT's eksporttilskyndelsesinstrument i Tyrkiets eksportstrategi. Myndighederne har bemyndiget Eximbank til at støtte udenrigshandlen og de tyrkiske kontrahenter/investorer, der opererer oversøisk (32), med henblik på at øge tyrkiske virksomheders eksport og styrke deres internationale konkurrenceevne. Det fastslås derfor, at Eximbank har fået tildelt statslig myndighed og derfor er et offentligt organ.

(80)

Lov nr. 3332 og beslutning nr. 2013/4286 (33) om oprettelse af Eximbank udgør retsgrundlaget for eksportkreditter ydet via Eximbank. Eximbank yder finansiel støtte (enten direkte eller via korrespondentbanker, der arbejder på provisionsbasis), f.eks. i form af eksportbetingede kreditter før- eller efterforsendelse og eksportorienterede investeringskreditter til eksportører med det formål at øge de tyrkiske eksportørers konkurrenceevne på udenlandske markeder.

(81)

Desuden anvendes såkaldte »rediskonteringskreditter« til at yde kontantforskud til eksportører baseret på en diskontering af regninger og dokumenter vedrørende eksportsalg. Retsgrundlaget for disse kreditter er »Implementation Instructions for Rediscount Credit for Exports and Foreign Exchange Earning Services« (gennemførelsesinstrukser for rediskonteringskreditter for eksport og valutaindtjenende tjenesteydelser) (34). Rediskonteringskreditterne finansieres af Tyrkiets centralbank (»CBRT«), men kanaliseres gennem de tyrkiske finansielle institutioner (offentlige såvel som private banker), der fungerer som repræsentanter for CBRT. Rentesatserne fastsættes af CBRT, og de banker, der fungerer som repræsentanter, aflønnes via en provision, der opkræves af modtagerne.

(82)

I NUP havde de samarbejdsvillige stikprøveudtagne eksporterende producenter udestående eksportkreditter med lav rente, der blev ydet enten direkte af Eximbank eller via andre offentlige eller private banker, der fungerede som repræsentanter for Eximbank. Virksomhederne nød også godt af rediskonteringskreditter ydet via Eximbank eller via andre offentlige eller private banker.

(83)

Som bekræftet i den oprindelige undersøgelse (35) betragtes ovennævnte præferentielle finansiering (landbrugslån og eksportkreditter) som subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), og artikel 3, stk. 2.

(84)

På grundlag af resultaterne af denne undersøgelse konkluderede Kommissionen, at ovennævnte ordninger om præferentiel finansiering giver modtagerne fordele, da en sådan finansiering ydes under markedsrenten, dvs. på betingelser, der ikke afspejler markedsvilkårene for finansiering med en tilsvarende løbetid.

(85)

Disse ordninger om præferentiel finansiering er specifikke, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), for så vidt angår landbrugslån, da de bevilgende myndigheder eller den lovgivning, i henhold til hvilken de subsidieydende myndigheder opererer, udtrykkeligt begrænser adgangen til visse virksomheder. De eksportrelaterede kreditter er specifikke, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a), da de er betinget af eksportresultater.

(86)

Alle ovennævnte ordninger om præferentiel finansiering betragtes derfor som udligningsberettigede subsidier.

(87)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremsatte de to stikprøveudtagne eksporterende producenter bemærkninger til beregningsmetoden for udligningsberettigede subsidier for præferencelån, idet de hævdede, at kun lån fra Eximbank var præferentielle, mens lån fra andre forretningsbanker var på markedsvilkår, selv om den faktiske rentesats var lavere end det benchmark, som Kommissionen anvendte. Som følge heraf betød den lavere rente, der blev modtaget, ifølge de eksporterende producenter ikke, at disse lån var udligningsberettigede.

(88)

Som forklaret i betragtning 80 bekræftede denne undersøgelse, at eksportkreditter ikke kun blev ydet direkte af Eximbank, men også via andre offentlige eller private banker, der fungerede som repræsentanter for Eximbank. Desuden bekræftede de betingelser, der er fastsat i betragtning 83-85, at disse lån var udligningsberettigede. Endvidere blev rediskonteringskreditterne som forklaret i betragtning 81 finansieret af CBRT, men kanaliseret gennem de tyrkiske finansielle institutioner (offentlige såvel som private banker), der fungerer som repræsentanter for CBRT.

(89)

Kommissionen foretog en detaljeret gennemgang af de lån, som de stikprøveudtagne virksomheder hævdede ikke var lån på præferencevilkår. De leverede oplysninger var imidlertid ikke tilstrækkelige til at konkludere, at disse lån ikke vedrørte præferenceordningerne. Den underbyggende dokumentation, der blev fremlagt for disse lån i løbet af undersøgelsen, tydede klart på, at den ydede finansiering var knyttet til eksportforpligtelser. Desuden blev der i mange tilfælde kun fremsendt en skrivelse på tyrkisk fra den virksomhed, der anmodede om midler fra bankerne. Dertil kommer, at bankernes generelle rammeaftaler altid indeholdt artikler, der kæder eksportkreditter sammen med Eximbanks og CBRT's praksis for incitamenter. De eksporterende producenters påstande blev derfor afvist.

(90)

De stikprøveudtagne eksporterende producenter hævdede også, at visse lån ikke var betinget af eksportresultater og således ikke var udligningsberettigede. Efter en fornyet undersøgelse indvilligede Kommissionen ud fra den underbyggende dokumentation i, at visse lån hverken vedrørte eksportsalg eller faldt ind under de subsidierede landbrugslån og derfor ikke var omfattet af nogen subsidieordning. Kommissionen fjernede derfor disse lån fra beregningen af fordelen.

(91)

En af de stikprøveudtagne eksporterende producenter fremlagde oplysninger om, at et af dens lån ikke var forretningsmæssigt forbundet med den pågældende vare, og at der derfor ikke kunne beregnes nogen fordel for den. Kommissionen gennemgik de modtagne oplysninger, men kunne dog ikke bekræfte, at lånets omfang var begrænset til andre varer end den pågældende vare. Den eksporterende producents påstand afvises derfor.

(92)

Efter fremlæggelsen af oplysninger og efter den supplerende fremlæggelse af oplysninger hævdede den samme stikprøveudtagne eksporterende producent, at visse eksportbetingede lån ikke kun var forbundet med den pågældende vare, men også med andre eksporterede fisk. Kommissionen gennemgik disse lån og kunne ud fra virksomhedens oplysninger bekræfte for nogle af lånene, at de påståede eksportbetingede lån var forbundet med forskellige typer fisk, der eksporteredes. Beregningerne blev derfor tilpasset i overensstemmelse hermed.

(93)

Desuden fremførte de stikprøveudtagne eksporterende producenter, at Kommissionen burde tage hensyn til benchmarkrenten på den dato, der ligger tættest før eller efter startdatoen for lånet. I den forbindelse anførte Kommissionen, at benchmarkdata fra en bestemt dato anses for at være gyldig fra denne dato indtil offentliggørelsen af nye data. Derfor tog Kommissionen systematisk hensyn til benchmark på den dato, der ligger tættest før startdatoen for lånet. Denne påstand blev derfor afvist.

(94)

De to stikprøveudtagne eksporterende producenter fremhævede også en række skrivefejl i beregningen af de udligningsberettigede subsidier for præferencelån i forbindelse med tilbagebetaling af kapital i NUP, antallet af dage, der skal tages i betragtning ved renteberegningen i NUP, og de benchmarksatser, der var blevet udvalgt på de forkerte datoer. Disse skrivefejl blev rettet. Efter den supplerende fremlæggelse af oplysninger anmodede en stikprøveudtagen eksporterende producent om at foretage yderligere mindre ændringer af tre lån. Et lån blev korrigeret. Da fordelen ved de to andre lån imidlertid allerede var blevet fjernet baseret på tidligere korrektioner, blev det ikke anset for nødvendigt at foretage yderligere ændringer.

(95)

Under hensyntagen til bemærkningerne fra de interesserede parter var subsidiebeløbene for de ordninger om præferentiel finansiering, der blev fastsat i NUP for de to stikprøveudtagne eksporterende producenter, på 0,75 % for Özpekler og på 0,72 % for GMS.

(96)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 6, litra b), blev fordelen ved præferentiel finansiering beregnet som forskellen mellem den betalte rente og det beløb, der ville blive betalt for et tilsvarende lån på markedsvilkår. Som benchmark anvendte Kommissionen den vejede gennemsnitlige rente på kommercielle lån på det tyrkiske hjemmemarked på grundlag af data fra CBRT (36). Kommissionen allokerede fordelen i forbindelse med eksportkreditter til eksportsalget, mens landbrugslånene blev allokeret til det samlede salg.

(97)

De subsidiebeløb, der blev beregnet for de stikprøveudtagne eksporterende producenter ud fra denne metode, er følgende:

Tabel 2

Præferentiel finansiering

(98)

På grundlag af ovenstående betragtninger fandt Kommissionen, at det samlede udligningsberettigede subsidiebeløb i henhold til bestemmelserne i grundforordningen, udtrykt som en værditold, for de stikprøveudtagne eksporterende producenter var på henholdsvis 4,2 % og 3,2 %, hvilket viser en fortsat subsidiering i den nuværende undersøgelsesperiode.

Tabel 3

Satser for de individuelle udligningsberettigede subsidier

(99)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 2, blev det undersøgt, om det var sandsynligt, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat subsidiering.

(100)

Som beskrevet i betragtning 33-97 blev det fastslået, at tyrkiske eksporterende producenter af den pågældende vare i den nuværende undersøgelsesperiode fortsat drog fordel af en betydelig udligningsberettiget subsidiering fra de tyrkiske myndigheders side.

(101)

Subsidieordningerne medfører fortsatte fordele, og der er ingen tegn på, at disse fordele vil blive afviklet inden for nærmeste fremtid. Desuden er eksportører typisk berettiget til flere af subsidierne.

(102)

Det blev også undersøgt, om eksporten til Unionen ville ske i væsentlige mængder, hvis foranstaltningerne blev ophævet.

(103)

Tyrkiet er en stor producent af den pågældende vare. På grundlag af de oplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med undersøgelsen, og som beskrevet i betragtning 165, producerede Tyrkiet 95 000 ton ørred i den nuværende undersøgelsesperiode (37). Som nævnt i betragtning 112 var importmængden af ørred fra Tyrkiet betydelig med ca. 20 500 ton hele fiskeækvivalenter i samme periode, hvilket svarer til ca. 14 % af EU-markedet. Der var ingen tegn på, at disse mængder ville falde, hvis foranstaltningerne blev ophævet.

(104)

Under disse omstændigheder er der sandsynlighed for, at mængden af subsidieret eksport af den pågældende vare til Unionen, som allerede var betydelig i den nuværende undersøgelsesperiode, ville fortsætte i betydelige mængder, hvis foranstaltningerne ophæves. Kommissionen konkluderede derfor, at der var sandsynlighed for fortsat subsidiering.

(105)

I den nuværende undersøgelsesperiode blev samme vare fremstillet af over 700 EU-producenter. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 8, stk. 1.

(106)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev anslået til ca. 129 mio. kg »hele fiskeækvivalenter« (HFÆ) ud fra oplysninger fra ansøgeren og de individuelle stikprøveudtagne virksomheder. De otte samarbejdsvillige EU-producenter, der blev udtaget til at indgå i stikprøven, tegnede sig for ca. 13 % af den samlede EU-produktion af samme vare.

(107)

EU-forbruget blev fastsat ved at lægge EU-erhvervsgrenens samlede anslåede salgsmængde på EU-markedet (jf. betragtning 118) sammen med den samlede importmængde i henhold til Eurostat (jf. betragtning 91 og tabel 6 og 8).

(108)

Importmængden i Eurostat angives i nettovægt for seks forskellige KN-koder, nemlig levende, ferske, kølede, frosne og/eller røgede i form af hele og/eller rensede fisk eller fileter. Den nettovægt, der er registreret i Eurostat, blev omregnet til »hele fiskeækvivalenter« til sammenligningsformål, da EU-erhvervsgrenens produktions- og salgsdata blev indberettet i HFÆ. Det blev gjort ved at dividere den importmængde, der indberettes til Eurostat, med nedenstående omregningsfaktorer. De anvendte omregningsfaktorer var dem, som ansøgeren fremlagde og anvendte i forbindelse med den oprindelige undersøgelse:

Tabel 4

Omregningsfaktorer (i ton HFÆ)

(109)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 5

EU-forbrug (i ton HFÆ)

(110)

EU-forbruget svingede let i den betragtede periode. Samlet set faldt EU-forbruget med 2 % i den betragtede periode og faldt fra 150 175 ton HFÆ i 2016 til 147 603 ton HFÆ i NUP.

(111)

Kommissionen fastsatte importmængden og markedsandelen på grundlag af Eurostats oplysninger udtrykt i ton HFÆ, jf. betragtning 92. Markedsandelen for importen blev fastsat ud fra importmængden og det samlede EU-forbrug.

(112)

På dette grundlag udviklede importen fra Tyrkiet og dens markedsandel sig som følger:

Tabel 6

Importmængde (i ton HFÆ) og markedsandel

(113)

Importmængden fra Tyrkiet faldt støt mellem 2016 og 2018 og steg igen i NUP. Samlet set faldt importmængden med 6 % i den betragtede periode, hvilket var meget lavere end for importen fra andre lande, der faldt med 13 % i samme periode (jf. betragtning 106). Importen af ørreder fra Tyrkiet var stadig betydelig, nemlig på 20 446 ton HFÆ i NUP.

(114)

Markedsandelen fulgte samme tendens som importmængden, dvs. den faldt mellem 2016 og 2018 fra 14,4 % til 11,4 %, dvs. med 3 procentpoint, og steg derefter igen i NUP til 13,9 %. Den tyrkiske imports samlede markedsandel forblev forholdsvis stabil i den betragtede periode, med undtagelse af 2018, hvor den faldt med 1,9 procentpoint i forhold til 2017.

(115)

Kommissionen fastsatte den gennemsnitlige importpris på grundlag af Eurostats oplysninger ved at dividere den samlede importmængde fra Tyrkiet, udtrykt i ton HFÆ, med den samlede værdi af denne import.

(116)

På det grundlag udviklede den vejede gennemsnitlige pris på importen fra Tyrkiet sig som følger:

Tabel 7

Importpriser (EUR/ton HFÆ)

(117)

Importprisen fra Tyrkiet faldt med 5 % mellem 2016 og 2018 og steg derefter med 3,5 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Overordnet set faldt de gennemsnitlige importpriser fra Tyrkiet med 2 % i den betragtede periode. I forhold til priserne på EU-salget, jf. tabel 12, lå prisen på importen fra Tyrkiet et godt stykke under EU-priserne i hele den betragtede periode.

(118)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne:

(119)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled - med passende justeringer, hvor det var nødvendigt - og fratrukket rabatter og nedslag. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af EU-producenternes omsætning i den nuværende undersøgelsesperiode. Den viste, at de vejede gennemsnitlige underbudsmargener var på mellem 13,7 % og 32,2 % for importen fra Tyrkiet.

(120)

I NUP var den vejede gennemsnitlige underbudsmargen på 14,5 % (inklusive udligningstold).

(121)

Importen af ørreder fra andre tredjelande end Tyrkiet stammede hovedsagelig fra Norge og Bosnien-Hercegovina.

(122)

Som beskrevet i betragtning 108 blev importmængden fra andre tredjelande ifølge Eurostat udtrykt i ton HFÆ. På dette grundlag udviklede importmængden, markedsandelen og priserne for importen af ørreder fra andre tredjelande sig som følger:

Tabel 8

Import fra tredjelande

(123)

Importmængderne fra andre tredjelande var lave i hele den betragtede periode og faldt samlet set en smule fra 2 432 ton i 2016 til 2 118 ton i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket er et fald på 13 % i den betragtede periode. Den tilsvarende markedsandel forblev under 2 % i hele den betragtede periode og faldt samlet set fra 1,6 % til 1,4 %. Generelt set steg priserne på importen fra tredjelande med 2 % i den betragtede periode og var i gennemsnit betydeligt højere end priserne på importen fra det pågældende land (15 % højere i NUP).

(124)

Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfattede en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(125)

Som nævnt i betragtning 15 blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(126)

Med henblik på vurderingen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne fra ansøgeren og de individuelle stikprøveudtagne virksomheder, som vedrørte alle EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysninger i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter, som udelukkende vedrørte EU-producenterne i stikprøven. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(127)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, subsidiemargenens størrelse og genrejsning efter tidligere subsidiering.

(128)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(129)

EU-erhvervsgrenens produktionsmængde stammede fra ansøgeren på grundlag af data fra rapporten fra Federation of European Aquaculture Producers (»FEAP«) (38). Oplysningerne fra FEAP indsamles ab farm og vedrører levende fisk fra hver medlemsstat. Data for den nuværende undersøgelsesperiode var også omfattet af FEAP-rapporten.

(130)

På denne baggrund udviklede den samlede EU-produktion, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(131)

Produktionsmængden svingede i den betragtede periode. Den faldt med 1 % mellem 2016 og 2017, men steg med 8 % mellem 2017 og 2018 og faldt derefter igen i den nuværende undersøgelsesperiode med 10 %. Samlet set faldt produktionsmængden med 3 % i den betragtede periode.

(132)

Produktionskapaciteten (39) fulgte et lignende mønster som produktionsmængden, den faldt med 4 % mellem 2016 og 2017, men steg med 8 % i 2018 og faldt derefter igen i den nuværende undersøgelsesperiode med 7 %. Samlet set faldt likviditeten med 2 % i den betragtede periode.

(133)

Kapacitetsudnyttelsen forblev forholdsvis stabil og faldt samlet set med 2 % i den betragtede periode.

(134)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet blev fastsat på grundlag af oplysninger fra ansøgeren ved at trække EU-erhvervsgrenens eksportsalgsmængde fra EU-erhvervsgrenens samlede produktionsmængde, jf. betragtning 129-130.

(135)

På det grundlag udviklede EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Salgsmængde og markedsandel

(136)

Salgsmængden faldt let med 1 % i den betragtede periode. Den var først stabil mellem 2016 og 2017 og steg derefter med 9 % mellem 2017 og 2018, hvorefter den faldt med 10 % i den nuværende undersøgelsesperiode og nåede et niveau, der var lavere end i 2016. Det tilsvarende fald i forbruget, der er beskrevet i betragtning 110, førte til en lille stigning i EU-erhvervsgrenens markedsandel fra 84 % i 2016 til 85 % i den nuværende undersøgelsesperiode, dvs. en stigning på 1 % i den betragtede periode.

(137)

Mens EU-forbruget faldt med 2 % i den betragtede periode, faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængde med 1 %, hvilket gav sig udslag i en stigning i markedsandel på 1 %.

(138)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Beskæftigelse og produktivitet

(139)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen svingede i den betragtede periode og faldt med 8 % mellem 2016 og 2017, og derefter steg den igen med 8 % i 2018 og faldt endelig med 2 % mellem 2018 og den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet set faldt den med 2 %.

(140)

Produktiviteten faldt en smule som følge af kombinationen af et fald i beskæftigelsen og et endnu hurtigere fald i produktionsmængden, jf. betragtning 115.

(141)

De subsidiemargener, der blev fastsat i den nuværende undersøgelsesperiode, var langt over minimalniveauet, jf. betragtning 98. Virkningen af de faktiske subsidiemargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var væsentlig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra Tyrkiet.

(142)

De tyrkiske eksporterende producenters fortsatte urimelige prisfastsættelse gav ikke EU-erhvervsgrenen mulighed for fuldt ud at overvinde følgerne af tidligere subsidieringspraksis.

(143)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

Salgspriser og omkostninger i Unionen

(144)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen steg let med 2 % i den betragtede periode og nåede op på 3 621 EUR/ton HFÆ i NUP. Den steg med 8 % mellem 2016 og 2017 og faldt derefter gradvist indtil den nuværende undersøgelsesperiode.

(145)

Enhedsproduktionsomkostningerne lå over den gennemsnitlige salgspris i den betragtede periode, med undtagelse af 2018. Samlet set steg enhedsproduktionsomkostningerne med 1 % i den betragtede periode og nåede op på 3 650 EUR/ton HFÆ i NUP, hvilket var over den gennemsnitlige enhedssalgspris.

(146)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 13

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(147)

De gennemsnitlige arbejdskraftsomkostninger pr. ansat udviste en gradvis stigning i den betragtede periode. Samlet set steg de med 7 % i den betragtede periode.

(148)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 14

Lagerbeholdninger

(149)

Slutlagrene voksede samlet med 47 % i den betragtede periode.

(150)

Ørred er en letfordærvelig vare, der, hvis den ikke er frossen, har en holdbarhed på under to uger. Med undtagelse af én virksomhed har de stikprøveudtagne EU-producenter ikke ørreder på lager efter fangsten og nedfryser ikke deres produktion i nævneværdigt omfang. Som konklusion anses lagerbeholdningerne ikke for at være en relevant skadesindikator i denne undersøgelse.

(151)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 15

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(152)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Rentabiliteten var negativ i den betragtede periode, med undtagelse af 2018, hvor den var en anelse positiv (0,5 %). Overordnet set var rentabiliteten i den betragtede periode i begyndelsen på ca. - 2,1 % i 2016 og forbedredes gradvist indtil 2018, hvor den igen faldt en smule til - 0,8 % i NUP.

(153)

Nettolikviditeten er EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter. Likviditeten fulgte en lignende tendens som for rentabiliteten, dvs. den steg fra 2016 til 2018 og faldt i NUP.

(154)

Investeringerne faldt fra 2016 til 2017, men steg igen i 2018 og steg yderligere i NUP. Samlet set steg de med 27 % i den betragtede periode. Trods denne stigning forblev investeringsomfanget lavt i den betragtede periode (i gennemsnit 1,7 mio. EUR om året for alle otte stikprøveudtagne virksomheder) og var hovedsagelig relateret til overholdelse.

(155)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Som det var tilfældet med de øvrige finansielle indikatorer, steg investeringsafkastet fra 2016 til 2018 og faldt i NUP.

(156)

På trods af de gældende udligningsforanstaltninger forblev importen af ørreder fra Tyrkiet væsentlig med stabile markedsandele på mellem ca. 11 % og mere end14 % i den betragtede periode. I NUP var markedsandelen på 13,9 %. Samtidig udviste importpriserne en faldende tendens og underbød i gennemsnit EU-priserne med 14,5 % i NUP til trods for udligningsforanstaltningerne.

(157)

Udviklingen i de makroøkonomiske indikatorer, navnlig produktion og salgsmængde, beskæftigelse og produktivitet, udviste stabile eller svagt faldende tendenser. EU-erhvervsgrenens markedsandel steg en smule i den betragtede periode, mens den faldt i NUP til samme niveau som i 2016. Stigningen i markedsandelen i 2017 og 2018 på trods af den relativt stabile salgsmængde skyldes det faldende forbrug i samme periode. Selv om EU-erhvervsgrenen i vid udstrækning formåede at opretholde sin salgsmængde og markedsandel, skete dette på bekostning af rentabiliteten og andre finansielle indikatorer som forklaret i den efterfølgende betragtning.

(158)

Selv om EU-producenternes gennemsnitlige enhedssalgspriser steg en smule i den betragtede periode, lykkedes det ikke EU-erhvervsgrenen at opnå bæredygtige fortjenstmargener. På grund af pristrykket fra den tyrkiske import kunne EU-erhvervsgrenen end ikke hæve sine salgspriser for at matche de gennemsnitlige produktionsomkostninger og var derfor tabsgivende i hele den betragtede periode (med undtagelse af 2018, hvor den stort set var breakeven). Den tyrkiske import udøvede således også et betydeligt pristryk på EU-producenternes salg i NUP. Andre finansielle indikatorer (likviditet, investeringsafkast) fulgte omtrent samme tendens som for rentabiliteten og udviste negative eller lave værdier i hele den betragtede periode. Selv om investeringerne steg i 2017 og 2018, var de generelt af et ringe omfang og vedrørte overholdelse. EU-erhvervsgrenen var ikke i stand til at genrejse sig efter følgerne af den skadevoldende situation og oplevede tab i næsten hele den betragtede periode.

(159)

I betragtning af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, hvilket navnlig fremgår af EU-erhvervsgrenens finansielle situation.

(160)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 5, undersøgte Kommissionen, om den subsidierede import fra Tyrkiet havde forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 6, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede, at en eventuel skade forvoldt af andre faktorer end den subsidierede import fra det pågældende land ikke blev tilskrevet den subsidierede import.

(161)

Den tyrkiske import af ørreder forblev betydelig med markedsandele på over 10 % i hele den betragtede periode og lave prisniveauer i NUP til trods for de gældende antisubsidieforanstaltninger. På grund af det betydelige pristryk fra den tyrkiske import kunne EU-erhvervsgrenen ikke øge sine priser i takt med stigningen i omkostningerne, hvilket førte til tab i næsten hele den betragtede periode.

(162)

Der kunne ikke identificeres andre faktorer, som kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. Den mængde, der rent faktisk blev importeret fra andre tredjelande end Tyrkiet (2 188 ton HFÆ i NUP), udgjorde kun 1,4 % af markedsandelen i NUP (sammenlignet med de 20 446 ton HFÆ fra Tyrkiet, svarende til en markedsandel på 13,9 %). Desuden var den gennemsnitlige importpris fra andre tredjelande end Tyrkiet (3 336 EUR/ton HFÆ) i NUP 16 % højere end den gennemsnitlige importpris fra Tyrkiet (2 884 EUR/ton HFÆ).

(163)

I betragtning af ovennævnte konklusioner om, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade som følge af importen fra Tyrkiet vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 2, om der ville være sandsynlighed for fornyet skade på grund af den subsidierede import fra Tyrkiet, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(164)

I den forbindelse blev følgende elementer undersøgt af Kommissionen: produktionsmængden og den uudnyttede kapacitet i Tyrkiet, EU-markedets tiltrækningskraft over for de tyrkiske eksporterende producenter, de sandsynlige prisniveauer for importen fra Tyrkiet uden antisubsidieforanstaltninger og deres indvirkning på EU-erhvervsgrenen.

(165)

Den samlede produktion af ørreder i Tyrkiet i NUP var på 95 000 ton (40). Heraf blev en stor del eksporteret, da forbruget af fisk pr. indbygger i Tyrkiet (ca. 6 kg) er meget lavt i forhold til Unionen (ca. 24 kg) (41).

(166)

Desuden afspejler den nuværende produktionsmængde i Tyrkiet ikke den faktiske produktionskapacitet, der vil kunne aktiveres, hvis foranstaltningerne ophæves. De stikprøveudtagne eksporterende producenter og de eksporterende producenter, der indgav fuldstændige stikprøvebesvarelser efter indledningen af undersøgelsen, angav rent faktisk en gennemsnitlig kapacitetsudnyttelse på henholdsvis 48 % og 47 %. Da den samlede tyrkiske ørredproduktion var på 95 000 ton i NUP, kunne den samlede kapacitet være på mellem 197 000 og 202 000 ton ved ekstrapolering.

(167)

På grundlag af den oplyste gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse, som de samarbejdsvillige eksporterende producenter havde indberettet, ville den gennemsnitlige uudnyttede kapacitet ligge på mellem 101 000 og 102 000 ton. Dette ville udgøre 70 % af det samlede EU-forbrug. Selv hvis det delvist var rettet mod EU-markedet, ville det betyde, at der kunne eksporteres betydelige mængder og, som forklaret i betragtning 115-120, til priser, der i væsentlig grad ville underbyde EU-erhvervsgrenens priser, hvilket ville have en betydelig negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenen.

(168)

EU-markedet er attraktivt med hensyn til størrelse og priser. Det er langt det vigtigste eksportmarked for ørredproducenter i Tyrkiet og tegner sig for 55 % af deres samlede ørredeksport. Eksporten til Unionen er 59 % højere end eksporten til landets næststørste eksportmarked, som er Rusland, og som tegner sig for 33 % af den tyrkiske ørredeksport (42). EU-markedet og Rusland tegnede sig for ca. 85 % af Tyrkiets samlede ørredeksport. De tyrkiske importpriser til EU-markedet var lidt højere end priserne ved import til Rusland i NUP, hvilket betød, at EU-markedet var lidt mere lukrativt end det russiske marked. På de 10 største eksportmarkeder for tyrkiske ørreder var der kun to markeder — Vietnam og Japan — med priser, der er højere end i Unionen. Disse to markeder var imidlertid forholdsvis ubetydelige og tegnede sig for henholdsvis 5 % og 2 % af Tyrkiets eksport.

(169)

EU-markedets tiltrækningskraft forstærkes også yderligere af den geografiske nærhed. Ørreder egner sig især ikke til langvarig transport. De tyrkiske eksportører har faktisk allerede veletablerede distributionskanaler i Unionen, hvilket letter eksporten til Unionen set ud fra et logistisk perspektiv.

(170)

På trods af de gældende foranstaltninger har Tyrkiet solgt en betydelig mængde ørreder til Unionen i den betragtede periode og havde stadig en betydelig markedsandel i NUP (næsten 14 %). De blev solgt til en pris, som selv med udligningstold i væsentlig grad underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet.

(171)

EU-markedet anses derfor for attraktivt for tyrkiske producenter, og det kan konkluderes, at den disponible uudnyttede kapacitet i Tyrkiet i det mindste delvist vil blive omdirigeret til EU-markedet. Her skal det erindres, at markedsandelen for importen fra Tyrkiet var helt oppe på 17 % i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse, dvs. før indførelsen af udligningstold.

(172)

Med hensyn til de sandsynlige virkninger af en sådan import undersøgte Kommissionen de sandsynlige prisniveauer, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. I den forbindelse anså Kommissionen importprisniveauerne i den nuværende undersøgelsesperiode uden antisubsidietold for at være en rimelig og konservativ tilgang. Den gennemsnitlige underbudsmargen blev anset for at være betydelig og var på 19,8 %.

(173)

Selv om EU-erhvervsgrenen formåede at øge de gennemsnitlige enhedspriser i den betragtede periode uden at miste markedsandele, skete dette på bekostning af rentabiliteten. En sådan strategi kan derfor ikke anses for at være en mulighed, hvis foranstaltningerne ophæves, navnlig fordi pristrykket på EU-markedet i så fald vil stige betydeligt. Uden restriktioner med hensyn til adgang til EU-markedet vil den tyrkiske import således sandsynligvis stige i mængde til priser, der er endnu lavere end i NUP. Når EU-erhvervsgrenen står over for et sådant pristryk i store mængder, vil den være tvunget til at sænke sine salgspriser i et forsøg på at fastholde salgsmængden. Som følge heraf vil virksomhedens rentabilitet, der allerede er negativ, sandsynligvis forværres yderligere. Det er således muligt at se en sammenhæng mellem EU-erhvervsgrenens rentabilitet og udviklingen i importmængderne fra Tyrkiet. Da importmængderne faldt fra 2016 til 2018, var EU-erhvervsgrenen i stand til at forbedre sin rentabilitet, mens EU-erhvervsgrenens rentabilitet faldt i NUP, hvor importmængderne steg igen.

(174)

Hvis EU-erhvervsgrenen alternativt ville forsøge at holde sine salgspriser på det nuværende niveau, er det højst sandsynligt, at de tyrkiske eksporterende producenter vil opnå salgsmængder og markedsandele over for EU-erhvervsgrenen op til et niveau fra før indførelsen af foranstaltninger. En sådan situation ville ligeledes have en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens rentabilitet, da den ikke længere ville kunne dække sine faste omkostninger.

(175)

Følgelig ville EU-erhvervsgrenens rentabilitet og dens samlede økonomiske situation blive negativt påvirket og forværret. Samtidig ville EU-erhvervsgrenen være afskåret fra at foretage de nødvendige investeringer for at opfylde EU's miljø- og sundhedsstandarder.

(176)

I betragtning af den skadevoldende situation, som EU-erhvervsgrenen i øjeblikket befinder sig i, vil det have en ødelæggende virkning at tillade, at foranstaltningerne udløber.

(177)

I lyset af ovenstående undersøgelsesresultater, nemlig den massive uudnyttede kapacitet i Tyrkiet, EU-markedets tiltrækningskraft, prisniveauet for importen fra Tyrkiet og den sandsynlige indvirkning heraf på EU-erhvervsgrenen, konkluderede Kommissionen, at der er sandsynlighed for fortsat skade, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(178)

I henhold til grundforordningens artikel 31 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende udligningsforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(179)

Undersøgelsen har vist, at EU-erhvervsgrenen befandt sig i en skadevoldende situation, og at ophævelsen af foranstaltningerne sandsynligvis ville føre til øget urimelig konkurrence fra den subsidierede tyrkiske import.

(180)

På denne baggrund konkluderede Kommissionen, at opretholdelsen af udligningsforanstaltningerne var i EU-erhvervsgrenens interesse.

(181)

Ingen af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører eller brugere gav sig tilkende eller besvarede spørgeskemaet i forbindelse med denne fornyede undersøgelse.

(182)

Da der ikke foreligger beviser, der tyder på, at de gældende foranstaltninger i betydelig grad påvirkede importørerne eller brugerne, blev det konkluderet, at opretholdelsen af foranstaltningerne ikke vil påvirke dem i væsentligt omfang.

(183)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger over for importen af ørreder med oprindelse i det pågældende land.

(184)

På grundlag af Kommissionens konklusioner om sandsynligheden for fortsat subsidiering, sandsynligheden for fortsat skade samt Unionens interesser bør antisubsidieforanstaltningerne over for importen af ørreder med oprindelse i Tyrkiet opretholdes.

(185)

De individuelle udligningstoldsatser for de virksomheder, der er nævnt i denne forordning, gælder udelukkende for importen af den pågældende vare med oprindelse i Tyrkiet, som er fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle udligningstoldsatser.

(186)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle udligningstoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen. Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en meddelelse om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(187)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (43) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(188)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —