(1)

Den 7. december 2020 vedtog Rådet konklusioner, hvori det med stigende bekymring noterede sig, at den alvorlige finansielle, økonomiske, sociale og politiske krise, der har bidt sig fast i Libanon, fortsat er blevet forværret i de foregående måneder, og at det er den libanesiske befolkning, der lider mest under de voksende vanskeligheder i landet.

(2)

Rådet understregede det presserende behov for, at de libanesiske myndigheder gennemfører reformer for at genopbygge det internationale samfunds tillid. Det nævnte, at Unionen er parat til at støtte reformer, men Libanon skal selv have ansvaret for reformprocessen. Rådet opfordrede de libanesiske myndigheder til at gennemføre deres tidligere tilsagn, herunder dem, de afgav i forbindelse med CEDRE-konferencen i april 2018, og som støttes af den internationale støttegruppe for Libanon (der omfatter De Forenede Nationer og regeringerne i Kina, Frankrig, Tyskland, Italien, Den Russiske Føderation, Det Forenede Kongerige og De Forenede Stater tillige med Den Europæiske Union og Den Arabiske Liga) og andre medlemmer af det internationale samfund (herunder Verdensbanken og Den Internationale Valutafond). Rådet opfordrede også de libanesiske myndigheder til hurtigst muligt at gennemføre reformer, der bygger på de aftaler, der blev indgået efter eksplosionen den 4. august 2020 af alle Libanons politiske ledere for at slå bro over de politiske uenigheder om støtten til reformer. Disse reformer indebærer navnlig meningsfulde og gennemgribende reformer af økonomien og regeringsførelsen med henblik på at genoprette den økonomiske stabilitet, forbedre leveringen af offentlige tjenesteydelser, tackle den stigende fattigdom, mindske uligheder, gøre de offentlige finanser bæredygtige, genoprette den finansielle sektors troværdighed, garantere retsvæsenets uafhængighed, sikre respekten for menneskerettighederne og retsstatsprincippet, bekæmpe korruption og opfylde de legitime ønsker, som det libanesiske folk på fredelig vis har givet udtryk for. Rådet udtrykte også sin støtte til rammen for reform, genopretning og genopbygning for at »genopbygge et bedre Libanon« på grundlag af principperne om gennemsigtighed, inklusion og ansvarlighed.

(3)

Rammen for reform, genopretning og genopbygning, som Unionen, FN og Verdensbanken iværksatte i december 2020, forvaltes sammen med Libanons regering. Desuden blev den finansielle genopretningsplan fra april 2020 godkendt af det libanesiske ministerråd og hilst velkommen af det internationale samfund. Den 23. september 2020 hilste den internationale støttegruppe i en fælles erklæring det desuden velkomment, at alle Libanons politiske ledere var nået til enighed om en omfattende reformkøreplan med en tidsplan for gennemførelse, der er i overensstemmelse med deres tidligere tilsagn, herunder dem, der blev afgivet i forbindelse med CEDRE-konferencen i 2018, og som har opbakning fra den internationale støttegruppe og andre medlemmer af det internationale samfund.

(4)

I sine konklusioner af 7. december 2020 opfordrede Rådet fortsat indtrængende regeringen til som forretningsministerium siden august 2020 at handle hurtigt og beslutsomt inden for sine forfatningsmæssige begrænsninger, men noterede sig, at et program, der fuldt ud støttes af det libanesiske parlamentet, og som omfatter præcise, troværdige og tidsbundne reformtilsagn til afhjælpning af Libanons vanskeligheder, kun kan gennemføres fuldt ud af en funktionsdygtig regering. Det opfordrede derfor alle libanesiske interessenter og politiske kræfter til at støtte den presserende dannelse af en opgaveorienteret, troværdig og ansvarlig regering i Libanon, der er i stand til at gennemføre de nødvendige reformer.

(5)

Rådet har siden den 7. december 2020 gentagne gange udtrykt alvorlig bekymring over den forværrede situation i Libanon. Trods gentagne opfordringer fra Unionen og andre relevante internationale aktører til libanesiske politiske kræfter og interessenter om at handle i national interesse og ikke længere at forhale dannelsen af en regering med alle de fornødne beføjelser, der er i stand til at opfylde landets presserende behov og gennemføre absolut nødvendige reformer, er der ingen fremskridt i regeringsdannelsesprocessen. Der er gået over 11 måneder, siden den tidligere regering trådte tilbage i august 2020, og ni måneder siden det libanesiske parlament udpegede en ny designeret premierminister i oktober 2020, som fratrådte i juli 2021.

(6)

Samtidig bliver den økonomiske, sociale og humanitære situation i Libanon stadig værre, og folket lider fortsat. Verdensbanken bemærkede i forbindelse med sin økonomiske overvågning af Libanon (»Lebanon Economic Monitor«) fra juni 2021, at Libanon oplever en alvorlig og langvarig økonomisk depression, som formentlig bliver en af de alvorligste kriseperioder i verden siden midten af det nittende århundrede. Verdensbanken karakteriserede krisen som en »bevidst depression« med utilstrækkelig politisk indgriben som følge af manglende politisk enighed om effektive politiske initiativer. Verdensbanken anførte, at over halvdelen af befolkningen formentlig befinder sig under den nationale fattigdomsgrænse, at arbejdsløsheden er stigende, og at en voksende andel af husholdningerne har vanskeligt ved at få adgang til basale tjenester, herunder sundhedspleje. Verdensbanken påpegede, at den kraftige forværring i basale tjenester vil have langsigtede konsekvenser, herunder massemigration, tab af læring, dårlige resultater på sundhedsområdet og mangel på tilstrækkelige sikkerhedsnet. Verdensbanken anslog, at det bliver meget vanskeligt at rette op på de varige skader på den menneskelige kapital, og at dette muligvis gør krisen i Libanon helt særlig sammenlignet med andre globale kriser. Verdensbanken konstaterede videre, at de stadig mere dystre socioøkonomiske forhold risikerer at føre til systemiske nationale mangler samt stigende varsomhed med hensyn til faktorer, der potentielt kan føre til social uro, uden udsigt til et klart vendepunkt.

(7)

Den libanesiske befolkning betaler en usædvanlig høj pris for de libanesiske politiske lederes passivitet. Den nuværende økonomiske, sociale, humanitære og politiske krise udgør en alvorlig trussel mod Libanons stabilitet og sikkerhed, hvilket kan få konsekvenser for stabiliteten og sikkerheden i hele regionen.

(8)

Unionen er rede til at bruge alle sine politiske instrumenter til at bidrage til en bæredygtig vej ud af den nuværende krise og til at reagere på en yderligere forværring af demokratiet og retsstatsprincippet samt af den økonomiske, sociale og humanitære situation i Libanon. I betragtning af situationens alvor bør der vedtages en ramme for målrettede restriktive foranstaltninger over for fysiske personer, der er ansvarlige for at underminere demokratiet eller retsstatsprincippet i Libanon, og fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er knyttet til dem.

(9)

Sådanne målrettede restriktive foranstaltninger vil forfølge målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, jf. artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), og bidrage til Unionens indsats for at konsolidere og styrke demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og folkerettens principper i overensstemmelse med artikel 21, stk. 2, litra b), i TEU. Deres anvendelse skal være i overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i TEU, navnlig ved at bidrage til fred og sikkerhed, solidaritet og gensidig respekt folkene imellem og beskyttelse af menneskerettighederne samt til nøje overholdelse og udvikling af folkeretten, herunder overholdelse af principperne i De Forenede Nationers pagt.

(10)

Personer, som hindrer eller underminerer den demokratiske politiske proces ved vedvarende at vanskeliggøre dannelsen af en regering eller ved at hindre eller i alvorlig grad underminere afholdelsen af valg, herunder navnlig det kommende parlamentsvalg i Libanon, der er planlagt til maj 2022, udgør en trussel mod demokratiet og retsstatsprincippet. Disse personer fremmer deres egne erhvervede rettigheder, det være sig deres personlige interesser eller deres befolkningsgruppes eller politiske gruppes særlige interesser, til skade for den libanesiske offentligheds interesse, navnlig ved at forsøge at misbruge reglerne for sammenslutning af de politiske kræfter med henblik på dannelsen af en regering, for at blokere dannelsen af en ny regering og opretholde status quo. Handlinger, der truer demokratiet og retsstatsprincippet, kan omfatte hindring eller underminering af valget.

(11)

Personer, som hindrer gennemførelsen af planer, der støttes af relevante internationale aktører, for at forbedre ansvarligheden og den gode forvaltning i den offentlige sektor eller gennemførelsen af absolut nødvendige økonomiske reformer, herunder i bank- og finanssektoren, udgør også en trussel mod demokratiet og retsstatsprincippet. Det drejer sig navnlig om de reformer, som de libanesiske myndigheder har forpligtet sig til, og som støttes af Unionen og andre relevante internationale aktører. Det har konsekvent været undladt at gennemføre disse reformer og træffe tilstrækkelige troværdige foranstaltninger til at bekæmpe korruption og skatteunddragelse og vedtage en lov om kontrol med kapitalbevægelser og andre foranstaltninger til at garantere både gennemsigtighed og fuld ansvarlighed over for det libanesiske folk.

(12)

Personer, der er involveret i alvorlige finansielle uregelmæssigheder, herunder korruption og eksport uden tilladelse af kapital, udgør også en trussel mod demokratiet og retsstatsprincippet. Finansielle uregelmæssigheder i det politiske og institutionelle system er et systemisk problem, der ligger til grund for den nuværende økonomiske, sociale, humanitære og politiske krise. Aktører, der er involveret i finansielle uregelmæssigheder, eller som personligt drager fordel af dem, har et stort ansvar i den dystre socioøkonomiske og humanitære situation, som den libanesiske befolkning står over for.

(13)

Rådet minder om, at Libanon er part i De Forenede Nationers konvention mod korruption af 31. oktober 2003, og at de libanesiske myndigheder desuden har afgivet tilsagn inden for bekæmpelse af korruption, navnlig på CEDRE-konferencen i 2018, i den finansielle genopretningsplan fra april 2020 og i den omfattende reformkøreplan fra september 2020.

(14)

Der er behov for yderligere handling fra Unionens side for at iværksætte visse foranstaltninger —