(1)

Unionens tiltag inden for søtransport bør have til formål at forbedre sikkerheden til søs og beskytte havmiljøet og menneskers sundhed.

(2)

Den Internationale Søfartsorganisations (»IMO«) Komité for Sikkerhed på Søen forventes på sin 103. samling (»MSC 103«) den 5.-14. maj 2021 at vedtage ændringer til den internationale konvention af 1978 om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold (»STCW-konventionen«), den internationale kode af 2011 for skærpede inspektionsprogrammer under syn af bulkskibe og olietankskibe (»ESP-koden af 2011«), og den internationale kode for brandsikkerhedssystemer (»FSS-koden«).

(3)

IMO's Komité til Beskyttelse af Havmiljøet forventes på sin 76. samling (»MEPC 76«) den 10.-17. juni 2021 at vedtage ændringer af den internationale konvention af 2001 om begrænsning af skadelige antifoulingsystemer på skibe (»AFS-konventionen«).

(4)

Med ændringerne af del A i STCW-koden til STCW-konventionen præciseres det operationelle niveau for funktionen »elektroteknisk officer«, og der indføres en fælles definition af udtrykket »højspænding«. Disse ændringer har til formål at præcisere funktionerne for personer, der arbejder om bord, og dermed give større klarhed over de forskellige ansvarsområder og opgaver.

(5)

Ændringer af bilag B, del A, bilag 2, til ESP-koden af 2011 vil gøre det muligt for inspektører at fokusere på mistænkelige områder ved tykkelsesmålinger af olietankskibe med dobbelt skrog. Disse ændringer har til formål at øge sikkerheden til søs og reducere risikoen for udslip i tilfælde af ulykker.

(6)

Ændringerne af kapitel 9 i FSS-koden omfatter systemer, som kombinerer den øgede sikkerhed ved individuelt identificerbare brandvisningsanlæg, som er påkrævet for passagerskibe, med den mindre komplekse og mindre dyre fejlisolering for identificerbare afsnit, som på nuværende tidspunkt kun er acceptable for balkoner på fragt- og passagerskibe. Disse ændringer har til formål bedre at beskytte personer om bord i tilfælde af brand.

(7)

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på MSC 103 bør fastlægges, da ændringerne af STCW-konventionen, ESP-koden af 2011 og FSS-koden vil kunne få afgørende indflydelse på indholdet i EU-retten, nærmere bestemt henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/106/EF (1), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 530/2012 (2) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/45/EF (3).

(8)

Ændringerne af bilag 1 og 4 til AFS-konventionen vil sikre et globalt forbud mod antifoulingmidlet cybutryn, som det allerede er forbudt at sælge og anvende i Unionen.

(9)

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på MEPC 76 bør fastlægges, da ændringerne af bilag 1 og 4 til AFS-konventionen vil kunne få afgørende indflydelse på indholdet i EU-retten, nærmere bestemt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (4).

(10)

Unionen er hverken medlem af IMO eller kontraherende part i de relevante konventioner eller koder. Rådet bør derfor bemyndige medlemsstaterne til at fremføre Unionens holdning.

(11)

Denne afgørelses anvendelsesområde bør begrænses til indholdet af de foreslåede ændringer, i det omfang disse ændringer vil kunne berøre Unionens fælles regler og hører under Unionens enekompetence. Denne afgørelse bør ikke berøre kompetencefordelingen mellem Unionen og medlemsstaterne —