(1)

Ved forordning (EU) 2018/1999 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen fastlægges det nødvendige lovgivningsmæssige grundlag for en omkostningseffektiv, gennemsigtig og forudsigelig forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen. Målet er at sikre, at energiunionens mål nås, og Unionens langsigtede forpligtelser vedrørende drivhusgasemissioner opfyldes i overensstemmelse med Parisaftalen og navnlig målene og målsætningerne for reduktion af drivhusgasemissioner, energi fra vedvarende energikilder og energieffektivitet.

(2)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (2) indførtes et nyt bindende mål om, at Unionens andel af vedvarende energi for 2030 skal udgøre mindst 32 % af det endelige bruttoenergiforbrug.

(3)

Med henblik på at nå Unionens bindende mål om mindst 32 % vedvarende energi i 2030 er det nødvendigt for medlemsstaterne at bidrage med en andel af energi fra vedvarende kilder i det endelige bruttoenergiforbrug. Unionens overordnede bindende mål understøttes af medlemsstaternes forpligtelser til også at udbrede vedvarende energi i sektorerne for opvarmning, køling og transport i henhold til artikel 23 og 25 i direktiv (EU) 2018/2001. Desuden indeholder forordning (EU) 2018/1999 en vejledende forløbskurve fra 2021 til 2030 for hver medlemsstats bidrag til vedvarende energikilder og Unionens mål med tre referencepunkter, der skal nås i 2022, 2025 og 2027.

(4)

For at give medlemsstaterne og Kommissionen mulighed for at foretage tilstrækkelig overvågning og tidlige afhjælpende foranstaltninger bør Kommissionen vurdere, om referencepunkterne i 2022, 2025 og 2027 er nået, bl.a. på grundlag af medlemsstaternes integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter.

(5)

Hvis Kommissionen i den forbindelse konkluderer, at et eller flere af Unionens referencepunkter ikke er nået, bør de medlemsstater, der ligger under deres nationale referencepunkt, sikre, at der gennemføres yderligere foranstaltninger for at afhjælpe underopfyldelsen af EU's 2030-mål for vedvarende energi. En af disse foranstaltninger kunne bestå i en frivillig finansiel betaling til EU-finansieringsmekanismen for vedvarende energi med det formål helt eller delvist at afhjælpe underopfyldelse for så vidt angår de nationale referencepunkter, idet den vedvarende energi, der produceres af anlæg finansieret af finansieringsmekanismen, statistisk tildeles de deltagende medlemsstater og afspejler deres relative betalinger. Mekanismen bør gøre det lettere for medlemsstaterne at øge hver sektors andel af vedvarende energi inden for sektorerne elektricitet, opvarmning, køling og transport.

(6)

I henhold til direktiv (EU) 2018/2001 skal Kommissionen understøtte medlemsstaternes ambitioner inden for vedvarende energi gennem en befordrende ramme, der omfatter forbedret udnyttelse af EU-midler. Støtten bør navnlig tage sigte på at nedbringe kapitalomkostningerne for projekter vedrørende vedvarende energi og styrke regionalt samarbejde mellem medlemsstater og mellem medlemsstater og tredjelande gennem fælles projekter, fælles støtteordninger og åbning af støtteordninger for elektricitet fra vedvarende energikilder for producenter beliggende i andre medlemsstater. I denne forbindelse og med forbehold af kravene i artikel 5 i direktiv (EU) 2018/2001 kan en medlemsstats deltagelse i mekanismen betragtes som en åbning af støtteordninger for elektricitet fra vedvarende energikilder.

(7)

Med henblik på at støtte udbredelsen af vedvarende energi i hele Unionen bør mekanismen bidrage til den befordrende ramme, navnlig ved at yde støtte i form af lån og tilskud.

(8)

For at støtte disse to mål, nemlig afhjælpning af underopfyldelse, jf. forordning (EU) 2018/1999, og den befordrende ramme, jf. direktiv (EU) 2018/2001, giver forordning (EU) 2018/1999 Kommissionen beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte de nødvendige bestemmelser for oprettelse og drift af en EU-finansieringsmekanisme for vedvarende energi.

(9)

I henhold til forordning (EU) 2018/1999 skal mekanismens midler komme fra betalinger fra medlemsstaterne, EU-midler eller bidrag fra den private sektor. Sådanne midler bør regnskabsmæssigt behandles særskilt og under særlige finansieringskilder inden for mekanismens budgetpost.

(10)

Som fastsat i artikel 33 i forordning 2018/1999 bør medlemsstaternes supplerende betalinger, som skal finansiere specifikke udgifter såsom støtte til nye projekter vedrørende vedvarende energi i Unionen, behandles som eksterne formålsbestemte indtægter i henhold til artikel 21, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (3) om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget. Kommissionen bør sikre gennemsigtighed med hensyn til anvendelsen af de eksterne formålsbestemte indtægter ved hjælp af regelmæssig rapportering til medlemsstaterne.

(11)

EU-finansiering under mekanismen kan kombineres med finansiering fra andre EU-programmer, hvor dette er fastsat i den relevante basisretsakt, og på de betingelser, der er fastsat heri.

(12)

Koordineringen med Unionens investeringsstøtteinstrumenter og –midler eller –programmer samt blandingsoperationer under Unionens investeringsstøtteinstrument kan anvendes til at fremme opfyldelsen af mekanismens målsætninger, navnlig ved at gøre det muligt at nedbringe kapitalomkostningerne i værtsmedlemsstaterne og dermed skabe incitamenter for investering i projekter vedrørende vedvarende energi.

(13)

Koordineringen af Unionens og medlemsstaternes støtte til nye projekter vedrørende vedvarende energi kan være baseret på den langsigtede plan, der offentliggøres i henhold til artikel 6, stk. 3, i direktiv (EU) 2018/2001.

(14)

Bidrag fra den private sektor kan spille en vigtig rolle i finansieringen af mekanismen og fremme udbredelsen af projekter vedrørende vedvarende energi inden for rammerne af mekanismen. Disse bidrag bør medregnes som en tilføjelse til Unionens bindende mål på mindst 32 %. Bidrag fra den private sektor kan således skabe merværdi og sikre additionalitet for projekterne. For at øge gennemsigtigheden af denne additionalitet kan den vedvarende energi, der produceres af projekter, der modtager støtte fra bidrag fra den private sektor, derfor knyttes til det EU-dækkende grønne mærke, der er omhandlet i artikel 19, stk. 13, i direktiv (EU) 2018/2001, i overensstemmelse med den europæiske taksonomi for bæredygtig finansiering. For at fremme bidrag fra den private sektor kan den private enhed, der bidrager til mekanismen, anmode om at modtage oprindelsesgarantier for den energiproduktion, der svarer til dens bidrag, og garantien kan udstedes for energiproduktionen fra vedvarende energikilder i overensstemmelse med artikel 19 i direktiv (EU) 2018/2001 og med forbehold af den nationale lovgivning.

(15)

Forordning (EU) 2018/1999 indeholder bl.a. bestemmelser om støtte fra mekanismen i form af præmier, der betales ud over markedspriserne. De udbud og bud, der er omhandlet i artikel 33 i nævnte forordning, vil blive gennemført ved hjælp af finansiel støtte fra mekanismen i form af tilskud.

(16)

Mekanismen bør stille tilstrækkelige finansielle midler til rådighed for de tildelte projekter i god tid, hvilket kan indebære forudbetaling af investeringsstøtte eller på grundlag af delmål.

(17)

Desuden kan mekanismen i henhold til forordning (EU) 2018/1999 yde støtte i form af finansielle instrumenter såsom lavtforrentede lån. For at gennemføre disse finansielle instrumenter og samtidig sikre sammenhæng med bestræbelserne på at strømline Unionens finansielle instrumenter under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 er det hensigtsmæssigt at yde denne støtte gennem andre EU-instrumenter eller -programmer. Omkostningseffektiviteten af støtten kan forbedres ved at kombinere støtteformer, der skal tilbagebetales, og støtteformer, der ikke skal tilbagebetales, f.eks. gennem bidrag til blandingsoperationer under Unionens investeringsstøtteinstrument.

(18)

Mekanismen bør fordele støtten gennem konkurrenceprægede indkaldelser af forslag til nye projekter vedrørende vedvarende energi, hvorved alle teknologier, der defineres som teknologier vedrørende vedvarende energi i henhold til direktiv (EU) 2018/2001, bør kunne komme i betragtning til støtte under finansieringsmekanismen. Energilagring bør kun kunne komme i betragtning til støtte fra mekanismen, hvis den indføres i sammenhæng med ny kapacitet af vedvarende energi. De projekter vedrørende vedvarende energi, der understøttes gennem mekanismen, bør fuldt ud overholde den relevante EU-lovgivning og national miljølovgivning og bør fuldt ud respektere folkeretten.

(19)

Kommissionen bør på grundlag af de præferencer, som værtsmedlemsstaterne og de bidragydende medlemsstater har givet udtryk for, i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i artikel 4, stk. 5, i direktiv (EU) 2018/2001, kunne begrænse tilskudsprocedurerne til specifikke teknologier, hvis åbning af støtten for alle producenter af energi fra vedvarende energikilder vil føre til et suboptimalt resultat, navnlig for så vidt angår elektricitet.

(20)

Kommissionen kan i henhold til artikel 3, stk. 5, i direktiv (EU) 2018/2001 og på grundlag af de udtrykte præferencer fra værtsmedlemsstaterne og de bidragydende medlemsstater tilrettelægge særlige tilskudsprocedurer, der tager sigte på at støtte mindre projekter eller innovative projekter, herunder projekter i regioner i den yderste periferi og på isolerede eller små øer, som en del af mekanismens bidrag til den befordrende ramme.

(21)

Mekanismens tilskudsprocedure bør sikre tilstrækkelig konkurrence for at gøre det muligt for ansøgerne at angive deres reelle omkostninger og undgå konkurrencebegrænsende adfærd, minimere transaktionsomkostningerne for Kommissionen og ansøgerne og øge sandsynligheden for, at den valgte ansøger etablerer nye projekter vedrørende vedvarende energi.

(22)

I overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1999 bør støtte til projekter, der finansieres af medlemsstaternes frivillige betalinger udpeget af medlemsstaten til at afhjælpe underopfyldelse i medlemsstatens vejledende forløbskurve, tildeles de projekter, der tilbyder den laveste pris eller præmie. Andre tildelingskriterier samt støtteberettigelses- eller udvælgelseskriterier kan fastsættes for projekter under mekanismens befordrende ramme, herunder for så vidt angår projekternes indvirkning på miljøet.

(23)

Udbetalingen af mekanismens støtte bør også kædes sammen med verificerede forøgelser af kapaciteten for vedvarende energi eller produktionen af vedvarende energi inden for sektorerne elektricitet, opvarmning, køling eller transport, der leveres af de projekter, der tildeles tilskud gennem mekanismen. Sådanne resultater skal specificeres i tilskudsaftalen, og betydelig underpræstation i forhold til planlagte kapacitetsforøgelser (kW) eller leveret energi som fastsat i tilskudsaftalen kan føre til, at den godkendende myndighed anvender de relevante bestemmelser om suspension, afslutning eller nedsættelse i forordning (EU, Euratom) 2018/1046.

(24)

Mekanismen bør gennemføres i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning og præstation som fastsat i forordning (EU, Euratom) 2018/1046. Kommissionen bør navnlig træffe passende foranstaltninger for at sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes, når der gennemføres aktiviteter, der finansieres i henhold til denne forordning, f.eks. gennem forebyggende foranstaltninger mod svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, svig eller misligholdelse af forpligtelser, ved inddrivelse af de uretmæssigt udbetalte beløb.

(25)

Hvis en tilskudsprocedure ikke lykkes, bør Kommissionen give den bidragydende medlemsstat mulighed for enten at få tilbagebetalt det beløb, den har bidraget med, eller afvente, at Kommissionen tilrettelægger en ny indkaldelse, eftersom midlerne i mekanismen, der kan betragtes som eksterne formålsbestemte indtægter, automatisk kan fremføres. Med henblik herpå bør der indføres et korrekt regnskabssystem. Hvis medlemsstaten afventer, at Kommissionen tilrettelægger en ny indkaldelse, bør den anses for at have truffet supplerende foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 32, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1999, indtil den nye indkaldelse er tilrettelagt.

(26)

Hvis ansøgeren undlader at gennemføre projektet og for at beskytte medlemsstaternes berettigede forventninger, bør de medlemsstater, der deltager i et projekt, som ikke er blevet gennemført af ansøgeren, anses for at have truffet supplerende foranstaltninger i henhold til artikel 32, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1999 for en mængde energi, der beregnes og regnskabsmæssigt behandles særskilt af Kommissionen på grundlag af den forventede produktionskapacitet, den pågældende medlemsstats finansielle bidrag og prisloftet for den indkaldelse, som denne medlemsstat har givet tilsagn om at deltage i, i den periode, hvor projektet ville have givet anledning til statistiske fordele i henhold til artikel 27, stk. 2. Dette bør ikke berøre Unionens mål for vedvarende energi i 2030 på mindst 32 % i henhold til direktiv (EU) 2018/2001.

(27)

Med hensyn til tilskudsprocedurerne bør Kommissionen gennemføre finansieringsmekanismen direkte eller gennem et forvaltningsorgan. I overensstemmelse med artikel 69 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 bør Kommissionen kunne delegere specifikke gennemførelsesopgaver til et forvaltningsorgan, hvor det er relevant, såsom udarbejdelse af indkaldelser af forslag, evalueringsproceduren, kontraktforvaltningen af tilskud og overvågningen af projektgennemførelsen. Med hensyn til støtte i enhver form, der er fastsat i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, bortset fra tilskud, vil den blive gennemført ved hjælp af andre EU-instrumenter eller -programmer ved at overdrage budgetgennemførelsesopgaver.

(28)

I henhold til artikel 33, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1999 bevarer værtslande retten til at beslutte, hvorvidt og i givet fald på hvilke betingelser de tillader, at anlæg, der er beliggende på deres område, modtager støtte fra mekanismen. I overensstemmelse med denne bestemmelse bør værtsmedlemsstaten kunne tilkendegive præferencer vedrørende indkaldelser af forslag, der skal gennemføres under mekanismen, i det omfang de vedrører gennemførelsen af projektet på deres område, herunder også for så vidt angår projekternes indvirkning på miljøet.

(29)

I betragtning af mekanismens dobbelte formål, nemlig på den ene side at skulle afhjælpe en underopfyldelse, jf. artikel 33, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1999, og på den anden side at skulle støtte den befordrende ramme, jf. artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1999, bør medlemsstaterne spille en vigtig rolle i gennemførelsen af mekanismen.

(30)

Den vedvarende energi, der hvert år produceres af anlæg, der modtager finansiel støtte, som ikke skal tilbagebetales, bør statistisk tildeles de deltagende medlemsstater på en måde, der afspejler de relative finansielle bidrag og fordelingen af de statistiske fordele mellem bidragydende medlemsstater og værtsmedlemsstater, der er fastsat i den pågældende indkaldelse af forslag. Den statistisk tildelte vedvarende energi bør indgå i beregningen af andelen af energi fra vedvarende energikilder i de deltagende medlemsstater i henhold til artikel 7 i direktiv (EU) 2018/2001. I perioden mellem undertegnelsen af tilskudsaftalen for et projekt og påbegyndelsen af produktionen af vedvarende energi fra projektet bør de deltagende medlemsstater anses for at have truffet supplerende foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 32, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1999 for en mængde energi, der beregnes på grundlag af projektets forventede produktionskapacitet, den pågældende medlemsstats finansielle bidrag og prisloftet for indkaldelsen. Efter denne periode bør medlemsstaterne anses for at have truffet supplerende foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 32, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1999 for den faktisk producerede mængde energi. Vedvarende energi produceret i anlæg, der udelukkende blev finansieret af andre kilder end medlemsstaternes betalinger, bør ikke medregnes statistisk i medlemsstaternes nationale bidrag, men i EU-målet om mindst 32 % af det endelige energiforbrug i 2030.

(31)

Både bidragydende medlemsstater og værtsmedlemsstater har derfor store incitamenter til at deltage i mekanismen og bør derfor drage fordel af fordelingen af statistiske fordele. For så vidt angår de bidragydende medlemsstater bør mekanismen give dem mulighed for at opnå tildeling af vedvarende energi for hver betalt euro, drage fordel af omkostningsbesparelser og billig vedvarende energi på tværs af sektorer sammenlignet med en rent national udbredelse af vedvarende energikilder og lave transaktionsomkostninger. Desuden bør mekanismen gøre det lettere at overholde deres 2020-referencemål for vedvarende energikilder.

(32)

Mekanismen bør gøre det muligt for værtsmedlemsstaterne at opnå en række potentielt omkostningsfri fordele, drage fordel af lokale investeringer og jobskabelse, drage fordel af reduktioner af drivhusgasemissioner og forbedret luftkvalitet, modernisere deres nationale energisystemer og mindske afhængigheden af import. Desuden bør værtsmedlemsstaterne modtage statistiske fordele vedrørende de omkostninger, som det relevante projekt genererer, f.eks. netomkostninger. For at dække omkostningerne er det berettiget, at disse statistiske fordele også modtages af værtsmedlemsstaterne, hvis anlægget er finansieret af andre kilder end medlemsstaternes betalinger.

(33)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget om Energiunionen, der er nedsat ved artikel 44 i forordning (EU) 2018/1999 —