(1)

Den 17. december 2019 vedtog Kommissionen den årlige strategi for bæredygtig vækst, som markerede starten på det europæiske semester 2020 for samordning af de økonomiske politikker. Den tog behørigt hensyn til den europæiske søjle for sociale rettigheder som proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017. Den 17. december 2019 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen, hvori Nederlandene blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dato vedtog Kommissionen også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet.

(2)

Den 26. februar 2020 blev landerapporten for Nederlandene 2020 offentliggjort. Den indeholdt en vurdering af Nederlandenes fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som Rådet vedtog den 9. juli 2019 (3) (»de landespecifikke henstillinger fra 2019«), opfølgningen på de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget de foregående år, og Nederlandenes fremskridt med opfyldelsen af sine nationale Europa 2020-mål. Den indeholdt desuden en dybdegående undersøgelse efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011, hvis resultater også blev offentliggjort den 26. februar 2020. Kommissionen konkluderede af sin analyse, at Nederlandene er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Navnlig den høje private gæld og det store overskud på betalingsbalancens løbende poster udgør ubalancer med betydning ud over landegrænserne.

(3)

Den 11. marts 2020 erklærede Verdenssundhedsorganisationen officielt covid-19-udbruddet for en global pandemi. Den har skabt en alvorlig folkesundhedsmæssig krisesituation for borgere, samfund og økonomier. Den har sat de nationale sundhedssystemer under alvorligt pres, forstyrret de globale forsyningskæder, skabt volatilitet på de finansielle markeder, udløst efterspørgselschok og har haft negative konsekvenser for adskillige brancher. Den udgør en trussel mod folks job og indtægter samt mod virksomhedernes forretning. Den har ført til et større økonomisk chok, som allerede har alvorlige konsekvenser i Unionen. Den 13. marts 2020 vedtog Kommissionen en meddelelse, hvori den opfordrede til en koordineret økonomisk reaktion på krisen, der inddrager alle aktører såvel på nationalt plan som på EU-plan.

(4)

Adskillige medlemsstater har enten erklæret undtagelsestilstand eller truffet kriseforanstaltninger. Sådanne kriseforanstaltninger bør være strengt forholdsmæssige, nødvendige, begrænset i tid og i overensstemmelse med europæiske og internationale standarder. De bør være genstand for demokratisk kontrol og underlagt uafhængig domstolsprøvelse.

(5)

Den 20. marts 2020 vedtog Kommissionen en meddelelse om aktivering af stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul. Den generelle undtagelsesklausul som fastsat i artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 3, artikel 9, stk. 1, og artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1466/97 samt artikel 3, stk. 5, og artikel 5, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 (4) letter samordningen af budgetpolitikken i perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag. I meddelelsen af 20. marts 2020 fandt Kommissionen i lyset af det forventede alvorlige økonomiske tilbageslag som følge af covid-19-pandemien, at betingelserne for at aktivere den generelle undtagelsesklausul var opfyldt, og anmodede Rådet om at tilslutte sig denne konklusion. Den 23. marts 2020 tilsluttede medlemsstaternes finansministre sig Kommissionens vurdering. De var enige om, at det alvorlige økonomiske tilbageslag kræver en resolut, ambitiøs og koordineret reaktion. Aktiveringen af den generelle undtagelsesklausul giver mulighed for midlertidigt at afvige fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, forudsat at dette ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare. For så vidt angår den korrigerende del kan Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen beslutte at vedtage en revideret finanspolitisk kurs. Den generelle undtagelsesklausul suspenderer ikke procedurerne under stabilitets- og vækstpagten. Den tillader medlemsstaterne at fravige de budgetkrav, der normalt ville gælde, og sætter Kommissionen og Rådet i stand til at træffe de nødvendige foranstaltninger til koordinering af politikken inden for rammerne af pagten.

(6)

Der er brug for en vedholdende indsats for at begrænse og kontrollere spredningen af covid-19-pandemien, styrke de nationale sundhedssystemers modstandsdygtighed, afbøde de socioøkonomiske konsekvenser af pandemien ved hjælp af støtteforanstaltninger til fordel for virksomheder og husholdninger og sikre passende sundheds- og sikkerhedsforhold på arbejdspladsen med henblik på genoptagelsen af den økonomiske aktivitet. Unionen bør fuldt ud anvende de mange redskaber, den råder over, til at understøtte medlemsstaternes bestræbelser på disse områder. Samtidig bør medlemsstaterne og Unionen arbejde sammen om at tilrettelægge de foranstaltninger, der er nødvendige for at tilvejebringe en tilbagevenden til normalt fungerende samfund og økonomier og til bæredygtig vækst, idet blandt andet den grønne og den digitale omstilling integreres, og der trækkes på erfaringerne fra krisen.

(7)

Covid-19-krisen har fremhævet, hvordan fleksibiliteten i det indre marked giver mulighed for at tilpasse sig ekstraordinære forhold. For at sikre en hurtig og gnidningsløs overgang til genopretningsfasen og den frie bevægelighed for varer, tjenester og arbejdstagere bør de særlige foranstaltninger, der forhindrer det indre marked i at fungere normalt, afskaffes, så snart de ikke længere er absolut nødvendige. Den aktuelle krise har vist, hvor nødvendigt det er at have kriseberedskabsplaner i sundhedssektoren. Forbedrede indkøbsstrategier, diversificerede forsyningskæder og strategiske lagre af vigtige forsyninger udgør nogle af de centrale elementer for udformningen af mere omfattende kriseberedskabsplaner.

(8)

Unionens lovgivere har allerede foretaget ændringer af de relevante lovgivningsmæssige rammer ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/460 (5) og (EU) 2020/558 (6) for at sætte medlemsstaterne i stand til at anvende alle uudnyttede midler under de europæiske struktur- og investeringsfonde til at imødegå covid-19-pandemiens ekstraordinære virkninger. Disse ændringer vil bidrage til større fleksibilitet og forenkle og strømline procedurerne. For at lette likviditetspresset kan medlemsstaterne desuden drage fordel af en medfinansieringssats på 100 % fra Unionens budget i regnskabsåret 2020-2021. Nederlandene opfordres til fuldt ud at udnytte disse muligheder til at hjælpe de personer og brancher, der er mest berørt.

(9)

Nederlandene fremlagde den 28. april 2020 sit nationale reformprogram for 2020 og den 29. april 2020 sit stabilitetsprogram for 2020. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(10)

Nederlandene er på nuværende tidspunkt omfattet af den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og af gældsreglen.

(11)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2020 forventer regeringen en forringelse af den samlede saldo fra et overskud på 1,7 % af bruttonationalproduktet (BNP) i 2019 til et overskud på 0,1 % af BNP i 2020. Overskuddet forventes at falde til 0,0 % af BNP i 2023. Efter at være faldet til 48,6 % af BNP i 2019 forventes den offentlige gældskvote ifølge stabilitetsprogrammet for 2020 at falde yderligere til 46,3 % i 2020. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for disse budgetfremskrivninger, forekommer imidlertid ikke længere realistisk, og stabilitetsprogrammet for 2020 tager ikke hensyn til et betydeligt antal af de foranstaltninger, som Nederlandene har bebudet som reaktion på covid-19-pandemien. Forårsmemorandummet for budgettet (7) indeholder en ajourføring af budgetfremskrivningerne. På grundlag af dette memorandum forventes den samlede offentlige saldo at blive forringet til et underskud på 11,8 % af BNP i 2020, og den offentlige gældskvote forventes at stige til 65,2 % i 2020. De makroøkonomiske og finanspolitiske udsigter er behæftet med stor usikkerhed på grund af covid-19-pandemien.

(12)

Som reaktion på covid-19-pandemien og som led i en koordineret EU-tilgang har Nederlandene truffet rettidige budgetmæssige foranstaltninger til at øge sundhedssystemets kapacitet, inddæmme pandemien og yde hjælp til de personer og brancher, der er særlig hårdt ramt. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2020 og forårsmemorandummet beløber disse budgetmæssige foranstaltninger sig til 2,7 % af BNP. Foranstaltningerne omfatter styrkelse af sundhedstjenester, nødhjælp til kriseramte sektorer samt indkomststøtte til selvstændige og arbejdstagere. Nederlandene har også bebudet foranstaltninger, der, skønt de ikke vil have direkte budgetvirkning, vil bidrage til at give virksomhederne likviditetsstøtte. Disse foranstaltninger omfatter udsættelser af selskabsskatten (4,6 % til 5,9 % af BNP) samt lånegarantier (1,8 % af BNP). Overordnet set stemmer de foranstaltninger, som Nederlandene har truffet, overens med retningslinjerne i Kommissionens meddelelse af 13. marts 2020. En fuldstændig gennemførelse af kriseforanstaltningerne og af finanspolitiske støtteforanstaltninger vil bidrage til at opretholde finanspolitisk holdbarhed på mellemlang sigt, forudsat at finanspolitikken efterfølgende atter fokuserer på at sikre en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt, så snart den økonomiske situation giver mulighed herfor.

(13)

Ifølge Kommissionens prognose fra foråret 2020, som tager udgangspunkt i en uændret politik, forventes Nederlandenes offentlige saldo at udgøre –6,3 % af BNP i 2020 og –3,5 % af BNP i 2021. Forskellen på 5,5 procentpoint mellem prognosen i forårsmemorandummet og Kommissionens prognose skyldes forskellig bogføring af skatteudsættelserne (4,6 % til 5,9 % af BNP), som i Kommissionens prognose fra foråret 2020 ikke er opført som indtægtsreducerende i 2020. Den offentlige gæld forventes at udgøre 62,1 % af BNP i 2020 og 57,6 % i 2021.

(14)

Den 20. maj 2020 offentliggjorde Kommissionen en rapport udarbejdet i medfør af traktatens artikel 126, stk. 3, som følge af Nederlandenes forventede overskridelse i 2020 af tærsklen for det offentlige underskud på 3 % af BNP. Overordnet set fremgår det af Kommissionens analyse, at underskudskriteriet som defineret i traktaten og i forordning (EF) nr. 1467/97 ikke er blevet opfyldt.

(15)

Seks års solid økonomisk ekspansion i Nederlandene har nu fået en brat afslutning med covid-19-pandemien. I år forventes den nederlandske økonomi at opleve den største nedgang i landets efterkrigshistorie. Det forventes, at alle efterspørgselskomponenter, bortset fra det offentlige forbrug, vil falde kraftigt i år, og at den økonomiske aktivitet vil nå et lavpunkt i andet kvartal. I 2021 vil økonomien sandsynligvis blive genoprettet i et tempo, der ligger et godt stykke over trendvæksten, som følge af en gradvis normalisering af den økonomiske aktivitet og en genopretning af den indenlandske efterspørgsel og den globale handel fra et lavt niveau. Aktivitetsniveauerne forventes imidlertid at ligge under niveauerne i 2019. Ifølge Kommissionens prognose fra foråret 2020 forventes arbejdsløsheden at stige til 5,9 % i 2020, hovedsagelig på grund af tvungne virksomhedslukninger og den bratte generelle nedgang i den økonomiske aktivitet, men derefter at falde til 5,3 % i 2021. Foranstaltninger til beskyttelse af beskæftigelsen, navnlig den midlertidige overgangsforanstaltning til opretholdelse af beskæftigelsen og supplerende indkomststøtte til selvstændige, bør medvirke til at mindske beskæftigelsesnedgangen. Ikke desto mindre forventes forværringen af forholdene på arbejdsmarkedet at tage til i de kommende måneder, da virksomheder i hårdt ramte sektorer uundgåeligt vil afskedige arbejdskraft, navnlig arbejdstagere med fleksible og midlertidige kontrakter.

(16)

Som reaktion på de alvorlige økonomiske følger og en næsten helt forsvundet efterspørgsel i visse sektorer har regeringen vedtaget en omfattende pakke af kriseforanstaltninger med henblik på at undgå strukturelle skader på økonomien. Denne stærke politiske reaktion er rettet mod de områder, der er hårdest ramt af covid-19-krisen, og fokuserer på beskyttelse af beskæftigelsen og husholdningernes købekraft, direkte økonomisk kompensation til hårdt ramte brancher samt skatteudsættelser og lånegarantier for derigennem at støtte kreditstrømmen til den private sektor. Det skal således forhindres, at midlertidige likviditetsproblemer fører til problemer med insolvens. Desuden kan de automatiske stabilisatorer bidrage til at mindske omfanget af tilbageslaget. Centralbanken har også formindsket de systemiske kapitalbuffere for de største banker og udskyder en foranstaltning med henblik på at indføre en laveste risikovægt for realkreditlån, hvorved bankerne kan frigøre kapital og således udvide långivningen til husholdninger og virksomheder i betydeligt omfang.

(17)

Sundhedssystemet klarer sig relativt godt med hensyn til at bidrage til befolkningens generelle sundhedstilstand og sikre adgangen til sundhedsydelser. Som en del af den umiddelbare reaktion på covid-19-krisen har Nederlandene indført en kontrolstrategi, der omfatter generelle foranstaltninger for folkesundheden, og vedtaget skræddersyede foranstaltninger til finansiering af sundhedsvæsenet. Ikke desto mindre har covid-19-pandemien sat sundhedssystemets modstandsdygtighed på prøve. I den forbindelse er allerede eksisterende problemer blevet mere synlige. Med hensyn til arbejdsstyrkens kapacitet vil det være en fordel, hvis eksisterende mangler afhjælpes, navnlig for så vidt angår sygeplejersker og i den primære sundhedspleje. Den overordnede styring af sundhedssystemerne og deres kapacitet til at sikre en integreret levering af tjenesteydelser i hele plejeforløbet kan forbedres gennem en bedre datastyring og en hurtigere udbredelse af e-sundhedsværktøjer. Covid-19-pandemien har derfor understreget behovet for fortsat at forbedre sundhedssystemets modstandsdygtighed og kriseberedskab ved at tage fat på disse strukturelle udfordringer.

(18)

I 2019 og begyndelsen af 2020 blev arbejdsmarkedet fortsat forbedret og klarede sig generelt godt, men covid-19-krisen har mindsket den økonomiske vækst og forventes at føre til en betydelig stigning i arbejdsløsheden. Der blev truffet en række hidtil usete økonomiske foranstaltninger til at beskytte beskæftigelsen og indkomstmulighederne og begrænse virkningerne for selvstændige, små og mellemstore virksomheder (SMV'er) samt store virksomheder til et minimum. For at opretholde beskæftigelsen kan arbejdsgivere, der som følge af covid-19-krisen forventer at miste mindst 20 % af deres indtægter, ansøge om en godtgørelse (på op til 90 % af virksomhedens samlede lønomkostninger, afhængigt af omsætningstabet), der gør det muligt for dem at betale deres ansattes lønninger i tre måneder, og denne periode er blevet forlænget med yderligere fire måneder. Selvstændige kan gøre brug af en fremskyndet procedure til at ansøge om supplerende indkomststøtte op til størrelsen af den sociale mindsteløn, således at de får hjælp til at dække deres leveomkostninger i en periode på tre måneder, og denne periode er ligeledes blevet forlænget med fire måneder.

(19)

En afbødning af de beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser af covid-19-krisen for de hårdest ramte bør være en del af strategien for genopretning. På trods af den pakke af foranstaltninger, der er vedtaget for at opretholde beskæftigelsen, er personer, der befinder sig i en mindre gunstig stilling på arbejdsmarkedet og/eller en sårbar social situation, blevet hårdere ramt. Arbejdsløsheden er steget, navnlig for personer, der arbejder på fleksible kontrakter, f.eks. unge, vikaransatte og personer med indvandrerbaggrund. Covid-19-krisen har også fremhævet de betydelige udfordringer med hensyn til selvstændiges adgang til passende social beskyttelse, idet de ofte ikke er tilstrækkeligt (eller slet ikke) forsikret mod sygdom, invaliditet og arbejdsløshed eller ikke har en pensionsforsikring.

(20)

Likviditetsstøtte til virksomheder gennem lån og garantier rettet mod SMV'er har været yderst vigtig. Fordelingen af likviditetsstøtte til virksomheder skal gennemføres effektivt og hurtigt af finansielle mellemmænd for at opretholde virksomhedernes modstandsdygtighed. Muligheden for at udskyde betalingen af skatter og sociale bidrag og for at fremrykke offentlige myndigheders kontraktmæssige betalinger kan bidrage yderligere til at forbedre cashflowet i SMV'er. Nystartede virksomheder og vækstvirksomheder kan have behov for særlig støtte, f.eks. i form af offentlige institutioners kapitalandele i disse og incitamenter til venturekapitalfonde til at øge deres investeringer i disse virksomheder. Dette kan bidrage til at forhindre brandudsalg af strategisk vigtige europæiske virksomheder. Inden for de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i de midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger til støtte for økonomien under det nuværende covid-19-udbrud (8), bør der sikres egenkapital eller egenkapitallignende støtte til alle virksomheder (9) og ikke kun til dem, der opfylder Kommissionens definition af SMV'er. Der bør også fortsat gøres en indsats for at give enkeltpersoner og virksomheder adgang til effektive digitale offentlige tjenester.

(21)

For at fremme den økonomiske genopretning vil det være vigtigt at fremrykke modne offentlige investeringsprojekter og tilskynde til private investeringer, herunder gennem relevante reformer. En målrettet politisk indsats, herunder investeringer i sektorer der giver de bedste muligheder for at øge den potentielle vækst for økonomien som helhed, kan bidrage til at imødegå de udfordringer, der som følge af den aktuelle covid-19-krise er blevet mere presserende. Navnlig kan investeringer i FoU inden for rammerne af den opgaveorienterede politik for vigtige sektorer og innovation (10) og i menneskelig kapital bidrage til at fremme produktivitetsvæksten på lang sigt og opretholde en stærk innovationskapacitet. Dette er navnlig tilfældet for nystartede virksomheder, vækstvirksomheder og innovative SMV'er, der er afgørende for styrkelse af konkurrenceevnen og for jobskabelsen. Investeringer i initiativer fra den nederlandske klimaaftale og den nationale energi- og klimaplan, der har til formål at bekæmpe klimaændringer og fremme energiomstillingen, kan yde et vigtigt bidrag til de overordnede samfundsmæssige mål, herunder behovet for at sikre en bæredygtig og ressourceeffektiv økonomisk vækst. Endelig skal der investeres i nye boliger for at afhjælpe den nuværende boligmangel. Programmeringen for Fonden for Retfærdig Omstilling for 2021-2027, som er genstand for et forslag fra Kommissionen, kan hjælpe Nederlandene med at imødegå nogle af de udfordringer, der følger af omstillingen til en klimaneutral økonomi, navnlig i de områder, der er omhandlet i bilag D til landerapporten for 2020. Det vil sætte Nederlandene i stand til at gøre bedst mulig brug af fonden.

(22)

Tekniske og digitale færdigheder og kvalificerede fagfolk er af afgørende betydning for den nederlandske økonomis innovationskapacitet og for en bæredygtig og inklusiv produktivitetsvækst. Investeringer i grundlæggende og/eller digitale færdigheder, uddannelse og erhvervsuddannelse, herunder muligheder for opkvalificering og omskoling for alle, er stadig af afgørende betydning for at forbedre adgangen til arbejdsmarkedet, navnlig for at styrke beskæftigelsesegnetheden blandt personer, der befinder sig i udkanten af arbejdsmarkedet (herunder personer med indvandrerbaggrund, og personer med handicap) og samtidig fremme lige muligheder og aktiv inklusion.

(23)

Nederlandene har truffet foranstaltninger mod aggressiv skatteplanlægning ved at gennemføre tidligere vedtagne internationale og europæiske initiativer, men de meget store udbytte-, royalty- og rentebetalinger, der foretages via Nederlandene, tyder på, at landets skatteregler udnyttes af virksomheder til at foretage aggressiv skatteplanlægning. En stor del af de udenlandske direkte investeringer varetages af såkaldte special purpose-enheder. Da der ikke opkræves kildeskat på udgående (dvs. fra personer med hjemsted i Unionen til personer med hjemsted i tredjelande) royalty- og rentebetalinger, kan det føre til, at disse betalinger helt undgår beskatning, hvis de heller ikke pålægges skat i modtagerlandet. Den nyligt vedtagne reform vedrørende betinget kildeskat på royalty- og rentebetalinger i tilfælde af misbrug eller betalinger til jurisdiktioner med lav skat eller jurisdiktioner opført på Unionens liste over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, der vil blive gennemført fra den 1. januar 2021, er et positivt skridt med hensyn til at mindske aggressiv skatteplanlægning. Effektiviteten af denne reform bør overvåges nøje.

(24)

En række nederlandske finansielle institutioner har for nylig været involveret i sager om hvidvask af penge. Disse sager viser, at der på trods af den seneste tids indsats er behov for en yderligere styrkelse af tilsynet med finansielle institutioner og for at efterforske sager om hvidvask af penge og foretage retsforfølgelse i forbindelse hermed. Også uden for den finansielle sektor udgør den nederlandske økonomis åbenhed over for udenlandske direkte investeringer og landets komplekse juridiske strukturer betydelige risici for hvidvask af penge. Som følge af misforholdet mellem det lave antal indberetninger af usædvanlige transaktioner foretaget af udbydere af tjenester til truster eller selskaber samt skatterådgivere, og deres høje risikoeksponering, er der behov for et passende tilsyn. I betragtning af de mange komplekse juridiske strukturer er et velfungerende register over de reelle ejere af afgørende betydning for at undgå misbrug af disse enheder, men et sådant register er endnu ikke blevet oprettet.

(25)

Hvor de landespecifikke henstillinger, der fremgår af denne henstilling (»de landespecifikke henstillinger fra 2020«), har fokus på at imødegå covid-19-pandemiens socioøkonomiske konsekvenser og lette den økonomiske genopretning, omhandlede de landespecifikke henstillinger fra 2019 også reformer, der er væsentlige for at imødegå strukturelle udfordringer på mellemlang og lang sigt. De landespecifikke henstillinger fra 2019 er stadig relevante, og de vil fortsat være genstand for overvågning i forbindelse med næste års europæiske semester. Det gælder også de landespecifikke henstillinger fra 2019 vedrørende investeringstiltag inden for den økonomiske politik. Alle de landespecifikke henstillinger fra 2019 bør tages med i betragtning i den strategiske programmering af midlerne under samhørighedspolitikken efter 2020, herunder ved afbødningsforanstaltninger og exitstrategier i forbindelse med krisen.

(26)

Det europæiske semester danner rammen for løbende samordning af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken i Unionen, hvilket kan bidrage til en bæredygtig økonomi. Medlemsstaterne har i deres nationale reformprogrammer for 2020 gjort status over de fremskridt, der er gjort med opfyldelsen af De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling (»verdensmålene«). Ved at sikre en fuldstændig efterlevelse af de landespecifikke henstillinger fra 2020 vil Nederlandene bidrage til opfyldelsen af verdensmålene og til de fælles bestræbelser på at sikre konkurrencedygtig bæredygtighed i Unionen.

(27)

Det er afgørende at sikre en nøje samordning af økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union for at opnå en hurtig genopretning og overvinde de økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien. Nederlandene bør som en medlemsstat, der har euroen som valuta, sikre, at dets politikker fortsat er i overensstemmelse med henstillingerne fra 2020 vedrørende euroområdet og koordineret med henstillingerne for de øvrige medlemsstater, der har euroen som valuta, under samtidig hensyntagen til de politiske retningslinjer fra Eurogruppen.

(28)

Som led i det europæiske semester 2020 har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Nederlandenes økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2020. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet for 2020, det nationale reformprogram for 2020 samt de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på de landespecifikke henstillinger, der er rettet til Nederlandene i de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Nederlandene, men også til deres overensstemmelse med Unionens regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til de kommende nationale beslutninger.

(29)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået Nederlandenes stabilitetsprogram for 2020, og dets udtalelse (11) afspejles især i henstilling 1 nedenfor,

(30)

Rådet har på baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering gennemgået Nederlandenes nationale reformprogram for 2020 og stabilitetsprogram for 2020. De landespecifikke henstillinger fra 2020 tager hensyn til nødvendigheden af at håndtere covid-19-pandemien og lette den økonomiske genopretning som et nødvendigt første skridt for at muliggøre en tilpasning af ubalancer. De landespecifikke henstillinger fra 2020, der direkte adresserer de makroøkonomiske ubalancer, som Kommissionen konstaterede i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011, er afspejlet i henstilling 3,

1.

2.

3.

4.