(1)

Den 17. december 2019 vedtog Kommissionen den årlige strategi for bæredygtig vækst, som markerede starten på det europæiske semester 2020 for samordning af de økonomiske politikker. Den tog behørigt hensyn til den europæiske søjle for sociale rettigheder som proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017. Den 17. december 2019 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (2) ligeledes rapporten om varslingsmekanismen, hvori Malta ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dato vedtog Kommissionen også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet.

(2)

Den 26. februar 2020 blev landerapporten for 2020 for Malta offentliggjort. Den indeholdt en vurdering af Maltas fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som Rådet vedtog den 9. juli 2019 (3) (»de landespecifikke henstillinger fra 2019«), opfølgningen på de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget de foregående år, og Maltas fremskridt med opfyldelsen af sine nationale Europa 2020-mål.

(3)

Den 11. marts 2020 erklærede Verdenssundhedsorganisationen officielt covid-19-udbruddet for en global pandemi. Den har skabt en alvorlig folkesundhedsmæssig krisesituation for borgere, samfund og økonomier. Den har sat de nationale sundhedssystemer under alvorligt pres, forstyrret de globale forsyningskæder, skabt volatilitet på de finansielle markeder, udløst efterspørgselschok og har haft negative konsekvenser for adskillige brancher. Den udgør en trussel mod folks job og indtægter samt mod virksomhedernes forretning. Den har ført til et større økonomisk chok, som allerede har alvorlige konsekvenser i Unionen. Den 13. marts 2020 vedtog Kommissionen en meddelelse, hvori den opfordrede til en koordineret økonomisk reaktion på krisen, der inddrager alle aktører såvel på nationalt plan som på EU-plan.

(4)

Adskillige medlemsstater har enten erklæret undtagelsestilstand eller truffet kriseforanstaltninger. Sådanne kriseforanstaltninger bør være strengt forholdsmæssige, nødvendige, begrænset i tid og i overensstemmelse med europæiske og internationale standarder. De bør være genstand for demokratisk kontrol og underlagt uafhængig domstolsprøvelse.

(5)

Den 20. marts 2020 vedtog Kommissionen en meddelelse om aktivering af stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul. Den generelle undtagelsesklausul som fastsat i artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 3, artikel 9, stk. 1, og artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1466/97 samt artikel 3, stk. 5, og artikel 5, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 (4) letter samordningen af budgetpolitikken i perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag. I meddelelsen af 20. marts 2020 fandt Kommissionen i lyset af det forventede alvorlige økonomiske tilbageslag som følge af covid-19-pandemien, at betingelserne for at aktivere den generelle undtagelsesklausul var opfyldt, og anmodede Rådet om at tilslutte sig denne konklusion. Den 23. marts 2020 tilsluttede medlemsstaternes finansministre sig Kommissionens vurdering. De var enige om, at det alvorlige økonomiske tilbageslag kræver en resolut, ambitiøs og koordineret reaktion. Aktiveringen af den generelle undtagelsesklausul giver mulighed for midlertidigt at afvige fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, forudsat at dette ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare. For så vidt angår den korrigerende del kan Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen beslutte at vedtage en revideret finanspolitisk kurs. Den generelle undtagelsesklausul suspenderer ikke procedurerne under stabilitets- og vækstpagten. Den tillader medlemsstaterne at fravige de budgetkrav, der normalt ville gælde, og sætter Kommissionen og Rådet i stand til at træffe de nødvendige foranstaltninger til koordinering af politikken inden for rammerne af pagten.

(6)

Der er brug for en vedholdende indsats for at begrænse og kontrollere spredningen af covid-19-pandemien, styrke de nationale sundhedssystemers modstandsdygtighed, afbøde de socioøkonomiske konsekvenser af pandemien ved hjælp af støtteforanstaltninger til fordel for virksomheder og husholdninger og sikre passende sundheds- og sikkerhedsforhold på arbejdspladsen med henblik på genoptagelsen af den økonomiske aktivitet. Unionen bør fuldt ud anvende de mange redskaber, den råder over, til at understøtte medlemsstaternes bestræbelser på disse områder. Samtidig bør medlemsstaterne og Unionen arbejde sammen om at tilrettelægge de foranstaltninger, der er nødvendige for at tilvejebringe en tilbagevenden til normalt fungerende samfund og økonomier og til bæredygtig vækst, idet blandt andet den grønne og den digitale omstilling integreres, og der trækkes på erfaringerne fra krisen.

(7)

Covid-19-krisen har fremhævet, hvordan fleksibiliteten i det indre marked giver mulighed for at tilpasse sig ekstraordinære forhold. For at sikre en hurtig og gnidningsløs overgang til genopretningsfasen og den frie bevægelighed for varer, tjenester og arbejdstagere bør de særlige foranstaltninger, der forhindrer det indre marked i at fungere normalt, afskaffes, så snart de ikke længere er absolut nødvendige. Den aktuelle krise har vist, hvor nødvendigt det er at have kriseberedskabsplaner i sundhedssektoren. Forbedrede indkøbsstrategier, diversificerede forsyningskæder og strategiske lagre af vigtige forsyninger udgør nogle af de centrale elementer for udformningen af mere omfattende kriseberedskabsplaner.

(8)

Unionens lovgivere har allerede foretaget ændringer af de relevante lovgivningsmæssige rammer ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/460 (5) og (EU) 2020/558 (6) for at sætte medlemsstaterne i stand til at anvende alle uudnyttede midler under de europæiske struktur- og investeringsfonde til at imødegå covid-19-pandemiens ekstraordinære virkninger. Disse ændringer vil bidrage til større fleksibilitet og forenkle og strømline procedurerne. For at lette likviditetspresset kan medlemsstaterne desuden drage fordel af en medfinansieringssats på 100 % fra Unionens budget i regnskabsåret 2020-2021. Malta opfordres til fuldt ud at udnytte disse muligheder for at hjælpe de personer og brancher, der er mest berørt.

(9)

Malta fremlagde den 30. april 2020 sit nationale reformprogram for 2020 og den 2. maj 2020 sit stabilitetsprogram for 2020. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(10)

Malta er på nuværende tidspunkt omfattet af den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten.

(11)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2020 forventer regeringen en forringelse af den samlede saldo fra et overskud på 0,5 % af bruttonationalproduktet (BNP) i 2019 til et underskud på 7,5 % af BNP i 2020. Underskuddet forventes at falde til 3,6 % af BNP i 2021. Efter at være faldet til 43,1 % af BNP i 2019 forventes den offentlige gældskvote ifølge stabilitetsprogrammet for 2020 at stige til 54,5 % i 2020. De makroøkonomiske og finanspolitiske udsigter er behæftet med stor usikkerhed på grund af covid-19-pandemien.

(12)

Som reaktion på covid-19-pandemien og som led i en koordineret EU-tilgang har Malta truffet rettidige budgetmæssige foranstaltninger til at øge sundhedssystemets kapacitet, inddæmme pandemien og yde hjælp til de personer og brancher, der er særlig hårdt ramt. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2020 beløber disse budgetmæssige foranstaltninger sig til 4,1 % af BNP. Foranstaltningerne omfatter supplerende støtte til kriseramte brancher, øget kapacitet i sundhedssystemet og covid-19-relaterede sociale foranstaltninger. Malta har også bebudet foranstaltninger, der, skønt de ikke vil have direkte budgetvirkning, vil bidrage til at give virksomhederne likviditetsstøtte. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2020 anslås det, at regeringens garantier vil gøre det muligt for bankerne at udnytte porteføljen af nye virksomhedslån med op til 6,1 % af BNP. Disse foranstaltninger omfatter lånegarantier. I stabilitetsprogrammet for 2020 bekræftes de tidligere meddelelser om udsættelse af betaling af personlig indkomstskat og selskabsskat, moms og socialbidrag. Overordnet set stemmer de foranstaltninger, som Malta har truffet, overens med retningslinjerne i Kommissionens meddelelse af 13. marts 2020. En fuldstændig gennemførelse af kriseforanstaltningerne og af finanspolitiske støtteforanstaltninger vil bidrage til at opretholde finanspolitisk holdbarhed på mellemlang sigt, forudsat at finanspolitikken efterfølgende atter fokuserer på at sikre en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt, så snart den økonomiske situation giver mulighed herfor.

(13)

Ifølge Kommissionens prognose fra foråret 2020, som tager udgangspunkt i en uændret politik, forventes Maltas offentlige saldo at udgøre –6,7 % af BNP i 2020 og –2,5 % af BNP i 2021. Den offentlige gældskvote ventes at forblive under 60 % af BNP i 2020 og 2021.

(14)

Den 20. maj 2020 offentliggjorde Kommissionen en rapport udarbejdet i medfør af traktatens artikel 126, stk. 3, som følge af Maltas planlagte overskridelse i 2020 af tærsklen for det offentlige underskud på 3 % af BNP. Overordnet set fremgår det af Kommissionens analyse, at underskudskriteriet som defineret i traktaten og i forordning (EF) nr. 1467/97 ikke er blevet opfyldt.

(15)

Som reaktion på covid-19-pandemien traf Malta inddæmningsforanstaltninger via en effektiv sundhedskommunikationskampagne, indførte fysisk isolation og karantæneforanstaltninger, overvågning og en høj grad af testning og kontaktsporing. De maltesiske myndigheder har også arbejdet på at øge hospitalernes kapacitet, herunder dem, der har intensivafdelinger. Den direkte erhvervelse af personlige værnemidler sker på nationalt plan. Malta har også tilsluttet sig EU's fælles udbudsprocedure for personlige værnemidler, laboratoriereagensmidler samt test og respiratorer. Med hensyn til lægemidler og aktive ingredienser overvåger Malta aktivt situationen for at kortlægge og forudse eventuelle mangler og træffe øjeblikkelige afhjælpende foranstaltninger, navnlig i tilfælde af grænselukninger i de lande, der normalt leverer lægemidler eller aktive ingredienser. Den 12. maj 2020 godkendte Kommissionen en ordning med et budget på 11,5 mio. EUR til støtte for investeringer i produktion af covid-19-relevante produkter, herunder lægemidler som vacciner, hospitalsudstyr og medicinsk udstyr, herunder respiratorer, og beskyttelsesdragter og personlige værnemidler. Der har også været en effektiv omfordeling og omskoling af sundhedspersonalet. Folkesundhedsspecialister, som plejede at indtage forskellige stillinger i de regeludstedende organer og ministerier, er blevet omplaceret og har fået nye opgaver med at bistå med indsatsen mod pandemien.

(16)

Den maltesiske regering har støttet virksomheder med finansiel støtte til telearbejde og tilskud til arbejdstagere, der er i obligatorisk karantæne. Regeringen har desuden givet garantier og skatteudsættelse for virksomheder, herunder selvstændige erhvervsdrivende. Fuldtidsansatte i virksomheder inden for sektorer som f.eks. detailhandel, engroshandel og turist-, hotel- og restaurationsbranchen, som har været meget hårdt ramt som følge af covid-19-pandemien, eller sektorer, der midlertidigt har måttet indstille driften efter ordre fra myndighederne med ansvar for folkesundheden, har ret til op til fem dages løn om ugen på grundlag af en månedsløn på 800 EUR om måneden. Arbejdstagere i mindre hårdt ramte sektorer har ret til en til to dages løn om ugen på grundlag af en løn på 800 EUR om måneden. Regeringen har også bebudet støtte til personer med handicap, familier med børn, hvor begge forældre arbejder, og ingen af dem er i stand til at telearbejde, arbejdstagere, som har mistet deres arbejde som følge af den nuværende krise, og arbejdsløse, der bor i lejeboliger. Derudover vil regeringen finansiere op til 2,5 procentpoint af renten på banklån optaget af virksomheder, der er ramt af covid-19-pandemien.

(17)

Det maltesiske sundhedssystem giver gode sundhedsresultater. Covid-19-pandemien har imidlertid sat det maltesiske sundhedssystem under et hidtil uset pres. Indsatsen for at opbygge sundhedssystemets kapacitet til at reagere effektivt på pandemiske kriser såsom covid-19 forventes at forbedre dets modstandsdygtighed. Følgende områder kræver særlig overvågning: a) den stigende afhængighed af sygeplejersker fra andre lande inden for akut pleje og langtidspleje og af en aldrende arbejdsstyrke af privatpraktiserende læger, b) problemer med at stille nye og innovative lægemidler til rådighed, c) den høje egenbetaling for primær pleje og ambulant behandling og visse former for lægemidler og d) ventelisterne til specialiserede ambulante behandlinger, som konsekvent er lange og er steget på det seneste. Det er også fortsat en prioritet at omlægge leveringen af ydelser fra hospitaler til den primære pleje.

(18)

Ifølge Kommissionens prognose fra foråret 2020 vil ledigheden stige til 5,9 % i 2020, før den atter vil falde til 4,4 % i 2021. For at afbøde krisens alvorlige konsekvenser for beskæftigelsen traf Malta i samråd med arbejdsmarkedets parter hasteforanstaltninger for at forhindre afskedigelser ved at fremme arbejdsdelingsordninger. Vedtagelsen af arbejdsdelingsordninger på mere permanent grundlag vil også beskytte beskæftigelsen i overgangen til økonomisk genopretning. Det er afgørende at sikre passende støtte og adgang til social beskyttelse for alle arbejdstagere, herunder selvstændige erhvervsdrivende, og at tage hensyn til eventuelle længere arbejdsløshedsperioder. Maltas system for social beskyttelse skal også sikre, at udenlandske arbejdstagere får tilstrækkelig støtte til at finde alternativ beskæftigelse ved at opretholde deres arbejdstilladelser, når det er muligt, og give dem adgang til andre sociale ydelser. Andelen af lavt uddannede voksne er forholdsvis høj, hvilket forværres af, at en høj andel af de unge forlader skolen tidligt. Den nuværende krise kan forværre manglen på kvalifikationer i visse sektorer og ændre behovet for færdigheder i andre. Dette gør det endnu vigtigere at kortlægge arbejdstagernes færdigheder og omskolingen af dem, navnlig hvad angår digitale og grønne færdigheder. Malta har for nylig gjort fremskridt på uddannelsesområdet, men der består stadig store udfordringer, herunder en høj andel af elever med utilstrækkelige grundlæggende færdigheder.

(19)

Covid-19-krisen har gjort hurtig brug af likviditetsstøtte til virksomheder til en presserende prioritet for Malta. Det er væsentligt at sikre en kontinuerlig kreditstrøm og adgang til finansiering, navnlig for små og mellemstore virksomheder i de hårdest ramte sektorer. Banksystemet spiller en vigtig rolle i den effektive gennemførelse af likviditetsforanstaltningerne ved at yde lån og kanalisere offentlige garantier ud, hvorved den forsigtige tilgang til udlånspraksis, der gjorde sig gældende inden krisen, ændres. Ved udformningen og gennemførelsen af disse foranstaltninger er det vigtigt at tage hensyn til banksektorens modstandsdygtighed.

(20)

For at fremme den økonomiske genopretning vil det være vigtigt at fremrykke modne offentlige investeringsprojekter og tilskynde til private investeringer, herunder gennem relevante reformer. Investeringer til støtte for genopretningen udgør en mulighed for at sætte den maltesiske økonomi tilbage på et holdbart spor. Maltas omstilling til en klimaneutral økonomi vil også kræve betydelige private og offentlige investeringer over en længere periode. Investeringer for at mindske drivhusgasemissionerne, som beskrevet i den nationale energi- og klimaplan, og for at bekæmpe andre negative miljøeksternaliteter, navnlig i bygge- og anlægssektoren og i transportsektoren, kan bidrage til, at det dobbelte mål om økonomisk genopretning og bæredygtighed nås. Støtte til renovering af den eksisterende bygningsmasse og målrettede uddannelsesordninger vil bidrage til at forbedre bygningers energimæssige ydeevne. Yderligere investeringer i bæredygtig transport kan sikre levedygtige alternativer til brugen af privatbiler. Programmeringen for Fonden for Retfærdig Omstilling for 2021-2027, som er genstand for et forslag fra Kommissionen, kan hjælpe Malta med at imødegå nogle af de udfordringer, der følger af omstillingen til en klimaneutral økonomi, jf. bilag D til landerapporten for 2020. Det vil sætte Malta i stand til at gøre bedst muligt brug af fonden.

(21)

Det vil støtte holdbarheden af Maltas videnbaserede økonomiske model, hvis der lægges større vægt på forskning og innovation og integreringen heraf i erhvervsmiljøet. Malta har udviklet e-forvaltningstjenester for borgere og virksomheder, herunder en række mobilapplikationer. Udbredelse heraf i befolkningen er dog fortsat lav. For at lette overgangen til en digital økonomi er det vigtigt at fremme borgernes og virksomhedernes brug af digitale offentlige tjenester.

(22)

Maltas skift til en internationalt orienteret servicesektor og dets specialisering i onlinespil og virtuelle aktiver samt dets ordninger for tildeling af statsborgerskab og opholdsret mod investeringer bidrager ganske vist til den økonomiske vækst, men det øger også risiciene for hvidvask af penge, og disse risici er endnu ikke er afbødet. For at forebygge og bekæmpe disse risici er der taget skridt til at styrke den rolle, den tilsynsførende for bekæmpelse af hvidvask af penge har. Samarbejdet med andre kompetente myndigheder er også blevet styrket. Det maltesiske finanstilsyns praksis med insourcing af en privat konsulentvirksomhed i forbindelse med tilsynsopgaver vækker imidlertid bekymring. Manglerne i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af hvidvask af penge udgør fortsat en udfordring. Et større nationalt tilsyn med internationalt orienterede finansielle virksomheder med licens fra Malta ville styrke den overordnede styringsramme. I forsikringssektoren er samarbejdet mellem indenlandske og udenlandske tilsynsmyndigheder af afgørende betydning. Der er også plads til forbedringer inden for tilsyn med tredjelandes bankfilialer samt forbedringer i den risikoorienterede tilgang og vurdering af tilstrækkeligheden af bankernes risikostyring.

(23)

Det er fortsat vigtigt at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning for at forbedre effektiviteten og retfærdigheden i skattesystemerne. De afsmittende virkninger af skatteyderes aggressive skatteplanlægning på tværs af medlemsstaterne kræver en koordineret indsats fra nationalt politisk hold som supplement til EU-lovgivningen. Malta har taget skridt til at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning ved at gennemføre tidligere vedtagne internationale og europæiske initiativer, men behandlingen af ikkehjemmehørende selskaber med sæde i Malta samt ordningerne for tildeling af statsborgerskab og opholdsret mod investeringer, hvor det ikke kræves, at enkeltpersoner skal være skattemæssigt hjemmehørende i Malta, skaber risiko for, at hverken virksomheder eller enkeltpersoner bliver beskattet nogen steder.

(24)

Malta står også over for udfordringer med hensyn til styrkelse af sin institutionelle kapacitet til at bekæmpe korruption. Malta har bebudet reformer for at styrke efterforskningen og retsforfølgningen af korruption, og det er i gang med en høring af de relevante interessenter, navnlig Venedigkommissionen, om en reform af retsvæsenet. Der skal vedtages konkrete foranstaltninger for at gennemføre alle disse reformer og gøre dem operationelle.

(25)

Hvor de landespecifikke henstillinger, der fremgår af denne henstilling (»de landespecifikke henstillinger fra 2020«), har fokus på at imødegå pandemiens socioøkonomiske konsekvenser og lette den økonomiske genopretning, omhandlede de landespecifikke henstillinger fra 2019 også reformer, der er væsentlige for at imødegå strukturelle udfordringer på mellemlang og lang sigt. De landespecifikke henstillinger fra 2019 er stadig relevante, og de vil fortsat være genstand for overvågning i forbindelse med næste års europæiske semester. Det gælder også de landespecifikke henstillinger fra 2019 vedrørende investeringstiltag inden for den økonomiske politik. Alle de landespecifikke henstillinger fra 2019 bør tages med i betragtning i den strategiske programmering af midlerne under samhørighedspolitikken efter 2020, herunder ved afbødningsforanstaltninger og exitstrategier i forbindelse med den aktuelle krise.

(26)

Det europæiske semester danner rammen for løbende samordning af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken i Unionen, hvilket kan bidrage til en bæredygtig økonomi. Medlemsstaterne har i deres nationale reformprogrammer for 2020 gjort status over de fremskridt, der er gjort med opfyldelsen af De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling (»verdensmålene«). Ved at sikre en fuldstændig efterlevelse af de landespecifikke henstillinger fra 2020 vil Malta bidrage til opfyldelsen af verdensmålene og til de fælles bestræbelser på at sikre konkurrencedygtig bæredygtighed i Unionen.

(27)

Det er afgørende at sikre en nøje samordning af økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union for at opnå en hurtig genopretning og overvinde de økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien. Malta bør som en medlemsstat, der har euroen som valuta, sikre, at dets politikker fortsat er i overensstemmelse med henstillingerne fra 2020 vedrørende euroområdet og koordineret med henstillingerne for de øvrige medlemsstater, der har euroen som valuta, under hensyntagen til de politiske retningslinjer fra Eurogruppen.

(28)

Som led i det europæiske semester 2020 har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Maltas økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2020. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet for 2020, det nationale reformprogram for 2020 samt de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på de landespecifikke henstillinger, der blev rettet til Malta i de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Malta, men også til deres overensstemmelse med Unionens regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til de kommende nationale beslutninger.

(29)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået Maltas stabilitetsprogram for 2020, og dets udtalelse (7) afspejles især i henstilling 1 nedenfor,

1.

2.

3.

4.