EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32020D1745

Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1745 af 18. november 2020 om iværksættelse af bestemmelserne i Schengenreglerne vedrørende databeskyttelse og om midlertidig iværksættelse af visse bestemmelser i Schengenreglerne for Irland

EUT L 393 af 23.11.2020, p. 3–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2020/1745/oj

23.11.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 393/3


RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2020/1745

af 18. november 2020

om iværksættelse af bestemmelserne i Schengenreglerne vedrørende databeskyttelse og om midlertidig iværksættelse af visse bestemmelser i Schengenreglerne for Irland

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (1), særlig artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved afgørelse 2002/192/EF og i overensstemmelse med artikel 4 i protokol nr. 19 om integration af Schengenreglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, (»protokol nr. 19«) bemyndigede Rådet Irland til at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne.

(2)

I overensstemmelse med artikel 4, stk. 1 og 3, i afgørelse 2002/192/EF skal bestemmelserne i nævnte afgørelses artikel 1 iværksættes mellem Irland og de medlemsstater og andre stater, for hvilke disse bestemmelser allerede er iværksat, når betingelserne for disse bestemmelsers gennemførelse er opfyldt i alle disse medlemsstater og andre stater, ved en gennemførelsesafgørelse truffet af Rådet, der træffer afgørelse herom med enstemmighed blandt medlemmerne som nævnt i artikel 1 i protokol nr. 19 og Irlands regeringsrepræsentant. Rådet kan fastsætte forskellige datoer for de forskellige bestemmelsers virkning efter emneområde.

(3)

Den 8. januar 2018 gav Irland udtryk for, at det har til hensigt at indlede gennemførelsen af følgende dele af Schengenreglerne: Schengeninformationssystemet (SIS) og de tilhørende databeskyttelsesregler.

(4)

Irland gav ved skrivelse af 7. juli 2020 udtryk for, at det har til hensigt at indlede gennemførelsen af følgende dele af Schengenreglerne: retligt samarbejde, narkotikasamarbejde, politisamarbejde og artikel 26 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen (2) (»Schengenkonventionen«). I skrivelsen gav Irland også udtryk for, at det har til hensigt at gennemføre Schengenkonventionens artikel 27, herunder Rådets direktiv 2002/90/EF (3) og Rådets rammeafgørelse 2002/946/RIA (4), som udgør dens efterfølgende udvikling, samt Rådets afgørelse 2008/149/RIA (5) og 2011/349/EU (6), fra den 1. januar 2022.

For så vidt angår Eksekutivkomitéens afgørelse af 22. december 1994 (7) er det Irlands hensigt at indlede gennemførelsen af nævnte afgørelse fra den 1. juli 2022.

(5)

Irland oplyste således, at det nu var parat til midlertidigt at iværksætte de bestemmelser i Schengenreglerne, der er omhandlet i artikel 1 i afgørelse 2002/192/EF, i det omfang de vedrører SIS' funktion (»bestemmelserne vedrørende SIS' funktion«), retligt samarbejde, narkotikasamarbejde, politisamarbejde og Schengenkonventionens artikel 26, med undtagelse af Schengenkonventionens artikel 27 samt afgørelse 2008/149/RIA og 2011/349/EU og Eksekutivkomitéens afgørelse af 22. december 1994, som bør gennemføres på et senere tidspunkt.

(6)

Med hensyn til evalueringen af Irland med henblik på at kontrollere, at de nødvendige betingelser for anvendelsen af de relevante dele af Schengenreglerne, som Irland har anmodet om at deltage i, er opfyldt, finder Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 (8) anvendelse. Da visse af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland deltager i, bør finde midlertidig anvendelse, mens evalueringerne først foretages på et senere tidspunkt, er det imidlertid nødvendigt at strømline de procedurer for opfølgning og overvågning, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1053/2013, hvis evalueringerne viser, at Irland ikke har opfyldt betingelserne for anvendelse af de relevante dele af Schengenreglerne.

(7)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1862 (9) regulerer oprettelse, drift og brug af SIS på området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde. Når denne forordning har fået virkning, erstatter den Rådets afgørelse 2007/533/RIA (10), som på nuværende tidspunkt finder anvendelse på disse områder.

(8)

Overholdelse af databeskyttelseskravene er en betingelse for den midlertidige anvendelse af bestemmelserne SIS' funktion. I overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1053/2013 og på grundlag af Kommissionens flerårige og årlige evalueringsprogrammer oprettet i henhold til nævnte forordning fandt evalueringen af databeskyttelsen sted mellem den 19. og den 23. november 2018, og Kommissionen vedtog en evalueringsrapport den 9. august 2019.

(9)

Evalueringsrapporten konkluderede, at Irland opfylder de nødvendige betingelser for anvendelse af bestemmelserne i Schengenreglerne omhandlet i artikel 1, litra a), nr. ii), i afgørelse 2002/192/EF, i det omfang de vedrører databeskyttelse, således at disse bestemmelser kan iværksættes af Irland.

(10)

I overensstemmelse med artikel 1, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/450 (11) er det blevet bekræftet, at Irlands nationale system (N.SIS) ud fra et teknisk synspunkt er klart til at blive integreret i SIS.

(11)

Da Irland har truffet de nødvendige tekniske og juridiske foranstaltninger til behandling af SIS-oplysninger og udveksling af supplerende oplysninger, er det muligt at fastsætte en dato, fra hvilken bestemmelserne vedrørende SIS' funktion bør anvendes midlertidigt i Irland. Anvendelsen af denne afgørelse bør gøre det muligt at overføre SIS-oplysninger samt supplerende oplysninger og uddybende oplysninger til Irland. Den konkrete anvendelse af disse dataudvekslinger vil gøre det muligt at verificere, om bestemmelserne vedrørende SIS' funktion anvendes korrekt i Irland, via de relevante Schengenevalueringsprocedurer.

(12)

Eftersom Schengenreglerne er tænkt og fungerer som et sammenhængende hele, er det Rådets opfattelse, at Irlands eventuelle delvise anvendelse af de bestemmelser i Schengenreglerne, som landet deltager i, skal respektere sammenhængen i de emneområder, der udgør disse regler som helhed. For at anvende bestemmelserne vedrørende SIS' funktion midlertidigt er det derfor nødvendigt, at Irland midlertidigt iværksætter de bestemmelser i Schengenreglerne, der vedrører retligt samarbejde, narkotikasamarbejde, politisamarbejde og Schengenkonventionens artikel 26, fra samme dato som den midlertidige iværksættelse af bestemmelserne vedrørende SIS' funktion, nemlig datoen for anvendelsen af denne afgørelse.

(13)

Inden for seks måneder fra denne afgørelses anvendelsesdato bør der gennemføres evalueringsbesøg i Irland for at fastslå, om SIS fungerer korrekt, og om afgørelse 2007/533/RIA anvendes korrekt. Inden for 12 måneder fra nærværende afgørelses anvendelsesdato bør der alt efter tilfældet sendes evalueringsspørgeskemaer til og aflægges evalueringsbesøg i Irland for at evaluere anvendelsen af de bestemmelser i Schengenreglerne, der vedrører retligt samarbejde, narkotikasamarbejde, politisamarbejde og Schengenkonventionens artikel 26, for at påvise, at kravene til al relevant lovgivning og alle operative aktiviteter er opfyldt.

(14)

I betragtning af betydningen af sammenhængen i anvendelsen af Schengenreglerne og SIS' betydning som kompenserende foranstaltning på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed og i betragtning af, at nogle af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland deltager i, bør finde midlertidig anvendelse, mens evalueringerne først foretages på et senere tidspunkt, bør der indføres en mekanisme til at trække Irlands operationelle adgang til SIS tilbage (»mekanismen til at trække Irlands operationelle adgang til SIS tilbage«), hvis evalueringerne konkluderer, at Irland ikke har opfyldt betingelserne for anvendelsen af bestemmelserne vedrørende SIS' funktion. Den samme mekanisme bør finde anvendelse i tilfælde, hvor evalueringerne konkluderer, at Irland ikke har opfyldt betingelserne for anvendelsen af de bestemmelser i Schengenreglerne, der vedrører retligt samarbejde, narkotikasamarbejde, politisamarbejde og Schengenkonventionens artikel 26, og som er nødvendige for, at SIS kan fungere korrekt. I begge fald bør Irland ikke længere have ret til operationel adgang til SIS. Med henblik herpå bør Rådet ved en gennemførelsesafgørelse fastsætte en dato, fra hvilken bestemmelserne vedrørende SIS' funktion bør ophøre med at finde anvendelse på Irland, og vedtage de overgangsordninger, der er nødvendige for at udveksle supplerende oplysninger vedrørende indberetninger, der er foretaget i SIS inden denne dato. eu-LISA bør træffe de nødvendige foranstaltninger til at frakoble Irland fra SIS.

(15)

Denne afgørelse bør derfor midlertidigt iværksætte bestemmelserne vedrørende SIS' funktion og de øvrige bestemmelser, der er omhandlet i artikel 1 i afgørelse 2002/192/EF, med undtagelse af Schengenkonventionens artikel 27 samt afgørelse 2008/149/RIA og 2011/349/EU og Eksekutivkomitéens afgørelse af 22. december 1994, der bør iværksættes midlertidigt på et senere tidspunkt. Efter vellykket udførelse af evalueringerne vedrørende de bestemmelser, der iværksættes midlertidigt, og uden at dette berører mekanismen til at trække Irlands operationelle adgang til SIS tilbage, bør Rådet inden for 24 måneder efter nærværende afgørelses anvendelsesdato undersøge situationen med henblik på at vedtage en gennemførelsesafgørelse, der fastsætter datoen for deres endelige iværksættelse, i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i afgørelse 2002/192/EF sammenholdt med artikel 4 i protokol nr. 19.

(16)

For så vidt angår Schengenkonventionens artikel 27 samt afgørelse 2008/149/RIA og 2011/349/EU bør Irland iværksætte dem midlertidigt fra senest den 1. januar 2022. For så vidt angår Eksekutivkomitéens afgørelse af 22. december 1994 bør Irland iværksætte den midlertidigt fra senest den 1. juli 2022. Irland bør meddele Rådet, fra hvilken dato landet indleder anvendelsen af disse bestemmelser i overensstemmelse hermed.

(17)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/94 (12) ophævede adskillige af Eksekutivkomitéens afgørelser, der hører til Schengenreglerne og er omhandlet i artikel 1, litra c), i afgørelse 2002/192/EF, fordi de var blevet forældet. Nævnte afgørelser skal derfor ikke iværksættes af Irland. Dette er tilfældet for Eksekutivkomitéens afgørelse SCH/Com-ex (93) 14 (forbedring af det praktiske retlige samarbejde for at bekæmpe ulovlig narkotikahandel), SCH/Com-ex (98) 52 (retningslinjer for grænseoverskridende politisamarbejde) og SCH/Com-ex (99) 11 rev 2 (aftale vedrørende samarbejde om sagsanlæg for færdselsforseelser).

(18)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (13), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra G, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (14).

(19)

I overensstemmelse med artikel 2 i aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om fastsættelse af rettigheder og forpligtelser mellem Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den ene side og Republikken Island og Kongeriget Norge på den anden side på de områder af Schengenreglerne, der gælder for disse stater (15), er det fælles udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 3 i aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, blevet hørt i overensstemmelse med sidstnævnte aftales artikel 4 om udarbejdelsen af nærværende afgørelse.

(20)

For så vidt angår Schweiz udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (16), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra G, H og I, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (17).

(21)

I overensstemmelse med artikel 5 i aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne er det blandede udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 3 deri, blevet underrettet om udarbejdelsen af denne afgørelse.

(22)

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (18), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1 litra G, H og I, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (19)

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   Bestemmelserne omhandlet i artikel 1, litra a), nr. ii), i afgørelse 2002/192/EF, for så vidt de vedrører databeskyttelse, herunder de relevante bestemmelser i de retsakter, der udgør en udvikling af Schengenreglerne, og som er vedtaget efter vedtagelsen af afgørelse 2002/192/EF og opført i bilaget til nærværende afgørelse, iværksættes af og anvendes på Irland i dets forbindelser med Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Republikken Kroatien, Den Italienske Republik, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Ungarn, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland og Kongeriget Sverige fra den 1. januar 2021.

2.   Følgende bestemmelser, herunder de relevante bestemmelser i de retsakter, der udgør en udvikling af Schengenreglerne, og som er vedtaget efter vedtagelsen af afgørelse 2002/192/EF og opført i bilaget til nærværende afgørelse, iværksættes af og anvendes midlertidigt på Irland i dets forbindelser med Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Republikken Kroatien, Den Italienske Republik, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Ungarn, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland og Kongeriget Sverige fra den 1. januar 2021 på de betingelser, der er anført i nærværende afgørelse:

a)

bestemmelserne omhandlet i artikel 1, litra a), nr. ii) og iii), i afgørelse 2002/192/EF, i det omfang de vedrører SIS' funktion, og

b)

de øvrige bestemmelser omhandlet i artikel 1 i afgørelse 2002/192/EF.

3.   Uanset denne artikels stk. 2 skal:

a)

Schengenkonventionens artikel 27, herunder direktiv 2002/90/EF og rammeafgørelse 2002/946/RIA, som udgør den efterfølgende udvikling heraf, samt Rådets afgørelse 2008/149/RIA og 2011/349/EU iværksættes af og finde midlertidig anvendelse på Irland fra senest den 1. januar 2022

b)

Eksekutivkomitéens afgørelse af 22. december 1994 iværksættes af og finde midlertidig anvendelse på Irland fra senest den 1. juli 2022.

Irland meddeler Rådet, fra hvilken dato det indleder anvendelsen af de bestemmelser, der er omhandlet i dette stykke.

4.   Fra den 4. januar 2021 stilles SIS-indberetninger som defineret i artikel 3, stk. 1, litra a), i afgørelse 2007/533/RIA og som omhandlet i nævnte afgørelses kapitel V (indberetninger vedrørende personer, der begæres anholdt med henblik på overgivelse eller udlevering), VI (indberetninger om forsvundne personer), VII (indberetninger om personer, der eftersøges med henblik på at yde bistand i forbindelse med retsforfølgning), VIII (indberetninger om personer og genstande med henblik på diskret kontrol eller målrettet kontrol) og IX (indberetninger om genstande, der skal beslaglægges eller anvendes som bevismidler i straffesager) samt supplerende oplysninger og uddybende oplysninger som defineret i nævnte afgørelses artikel 3, stk. 1, litra b) og c), med til knytning til disse indberetninger til rådighed for Irland i overensstemmelse med nævnte afgørelse.

5.   Fra den 15. marts 2021 indlæser Irland oplysninger i SIS og anvender de SIS-oplysninger samt supplerende oplysninger og uddybende oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, i overensstemmelse med afgørelse 2007/533/RIA.

Artikel 2

1.   Senest den 30. juni 2021 gennemføres der evalueringsbesøg i Irland i overensstemmelse med de relevante procedurer fastsat i forordning (EU) nr. 1053/2013 for at fastslå, om SIS fungerer korrekt, og om afgørelse 2007/533/RIA anvendes korrekt.

2.   Senest den 31. december 2021 sendes der spørgeskemaer til og gennemføres der evalueringsbesøg i Irland i overensstemmelse med de relevante procedurer fastsat i forordning (EU) nr. 1053/2013 for at fastslå, om kravene vedrørende al relevant lovgivning og alle relevante operationelle aktiviteter er opfyldt, og om bestemmelserne i Schengenreglerne vedrørende retligt samarbejde, narkotikasamarbejde, politisamarbejde og Schengenkonventionens artikel 26 anvendes korrekt.

3.   Evalueringsrapporterne udarbejdet i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordning (EU) nr. 1053/2013 skal tage hensyn til status for Irlands forberedelse til anvendelse eller i givet fald midlertidige anvendelse af bestemmelserne omhandlet i denne afgørelses artikel 1, stk. 3.

4.   Evalueringsrapporterne forelægges for Rådet. Disse rapporter skal konkludere, om Irland har opfyldt betingelserne for anvendelse af de relevante bestemmelser i Schengenreglerne på det pågældende område. Hvis en evalueringsrapport vedrørende et af områderne retligt samarbejde, narkotikasamarbejde, politisamarbejde eller Schengenkonventionens artikel 26 konkluderer, at Irland ikke har opfyldt betingelserne for anvendelse af de relevante bestemmelser i Schengenreglerne i Irland på det pågældende område, skal det udtrykkelig anføres i evalueringsrapporten, om og hvordan den manglende opfyldelse af disse betingelser berører SIS' korrekte funktion. I lyset af resultaterne og vurderingerne i disse evalueringsrapporter finder artikel 15 i forordning (EU) nr. 1053/2013 anvendelse.

5.   Uanset artikel 16 i forordning (EU) nr. 1053/2013 forelægger Irland Kommissionen og Rådet en handlingsplan for afhjælpning af eventuelle mangler, som er konstateret i evalueringsrapporterne, inden for en måned fra datoen for vedtagelsen af de henstillinger, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 15.

Hvis Kommissionen i sin vurdering konkluderer, at den af Irland forelagte handlingsplan er utilstrækkelig, eller hvis evalueringsrapporterne har konstateret, at en af manglerne i alvorlig grad berører SIS' korrekte funktion, og manglen ikke afhjælpes af Irland inden for seks måneder fra datoen for vedtagelse af de henstillinger, der er omhandlet i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1053/2013, ophører Irland med at have ret til operationel adgang til SIS, indtil Irland har opfyldt betingelserne for anvendelse af nævnte bestemmelser.

For at fastslå, om Irland har afhjulpet de konstaterede mangler, og om betingelserne for anvendelse af de relevante bestemmelser i Schengenreglerne er opfyldt, forelægger Kommissionen Rådet en vurdering ved slutningen af den periode på seks måneder, der er omhandlet i andet afsnit. Kommissionen fremsender også vurderingen til Europa-Parlamentet.

Hvis vurderingen konkluderer, at Irland ikke har opfyldt de betingelser for anvendelse af de relevante bestemmelser i Schengenreglerne, der er nødvendige for, at SIS kan fungere korrekt, skal Rådet inden for en måned fra datoen for vurderingen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt:

a)

fastsætte en dato, fra hvilken artikel 1, stk. 2, litra a), og artikel 1, stk. 4 og 5, ophører med at finde anvendelse, og

b)

vedtage de overgangsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre udvekslingen af supplerende oplysninger vedrørende indberetninger, der er foretaget i SIS, inden datoen omhandlet i dette afsnits litra a).

eu-LISA træffer de nødvendige foranstaltninger til at frakoble Irland fra SIS.

Rådet undersøger alt efter tilfældet situationen med henblik på at vedtage en ny afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, der fastsætter datoen for Irlands midlertidige iværksættelse af de bestemmelser, der er omhandlet i denne afgørelses artikel 1, stk. 2, litra a).

6.   Uden at det berører denne artikels stk. 5 undersøger Rådet efter en vellykket udførelse af evalueringerne senest den 31. december 2022 i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i afgørelse 2002/192/EF sammenholdt med artikel 4 i protokol nr. 19 situationen med henblik på at vedtage en gennemførelsesafgørelse, der fastsætter datoen for Irlands endelige iværksættelse af bestemmelserne omhandlet i nærværende afgørelses artikel 1, stk. 2 og 3.

Gennemførelsesafgørelsen omhandlet i dette stykkes første afsnit skal tage hensyn til status for anvendelse af bestemmelserne omhandlet i artikel 1, stk. 3.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2021.

Artikel 4

Denne afgørelse finder anvendelse i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. november 2020.

På Rådets vegne

M. ROTH

Formand


(1)  EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.

(2)  Konvention om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19).

(3)  Rådets direktiv 2002/90/EF af 28. november 2002 om definition af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold (EFT L 328 af 5.12.2002, s. 17).

(4)  Rådets rammeafgørelse 2002/946/RIA af 28. november 2002 om styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold (EFT L 328 af 5.12.2002, s. 1).

(5)  Rådets afgørelse 2008/149/RIA af 28. januar 2008 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 50).

(6)  Rådets afgørelse 2011/349/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår retligt samarbejde i straffesager og politisamarbejde (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 1).

(7)  Eksekutivkomitéens afgørelse af 22. december 1994 om den i artikel 75 omhandlede attest for medbringelse af narkotika og psykotrope stoffer (SCH/Com ex (94) 28 rev.) (EFT L 239 af 22.9.2000, s. 463).

(8)  Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 af 7. oktober 2013 om indførelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne og om ophævelse af Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. september 1998 om nedsættelse af et stående udvalg for evaluering og anvendelse af Schengenreglerne (EUT L 295 af 6.11.2013, s. 27).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1862 af 28. november 2018 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde, om ændring og ophævelse af Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1986/2006 og Kommissionens afgørelse 2010/261/EU (EUT L 312 af 7.12.2018, s. 56).

(10)  Rådets afgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) (EUT L 205 af 7.8.2007, s. 63).

(11)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/450 af 16. marts 2015 om fastlæggelse af testkrav for medlemsstater, der integreres i anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) eller ændrer deres dermed direkte forbundne nationale systemer væsentligt (EUT L 74 af 18.3.2015, s. 31).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/94 af 20. januar 2016 om ophævelse af visse retsakter henhørende under Schengenreglerne på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager (EUT L 26 af 2.2.2016, s. 6).

(13)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(14)  Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).

(15)  EFT L 15 af 20.1.2000, s. 2.

(16)  EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

(17)  Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).

(18)  EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.

(19)  Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).


BILAG

Liste over de retsakter, der udgør en udvikling af Schengenreglerne, og som iværksættes midlertidigt af Irland

1.   

Rådets retsakt af 29. maj 2000 om udarbejdelse i henhold til artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Union af konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater (bestemmelserne i nævnte konventions artikel 2, stk. 1) (EFT C 197 af 12.7.2000, s. 1).

2.   

Rådets direktiv 2001/51/EF af 28. juni 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til artikel 26 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 (EFT L 187 af 10.7.2001, s. 45).

3.   

Rådets retsakt af 16. oktober 2001 om udarbejdelse i henhold til artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Union af protokollen til konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater (bestemmelserne i nævnte protokols artikel 15) (EFT C 326 af 21.11.2001, s. 1).

4.   

Rådets direktiv 2002/90/EF af 28. november 2002 om definition af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold (EFT L 328 af 5.12.2002, s. 17(1).

5.   

Rådets rammeafgørelse 2002/946/RIA af 28. november 2002 om styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold (EFT L 328 af 5.12.2002, s. 1(2).

6.   

Rådets afgørelse 2003/170/RIA af 27. februar 2003 om fælles benyttelse af forbindelsesofficerer udsendt af medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder (EUT L 67 af 12.3.2003, s. 27).

7.   

Rådets direktiv 2004/82/EF af 29. april 2004 om transportvirksomheders forpligtelse til at fremsende oplysninger om passagerer (EUT L 261 af 6.8.2004, s. 24).

8.   

Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA af 18. december 2006 om forenkling af udvekslingen af oplysninger og efterretninger mellem EU-medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder (EUT L 386 af 29.12.2006, s. 89).

9.   

Rådets afgørelse 2006/560/RIA af 24. juli 2006 om ændring af afgørelse 2003/170/RIA om fælles benyttelse af forbindelsesofficerer udsendt af medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder (EUT L 219 af 10.8.2006, s. 31).

10.   

Rådets afgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) (EUT L 205 af 7.8.2007, s. 63).

11.   

Rådets afgørelse 2008/149/RIA af 28. januar 2008 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 50(3).

12.   

Rådets afgørelse 2011/349/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår retligt samarbejde i straffesager og politisamarbejde (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 1(1).

13.   

Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 af 7. oktober 2013 om indførelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne og om ophævelse af Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. september 1998 om nedsættelse af et stående udvalg for evaluering og anvendelse af Schengenreglerne (EUT L 295 af 6.11.2013, s. 27).

14.   

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).

15.   

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1862 af 28. november 2018 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde, om ændring og ophævelse af Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1986/2006 og Kommissionens afgørelse 2010/261/EU (EUT L 312 af 7.12.2018, s. 56).

16.   

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1240 af 20. juni 2019 om oprettelse af et europæisk netværk af indvandringsforbindelsesofficerer (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 88).

17.   

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/493 af 30. marts 2020 om systemet for falske og ægte dokumenter online (FADO) og om ophævelse af Rådets fælles aktion 98/700/RIA (EUT L 107 af 6.4.2020, s. 1).


(1)  Denne bestemmelse iværksættes midlertidigt fra den 1. januar 2022.

(2)  Denne bestemmelse iværksættes midlertidigt fra den 1. januar 2022.

(3)  Denne bestemmelse iværksættes midlertidigt fra den 1. januar 2022.


Top