(1)

Konventionen angående international civil luftfart (»Chicagokonventionen«), der regulerer den internationale lufttransport, trådte i kraft den 4. april 1947. Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) blev oprettet ved nævnte konvention.

(2)

EU-medlemsstaterne er kontraherende parter i Chicagokonventionen og medlemmer af ICAO, mens Unionen har observatørstatus i visse ICAO-organer.

(3)

I henhold til Chicagokonventionens artikel 54 skal ICAO-Rådet vedtage internationale standarder og anbefalede fremgangsmåder.

(4)

ICAO-Rådet skal på dets 219. samling, der indledes den 2. marts 2020, vedtage en række ændringer til bilag 1, 3, 4, 6, 10, 11, 13, 14, 15, 16 og 18 til Chicagokonventionen (»ændringerne«), der vedrører sikkerhed, miljø og luftfart.

(5)

Når først de er vedtaget, vil ændringerne i overensstemmelse med og inden for de grænser, der er fastsat i Chicagokonventionen, være bindende for alle ICAO-stater, herunder alle EU-medlemsstaterne, og vil kunne få afgørende indflydelse på indholdet af EU-retten.

(6)

Det er derfor hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i ICAO-Rådet, til ændringerne.

(7)

Anvendelsesområdet for denne afgørelse bør være begrænset til indholdet af ændringerne, i det omfang dette indhold berører et område, der i stort omfang allerede er omfattet af fælles EU-regler. Denne afgørelse bør ikke berøre kompetencefordelingen mellem Unionen og medlemsstaterne inden for luftfart.

(8)

Den holdning, som Unionen skal indtage i ICAO-Rådet, bør være at støtte de politikker, der beskrives i ændringerne, da de bidrager til at forbedre luftfartssikkerheds- og miljøstandarder.

(9)

Unionens holdning bør fremføres af de EU-medlemsstater, der er medlemmer af ICAO-Rådet, og som handler i fællesskab —