(1)

Den 20. oktober 2017 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen til Den Europæiske Union (»Unionen«) af pedalcykler med elektrisk hjælpemotor (»elektriske cykler«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) på grundlag af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (»grundforordningen«).

(2)

Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(3)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 8. september 2017 af European Bicycle Manufacturers Association (»klageren« eller »EBMA«). Klageren tegnede sig for mere end 25 % af den samlede produktion i Unionen af elektriske cykler. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(4)

Den 21. december 2017 indledte Kommissionen en antisubsidieundersøgelse vedrørende importen til Unionen af elektriske cykler med oprindelse i Kina og indledte en separat undersøgelse. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (3).

(5)

Den 31. januar 2018 indgav klageren en anmodning om registrering af importen af elektriske cykler med oprindelse i Kina i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5. Den 3. maj 2018 offentliggjorde Kommissionen gennemførelsesforordning (EU) 2018/671 (»forordningen om registrering«) (4) om at gøre importen af elektriske cykler med oprindelse i Kina til genstand for registrering fra den 4. maj 2018 og fremefter.

(6)

Den 18. juli 2018 indførte Kommissionen en midlertidig antidumpingtold på importen til Unionen af elektriske cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1012 (5) (»forordningen om midlertidig told«).

(7)

Som anført i betragtning 7 i forordningen om midlertidig told omfattede undersøgelsen af dumping og skade perioden fra den 1. oktober 2016 til den 30. september 2017 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«), og undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2014 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(8)

Efter fremlæggelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at indføre en midlertidig antidumpingtold (»den foreløbige fremlæggelse af oplysninger«), fremsatte klagerne, China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery and Electronic Products (»CCCME«), Collective of European Importers of Electric Bicycles (»CEIEB«), individuelle ikke forretningsmæssigt forbundne importører og individuelle kinesiske eksporterende producenter skriftlige bemærkninger, hvori de tilkendegav deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner.

(9)

Parter, der anmodede herom, fik mulighed for at blive hørt. Der fandt høringer sted med klagerne, CEIEB, ikke forretningsmæssigt forbundne importører og én individuel kinesisk eksporterende producent. Der blev afholdt en høring med høringskonsulenten i handelsprocedurer med denne kinesiske eksporterende producent.

(10)

Kommissionen tog stilling til bemærkningerne fra de interesserede parter og behandlede dem som beskrevet i denne forordning.

(11)

Kommissionen fortsatte bestræbelserne på at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at nå frem til de endelige konklusioner. Med henblik på at kontrollere spørgeskemabesvarelserne fra ikke forretningsmæssigt forbundne importører blev der aflagt kontrolbesøg hos følgende parter:

(12)

Kommissionen orienterede samtlige interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for hensigten om at indføre en endelig antidumpingtold på importen til Unionen af elektriske cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«).

(13)

De indkomne bemærkninger fra de interesserede parter blev gennemgået og taget i betragtning, hvor det var relevant.

(14)

Listen over kinesiske eksporterende producenter i bilag 1 til denne forordning er blevet ændret for at medtage navneændringen på en kinesisk eksporterende producent til Easy Electricity Technology Co., Ltd. og en anden eksporterende producent, Wuxi Shengda Vehicle Technology Co., Ltd., blev tilføjet til bilag 1.

(15)

Seks eksporterende producenter, som ikke indgik i stikprøven, anmodede formelt om en individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3. Tre af disse virksomheder var grupper af virksomheder med i alt seks forretningsmæssigt forbundne forhandlere. Desuden anmodede to af de virksomheder, der formelt anmodede om en individuel undersøgelse, også om markedsøkonomisk behandling. Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gentog fire af disse virksomheder deres anmodninger om en individuel undersøgelse.

(16)

Som forklaret i betragtning 47 i forordningen om midlertidig told, ville en undersøgelse af så mange anmodninger have været urimeligt byrdefuld og ville have forhindret en rettidig afslutning af undersøgelsen inden for den frist, der er fastsat i grundforordningen. Hertil kommer, at tidsrummet mellem den foreløbige og den endelige fase ikke var tilstrækkeligt til, at Kommissionen kunne behandle dette store antal anmodninger. Kommissionen fastholdt derfor sin beslutning om ikke at imødekomme nogen af anmodningerne om en individuel undersøgelse.

(17)

CCCME, Bodo Vehicle, Suzhou Rununion og Jinhua Vision gentog deres påstand om, at efter udløbet af afsnit 15, litra a), nr. ii), i Kinas protokol for tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO) den 11. december 2016 burde forekomsten af dumping fastsættes på grundlag af de kinesiske eksporterende producenters hjemmemarkedspriser og/eller -omkostninger. Kommissionen besvarede denne påstand som forklaret i afsnit 3.1.1 i forordningen om midlertidig told.

(18)

Kommissionen anvendte den lovgivning, der var gældende og relevant for denne undersøgelse, dvs. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a) og b).

(19)

Giant Electric Vehicle (»Giant«) fremsatte bemærkninger til den foreløbige fremlæggelse af oplysninger og gentog sine påstande om, at Kommissionen burde have indrømmet markedsøkonomisk behandling, eftersom (ifølge Giant) virksomheden opfyldte kriterierne for markedsøkonomisk behandling i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), navnlig kriterium 1 og 3. Navnlig anfægtede Giant Kommissionens fortolkning af statslig indgriben og hævdede, at muligheden for statslig indgriben ikke var tilstrækkelig til at afvise en anmodning om markedsøkonomisk behandling. Desuden gentog Giant sine argumenter for, at virkningen af fordrejningerne af prisen på aluminium ikke var væsentlig.

(20)

Hvad angår kriterium 1, konstaterede Kommissionen omfattende statslig indgriben vedrørende aluminiumsmarkedet, som beskrevet nærmere i dokumentet med fremlæggelse af oplysninger vedrørende markedsøkonomisk behandling af 3. maj 2018, i brevet af 29. maj med svar på Giants bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger om markedsøkonomisk behandling og i forordningen om midlertidig told, herunder navnlig betragtning 88-89. Kommissionen konstaterede, at den kinesiske regering kan udøve fuldstændig kontrol over aluminiumsmarkedet og regulerer dette med det formål at forhindre arbitrage i økonomisk forstand. Kommissionen fandt, at denne situation medfører et fordrejet aluminiumsmarked i Kina og udgør en omfattende statslig indgriben fra den kinesiske regering. Fordrejningen af aluminiumsmarkedet er så stærk, at der ikke forekommer arbitrage, og denne mangel udgør som sådan væsentlige fordrejninger.

(21)

Giant anfægtede ikke Kommissionens konstateringer af omfattende statslig indgriben på det kinesiske aluminiumsmarked eller den kinesiske regerings fulde kontrol over dette. Den hævdede blot, at virkningen af denne statslige indgriben ikke var omfattende målt i værdi i undersøgelsesperioden. Kommissionen kan ikke acceptere den foreslåede fortolkning, der ikke understøttes af den retspraksis, som Giant henviser til (6). Faktisk fremgår det af retspraksis, at kriterium 1 er til hinder for indrømmelsen af markedsøkonomisk behandling, hvor der er tale om en omfattende statslig indgriben i de frie markedskræfter. Den omfattende statslige indgriben i denne forbindelse ville ikke understøtte konklusionen om, at de markedsøkonomiske principper er fremherskende for en producent, der opererer på dette marked (7).

(22)

Kommissionens konstatering vedrørende kriterium 1 i forordningen om midlertidig told kunne derfor fastholdes.

(23)

Med hensyn til kriterium 3 påstod Giant, at Kommissionen ikke behandlede dens påstande om, at de finansielle incitamenter var ubetydelige og ikke var overført fra det tidligere ikkemarkedsøkonomiske system, men et udtryk for en legitim industripolitik. Endvidere fremførte Giant på ny, at Kommissionen burde have taget hensyn til betydningen af, at brugsrettighederne til jord stort set tildeles gratis hen over deres levetid på 50 år.

(24)

Kommissionen bemærker, at påstanden vedrørende finansielle incitamenter samt den metode, der blev anvendt i forbindelse med brugsrettigheder til jord, ikke blot var blevet behandlet indgående allerede i fremlæggelsen af oplysninger om markedsøkonomisk behandling, men også var blevet behandlet i brevet af 29. maj 2018 med svar på Giants bemærkninger. Hertil kommer, at Kommissionens ræsonnement også er beskrevet i forordningen om midlertidig told, navnlig i betragtning 91-92.

(25)

Ud fra ræsonnementet i disse dokumenter konkluderede Kommissionen, at den præferentielle skattesats udgør et finansielt incitament, der næsten konstant kan tilpasses, og som også kunne have til formål at tiltrække kapital til nedsatte satser, hvorved konkurrencen fordrejes betydeligt over en lang tidsperiode. Kommissionen konkluderede også, at skattefradraget for omkostninger til forskning og udvikling (»FoU-omkostninger«) var tilbagevendende og ikke tidsbegrænset og derfor ville have en lignende virkning. Slutteligt minder Kommissionen om, at Giant reelt ikke betalte for sine brugsrettigheder til jord (se betragtning 21). Giant fremlagde ingen nye argumenter.

(26)

Kriterium 3 vedrørende kravet om, at der ikke er nogen væsentlige fordrejninger, som er overført fra det tidligere ikkemarkedsøkonomiske system, er derfor stadig ikke opfyldt.

(27)

CEIEB hævdede, at afvisningen af markedsøkonomisk behandling til en kinesisk eksporterende producent var diskriminerende, eftersom EU-erhvervsgrenen køber aluminiumsrammer fra Kina og derfor også nyder godt af fordrejningerne på det kinesiske aluminiumsmarked. CEIEB bragte også spørgsmålet om EU-erhvervsgrenens import af aluminiumsrammer fra Kina under en toldsuspensionsordning på bane. Disse påstande blev afvist. EU-erhvervsgrenens køb er irrelevante for analysen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), som har til formål at undersøge, om en eksporterende producent er berettiget til markedsøkonomisk behandling ved fastsættelsen af den normale værdi. Som følge heraf fandt Kommissionen det ikke relevant for afgørelsen om markedsøkonomisk behandling.

(28)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger om undersøgelsesperioden og den betragtede periode, bekræftes betragtning 7 i forordningen om midlertidig told.

(29)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told gentog tre kinesiske eksporterende producenter, én importør og CCCME deres påstand, som anført i betragtning 57-63 i forordningen om midlertidig told, om, at speed pedelecs (pedalcykler med elektrisk hjælpemotor med en hastighed på op til 45 km/t) burde udelukkes fra varedækningen.

(30)

Parterne påstod, at speed pedelecs har væsentligt forskellige egenskaber og anvendelsesformål, at de ikke er underkastet samme lovkrav, at de har markant forskellige priser og omkostninger, og at de – ud fra forbrugerens synsvinkel – ikke er substituerbare med de andre pedalcykler med elektrisk hjælpemotor med en hastighed på op til 25 km/t, der er omfattet af denne undersøgelse.

(31)

CCCME hævdede, at Kommissionen havde undladt at bemærke, at den ændring forbrugerne kan foretage af softwaren angående tophastigheden (som klageren nævnte), var ulovlig, og tilføjede, at dette derfor ikke kunne behandles som en reel mulighed.

(32)

Klageren medgav, at det var ulovligt for forbrugerne at hæve grænsen for tophastigheden i hjælpemotoren gennem en ændring af softwaren. Klageren mindede dog om, at dens påstand ikke omhandlede denne mulighed, men derimod ændringer, som de erhvervsdrivende (importører, forhandlere) kunne foretage, før de elektriske cykler blev solgt på Unionens marked. Hvis disse ændringer i softwaren resulterer i en lavere tophastighed i hjælpemotoren, ville de være lovlige, hvad angår godkendelse af varetypen. Klageren tilføjede, at en sådan ændring i form af softwareprogrammering skabte en åbenlys risiko for omgåelse af antidumping- og antisubsidieforanstaltninger.

(33)

Kommissionen påpeger, at betragtning 65 i forordningen om midlertidig told ikke kun henviser til forbrugernes ændring af softwaren, men til programmering af software i almindelighed. I samme betragtning henvistes der desuden udtrykkeligt til både muligheden for at hæve og sænke tophastigheden. Selv om CCCME bemærker, at det ville være ulovligt for forbrugeren at hæve grænsen for tophastigheden i hjælpemotoren, anfægter den ikke andre ændringer i programmering af softwaren, såsom en sænkning af tophastigheden i hjælpemotoren udført af erhvervsdrivende, der er nævnt i denne forordnings betragtning 32. Påstanden blev derfor afvist.

(34)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte CCCME, at Kommissionen først fremlagde argumentet om, at de erhvervsdrivende – og ikke forbrugerne – kunne lave ændringer i softwareprogrammeringen med henblik på at øge eller sænke tophastigheden i hjælpemotoren i den endelig fremlæggelse af oplysninger. Denne påstand er ikke korrekt. Som bemærket i den foregående betragtning henviste betragtning 65 i forordningen om midlertidig told til alle slags softwareprogrammering, uanset hvem der udførte denne. Der er ingen tegn på, at betragtning 65 i forordningen om midlertidig told kun henviste til softwareprogrammering, der blev foretaget af forbrugere og ikke også inkluderede softwareprogrammering udført af erhvervsdrivende. Under alle omstændigheder bemærker Kommissionen, at medtagelsen i den endelige fremlæggelse af oplysninger er tilstrækkeligt til at give alle interesserede parter mulighed for at fremsætte bemærkninger.

(35)

CCCME hævdede, at klagerens påstand om, at alle elektriske cykler skulle undergå de samme test i henhold til standard EN 15194 var ukorrekt. CCCME fremførte, at ifølge standard EN 15194 skal alle elektriske cykler undergå de samme testprocedurer. Denne standard har dog ingen betydning for den forskel i hastighed, der medfører andre krav, og som betyder at speed pedelecs ikke er substituerbare med andre elektriske cykler. CCCME hævdede endvidere, at i modsætning til almindelige elektriske cykler er speed pedelecs ikke omfattet af standard EN 15194.

(36)

CCCME fremførte, at speed pedelecs er dækket under knallertkøretøjer til brug på offentlige veje ved Europa-Parlamentets og af Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 (8). Denne forordning udelukker pedalcykler med elektrisk hjælpemotor med en hastighed på op til 25 km/t. Yderligere regler, der gælder for speed pedelecs, omfatter skatter, godkendelser og forsikring, nummerplader samt kontrol af overholdelse af reglerne om hjelme og sikkerhed.

(37)

CCCME fremførte, at ræsonnementet i betragtning 70 i forordningen om midlertidig told om, at alle elektriske cykler har samme fysiske egenskaber ikke tilbageviser argumentet om, at der er særskilt udstyr og forskriftsmæssige krav forbundet med speed pedelecs. CCCME hævdede, at på grund af disse særskilte krav er speed pedelecs ikke substituerbare med andre elektriske cykler, og at forbrugerne understøttede dette synspunkt. For at underbygge dette argument henviste CCCME til European Cyclist Federations modstand mod Kommissionens forslag om at indføre ansvarsforsikring for alle elektriske cykler og ikke kun for speed pedelecs.

(38)

Klageren gentog sin påstand om, at alle elektriske cykler har de samme fysiske egenskaber. Navnlig fremførte klageren, at alle elektriske cykler er lavet af samme cykeldele og -komponenter, og at der ikke er nogen cykeldele, som udelukkende anvendes til speed pedelecs. Dette omfatter de motorer, der fremstilles af de større motorproducenter, som kan anvendes som drivmiddel i alle typer elektriske cykler med passende programmering af softwaren. Forskellen mellem speed pedelecs og andre elektriske cykler kan derfor ikke med sikkerhed fastslås ud fra cyklernes fysiske udseende.

(39)

Klageren fremførte, at forbrugernes opfattelse ikke er en afgørende faktor ved fastsættelse af varedækningen i handelsbeskyttelsesprocedurer og hævdede, at pedalcykler med elektrisk hjælpemotor af alle hastigheder er tilgængelige i forskellige anvendelseskategorier (for eksempel til anvendelse ved pendling, trekking, væddeløb, bjergkørsel osv.) og markedsføres til alle kundegrupper, uanset deres alder og køn. Forbrugernes opfattelse og anvendelse berettiger derfor ikke en udelukkelse af speed pedelecs fra varedækningen.

(40)

Klageren fremførte, at kriteriet vedrørende typegodkendelse og mere generelt klassificeringen i henhold til forordning (EU) nr. 168/2013 ikke er egnet til anvendelse ved definitionen af varedækningen i den foreliggende sag. Klageren fremførte, at ikke alle speed pedelecs er underlagt typegodkendelse, men kun dem, der er beregnet til brug på offentlig vej. Det ville f.eks. udelukke en elektrisk mountainbike, der udelukkende blev anvendt i konkurrencer eller til terrængående brug i bjerge, som heller ikke ville være underlagt yderligere krav vedrørende typegodkendelse (nummerplade, hjelm og forsikring).

(41)

Desuden påstod klageren, at elektriske cykler, der ikke er omfattet af typegodkendelse i henhold til forordning (EU) nr. 168/2013, ikke desto mindre er underlagt nøjagtig de samme produktsikkerhedskrav i henhold til EU's maskindirektiv. Klageren tilføjede desuden, at de gældende særlige krav inden for fastlæggelse af standarder er de samme for alle elektriske cykler, dvs. den harmoniserede standard EN 15194, og den gentog derfor påstanden i betragtning 64 i forordningen om midlertidig told.

(42)

Kommissionen vurderede, at ovenstående påstande fra CCCME vedrørende substituerbarhed, lovkrav og forbrugernes opfattelse var en gentagelse af dem, der allerede var blevet behandlet i betragtning 67-73 i forordningen om midlertidig told.

(43)

Kommissionen bemærkede, at dens forslag om at udvide kravet om ansvarsforsikring til alle elektriske cykler, hvilket CCCME brugte til at underbygge den angivelige forskel i forbrugernes opfattelse, ligeledes viste, at forskellene i forskriftsmæssige krav er under udvikling og ikke kunne frembringe et egnet og stabilt grundlag til at udelukke speed pedelecs fra varedækningen.

(44)

Kommissionen konkluderede, at de yderligere oplysninger, der blev fremført, ikke var nok til ændre Kommissionens konklusioner vedrørende varedækningen, nemlig at elektriske cykler har de samme grundlæggende fysiske egenskaber og kendetegn, og at forbrugernes opfattelse og anvendelser overlapper i væsentlig grad. CCCME's påstande blev derfor afvist.

(45)

Én interesseret part fremførte, at undersøgelsens varedækning burde begrænses til elektriske cykler i det lavere prissegment. Elektriske cykler i det mellem- og øvre prissegment burde udelukkes fra varedækningen, eftersom der angiveligt ikke fandt dumping sted i disse to segmenter. Denne interesserede part hævdede, at kvalitet og ydeevne, pris, omkostninger og fortjenstmargen for elektriske cykler kunne anvendes til at sondre mellem disse markedssegmenter.

(46)

Kommissionen mindede om, at den pågældende vare og den samme vare blev defineret på grundlag af deres fysiske egenskaber. Kriterier som f.eks. pris, omkostninger og fortjenstmargen kan ikke anvendes til at definere den pågældende vare (9). Ud over at den interesserede part ikke forklarede hvordan man kunne måle og kvantificere disse elementer på en systematisk måde, minder Kommissionen om, at hvad angår kvalitet og ydeevne kan disse tages med i betragtning gennem justeringer for fysiske egenskaber. Selv hvis de var relevante for definitionen af varedækningen, hvilket ikke er tilfældet, bemærker Kommissionen under alle omstændigheder, at selv om flere interesserede parter fremsatte lignende påstande i løbet af undersøgelsen, var der ingen der fremlagde relevante oplysninger, som kunne have berettiget eller muliggjort en eventuel segmentering af markedet. I mangel af dokumentation, var Kommissionen under alle omstændigheder nødt til at afvise dette argument og bekræftede konklusionerne i betragtning 122 i forordningen om midlertidig told.

(47)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende varedækningen, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 67-74 i forordningen om midlertidig told.

(48)

Der blev ikke modtaget bemærkninger til valget af EU-erhvervsgrenen som referenceland, og der blev ikke foreslået nogen alternative referencelande. Derfor bekræftes betragtning 103 i forordningen om midlertidig told hermed.

(49)

Som anført i betragtning 103 i forordningen om midlertidig told blev den normale værdi baseret på de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales i Unionen for samme vare. Der blev ikke modtagen nogen bemærkninger til dette punkt.

(50)

To kinesiske eksporterende producenter anfægtede de værdier, der blev anvendt til den normale værdi, og henviste til eksempler på par af varetyper (varekontrolnummer), hvor den ene – ifølge den almindelige opfattelse i industrien for elektriske cykler – burde være dyrere end den anden, men som faktisk var billigere. Disse to eksporterende producenter hævdede, at Kommissionen burde justere den normale værdi pr. varekontrolnummer til at være mere »i tråd med« de formodede omkostninger til de anvendte materialer og dele.

(51)

Denne påstand blev afvist, eftersom den normale værdi er baseret på den faktiske pris, der betales i EU for samme vare. Hver elektrisk cykel består af flere komponenter, som sammen med andre faktorer er bestemmende for salgsprisen. Den kombinerede virkning af disse komponenter og faktorer kan opveje virkningen af prisforskelle på én bestemt komponent, som begge eksporterende producenter hævder. Disse to eksporterende producenter anmodede ikke om en justering for fysiske forskelle i henhold til forordningens artikel 2, stk. 10, litra a).

(52)

Konklusionerne i betragtning 104-106 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

(53)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte to eksporterende producenter, at forklaringen i betragtning 51 var utilstrækkelig. Disse eksporterende producenter gav et eksempel på to varekontrolnumre, som kun afveg hvad angår ydeevnen i hjælpemotoren. I dette eksempel faldt varekontrolnummeret for hjælpemotoren med den lave ydeevne ind under det dyrere normale værdiinterval i stedet for under varekontrolnummeret for hjælpemotoren med den høje ydeevne.

(54)

Kommissionen bemærkede, at en sådan situation ikke var typisk for den normale værdi, der var anvendt i denne undersøgelse, da varekontrolnummeret med de dyrere kendetegn typisk ville falde ind under dyrere normale værdiintervaller. Den gennemsnitlige normale værdi for varekontrolnumre med en stærkere hjælpemotor er 60,8 % højere end for varekontrolnumrene med en svagere hjælpemotor. Den situation, der er omhandlet i betragtning 53 kan forekomme, uden at det går ud over pålideligheden af denne normale værdi hvad angår sikring af rimelige sammenligninger, eftersom den normale værdi er baseret på salget i Unionen fra flere EU-producenter. Disse salg omfatter i sagens natur prisforskelle afhængig af de forskellige modeller, hvilket påvirker prisen pr. varekontrolnummer i salgssammensætningen. Den normale værdi for den pågældende vare, der fremstår i intervaller, øger tilsyneladende også prisforskellen i visse tilfælde. Dette skyldes, at to varekontrolnumre med en meget lille prisforskel kan optræde i to forskellige intervaller, hvis deres priser ligger tæt på de forskellige intervalgrænser.

(55)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger om den normale værdi, bekræftes betragtning 104-106 i forordningen om midlertidig told hermed.

(56)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende eksportprisen, bekræftes betragtning 107-109 i forordningen om midlertidig told.

(57)

Én eksporterende producent hævdede, at Kommissionen ikke burde fratrække de kreditomkostninger, der påløb mellem producenten og dennes forretningsmæssigt forbundne salgsvirksomheder i Europa. Denne påstand blev godtaget. Dette resulterede i en justering af eksportprisen på under 1 %.

(58)

Den samme eksporterende producent spurgte, om den normale værdi inkluderede emballeringsomkostninger og anmodede i bekræftende fald om, at sammenligningen med eksportprisen skete mellem emballerede varer. Denne påstand blev accepteret for alle eksporterende producenter, eftersom den normale værdi blev fastsat for emballerede samme varer. Dette resulterede i en justering af eksportprisen på under 1 %.

(59)

I betragtning 116 i forordningen om midlertidig told opfordrede Kommissionen interesserede parter til at fremlægge en pålidelig og kontrollerbar kvantificering af omkostningerne til en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra k), for at tage højde for design, markedsføring og FoU-omkostninger for mærkevareimportører.

(60)

To kinesiske stikprøveudtagne eksporterende producenter fremsatte krav om en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra k), og forelagde dokumentation fra deres mærkevareimportører i Unionen i denne henseende. Den indgivne dokumentation bestod af oplysninger fra de pågældende importører for FoU-omkostninger samt designomkostninger. Disse importører var blevet undersøgt som en del af denne undersøgelse.

(61)

Kommissionen vurderede, at de indsendte oplysninger berettigede de fremførte påstande og accepterede, at visse FoU-omkostninger samt designomkostninger rent faktisk var påkrævet i forbindelse med en mærkevareimportørs drift. Kommissionen kunne dog ikke godtage oplysninger fra de importører, som de eksporterende producenter havde udvalgt, eftersom disse data omfattede emner, der gik ud over FoU-omkostninger samt designomkostninger hos mærkevareimportører. De betydelige forskelle i de indrapporterede omkostningskategorier, udtrykt som en procentdel af de to mærkevareimportørers omsætning, udgjorde ikke et repræsentativt grundlag for fastsættelse af de omkostninger, der var nødvendige for den ønskede justering.

(62)

Kommissionen var dog i stand til at identificere disse omkostninger i registrene hos de stikprøveudtagne og efterprøvede EU-producenter, som fremlagde kilden til oplysningerne vedrørende den normale værdi i denne undersøgelse. De stikprøveudtagne og efterprøvede EU-producenter blev derfor betragtet som en pålidelig kilde til data vedrørende en justering af den normale værdi for FoU-omkostninger samt designomkostninger i henhold til artikel 2, stk. 10, litra k).

(63)

På dette grundlag foretog Kommissionen en justering af den normale værdi på 2,3 % for de tre kinesiske eksporterende producenter, der kun solgte elektriske cykler, der ikke var mærkevarer, dvs. at de producerede elektriske cykler i Kina for mærkevareindehavere i Unionen.

(64)

EU-erhvervsgrenen fremhævede de oprindelige anmodninger om justeringer for FoU-omkostninger, designomkostninger og andre omkostninger fra de to kinesiske eksporterende producenter og fremførte, at sådanne krav ikke burde accepteres. De fremførte også, at den justering på 2,3 %, som Kommissionen foretog, ikke burde være gældende for en anden kinesisk eksporterende producent, der ikke havde anmodet om justeringen.

(65)

Hvad angår den pågældende justering på 2,3 % baserede Kommissionen sig på finansielle data fra EU-erhvervsgrenen. For at sikre en fair og rimelig sammenligning mellem eksportprisen og den normale værdi, var det nødvendigt at foretage justeringen for de tre pågældende kinesiske eksporterende producenter. EU-erhvervsgrenens anmodning blev derfor afvist.

(66)

I deres bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte tre kinesiske eksporterende producenter, at justeringerne for FoU-omkostninger og designomkostninger ikke burde have været baseret på verificerede data for EU-erhvervsgrenen, men på de data fra to ikke forretningsmæssigt forbundne importører, som de eksporterende producenter indgav efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner. Disse importører hævdede endvidere, at Kommissionen havde undladt at tage hensyn til alle de relevante omkostningsforskelle, der er nødvendige med henblik på prissammenligningen. En eksporterende producent hævdede, at justeringen af den normale værdi på 2,3 % er for lidt sammenlignet med dens egne omkostninger i forbindelse med brandingaktiviteter.

(67)

Kommissionen har redegjort tilstrækkeligt for kilden til denne justering i betragtning 61 og bemærker, at det kun var de omkostninger, der var forbundet til mærkevareimportørens drift, og som var et supplement til driften hos en almindelig importør, der kunne tages med i betragtning til denne justering.

(68)

Med hensyn til påstanden om at Kommissionen i stedet burde have anvendt data fra de to ikke forretningsmæssigt forbundne importører, fremfører Kommissionen følgende. Kommissionen bemærker, at det at anvende EU-erhvervsgrenens data som kilde til en sådan justering er sket før i proceduren vedrørende visse varer af støbejern med oprindelse i Kina (10), men Kommissionen har også anvendt ikke forretningsmæssigt forbundne importørers data, som i proceduren vedrørende visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Kina og Vietnam (11). I denne sag fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at anvende data fra de EU-producenter, der havde afholdt udgifter i forbindelse med brandingaktiviteter.

(69)

For det første var Kommissionen i stand til at indsamle et fuldstændigt datasæt fra alle producenter ved at anvende data fra EU-producenter. De anvendte data er derfor mere repræsentative end dataene fra de to ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

(70)

For det andet efterprøvede Kommissionen ikke datasættene fra de to ikke forretningsmæssigt forbundne importører, fordi dataene blev indgivet efter kontrolbesøgene fandt sted. Oplysninger fra EU-producenterne var derimod specifikt blevet efterprøvet.

(71)

Kommissionen bemærker endvidere, at i betragtning af, at EU-erhvervsgrenens data blev anvendt til at beregne den normale værdi, samt til at beregne den ikkeskadevoldende pris, ville det være mere sammenhængende at anvende data fra de samme virksomheder.

(72)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede Giant om, at der blev foretaget en justering for FoU-omkostninger samt designomkostninger på 2,3 % på den del af dens salg, hvor disse aktiviteter blev leveret af deres kunde, nemlig mærkevareimportøren. Anmodningen om denne justering blev godkendt, hvilket førte til et fald i virksomhedens dumpingmargen på 1,2 procentpoint. Resultatet blev offentliggjort og var ikke genstand for yderligere bemærkninger.

(73)

Tre kinesiske eksporterende producenter gentog deres påstand fra før den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, jf. betragtning 118-122 i forordningen om midlertidig told, om at de varekontrolnumre, som Kommissionen anvendte i hele undersøgelsen, bør udvides til at omfatte andre elementer.

(74)

Disse tre kinesiske eksporterende producenter fremlagde ingen nye oplysninger, der gjorde det muligt at tage anmodningen op til fornyet overvejelse. Konklusionerne i betragtning 121-122 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

(75)

Disse tre kinesiske eksporterende producenter genfremsatte den samme påstand efter den endelige fremlæggelse af oplysninger uden at forelægge nye informationer. I modstrid med de argumenter, der blev fremført i deres seneste bemærkninger, har Kommissionen omhyggeligt gennemgået dokumentationen fra de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter samt alle andre tilgængelige oplysninger og redegjort for sine konklusioner i betragtning 118-122 i forordningen om midlertidig told.

(76)

Én kinesisk eksporterende producent anmodede om dokumentation med hensyn til handelsleddet for EU-erhvervsgrenens salg på hjemmemarkedet, der blev anvendt til beregningen af den normale værdi, med henblik på at vurdere, om et krav om en justering for forskelle i handelsled i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra d), nr. i), var berettiget. Interesserede parter gjorde disse oplysninger, der blev betragtet som fortrolige af alle interesserede parter, herunder den kinesiske eksporterende producent, tilgængelige i intervaller i det åbne dossier. Oplysningerne viste, at over 85 % af de stikprøveudtagne EU-producenters salg typisk foregik til forhandlere.

(77)

Efter at nye beviser blev gjort tilgængeligt i det åbne dossier, anmodede den kinesiske eksporterende producent om justering for handelsled. Fordi denne kinesiske eksporterende producent havde forretningsmæssigt forbundne salgsvirksomheder i Unionen, vurderede den også, at de foretagne justeringer i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, af virksomhedens eksportpris ændrede handelsleddet fra dets salg fra forhandlere til distributører. Det samme argument blev fremsat efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. Kommissionen bemærkede at justeringerne i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, har til formål at fjerne virkningen af forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen, ikke at ændre handelsleddet for salget, som i al væsentlighed (typisk over 85 %) blev ved at foregå til forhandlere. Efter en vurdering af de fremsatte påstande afviste Kommissionen denne anmodning.

(78)

Som beskrevet i afsnit 3 tog Kommissionen hensyn til bemærkninger fra interesserede parter og genberegnede dumpingmargenen for alle kinesiske eksporterende producenter.

(79)

De endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

Tabel 1

Endelige dumpingmargener

(80)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told og de modtagne bemærkninger undersøgte Kommissionen yderligere situationen for visse EU-producenter af samme vare, der havde indrapporteret oplysninger om import af den pågældende vare som omhandlet i betragtning 130-132 i forordningen om midlertidig told.

(81)

I henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 1, litra a), konstaterede Kommissionen, at seks virksomheder, der oprindeligt blev anset for at være en del af EU-erhvervsgrenen, burde udelukkes fra definitionen af EU-erhvervsgrenen. Efter bemærkningerne genvurderede Kommissionen situationen for disse seks virksomheder, og drog den konklusion, at den interesse deres importvirksomhed repræsenterede oversteg den interesse som deres produktionsaktivitet repræsenterede. Som følge heraf blev disse seks virksomheder udelukket fra definitionen af EU-erhvervsgrenen.

(82)

Efter udelukkelsen af de seks EU-producenter fra definitionen af EU-erhvervsgrenen udgjorde de 31 resterende producenter »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(83)

Skadesindikatorerne for markedsandel, produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, beskæftigelse og produktivitet blev revideret i overensstemmelse hermed, jf. betragtning 106, 113 og 121.

(84)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger vedrørende EU-forbruget, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 133-135 i forordningen om midlertidig told.

(85)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told anmodede CCCME igen om, at kilden til samt de detaljerede eksportstatistikker, som klageren indgav, blev offentliggjort, og CCCME gentog også påstanden om, at beskrivelsen af den metode, som klageren havde benyttet til at identificere den pågældende vare, ikke var tilstrækkelig detaljeret. CCCME fremlagde ikke nye eller supplerende argumenter til støtte for disse påstande, som allerede var blevet behandlet i betragtning 143-148 i forordningen om midlertidig told. Disse påstande blev derfor afvist.

(86)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger satte CCCME spørgsmålstegn ved, hvorfor markedsandelen for importen fra Kina og importen fra andre tredjelande forblev uændret, når seks producenter var blevet fjernet fra definitionen af EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 82. I denne forbindelse skal det bemærkes, at markedsandelen beregnes som en procentdel af det samlede EU-forbrug. Som anført i betragtning 84 var EU-forbruget ikke blevet revideret siden offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told. Markedsandelene for importen fra Kina og importen fra andre tredjelande forblev også uændret.

(87)

Én ikke forretningsmæssigt forbundet importør hævdede, at faldet i priserne på importen fra Kina ikke var et resultat af illoyal handelspraksis, men i stedet skyldtes faldet i prisen på lithium og den intense konkurrence for at vinde markedsandele i Unionen. Den forklarede dog ikke, hvordan disse udviklinger skulle berettige en ændring af konklusionerne i forordningen om midlertidig told, navnlig konstateringen af dumping. Påstanden måtte derfor afvises, og begrundelsen i betragtning 151-158 i forordningen om midlertidig told bekræftes.

(88)

CCCME og nogle eksporterende producenter hævdede, at Kommissionen havde foretaget en forkert bedømmelse af udviklingen i gennemsnitsprisen på importen fra Kina, ved at henvise til, at den lå væsentligt under gennemsnitsprisen for EU-producenter og tredjelande. Disse parter hævdede, at gennemsnitsprisen på importen fra Kina ikke sagde noget om potentielt underbud i mangel af en analyse vare-for-vare, dvs. en analyse på grundlag af varetypen. De hævdede, at Kommissionen burde anerkende, at en faldende gennemsnitspris på kinesisk import muligvis blot afspejlede en ændring i varesammensætningen.

(89)

Som anført i betragtning 154 i forordningen om midlertidig told er Kommissionen enig i, at ændringer i varesammensætningen kan påvirke udviklingen i de gennemsnitlige priser for importen fra Kina. De gennemsnitlige priser på importen fra Kina har dog stadig været konstant og i betydelig grad lavere end de gennemsnitlige priser fra enhver anden forsyningskilde, til trods for at det fandt sted i en situation, hvor CCCME selv hævdede, at den pågældende vares kvalitet blev forbedret, og salget kunne udvides til at omfatte højere prissegmenter. Desuden bør denne nedadgående tendens tages med i betragtning i analysen vare-for-vare, der førte til konstateringen af betydeligt underbud og dumping.

(90)

For så vidt angår underbudsberegningerne, hævdede én kinesisk eksporterende producent med forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen, at Kommissionen burde have anvendt de indrapporterede cif-værdier af dens import i stedet for en beregnet cif-værdi. Den hævdede, at den metode, der blev brugt til at fastsætte den cif-værdi, der blev anvendt i underbudsberegningerne, burde offentliggøres. Den hævdede også, at ved at anvende en sådan metode, havde Kommissionen kunstigt nivelleret dens priser med Unionens niveau, som ikke er det niveau, hvor den konkurrerer med EU-producenterne. Den påstod desuden, at en sådan metode medførte en forskel i handelsled, der gjorde prissammenligningen uretfærdig.

(91)

Kommissionen bemærker for det første, at den på behørig vis har forelagt alle berørte parter, herunder den pågældende kinesiske eksporterende producent, den metode, der er anvendt til underbudsberegningen (EU-erhvervsgrenens enhedspris blev sammenlignet med enhedsprisen for hver eksporterende producent for hver varetype og forskellen blev ganget med den eksporterende producents eksportmængde). For det andet blev den samme påstand vedrørende beregningen af eksportprisen for denne kinesiske eksporterende producent i forbindelse med dumpingberegningen afvist som anført i betragtning 75. Af samme årsager – dvs. beregningen af cif-prisen ændrer ikke handelsleddet for salget, der overvejende (typisk over 85 %) stadig foretages til forhandlere – er Kommissionen også nødt til at afvise påstanden vedrørende underbudsberegningen. Slutteligt kan Kommissionen ikke anvende de indrapporterede cif-priser ved underbudsberegningen, fordi det underliggende salg fandt sted mellem forretningsmæssigt forbundne parter. Desuden forklarede den pågældende kinesiske eksporterende producent ikke, hvorledes disse priser kunne være pålidelige på trods af dette forhold.

(92)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog den samme interesserede part den påstand, der er anført i betragtning 90.

(93)

Kommissionen minder om, at for så vidt angår fastsættelsen af underbudsmargenen, foreskriver grundforordningen ikke en bestemt metode. Som følge heraf har Kommissionen brede skønsbeføjelser ved vurderingen af denne faktor. Denne skønsbeføjelse begrænses af nødvendigheden af at basere konklusionerne på positivt bevismateriale og at foretage en objektiv undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 2. Det skal også bemærkes, at det i grundforordningens artikel 3, stk. 3, udtrykkeligt fastsættes, at eksistensen af betydelige prisunderbud skal undersøges på niveauet for dumpingimporten og ikke for en eventuel efterfølgende videresalgspris på EU-markedet.

(94)

Når det drejer sig om de elementer, der skal tages i betragtning ved beregningen af underbud (navnlig eksportprisen), skal Kommissionen udpege det første punkt, hvor konkurrencen finder (eller kan finde) sted med EU-producenterne på EU-markedet. Dette punkt er rent faktisk den første ikke forretningsmæssigt forbundne importørs købspris, idet denne virksomhed i princippet kan vælge at købe enten af EU-erhvervsgrenen eller af tredjelandsleverandører. Vurderingen bør foretages på grundlag af eksportprisen, Unionens grænse, som anses for at være et niveau, der kan sammenlignes med EU-erhvervsgrenens pris ab fabrik. Ved eksportsalg gennem forretningsmæssigt forbundne importører, bør punktet for sammenligningen være øjeblikkeligt, efter en vare krydser EU's grænser, og ikke på et senere tidspunkt i distributionskæden, f.eks. ved salg til varens slutbruger. Ligesom ved den tilgang, der blev benyttet ved beregningen af dumpingmargenen, beregnes eksportprisen derfor på grundlag af videresalgsprisen til den første uafhængige kunde, behørigt justeret i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9. Da denne artikel er den eneste artikel i grundforordningen, der vejleder i forhold til beregningen af eksportprisen, er anvendelsen heraf ved analogi berettiget.

(95)

Denne fremgangsmåde sikrer også sammenhæng i tilfælde, hvor en eksporterende producent sælger varerne direkte til en ikke forretningsmæssigt forbundet kunde (uanset om der er tale om en importør eller en slutbruger), da denne situation pr. definition ikke indebærer anvendelse af videresalgspriserne. En anden tilgang ville føre til forskelsbehandling mellem eksporterende producenter udelukkende på grundlag af den salgskanal, de anvender. Kommissionen er af den opfattelse, at fastlæggelse af den relevante importpris til underbudsberegninger ikke bør påvirkes af, om eksporten foregår til forretningsmæssigt forbundne eller ikke forretningsmæssigt forbundne aktører i Unionen. Den metode, som Kommissionen fulgte, sikrer, at begge omstændigheder undergår lige behandling.

(96)

For at give mulighed for en fair sammenligning er fradrag af SA&G-omkostninger og fortjeneste fra prisen ved den forretningsmæssigt forbundne importørs videresalg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder berettiget for at nå frem til en pålidelig cif-pris. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(97)

CCCME og de fire eksporterende producenter hævdede, at afslaget på deres anmodning om en justering for forskelle i handelsled, jf. betragtning 157 i forordningen om midlertidig told, ikke adresserede forskellen i priser, som opstod på OEM-kunders niveau. Disse interesserede parter fremførte, at for at foretage en rimelig prissammenligning var det nødvendigt med en opjustering for at afspejle den stigning, der finder sted for OEM-kunder samt for varemærkeindehavere efter importen. Det samme argument blev også taget op igen efter fremlæggelsen af oplysninger.

(98)

Som allerede forklaret i betragtning 157 i forordningen om midlertidig told, vurderede Kommissionen anmodningen om en justering for handelsled og konkluderede, at der ikke er nogen konsekvent og tydelig prisforskel for salg af OEM eller mærkevarer i Unionen. Hvis de kinesiske importpriser blev forhøjet med mærkevareimportørens stigning (som angiveligt afspejler en forskel i handelsled), ville undersøgelsens konklusion om, at der ikke findes nogen konsekvent og tydelig prisforskel for salg af OEM eller mærkevarer i Unionen blive undermineret. Derfor blev påstanden afvist.

(99)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte Giant en påstand vedrørende beregningen af den konventionelle told i tilfælde af import fra forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der fungerede som importør. De fremførte, at beløbet for den konventionelle told burde være baseret på den faktiske cif-værdi, ikke den beregnede cif-værdi. Denne påstand blev godtaget. De reviderede underbudsmargener lå på mellem 16,2 % og 43,2 % som anført i tabel 2.

Tabel 2

Underbudsmargener

(100)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende importen fra Kina og i forlængelse af revisionen af underbudsberegningerne, jf. betragtning 99, bekræftede Kommissionen alle andre konklusioner i betragtning 136-157 i forordningen om midlertidig told.

(101)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told hævdede én importør, at Kommissionen burde forklare, hvordan den nåede frem til og fastsatte resultatindikatorerne, eftersom de, der findes i forordningen om midlertidig told, ikke stemmer overens med de tal, som EU-producenterne i stikprøven indrapporterede. Den fremhævede navnlig, at ingen af EU-producenterne i stikprøven havde indrapporteret et fald i produktion og salg.

(102)

Kommissionen henviser til betragtning 162 i forordningen om midlertidig told, hvor det forklares, at makroindikatorer ikke kun var baseret på oplysninger, der var indsamlet fra EU-producenterne i stikprøven, men også på de markedsoplysninger, der blev indgivet af Confederation of European Bicycle Industries (»CONEBI«) samt på importstatistikker.

(103)

Som forklaret i betragtning 163 i forordningen om midlertidig told anvendte Kommissionen det tal, som blev indgivet af CONEBI og kontrolleret af Kommissionen, til at fastsætte forbruget. EU-erhvervsgrenens salgsmængde blev fastsat ved at trække importen fra det samlede tal for forbruget. Produktionen blev anslået ud fra de relevante forhold mellem salg og produktion, der blev efterprøvet hos de stikprøveudtagne EU-producenter.

(104)

Som anført i betragtning 164 i forordningen om midlertidig told anvendte Kommissionen den metode, der er beskrevet i klagen, og som der ikke blev fremsat bemærkninger til i løbet af denne undersøgelse.

(105)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftede Kommissionen betragtning 159-166 i forordningen om midlertidig told.

(106)

Efter udelukkelsen af visse virksomheder fra definitionen af EU-erhvervsgrenen, som anført i betragtning 80-83, blev tallene for produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen revideret som anført i tabel 3.

Tabel 3

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(107)

EU-erhvervsgrenens produktionsmængde steg således med 28 % i den betragtede periode til trods for et fald på 3 % mellem 2016 og undersøgelsesperioden. Produktionskapaciteten steg med 34 % mellem 2014 og undersøgelsesperioden. Produktionskapaciteten steg med 50 % mellem 2014 og 2016 og faldt derefter med 9 % mellem 2016 og undersøgelsesperioden. Kapacitetsudnyttelsen faldt fra 75 % i 2014 til 72 % i undersøgelsesperioden, med et fald fra 75 % til 66 % mellem 2014 og 2016 og en stigning fra 66 % til 72 % mellem 2016 og undersøgelsesperioden. De tendenser, der er beskrevet i forordningen om midlertidig told, var derfor de samme for produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse efter revisionen af hvilke virksomheder, der udgjorde EU-erhvervsgrenen.

(108)

CCCME og fire eksporterende producenter hævdede, at stigningen i produktionen ikke var tegn på skade. De fremførte endvidere, at EU-producenterne havde øget deres kapacitet mellem 2014 og 2016. Disse interesserede parter hævdede, at det var kun muligt, fordi EU-erhvervsgrenen ikke var udsat for konkurrence indtil 2016, som det vil fremgå af deres klage. De fremførte, at mellem 2014 og 2016 opbyggede EU-erhvervsgrenen en stor overskydende kapacitet, indtil de konstaterede, at denne ekstra kapacitet påvirkede deres rentabilitet, og skar ned på kapaciteten for at forbedre rentabiliteten, når salget forblev stærkt. De bemærkede imidlertid, at kapacitetsudnyttelsen forblev stærk, og at det fald, der kunne konstateres i 2015-16 svarede til en betydelig stigning i kapaciteten.

(109)

Kommissionen bemærkede, at det ikke fremgik af klagen, at EU-erhvervsgrenen ikke var udsat for konkurrence mellem 2014 og 2016. Som anført i betragtning 169 i forordningen om midlertidig told var stigningen i produktionen drevet af stigningen i forbruget. Efter 2015 udviklede produktion og forbrug sig i hver sin retning, og resulterede i stigende grad i et pres på salget og et vedvarende tab af markedsandele. På tilsvarende vis steg kapaciteten i samme tempo som forbruget frem til 2016, og forringelsen af kapacitetsudnyttelsen var derfor knyttet til samme mønster. Som forklaret i betragtning 172 i forordningen om midlertidig told er indikatorerne for kapacitet og kapacitetsudnyttelse desuden af begrænset relevans med hensyn til rentabilitet.

(110)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede CEIEB, at der ikke var nogen forbindelse mellem forringelsen af kapaciteten og kapacitetsudnyttelsen og dumpingimporten fra Kina, eftersom det er vanskeligt at afgøre, hvilke dele af kapaciteten, der anvendes til konventionelle cykler, og hvilken del, der anvendes til elektriske cykler, og eftersom produktionen af konventionelle cykler faldt med 3,7 % i 2016 ifølge tal, der er offentliggjort af CONEBI.

(111)

Kommissionen mindede om, at kapaciteten og kapacitetsudnyttelsen blev kontrolleret i forbindelse med den undersøgte vare, og at konventionelle cykler blev udelukket. Påstanden blev derfor afvist.

(112)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse og under hensyntagen til rettelserne, som anført i betragtning 106, bekræftede Kommissionen konklusionerne i betragtning 167-172 i forordningen om midlertidig told.

(113)

Efter udelukkelsen af visse virksomheder fra definitionen af EU-erhvervsgrenen, som anført i betragtning 80-83, blev tallene for EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel revideret.

Tabel 4

Salgsmængde og markedsandel

(114)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde steg således i den betragtede periode med 20 %. EU-erhvervsgrenens salgsmængde steg med 25 % mellem 2014 og 2016 og faldt derefter med 4 % mellem 2016 og undersøgelsesperioden. EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt betydeligt, nemlig fra 75 % i 2014 til 51 % i undersøgelsesperioden. De tendenser, der er beskrevet i forordningen om midlertidig told, var derfor de samme for salgsmængde og markedsandel efter revisionen af hvilke virksomheder, der udgjorde EU-erhvervsgrenen.

(115)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede CCCME, at den samlede stigning i salget på 20 % i den betragtede periode må anses for at være et godt resultat og ikke kan være et tegn på væsentlig skade.

(116)

Stigningen på 20 % i EU-erhvervsgrenens salg skal dog ses i lyset af en stigning på 74 % i EU-forbruget i samme periode, som anført i tabel 2 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen fandt ikke nogen indikation på, at en stigning i salget, der var så meget lavere end stigningen i forbruget, kunne betragtes som et godt resultat, og ikke netop kunne være tegn på væsentlig skade.

(117)

CCCME hævdede også, at ifølge oplysningerne i klagen oplevede de EU-producenter, der støttede klagen, kun et lille fald i markedsandelen på 2 procentpoint i den betragtede periode. Dette lille fald bekræfter angiveligt, at klagerne ikke har lidt væsentlig skade som følge af importen af den pågældende vare.

(118)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, defineres begrebet skade som »væsentlig skade for en erhvervsgren i Unionen«. Kommissionen er således forpligtet til at vurdere skaden for EU-erhvervsgrenen som helhed og ikke kun for klagerne. Kommissionen fandt, at EU-erhvervsgrenen oplevede et betydeligt tab af markedsandele på 24 procentpoint. Det forhold, at visse EU-producenter mistede færre (eller flere) markedsandele end andre, modsiger ikke denne konklusion.

(119)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende salgsmængde og markedsandel og under hensyntagen til rettelserne, som anført i betragtning 113, bekræftede Kommissionen konklusionerne i betragtning 173-176 i forordningen om midlertidig told.

(120)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 177 i forordningen om midlertidig told.

(121)

Efter udelukkelsen af visse virksomheder fra definitionen af EU-erhvervsgrenen, som anført i betragtning 80-83, blev tallene for beskæftigelse og produktivitet i Unionen revideret.

Tabel 5

Beskæftigelse og produktivitet

(122)

EU-erhvervsgrenen øgede således beskæftigelsen med 40 % i den betragtede periode. Størstedelen af denne stigning fandt sted mellem 2014 og 2016. Beskæftigelsen steg med 1 procentpoint mellem 2016 og undersøgelsesperioden. Produktiviteten faldt med 9 %, da der var en hurtigere stigning i beskæftigelsen end i produktionen. De tendenser, der er beskrevet i forordningen om midlertidig told, forbliver de samme for beskæftigelsen og produktiviteten efter revisionen.

(123)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende beskæftigelse og produktivitet og under hensyntagen til rettelserne, som anført i betragtning 121, bekræftede Kommissionen konklusionerne i betragtning 178-180 i forordningen om midlertidig told.

(124)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 181 og 182 i forordningen om midlertidig told.

(125)

Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger fremførte CEIEB, CCCME og fire andre eksporterende producenter, at stigningen på 15 % i EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser var i modstrid med Kommissionens konstatering af, at importen fra Kina skabte et pristryk, der forhindrede EU-erhvervsgrenen i at hæve sine priser.

(126)

Kommissionen bemærker for det første, at referenceåret med henblik på at måle denne stigning var 2014, hvor EU-erhvervsgrenen oplevede et meget lavt rentabilitetsniveau samt dens laveste fortjenstmargen i den betragtede periode. I denne forbindelse afspejlede stigningen i de gennemsnitlige priser for det andet udviklingen i de gennemsnitlige produktionsomkostninger og oversteg ikke disse. Som anført i betragtning 185 i forordningen om midlertidig told betød denne udvikling for det tredje ikke nødvendigvis, at omkostningerne til og prisen på en tilsvarende vare stiger i samme omfang som de gennemsnitlige omkostninger og priser, eftersom varesortimentet ændrer sig hver salgssæson. I lyset af disse elementer og undersøgelsesresultaterne vedrørende underbud er Kommissionen derfor ikke enig i påstanden om, at stigningen i den gennemsnitlige pris for de varer, som EU-erhvervsgrenen solgte, afkræfter eksistensen af pristryk.

(127)

Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger blev der ikke fremført nogen bemærkninger vedrørende arbejdskraftomkostningerne hos de stikprøveudtagne EU-producenter. Kommissionen bekræftede derfor sine konklusioner i betragtning 186-187 i forordningen om midlertidig told.

(128)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger hævdede CEIEB, at Kommissionen ikke både kunne fastsætte udgangen af salgssæsonen til at være midt i juli, når det gjaldt vurderingen af betingelserne for registrering, samt udgangen af september, når det gjaldt vurderingen af betydningen af lagerbeholdninger i sin skadesanalyse. CEIEB fremførte også, at stigningen i lagerbeholdningerne mellem 2016 og undersøgelsesperioden var ubetydelig.

(129)

Kommissionen vurderede, at salgssæsonen varede fra marts til september. I forordningen om registrering fandt Kommissionen, at det var rimeligt at antage, at en yderligere betydelig stigning i importen sandsynligvis ville underminere den afhjælpende virkning af tolden, idet fristen for indførelse af midlertidige foranstaltninger var den 20. juli. Det betyder i denne forbindelse, at en stigning i lagerbeholdninger ville tillade importører at levere den pågældende vare frem til udgangen af salgssæsonen. Baseret på de samme sæsonmønstre bemærkede Kommissionen i forordningen om midlertidig told, at lagerbeholdningerne var på et højere niveau i september i undersøgelsesperioden end i december året før, hvilket afspejlede en vedvarende og betydelig stigning i lagerbeholdningerne, eftersom de normalt burde være lavere ved udgangen af salgssæsonen. Kommissionen vurderede, at disse to analyser ikke var i modstrid med hinanden og bekræftede konklusionerne i betragtning 188-191 i forordningen om midlertidig told.

(130)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger fremførte CEIEB, at EU-erhvervsgrenens fortjenstmargen kun faldt med 0,4 % mellem 2016 og undersøgelsesperioden, samtidig med at væksten i importen fra Kina steg voldsomt, hvilket ville tyde på, at der ikke var nogen skade. I samme ånd hævdede CCCME og fire eksporterende producenter, at EU-erhvervsgrenens fortjenstmargen i UP og dens udvikling i den betragtede periode ikke karakteriserede en situation med væsentlig skade.

(131)

Mens undersøgelsen fastslog, at der foregik en betydelig import til dumping- og underbudspriser, blev der også konstateret en stærk efterspørgsel på markedet for elektriske cykler, hvilket begrænsede de negative virkninger på EU-erhvervsgrenens fortjenstmargen. Denne konstatering omfatter perioden mellem 2016 og undersøgelsesperioden, hvor CEIEB påpegede, at den kraftige stigning i importen fra Kina faldt sammen med et relativt lille fald i EU-erhvervsgrenens salg på grund af et fortsat stærkt forbrug. Ikke desto mindre konstaterede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenens fortjenstmargen faldt i alle årene undtagen ét og generelt lå på lave niveauer. Desuden er konklusionen om væsentlig skade ikke kun baseret på en enkelt indikator. Andre indikatorer, hvoraf nogle er af finansiel art såsom likviditet, blev analyseret sammen med udviklingen af fortjenstmargenen med henblik på at konkludere, hvorvidt der var tale om væsentlig skade. Påstanden måtte derfor afvises.

(132)

CCCME hævdede derudover, at den mest sandsynlige forklaring på faldet i fortjenstmargenen mellem 2015 og undersøgelsesperioden ikke skyldtes presset fra den kinesiske import, men EU-erhvervsgrenens investeringer for at øge dens produktionskapacitet. CCCME hævdede, at Kommissionen ikke havde taget dette argument i betragtning.

(133)

Denne bemærkning blev behandlet i afsnit 5.2.3 i forordningen om midlertidig told, navnlig i betragtning 221, hvor Kommissionen forklarede, at kapitaludgifter ikke havde en væsentlig indvirkning på EU-erhvervsgrenens rentabilitet. I mangel af yderligere oplysninger blev påstanden derfor afvist.

(134)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger vurderede CEIEB, at målfortjenstmargenen på 4,3 % ikke var betydeligt højere end fortjenstmargenen i undersøgelsesperioden på 3,4 %, og fremførte, at niveauet for EU-erhvervsgrenens rentabilitet i undersøgelsesperioden ikke var et tegn på skade.

(135)

Som anført i betragtning 198 i forordningen om midlertidig told er industrien for elektriske cykler strukturelt en kontantintensiv branche. Det er derfor vigtigt at se, hvorvidt den opnåede rentabilitet kan skabe en tilstrækkelig likviditet til at fortsætte EU-erhvervsgrenens aktiviteter. Som det fremgår af tabel 11 i forordningen om midlertidig told, var EU-erhvervsgrenens likviditet svag i undersøgelsesperioden og udgjorde kun 0,6 % af omsætningen. Ved vurderingen af EU-erhvervsgrenens finansielle resultater som helhed og ikke udelukkende rentabiliteten bekræftes konstateringen vedrørende EU-erhvervsgrenens ringe økonomiske resultater.

(136)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger bemærkede CCCME, at store investeringer samt beskæftigelse kunne medføre betydeligt højere faste omkostninger for EU-producenterne og have en betydelig indvirkning på rentabiliteten, især hvis kapacitetsudnyttelsen var lav.

(137)

For så vidt angår investeringer, jf. betragtning 197 i forordningen om midlertidig told, udgjorde investeringer ikke mere end 2 % af salget i den betragtede periode. Kommissionen fandt derfor, at EU-erhvervsgrenen ikke foretog nogen »store investeringer«, som kunne have haft en væsentlig indvirkning på rentabiliteten i den betragtede periode.

(138)

Hvad angår beskæftigelsen, fremførte CCCME, at den enorme kapacitetsforøgelse var nøje afspejlet i en betydelig beskæftigelsestilvækst. Det er dog også klart, at stigningen i beskæftigelsen var drevet af en betydelig stigning i produktionen.

(139)

Kommissionen mente, at navnlig mellem 2014 og 2016 afspejlede beskæftigelsen snarere produktionen end produktionskapaciteten. I løbet af undersøgelsesperioden, hvor EU-erhvervsgrenens salg og produktion udviklede sig negativt på trods af et stigende EU-forbrug, var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at reducere beskæftigelsen, hvilket førte til en faldende produktivitet pr. ansat. Denne faldende produktivitet og den deraf følgende negative indvirkning på EU-erhvervsgrenens rentabilitet er imidlertid direkte knyttet til de stigende mængder af dumpingimport af kinesiske elektriske cykler i den betragtede periode.

(140)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evnen til at tilvejebringe kapital, blev konklusionerne i betragtning 192-199 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(141)

Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger fremførte CCCME og fire kinesiske eksporterende producenter, at konkurrencefaktorerne ikke var blevet behandlet i skadesanalysen. De hævdede, at det i klagen blev erkendt, at importen fra Kina ikke havde været et markedsproblem før 2016, så længe importen fokuserede på segmenter på det lave niveau og mellemniveauet på EU-markedet, og at skadesanalysen burde have fokuseret på disse specifikke segmenter. Én importør hævdede endvidere, at skaden - hvis den blev bevist – hovedsageligt ville påvirke eller være koncentreret omkring det lave segment af markedet for elektriske cykler, og på baggrund af egne erfaringer fandtes der ikke skade i de øverste markedssegmenter.

(142)

Uanset at CCCME's påstande blev fremsat på baggrund af en forkert læsning af klagen, minder Kommissionen om, at dens konklusioner ikke var baseret på klagen, men på dens egen undersøgelse og resultater vedrørende dumping, skade og årsagssammenhæng. Som anført i betragtning 249 i forordningen om midlertidig told viste undersøgelsen, at EU-erhvervsgrenen er aktiv inden for alle markedssegmenter. En sådan differentiering af den pågældende vare var derfor ikke berettiget, og påstanden måtte afvises.

(143)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte CCCME, at Kommissionen ikke i forordningen om midlertidig told havde beskrevet, hvordan den karakteriserede »lavprissegmentet«, som nævnt i betragtning 249 i forordningen om midlertidig told. Den hævdede også, at virkningerne af al stigning i importen fra Kina (også fra tredjelande) i de seneste år skal vurderes under henvisning til de specifikke markedssegmenter, hvori disse importerede elektriske cykler blev solgt.

(144)

I denne forbindelse er cykler i lavprissegmentet de elektriske cykler, som har de grundlæggende kendetegn i varekontrolnummerets struktur. Definitionen af cykler i lavprissegmentet er forskellig fra den påståede opdeling af markedet i segmenter. Selv om flere interesserede parter fremsatte lignende påstande vedrørende segmentering, fremlagde ingen af dem beviser, der ville have berettiget eller muliggjort en eventuel segmentering af markedet, jf. betragtning 42. Navnlig blev der ikke indgivet nogle fysiske eller objektive kriterier af nogen interesserede parter, som kunne underbygge en analyse baseret på en opdeling af markedet, som anført i betragtning 45 og 46.

(145)

CCCME fremførte også, at eftersom EU-erhvervsgrenens tab af markedsandele hovedsageligt påvirkede andre EU-producenter end klagerne, jf. betragtning 117, har importen fra Kina og klagernes produktion angiveligt befundet sig i forskellige markedssegmenter. Som det allerede er blevet anført i betragtning 118, omfatter skadesanalysen dog hele EU-erhvervsgrenen og ikke blot klagerne. Det er ubestridt, at EU-erhvervsgrenen oplevede et betydeligt tab af markedsandele på 24 procentpoint, hovedsagelig til kinesisk import, hvis markedsandel steg med 17 procentpoint i den betragtede periode.

(146)

CEIEB var uenig i Kommissionens konklusion vedrørende skade. CEIEB hævdede, at EU-erhvervsgrenen havde klaret sig særdeles godt med undtagelse af opretholdelsen af markedsandele. CEIEB fremførte endvidere, at indikatorerne for kapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængder og beskæftigelse havde udviklet sig positivt i den betragtede periode, og at Kommissionens negative konklusioner var baseret på analyser af usammenhængende og kortere perioder. Navnlig hævdede CEIEB, at hvad angår salg lå den analyserede periode mellem 2016 og undersøgelsesperioden, men hvad angår kapacitetsudnyttelsen lå den analyserede periode mellem 2014 og 2016.

(147)

CCCME og fire eksporterende producenter fremførte, at udsagnet i betragtning 205 i forordningen om midlertidig told, om at alle de deri nævnte indikatorer »udviklede sig negativt«, var urigtige og vildledende. Disse interesserede parter hævdede, at indikatoren for »vækst« i bund og grund var positiv gennem hele den betragtede periode både hvad angår produktion og salg samt salg målt i værdi og mængde. Det blev desuden påstået, at EU-erhvervsgrenens »kapacitet« voksede betydeligt, og at både rentabiliteten og priserne også var steget i den betragtede periode. CCCME tilføjede, at i modsætning til det i betragtning 204 og 205 i forordningen om midlertidig told anførte var resultatindikatorerne, navnlig rentabiliteten, ikke faldende i den betragtede periode. Slutteligt hævdede CCCME, at eftersom klageren selv havde erkendt, at importen fra Kina ikke begyndte at stige eller var konkurrencedygtig før 2016, kunne den lave fortjenstmargen i 2014 kun have skyldtes EU-producenternes egne forretningsmæssige fejl.

(148)

Kommissionen minder om, at formålet med skadesundersøgelsen er at vurdere graden af den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Det indebærer en vurdering af relevansen af hver resultatindikator, deres indbyrdes forhold og udviklingen inden for den betragtede periode. En simpel sammenligning af slutpunkterne for hver indikator kan ikke isoleret set afspejle de økonomiske tendenser, der fandt sted inden for EU-erhvervsgrenen. I denne forbindelse blev konstateringen vedrørende indikatoren for vækst forklaret i betragtning 177 og 200 i forordningen om midlertidig told og baserede på sig den store og stigende forskel mellem udviklingen i forbruget og udviklingen i EU-erhvervsgrenens salg, som gav sig udslag i store tab af markedsandele. Som forklaret i betragtning 201-203 spredte indvirkningen af denne forskel sig med tiden ud over produktion, lagre, kapacitet, kapacitetsudnyttelse og beskæftigelsesniveauet. Som forklaret i betragtning 204 forblev fortjenstmargenen desuden på et erkendt lavt niveau og fulgte en nedadgående tendens i alle årene undtagen ét. Eftersom industrien for elektriske cykler er kontantintensiv og afhængig af bankfinansiering, skal analysen af den finansielle situation tage hensyn til, om fortjenesten resulterer i driftsmæssig likviditet, som her var utilstrækkelig og langt under fortjenstmargenerne. Samlet set bekræftede Kommissionen derfor, at de tendenser, der er nævnt tidligere i denne betragtning, kendetegnede en kriseramt og negativ situation og bekræftede sin konklusion om, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade.

(149)

Derudover var Kommissionen uenig i CCCME's påstand om, at EU-erhvervsgrenens lave fortjenstmargen i 2014 kun kunne have skyldtes egne forretningsmæssige fejl, eftersom klageren havde erkendt, at importen fra Kina først begyndte at vokse og blive konkurrencedygtig i 2016. Kommissionen vurderede, at denne påstand var baseret på en forkert læsning af klagen og at den under alle omstændigheder var i modstrid med resultaterne af undersøgelsen, som viste, at importen fra Kina havde en betydelig markedsandel på 18 % i 2014, der allerede i 2016 var blevet fordoblet i omfang. CCCME's påstande måtte derfor afvises.

(150)

CEIEB og to importører hævdede, at konstateringen af væsentlig skade hovedsageligt var baseret på Kommissionens vurdering af, at EU-erhvervsgrenen havde mistet markedsandele til importen uden at tage hensyn til sådanne tab skyldtes strukturelle mangler, såsom den manglende anerkendelse af potentielle muligheder på det rigtige tidspunkt, undladelsen af at foretage tidligere investeringer i produktionskapaciteten, utiltalende varer og utilstrækkelige salgskanaler.

(151)

For det første bemærkede Kommissionen, at disse erklæringer syntes at modsige påstandene fra CCCME og de kinesiske eksporterende producenter, der anførte, at markedet for elektriske cykler i Unionen var domineret af EU-erhvervsgrenen, at importen af kinesiske elektriske cykler kun gradvist var begyndt at nå op på deres niveau vedrørende kvalitet og konkurrenceevne, samt at den mest sandsynlige årsag til skaden var uforholdsmæssigt store investeringer i EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet.

(152)

Kommissionen bemærkede endvidere, at CEIEB både hævdede, at EU-erhvervsgrenen klarede sig meget godt i den betragtede periode (jf. betragtning 146), og at dens forretningsmodel og ledelse blev påvirket af strukturelle fejl og andre mangler, der er anført i betragtning 151, i et sådant omfang, at det kunne forklare, hvorfor EU-erhvervsgrenens salg kun steg med 20 % i den betragtede periode, hvor importen fra Kina voksede med 250 %.

(153)

I denne forbindelse vurderede Kommissionen, at for at blive behandlet burde disse krav have været nøjagtigt præciseret og kvantificeret. Under alle omstændigheder mindede Kommissionen om, at selv om tabet af markedsandele var et vigtigt element i dens skadesanalyse, var sidstnævnte ikke begrænset til at omfatte dette. Kommissionen henviser i denne forbindelse til analysen af andre skadesindikatorer og dens konklusion om underbud, hvilket alt sammen medvirker til vurderingen i den overordnede skadesanalyse. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(154)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte CEIEB, at Kommissionen havde erklæret i betragtning 115 i det endelige fremlæggelsesdokument, at den blotte forekomst af underbud var tilstrækkeligt til at opfylde betingelsen om væsentlighed og udtrykte sin uenighed. Kommissionen kan dog ikke se en sådan erklæring i betragtning 115, som henviser til »analysen af andre skadesindikatorer og dens konklusion om underbud, hvilket alt sammen medvirker til vurderingen i den overordnede skadesanalyse.« Argumentet blev derfor tilbagevist.

(155)

I forlængelse af indførelsen af midlertidige foranstaltninger, hævdede CCCME og fire eksporterende producenter, at udviklingen i de ikkefortrolige indekserede indikatorer for EU-producenterne i stikprøven i høj grad underminerede Kommissionens konklusion om, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(156)

Som det er Kommissionens faste praksis og som det blev fastsat i betragtning 166 i forordningen om midlertidig told, vurderede Kommissionen de mikroøkonomiske skadesindikatorer ved hjælp af efterprøvede oplysninger fra EU-producenterne i stikprøven. Disse indikatorer bidrog til en konklusion om væsentlig skade, men kan ikke læses som at de i sig selv udgør en fuldstændig konstatering vedrørende materiel skade (eller at de for den sags skyld erstatter Kommissionens overordnede konstatering af skaden). Hvad angår de makroøkonomiske skadesindikatorer, blev de fastsat for hele EU-erhvervsgrenen. Påstanden blev derfor afvist.

(157)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner vedrørende skade i betragtning 200-206 i forordningen om midlertidig told.

(158)

I mangel af bemærkninger og under hensyntagen til revisionen af EU-erhvervsgrenens markedsandel i betragtning 113-114 og af underbudsmargenerne i betragtning 99, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 209 i forordningen om midlertidig told.

(159)

En ikkeforretningsmæssigt forbundet importør hævdede, at selv om det absolutte niveau for importen fra Kina i den betragtede periode lå langt over omfanget af import fra andre lande, burde den relative stigning i importen fra hvert land også tages i betragtning. Den interesserede part påpegede navnlig, at importen fra Schweiz steg med 3 000 % i den betragtede periode. Importøren hævdede, at importen fra andre lande end Kina havde en indvirkning på markedet, der ikke blot kan betragtes som marginal, som anført i betragtning 215 i forordningen om midlertidig told.

(160)

Kommissionen bemærkede, at importen fra Schweiz havde en markedsandel på 1 % i undersøgelsesperioden. Derudover forklarede importøren ikke, hvordan dens konstateringer kunne afkræfte Kommissionens konklusion om, at importen fra alle andre lande end Kina ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, som begrundet i betragtning 210-214 i forordningen om midlertidig told. Påstanden blev derfor afvist.

(161)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger fremførte CCCME og fire eksporterende producenter, at mange EU-producenter i Centraleuropa importerede dele fra Kina, og samlede og solgte elektriske cykler i Unionen. De tilføjede, at prisen på de elektriske cykler, der blev fremstillet af disse virksomheder, synes at være relativt lav, hvilket kunne være en af årsagerne til den skade, som de EU-producenter, der fremstiller elektriske cykler til det højere prissegment, led.

(162)

Kommissionen minder om, at den geografiske udstrækning af dens undersøgelse er EU-markedet og ikke dele heraf. Undersøgelsen viste, at EU-producenterne af elektriske cykler var aktive inden for alle segmenter, og at visse producenter i stikprøven havde produktionsenheder beliggende i medlemsstater i central- og østeuropæiske lande. Under alle omstændigheder blev påstanden ikke underbygget af dokumentation og blev afvist.

(163)

CCCME og fire eksporterende producenter fremførte desuden, at EU-erhvervsgrenens dårlige resultater kunne skyldes EU-producenterne ledelsesfejl.

(164)

Kommissionen henviser til sit svar i betragtning 151. Denne påstand indeholdt ingen nye elementer og blev ikke yderligere underbygget og blev derfor afvist.

(165)

CCCME og fire eksporterende producenter hævdede, at subsidier på EU-markedet kan have fremmet salget af billigere kinesiske elektriske cykler og opfordrede Kommissionen til yderligere at undersøge virkningerne af subsidier på købsmønstret for elektriske cykler på EU-markedet.

(166)

Virkningen af subsidier til fremme af anvendelsen af elektriske cykler er et særskilt anliggende i forhold til konklusionen om prisunderbud og skade fra kinesisk import. Desuden viste undersøgelsen, at EU-erhvervsgrenen er aktiv inden for alle markedssegmenter. Selv hvis de påståede subsidier var relevante for denne vurdering, ville de ikke forklare stigningen af kinesiske cykler på bekostning af de billigere cykler, der produceres i Unionen, hvis det ikke var fordi kinesiske cykler dumpes. Denne påstand blev derfor afvist.

(167)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 210-222 i forordningen om midlertidig told.

(168)

Kommissionen bekræftede sine konklusioner vedrørende årsagssammenhæng i betragtning 223-226 i forordningen om midlertidig told.

(169)

I betragtning 228 i forordningen om midlertidig told anførte Kommissionen fejlagtigt, at den havde modtaget en støtteskrivelse fra CONEBI til fordel for foranstaltninger, men indlægget var i stedet indgivet på vegne af Association of the European Two-Wheeler Parts' and Accessories' Industry (»COLIPED«), som er en samling af nationale sammenslutninger af leverandører af dele.

(170)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 228-230 i forordningen om midlertidig told.

(171)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 231-234 i forordningen om midlertidig told.

(172)

I løbet af undersøgelsen gav 31 importører (hvoraf 19 var medlemmer af CEIEB, udtryk for deres modstand mod indførelsen af foranstaltninger. 13 af disse virksomheder (hvis importmængde er kendt) tegnede sig i alt for 10 % af den samlede import fra Kina i undersøgelsesperioden.

(173)

Som forklaret i betragtning 81 blev seks virksomheder, der fremstiller den samme vare, udelukket fra definitionen af EU-erhvervsgrenen og omklassificeret som ikkeforretningsmæssigt forbundne importører. Disse virksomheder udtrykte deres støtte til foranstaltningerne. Deres import udgjorde omkring 12 % af den samlede import fra Kina i undersøgelsesperioden.

(174)

Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger fremførte CEIEB at indledningen af undersøgelsen havde forårsaget omfattende og forskelligartet skade hos et stort antal importører.

(175)

Efter offentliggørelsen af forordningen om registrering gennemførte CEIEB en deklaratorisk undersøgelse med 65 importører. Det fremgik af undersøgelsen, at 21 % ikke ville fortsætte driften, såfremt der indførtes en endelig told, 33 % havde allerede standset importen af elektriske cykler fra Kina, men havde stadig ikke fundet en alternativ løsning, 39 % var nødt til at forhøje prisen på deres produkter som følge af undersøgelsen, og 37,5 % var blevet påvirket økonomisk af indledningen af dumpingundersøgelsen.

(176)

Kommissionen bemærkede, at denne undersøgelse fandt sted i maj 2018. På det tidspunkt indikerede oplysningerne i klagen og forordningen om registrering en potentiel told på 189 %.

(177)

Til trods herfor bemærker Kommissionen, at et flertal af de adspurgte importører svarede, at de ville fortsætte deres virksomhed, hvis der indførtes en endelig told. Ligeledes havde et flertal fundet en alternativ forsyningskilde eller var fortsat med at importere fra Kina.

(178)

I betragtning 238 i forordningen om midlertidig told havde Kommissionen anført, at de største importører havde været i stand til at købe egnede elektriske cykler og/eller havde potentielle alternative forsyningskilder uden for Kina, herunder EU-erhvervsgrenen. Denne konstatering blev bekræftet af CEIEB's undersøgelse og yderligere bekræftet ved efterfølgende høringer med CEIEB og andre importører.

(179)

Desuden bemærkede Kommissionen, at seks importører, der repræsenterede en stor importmængde, støttede indførelsen af foranstaltninger, hvilket bekræftede importørernes evne til at tilpasse deres virksomhed til indførelsen af foranstaltninger.

(180)

Alt i alt konkluderede Kommissionen derfor, at indførelsen af foranstaltninger kunne have en negativ virkning på små importører, men at de negative virkninger af indførelsen af told ville blive afbødet af adgangen til at købe egnede cykler fra EU-erhvervsgrenen, i andre tredjelande og i Kina til rimelige priser.

(181)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger indgav CEIEB en korrektion af sine oprindelige oplysninger og angav, at dens undersøgelse ikke blev gennemført ved offentliggørelsen af forordningen om registrering, men blev stillet til rådighed fra den 22. juni 2018 og havde været tilgængelig online siden denne dato.

(182)

CEIEB hævdede endvidere, at dens undersøgelse ikke bekræftede, at de fleste importører ville fortsætte deres aktiviteter trods indførelsen af told og henviste til de oplysninger, der blev fremlagt under høringen den 5. oktober 2018. CEIEB fremførte ligeledes, at den aldrig havde fremlagt nogen dokumentation for, at størstedelen af dem med held havde fundet alternative forsyningskæder uden nogen negativ indvirkning på deres virksomheder.

(183)

På grundlag af CEIEB's undersøgelse bemærkede Kommissionen, at 21 % af respondenterne anførte, at de ville indstille deres aktivitet, hvis der blev pålagt told. Det betyder, at størstedelen af respondenterne på daværende tidspunkt mente, at det ikke var et sandsynligt resultat. Under høringen den 5. oktober 2018 indgav CEIEB desuden oplysninger på vegne af 15 importører, hvoraf 4 erklærede, at de ikke ville fortsætte deres virksomhed, hvis der blev indført endelige foranstaltninger. Disse 4 importører tegnede sig for 8 % af den samlede omsætning hos de 15 importører, der blev repræsenteret. Kommissionen minder om, at den udtog fem ikke forretningsmæssigt forbundne importører til en stikprøve på grundlag af den største importmængde til Unionen. På grundlag af denne repræsentative stikprøve drog Kommissionen sine konklusioner vedrørende foranstaltningernes virkninger for importører. I denne forbindelse tilkendegav ingen af de stikprøveudtagne importører, at de ville være tvunget til at indstille deres aktiviteter i tilfælde af indførelsen af endelige foranstaltninger.

(184)

Ud fra samme logik konkluderede Kommissionen, at hvis 33 % af respondenterne i CEIEB's undersøgelse erklærede, at de havde indstillet importen af elektriske cykler fra Kina, men stadig ikke havde fundet en alternativ løsning, fortsatte størstedelen med at importere fra Kina eller havde fundet en alternativ forsyningskilde. Under høringen med CEIEB den 5. oktober 2018 havde 12 importører (som tegnede sig for 96 % af omsætningen hos de 15 repræsenterede importører) desuden allerede tilpasset deres forsyningskæde eller var i færd med at gøre det. Det samme gælder for de stikprøveudtagne importører, der blev kontrolleret af Kommissionen, og formentlig for de importører, som gav udtryk for deres støtte til indførelsen af foranstaltninger.

(185)

Kommissionen bekræftede derfor sine konklusioner i betragtning 177-179.

(186)

CEIEB fremførte desuden, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad vurderede vanskelighederne og omkostningerne forbundet med tilpasningen af forsyningskæden for importører, der er forårsaget af indførelsen af foranstaltninger, og så bort fra situationen for mindre importører.

(187)

Kommissionen er uenig i denne påstand og henviser til denne forordnings betragtning 180 og betragtning 242 i forordningen om midlertidig told, hvor den negative virkning af indførelsen af foranstaltninger på små importører blev klart formuleret. I betragtning 243 i forordningen om midlertidig told konkluderede Kommissionen desuden, at indførelsen af foranstaltninger ikke var i importørernes interesse. Kommissionen fastholder imidlertid, at denne negative indvirkning opvejes af muligheden for at indkøbe passende elektriske cykler fra EU-erhvervsgrenen, fra andre tredjelande og fra Kina til fair, ikkeskadevoldende priser, og at det ikke opvejer foranstaltningernes positive virkning på EU-erhvervsgrenen.

(188)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 243 i forordningen om midlertidig told.

(189)

CCCME, fire eksporterende producenter og to importører hævdede, at indførelsen af foranstaltninger ville begrænse forbrugernes valgmuligheder, forhøje priserne og være i strid med de miljøpolitikker, der har til formål at fremme brugen af elektriske cykler.

(190)

CCCME stillede spørgsmålstegn ved Kommissionens foreløbige konklusion om, at EU-erhvervsgrenen er aktiv inden for samtlige markedssegmenter og fremførte, at Kommissionen ikke havde underbygget dette med dokumentation.

(191)

To importører hævdede, at EU-erhvervsgrenen ikke havde produktionskapacitet til at dække efterspørgslen, og at de var i tvivl om, hvorvidt alternative leveringskilder kunne dække den resterende del af efterspørgslen.

(192)

Kommissionen mindede om, at verificeringen af de stikprøveudtagne producenter bekræftede, at EU-erhvervsgrenen er aktiv inden for samtlige segmenter af markedet, herunder i lavprissegmentet.

(193)

Som nævnt i betragtning 249 i forordningen om midlertidig told, forventes det, at foranstaltninger vil øge og diversificere udbuddet af elektriske cykler fra EU-erhvervsgrenen og alternative forsyningskilder ved at genskabe konkurrencen på lige vilkår, samtidig med at udbuddet af import fra Kina til rimelige priser bevares.

(194)

Desuden viser niveauet for EU-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse, muligheden for let at konvertere eksisterende produktionslinjer for traditionelle cykler til elektriske cykler, og den hastighed, hvormed EU-erhvervsgrenen var i stand til at udvide sin produktionskapacitet mellem 2014 og 2016 i en ugunstig situation, at den har potentiale, ressourcer og færdigheder til at tilpasse sig potentielle huller i udbuddet.

(195)

Kommissionen gentager, at indførelsen af foranstaltninger over for konventionelle cykler ikke begrænsede forbrugernes valgmuligheder, men øgede forskelligheden blandt leverandører og deres oprindelseslande. Den samme markedsudvikling forventes for elektriske cykler.

(196)

Med hensyn til foranstaltningernes virkninger på priserne henviser Kommissionen til betragtning 250-251 i forordningen om midlertidig told og navnlig til, at forbrugernes interesse ikke kunne reduceres til den prismæssige virkning af at bringe importen fra Kina til et ikkeskadevoldende niveau.

(197)

Påstandene måtte derfor afvises.

(198)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 244-252 i forordningen om midlertidig told.

(199)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 253 i forordningen om midlertidig told.

(200)

Sammenfattende kan det anføres, at ingen af de argumenter, der er fremført af de interesserede parter, viser, at der er tvingende grunde til ikke at indføre foranstaltninger over for importen af den pågældende vare.

(201)

Eventuelle negative indvirkninger hos de ikke forretningsmæssigt forbundne importører kan ikke anses for at være uforholdsmæssigt store og afbødes af, at der findes alternative forsyningskilder, enten fra tredjelande eller fra EU-erhvervsgrenen. De positive virkninger af antidumpingforanstaltningerne på EU-markedet, navnlig på EU-erhvervsgrenen, opvejer de potentielle negative virkninger på andre interessegrupper.

(202)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 254-255 i forordningen om midlertidig told.

(203)

På baggrund af konklusionerne om dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger for at hindre, at der forvoldes EU-erhvervsgrenen yderligere skade ved dumpingimport af den pågældende vare.

(204)

For at fastsætte niveauet for disse foranstaltninger blev der taget hensyn til de konstaterede dumpingmargener samt til den told, der er nødvendig for at afhjælpe den skade, som er forvoldt EU-erhvervsgrenen, uden at overstige de konstaterede dumpingmargener.

(205)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger fremførte en eksporterende producent, at Kommissionens metode til beregning af den ikkeskadevoldende pris for EU-producenter var fejlagtig. Parten hævdede, at ved at trække den gennemsnitlige fortjeneste i undersøgelsesperioden fra og lægge målfortjenesten til, så Kommissionen bort fra de forskellige fortjenstniveauer, som EU-producenterne opnåede for forskellige modeller. Denne interesserede part hævdede, at den ikkeskadevoldende pris burde beregnes ved at fratrække de faktiske priser og den gennemsnitlige fortjeneste pr. varekontrolnummer inden målfortjenesten blev lagt til.

(206)

Kommissionen minder om, at grundforordningen ikke indeholder nogen særlig metode til beregning af skadestærsklen. Endvidere vedrører Kommissionens konstatering samme vare, der blev solgt af EU-erhvervsgrenen. I denne henseende er det helt acceptabelt at fratrække EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige fortjeneste fra dens gennemsnitlige salgspriser for at bestemme de gennemsnitlige produktionsomkostninger for samme vare og derefter lægge målfortjenesten til for at beregne skadestærsklen. Kommissionen har konsekvent anvendt denne metode førhen og har en betydelig skønsbeføjelse i forbindelse med udførelsen af denne vurdering.

(207)

I denne undersøgelse er skaden vurderet for alle varetyper som helhed. Alle skadesindikatorer, herunder rentabilitet og målfortjenesten, udtrykkes netop som et gennemsnit for alle varetyper af den pågældende vare. Ved fastsættelsen af den ikkeskadevoldende pris sker dette med henblik på at afhjælpe den skade hos EU-erhvervsgrenen, der skyldes dumpingimporten som helhed. For at afhjælpe denne skade er det tilstrækkeligt, at den ikkeskadevoldende pris fastsættes ved generelt at øge salgsprisen på alle varetyper med forskellen mellem den faktiske fortjeneste i undersøgelsesperioden og målfortjenesten, hvorved EU-erhvervsgrenen bliver i stand til at opnå sin målfortjeneste. Det er ikke nødvendigt at foretage en individuel vurdering af rentabilitetssituationen for hver enkelt varetype.

(208)

Påstanden blev derfor afvist.

(209)

Klageren var ikke enig i den målfortjeneste, som blev anvendt af Kommissionen ved beregningen af den ikkeskadevoldende pris. Den fremførte, at målfortjenesten ikke burde være EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige fortjeneste, men den gennemsnitlige fortjeneste fra de virksomheder, der ikke har lidt skade som følge af importen fra Kina i 2015. Klageren fremførte, at eftersom målfortjenesten er den rimelige fortjeneste, som EU-producenterne kunne opnå uden den skade, der skyldtes dumpingimporten/den subsidierede import, kunne Kommissionen pr. definition ikke anvende EU-producenternes rentabilitet, der allerede var forvoldt væsentlig skade som følge af dumpingimporten/den subsidierede import, som referencepunkt. Som et alternativ fremførte klageren i stedet, at målfortjenesten kunne fastsættes ud fra målfortjenesten på traditionelle cykler (8 %) opjusteret med 1,5 % for at afspejle den ekstra teknologi, den højere merværdi og de supplerende investeringskrav.

(210)

Kommissionen minder om, at målfortjenesten er den fortjeneste, som EU-erhvervsgrenen som helhed kan opnå uden den skadevoldende dumping. Som følge heraf kan den ikke fastsættes på grundlag af den fortjeneste, der blev opnået af et udvalgt antal EU-producenter. Argumentet måtte derfor afvises. Hvad angår det alternative forslag (den anvendte målfortjeneste i undersøgelsen vedrørende traditionelle cykler, der opjusteres), minder Kommissionen om, at hver undersøgelse foretages på grundlag af de særlige omstændigheder vedrørende den pågældende vare og ikke på de faktiske omstændigheder, der konstateres i forbindelse med undersøgelser vedrørende andre varer. I dette særlige tilfælde bekræftede Kommissionen, at den anvendte målfortjeneste var hensigtsmæssig, og at der ikke var grund til at anvende en målfortjeneste for en anden vare. Påstanden måtte derfor afvises.

(211)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog klageren sin påstand og fremførte, at i andre sager var Kommissionen afveget fra sin almindelige metode for at fastsætte målfortjenesten på grundlag af de relevante omstændigheder. Som allerede nævnt i betragtning 210 minder Kommissionen om, at hver enkelt sag skal vurderes på grundlag af dens konkrete omstændigheder. I denne sag konkluderede Kommissionen, at der ikke var nogen særlige omstændigheder, som kunne begrunde, at der kun blev anvendt den fortjeneste, der blev opnået af visse producenter, sådan som klageren anmodede om. Denne påstand blev derfor afvist.

(212)

Slutteligt bemærker Kommissionen, at – som anført i betragtning 59-63 – blev der taget hensyn til visse omkostninger, som de stikprøveudtagne EU-producenter havde, for at justere EU-erhvervsgrenens ikkeskadevoldende pris. Skadestærsklen blev justeret i overensstemmelse hermed, hvilket medførte en reduktion på 3 % - 5 % i skadesmargenen. Som beskrevet i betragtning 72, var denne justering genstand for en anmodning fra Giant efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. Anmodningen blev accepteret, og den deraf følgende reduktion af underbudsmargenen blev fremlagt uden yderligere bemærkninger.

(213)

Under hensyntagen til den justering, der blev foretaget i betragtning 212, og eftersom der ikke blev fremsat andre bemærkninger til skadestærsklen, bekræftedes den metode, der er beskrevet i betragtning 257-262 i forordningen om midlertidig told.

(214)

Efter fremlæggelsen af oplysninger afgav en kinesisk eksporterende producent, Wettsen Corporation, et pristilsagn.

(215)

Wettsen Corporation var ikke en del af stikprøven, og selv om den havde anmodet om individuel undersøgelse, var denne anmodning – sammen med alle de andre anmodninger om individuel undersøgelse – blevet afvist.

(216)

Pristilsagnet blev afvist af en række grunde, som blev meddelt Wettsen Corporation i et særskilt brev. Begrundelserne var som følger:

(217)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres endelig antidumpingtold på importen af den pågældende vare svarende til enten de konstaterede dumping- eller skadesmargener, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told. I dette tilfælde burde den endelige antidumpingtold derfor fastsættes på samme niveau som de konstaterede skadestærskler - undtagen for én kinesisk eksporterende producent.

(218)

Det bemærkes, at der blev gennemført en antisubsidieundersøgelse sideløbende med antidumpingundersøgelsen. Jf. artikel 24, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (12), er det i lyset af anvendelsen af reglen om den lavest mulige told og den kendsgerning, at de endelige subsidiesatser er lavere end skadestærsklen, hensigtsmæssigt at indføre en endelig udligningstold på niveauet for de konstaterede endelige subsidiesatser og derefter pålægge en endelig antidumpingtold op til den relevante skadestærskel.

(219)

Hvad angår Yadea Technology Group Co., Ltd (»Yadea«), blev der fastsat en virksomhedsspecifik skadesmargen (13) i den parallelle antisubsidieundersøgelse på grundlag af oplysningerne fra Yadea. Kommissionen fandt det derfor hensigtsmæssigt at anvende Yadeas virksomhedsspecifikke skadesmargen i modsætning til skadesmargenen for samarbejdsvillige virksomheder i antidumpingundersøgelsen i betragtning af den kombinerede virkning af antidumping- og udligningstolden.

(220)

For så vidt angår Yadea – en eksporterende producent, hvis dumpingmargen var lavere end skadestærsklen – blev den endelige udligningstold desuden fastsat på niveauet for den konstaterede endelige subsidiesats, og der blev indført en endelig antidumpingtold på niveauet for den relevante dumpingmargen, der blev reduceret med beløbet for udligningstolden. Denne reduktion var nødvendig, eftersom indførelsen af en kumuleret told, der afspejler niveauet for subsidieringen og det fulde niveau for dumpingen, kan resultere i, at virkningen af subsidieringen modregnes to gange (»dobbelttælling«), i en situation hvor den normale værdi blev fastsat på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 er de virksomheder, der ikke samarbejdede i antidumpingundersøgelsen (selv om de samarbejdede i den sideløbende antisubsidieundersøgelse), omfattet af restdumping- og skadesmargenen.

(221)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger resulterede godkendelsen af den anmodning fra Giant, der er beskrevet i betragtning 72 og 212, samt en ændring af udligningstolden i den sideløbende antisubsidieundersøgelse, i en ændring af antidumpingtolden. Denne ændring blev meddelt de interesserede parter og var ikke genstand for yderligere bemærkninger i forbindelse med antidumpingundersøgelsen.

(222)

Satserne for den endelige antidumpingtold, der indføres, fastsættes derfor i tabel 6 som følger:

Tabel 6

Endelige foranstaltninger

(223)

De antidumpingtoldsatser for de enkelte virksomheder, der er anført i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler således den situation, der konstateredes i forbindelse med undersøgelsen vedrørende disse virksomheder. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) derfor udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina og fremstillet af disse virksomheder og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Den pågældende importerede vare, der fremstilles af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke være omfattet af disse toldsatser, men er omfattet af tolden for »alle andre virksomheder«.

(224)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) bør rettes til Kommissionen (15) med alle relevante oplysninger, især om ændringer i virksomhedens aktiviteter med hensyn til produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller ændringer vedrørende produktions- og salgsenheder. Denne forordning vil i givet fald blive ændret i overensstemmelse hermed gennem en opdatering af listen over virksomheder, der er omfattet af individuelle antidumpingtoldsatser.

(225)

Hvis udligningstolden blevet fratrukket antidumpingtolden for at undgå dobbelttælling, kunne opkrævningen af udligningstolden udligne både virkningerne af de udligningsberettigede subsidier og dumpingmargenen (op til niveauet for subsidiesatsen). Som følge heraf kan en tilbagebetaling af den betalte told kun godkendes, hvis det godtgøres, at denne told overstiger den faktiske subsidiesats og den tilsvarende dumpingmargen. Derfor bør undersøgelser om tilbagebetaling i henhold til artikel 21 i forordning (EU) 2016/1037 også tage hensyn til den eksporterende producents særlige situation vedrørende den faktiske dumpingmargen, der var gældende, under perioden for undersøgelsen om tilbagebetaling.

(226)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle antidumpingtoldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og indføre en landsdækkende told.

(227)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. De virksomheder, der er omfattet af individuel antidumpingtold, skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »alle andre virksomheder«.

(228)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør toldsatsen for »alle andre virksomheder« ikke blot anvendes på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden, medmindre sidstnævnte opfylder betingelserne i artikel 3.

(229)

For at sikre lige behandling af nye eksportører og de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, og som er nævnt i bilag I og bilag II til nærværende forordning, bør der fastsættes bestemmelser om, at den vejede gennemsnitlige told, der indføres for sidstnævnte virksomheder, også skal gælde for nye eksportører, som ellers ville være berettiget til en fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4.

(230)

I lyset af Domstolens seneste praksis (16) er det hensigtsmæssigt at fastsætte de morarenter, der skal betales i tilfælde af tilbagebetaling af en endelig told, fordi de pågældende bestemmelser vedrørende told ikke fastsætter en sådan rente, og anvendelsen af nationale regler ville føre til urimelige konkurrenceforvridninger mellem de erhvervsdrivende alt efter, hvilken medlemsstat der er valgt til toldbehandlingen.

(231)

Som nævnt i betragtning 5 gjorde Kommissionen den 3. maj 2018 importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina til genstand for registrering efter anmodning fra EU-erhvervsgrenen. Denne anmodning er trukket tilbage, og spørgsmålet er derfor ikke undersøgt yderligere.

(232)

I betragtning af de konstaterede dumpingmargener og den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, bør de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af den midlertidige antidumpingtold, som blev indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt.

(233)

De endelige toldsatser er lavere end de midlertidige toldsatser. De beløb, der er stillet som sikkerhed, og som er højere end den endelige antidumpingtold, bør derfor frigives.

(234)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1 —