Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019C0711(01)

    Erklæringer vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1153 af 20. juni 2019 om regler, der letter brugen af finansielle og andre oplysninger med henblik på forebyggelse, afsløring, efterforskning eller retsforfølgning af visse strafbare handlinger, og om ophævelse af Rådets afgørelse 2000/642/RIA

    ST/9313/2019/ADD/2

    EUT C 234 af 11.7.2019, p. 1–1 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    11.7.2019   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 234/1


    Erklæringer vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1153 af 20. juni 2019 om regler, der letter brugen af finansielle og andre oplysninger med henblik på forebyggelse, afsløring, efterforskning eller retsforfølgning af visse strafbare handlinger, og om ophævelse af Rådets afgørelse 2000/642/RIA (1)

    (2019/C 234/01)

    Erklæring fra Europa-Parlamentet vedrørende artikel 9

    Europa-Parlamentet beklager, at direktivet i forhold til det oprindelige forslag ikke indeholder bestemmelser om præcise frister og IT-kanaler for udveksling af oplysninger mellem finansielle efterretningsenheder i forskellige medlemsstater. Europa-Parlamentet beklager også, at anvendelsesområdet for denne artikel er blevet begrænset til at omfatte tilfælde af terrorisme og organiseret kriminalitet i forbindelse med terrorisme, og at det ikke som oprindeligt foreslået omfatter alle former for alvorlige strafbare handlinger, der også kan have alvorlige negative konsekvenser for vores samfund. Europa-Parlamentet opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage dette spørgsmål op til fornyet overvejelse som led i sine rapporter om gennemførelsen og evalueringen af dette direktiv og direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge, og navnlig som en del af dens vurdering i henhold til artikel 21. Europa-Parlamentet vil nøje følge og analysere disse rapporter og vurderinger og vil om nødvendigt fremsætte sine egne anbefalinger.

    Erklæring fra Kommissionen

    For så vidt angår direktivets artikel 9 beklager Kommissionen, at direktivet ikke som i det oprindelige forslag omfatter regler om præcise frister og IT-kanaler til udveksling af oplysninger mellem de forskellige medlemsstaters finansielle efterretningsenheder. Kommissionen beklager ligeledes, at anvendelsesområdet for denne artikel er blevet begrænset til sager vedrørende terrorisme og organiseret kriminalitet i forbindelse med terrorisme, og at det ikke omfatter alle former for alvorlige strafbare handlinger som oprindeligt foreslået. Kommissionen vil gøre sig yderligere overvejelser om samarbejdet mellem de finansielle efterretningsenheder, særligt i forbindelse med sin rapport om gennemførelsen af dette direktiv og direktivet om bekæmpelse af hvidvaskning af penge.


    (1)  EUT L 186 af 11.7.2019, s. 122.


    Top